Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
2279438_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Kommissionen foreslår ny asyl- og migrationspagt for EU
EU-Kommissionen præsenterede den 23. september sit længe ventede for-
slag
til en reform af EU’s asyl-
og migrationspolitik. Det nye asyl- og migrati-
onsudspil kommer efter, at det mislykkedes for Rådet og Europa-Parlamentet
at blive enig om Juncker-Kommissionens store asylpakke fra 2016, som bl.a.
indeholdt et forslag om en tvungen omfordeling af asylansøgere mellem EU-
landene.
En ny forordning om fælles asyl- og migrantforvaltning skal erstatte den eksi-
sterende Dublin-III-forordning, som udgør hjørnestenen i det eksisterende
fælles europæiske asylsystem (CEAS)
1
. Væk er også Juncker-Kommissio-
nens forslag fra maj 2016
om en ”obligatorisk omfordelingsmekanisme”.
Helt forfra begynder EU dog ikke. Kommissionen fastholder sine forslag fra
2016 om ændringer af kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesfor-
hold, forordningen om EU-genbosætningsramme,
forordningen om EU’s asyl-
agentur, og Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at genoptage
forhandlingerne om disse
2
. Hertil kommer Kommissionens forslag til direktiv
fra 2018 om tilbagesendelser, som også mangler at blive vedtaget.
Von der Leyen-Kommissionens nye udspil om en asyl- og migrationspagt be-
står af en større pakke på fem lovgivningsforslag og fire henstillinger. Udover
forslaget om en fælles asyl- og migrationsforvaltning indeholder udspillet et
1
Dok.dato
11. november 2020
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen
EU-konsulent
Forordning 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-
lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. Ud-
over EU-landene er også Island, Norge, Lichtenstein og Schweiz omfattet af systemet.
2
Kommissionen fastholder bl.a. sine forslag og støtter de foreløbige politiske aftaler indgået om
ændringer af kvalifikationsforordningen, det reviderede direktiv om modtagelsesforhold, forord-
ningen om indførelse af en EU-genbosætningsramme,
forordningen om EU’s asylagentur. Disse
skal alle vedtages så snart som muligt. Forhandlingerne om en revision af EU’s direktiv om tilba-
gesendelse skal også afsluttes hurtigt. Kommissionen foreslår ændringer af sine forslag til for-
ordning fra 2016 om en asylprocedure og af Eurodac forordningen. Ændringen af Eurodac-for-
ordningen bygger på den foreløbige politiske enighed, der allerede er opnået mellem Rådet og
Europa-Parlamentet.
Side 1 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0002.png
forslag om screening før indrejse, et forslag om procedurer i forbindelse med
krisesituationer og force majeure og to reviderede udgaver af forslagene fra
2016 om ændring af asylproceduren og Eurodac
3
.
Indholdsmæssigt er de centrale elementer i Kommissionens lovpakke føl-
gende:
Hurtig screening og en hurtig grænseprocedure for migranter ved
indrejse i EU, så der kan træffes hurtig beslutning om asyl eller tilba-
gesendelse..
Justeringer i proceduren for afgørelsen af, hvilket land der er ansvar-
ligt for behandlingen af en asylansøgning.
Indførelse af en obligatorisk solidaritetsmekanisme, der skal hjælpe
de lande, der modtager flest migranter.
Procedure for migranter, der samles op på havet.
Hurtigere hjemsendelser, herunder skræddersyet samarbejde med
tredjelande om tilbagetagelser.
Udbygning af Eurodac til en bredere europæisk database, som kan
understøtte EU’s
politikker om både asyl, genbosætning og irregulær
migration, så den efterleve databehovet i den nye håndtering af asyl-
og migrationen i EU.
Danmark er på grund af retsforbeholdet som udgangspunkt ikke omfattet af
nogen af lovgivningsforslagene, men har ret til at deltage på et mellemstats-
ligt grundlag i de lovforslag, som udgør en viderebygning af Schengensamar-
bejdet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Det ser vi nærmere på
sidst i notatet.
Fald i flygtningestrøm mod Europa, men stadig pres på.
Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, blev der ifølge Kommissio-
nen registreret 1,8
mio. ulovlige passager af EU’s ydre grænser. I 2019
var antallet faldet til 698.000, men der er stadig et stort pres på d EU-
lande,
der ligger ved EU’s sydlige
grænser.
Hurtigere asylbehandling
I dag kan en asylansøger vente op til 10-11 måneder, før en ansøgning kan
påbegyndes
4
. Et centralt formål med asyl og migrationspagten er derfor at
sætte skub i sagsbehandling i EU-landene, så der hurtigt kan træffes beslut-
ning om, hvorvidt man skal indlede en asylprocedure eller en procedure om
Kom (2020)610, Kom (2020)611, Kom(2020) 612, Kom(2020)613 og Kom (2020)614.
4 SWD(2020) 207 final s. 54
den 29. september 2020.
3
Side 2 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0003.png
hjemsendelse. Kommissionen foreslår en procedure bestående af to sepa-
rate trin: 1) screening ved indrejse og 2) hurtig grænseprocedure.
Screening før indrejse
For det første skal der foretages en hurtig screening af alle ikke-EU-borgere
ved indrejse til EU
5
. Screeningen foretages af de nationale myndigheder
6
og
må højst vare 5 dage
7
. Den skal foretages af alle tredjelandsborgere, som
ankommer ved
EU’s ydre
grænser uden tilladelse til at passere, så de hurtigt
kan blive identificeret. Myndighederne skal navnlig foretage et identitetstjek,
et sundhedstjek og en sikkerhedskontrol af disse personer
8
. Også personer,
som er blevet samlet op af et skib og sat i land efter en eftersøgning og red-
ningsaktion til havs, skal screenes. De, der ikke søger om international be-
skyttelse efter screeningen, vil blive sendt direkte videre til en hjemsendel-
sesprocedure. EU-landene er forpligtet til at oprette en uafhængig overvåg-
ningsmekanisme, som skal sikre, at grundlæggende rettigheder overholdes
under screeningen.
Hurtig grænseprocedure
Hvis en migrant efter screeningen søger om asyl, er næste skridt i procedu-
ren at finde ud af, om ansøgningen skal behandles efter en almindelig asyl-
procedure, eller om det kan ske efter en særlig fast-track-grænseprocedure
9
.
Ansøgere, der er omfattet af grænseproceduren, har ikke tilladelse til at rejse
ind på en medlemsstats område.
Fast-track-proceduren skal kunne gennemføres inden for maksimalt 12
uger
10
. Kommissionen foreslår, at den skal kunne benyttes i følgende til-
fælde: 1) hvis en person kommer fra et land med anerkendelsesrate for inter-
nationale beskyttelse på under 20 pct., 2) hvis ansøgeren udgør en risiko for
den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, 3) hvis personen har vild-
ledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger. Den særlige fast-
track grænseprocedure må ikke benyttes til uledsagede børn og familier med
5
Se Kom(2020)0612 af 23. september 2020.
Det kan evt. ske med hjælp fra EU’s
asylagenturer og Frontex.
Der er mulighed for at forlænge med yderligere 5 dage i tilfælde af stor tilstrømning af migran-
ter.
6
7
Med Kommissionens nye forslag påhviler det landet, hvor en ansøger først registreres, at sikre
sig, at ansøgeren ikke udgør en fare for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, før
dette land videresender vedkommende til den ansvarlige medlemsstat.
9
Se Kom(2020)0611 af 23. september 2020.
10
8
De 12 uger starter fra det tidspunkt, hvor asylansøgningen registreres første gang.
Side 3 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0004.png
børn under 12 år
11
. For sårbare mennesker eller personer med særlige medi-
cinske behov vil grænseproceduren alene gælde efter en individuel vurde-
ring, hvor der tages hensyn til de pågældendes specifikke behov.
En ansøgning om asyl under den hurtige grænseprocedure skal behandles
så hurtigt som muligt, men med garanti for, at der foretages en individuel vur-
dering af ansøgningen under fuld overholdelse af grundlæggende rettighe-
der, herunder af princippet om non-refoulement
12
. Kommissionen vurderer
dog, at forslaget overholder grundlæggende rettigheder, idet asylansøgeren
har krav på adgang til effektive retsmidler og dermed mulighed for at appel-
lere en afgørelse
13
.
Efter afviklingen af screeningen og grænseproceduren er det vigtigt at kunne
fastslå hurtigt og klart, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle
asylansøgningen
14
.
Ny fælles europæisk asyl- og migrantforvaltning
Det nye forslag til forordning om fælles asyl- og migrationsforvaltning bevarer
i store træk Dublin-III-forordningens kriterier for fastsættelsen af, hvilket land
der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning. Kommissionen læg-
ger dog op til enkelte justeringer i denne procedure, og så foreslår den en
helt ny obligatorisk solidaritetsmekanisme, som skal være med til at lette byr-
den for EU-lande, som kommer under migrationspres.
Ændringer i central procedure
Hovedreglen vil fortsat være, at en ansøgning om asyl kun skal behandles af
én medlemsstat. I praksis vil det fortsat i de fleste tilfælde være det land, hvor
ansøgeren først er indrejst ulovligt i
15
. Der vil som i dag stadig være en række
11
Den særlige grænseprocedure gælder ikke for uledsagede børn og familier med børn under
12 år, med mindre det vurderes, at de udgør en risiko for den nationale sikkerhed.
12
Det Europæiske Råd blev på topmødet i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 enige om at
arbejde for et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anven-
delse af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som suppleret ved New
York-protokollen af 31. januar 1967 (»Genèvekonventionen«). Herved sikres det, at ingen sen-
des tilbage til forfølgelse, dvs. fastholdelse af non-refoulement-princippet
13
Se artikel 53 i forslaget til forordning om asylproceduren. Kun i behørigt begrundede tilfælde,
hvor en ansøgning sandsynligvis er grundløs, vil en ansøger ikke have automatisk ret til at for-
blive på det pågældende område med henblik på efterprøvelse.
Proceduren og kriterierne for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning findes i artiklerne 14 til 22 i forordningen om asyl- og migrationsforvaltning.
I praksis er hovedkriteriet for tildelingen af ansvaret for en asylansøgning, hvilken medlemsstat
asylansøgere først ankom ulovligt til. I tider med stor tilstrømning af migranter viser erfaringerne
dog, at ansvaret for asylbehandlingen ikke ligger hos første ankomstland, men i langt de fleste
tilfælde i det land, hvor asylansøgningen først registreres. Det burde være samme land, men
14
15
Side 4 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0005.png
vigtige undtagelser til denne hovedregel. Det gælder bl.a., hvis en
asylansøger har nær familie i et andet EU-land; så er dette land ansvarligt for
asylbehandlingen. Kommissionen foreslår med sit nye forslag at udvide fami-
liebegrebet til også at omfatte en ansøgers søskende og familie stiftet under-
vejs i transit. Nyt er også, at en ansøger, som har et eksamensbevis udstedt
ved en uddannelsesinstitution i en medlemsstat, skal have asylbehandlingen
foretaget der.
De rangordnede kriterier for fastlæggelsen af hvilket land der er ansvarlig
for behandling af en asylansøgning ifølge Kommissionens nye forslag
1.
2.
3.
4.
5.
Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig
Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøge-
ren
Det land, hvor ansøgeren har et eksamensbevis fra en uddannelsesin-
stitution
Det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i
Det første land, hvor ansøgningen om asyl blev registreret
Det nye forslag om fælles asyl- og migrationsforvaltning skærper også
kravene til asylansøgerne
16
. Bl.a. pålægges de at ansøge om asyl i enten
den medlemsstat, som de først er indrejst i på irregulær vis, eller
i tilfælde
af lovligt ophold
i den medlemsstat, hvor de har lovligt ophold. Asylansø-
gere forpligtes samtidig til ikke at rejse væk fra det land, de er registreret i, og
til at samarbejde med myndighederne bl.a. gennem deltagelse i interviews.
Det skal forhindre, at asylansøgere i at foretage sekundære bevægelser
inden for EU til andre EU-lande.
Obligatorisk men fleksibel solidaritet
Det mest innovative element i Kommissionens nye forslag er nok forslaget
om en obligatorisk solidaritetsmekanisme, som skal afhjælpe EU-lande, der
kommer under migrationspres
17
. Ifølge det nye forslag er det obligatorisk at
hjælpe et EU-land under migrationspres, men det enkelte EU-land kan vælge
mellem flere muligheder for, hvordan det vil yde sit bidrag:
1) omfordeling af asylansøgere
2) omfordeling af anerkendte flygtninge
3) overtagelse af ansvar for hjemsendelser af afviste asylansøgere
ifølge Kommissionen er det i mange tilfælde ikke muligt at identificere første ankomstland, idet
migranter ofte afviser at lade sig registrere der, fordi de ønsker at søge asyl i et andet EU-land.
