Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2277033_0001.png
EN
DA
2019
Vores revision - kort fortalt
Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets
årsberetninger for 2019
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0002.png
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020
Print
PDF
HTML
ISBN 978-92-847-5300-0
ISBN 978-92-847-5271-3
ISBN 978-92-847-5248-5
doi:10.2865/40610
QJ-02-20-696-DA-C
doi:10.2865/48671
QJ-02-20-696-DA-N
doi:10.2865/000998 QJ-02-20-696-DA-Q
Printed in Luxembourg
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0003.png
DA
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
3
Indhold
Formandens forord
Samlede resultater
Væsentlige konstateringer
Hvad vi reviderede
EU-budgettet for 2019 i tal
Hvor kommer pengene fra?
Hvad bruges pengene til?
Vores revisionserklæring om EU-budgettet
4
6
6
7
7
7
8
8
Hvad vi konstaterede
EU-regnskabet giver et retvisende billede
Indtægterne i 2019 er lovlige og formelt rigtige
Den anslåede fejlforekomst er steget
Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i 2019
De største risici for EU-budgettet i de kommende år
Vores revisionsmandat dækker kun en del af EIB's transaktioner
10
10
10
10
15
18
20
Hvad vi anbefaler
21
Nærmere oplysninger om indtægterne og
udgiftsområderne
Indtægter
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Naturressourcer
Sikkerhed og medborgerskab
Et globalt Europa
Administration
De europæiske udviklingsfonde
22
22
25
29
33
37
39
42
45
50
Baggrundsoplysninger
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0006.png
4
Formandens forord
Vores årsberetning for regnskabsåret 2019 - det næstsidste i perioden 2014-2020 - er blevet
færdiggjort i en tid med mange udfordringer for EU og medlemsstaterne. Som Den Europæiske
Unions eksterne revisor har vi siden covid-19-pandemiens udbrud gjort alt i vores magt for fortsat
at udføre effektiv offentlig revision i EU.
Vi konkluderer som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling. Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab
for 2019. Indtægterne i 2019 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.
Den samlede fejlforekomst i de reviderede udgifter for 2019 anslår vi til 2,7 % (2018: 2,6 %).
Der er sket en positiv udvikling vedrørende væsentlige dele af EU-udgifterne. Vi konstaterer med
hensyn til de områder, som vi giver en specifik vurdering af, at fejlforekomsten for "Administration"
ligger under væsentlighedsgrænsen, mens fejlforekomsten for "Naturressourcer" ligger tæt på
væsentlighedstærsklen - vi anslår den til 1,9 %, og andre beviser underbygger vores vurdering. Det
skal bemærkes, at fejlforekomsten for de direkte betalinger, som udgør 70 % af udgifterne
vedrørende "Naturressourcer", ligger betydeligt under væsentlighedstærsklen. Samtidig
konstaterer vi, at resten af udgifterne vedrørende "Naturressourcer", "Samhørighed" og
"Konkurrenceevne" fortsat er væsentlig fejlbehæftede.
Ved vores revision af EU's indtægter og udgifter har vi i adskillige år skelnet mellem
budgetområder, hvor vi anser risiciene med hensyn til lovlighed og formel rigtighed for at være
høje, og budgetområder, hvor vi anser dem for at være lave. I de tre seneste år har vi afgivet en
erklæring med forbehold om udgifterne. I overensstemmelse med de internationale
revisionsstandarder kunne vi gøre dette, fordi vi konkluderede, at fejlene ikke var gennemgribende,
og at de hovedsagelig var begrænset til udgifter med høj risiko.
På grund af EU-budgettets sammensætning og udvikling over tid er andelen af udgifter med høj
risiko i den reviderede population steget fra 61 milliarder euro i 2018 til 66,9 milliarder euro i 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0007.png
5
De udgør en substantiel del af vores revisionspopulation for 2019, ca. 53 %. Samtidig er der fortsat
væsentlige fejl i udgifterne med høj risiko: Vi anslår fejlforekomsten i denne type udgifter til 4,9 %
(2018: 4,5 %). På denne baggrund afgiver vi en afkræftende erklæring om udgifterne.
I juli 2020 indgik Det Europæiske Råd en politisk aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) for
2021-2027 og det midlertidige genopretningsinstrument "Next Generation EU". Denne aftale
markerer et historisk skift i EU's finanser. EU vil bruge betydeligt mere på at håndtere de
økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen, end det tidligere var muligt, idet EU-
betalingerne praktisk taget fordobles i de første år. I disse krisetider er det afgørende, at EU's
udgifter hurtigt giver resultater og viser merværdien af europæisk samarbejde og solidaritet.
Dermed bliver det endnu vigtigere, at EU's finanser forvaltes på en forsvarlig og effektiv måde. Det
lægger et øget ansvar på såvel Kommissionen som medlemsstaterne, men også på os i Den
Europæiske Revisionsret. I de kommende år skal vi fortsat spille en aktiv og synlig rolle med hensyn
til at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i alle former for EU-finanser - både i forbindelse
med EU-budgettet og i forbindelse med den finansielle støtte, der skal ydes via "Next Generation
EU"-instrumentet.
Klaus-Heiner Lehne
Formand for Den Europæiske Revisionsret
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0008.png
6
Samlede resultater
Væsentlige konstateringer
Sammendrag af revisionserklæringen for 2019
Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions
regnskab for 2019.
Indtægterne i 2019 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.
Der afgives en afkræftende erklæring om udgifterne i regnskabsåret 2019.
o
Den samlede
anslåede fejlforekomst i udgifterne
over 2019-budgettet ligger på
2,7 %
(2018:
2,6 %).
Udgifterne med høj risiko,
som hovedsagelig er godtgørelsesbaserede og ofte er
underlagt komplekse regler, var behæftede med en væsentlig fejlforekomst på
4,9 %
(2018:
4,5 %). Primært grundet en stigning i udgifterne vedrørende "Samhørighed" steg andelen af
denne type udgifter i 2019 til 53,1 %, så de udgjorde en substantiel del af vores
revisionspopulation. I modsætning til de foregående tre år er fejlen derfor
gennemgribende,
og det er grundlaget for en
afkræftende erklæring om udgifterne.
Svagheder i den efterfølgende kontrol indvirker på
Europa-Kommissionens oplysninger om
formel rigtighed.
Dette afspejler sig i, at dens skøn over "risikoen ved betalingen", som
vedrørende "Samhørighed" og "Konkurrenceevne" er lavere end vores skøn over
fejlforekomsten. For så vidt angår "Naturressourcer" er Kommissionens skøn over risikoen
ved betalingen i overensstemmelse med vores skøn.
I 2019 var der en
betydelig stigning i betalingsanmodninger vedrørende de europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene)
på området "Samhørighed". Samtidig har
anvendelsen eller
"absorptionen" af ESI-fondenes midler fortsat været langsommere end
planlagt
i det sjette år af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Dette har
bidraget til at øge ESI-fondenes uindfriede forpligtelser.
Vi indberetter alle
sager med mistanke om svig,
der konstateres under vores revision, til EU's
kontor for bekæmpelse af svig (OLAF). Der var ni sådanne sager blandt de 747 transaktioner,
vi undersøgte med henblik på vores revisionserklæring for 2019.
o
o
o
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0009.png
7
Årsberetningen for 2019 om EU-budgettet og årsberetningen for 2019 om 8., 9., 10. og
11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores
websted
(eca.europa.eu).
Hvad vi reviderede
EU-budgettet for 2019 i tal
Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der
er vedtaget for en flerårig periode (kaldet
"den flerårige finansielle ramme"
eller FFR). Den
nuværende periode løber fra 2014 til 2020.
Det endelige ansvar for at sikre, at budgettet anvendes korrekt, ligger hos Kommissionen. I 2019
beløb udgifterne sig til i alt 159,1 milliard euro, svarende til 2,1 % af EU-medlemsstaternes samlede
offentlige udgifter og 1,0 % af EU's bruttonationalindkomst.
Hvor kommer pengene fra?
De samlede indtægter i 2019 beløb sig til 163,9 milliarder euro. EU-budgettets penge kommer fra
forskellige kilder. Hovedparten (105,5 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne på grundlag
af deres bruttonationalindkomst (BNI). Blandt de øvrige kilder kan nævnes told
(21,4 milliarder euro), det bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
8
opkrævet (17,8 milliarder euro), og f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler
og -programmer (12,6 milliarder euro).
Hvad bruges pengene til?
EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder, f.eks. til:
o
o
o
o
o
o
o
o
skabelse af økonomisk udvikling i strukturelt svage regioner
fremme af innovation og forskning
støtte til transportinfrastrukturprojekter
kurser for arbejdsløse
støtte til landbrug og fremme af biodiversitet
bekæmpelse af klimaændringer
grænseforvaltning
bistand til nabolande og udviklingslande.
Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning", hvor medlemsstaterne
tildeler midlerne, udvælger projekterne og forvalter EU-udgifterne (det gælder f.eks. på områderne
"Naturressourcer" og "Samhørighed").
Vores revisionserklæring om EU-budgettet
Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og
om de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af EU-
reglerne og de nationale regler.
Dette arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med artikel
287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afgiver til Europa-Parlamentet og
Rådet. Vi undersøger udgifterne på det stade, hvor de endelige modtagere af EU-midler har
iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger, og hvor Kommissionen har godkendt udgifterne. I
praksis betyder dette, at vores population af transaktioner omfatter mellemliggende og endelige
betalinger. Vi undersøgte ikke forfinansieringsbetalinger, medmindre de var blevet afregnet i 2019.
Vores revisionspopulation for 2019 beløb sig til 126,1 milliard euro.
Figur 1
viser 2019-betalingerne
pr. FFR-udgiftsområde og den population, der var omfattet af vores revision.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0011.png
9
Figur 1 - 2019-betalinger og revisionspopulation
I år udgjorde "Naturressourcer" den største del af vores samlede revisionspopulation (47 %), fulgt
af "Samhørighed" (23 %) og "Konkurrenceevne" (13 %).
Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode og om, hvordan vi når frem til vores
erklæring om udgifterne, i kapitlet
"Baggrundsoplysninger".
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
10
Hvad vi konstaterede
EU-regnskabet giver et retvisende billede
EU's regnskab for 2019 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder
for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i
regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.
Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år
siden 2007.
Indtægterne i 2019 er lovlige og formelt rigtige
Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst. Desuden undersøgte vi udvalgte
indtægtsrelaterede systemer og vurderede dem som værende samlet set effektive, med undtagelse
af de centrale interne kontroller vedrørende
traditionelle egne indtægter
i Kommissionen og i visse
medlemsstater, som vi konstaterede var delvis effektive. Vi konstaterede endvidere, at
medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet er behæftet med betydelige
svagheder. Disse svagheder kræver EU-handling.
Den anslåede fejlforekomst er steget
For udgifterne som helhed anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 1,8 % og 3,6 %. Midtpunktet
i dette interval kaldes "den mest sandsynlige fejlforekomst", og den er på 2,7 % (jf.
figur 2).
Den er
steget i forhold til de to foregående år (2017: 2,4 %, 2018: 2,6 %).
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0013.png
11
Figur 2 - Anslået fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2015-2019)
Note:
Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at
fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere
oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2019).
Over halvdelen af vores revisionspopulation er væsentlig fejlbehæftet
I 2019 konstaterede vi igen, at den måde, udgifter afholdes på, har betydning for risikoen for fejl. Vi
skelner mellem betalinger med høj risiko, som hovedsagelig er godtgørelsesbaserede, og betalinger
med lav risiko, som hovedsagelig er rettighedsbaserede (jf. tekstboksen nedenfor).
Hvad er rettighedsbaserede og godtgørelsesbaserede betalinger?
EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgifter med forskellige risikomønstre:
—
rettighedsbetalinger, som er baseret på, at støttemodtagerne opfylder bestemte
(mindre komplekse) betingelser: f.eks. betalinger vedrørende studie- og
forskningsstipendier ("Konkurrenceevne"), direkte støtte til landbrugere
("Naturressourcer") samt lønninger og pensioner til EU-ansatte ("Administration")
omkostningsgodtgørelser, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende
støtteberettigede aktiviteter (der er underlagt mere komplekse regler): f.eks.
forskningsprojekter ("Konkurrenceevne"), investeringer i regionaludvikling og
landdistriktsudvikling ("Samhørighed" og "Naturressourcer") og
udviklingsbistandsprojekter ("Et globalt Europa").
—
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0014.png
12
De mest almindelige fejl, vi konstaterede i udgifterne med høj risiko, var:
o
ikkestøtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for det indre marked (navnlig
manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud) på området "Samhørighed"
ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter eller omkostninger vedrørende udvikling af
landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats, som tegnede sig for ca.
30 % af betalingerne på området "Naturressourcer"
ikkestøtteberettigede omkostninger vedrørende forskningsområdet, hvis programmer
tegnede sig for ca. 55 % af betalingerne på området "Konkurrenceevne"
manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud, uregelmæssigheder ved tildeling af
tilskud, manglende bilag og ikkestøtteberettigede udgifter på området "Et globalt Europa".
o
o
o
I 2019 steg udgifterne med høj risiko i forhold til de foregående tre år og udgjorde hovedparten af
vores revisionspopulation, ca. 53 %. Denne stigning skyldes hovedsagelig en stigning på
4,8 milliarder euro i vores revisionspopulations udgifter vedrørende "Samhørighed". Den anslåede
fejlforekomst i udgifterne med høj risiko er 4,9 % (4,5 % i 2018).
Den mest sandsynlige fejlforekomst i
udgifterne med lav risiko
(som udgjorde de resterende 47 %
af vores revisionspopulation og primært omfatter rettighedsbaserede betalinger) ligger under
vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf.
figur 3).
Figur 3 - Fejlforekomsterne afspejler risikoniveauet
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0015.png
13
I
figur 4
sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2015
og 2019. Der gives flere oplysninger om resultaterne i kapitlet
"Nærmere oplysninger om
indtægterne og udgiftsområderne"
og i de relevante kapitler i vores
årsberetning for 2019.
Figur 4 - De anslåede fejlforekomster på udvalgte EU-udgiftsområder
(2015-2019)
Note:
Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under
vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at
udtage denne stikprøve og anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2019).
Sammenligning mellem Kommissionens og vores skøn over fejlforekomsten
Hvert generaldirektorat (GD) i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Den indeholder
en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten
præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er
lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager alle GD'er skøn over fejlforekomsten i deres
udgifter.
På de FFR-udgiftsområder, som vi giver en specifik vurdering af, sammenlignede vi Kommissionens
skøn med vores skøn over fejlforekomsten.
Sammenligningen viser, at Kommissionens tal ligger under vores skøn vedrørende
"Konkurrenceevne" og "Samhørighed". Dette afspejler de svagheder, vi konstaterede i den
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0016.png
14
efterfølgende kontrol, som er en kritisk del af kontrolsystemet. Vi rapporterer mere detaljeret om
disse svagheder i de afsnit, der omhandler de forskellige FFR-udgiftsområder.
Kommissionens samlede 2019-skøn over risikoen ved betalingen er på 2,0 %. Dette ligger i den lave
ende af intervallet for vores skøn over fejlforekomsten (mellem 1,8 % og 3,6 %).
Vi sendte OLAF ni sager, hvor der var mistanke om svig
Svig indebærer, at en person forfalsker et dokument eller skjuler oplysninger for at opnå en
finansiel eller økonomisk fordel. Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet siger derfor ikke
noget om svig og heller ikke om ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af
midlerne der ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser og
derfor ikke burde være udbetalt.
Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af formodet svig, indberetter vi dem til EU's
kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, som herefter afgør, om det vil efterforske og følge op på
disse sager, i relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I 2019 sendte vi
OLAF ni sager med mistanke om svig på grundlag af de 747 transaktioner, vi reviderede med
henblik på vores revisionserklæring for 2019, hvilket svarer til antallet af rapporterede sager i de
foregående år. OLAF har indledt undersøgelser vedrørende fem af disse sager. I fire sager valgte
OLAF ikke at indlede undersøgelser.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i
kapitel 1 i vores årsberetning for 2019. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores
websted
(eca.europa.eu).
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0017.png
15
Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i 2019
Det disponible budget blev næsten fuldt udnyttet
FFR-forordningen fastsætter maksimumsbeløb for hvert af de syv år i FFR ("FFR-lofter"). Der er
fastsat særskilte lofter for nye finansielle forpligtelser for EU (forpligtelsesbevillinger) og for
betalinger, der kan foretages over EU-budgettet (betalingsbevillinger).
Figur 5 - Budgetgennemførelsen i 2019
I 2019 blev forpligtelsesbevillingerne næsten fuldt udnyttet: 165,2 milliarder euro af det endelige
budget på 166,2 milliarder euro (99,4 %). Disse bevillinger og udnyttelsen af dem oversteg FFR-
loftet (på 164,1 milliard euro) lidt, men det er tilladt i henhold til FFR-forordningens artikel 3, stk. 2.
Overstigelsen skyldtes hovedsagelig anvendelsen af særlige instrumenter (såsom
nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, fleksibilitetsinstrumentet, Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, margenen til uforudsete udgifter, den specifikke
fleksibilitet til at tackle ungdomsarbejdsløshed og styrke forskning og den samlede margen for
forpligtelser).
I 2019 var FFR-loftet for betalingsbevillinger sat til 166,7 milliarder euro, og budgetmyndigheden
fastsatte disse bevillinger til 148,5 milliarder euro i det endelige budget. Der blev udbetalt
146,2 milliarder euro, 19 milliarder euro mindre end det beløb, der var indgået forpligtelser for.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0018.png
16
De uindfriede forpligtelser stiger fortsat
De uindfriede forpligtelser er fortsat med at stige og udgjorde 298,0 milliarder euro ved udgangen
af 2019 (jf.
figur 6).
De svarede i 2019 til 2,7 års forpligtelsesbevillinger, en stigning fra 2,3 år i 2012,
som var det tilsvarende år i den foregående FFR. De to hovedårsager til de uindfriede forpligtelsers
historisk høje niveau er, at forpligtelsesbevillingerne systematisk overstiger betalingsbevillingerne,
og at betalingsbehovene udskydes til den næste FFR, primært på grund af forsinkelser i
gennemførelsen af ESI-fondene.
Figur 6 - Uindfriede forpligtelser pr. årets udgang (2007-2019)
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0019.png
17
Absorptionen af midler fra ESI-fondene er langsommere end under den foregående FFR
Ved udgangen af 2019 var den kumulerede absorption af midler fra ESI-fondene lavere end under
den foregående FFR: Kun 40 % af de samlede tildelinger fra ESI-fondene under den nuværende FFR
(465 milliarder euro) var blevet udbetalt, mens andelen var 46 % ved udgangen af 2012, det
tilsvarende år i den foregående FFR. Kun ni medlemsstater havde højere absorptionsgrader under
den nuværende FFR end under den foregående (jf.
figur 7).
Figur 7 - Absorption pr. medlemsstat - 2019 versus 2012
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0020.png
18
Under en femtedel af EU-støtten via de finansielle instrumenter under delt forvaltning havde
nået de endelige modtagere
De finansielle instrumenter under delt forvaltning er et værktøj til at levere finansiel støtte (lån,
garantier og egenkapitalinvesteringer) fra EU-budgettet. Under FFR for 2014-2020 er der i alt
bevilget 16,9 milliarder euro fra ESI-fondene til disse instrumenter (jf.
figur 8).
Ved begyndelsen af
2019 var der blevet betalt 7,0 milliarder euro til instrumenterne. Af dette beløb havde
2,8 milliarder euro nået de endelige modtagere i form af lån, garantier og egenkapitalinvesteringer.
Ved begyndelsen af det sjette år i den nuværende FFR var det således kun 17 % af den samlede
bevilling fra ESI-fondene til de finansielle instrumenter under delt forvaltning, der havde nået de
endelige modtagere.
Figur 8 - Betalinger til endelige modtagere fra de finansielle instrumenter
under delt forvaltning
De største risici for EU-budgettet i de kommende år
Betalingsbevillingerne er måske ikke tilstrækkelige til at dække de fremskyndede covid-19-
relaterede udgifter i 2020
I maj 2020 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet ændringer til EU-budgettet for 2020 og indførte en
række foranstaltninger, der giver supplerende likviditet og ekstraordinær fleksibilitet i forbindelse
med de udgifter under ESI-fondene, der afholdes for at reagere på de økonomiske virkninger af
covid-19-pandemien.
Én af disse foranstaltninger indebærer, at 14,6 milliarder euro i betalingsbevillinger til covid-19-
relaterede foranstaltninger fremrykkes til 2020 og 2021, heraf 8,5 milliarder euro til 2020. I
betragtning af det samlede beløb under ESI-fondene, der i 2020 er disponibelt til forpligtelser og
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0021.png
19
betalinger vedrørende covid-19-relaterede udgifter, er der en risiko for, at 2020-
betalingsbevillingerne ikke kan dække alle behovene.
Den samlede risiko, der rapporteres af Kommissionen, inkluderer ikke EFSI-garantifonden
Kommissionen rapporterer årligt om EU-budgettets risici vedrørende lån dækket direkte af EU-
budgettet og finansielle transaktioner dækket af en garanti. Kommissionen rapporterede følgende
pr. 31. december 2019:
o
Den samlede kombinerede risiko vedrørende disse typer lån og transaktioner blev anslået til
72,7 milliarder euro for både hovedstol og renter.
Den årlige risiko (dvs. det maksimale beløb, som EU skulle betale i et regnskabsår, hvis alle
garanterede lån blev misligholdt) var på 4,5 milliarder euro.
o
Den samlede risiko, der rapporteres af Kommissionen, inkluderer ikke EFSI-relaterede
transaktioner. Den 31. december 2019 beløb EU-budgettets eksponering for eventuelle fremtidige
betalinger i forbindelse med EFSI-garantien sig til 22 milliarder euro vedrørende undertegnede
transaktioner, hvoraf 17,7 milliarder euro var blevet udbetalt. Hvis dette udbetalte beløb lægges til
den samlede risiko som angivet af Kommissionen, forhøjes denne betydeligt til 90,5 milliarder euro
(31. december 2018: 90,3 milliarder euro) (jf.
figur 9).
Figur 9 - EU-budgettets eksponering
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
20
EU-budgettets fremtidige eksponering bør revurderes
I finansforordningens artikel 210, stk. 3, fastslås det, at eventualforpligtelser, som følger af
budgetgarantier eller finansiel bistand, og som bæres af budgettet, kan anses for bæredygtige, så
længe prognosen for deres udvikling over flere år er i overensstemmelse med fristerne i FFR-
forordningen og med loftet over årlige betalingsbevillinger. På nuværende tidspunkt er dette
tilfældet. Med henblik på at afbøde den forventede økonomiske tilbagegang efter covid-19-krisen
kan der imidlertid blive behov for betydeligt flere lån og garantier fra EU-budgettet i de kommende
år. Der er også en øget risiko for, at modtagerne ikke vil være i stand til at tilbagebetale deres lån,
eller at garantier kræves indfriet.
Vores revisionsmandat dækker kun en del af EIB's transaktioner
EIB-Gruppen - Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) -
bidrager til at opfylde EU's mål ved at anvende en kombination af sine egne midler og
transaktioner, der finansieres eller dækkes med midler fra EU-budgettet. Under de seneste FFR'er
er EIB-Gruppens rolle med hensyn til at støtte EU's politikker vokset betydeligt i takt med den
øgede anvendelse af finansielle instrumenter.
For nærværende reviderer vi EIB-Gruppens transaktioner på grundlag af en trepartsaftale mellem
Kommissionen, Revisionsretten og EIB. Denne aftale omfatter lån under det mandat, som Den
Europæiske Union har givet banken, og de transaktioner forvaltet af banken, der indgås via og
garanteres af Den Europæiske Unions almindelige budget. Aftalen udløber i 2020, og en ny er
under forhandling.
I øjeblikket falder en stor del af EIB's transaktioner - dem, der ikke finansieres eller dækkes af EU-
budgettet - imidlertid uden for vores revisionsmandat og er derfor heller ikke omfattet af
trepartsaftalen. I betragtning af disse transaktioners betydelige bidrag til at opfylde EU's
målsætninger og EIB's voksende rolle med hensyn til at gennemføre EU-budgettet mener vi, at det
ville være hensigtsmæssigt at lade dem blive genstand for en uafhængig ekstern undersøgelse
vedrørende formel rigtighed og performance.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0023.png
21
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o
nøje overvåger betalingsbehovene og inden for sine institutionelle beføjelser gør en indsats
for at tilvejebringe betalingsbevillinger med henblik på de ekstraordinære behov som følge af
covid-19-krisen
inkluderer alle risici vedrørende lån og garantitransaktioner i sin rapportering om EU-
budgettets eksponering, herunder de risici, der skabes af EFSI-garantifonden
revurderer, om de eksisterende mekanismer til at mindske EU-budgettets eksponering for
risiko er tilstrækkelige og passende i lyset af covid-19-krisen.
o
o
Vi anbefaler også, at Europa-Parlamentet og Rådet anmoder EIB om at sætte Revisionsretten i
stand til at revidere alle dens finansieringsaktiviteter, herunder dem, der ikke er omfattet af et
specifikt EU-mandat.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende
den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0024.png
22
Nærmere oplysninger om indtægterne
og udgiftsområderne
Indtægter
163,9 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte
en række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af
indtægtstransaktioner.
De bidrag fra medlemsstaterne, der er baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI), udgjorde
64 % af EU's samlede indtægter i 2019, mens indtægter fra moms udgjorde 11 %. Disse bidrag
beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.
De traditionelle egne indtægter - told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder
opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 13 % af EU's indtægter. De resterende 12 % kom fra
andre kilder (f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer,
morarenter og bøder samt andre indtægter).
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
163,9 milliarder euro
Var området væsentlig fejlbehæftet?
Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2019 og 2018
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
De indtægtsrelaterede systemer, vi undersøgte, var generelt effektive, mens de centrale interne
kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter, som vi vurderede i Kommissionen og i visse
medlemsstater, var delvis effektive. Vi konstaterede endvidere, at medlemsstaternes kontrol med
henblik på at mindske toldgabet er behæftet med betydelige svagheder, der kræver EU-handling.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
23
Ligesom sidste år konstaterede vi en række svagheder i medlemsstaternes forvaltning af fastlagte
toldafgifter, som endnu ikke var inkasseret. Der var f.eks. forsinkelser med hensyn til anmeldelse og
inddrivelse af toldskyld. Vi bemærkede også igen, at det tog Kommissionen for lang tid at finde en
løsning på mangler, som den havde opdaget i medlemsstaterne med hensyn til de momsbaserede
egne indtægter og de traditionelle egne indtægter.
Vi konstaterede endvidere to store mangler i medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske
"toldgabet", dvs. de unddragne beløb, der ikke registreres i medlemsstaternes regnskabssystemer
for traditionelle egne indtægter. Den ene vedrører manglen på en EU-dækkende harmonisering af
udførelsen af toldkontrol med henblik på mindskelse af risikoen for undervurderede indførsler i
hele toldunionen. Den anden drejer sig om medlemsstater, der ikke er i stand til at udpege de mest
risikofyldte økonomiske aktører på EU-plan til efterfølgende revisioner.
For fjerde år i træk har Kommissionen i sin årlige aktivitetsrapport taget et forbehold med hensyn
til nøjagtigheden af de inkasserede traditionelle egne indtægter. Forbeholdet vedrører de
opdagede sager fra Det Forenede Kongerige, hvor nogle importører havde undervurderet indførsler
af tekstiler og sko fra Kina. Da Det Forenede Kongerige afviste at dække de anslåede tab på 2,1
milliard euro, indbragte Kommissionen sagen for Domstolen i marts 2019. Retssagen er i gang.
Kommissionen afsluttede sin flerårige kontrolcyklus vedrørende medlemsstaternes BNI i april 2020
og tog en række forbehold med hensyn til måden, hvorpå medlemsstaterne havde udarbejdet
deres BNI-data.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o
yder medlemsstaterne regelmæssig støtte med hensyn til at udvælge de mest risikofyldte
importører til efterfølgende revisioner, navnlig ved at indsamle og analysere relevante
importdata på EU-plan og udveksle resultaterne af sin analyse med medlemsstaterne
fastsætter mere solide overvågnings- og opfølgningsprocedurer, inklusive tidsfrister, med
henblik på udbedring af de mangler vedrørende traditionelle egne indtægter, der er
konstateret i medlemsstaterne.
o
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0026.png
24
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i
kapitel 3 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0027.png
25
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Udgifter i alt: 21,7 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Udgiftsprogrammerne på dette politikområde spiller en vigtig rolle med hensyn til at stimulere
vækst og skabe beskæftigelse i EU samt fremme et inklusivt samfund. Størstedelen af udgifterne
går til Horisont 2020-programmet for forskning og innovation (og dets forgænger, det syvende
rammeprogram) samt til Erasmus+ på området uddannelse, ungdom og idræt. Andre programmer
finansierer rumprogrammet Galileo (EU's globale satellitnavigationssystem), Connecting Europe-
faciliteten (CEF) og den internationale termonukleare reaktor (ITER).
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til
16,7 milliarder euro (jf.
figur 1).
Hovedparten af disse udgifter blev forvaltet direkte af
Kommissionen. Kommissionen yder forskud til offentlige eller private støttemodtagere, når
tilskudsaftalen eller finansieringsafgørelsen er underskrevet, og godtgør under gennemførelsen af
de medfinansierede projekter en del af de samlede omkostninger, som støttemodtagerne
anmelder, idet den fratrækker de udbetalte forskud.
Forsknings- og innovationsprogrammer tegnede sig for næsten halvdelen (46 %) af de udgifter, vi
reviderede i 2019.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
16,7 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest sandsynlige
fejlforekomst
4,0 % (2018: 2 %)
Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Konkurrenceevne" er væsentlig.
I 2019 var 51 af de 130 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.
De fleste fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger såsom personaleomkostninger, der var
sat for højt, eller godtgørelse af rejseomkostninger, som enten ikke vedrørte det reviderede EU-
projekt eller ikke var afholdt. Vi konstaterede også sager, hvor der var diskriminerende
udvælgelseskriterier i udbudsbekendtgørelsen eller -materialet.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0028.png
26
 
 
Ekse pel – Ikkestøtteberettigede perso aleo kost i ger 
I for i delse  ed et Horiso t 
‐projekt havde støtte odtagere   ereg et og a eldt 
idrag til so iale sikri gsord i ger, so  var højere e d de faktisk  etalte  idrag. E dvidere 
havde støtte odtagere   ereg et perso aleo kost i ger e til e   edar ejder på gru dlag 
af e  for høj ti esats. 
Forebygge de og korrigere de fora stalt i ger 
Ko
issio e  havde truffet korrigere de fora stalt i ger, der redu erede de  a slåede 
fejlforeko st for dette kapitel  ed  , 5 pro e tpoi t. 
Der forelå i idlertid tilstrækkelige oplys i ger til at forhi dre eller opdage og korrigere fejl i otte 
a dre sager, hvor vi ko staterede og kva tifi erede fejl. Hvis disse oplys i ger var  levet  rugt til 
at korrigere fejle e, ville de  a slåede fejlforeko st have været  ,  pro e tpoi t lavere. 
Horiso t 2020 
Regler e for a eldelse af perso aleo kost i ger u der Horiso t 
 er ko plekse, selv o  der 
er gjort  estræ elser på at fore kle de . Bereg i ge  af perso aleo kost i ger er fortsat e  af 
de største kilder til fejl, og  ereg i gs etode  er på  ogle pu kter  levet  ere ko pleks e d 
u der de foregåe de forsk i gsprogra
er. I  æste  alle de fejl ehæftede tra saktio er på 
forsk i gso rådet var ti esatse   eller  å edssatse   ereg et forkert. 
Med he sy  til Horiso t 
 har vi tidligere rapporteret o  for edri ger e i progra
ets 
udfor i g og Ko
issio e s ko trolstrategi. Fore kli ger har gjort livet lettere for deltager e og 
idraget til at  i dske fejlrisikoe , f.eks. ved fastsættelse af e  ge erel fast sats for i direkte 
o kost i ger. 
É  strategi for at styrke europæisk forsk i g er at sikre øget deltagelse af de  private sektor, især 
ystartede virkso heder og SMV'er. Vi  oterede i idlertid, at sa dsy lighede  for fejl var højere i 
projekter ge e ført af disse typer støtte odtagere, hvilket i dikerer et  ehov for  edre 
i for atio  og  ere vejled i g. 
Vurderi g af a dre revisorers arbejde 
So  led i vores ar ejde ge e gik vi revisio er, der var udført af Ko
issio e  eller af ekster e 
revisorer på de es veg e. I  ogle af de sager, vi ge e gik, ko staterede vi svagheder i 
doku e tatio e  vedrøre de det udførte revisio sar ejde, i stikprøveudtag i ge s e sartethed 
og i rapporteri ge  sa t i kvalitete  af revisio sha dli ger e. I de sidste to år har vi ko stateret, at 
vi ikke ka  forlade os på ko klusio er e i   af de   ge e gåede revisio er. 
 
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
27
Kommissionens rapportering om den formelle rigtighed af udgifterne på området
"Konkurrenceevne"
Sidste år rapporterede vi et forhold vedrørende Kommissionens metode til beregning af en
repræsentativ fejlforekomst for Horisont 2020. På den baggrund har Kommissionen genberegnet
sine skøn over fejlforekomsten. Det har medført, at den rapporterede fejlforekomst for Horisont
2020 i 2019 er 0,34 procentpoint højere, end den ville have været, hvis den var blevet beregnet
efter den tidligere metode.
Vi glæder os over denne hurtige reaktion, men den tager ikke højde for de resterende problemer
vedrørende Kommissionens efterfølgende revisioner, og fejlforekomsten for Horisont 2020 er
derfor stadig sat for lavt.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o
foretager flere målrettede kontroller af SMV'ers omkostningsanmeldelser og styrker sin
oplysningskampagne og vejledning om finansieringsreglerne under Horisont 2020 med særligt
fokus på SMV'er
gennemfører en kampagne for at minde alle støttemodtagere under Horisont 2020 om
reglerne for beregning og anmeldelse af personaleomkostninger
yderligere forenkler reglerne for personaleomkostninger under den næste generation af
forskningsprogrammer (Horisont Europa)
med hensyn til Horisont 2020:
o
afhjælper manglerne med hensyn til dokumentationen vedrørende det udførte
revisionsarbejde, stikprøveudtagningens ensartethed og kvaliteten af
revisionshandlingerne
træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at revisorerne er fuldt ud bekendt
med de gældende regler, og kontrollerer kvaliteten af deres arbejde.
o
o
o
o
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0030.png
28
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" kan findes i kapitel 4 i vores
årsberetning
for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0031.png
29
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgifter i alt: 53,8 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Udgifterne under dette underudgiftsområde har som fokus at mindske de udviklingsmæssige
skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU og styrke alle regioners
konkurrenceevne. Finansieringen kanaliseres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og andre ordninger såsom Den
Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) og Connecting Europe-faciliteten
(CEF).
Hovedparten af udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og
medlemsstaterne. EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er), hvorigennem der
ydes finansiering til projekter. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og
Bypolitik (GD REGIO) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
(GD EMPL) har ansvaret for ESF.
Vores revision på dette område med henblik på årsberetningen for 2019 omfattede udgifter på
28,4 milliarder euro (2018: 23,6 milliarder euro) (jf.
figur 1).
I overensstemmelse med vores
revisionsmetode inkluderede dette beløb 26,7 millioner euro i udgifter fra tidligere år, som
Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2019. Vores revisionspopulation omfattede ikke de
betalinger på i alt 52 milliarder euro, der i 2019 blev foretaget vedrørende udgifter, som
Kommissionen endnu ikke havde godkendt.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
28,4 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest sandsynlige
fejlforekomst
4,4 % (2018: 5,0 %)
Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Økonomisk, social og territorial samhørighed"
er væsentlig.
I 2019 testede vi 236 transaktioner, hvoraf 220 allerede var blevet kontrolleret af
revisionsmyndighederne i medlemsstaterne, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen som
støtteberettigede. I 29 af disse transaktioner fandt vi fejl, der ikke var blevet opdaget ved
kontrollen. Efter medregning af disse fejl foruden de 64, som revisionsmyndighederne havde
konstateret, og efter hensyntagen til de finansielle korrektioner, som programmyndighederne
efterfølgende havde anvendt (til en samlet værdi af 334 millioner euro for
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0032.png
30
programmeringsperioden 2007-2013 og programmeringsperioden 2014-2020 tilsammen), anslår vi
den resterende fejlforekomst til 4,4 %.
Ikkestøtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for det indre marked (såsom
manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte) bidrog mest til den
anslåede fejlforekomst, efterfulgt af ikkestøtteberettigede udgifter. Antallet og effekten af de
opdagede fejl viser, at der er en høj iboende risiko for fejl på dette område, og at
forvaltningsmyndighedernes kontroller stadig ofte er ineffektive med hensyn til at forebygge eller
opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne anmelder.
Eksempel på et ikkestøtteberettiget projekt
I Portugal søgte en lokal myndighed om EU-medfinansiering af omkostningerne til anlæggelse
af en gangsti i en by. Myndigheden havde tildelt kontrakten i 2015 og fastsat en
anlæggelsesperiode på fire måneder. I virkeligheden var projektet allerede fysisk afsluttet på
ansøgningstidspunktet. Dette er i strid med støttebetingelserne, som ikke tillader finansiering
af allerede afsluttede projekter.
I Italien konstaterede vi to andre tilfælde, hvor artikel 65, stk. 6, i forordningen om fælles
bestemmelser for ESI-fondene ikke var overholdt.
Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde
Revisionsmyndighederne i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i sikkerheds- og
kontrolrammen på samhørighedsområdet, navnlig med hensyn til at sikre, at restfejlfrekvenserne
ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.
I år gennemgik vi 18 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde vedrørende 20 kontrolpakker for
perioden 2014-2020 og fire afslutningspakker for perioden 2007-2013. I alle disse sager havde
revisionsmyndighederne rapporteret restfejlfrekvenser på under 2 %. De fejl, som
revisionsmyndighederne ikke havde opdaget, havde imidlertid betydning for de rapporterede
restfejlfrekvenser, og vi konkluderede, at restfejlfrekvenserne faktisk lå over 2 % i ni af de
20 kontrolpakker for perioden 2014-2020. Kommissionen nåede frem til lignende resultater
vedrørende otte af disse pakker.
I de sidste tre år, hvor vi har undersøgt revisionsmyndighedernes arbejde, har vi konstateret, at de
fejlagtigt rapporterede restfejlfrekvenser på under 2 % i ca. halvdelen af de undersøgte
kontrolpakker (både halvdelen af pakkerne og halvdelen af udgifterne). Der skal foretages
væsentlige forbedringer, før vi kan forlade os på revisionsmyndighedernes arbejde og de
rapporterede restfejlfrekvenser. Et første skridt mod forbedring vil være, at Kommissionen og
revisionsmyndighederne i fællesskab udarbejder et notat om god praksis vedrørende
dokumenteringen af revisionsmyndighedernes arbejde.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
31
Rapporteringen fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og GD for Beskæftigelse,
Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) om
samhørighedsudgifternes formelle rigtighed
De årlige aktivitetsrapporter er GD'ernes vigtigste redskab til rapportering af, om de har høj grad af
sikkerhed for, at medlemsstaternes kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.
GD'erne tager i disse rapporter forbehold vedrørende et OP, hvis svagheder i den relevante
medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystem indebærer en væsentlig risiko for EU's budget. Til det
formål skal de tage hensyn til alle de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for deres vurdering,
herunder de fejlfrekvenser, revisionsmyndighederne har rapporteret. Vi konstaterede imidlertid, at
disse fejlfrekvenser hovedsagelig var foreløbige frekvenser vedrørende udgifter i årsregnskabet,
som Kommissionen endnu ikke havde godkendt. Måske dækker forbeholdene således ikke alle
væsentlige risici.
GD'erne angiver også en fejlfrekvens i de årlige aktivitetsrapporter som nøgleresultatindikator (KPI)
for formel rigtighed. I 2019 lå GD REGIO's KPI over væsentlighedstærsklen på 2 %, mens GD EMPL's
lå under. I vores årsberetning for 2018 konkluderede vi af forskellige årsager, at KPI'en burde
betragtes som en minimumsfrekvens, og at Kommissionen kunne udføre yderligere arbejde i de
efterfølgende år, før den blev endelig. Kommissionen har bekræftet, at dette også gælder for 2019.
I sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2019 brugte Kommissionen disse fejlfrekvenser
til at give oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet. Den rapporterede en samlet
risiko ved betalingen på mellem 2,2 % og 3,1 %, hvilket bekræfter en væsentlig fejlforekomst på
dette område. På grund af manglerne i revisionsmyndighedernes arbejde og de forhold, vi
identificerede med hensyn til de rapporterede restfejlfrekvenser i de to GD'ers årlige
aktivitetsrapporter, mener vi imidlertid, at de aggregerede fejlfrekvenser i den årlige forvaltnings-
og effektivitetsrapport er for lave. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt forlade os på dem.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0034.png
32
Hvad vi anbefaler
Vi fremhæver, at to af vores anbefalinger fra sidste år vedrører forhold, vi konstaterede igen i år, og
de er derfor ikke blevet fremsat på ny. Vi identificerede endvidere nye forhold og anbefaler, at
Kommissionen:
o
præciserer, hvad der forstås ved "fysisk afsluttede" og/eller "fuldt ud gennemførte"
operationer. Dette ville gøre det lettere for medlemsstaterne at kontrollere, at operationer er
i overensstemmelse med artikel 65, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-
fondene, og forhindre, at ikkestøtteberettigede operationer ikke opdages. Det bør
præciseres, at denne betingelse kun vedrører det arbejde eller de aktiviteter, der er
nødvendige for at levere operationens output, og ikke de økonomiske og administrative
aspekter
analyserer de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne
udvikler de nødvendige foranstaltninger til at øge pålideligheden af de rapporterede
restfejlfrekvenser.
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Økonomisk, social og territorial samhørighed" kan findes i kapitel 5 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0035.png
33
Naturressourcer
Udgifter i alt: 59,5 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's
udgifter til miljø og klimaindsats.
Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Dens
tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:
o
bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i
landbruget og prisstabilitet
bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af
drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
afbalanceret territorial udvikling af landdistrikter.
o
o
Den fælles landbrugspolitiks udgifter via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) hører
under to brede kategorier:
o
o
direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-
budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne, f.eks.
salgsfremstød og skoleordningen for frugt, grøntsager og mælk.
Derudover støtter den fælles landbrugspolitik strategier og programmer for udvikling af
landdistrikter via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). ELFUL
har siden begyndelsen af perioden 2014-2020 været en af de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESI-fondene) og været omfattet af forordningen om fælles bestemmelser for
disse fonde.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til
59,4 milliarder euro (jf.
figur 1).
Kommissionen deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0036.png
34
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
59,4 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Tæt på
væsentlighedstærsklen
Den anslåede mest sandsynlige
fejlforekomst
1,9 % (2018: 2,4 %)
Vi mener samlet set, at fejlforekomsten på området "Naturressourcer" ligger tæt på
væsentlighedstærsklen.
Som i de foregående år konkluderer vi, at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte
betalinger, som hovedsagelig er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal og udgør 70 % af
udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Vores resultater indikerer derimod, at der er en
væsentlig fejlforekomst på de resterende områder (udvikling af landdistrikter,
markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats).
Direkte betalinger til landbrugere: 70 % af udgifterne
Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har medvirket til at
nedbringe fejlforekomsten i de direkte betalinger, og især LPIS har ydet et væsentligt bidrag.
Vi kontrollerede 95 direkte betalinger og konstaterede, at 81 var uden fejl, mens der var mindre fejl
i de resterende transaktioner.
Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats: 30 % af
udgifterne
Vi konstaterede, at 30 af de 156 transaktioner, vi testede på dette område var behæftet med fejl.
De vigtigste fejlkilder var ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller
omkostninger (jf. eksemplet).
Eksempel: Et ikkestøtteberettiget projekt i et landdistrikt
En støttemodtager, hvis primære aktivitet er jordbrug på en bedrift med mere end 1 000
hektar, havde indsendt et projektforslag vedrørende opførelse af en lagerfacilitet til
dyrefoder. De nationale myndigheder godkendte forslaget under en foranstaltning til udvikling
af bedrifter med husdyrhold og anvendelse af teknologier inden for vedvarende energi.
Støttemodtageren brugte imidlertid støtten til at opføre en lagerfacilitet til korn. Dette var i
strid med de nationale regler, som kun gav mulighed for at yde mindre bedrifter støtte til
opførelse af lagerfaciliteter til afgrøder.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
35
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters (GD AGRI's) rapportering om
den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik
Direktøren for hvert betalingsorgan sender GD AGRI en årlig forvaltningserklæring om
kontrolsystemernes effektivitet og en rapport med resultaterne af deres administrative kontrol og
kontrol på stedet ("kontrolstatistikker"). For at give yderligere sikkerhed har
godkendelsesorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig udtalelse for hvert betalingsorgan om
lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som medlemsstaterne har anmodet om at få
godtgjort.
GD AGRI anvender betalingsorganernes kontrolstatistikker og foretager justeringer baseret på
resultaterne af godkendelsesorganernes revisioner og sine egne kontroller af betalingsorganernes
systemer og udgifter med henblik på at beregne "risikoen ved betalingen". GD AGRI anslog risikoen
ved betalingen i 2019 til ca. 1,9 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed. GD
AGRI anslog risikoen ved betalingen til ca. 1,6 % for de direkte betalinger, 2,7 % for udvikling af
landdistrikter og 2,8 % for markedsforanstaltninger.
Ifølge GD AGRI opnåede godkendelsesorganerne en markant forbedring af deres arbejde i 2019,
men GD'et anfører også, at der er nogle begrænsninger med hensyn til pålideligheden af dette
arbejdes resultater på grund af svagheder i nogle af godkendelsesorganernes stikprøve- og
kontrolmetoder.
Efter vores mening var det en positiv udvikling, at godkendelsesorganernes rolle i 2015 blev
udvidet, så de skal afgive udtalelse om den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles
landbrugspolitik. Ved vores genudførelse af de transaktionskontroller, som godkendelsesorganerne
havde udført, identificerede vi imidlertid områder med plads til forbedring af samme type som
dem, Kommissionen selv havde identificeret.
Politikker og procedurer for bekæmpelse af svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik
Svig er en bevidst vildledende handling eller undladelse, der fører til uberettigede betalinger. Vores
revisionsmetode er udformet til at kontrollere, om de reviderede transaktioner er uden væsentlige
uregelmæssigheder, hvad enten disse skyldes svig eller utilsigtede fejl. Hvert år identificerer vi
sager med mistanke om svig i forbindelse med vores test af transaktioner vedrørende udgifterne til
den fælles landbrugspolitik.
Både Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at bekæmpe svig i forbindelse med
udgifterne til den fælles landbrugspolitik. GD AGRI tilbyder medlemsstaternes forvaltnings- og
kontrolorganer uddannelse og vejledning vedrørende risici for svig. Endvidere undersøger
Kommissionens kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) tilfælde af formodet svig i samarbejde med
nationale efterforskningsorganer.
I februar 2019 iværksatte GD AGRI et pilotprojekt for at tilskynde medlemsstaterne til at bruge IT-
værktøjet Arachne, der kan hjælpe betalingsorganerne med at identificere projekter,
støttemodtagere og entreprenører i risiko for svig, interessekonflikter og uregelmæssigheder, så de
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0038.png
36
kan undersøges nærmere. Et tilsvarende system findes allerede vedrørende
samhørighedsudgifterne.
Vi konstaterede:
o
o
at GD AGRI sidst havde opdateret sin analyse af risikoen for svig i 2016
at hverken OLAF eller GD AGRI vurderede medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse
og bekæmpelse af svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik
at 12 betalingsorganer i ni medlemsstater deltog i pilotprojektet vedrørende Arachne i marts
2020.
o
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o
opdaterer sin analyse af risikoen for svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik
hyppigere
udfører en analyse af medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse af svig
udbreder bedste praksis for anvendelse af Arachne med henblik på yderligere at tilskynde
betalingsorganerne til at bruge det.
o
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Naturressourcer" kan findes i kapitel 6 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0039.png
37
Sikkerhed og medborgerskab
Udgifter i alt: 3,3 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet
EU-borgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.
Hovedparten af udgifterne vedrørende "Sikkerhed og medborgerskab" afholdes under delt
forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionens GD for Migration og Indre Anliggender (GD
HOME). De vigtigste fonde på dette udgiftsområde er:
o
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv
forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og
indvandring
Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), som finansierer samarbejdet om retshåndhævelse i EU og
forvaltningen af EU's ydre grænser.
o
I 2019 tegnede disse to fonde sig for lidt under halvdelen (45 %) af EU's udgifter på dette område.
Udgifter afholdt af 14 decentrale agenturer, der deltager i gennemførelsen af EU's nøgleprioriteter
inden for migration og sikkerhed, retligt samarbejde og sundhed, tegnede sig for yderligere 29 %. Vi
rapporterer særskilt om EU's agenturer i vores særlige årsberetninger og i det årlige
sammenfattende dokument "Årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019".
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til
3,0 milliarder euro (jf.
figur 1).
Hvad vi konstaterede
I 2019 gennemgik vi udvalgte systemer vedrørende de vigtigste politikker på dette udgiftsområde -
herunder kontrolarbejde udført af nationale revisionsmyndigheder i forbindelse med AMIF og ISF -
og undersøgte et lille antal transaktioner.
Alle de revisionsmyndigheder, hvis arbejde vi undersøgte, havde udviklet og gennemført
detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne rapportere i overensstemmelse med de
gældende regler. I visse tilfælde fandt Kommissionen, at revisionsmyndighedernes arbejde var
utilstrækkeligt, f.eks. med hensyn til sikring af den minimale revisionsdækning i tilfælde af
delstikprøvetagning. Vi identificerede yderligere mangler i deres arbejde, men de var ikke
væsentlige.
Vi konstaterede, at Kommissionen bør give disse revisionsmyndigheder tydeligere retningslinjer for
anvendelsen af ikkestatistisk stikprøvetagning. Vi konstaterede endvidere, at
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0040.png
38
revisionsmyndighederne anvendte forskellige definitioner af "mellemliggende betaling". Dette
gjorde resultaterne af deres revisioner mindre sammenlignelige.
Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger
Oplysningerne i de årlige aktivitetsrapporter fra GD HOME og Generaldirektoratet for Retlige
Anliggender og Forbrugere (GD JUST) om de underliggende transaktioners formelle rigtighed
bekræftede samlet set vores revisionsresultater og konklusioner.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o
udsender retningslinjer til medlemsstaternes revisionsmyndigheder vedrørende
stikprøvetagning og beregning af fejlforekomsten
instruerer dem i at dokumentere deres arbejde korrekt.
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Sikkerhed og medborgerskab" kan findes i kapitel 7 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0041.png
39
Et globalt Europa
Udgifter i alt: 10,1 milliard euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde dækker udgifterne til udenrigspolitik, fremme af EU's værdier i resten af
verden, støtte til EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og
humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via
De europæiske
udviklingsfonde).
Udgifterne vedrørende "Et globalt Europa" afholdes:
o
direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater, navnlig Generaldirektoratet for
Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og Generaldirektoratet for
Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), enten centralt fra hovedsædet i
Bruxelles eller via EU-delegationerne i over 150 modtagerlande
indirekte af modtagerlande og internationale organisationer via en bred vifte af
samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.
o
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til
8,2 milliarder euro (jf.
figur 1).
Hvad vi konstaterede
I 2019 konstaterede vi 11 fejl, som havde en finansiel effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-
budgettet. Vi fandt også 11 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle
bestemmelser.
Transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter gennemført af internationale organisationer
under den "teoretiske tilgang" (hvor den del af omkostningerne, der ikke er berettiget til EU-
finansiering, kan finansieres af andre donorer under en fælles samfinansieret foranstaltning) var
mindre udsat for fejl. Vi konstaterede ikke nogen fejl inden for disse områder i 2019.
GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen
I 2019 fik GD NEAR sin femte undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent for
at vurdere det resterende omfang af fejl på dets ansvarsområde efter afslutningen af alle
forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl.
I undersøgelsen anslås det for tredje år i træk, at den samlede restfejlfrekvens holder sig under
Kommissionens egen væsentlighedstærskel på 2 %.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0042.png
40
Kommissionens undersøgelse af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Vi
er fortsat betænkelige med hensyn til undersøgelsesresultaternes pålidelighed.
Faktorer, der fordrejer resultaterne af Kommissionens undersøgelse
af restfejlfrekvensen
o
Der er begrænset kontrol vedrørende udbud (f.eks. af begrundelserne for at afvise
ansøgere, af de valgte tilbudsgiveres opfyldelse af samtlige udvælgelses- og
tildelingskriterier eller af begrundelserne for direkte tildeling).
Metoden til at anslå restfejlfrekvensen giver kontrahenten brede fortolkningsmuligheder
ved vurderingen af individuelle fejl.
o
Hertil kommer, at undersøgelsen af restfejlfrekvensen med hensyn til ca. halvdelen af
transaktionerne i den underliggende stikprøve bygger fuldt ud eller delvis på tidligere
kontrolarbejde. Med hensyn til disse transaktioner udfører kontrahenten begrænset eller slet ingen
kontrol og forlader sig i stedet på tidligere arbejde. Formålet med undersøgelsen af
restfejlfrekvensen er at identificere fejl, der er sluppet igennem tidligere kontroller. Undersøgelsen
kan ikke fuldt ud måle sådanne fejl, når den bygger på tidligere kontrolarbejde.
I vores årsberetninger for 2017 og 2018 rapporterede vi om begrænsninger i metoden til
undersøgelse af restfejlfrekvensen. I forbindelse med vores revisionserklæringer for 2018 og 2019
udførte vi derfor yderligere kontrol på områder, hvor vi havde fundet sådanne begrænsninger. Vi
udvalgte tilfældigt seks transaktioner fra tidligere undersøgelser af restfejlfrekvensen - i
gennemsnit to transaktioner pr. besøgt EU-delegation. Tre af dem var behæftet med fejl.
Vi havde tidligere anbefalet, at Kommissionen ved stikprøveudtagningen lagde mere vægt på
tilskud under direkte forvaltning på grund af deres forholdsvis høje risiko for fejl. Som reaktion
indførte GD NEAR en supplerende fejlfrekvens for tilskud under direkte forvaltning ("fejlfrekvensen
for tilskud"). GD'et angav imidlertid et lavere sikkerhedsniveau (på 80 %) for denne fejlfrekvens end
for undersøgelsen som helhed (95 %). Det betød, at skønnet over fejlfrekvensen for tilskud under
direkte forvaltning var mindre præcist, trods den højere risiko.
Gennemgang af GD NEAR's årlige aktivitetsrapport
Ved vores gennemgang af GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for 2019 fandt vi ingen oplysninger,
der kunne være i modstrid med vores revisionsresultater. GD NEAR henviste imidlertid ikke til
begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen, som er et vigtigt element i forbindelse
med generaldirektørens forvaltningserklæring.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0043.png
41
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler, at Kommissionen:
o
oplyser om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen i GD NEAR's årlige
aktivitetsrapport for 2020 og dets fremtidige årlige aktivitetsrapporter
øger det sikkerhedsniveau, som GD NEAR anvender i sin metode til beregning af
fejlfrekvensen for tilskud, til det samme niveau, som anvendes på resten af den population,
der er omfattet af undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så det mere nøjagtigt afspejler den
højere risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning
identificerer tilbagevendende fejltyper, f.eks. vedrørende moms og tidsregistrering, og styrker
kontrollen af disse.
o
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Et globalt Europa" kan findes i kapitel 8 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0044.png
42
Administration
Udgifter i alt: 10,4 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer: Europa-
Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, Domstolen,
Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg,
Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten
for EU's Optræden Udadtil.
I 2019 brugte institutionerne og organerne i alt 10,4 milliarder euro på administration (jf.
figur 1).
Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (ca. 60 % af det samlede beløb),
bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT.
En ekstern revisor reviderer vores egne regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring og
beretningen i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
10,4 milliarder euro
Var området væsentlig fejlbehæftet?
Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2019 og 2018
I 2019 undersøgte vi udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer hos Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Vi
undersøgte også 45 transaktioner.
Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen.
Vi konstaterede ingen specifikke forhold med hensyn til Rådet, Domstolen, Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse og Revisionsretten. Med hensyn til Kommissionen konstaterede
vi færre fejl vedrørende personaleomkostninger og lønkontorets (PMO's) forvaltning af
familietillæg end i tidligere år. Med hensyn til Europa-Parlamentet konstaterede vi fejl i én betaling
til et politisk parti. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har endnu ikke udviklet en politik
for følsomme funktioner i overensstemmelse med sine standarder for intern kontrol. Det har ikke
givet en definition på følsomme stillinger eller funktioner og heller ikke foretaget en risikoanalyse
med henblik på at indføre risikobegrænsende kontroller og - på længere sigt - en politik for intern
mobilitet. Vi konstaterede også, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ikke har
foretaget en omfattende risikovurdering siden 2014.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
43
Færre EU-tjenestemænd, flere kontraktansatte
Vi analyserede også, hvordan personalesituationen i EU's institutioner og organer havde ændret sig
mellem 2012 og 2018. Vi konstaterede, at man havde reduceret antallet af stillinger til
tjenestemænd og midlertidigt ansatte med 1 409 (3 %) og gradvis øget antallet af kontraktansatte
fra 8 709 til 11 962. I løbet af perioden steg andelen af kontraktansatte i prognoserne for den
samlede arbejdsstyrke fra 17 % til 22 %.
Antallet af nye kontraktansatte pr. år varierer betydeligt mellem de forskellige institutioner. Dette
afspejler, hvordan nye opgaver forbundet med prioriteter i hurtig udvikling og reaktioner på
særlige eller presserende situationer som f.eks. migrationskrisen har øget arbejdsmængden på
bestemte områder.
Mellem 2012 og 2018 steg de samlede lønudgifter med 15 %, fra 4 116 millioner euro til
4 724 millioner euro. Lønudgifterne til tjenestemænd og midlertidigt ansatte steg med 12 %, og
lønudgifterne til kontraktansatte steg med 59 %. De væsentligste årsager hertil var forøgelsen af
den samlede arbejdsstyrke, den årlige indeksering af lønningerne, forfremmelser og stigninger i
løntrin. Endvidere steg andelen af ansatte i de højere lønklasser III og IV inden for gruppen af
kontraktansatte.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler:
o
at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gennemfører en politik for håndtering af
følsomme funktioner, som bygger på en omfattende risikovurdering og fører til identificering
af risikobegrænsende kontroller, som er tilpasset udvalgets størrelse og karakteren af dets
arbejde.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0046.png
44
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende
"Administration" kan findes i kapitel 9 i vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0047.png
45
De europæiske udviklingsfonde
Udgifter i alt: 3,8 milliarder euro
Hvad vi reviderede
EUF'erne, som blev indført i 1959, er det vigtigste af de instrumenter, Den Europæiske Union
anvender til levering af bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og
Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). Den partnerskabsaftale, der
blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år ("Cotonouaftalen"), er den
nuværende ramme for EU's forbindelser med AVS-staterne og OLT. Aftalens primære mål er at
mindske og på sigt udrydde fattigdommen.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2019 til i alt
3,4 milliarder euro. Disse udgifter vedrører 8., 9., 10. og 11. EUF.
EUF'erne forvaltes af Kommissionen uden for EU's almindelige budget, og det er
Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), der har
hovedansvaret.
Hvad vi konstaterede
2019-regnskabet giver et retvisende billede af EUF'ernes finansielle stilling samt af resultaterne af
deres transaktioner, deres pengestrømme og bevægelserne i nettoaktiver.
Vi konkluderer også, at EUF'ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.
Beløb omfattet af vores
revision
3,4 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest sandsynlige
fejlforekomst
3,5 % (2018: 5,2 %)
Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på 126
transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter inden for EUF. Dette omfattede
17 transaktioner vedrørende Bêkou-trustfonden og Nødtrustfonden for Afrika, 89 transaktioner
godkendt af 19 EU-delegationer og 20 betalinger godkendt af Kommissionen centralt.
Eftersom en del af den reviderede population indgik i GD DEVCO's 2019-undersøgelse af
restfejlfrekvensen, inkluderede vi yderligere 14 transaktioner i vores stikprøve, som vi anvendte
resultaterne af denne undersøgelse på efter at have justeret dem. Dermed var den samlede
stikprøvestørrelse på 140 transaktioner, hvilket er i overensstemmelse med vores
sikkerhedsmodel. Når vi konstaterede fejl i transaktionerne, analyserede vi de relevante systemer
med henblik på at identificere svagheder.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0048.png
46
 
 
So  i tidligere år  egik Ko
issio e  og de s ge e førelsespart ere flere fejl i tra saktio er 
ed relatio  til progra
overslag, tilskud, bidragsaftaler 
ed i ter atio ale orga isatio er og 
delegatio saftaler 
ed EU‐ edle sstater es sa ar ejdsage turer e d i for i delse  ed a dre 
for er for støtte  såso  de , der vedrører ko trakter o   ygge‐ og a lægsar ejder, varei dkø  
og tje esteydelser .  5  8 %  af de  5 reviderede tra saktio er af de e type var  ehæftet  ed 
kva tifi er are fejl, so  teg ede sig for  ,  % af de  a slåede fejlforeko st. På to o råder var 
der i ge  fejl i de u dersøgte tra saktio er. Det var o råder e  udgetstøtte  syv reviderede 
tra saktio er  og tra saktio er, hvor de  såkaldte "teoretiske tilga g" var  levet a ve dt i 
for i delse  ed  ultido orprojekter, der ge e føres af i ter atio ale orga isatio er   
reviderede tra saktio er . 
Ekse pel: Ikke afholdte udgifter: forpligtelser a givet so  udgifter 
Ko
issio e  i dgik e   idragsaftale  ed e  i ter atio al orga isatio  vedrøre de et 
regio alt projekt for udvikli ge  af de  private sektor i flere  ari iske la de. De  sa lede 
ko traktværdi var på  ,   illio er euro  ed et EU‐ idrag på  ,9  illio er euro. Da vi 
u dersøgte de  e delige udgiftsspe ifikatio , der ledsagede de  fi a sielle  eret i g, 
e ærkede vi, at de rapporterede  elø  ikke på alle poster svarede til de u derligge de 
reg ska er. O kost i ger e var a sat  ,   illio er euro højere e d de faktisk pålø e 
o kost i ger for periode . Det  este af forskelle  skyldtes, at støtte odtagere  havde 
a givet forpligtede  elø  til fre tidige udgifter so  allerede afholdte udgifter,  e s reste  
sta
ede fra forskellige justeri ger. 
Forebygge de og korrigere de fora stalt i ger 
For så vidt a går  i fejl, so  havde e  fi a siel effekt på de  elø , der  lev afholdt over EU‐
udgettet  og seks a dre fejl , havde Ko
issio e  tilstrækkelige oplys i ger til at fore ygge eller 
opdage og korrigere fejle e, før de  godke dte udgifter e. Hvis Ko
issio e  havde a ve dt alle 
de oplys i ger, de  havde til rådighed, korrekt, ville de  a slåede fejlforeko st have været 
,  pro e tpoi t lavere. Vi fa dt yderligere fire tra saktio er  ed fejl, so  de ekster e revisorer 
og de tilsy sføre de  urde have opdaget. Disse fejl  idrog til de  a slåede fejlforeko st  ed  ,  
pro e tpoi t. 
GD DEVCO's u dersøgelse af restfejlfrekve se  
I 
9 fik GD DEVCO si  otte de u dersøgelse af restfejlfrekve se  udført af e  ekster  ko trahe t 
for at vurdere det restere de o fa g af fejl på dets a svarso råde efter afslut i ge  af alle 
forvalt i ge s ko troller til fore yggelse, afsløri g og korrektio  af fejl. GD DEVCO øgede 
stikprøvestørrelse  fra 
 til  8  tra saktio er i 
9‐u dersøgelse  af restfejlfrekve se . Dette 
satte det i sta d til at præse tere separate fejlforeko ster for udgifter fi a sieret over EU's 
al i delige  udget og for udgifter fi a sieret af EUF'er e, forude  de  sa lede fejlforeko st for 
egge. I u dersøgelse  a slås det for fjerde år i træk, at de  sa lede restfejlfrekve s holder sig 
u der Ko
issio e s ege  væse tlighedstærskel på   %. 
 
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0049.png
47 
U dersøgelse  af restfejlfrekve se  er ikke e  erklæri gsopgave eller e  revisio . De  foretages 
efter GD DEVCO's ege   etode og hå d og. Ligeso  i de foregåe de år har vi ko stateret 
egræ s i ger, so   idrog til, at restfejlfrekve se  u dervurderedes. De foregåe de tre års 
u dersøgelser havde også svagheder og a gav restfejlfrekve ser, der lå u der 
væse tlighedstærskle . 
Faktorer, der fordrejer resultater e af Ko
af restfejlfrekve se  
o
issio e s u dersøgelse 
Der er  egræ set ko trol vedrøre de ud ud  f.eks. af  egru delser e for at afvise
a søgere, af de valgte til udsgiveres opfyldelse af sa tlige udvælgelses‐ og
tildeli gskriterier eller af  egru delser e for direkte tildeli g .
A tallet af ko troller på stedet i ge
e førelsesla de e er lavt.
o
o
Metode  til at a slå restfejlfrekve se  giver ko trahe te  vide skø s eføjelser til at
træffe afgørelse o , hvorvidt der er tilstrækkelige logistiske og juridiske årsager, der
forhi drer rettidig adga g til doku e ter e vedrøre de e  tra saktio  og der ed
forhi drer e   ereg i g af fejlfrekve se .
Hertil ko
er, at u dersøgelse  af restfejlfrekve se   ed he sy  til over halvdele  af 
tra saktio er e  58 %   ygger fuldt ud eller delvis på tidligere ko trolar ejde. Med he sy  til disse 
tra saktio er udfører ko trahe te   egræ set eller slet i ge  ko trol og forlader sig i stedet på 
tidligere ar ejde udført i de  for GD DEVCO's ko trolra
e. I for høj grad at forlade sig på 
tidligere ko trolar ejde  odvirker for ålet  ed u dersøgelse  af restfejlfrekve se , so   etop 
er at ide tifi ere de fejl, der er sluppet ige e  tidligere ko troller. 
Perfor a ceaspekter 
Vores revisio  gav os ikke ku   ulighed for at u dersøge tra saktio er es for elle rigtighed,  e  
også for at fre sætte  e ærk i ger o  de udvalgte tra saktio ers perfor a easpekter. Baseret 
på e  række revisio sspørgs ål udførte vi ko trol af projekter, der e te  var afsluttet eller var tæt 
på at  live afsluttet, og fre satte i dividuelle  e ærk i ger o  projekter, hvor det var releva t 
for vores overord ede revisio . 
Vores  esøg på stedet afslørede tilfælde, hvor  idler var  levet a ve dt effektivt og havde 
idraget til opfyldelse  af projektets  ål. Til ge gæld  e ærkede vi også tilfælde, hvor aktio e s 
produktivitet og effektivitet var ko pro itteret, fordi de erhvervede varer, tje esteydelser eller 
ygge‐ og a lægsar ejder ikke  lev a ve dt so  pla lagt, eller projekt æredygtighede  ikke var 
levet sikret. 
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0050.png
48
 
 
Ekse pel: Projektets bæredygtighed var ikke sikret 
Ko
issio e  i dgik e   idragsaftale  ed e  i ter atio al orga isatio  o  et projekt til 
støtte for erhvervsudda else i Elfe e skyste . Vores revisio  viste, at projektets 
æredygtighed ikke var sikret. Side  
 var det drifts udget, so   y digheder e stiller til 
rådighed for erhvervsskoler, faldet  ed 5  %. I sa
e periode var elevpopulatio e  steget 
ed 
 %. De  offe tlige fi a sieri g var derfor ikke tilstrækkelig til, at skoler e ku e 
vedligeholde deres  yg i ger og udstyr og kø e de  ødve dige hjælpe aterialer. 
Ge
e ga g af GD NEAR's årlige aktivitetsrapport 
Vi fi der  a gle  på for ehold i GD DEVCO's årlige aktivitetsrapport for 
9 u erettiget og er af 
de  opfattelse, at dette til dels skyldes  egræ s i ger e i u dersøgelse  af restfejlfrekve se . 
Hertil ko
er, at Ko
issio e  for første ga g a ve dte e  regel, hvori det hedder, at der ikke er 
ehov for et for ehold, hvis det e kelte udgiftso råde, det ville dække, udgør  i dre e d 5 % af 
de sa lede  etali ger og har e  fi a siel effekt på u der 5  illio er euro. På visse o råder  liver 
der således ikke læ gere fre sat for ehold ligeso  de foregåe de år, selv o  de  pågælde de 
risiko fortsat eksisterer. 
Hvad vi a befaler
 
Vi a
o
efaler, at Ko
issio e : 
yderligere for edrer de   etode og hå d og, der a ve des til GD DEVCO's u dersøgelse af 
restfejlfrekve se , for at adressere de forhold, vi har ide tifi eret i vores  eret i g,  ed 
he lik på at gøre de  fejlfrekve s, der rapporteres i u dersøgelse ,  ere pålidelig 
fre sætter for ehold for alle o råder, der vurderes at have et højt risiko iveau, ua set 
deres a del af de sa lede udgifter og deres fi a sielle effekt. 
o
 
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0051.png
49
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne fås i
2019-årsberetningen
om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's)
aktiviteter.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0052.png
50
Baggrundsoplysninger
Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde
Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til
huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU's medlemsstater.
Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU's administrative og økonomiske forvaltning, fremme
ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes
finansielle interesser.
Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem,
der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab:
Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.
Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's
politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og
programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres
penge bliver brugt.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0053.png
51
Vores output
Vi udarbejder:
o
årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel og juridisk-kritisk
revision vedrørende EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, men også
vedrørende budgetforvaltning og performance
særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende
specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- eller forvaltningsspørgsmål
særlige årsberetninger om EU's agenturer, decentrale organer og fællesforetagender
udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske
forvaltning - udført enten på begæring fra en anden institution eller på vores eget
initiativ
analyser, der indeholder en beskrivelse af eller oplysninger om politikker, systemer,
instrumenter eller mere afgrænsede emner.
o
o
o
o
Hertil kommer, at vores orienteringer om kommende revisioner giver baggrundsoplysninger
om kommende eller igangværende revisionsopgaver.
Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik
Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i
overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.
Som fastsat i vores strategi for 2018-2020 vurderer vi forskellige muligheder for at bruge de
reviderede enheders oplysninger om lovlighed og formel rigtighed, da vi i fremtiden agter at basere
vores revisionserklæring på Kommissionens (forvaltnings)erklæring, så vidt det er muligt. Vi er
imidlertid stødt på vanskeligheder - f.eks. angående tilgængeligheden af rettidige og pålidelige
oplysninger - som i øjeblikket hindrer yderligere fremskridt.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0054.png
52
Regnskabernes rigtighed
Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?
Kommissionens generaldirektorater genererer hvert år mange hundrede tusinde posteringer
med oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Vi kontrollerer, at
regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er
korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt i EU's årsregnskab. I forbindelse
med vores revision af regnskabernes rigtighed har vi lige siden vores første erklæring i 1994
anvendt attestationstilgangen.
o
Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige
data.
Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er
præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at
de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den
finansielle stilling.
o
o
o
o
Transaktionernes formelle rigtighed
Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-
regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?
Der foretages millioner af betalinger over EU-budgettet til støttemodtagere både i EU og i
resten af verden. Hovedparten af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det
nødvendige bevismateriale vurderer vi de systemer, der anvendes i forbindelse med
administrationen og kontrollen af indtægterne og de udgiftsførte betalinger (dvs. endelige
betalinger og afregninger af forskud), og undersøger en stikprøve af transaktioner.
Når kravene i de relevante internationale revisionsstandarder er opfyldt, gennemgår og
genudfører vi de kontroller, som er foretaget af dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af
EU-budgettet. Vi tager således fuldt ud højde for eventuelle korrigerende foranstaltninger, der
er truffet på grundlag af denne kontrol.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0055.png
53
o
Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til
at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at
udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de
endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer
offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de
underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse
med reglerne for betaling.
Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare.
Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne
ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået
fejlforekomst for hele EU-budgettet og for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik
vurdering.
Vi bruger en væsentlighedstærskel på 2 % i forbindelse med vores erklæring. Vi tager også
hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre
eksterne revisorer.
Når vi konstaterer en væsentlig fejlforekomst i de reviderede transaktioner, skal vi afgøre, om
fejlen er "gennemgribende". Vi kan anse fejlen for gennemgribende af forskellige årsager,
f.eks. fordi vi konstaterer den i en substantiel del af den reviderede population. I så fald
danner den grundlag for en afkræftende erklæring. Siden 2016 har vi identificeret områder
med lav og høj risiko i EU-budgettet. Når udgifterne med høj risiko er væsentlig fejlbehæftede
og udgør en substantiel del af den reviderede population, anser vi fejlen for gennemgribende
og afgiver derfor en afkræftende erklæring.
Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med
Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.
o
o
o
o
o
Alle vores produkter offentliggøres på vores websted:
http://www.eca.europa.eu.
Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 -
Revisionstilgang og -metode - til kapitel 1 i til vores
årsberetning for 2019.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
MEDDELELSE OM OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2020.
Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved
Den Europæiske Revisionsrets
afgørelse nr. 6-2019
om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.
Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der
ejes af EU, licenseret i henhold til
Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0).
Det betyder, at
videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes
oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af
videreanvendelsen.
Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og
fotografer/arkitekter (hvis oplyst):
Side 4: © Den Europæiske Union, 2020, Den Europæiske Revisionsret.
Side 5: © Den Europæiske Union, 2013, Den Europæiske Revisionsret. Arkitekter: Paul Noël (K1-bygningen, 1988) og
Jim Clemes (K2-bygningen, 2004, og K3-bygningen, 2013).
Side 7: © Den Europæiske Union, 2018, Europa-Parlamentet/Mathieu Cugnot.
Side 38 (til venstre): © Den Europæiske Union, 2015/Angelos Tzortzinis.
Side 38 (til højre): © Den Europæiske Union 2011/Philippe Terasse.
Side 44: © Den Europæiske Union, 2020/Etienne Ansotte.
Side 49: © Den Europæiske Union, 2019, Den Europæiske Revisionsret.
Side 50: © Den Europæiske Union, 2020, Den Europæiske Revisionsret.
Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af
ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse
ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.
Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos
indehaveren af ophavsretten:
Side 14: © Shutterstock/Rawpixel.com.
Side 24: © Shutterstock/Nopphon_1987.
Side 28 (øverst til venstre): © Shutterstock/Pressmaster.
Side 28 (øverst til højre): © Shutterstock/geniusksy.
Side 28 (nederst): © Shutterstock/MONOPOLY919.
Side 32 (til venstre): © Shutterstock/Jaggat Rashidi.
Side 32 (til højre): © Shutterstock/Pagina.
Side 36 (til venstre): © Shutterstock/MMCez.
Side 36 (til højre): © Shutterstock/Ekaterina Kondratova.
Side 41 (til venstre): © Shutterstock/stockphoto mania.
Side 41 (til højre): © Shutterstock/Riccardo Mayer.
Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede
design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.
EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da
Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og
ophavsretspolitik.
Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo
Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0057.png
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste
center på:
https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
— på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
— på følgende nummer: +32 22999696 eller
— pr. e-mail:
https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet:
https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på:
https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis
publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se
https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede documenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle
officielle EU-sprog på EUR-Lex:
http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU.
Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle
formål.
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2019
2277033_0058.png
Om “2019: Vores revision - kort fortalt”
“2019: Vores revision - kort fortalt” sammenfatter vores
årsberetninger for 2019 om EU’s almindelige budget og de
europæiske udviklingsfonde, hvor vi præsenterer vores
revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de
underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed. Publikationen indeholder også vores vigtigste
revisionsresultater vedrørende indtægterne og de største
udgiftsområder under EU-budgettet og de europæiske
udviklingsfonde såvel som revisionsresultater vedrørende
den budgetmæssige og økonomiske forvaltning og
opfølgningen på vores tidligere anbefalinger.
Årsberetningerne i deres helhed kan findes på eca.europa.eu.
Den Europæiske Revisionsret er EU’s uafhængige eksterne
revisor. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler
og god praksis og yder vejledning til EU’s politiske
beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan
forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan
forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne
ved, hvordan deres penge bliver brugt.