EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/9-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 486
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

53.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 10. september 2020

kl. 14.30

vær. 2-133 og Microsoft Teams

Tanja Larsson (S), Jens Rohde (RV), Anne Valentina Berthelsen

(SF), Victoria Velásquez (EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin

(V), Morten Messerschmidt (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Erhvervsminister Simon Kollerup.

Desuden deltog:

Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3767 (konkurrenceevne

–

indre markedsdelen) den 18.

september 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 937 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren

forelagde alle sager til orientering.

1. Rådskonklusioner om et styrket Indre Marked



Politisk drøftelse og vedtagelse

Rådsmøde 3767

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på mødet. Konklusionerne rid-

ser landenes vision op for videreudvikling af det indre marked i lyset af genopretningen af den

europæiske økonomi. Det understreges, at det er en forudsætning for genopretningen, at med-

lemsstaterne overholder de fælles regler, som vi allerede er blevet enige om. Derudover skal

vi også iværksætte en fælles indsats til gavn for vores virksomheder for at fjerne byrder og

barrierer.

Rådskonklusionerne opfordrer desuden til, at grøn og digital omstilling bliver omdrejningspunk-

tet for genopretningen. Endelig

påpeger rådskonklusionerne behovet for at styrke EU’s strate-

giske autonomi, så vi bliver mindre afhængige af udenlandske nøgleteknologier.

Regeringen støtter udkastet til konklusioner og lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret

indre marked bliver fundamentet for genoprettelsen af den europæiske økonomi. Det er vigtigt,

at det indre marked ikke bare bringes tilbage til situationen før covid-19

–

det indre marked

skal selvfølgelig videreudvikles. Og det kræver bl.a., at alle lande bliver bedre til at implemen-

Side 1348

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/9-20

53. europaudvalgsmøde 10/9 2020

tere vores fælles regler, og at uretfærdige barrierer fjernes. Det kan f.eks. være inden for det

digitale indre marked.

Derudover lægger regeringen vægt på, at den grønne, digitale og cirkulære omstilling frem-

mes. Disse vækstdrivere kan bidrage til at få EU ud af krisen og ikke mindst styrke vores kon-

kurrenceevne globalt. Mange af disse elementer er også medtaget i rådskonklusionerne.

2. International konkurrenceevne og industriel resiliens



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3767

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Erhvervsministeren:

Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på, hvordan EU skal konkurrere

med Kina og USA efter corona. Her lægger vi også vægt på, at et styrket og fremtidssikret in-

dre marked

er helt centralt, når det kommer til at styrke EU’s konkurrenceevne, og fra dansk

side er det en prioritet, at EU’s grønne og

digitale strategi udgør rygmarven i den langsigtede

indsats, der skal styrke EU’s konkurrenceevne. Ved at sætte standarderne højt i den grønne

omstilling kan vi og resten af EU være med til at inspirere globalt og indtage styrkepositioner

på nye markeder i vækst.

drøftelserne af EU’s industrielle resiliens

vil erfaringerne fra covid-19-epidemien komme i spil.

Jeg forventer, at omdrejningspunktet vil være, hvordan vi kan sikre en mere robust industri og

tilsvarende også robuste forsyningskæder.

Fra dansk

side bakker vi op om at styrke EU’s forsyningssikkerhed. Regeringen støtter i den

forbindelse ambitionen om at mindske EU’s afhængighed af tredjelande,

når det kommer til

strategisk vigtige teknologier, men vi er samtidig en lille og åben økonomi, som i høj grad dra-

ger fordel af den handel, vi har med udlandet. Regeringen lægger derfor samtidig vægt på, at

indsatsen med at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til egentlig protektionisme. Det

er derfor en prioritet, at man i indsatsen med at skabe en mere robust industri har fokus på at

diversificere forsyningskæderne og herigennem sikre sig uafhængighed af forsyninger fra en-

kelte lande frem for at afvikle globale forsyningskæder og værdikæder.

Danmark er et eksporterende land, og det skal vi holde fast i og blive ved med. Det er også

noget, som vi prioriterer, som I ved, med de otte genstartteams for dansk eksport, som vi har

nedsat.

Side 1349

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/9-20

53. europaudvalgsmøde 10/9 2020

3. Eventuelt

Erhvervsministeren:

Jeg vil kort orientere om et forslag, som Kommissionen fremsatte i juli,

og som

hører under Økofin. Det drejer sig om en genopretningspakke med fokus på EU’s

kapitalmarkeder, som skal understøtte finansieringen af virksomheder i forbindelse med covid-

19-krisen. Pakken indeholder forslag om målrettede ændringer af direktivet om markeder for

finansielle instrumenter, prospektforordningen og reglerne om sekuritisering samt afledte

ændringer af kapitalkravsforordningen. Kommissionen har også foreslået ændringer af

forordningen om finansielle benchmarks. Forslaget forsøger bl.a. at tage hånd om, at det

britiske rentebenchmark, LIBOR, forventes at ophøre i slutningen af 2021. Et meget stort antal

kontrakter, som er bundet op på benchmarket, skal dermed genforhandles. Der er lagt op til en

hurtig proces om forslagene, hvor der måske vil blive opnået enighed i Rådet i oktober, og

finansministeren vil derfor forelægge sagerne muligvis allerede forud for Økofin i begyndelsen

af oktober.

4. Siden sidst

Erhvervsministeren:

Jeg vil orientere om en sag, som har flyttet sig siden sidst, nemlig for-

slaget om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål i forbrugersager. Grundet covid-19 blev

forhandlingerne for en stund sat på pause, men den 22. juni blev der så indgået en aftale med

Europa-Parlamentet. Regeringen har været meget opmærksom på sagen, der er kompleks,

fordi vi åbner for en ny metode til forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne. Det er positivt,

at de europæiske forbrugere får nye muligheder for at håndhæve deres rettigheder

–

også på

tværs af grænser

–

men nye mekanismer skal opbygges ordentligt og skal kunne passe ind i

de enkelte lande. Derfor vil jeg fremhæve, at medlemsstaterne samtidig hver især har mulig-

hed for at beholde deres egen tilgang til, hvordan sådanne sager kører, og at der er taget hånd

om, at virksomhederne beskyttes mod uegnede søgsmål. På den baggrund er vi tilfredse med

aftalen, der giver forbrugerne nye muligheder for at håndhæve deres rettigheder.

Jens Rohde

mente, at rådskonklusionerne var holdt i alt for generelle vendinger, som det i

øvrigt ofte var tilfældet. Ingen kunne være uenige i konklusionerne, men hvordan skulle de

nævnte mål konkret nås? Det håbede han regeringen gjorde sig nogle overvejelser om og ville

give nogle bud på under sit indlæg på rådsmødet. Når man siger, at man vil være verdens

bedste, må man også kunne fortælle, hvordan man vil opnå det.

Kim Valentin

udtrykte glæde over, at regeringen var opmærksom på, at omsættelige gælds-

papirer er vigtige i den forestående krise. Her burde man tage afsæt i den hjemlige praksis.

Erhvervsministeren

tog bemærkningerne til sig og svarede Jens Rohde, at det at være me-

get konkret ofte medfører større uenighed. Men der lå naturligvis overvejelser bag de generel-

le formuleringer. Alle medlemslande kunne f.eks. måske nok være enige om at håndhæve in-

dremarkedsreglerne, men ikke alle levede i tilfredsstillende grad op til det.

Side 1350

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/9-20

53. europaudvalgsmøde 10/9 2020

Konkret kunne man bl.a. opnå den ønskede konkurrenceevne og resiliens ved at indrette for-

syningskæderne sådan, at de ikke kun er afhængige af et enkelt led eller et enkelt land, lige-

som ressourcerne i værdikæderne kan udnyttes bedre ud fra en tankegang om cirkulær øko-

nomi med en hurtig og agil omstilling af produktionen, så et land selv kan blive leveringsdygtigt

i noget af det, det måtte mangle.

Katarina Ammitzbøll

påpegede, at det også handlede om at lytte til erhvervslivets erfaringer

og ikke blot diskutere emnet blandt ministrene. Erhvervslivet var nemlig allerede i fuld gang

med at diversificere forsyningskæderne. Desuden skulle man ikke bare tænke konkret, men

også mere strategisk. Man måtte sørge for at skabe produktioner inden for EU, der fjerner no-

get af sårbarhed. Som når varer, som før blev produceret i Fjernøsten, nu i betydeligt omfang

blev produceret i bl.a. Rumænien og Bulgarien, altså inden for EU. Resiliens

–

eller mod-

standsdygtighed

–

er også at omlægge produktioner og at styrke regionaliseringen. Tyskland

investerede f.eks. massivt i godstransport.

Jens Rohde

udtrykte enighed med Katarina Ammitzbøll og supplerede ved at oplyse, at man

alene i Hamburg havde investeret 5 mia. euro i jernbaner for at løse de store flaskehalspro-

blemer. Det problem burde EU tage under sine vinger og få behandlet, og Jens Rohde havde

således altid ønsket, at man omdannede strukturfondsmidlerne til infrastrukturfondsmidler.

Dermed kunne man bygge, hvad der svarede til 159 Storebæltsbroer hvert 7. år i Europa. Det

kunne skabe massiv vækst, beskæftigelse og forsyningssikkerhed.

Han reagerede på ministeren eksemplificering med håndhævelse af reglerne: Jovist skulle

man sørge for det, men man håndhæver ikke regler, der ikke er hjemmel til. I stedet kunne det

være interessant at vide, om regeringen gjorde sig overvejelser om, hvordan Danmark kunne

blive bedre til at implementere fælles EU-direktiver hurtigere. Den tidligere regering havde

nedsat et implementeringsudvalg, som denne regering vistnok havde nedlagt. Formålet med at

nedsætte det var at sørge for, at implementeringerne bliver nogenlunde ensartede, så man

ikke pådrager sig selv unødige konkurrenceulemper. Et eksempel på et direktiv, hvor en vis

syltning af implementeringen i Danmark havde haft negativ effekt, var ophavsretsdirektivet.

Det havde haft stor værdi, nu hvor Koda og Google forhandlede om en ny aftale, mens dansk

musikindhold var fjernet fra YouTube.

Erhvervsministeren

svarede, at Danmark faktisk var et af de lande, der var gode til at imple-

mentere indremarkedsregler, og han forklarede, at Implementeringsudvalget ikke som sådan

var nedlagt, men at det nu var lagt sammen med et andet organ i Erhvervslivets EU- og Regel-

forum til varetagelse af de samme funktioner. Grunden til sammenlægningen var, at den

samme problematik gør sig gældende, hvad enten reglerne kommer fra EU eller hjemmefra.

Ministeren havde holdt sit første møde i det nye fælles organ og fortalt om sine høje ambitio-

ner på området. Nu så han frem til at se, hvad de ville komme med af forslag. Dette sagde han

for at understrege, at de sager, han fremlagde for Europaudvalget, ikke blot bestod af ord; der

var også et egentligt arbejde i gang.

Side 1351

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/9-20

53. europaudvalgsmøde 10/9 2020

Anne Valentina Berthelsen

glædede sig på Socialistisk Folkepartis vegne over, at regeringen

og Rådet havde sat kursen i retning mod en grøn omstilling, ligesom hun kvitterede for Katari-

na Ammitzbølls og Jens Rohdes interesse i jernbaneinvesteringer.

Hun havde finkæmmet samlenotatet for nogle tanker om fair skattebetaling for virksomheder,

men havde ikke fundet noget. Socialistisk Folkeparti mente ellers, at fair skattebetaling var

meget vigtigt for et velfungerende indre marked. Ville regeringen prioritere at kæmpe for at få

det med i rådskonklusionerne?

Hun henviste desuden til aktuelle drøftelser om and for land-rapporteringerne. Kunne ministe-

ren give en status over, hvor langt var de var, selvom emnet ikke var på dagsordenen?

Erhvervsministeren

istemte begejstringen for, at grøn omstilling fik lov at fylde i rådskonklu-

sionerne. Erhvervslivet ville få adgang til et egentligt erhvervseventyr med gradvis væsentlige

markedsandele, efterhånden som omstillingen tog fart.

Om fair skattebetaling sagde han, at der var blevet udsendt en henstilling fra EU-

Kommissionen om skattelykomplekset i relation til finansiel støtte. Det er imidlertid et meget

bredt begreb, hvorfor regeringen havde drøftelser i gang med Kommissionen for juridisk at

afklare den nøjagtige rækkevidde. Når afklaringen forelå, ville det blive klart, hvad det betød

for coronahjælpepakkerne. Indtil da var det ingen hemmelighed, at man i Danmark havde valgt

at bruge de rammer, EU-retten giver, til at håndhæve fair skattebetaling i forbindelse med

hjælpepakkerne.

Land for land-rapporteringen havde haft en svær fødsel, hvor regeringen havde haft en mere

ambitiøs tilgang end den, der blev givet udtryk for i forslaget. Der blev fortsat ledt efter mulig-

heder for et kompromis, som kunne føre sagen videre, men indtil videre havde et blokerende

mindretal haft held til at holde på den. Men sagen udgjorde en vigtig prioritet for regeringen,

som ufortrødent kæmpede for høje ambitioner, hver gang den var på dagsordenen.

Mødet sluttede kl. 15.00.

Side 1352