Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 227
Offentligt
2317403_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
12. januar 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Bo Ruby Nilsson
Sagsnr.: 2020-0030-5348.
Dok.:
1765759.
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december
2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 426 om Danmark fortsat kan opretholde sin deltagelse i statutten for den europæiske patentdomstol, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tilkendegive, om Danmark fortsat kan op-
retholde sin deltagelse i statutten for den europæiske pa-
tentdomstol? Der henvises til vedlagte bilag fsva. præmis-
serne for dommernes uafhængighed i henhold til Grundlo-
ven og om dommers embedsperiode ved Den Fælles Pa-
tentdomstol.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det angår, om
det forhold, at dommere ved Den Fælles Patentdomstol udnævnes for
en seksårig periode med mulighed for genudnævnelse, indebærer, at
Danmarks deltagelse i Aftale af 19. februar 2013 om en fælles patent-
domstol (EU-Tidende 2013 C 175/1) er uforenelig med grundlovens
§ 20 om suverænitetsafgivelse.
2.
Efter folkeafstemning afholdt den 25. maj 2014 vedtog Folketinget
lov nr. 551 af 2. juni 2014 om en fælles patentdomstol m.v., hvoraf
det følger, at aftalen om en fælles patentdomstol gælder her i landet,
jf. lovens § 1, stk. 1. Det bemærkes, at aftalen endnu ikke er trådt i
kraft.
Artikel 3 i Statutten for Den Fælles Patentdomstol (bilag 1 til aftalen
om en fælles patentdomstol) fastsætter bl.a., at dommerne ved Den
Fælles Patentdomstol udnævnes af et særligt administrativt udvalg
(Det Administrative Udvalg) på grundlag af en liste over de mest eg-
nede kandidater udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg, jf. aftalens ar-
tikel 16. Dommerne udpeges for en periode på 6 år og kan genudnæv-
nes, jf. artikel 4. Dommernes uafhængighed er endvidere sikret bl.a.
ved statuttens artikel 7 (om upartiskhed), artikel 8 (om dommernes
immunitet) og artikel 10 (om afskedigelse).
Det følger af pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
22 af 2. oktober 2013 om en fælles patentdomstol m.v., jf. Folketings-
tidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 22, side 93f., at Justitsmi-
nisteriet i forbindelse med overvejelserne om Danmarks tilslutning til
Side 2/7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 426 om Danmark fortsat kan opretholde sin deltagelse i statutten for den europæiske patentdomstol, fra justitsministeren
aftalen foretog en vurdering af, om tilslutningen indebærer suveræni-
tetsafgivelse. Det fremgår bl.a., at det er Justitsministeriets vurdering,
at tilslutning til aftalen indebærer suverænitetsafgivelse og derfor for-
udsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.
3.
Det er den almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at
grundlovens § 20 ikke indebærer et generelt krav om strukturel kon-
gruens, dvs. et krav om, at det internationale organ, som en beføjelse
overlades til, skal have samme organisatoriske og funktionelle struk-
tur, som det nationale organ, der hidtil har udøvet beføjelsen.
Der kan bl.a. henvises til Max Sørensen, Statsforfatningsret (2. udg.
ved Peter Germer, 1973), side 312f., der anfører følgende:
”Et
principielt vigtigt spørgsmål er det, om § 20 kræver hvad
der undertiden kaldes strukturel kongruens mellem de natio-
nale og internationale myndigheder fra og til hvilke en given
beføjelse overføres. Problemet er f.eks., om en beføjelse der
tilkommer et nationalt folkevalgt organ kan overføres til et
internationalt organ, der ikke rummer noget folkevalgt ele-
ment, eller om en beføjelse der i det nationale forfatningssy-
stem tilkommer et judicielt organ, kan overføres til et inter-
nationalt organ, hvis uafhængighed og upartiskhed ikke er
institutionelt sikret. Eller kræves det, at det organ til hvilket
en beføjelse overdrages, skal have samme organisatoriske og
funktionelle struktur som det nationale organ der hidtil har
udøvet den?
Grundlovens ordlyd giver ikke noget holdepunkt for at op-
stille et sådant krav i dets absolutte og konsekvente udform-
ning. Den baggrund på hvilken § 20 blev indføjet i grundlo-
ven, og som må tages i betragtning ved fortolkningen, støtter
det heller ikke. Dels er forholdet jo det, at magtfordelingens
gennemførelse i enkeltheder varierer fra stat til stat.
[…]
Hvis hver enkelt lands kompetencefordeling skulle respek-
teres også ved kompetencefordelingen på det internationale
plan, ville det være vanskeligt at finde en fælles nævner.
Dertil kommer, at den internationale integration er en lang-
varig og gradvis proces, og at det ikke altid vil være praktisk
muligt at etablere internationale organer af samme struktur
som de nationale.
[…] Ialtfald
er det klart, at de internatio-
nale organisationer, specielt af de europæiske fællesskabers
Side 3/7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 426 om Danmark fortsat kan opretholde sin deltagelse i statutten for den europæiske patentdomstol, fra justitsministeren
type, som man havde for øje i 1953, ikke opfylder et krav
om strukturel kongruens. […] Det må derfor akcepteres som
en uafvendelig konsekvens af selve grundtanken i § 20, at
kravet ikke kan fastholdes ubetinget.
På den anden side vil det være betænkeligt at opgive det
nævnte krav fuldstændigt. Det ville indebære mulighed for,
at det danske forfatningssystems fundamentale karakter
gradvis ændredes gennem en vidtstrakt anvendelse af § 20.
Det ville f.eks. på det nuværende forfatningsretlige udvik-
lingstrin være betænkeligt, om den retsbeskyttelse af indivi-
det over for statsmagten som ligger i grundlovens regler og
principper om domstolenes kompetence, kunne afsvækkes
eller undermineres ved at kompetencerne blev overført til in-
ternationale organer, som ikke frembød de samme garantier
for uafhængighed og upartiskhed.
Sammenfattende må det fastholdes, at der ikke i grl. § 20 kan
indfortolkes noget klart og sikkert krav om strukturel kon-
gruens, men at overdragelse af beføjelser efter denne para-
graf dog ikke bør kunne benyttes til at etablere en ny kom-
petenceordning som på fundamentalt punkter afviger fra de
krav, som grundloven stiller i henseende til retssikkerhed og
demokratisk legitimation.”
Der kan endvidere henvises til Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsaf-
givelse (1999), side 77f., der konkluderende anfører:
”Teorier,
der indfortolker krav om strukturel kongruens eller
demokratisk kongruens i § 20, har ikke noget solidt funda-
ment i de friere overvejelser, der udgør deres grundlag, og
de bidrager ikke til en klarere forståelse af § 20. § 20’s græn-
ser er i denne sammenhæng, at beføjelser dels kun kan over-
lades inden for grundlovens materielle grænser, dels kun til
”mellemfolkelige
myndigheder, der er oprettet ved gensidig
overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig
retsorden og samarbejde”.
Der kan endelig henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven
med kommentarer (2015), side 172, hvoraf det bl.a. fremgår:
”Ordlyden
af og baggrunden for grundlovens § 20 støtter
ikke eksistensen af et generelt krav om strukturel kongruens,
der heller ikke harmonerer med de faktiske muligheder for
Side 4/7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 426 om Danmark fortsat kan opretholde sin deltagelse i statutten for den europæiske patentdomstol, fra justitsministeren
etablering og udvikling af overstatslige organisationer, jf.
Max Sørensen 1973 s. 312 f., Jens Hartig Danielsen 1999, s.
75 ff., og Germer 2012 s. 240.”
Af den statsretlige litteratur fremgår endvidere, at selv om et generelt
krav om strukturel kongruens må afvises, kan det følge af grundloven,
at der konkret må stilles krav om strukturel kongruens. Det følger så-
ledes af grundlovens § 3 om magtadskillelsen, at lovgivningsmagten
ikke i større omfang kan overlade afgørelse af civile retstvister eller
overlade idømmelse af straf til den udøvende magt eller selv påtage
sig disse funktioner. Da lovgivningsmagten er afskåret fra at overlade
kompetence, som strider mod grundlovens materielle indhold, må det
antages, at der efter grundlovens § 20 ikke kan overlades endelig døm-
mende magt til et organ, der ikke besidder en uafhængighed, der i det
væsentlige svarer til danske domstoles, jf. grundlovens § 64. Der hen-
vises i denne forbindelse til bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grund-
loven med kommentarer (2015), side 172, samt Jens Peter Christensen
m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave (2020), side 254f.
4.
Grundlovens § 64 lyder således:
Ӥ
64.
Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter
loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyt-
tes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omord-
ning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der
har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter
indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget
på grund af alder.”
Om dommernes ansættelsesforhold anfører Jens Peter Christensen
m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 392, bl.a. følgende:
”Hvis man forestillede sig ansættelsesformen udformet såle-
des, at dommere blev ansat for et relativt kort åremål med
mulighed for genudnævnelse, ville reglerne om uafsættelig-
hed
og det formål der ligger bag disse regler, nemlig at
beskytte dommernes funktionelle uafhængighed
kunne
blive undermineret. Dommeren ville under sådanne omstæn-
digheder kunne få et incitament til at lade sine afgørelser på-
Side 5/7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 426 om Danmark fortsat kan opretholde sin deltagelse i statutten for den europæiske patentdomstol, fra justitsministeren
virke af, hvilke interesser ansættelsesmyndigheden
justits-
ministeren
måtte forventes at have.
Det antages derfor at følge som en refleksvirkning af dom-
mernes uafsættelighed, at dommerstillinger som hovedregel
skal besættes uden anden tidsbegrænsning end den, der
måtte følge af en generel aldersgrænse. Således har retsstil-
lingen da også været for dommerne ved de almindelige dom-
stole lige siden 1849-grundloven. Hvis åremålsansættelse
skal kunne accepteres som grundlovsmæssig, må det kræves,
at åremålet er langt, så der ikke bliver tale om meget hyppige
udskiftninger, og det må tillige kræves, at der ikke er mulig-
hed for genudnævnelse.”
5.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, sikrer Statutten for Den Fæl-
les Patentdomstol bl.a. gennem reglerne om dommernes udnævnelse
(artikel 3) samt reglerne om upartiskhed, immunitet og afskedigelse
(artikel 7, 8 og 10), at dommere ved Den Fælles Patentdomstol nyder
uafhængighed. Det forhold, at dommerne i medfør af artikel 4 udpeges
for en periode på 6 år og efter omstændighederne kan genudnævnes,
indebærer efter Justitsministeriets opfattelse ikke, at der ikke inden for
rammerne af grundlovens § 20 kan overlades dømmende myndighed
til Den Fælles Patentdomstol.
Det bemærkes i den forbindelse, at det af Jens Peter Christensen m.fl.
anførte om, at der efter grundlovens § 20 ikke kan overlades endelig
dømmende magt til et organ, der ikke besidder en uafhængighed, der
i det væsentlige svarer til danske domstoles, efter Justitsministeriets
opfattelse ikke kan antages at indeholde et krav om, at der ved den
pågældende internationale domstol skal gælde helt samme ansættel-
sesmæssige beskyttelse, som antages at følge som refleksvirkning af
grundlovens § 64, herunder et forbud mod åremålsansættelse og gen-
udnævnelse. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til det af Max
Sørensen ovenfor anførte om variationen i gennemførelsen af magt-
fordelingen i forskellige stater. Det bemærkes endvidere, at åremåls-
ansættelse og mulighed for genudnævnelse tilsvarende gør sig gæl-
dende for dommere ved EU-Domstolen, jf. Traktaten om Den Euro-
pæiske Union artikel 19, stk. 2, og Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde artikel 253, stk. 1.
Side 6/7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 426 om Danmark fortsat kan opretholde sin deltagelse i statutten for den europæiske patentdomstol, fra justitsministeren
Det er på den anførte baggrund vurderingen, at de bestemmelser i Sta-
tutten for Den Fælles Patentdomstol, der henvises til i bilaget til
spørgsmålet, ikke er til hinder for Danmarks deltagelse i Aftale om En
Fælles Patentdomstol.
Side 7/7