Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2210943_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
16. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 220 (Alm. del) af 19. maj
2020 stillet efter ønske fra Peter Seier Christensen (NB)
Spørgsmål
Finansministeren udtrykker i dag modvilje mod dansk deltagelse i en genopret-
ningsfond på over 3.700 milliarder kroner, som foreslået af den tyske forbunds-
kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron. Udspillet
indebærer fælles gældsstiftelse og overførsler mellem EU’s medlemsstater (”Wam-
men siger nej til kæmpeplan fra Merkel og Macron”, Politiken, den 19. maj 2020).
Vil ministeren i denne forbindelse redegøre for den EU-retlige hjemmel til opret-
telse af sådan en fond? Vil ministeren samtidig redegøre for beslutningsproceduren
heri for vedtagelse og oprettelse af en sådan fond, herunder om medlemsstaterne
ville have vetoret og mulighed for at stå udenfor?
Svar
Kommissionen har 28. maj 2020 fremsat forslag til en
genopretningsfacilitet
(”Recovery and Resilience Facility”, KOM (2020)
408).
Faciliteten skal under-
støtte genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen. For-
slaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens (TEUF) artikel 175. Forslaget skal
vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutnings-
procedure. Rådet (EU-landene) træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Kommissionen har 28. maj 2020 også fremsat forslag til et
genopretningsinstru-
ment (”New
Generation EU”,
KOM (2020)
411).
Instrumentet tilvejebringer fi-
nansiering af en række programmer til genopretning af EU-landenes økonomier i
lyset af COVID-19-krisen, herunder genopretningsfaciliteten. Forslaget har hjem-
mel i TEUF artikel 122. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Kommissionen har derudover 28. maj 2020 fremsat
ændringsforslag til beslut-
ning om EU's egne indtægter (KOM (2020) 445).
Det foreslås bl.a. at give
Kommissionen bemyndigelse til at optage lån på kapitalmarkeder mv. mhp. at til-
vejebringe finansiering til genopretningsinstrumentet. Beslutningen vedtages af
EU-landene med enstemmighed og efterfølgende ratifikation i medlemslandenes
nationale parlamenter med hjemmel i TEUF artikel 311.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om udspil fra den tyske forbundskansler og den franske præsident til en genopretningsfond på over 3.700 milliarder kroner, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Forslagene omfatter alle EU-lande og indeholder ikke bestemmelser om, at enkelte
lande hver især kan vælge ikke at være omfattet af retsakterne.
Der henvises generelt til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 29.
maj 2020 forud for ECOFIN 9. juni 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister