EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 35
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Retsudvalget

Reform af europol

21. april 2021

Sammenfatning

Kommissionen foreslår en reform af EU’s fælles politisamarbejde i Euro-

pol. Europol skal bl.a. have bedre mulighed for at samarbejde direkte med

private virksomheder og organisationer samt myndigheder i tredjelande i

bekæmpelsen af nye trusler mod sikkerheden fra cyberkriminelle og terro-

rister.

Forslaget skal også sikre, at Europol kan håndtere store og komplekse da-

tasæt og samtidig leve op til Europolforordningens regler om beskyttelse af

personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(EDPS) kom med en påtale på dette område i september 2020. Forslaget

skal også styrke den parlamentariske kontrol med Europol.

Forslaget gælder ikke umiddelbart for Danmark på grund af det danske

retsforbehold. Men vedtagelsen kan give anledning til at se nærmere på,

om der er behov for en ajourføring af den danske Europolaftale fra 2017.

Det Internationale Sekretariat

Morten Knudsen (3695)

Kommissionen fremlagde den 9. december 2020 et forslag til revision af EU’s

forordning om Europol

. Forslaget skal give Europol bedre mulighed for at

understøtte EU-landenes politi med at håndtere voksende og stadig mere

komplekse sikkerhedstrusler fra forskellige former for cyberkriminalitet og ter-

rorisme

. Forslaget er kommet hurtigere end forventet

. Det skyldes ifølge

Kommissionen et ændret trusselsbillede - herunder fremkomsten af forskel-

lige former for cyberkriminalitet og en stigende terrortrussel, som EU-lovgi-

verne ikke havde forudset, da de vedtog den nuværende forordning i 2016.

Forordning 2016/794 af 11. maj 2016.

KOM(2020)796 af 9. december 2020. Forslaget forelå dog først i en dansk sprogversion den

2. februar 2021. Regeringen oversendte sit grund- og nærhedsnotat om sagen den 2. marts

2021.

Rådet opfordrede derfor i december 2019 Kommissionen til at fremskynde revisionen. Se

rådskonklusioner om Europols samarbejde med private parter af 2. december 2019

–

14745/19.

Side 1 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

Kommissionen præsenterede derfor også udspillet i forbindelse med

lanceringen

af EU’s

nye dagsorden til bekæmpelse af terrorisme

Stigende efterspørgsel

Efterspørgslen efter bistand fra Europol på terrorområdet er steget betydeligt i de

senere år. F.eks. er den operationelle støtte til EU-landenes myndigheder fra Eu-

ropols Europæiske Center for terrorbekæmpelse blevet femdoblet fra 127 opera-

tionelle sager i 2016 til 632 sager i 2019

Kommissionen gennemførte forud for fremsættelsen af forslaget målrettede

høringer

af en bred vifte af eksperter, nationale myndigheder, civilsamfunds-

organisationer og andre interessenter for at høre deres synspunkter og even-

tuelle bekymringer ved en udbygning af Europols mandat. Kommissionen har

også udarbejdet en konsekvensanalyse

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen foreslår at styrke Europols mandat gennem bl.a. følgende til-

tag:



Europol skal kunne samarbejde direkte med private parter for at imø-

degå kriminelles misbrug af grænseoverskridende digitale tjenester til

cyberforbrydelse og terrorisme.

Europol skal kunne understøtte strafferetlig efterforskning i EU-lande-

nes gennem analyser af store og komplekse datasæt ("big data") i

konkrete sager, uden at det bryder databeskyttelsesreglerne i Euro-

polforordningen.

Europol skal kunne bidrage mere aktivt til forskning og innovation, så

man kan afhjælpe mangler hos EU-landenes retshåndhævende myn-

digheder.

En styrkelse af Europols databeskyttelsesramme.

Europol skal styrke samarbejde med tredjelande om udveksling af

personoplysninger.

Samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed bl.a. ved at

yde analytisk støtte til anklagemyndighedens arbejde.

Europol skal kunne bede nationale myndigheder om at indlede, gen-

nemføre og koordinere strafferetlig efterforskning, hvis der er tale om

kriminalitet, som skader en fælles interesse, som er omfattet af en

EU-politik.



KOM(2020)795 af 9. december 2020.

Kommissionen gennemførte bl.a. en offentlig høring om den indledende konsekvensanalyse

den 14. maj 2020 med en frist for svar 9. juli 2020. Kommissionen modtog i alt 20 bidrag fra

forskellige interessenter, som kan læses på Kommissionens hjemmeside.

Se Commission Staff Working Document

–

IMPACT Assessment - SWD(2020)0543 of 9.

December 2020

– Amending Regulation (EU)2016/794, as regards Europol’s cooperation

with private parties, the processing of personal data by Europol in support of criminal investi-

gations, and Europol’s role on research and innovation.

Side 2 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol



En stærkere demokratiske overvågning af Europol gennem det blan-

dede parlamentariske udvalg JPSG.

Samarbejde med private parter

Kommissionen foreslår at styrke Europols mulighed for at udveksle person-

oplysninger direkte

med private parter

, hvilket i dag skal ske via en med-

lemsstat

. Det styrkede samarbejde med private skal være med til at imø-

degå kriminelles misbrug af grænseoverskridende digitale tjenester til at begå

alvorlige forbrydelser. Det kan f.eks. dreje sig om terroristers deling af vide-

oer på private virksomheders digitale platforme til at rekruttere følgere, ud-

brede propaganda eller planlægge og udføre terrorangreb. Eller det kan

handle om sexkrænkere, der misbruger børn og deler billeder eller videoer på

platforme på

internettet eller på ”the dark web”

Europol får beføjelser til at analysere personoplysninger modtaget fra private

med henblik på at identificere og informere de berørte medlemsstater, som

så kan efterforske sagen. Europol får dog ikke mulighed på eget initiativ at

bede private parter om oplysninger, som er i deres besiddelse. Men Europol

kan sende en begrundet forespørgsel via den medlemsstat, hvor den pågæl-

dende private part er etableret. Og Europol må sende opfølgende anmodnin-

ger på oplysninger, som er modtaget fra en privat part. Forslaget skal samti-

dig sætte Europol i stand til at støtte nationale retshåndhævende myndighe-

der i deres samarbejde med private parter om fjernelsen af eksempelvis ter-

rorrelateret onlineindhold

Europol må til gengæld kun videregive personoplysninger til private parter i

enkeltstående tilfælde

. Videregivelsen skal være strengt nødvendigt - f.eks.

for at afværge en nært forestående kriminel handling, som hører under Euro-

pols kompetence - såsom terrorisme. Det kan dog kun ske på baggrund af en

I dag er dette ikke muligt for Europol, som skal have oplysningerne via f.eks. en medlemsstat.

Ved "private parter" forstås organisationer med status som juridiske personer, som ikke er of-

fentlige myndigheder.

Ifølge artikel 26 i forordning 2016/794 kan Europol behandle personoplysninger opnået fra pri-

vate parter, hvis de modtages fra en national enhed eller i visse tilfælde fra et kontaktpunkt

eller en myndighed i et tredjeland eller en international organisation.

Kommissionen forventes at fremlægge et EU-lovforslag

om ”bekæmpelsen af seksuelt mis-

brug af børn online” i andet kvartal i år.

Se artikel 26 i forslaget. Kommissionen fremlagde i 2018 et forslag til forordning om fjernel-

sen af terrorrelateret onlineindhold (Kom(2018)640), som Parlamentet og Rådet indgik en

foreløbig aftale om i december 2020. Rådet vedtog forslaget den 16. marts 2021, mens

Europa-Parlamentet ventes at godkende forslaget endeligt den 28. april.

Europols mulighed for at videregive eller overføre personoplysninger til private parter beskri-

ves nærmere i forslagets artikel 26, stk. 5-6.

Side 3 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

konkret vurdering fra sag til sag, og der skal være tale om bestemte situatio-

ner, som er opregnet i bestemmelsen

. Europol får også (begrænset) mulig-

hed for at dele personoplysninger med private parter i lande uden for EU,

hvilket dog vil skulle godkendes af Europols administrerende direktør

Endelig vil Europol få en særlig mulighed for at udveksle personoplysninger

med private parter i krisesituationer

. Det kan f.eks. være i situationer, hvor

det er strengt nødvendig for at forhindre udbredelse af terrorrelateret indhold

til igangværende eller nylige begivenheder, der enten viser eller opfordrer til

at udrette skader på liv eller fysisk integritet

Behandle store og komplekse datasæt

Europol skal kunne understøtte strafferetlig efterforskning i EU-landene gen-

nem analyser af de store mængder personoplysninger, som Europol modta-

ger fra landenes myndigheder eller fra den europæiske anklagemyndighed

EPPO

. Men Europol skal kunne behandle og analysere de store og kom-

plekse datasæt på en måde, så databeskyttelsesreglerne i forordningen kan

overholdes. Dette har hidtil vist sig at være en udfordring for Europol

–

også

kendt som ”Europols big data challenge”.

Europol fik således den 17. september 2020 en påtale fra ”Den

Europæiske

Tilsynsførende

for Databeskyttelse” (EDPS)

for brud på reglerne

. Artikel 18

i den gældende forordning fastslår således, at Europol kun må behandle

data, som falder ind under en række nærmere fastlagte kategorier af registre-

rede personer

: 1) mistænkte, 2) dømte personer, 3) personer, om hvem der

er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at de vil begå strafbare

handlinger, 4) personer, der kunne blive indkaldt som vidner i forbindelse

med efterforskning eller i efterfølgende straffesager, 5) ofre, 6) kontakt- og

ledsagepersoner til kriminelle, og 7) personer, som kan give oplysninger om

Se artikel 26, stk. 5 og 6.

Det kan f.eks. ske, hvis overførslen er afgørende for at forhindre en umiddelbar og alvorlig

trussel mod den offentlige sikkerhed, eller hvis det er nødvendig med henblik på forebyggel-

sen, efterforskningen, opdagelsen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger, som hen-

hører under Europols kompetenceområde.

e artikel 26a.

Europol skal også

kunne fungere som en slags ”teknisk kanal” for udvekslingen af personop-

lysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU-landene og private parter for at imø-

dekomme de problemer, som de ofte står over for, når de samarbejder om forbrydelser, hvor

gerningsmanden, ofrene og den relevant it-infrastruktur hører under flere jurisdiktioner i og

uden for EU.

I 2020 blev 1.266.233 beskeder udvekslet gennem Europols sikre kommunikationsplatform

SIENA. Kilde Euopol nyhedsbrev marts 2021.

“EDPS DECISION of 17 September 2020 relating to EDPS own inquiry on Europol’s big data

challenge”

kan findes her.

Kategorierne af registrerede er opført i Europolforordningens bilag II.

Side 4 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

en strafbar handling

. I praksis har det vist sig vanskeligt for Europol at ga-

rantere, at dette overholdes, når man modtager meget store mængder data

på en gang

Kommissionen foreslår bl.a. derfor, at Europol skal kunne foretage en forud-

gående analyse af de modtagne personoplysninger med det ene formål at af-

gøre, om oplysningerne falder ind under de i forordningen fastsatte kategorier

af registrerede.

Kommissionen foreslår desuden, at Europol skal have mulighed for at be-

handle oplysninger uden for de kategorier af registrerede, der er opført i bilag

, hvis det 1) er nødvendigt, 2) et EU-land anmoder Europol om analytisk

støtte til en konkret efterforskning, og 3) det understøtter den specifikke efter-

forskning. Understøttelsen vil her ske i henhold til de proceduremæssige krav

og garantier, som gælder i henhold til national ret. EDPS advarer dog i en ud-

talelse fra 8. marts 2021

mod, at denne undtagelse fra den generelle regel

risikerer at blive hovedreglen

Styrke Europols rolle inden for forskning og innovation

Kommissionens forslag skal også gøre det muligt for Europol aktivt at yde ef-

fektiv støtte til forskning og innovation med relevans for retshåndhævende

myndigheders muligheder for at forebygge og bekæmpe grov kriminalitet og

terrorisme. Europol har i øjeblikke ikke mandat til aktivt at til at understøtte

EU-landene på dette område.

Kommissionen foreslår med dette mål for øje, at Europol skal kunne:

Artikel 18, stk. 5, i Europolforordningen (2016/794) begrænser Europols behandling af per-

sonoplysninger til de kategorier af registrerede, der er opført i bilag II til forordningen.

Europols arbejde med taskforcen ”Fraternité” til støtte for de franske og belgiske myndighe-

der i efterforskningen af terrorangrebene i Paris i november 2015 og Bruxelles i marts 2016

analyserede man 19 terabyte oplysninger for at undersøge terroristernes internationale for-

bindelser (Kom(2020)0795)).

Ifølge forslagets artikel 18a skal Europol kunne behandle personoplysninger uden for de ka-

tegorier af registrerede, der er opført i bilag II, enten hvis et EU-land eller EPPO fremsender

sagsakter i henhold til artikel 17, stk. 1 litra a) med henblik på operationel analyse til støtte

for den specifikke strafferetlige efterforskning eller hvis Europol vurderer, at det ikke er muligt

at foretage den operationelle analyse af sagsakterne, uden at behandle personoplysninger,

der ikke opfylder kravene i artikel 18, stk. 5.

udtalelsen 4/2021

fra EDPS af 8. marts 2021.

EDPS fastslår i sin udtalelse 4/2021 fra marts 2021

(paragraf 29):”EDPS recommends the

introduction of efficient safeguards in Article 18a, in order to ensure that this derogation is

applied on an exceptional basis and thus prevent the risk of the exception becoming the rule.

To that end, the amended Regulation should lay down certain conditions and/or thresholds,

such as scale, complexity, type or importance of the investigations”.

Side 5 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol



Bistå Kommissionen med at udpege relevante temaer for forskning

inden for retshåndhævelse samt udarbejde og gennemføre EU’s

rammeprogrammer for forskning og innovation på dette område.

Understøtte de enkelte EU-lande med anvendelsen af ny teknologi til

forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende krimi-

nalitet, der er omfattet af Europols målsætninger.

Understøtte screeninger i specifikke tilfælde af direkte udenlandske

investeringer i virksomheder i EU, som leverer teknologier, som an-

vendes eller udvikles af Europol eller EU-landene til forebyggelse el-

ler efterforskning af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet (som er

omfattet af Europols mandat).



Styrkelse af Europols ramme for databeskyttelse

Kommissionens forslag skal også styrke den databeskyttelsesramme, som

gælder for Europol i følge Europolforordningen

Bl.a. bliver Europols behandling af operationelle personoplysninger

tilpasset

de krav, som gælder for de øvrige EU-organers behandling af operationelle

personoplysninger jf. forordning 2018/1725.

Dog beklager ”Den

Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse”

(EDPS) i sin rapport fra marts 2021, at

Kommissionen ikke har benyttet lejligheden til at strømline EDPS’s tilsynsbe-

føjelser over for Europol, så de svarer til de generelle undersøgelsesbeføjel-

ser EDPS har over for de øvrige EU-organer jf. forordning 2018/1725

Kommissionen foreslår også, at man tilføjer biometriske oplysninger (bl.a. fin-

geraftryk og data til ansigtsgenkendelse) til de særlige kategorier af føl-

somme personoplysninger, som Europol kun kan behandle, når det er strengt

nødvendigt og proportionalt.

Kommissionen foreslår, at der indføres yderligere databeskyttelsesgarantier i

forbindelse med Europols forsknings- og innovationsprojekter. Bl.a. skal

disse projekter altid godkendes af Europols administrerende direktør på bag-

Kapitel IV i forordning 2016/794

–

artikel 17-22.

Operationelle oplysninger er ifølge artikel 3 i forordning 2018/1725 personoplysninger, der be-

handles i Unionens organer, kontorer eller agenturer ved udførelsen af aktiviteter, og som

henhører under EU’s politisamarbejde eller det strafferetlige samarbejde med henblik på at

opfylde de mål og udføre de opgaver, der er fastsat i de retsakter, hvorved disse organer,

kontorer eller agenturer oprettes.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne kapitel IX i forordning 2018/1725, som bl.a. fastsæt-

ter at de skal behandles lovligt og rimeligt, og at de skal indsamles til udtrykkeligt angivne og

legitime formål, mv.

Artikel 58 i forordningen 2018/1725.

Side 6 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

grund af en beskrivelse af den planlagte behandlingsaktivitet, ligesom Euro-

pols direktion og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(EDPS) altid skal orienteres, inden iværksættelsen af projekterne. Endelig

skal personoplysningerne slettes, når projekterne er afsluttet, eller når perio-

den for opbevaring af personoplysninger er udløbet.

Styrke Europols samarbejde med tredjelande

Kommissionen foreslår at styrke Europols mulighed for at udveksle person-

oplysninger med myndigheder i tredjelande og internationale organisationer

med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme.

Europols administrerende direktør får mulighed for at tillade videregivelse af

”kategorier” af personoplysninger til tredjelande, hvis det er påkrævet

. Det

er dog ikke helt klart, hvad der menes med ”kategorier” af personoplysnin-

ger

. Men ifølge nyhedsbrevet Agence Europe

kunne en kategori ifølge

Kommissionen være ”fremmedkrigere”.

Europol skal også kunne indtaste advarsler om f.eks. mistænkte direkte i

Schengen Information System (SIS)

, baseret på information modtaget fra

tredjelande, uden at det går igennem medlemsstaterne, som ind til nu har

været de eneste, som måtte indtaste data i SIS.

Samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed

Europol skal også have et tæt samarbejde med den europæiske anklage-

myndighed EPPO. Bl.a. skal Europol aktivt kunne støtte efterforskning og

retsforfølgelse i en sag, hvis EPPO beder om hjælp. Det kan ske gennem in-

formationsudveksling og analytisk støtte fra Europol.

Europol skal ligeledes give EPPO mulighed for på grundlag af et hit/no hit-sy-

stem at få adgang til oplysninger fra Europol.

Kunne bede nationale myndigheder om at indlede efterforskning

Kommissionen foreslår, at det præciseres i Europolforordningen, at Europol

skal kunne anmode nationale myndigheder om at indlede, gennemføre og

koordinere strafferetlig efterforskning i en konkret sag, som skader en fælles

interesse, uden at der er tale om grænseoverskridende kriminalitet, der berø-

rer to eller flere EU-lande. Kommissionen imødekommer med forslaget et

Artikel 25, stk. 5.

EPDS anbefaler i sin rapport fra marts 2021, at betydningen af ”kategorier af overførsler” bør

yderligere defineres og tydeliggøres i forordningen.

Agence Europe den 25. februar-2021

Art. 4, stk. 1 litra r.

Side 7 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

mangeårigt ønske fra Europa-Parlamentet. Parlamentet opfordrede bl.a. i juli

2020 til, at man styrkede Europols kapacitet til at anmode EU-landene om at

iværksætte efterforskning i tilfælde af alvorlige angreb på whistleblowere og

undersøgende journalister, som spiller en afgørende rolle i afsløringen af kor-

ruption i den offentlige eller private sektor.

Styrket parlamentarisk kontrol med Europol

Kommissionen foreslår en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Eu-

ropol, som finder sted gennem det blandede interparlamentariske udvalg

(JPSG)

. Kommissionen foreslår bl.a. at JPSG skal spille en rolle i overvåg-

ningen af Europols udveksling af data med private parter og håndtering af

”the big data challenge”. Europol skal derfor holde JPSG orienteret om det

årlige antal af tilfælde, hvor Europol har:

Fremsat opfølgende anmodninger til private parter om videregivelse

af personoplysninger

Været nødt til at behandle personoplysninger uden for de kategorier

af registrerede, der er opført i bilag II med henblik på at understøtte

EU-landene i en specifik strafferetlig efterforskning.

Iværksat pilotprojekter, hvor Europol behandler personoplysninger

med henblik på at træne, afprøve og validere algoritmer til udvikling

af f.eks. AI-værktøjer til retshåndhævelse.

Danmark har trods retsforbeholdet som EU-medlemsstat et særligt medlem-

skab af JPSG med begrænsede rettigheder, som sikrer, at vi fast inviteres til

møderne i JPSG og kan deltage med op til fire repræsentanter fra Folketin-

get

, men uden stemmeret og uden mulighed for at deltage i JPSG-formand-

skabet, når Danmark har formandskabet i Rådet.

De overordnede rammer for kontrollen med Europol er fastsat i TEUF artikel 88 og i artikel 51

i forordningen 2016/794. Her hedder det, at JPSG varetager ”en polisk overvågning af Euro-

pols aktiviteter med hensyn til opfyldelsen af dens funktion, herunder indvirkningen af disse

aktiviteter på fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder”. Europa-

Parlamentet og de nationale parlamenter har sammen besluttet, at kontrollen skal foregå

gennem et blandet interparlamentarisk udvalg (JPSG), som er sammensat af 16 medlemmer

fra Europa-Parlamentet og 4 fra hvert nationalt parlament. JPSG mødes en gang hvert halve

år på skift i Bruxelles og i EU-formandskabslandet.

Folketinget har ret til at sende fire danske deltagere til JPSG, men uden stemmeret. Det be-

grænsede medlemskab af JPSG betyder bl.a., at Danmark ikke vil kunne varetage formand-

skabet for JPSG eller deltage i formandstrojkaen, når Danmark varetager EU-formandska-

bet. Se den særlige protokol

om Danmark til JPSG’s forretningsorden.

Side 8 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

Danmark og Europol

Det vides endnu ikke om revisionen af Europolforordningen vil få betydning

for Danmark. Pga. det danske retsforbehold

deltager Danmark ikke i Euro-

pol-forordningen på linje med de øvrige EU-lande, men er tilknyttet Europol

gennem en aftale om operativt og strategisk samarbejde (Europol-aftalen

som trådte i kraft den 30. april 2017

I henhold til Europolaftalen skulle aftalen evalueres senest 31. oktober 2020.

Det skete dog først den 23. februar 2021, hvor Kommissionen i en kortfattet

evaluering

vurderede aftalens operationelle effektivitet og Danmarks over-

holdelse af aftalens regler om databeskyttelse. Kommissionen vurderede, at

den operative del havde fungeret effektivt og databeskyttelsen var blevet an-

vendt korrekt. Kommissionen benyttede sig (måske netop derfor) ikke af mu-

ligheden for at anbefale at erstatte Europolaftalen med en egentlig internatio-

nal aftale med EU under TEUF art. 218

. Kommissionen skal ifølge Europol-

aftalen senest komme med en sådan anbefaling den 30. april 2021.

Hvad er den videre proces?

Revisionen af Europolforordningen skal vedtages af Europa-Parlamentet og

Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal. Pga. det danske retsforbehold deltager Danmark dog

ikke i afstemningen i Rådet.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer på et rådsmøde. I Rådet drøf-

tes forslaget på rådsarbejdsgruppeniveau

. Der er her siden januar sket en

del fremskridt i forhandlingerne om bl.a. Europols samarbejde med private

parter og tredjelande, mens bl.a. spørgsmålet om Europols mulighed for at

indtaste advarsler om mistænkte direkte i Schengen Information System

(SIS) ser ud til at dele landene.

Pga. det danske retsforbehold måtte Danmark udtræde af Europol, da EU besluttede at gå

bort fra det hidtidige mellemstatslige samarbejde til et overstatsligt samarbejde med vedta-

gelsen af Europolforordningen, som trådte i kraft den 1. maj 2017.

Danmarks aftale med Europol bygger på den politiske aftale af 12. december 2016 mellem

den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Soci-

aldemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre samt Sociali-

stisk Folkeparti om Danmarks tilknytning til Europol efter den 1. maj 2017. Ifølge aftalen skal

regeringen årlig rapportere efterfulgt af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat i

Folketinget.

https://www.europol.europa.eu/publications-documents/agreement-operational-and-

strategic-cooperation-between-kingdom-of-denmark-and-europol

Se KOM(2021) 0077 af 23. februar 2021.

Kommissionen kan i henhold til artikel 25, stk. 3 i den danske Europolaftale anbefale, at den

erstattes af en egentlig international aftale med EU under TEUF art. 218. Det skal dog ske

senest den 30. april 2021.

Drøftelserne finder sted i rådsarbejdsgruppen om retshåndhævelse (LEWP).

Side 9 | 10

EU-note - 2020-21 - E 35: EU-note om forslag til reform af europol

Europa-Parlamentet behandlede sidst forslaget i dets udvalg for borgerlige

frigedsrettigheder den 24. februar 2021, men der foreligger endnu ikke noget

udkast til betænkning eller ændringsforslag fra udvalget.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 10 | 10