Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2289877_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
25. november 2020
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 143
(Alm. del) af 13. juli 2020 stillet efter ønske fra Katarina
Ammitzbøll (KF)
Spørgsmål
Det fremgår af endeligt svar på spørgsmål nr. 5 til L 216 Forslag til finanslov for
finansåret 2018 (folketingsåret 2016-17), at der er flere poster på det offentlige
forskningsbudget 2017-21, som ikke er indlysende forskningsområder, som f.eks.
4 mio. kr. på kontoen Jagttegnsafgift (konto 245406), og at 3 mio. kr. i Direktora-
tet for Kriminalforsorgen (konto 113101), Tilskud til Standardisering mv. (konto
083105), Forsvarets Personalestyrelse, Centralt Styrede Enheder (konto 121203)
og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstjeneste (konto 121301) tæller med i
forskningsbudgettet. Vil ministeren venligst uddybe, hvad disse forskningsmidler
anvendes til?
Svar
Finansministeriet opgør det statslige forskningsbudget på baggrund af alle ministe-
riers indberetning af forsknings- og udviklingsaktiviteter på deres respektive om-
råde på finansloven. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne opgøres på baggrund
af
OECD’s retningslinjer for
opgørelse af udgifter til forskning og udvikling,
jf.
Frascati Manual, 2015.
Der er i følgende svar indhentet bidrag fra Erhvervsministe-
riet (angående § 08.31.05), Justitsministeriet (angående § 11.31.01), Forsvarsmini-
steriet (angående §§ 12.12.03 og 12.13.01) samt Miljø- og Fødevareministeriet (an-
gående § 24.54.06).
§ 08.31.05 - Tilskud til Standardisering mv.
Der kan på § 08.31.05. Tilskud til standardisering mv. afholdes udgifter til Fonden
Dansk Standards varetagelse af opgaver i forhold til national og europæisk/inter-
national standardisering, herunder til sekretariatsbetjening, rejser, udviklingsopga-
ver, formidling af information om standarder mv. I 2020 anvendes ca. 44 pct. af
bevillingen til forskningsaktiviteter.
Dansk Standards indsats med at dele viden om standarder, og indsatsen med at
sikre indflydelse på internationale standardiseringsaktiviteter, bidrager til at ruste
danske virksomheder og andre aktører til at indgå i internationale forsknings- og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om det offentlige forskningsbudget 2017-21, som ikke er indlysende forskningsområder, til finansministeren
Side 2 af 3
innovationsprojekter. Videnspredningen sikrer bred dansk forståelse af den nyeste
viden og krav til teknologisk infrastruktur og klæder danske forskere, studerende
og innovatører på til at forstå standarders betydning for at bringe nye teknologier
og innovationer til markedet.
§ 11.31.01 - Direktoratet for Kriminalforsorgen
På FL18 under § 11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen har de midler, der
har været afsat til forskning, været anvendt til interne undersøgelser, analyser og
evalueringer. Eksempler herpå er undersøgelsen
”Udviklingen i vold og trusler mod per-
sonale i Kriminalforsorgen fra 2007-2017”
og undersøgelsen
”Konflikthåndtering under pres?
vold og trusler
mod fængselsbetjente i et kvalitativt perspektiv”.
På FFL21 er det tiltænkt, at forskningsmidlerne anvendes til en forskningsunder-
søgelse vedrørende behandling af seksualforbrydere, som sigter på at undersøge
den kriminalpræventive effekt af behandlingsindsatsen via den såkaldte Behand-
lingsordning.
§ 12.12.03 - Forsvarets Personalestyrelse, Centralt Styrede Enheder
På FFL21 under § 12.12.03. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, centralt sty-
rede enheder, er det anførte driftstilskud til Center for Militære Studier henført til
overordnede forskningsrelaterede aktiviteter inden for strategisk forskning, forsk-
ningsbaseret myndighedsbetjening og analyser for forsvarsforligskredsen.
§ 12.13.01 - Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstjeneste
På FFL21 under § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ind-
går en forskningsrelateret bevilling til bl.a. deltagelse i internationale studier, forsk-
ning og udviklingsarbejder, herunder medfinansiering af danske virksomheder og
universiteters samarbejdsprojekter med internationale partnere.
Bevillingen til deltagelse i internationale studier, forskning og udviklingsarbejder,
herunder medfinansiering af danske virksomheders og universiteters samarbejds-
projekter med internationale partnere har tidligere været opført under § 12.29.01.
Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv., men er fra finansåret 2020 over-
ført til § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
§ 24.54.06 - Jagttegnsafgift
Der kan under § 24.54.06. Jagttegnsafgift afholdes udgifter vedrørende forskning
og rådgivning inden for forvaltning af jagt, forvaltning af konfliktarter og invasive
fugle og pattedyr, forskning og rådgivning inden for forvaltning af fugle og patte-
dyr bredt, forvaltning af de påvirkninger, som mennesker påfører arter, samt fald-
vildtundersøgelser og forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for vildtsund-
hed.
Med venlig hilsen
UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om det offentlige forskningsbudget 2017-21, som ikke er indlysende forskningsområder, til finansministeren
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister