Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20

Europaudvalget 2019-20
Videokonference 8-9/10-20 - RIA Bilag 3
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. september 2020

Koordinationskontoret

Oliver Arieli

2020-619-0342

1635014

SAMLENOTAT

Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret til-

gang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på CO-

VID-19-pandemien

Nyt notat.

KOM(2020) 499

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM(2020) 499 final af 4. september 2020 fremsat

forslag til en rådshenstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for

den fri bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien. Formålet med

forslaget er at skabe øget koordination blandt medlemslande, der påtænker

at indføre restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundhe-

den.

Forslaget indeholder bl.a. fælles kriterier for udpegning af risikoområder,

fælles retningslinjer for kommunikation og en fælles ramme for mulige tiltag

over for rejsende fra højrisikoområder. Såfremt henstillingen vedtages i den

foreliggende form, og man fra dansk side vælger at følge den, vil det give

udfordringer i forhold til den danske tilgang til indrejserestriktioner, hvor

personer fra risikoområder nægtes indrejse.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for en styrket koordina-

tion af EU-medlemslandenes tilgang til COVID-19-relaterede rejserestrik-

tioner med henblik på at lette situationen for borgere og erhvervsliv. Det er

dog tillige vigtigt, at medlemslandene fastholder den fornødne fleksibilitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20 - pkt. 9

til at træffe nødvendige sundhedsmæssige beslutninger, og at fastsættelse af

konkrete indsatser fortsat sker i medlemslandene.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. september 2020 et forslag til en rådshenstil-

ling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed

som reaktion på COVID-19-pandemien. Forslaget er oversendt til Rådet den

11. september 2020 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel

i Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde, navnlig artikel 21,

stk. 2, artikel 46, artikel 52, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292. Forsla-

get skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. En rådshenstilling er ikke

juridisk bindende.

3. Formål og indhold

Forslaget om en koordineret tilgang til restriktioner for fri bevægelighed

som reaktion på COVID-19-pandemien har til formål at skabe øget koordi-

nation blandt medlemslande, der påtænker at indføre restriktioner for den

frie bevægelighed på baggrund af sundhedshensyn. Kommissionen vurde-

rer, at en koordineret tilgang er påkrævet for at reducere virkningen af re-

striktioner for borgere og økonomien, samtidig med at der sikres et højt ni-

veau af sundhedsbeskyttelse.

I forslaget fremhæver Kommissionen generelle principper for restriktioner

for den fri bevægelighed, herunder forbuddet mod diskrimination, proporti-

onalitetsprincippet og hensyn til grænseområderne.

Det fremgår af forslaget, at en koordineret tilgang mellem medlemslandene

kræver en fælles indsats på fire centrale områder: 1) Anvendelse af fælles

kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner

for den frie bevægelighed, 2) kortlægning af fælles kriterier ved hjælp af en

fælles farvekode, 3) vedtagelse af en fælles tilgang for så vidt angår foran-

staltninger over for personer, som rejser til og fra områder, der er kategori-

seret som højrisikoområde, og 4) klare, fyldestgørende og rettidige oplys-

ninger til offentligheden om eventuelle restriktioner og tilknyttede krav.

I forslaget lægger Kommissionen op til, at medlemslandene bør tage føl-

gende kriterier i betragtning, når de påtænker at begrænse den frie bevæge-

lighed som reaktion på COVID-19-pandemien:

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20 - pkt. 9

a) Den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14 dage, dvs. an-

tallet af nye bekræftede COVID-19-smittede per 100.000 indbyg-

gere i et givet område i de seneste 14 dage.

b) Positivprocenten for test, dvs. andelen af positive prøver ud af alle

testede for COVID-19 i et givet område den seneste uge.

c) Testfrekvensen, dvs. antal foretagne COVID-19-test per 100.000

indbyggere i et givet område den seneste uge.

For at sikre fyldestgørende og sammenlignelige data, bør medlemslandene

på ugentlig basis forsyne Det Europæiske Center for Forebyggelse af og

Kontrol med Sygdomme (ECDC) med data herom. Medlemslandene bør

også indberette disse data på regionalt plan for at sikre, at eventuelle restrik-

tioner er målrettet de regioner, hvor de er absolut påkrævet.

Det følger af forslaget, at medlemslandene ikke bør begrænse den frie be-

vægelighed for personer, der rejser til eller fra et andet medlemsland, som

opfylder følgende kriterier:

a) En kumulativ incidensrate for COVID-19 over 14 dage på mindre

end 50 nye COVID-19-tilfælde per 100.000 indbyggere, eller

b) en positivprocent for COVID-19-smittede på under 3 pct.

Begge kriterier forudsætter, at det berørte medlemsland har en ugentlig test-

frekvens på mere end 250 COVID-19-test per 100.000 indbyggere.

I medlemslande, hvor den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14

dage er på over 150 per 100.000 indbyggere, bør kriteriet i litra b) undtagel-

sesvist ikke finde anvendelse.

Ifølge forslaget bør medlemslandene tage hensyn til den regionale fordeling

af tilfælde i andre medlemslande. Restriktionerne for den frie bevægelighed

bør så vidt muligt begrænses på baggrund af situationen i de berørte regioner

i det pågældende medlemsland. Derfor bør tærsklerne anvendes på regionalt

niveau, således at retten til at færdes frit til eller fra andre regioner i det

pågældende medlemsland, som ikke overskrider tærsklerne, ikke begræn-

ses.

På baggrund af ovenstående kriterier lægges der i forslaget op til, at ECDC

ugentligt publicerer et kort på regionalt niveau over EU- og EØS-lande samt

Storbritannien med henblik på at understøtte medlemslandenes beslutnings-

processer for så vidt angår restriktioner for den frie bevægelighed.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20 - pkt. 9

Der tages udgangspunkt i et trafiklyssystem, hvor lande eller områder klas-

sificeres som grøn, orange, rød eller grå. Opgørelsen baseres på regionalt

niveau i landene, når det er muligt. Følgende kategorier anvendes:

Grøn,

hvis den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14 dage

er på under 25, og positivprocenten for COVID-19-smittede er under

3 pct.

Orange,

hvis den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14

dage er på under 50, men positivprocenten for COVID-19-smittede

er 3 pct. eller derover, eller hvis den kumulative incidensrate for CO-

VID-19 over 14 dage er på mellem 25 og 150, mens positivprocenten

for COVID-19-smittede er under 3 pct.

Rød,

hvis den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14 dage

er på 50 eller derover, og positivprocenten for COVID-19-smittede

er 3 pct. eller derover, eller hvis den kumulative incidensrate for CO-

VID-19 over 14 dage er over 150 per 100.000 indbyggere.

Grå,

hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at vurdere

de fælles tærskelværdier, eller hvis testfrekvensen er på 250 fore-

tagne COVID-19-test per 100.000 indbyggere eller derunder. Der

bør anvendes forskellige toner af grå for at skelne mellem de to til-

fælde.

Generelt for alle farvekoder i trafiklyssystemet angives det, at medlemslan-

dene ikke bør afvise indrejsende, der ankommer fra andre medlemslande.

Det fremgår af forslaget, at medlemslandene efter en national beslutnings-

procedure kan indføre

restriktioner for ”røde” og ”grå”

områder i form af 1)

karantænekrav eller 2) krav om test efter ankomst, hvor test skal være den

foretrukne mulighed. Rejsende bør have mulighed for at benytte en COVID-

19-test foretaget før afrejse. Medlemslandene bør således gensidigt aner-

kende resultatet af COVID-19-test, der er foretaget i et andet medlemsland

af godkendte sundhedsorganer.

For så vidt angår ”orange” områder kan

medlemslandene overveje at anbefale tilrejsende, at de som minimum får

foretaget en COVID-19-test inden afrejse eller ved ankomst.

Rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov bør ikke un-

derkastes karantæne. Det gælder bl.a. arbejdstagere eller selvstændige, der

udøver kritiske erhverv, transportarbejdere, elever og studerende, der dag-

ligt rejser til udlandet, diplomater, passagerer i transit, søfarende og journa-

lister.

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20 - pkt. 9

Foranstaltninger, der indføres over for tilrejsende fra et område klassificeret

som "rødt", "orange" eller "gråt", må ikke være diskriminerende, dvs. de bør

gælde tilsvarende for det pågældende medlemslands egne statsborgere, når

de rejser hjem.

Kommissionen foreslår tillige koordination mellem medlemslandene om og

en fælles tidslinje for udmelding af restriktioner for den frie bevægelighed.

Medlemslandene bør ifølge forslaget forsyne relevante interessenter og of-

fentligheden med klare, fyldestgørende og rettidige oplysninger om eventu-

elle restriktioner for den frie bevægelighed, eventuelle ledsagende krav

(f.eks. fremvisning af negativ COVID-19-test eller udfyldelse af en kontakt-

opsporingsformular) samt om de foranstaltninger, der gælder for tilrejsende

fra højrisikoområder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at rådshenstillingen er inden for rammerne af EU’s

kompetence. Kommissionen fremhæver, at en ensrettet tilgang er nødvendig

for at undgå yderligere forstyrrelser forårsaget af ensidige og ikke tilstræk-

keligt koordinerede foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed

inden for EU.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, er det muligt at

afvise indrejse for udlændinge, der ikke allerede har lovligt ophold i Dan-

mark, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at personen ikke bør have op-

hold her i landet. Det følger endvidere af udlændingelovens § 2, stk. 3, at

loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reglerne, i det

omfang det er foreneligt med disse regler.

Som følge af COVID-19-pandemien har regeringen indført en række indrej-

serestriktioner som led i indsatsen for at begrænse spredningen af COVID-

19 i Danmark. De nuværende regler for indrejse i Danmark tager udgangs-

punkt i en opdeling af lande i ”åbne lande” og ”karantænelande”.

Opdelin-

gen er baseret på objektive kriterier, som tager udgangspunkt i den

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20 - pkt. 9

sundhedsmæssige situation i de pågældende lande og bygger på et forsigtig-

hedsprincip. For personer med bopæl i såkaldte ”karantænelande”, der ikke

opfylder kriterierne for at

være et ”åbent land”, kræves et anerkendelses-

værdigt formål med indrejse i Danmark. Hvis en person ikke opfylder be-

tingelserne for indrejse i Danmark, kan personen nægtes indrejse.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Det

er endnu for tidligt at sige, hvad der forventes at kunne opnås enighed om

mellem EU-landene, da der er meget forskellige tilgange til en fælles koor-

dineret tilgang til COVID-19-relaterede rejserestriktioner. Såfremt henstil-

lingen vedtages i den foreliggende form, og man fra dansk side vælger at

følge den, vil det give udfordringer i forhold til den danske tilgang til ind-

rejserestriktioner, hvor personer fra risikoområder nægtes indrejse.

8. Høring

Grund- og nærhedsnotatet vil blive sendt i høring i Specialudvalget for po-

litimæssigt og retligt samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene overvejende vil være positive over for en

mere koordineret tilgang til COVID-19-relaterede rejserestriktioner. Samti-

dig må der forventes at være et ønske fra medlemslandene om fortsat at

kunne fastsætte nationale tiltag. Det er endnu for tidligt at sige, hvad der

forventes at kunne opnås enighed om mellem EU-landene, da der er meget

forskellige holdninger til en fælles koordineret tilgang til COVID-19-rela-

terede rejserestriktioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for at drøfte mulighederne for en tæt-

tere koordination af COVID-19-indsatsen i medlemslandene.

Det er vigtigt for regeringen, at medlemslandene sikres fleksibilitet til at

træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder

at fastsættelse af de konkrete indsatser mod COVID-19 fortsat sker i med-

lemslandene.

Regeringen vil indgå aktivt i arbejdet med rådshenstillingen med henblik på

at sikre, at kriterierne har en rimelig sammenhæng og balance i forhold til

de kriterier, som anvendes i den danske model. Herunder vil regeringen ar-

bejde for, at der ligesom i den danske model tages højde for, at lande, der

Videokonference (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. RIA 8-9/10-20 - pkt. 9

tester meget, alt andet lige også vil have højere incidens. Det er tillige væ-

sentligt, at data for testning på regionalt niveau foreligger i en tilstrækkelig

kvalitet til, at det vil kunne anvendes i en risikovurdering. Samtidig vil re-

geringen arbejde for, at medlemslandene har fleksibilitet til at fastsætte de

konkrete indsatser, herunder af kontrolhensyn, hensyn til testkapacitet og

hensyn til at minimere smittespredning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.