B 72 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren er enig i, at folk der har beskyttelsesbehov skal hjælpes i det første sikre land, de kommer til, og at vi ikke skal acceptere asylshopping, hvor man søger efter de bedste vilkår, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 72
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 6 til B 72 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 6 til B 72:

Er ministeren enig i, at folk der har beskyttelsesbehov skal hjælpes i det første

sikre land, de kommer til, og at vi ikke skal acceptere asylshopping, hvor man sø-

ger efter de bedste vilkår?

Svar:

Jeg er enig med spørgeren i, at det kan virke underligt, at udlændinge rejser

gennem en række sikre lande, uden at søge om beskyttelse, for derefter at indrej-

se og søge om asyl i Danmark.

Det er mit bud, at disse udlændinge i mange tilfælde vælger at rejse den lange vej

til Danmark i stedet for at søge beskyttelse i landene i nærområderne, fordi de

tiltrækkes af vores velfærdssystemer.

Det ønsker regeringen at sætte en stopper for. Vi bruger enorme ressourcer på

migranter, som indrejser i Danmark, men ikke har krav på beskyttelse.

Det er også derfor, at regeringen arbejder hårdt på at indføre et nyt retfærdigt og

humant asylsystem, hvor vi i stedet anvender vores ressourcer på at hjælpe de

flygtninge og fordrevne, der opholder sig tæt på konflikterne. Hvis vi ændrer den

måde, vi i dag har indrettet vores asylsystem på, mener jeg, at vi kan minimere og

måske endda undgå den problemstilling, spørgeren henviser til.

Men indtil regeringens arbejde med at indføre et mere retfærdigt og humant

asylsystem falder på plads, er vi nødt til at forholde os til, hvordan situationen er i

dag, hvor asylansøgere indrejser i Europa

–

og videre op til Danmark.

Efter reglerne i Dublinforordningen er vi forpligtet til at undersøge, hvilken med-

lemsstat der efter Dublinforordningen er ansvarlig for at behandle asylansøgnin-

gen.

25. marts 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 3853

1189333

Side

1/2

B 72 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren er enig i, at folk der har beskyttelsesbehov skal hjælpes i det første sikre land, de kommer til, og at vi ikke skal acceptere asylshopping, hvor man søger efter de bedste vilkår, til udlændinge- og integrationsministeren

De enkelte kriterier, der angiver, hvornår en medlemsstat er ansvarlig for at be-

handle en ansøgning om asyl, fremgår af Dublinforordningen.

Kriterierne for, hvilken medlemsstat der efter Dublinforordningen er ansvarlig for

en asylansøgning, er i prioriteret rækkefølge:

1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.

2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.

3. Det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.

4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Det fremgår således af forordningens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., at hvis det ikke på

grundlag af kriterierne i forordningen kan afgøres, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig, er det den første medlemsstat, som asylansøgningen indgives i, der er

ansvarlig for behandlingen.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en

asylansøgning, hvis det kan

bevises, at asyla søgere er ko

et over EU’s ydre

grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet). Tilsvarende vil

Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig,

at en person, der senere søger asyl i en anden medlemsstat, er kommet ind i EU

ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et

ikke-Schengenland).

Reglerne skal bl.a. ses i lyset af, at de lande, som har en ydre grænse, som ud-

gangspunkt har et særligt ansvar

–

og særlige muligheder

–

for at sikre, hvem der

indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol. Disse lande er således

forpligtet til at registrere tredjelandsstatsborgere i det fælles Eurodac-register.

Det forhold, at en udlænding er indrejst i Danmark fra Tyskland og søger om asyl,

betyder derfor ikke, at det som udgangspunkt er Tyskland, der er ansvarlig for

behandlingen af asylansøgningen. Heller ikke selvom Tyskland utvivlsomt må an-

ses for at være et sikkert land at opholde sig i.

Mattias Tesfaye

Inge Fabricius

Side

2/2