Finansudvalget 2019-20
L 1 Bilag 4
Offentligt
2089800_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ved den teknisk gennemgang i Finansudvalget af forslag til finanslov for 2020 den 8. oktober
2019 blev der spurgt til, hvorfor sandfodring som kystbeskyttelse er anlæg. Det blev aftalt, at der
svares skriftligt på spørgsmålet.
Bevilling til sandfordring i forbindelse med kystbeskyttelse er på forslag til finanslov for 2020
afsat på § 24.74.09. Kystbeskyttelse, havne mv. under bevillingstypen anlægsbevilling.
Denne bevillingstype vil først og fremmest skulle anvendes til infrastrukturområdet, jf.
Budgetvejledningens punkt 2.8.1. Anvendelsesområde.
Kystdirektoratet under Naturstyrelsen har senest i 2005 i forbindelse med overgangen til
omkostningsbaserede bevilling på driften i samarbejde med Økonomistyrelsen, nu
Moderniseringsstyrelsen, og efter godkendelse i Rigsrevisionen af åbningsbalance iht. de
generelle regler fået afgrænset infrastruktur vedr. kystbeskyttelsesanlæg således:
”Indbefatter
høfder, strandhøfter, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse, diger og kystfodring på strækningen
Lodbjerg-Nymindegab, herunder indbefatter anlæggene stenhøfder, stendige og strandfodring
ved Blåvand, Nr. Vorupør læmole, Løkken læmole, Juvre priel på Rømø samt Rømødæmningen.
Alle disse anlæg har det til fælles, at de udgør anseelige værdier, at de er bygget over mange år og
herefter løbende er forbedret og vedligeholdt, samt at de har en meget stor samfundsmæssig
kystbeskyttelses- og miljømæssig betydning for lokalområderne. Endelig har naturens kræfter
stor indflydelse på omfanget af opgaven.”
Ud fra disse regler og beslutninger er bevilling til bl.a. sandfodring afsat på Kystdirektoratets
anlægskonto.
Lea Wermelin
/
Kasper Rise
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk