L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil beregne finanslovforslagets effekt på udledningen af drivhusgasser, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

4. november 2019

J nr.

2019-3701

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L1) af 7. oktober 2019 stillet efter

ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne finanslovforslagets effekt på udledningen af drivhusgasser

(opgjort som ændringen i CO2-ækvivalenter)? Ministeren bedes opgøre det samlet

set og for hver af de initiativer på finanslovforslaget, som har en effekt på udlednin-

gen af drivhusgasser.

Svar

Med regeringens finanslovsforslag tages første skridt til at indfri regeringens mål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Målet er ambitiøst,

og der er brug for en bred vifte af initiativer heriblandt forskning og udvikling. Af den

årsag foreslår regeringen, at der allerede med finansloven afsættes yderligere én

milliard kroner til grøn forskning. Det næste skridt bliver at fastsætte rammerne for

klimaindsatsen med klimaloven, og derefter skal klimahandlingsplanen lægge spo-

rene for, at klimamålsætningerne bliver indfriet.

Der spørges til en samlet opgørelse over finanslovsforslagets effekt på udledningen

af drivhusgasser. På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over en

række konkrete tiltag på forslaget for finansloven for 2020, der i udgangspunktet

vurderes at kunne have mere direkte betydning for drivhusgasudledningerne. Disse

tiltag omfatter følgende:



Med forslaget til finansloven for 2020 lægger regeringen op til, at der udmøn-

tes 1.000 mio. kr. til ny forskning i grønne løsninger i forbindelse med ud-

møntningen af forskningsreserven i 2020. Grøn forskning kan bane vejen for

gennembrud, der på sigt kan føre til initiativer, der potentielt kan give drivhus-

gasreduktioner. Foruden den nye grønne forskningsmilliard lægger regeringen

op til, at der med forskningsreserven også videreføres eksisterende grønne

bevillinger for samlet set 542 mio. kr. Dette indeholder en stigning på 79 mio.

kr. til EUDP i 2020 som følge af energiaftalen fra 2018. En eventuel CO

-effekt

vil først materialisere sig på sigt.

Herudover foretages der en grøn prioritering inden for øvrig forskning (eksklu-

siv grøn forskningsmilliard) på 54 mio. kr. Uddannelses- og Forskningsmini-

steren vil først senere tage stilling til den endelige udmøntning til konkrete

forskningsinitiativer.



Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2811

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil beregne finanslovforslagets effekt på udledningen af drivhusgasser, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til finansministeren



Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at prioritere yderlige-

re 595 mio. kr. af udviklingsbistanden i 2020 til den dedikerede grønne udvik-

lingsbistand, der bl.a. er målrettet grøn omstilling. Det er ikke muligt at kvanti-

ficere eventuelle effekter på CO

-udledningen.

Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen i 2020 at prioritere

ca. 60 mio. kr. inden for den eksisterende eksport- og erhvervsindsats til ek-

sport- og erhvervsindsatser, der målrettes den grønne omstilling. Det er ikke

muligt at kvantificere eventuelle effekter på CO

-udledningen.

Med forslaget til finansloven for 2020 er der afsat i alt ca. 350 mio. kr. i EU-

midler under landdistriktsprogrammet til projekter, som bidrager til en grøn ud-

vikling af landbrugserhvervet og landdistrikterne. Som væsentligste tiltag ift.

drivhusgasreduktion opjusteres kvælstofindsatsen i den målrettede regulering

fra ca. 2.350 tons til ca. 3.500 tons kvælstofreduktion. Der er afsat 65 mio. kr.

finansieret af EU-midler fra landdistriktsprogrammet til at kompensere land-

bruget for den ekstra indsats. Den konkrete effekt på klima og natur afhænger

af landmandens valg af virkemiddel. En foreløbig partiel opgørelse viser med

stor usikkerhed, at opjusteringen af indsatsen i den målrettede regulering vil

give en CO

-reduktion på op til 0,1 mio. ton CO

-ækv. i 2020 ift. basisfrem-

skrivningen 2019. Effekten kan henføres til en forbedret kulstofbalance og

mindre udledninger af lattergas. I tillæg hertil afsættes 65 mio. kr. til privat

skovrejsning, således at den samlede tilskudspulje hertil bliver 70 mio. kr. i

2020. Med en samlet ramme på 70 mio. kr. forventes at kunne rejses op til

2.000 ha ny skov, som kan bidrage til CO

-lagring. Den eksakte effekt heraf vil

skulle undersøges nærmere. Desuden er der afsat i alt 170 mio. kr. til to

staldmoderniseringsordninger, som kan bidrage til at udbrede ammoniak

–

drivhusgasreducerende teknologier. Effekter heraf kan ikke opgøres. Endelig

er der afsat 15 mio. kr. i 2020 til ordning for rydning og forberedelse til af-

græsning samt 30 mio. kr. til lokale aktionsgrupper (LAG). Det er ikke muligt at

kvantificere eventuelle effekter på CO

-udledning heraf.

Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at fordoble afgiften

på bæreposer og engangsservice. Der betales i dag emballageafgift på 22

kr./kg for bæreposer af plast og 10 kr./kg for bæreposer af papir mv. Desuden

betales i dag emballageafgift på 19,20 kr. ekskl. moms pr. kg engangsservice.

Afgiftssatserne har ikke været reguleret siden 1998. En fordobling af afgifterne

på bæreposer af plast og papir skønnes at øge forbrugerprisen med ca. 50

øre for en typisk pose af plastik eller papir, mens forbrugerprisen på engangs-

service skønnes at øges med ca. 16 pct. Afgiftsforhøjelserne vurderes at kun-

ne nedbringe forbruget af bæreposer med ca. 20 pct. Afgiftsforhøjelsen på

bæreposer og engangsservice skønnes samlet set med betydelig usikkerhed

at nedbringe mængden af affald fra de berørte produkter med ca. 2.800 ton.

Afgiftsforhøjelsen skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på 195 mio. kr. i 2020, 190 mio. kr. i 2021, 185 mio. kr. og 180 mio. kr. i

2023. Eventuelle effekter på CO

-udledningen er ikke kvantificeret, men vil bli-



Side

2/3

ve forsøgt udboret ifm. udarbejdelse af lovforslaget, der udmønter afgiftsstig-

ningen.



Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at forlænge den lave

proces-elafgift til opladning af el- og plug-in hybridbiler, der abonnerer på kø-

restrøm gennem en erhvervsmæssig tjeneste. For at fastholde incitamentet til

at vælge elbiler på helt kort sigt lægges der op til at forlænge den midlertidige

særordning med lav proces-elafgift for opladning af elbiler mv. i 2020 og 2021.

Det skønnes, at forlængelsen medfører et mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd på 30 mio. kr. i 2020 og 50 mio. kr. i 2021. Den toårige forlængelse

skal ses i lyset af, at

Kommissionen for grøn omstilling af personbiler

forven-

tes at komme med anbefalinger til indretningen af bilafgiftssystemet på længe-

re sigt. Det har ikke været muligt at kvantificere eventuelle effekter på CO

udledningen.

Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at afsætte midler til

at anlægge en ny dobbeltsporet elektrificeret jernbane over Vestfyn. Der er på

FFL20 afsat 147 mio. kr. til at igangsætte projektet i 2023. I projektets VVM-

undersøgelse fremgår det, at udvidelsen af jernbanen forventeligt vil give flere

passagerer og derfor flere/længere tog, hvilket isoleret set vil medføre en stig-

ning i emissionerne med ca. 25 pct. i driftsfasen i forhold til et alternativ, hvor

togtrafikken som i dag afvikles på den eksisterende jernbane. Der er dog heri

ikke indregnet CO

-reduktonspotentiale som følge af mindre bilkørsel, idet tra-

fikmodellen på daværende tidspunkt ikke kunne estimere potentialet for over-

flytning fra bil til tog. I anlægsfasen på 4-5 år vil entreprenørmaskiner med

dieselmotorer give anledning til udledning af drivhusgasser.

Med forslaget til finansloven for 2020 foreslår regeringen at afsætte midler til

hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense for 29,8

mio. kr. i 2020-2021 og 140,5 mio. kr. i 2022-2023. Der indgik ikke vurdering

af emissioner i beslutningsgrundlaget. Det er derfor ikke muligt at kvantificere

eventuelle effekter på CO

-udledningen.



Der er desuden på regeringens forslag til finansloven for 2020 afsat en forhand-

lingsreserve, som afhængig af den konkrete udmøntning kan have effekt på CO

udledningen.

Afslutningsvist bemærkes, at der med regeringens finanslovsforslag for 2020 frem-

lægges et forslag for alle statens udgifter. Det har betydning for aktiviteten i sam-

fundet, hvilket kan have en afledt betydning for drivhusgasudledningerne. Det vur-

deres ikke muligt at udarbejde en opgørelse for sådanne afledte effekter på driv-

husgasudledningen.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3