Se Commission Staff Working Document SWD(2020) 207
16
Der indsættes en helt ny artikel 9 i forordningen om ansøgerens forpligtelser.
Se Kommissionens forslag til forordning om asyl- og migrationsforvaltning i Kom(2020)0610
17
Side 5 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0006.png
4) kapacitetsopbygning i EU-lande under migrationspres
Hvis et land f.eks. ikke ønsker at være med i en omfordeling af asylansøgere,
kan det i stedet tage ansvar for hjemsendelsen af afviste asylansøgere
18
.
Hvis det ikke lykkes at tilbagesende en afvist asylansøger inden for 8 måne-
der, skal det EU-land, som har påtaget sig tilbagesendelsesopgaven, over-
føre denne til sit eget territorium. Et EU-land kan også vælge at bidrage gen-
nem f.eks. kapacitetsopbygning, operationel støtte, teknisk og operationel ek-
spertise eller støtte til de eksterne aspekter af migration.
Et medlemsland har krav på hjælp fra de øvrige EU-lande, enten hvis landet
er
under migrationspres,
eller hvis der er
risiko for,
at det vil blive udsat for et
migrationspres.
Det er Kommissionen, som afgør, om dette er tilfældet
19
.
De enkelte EU-lande melder tilbage til Kommissionen, hvordan de ønsker at
gennemføre deres forpligtelser. Kommissionen fastlægger på denne bag-
grund EU-landenes konkrete bidrag gennem vedtagelsen af en gennemførel-
sesretsakt. De enkelte medlemslande er hver især forpligtet til at yde et
”soli-
daritetsbidrag”,
som fastlægges på baggrund af landets BNP (50 pct.) og be-
folkningsstørrelse (50 pct.).
Solidaritetsmekanismen gælder også for tredjelandsstatsborgere, statsløse
og sårbare personer (f.eks. mindreårige børn), der kommer til EU efter at
være blevet samlet op til havs i forbindelse med eftersøgnings- og rednings-
aktioner. Mekanismen er på dette område først og fremmest baseret på frivil-
lige bidrag fra EU-landene på baggrund af anmodninger om hjælp fra Kom-
missionen.
Endelig gælder der særlige procedurer i tilfælde af en egentlig krisesituation,
hvor et EU-land udsættes for en massetilstrømning af migranter
20
. Her gives
et presset EU-land bedre og hurtigere mulighed for få hjælp til omfordeling el-
ler til tilbagesendelser. F.eks. skal en afvist asylansøger allerede overtages
efter 4 måneder under pres i en krisesituation, hvis et EU-land tilbyder at
overtage tilbagesendelsen fra et EU-land under migrationspres.
Hjemsendelser
18
. Se artikel 55 i forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning.
19
Det sker ved, at Kommissionen senest en måned efter, at den har meddelt, at den vil vurdere
om EU-landet er under migrationspres, udarbejder en rapport om dette. Se artikel 51 og 52 i
forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning.
20
Se Kom(2020)613 om forslag til forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure
på migrations- og asylområdet.
Side 6 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0007.png
Asylansøgere, som får afslag i forbindelse med grænseproceduren, vil straks
blive omfattet af EU’s procedure for hjemsendelser,
så man undgår, at de
ulovligt bevæger sig til et andet EU-land. Varigheden af grænseproceduren
for tilbagesendelse kan ikke overstige 12 uger
.
21
Asylansøgeren må ikke få
adgang til et EU-lands område under denne procedure, og den pågældende
kan tilbageholdes på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser og fri-
hedsberøves med henblik på at forhindre indrejse.
Kommissionen foreslår, at der udvikles et fælles EU-system for tilbagetagel-
ser på baggrund af Kommissionens forslag til direktiv fra 2018 om tilbagesen-
delser og en effektiv operationel støtte fra bl.a. Frontex, som skal spille en
fremtrædende rolle. Frontex skal udpege en viceadministrerende direktør
med ansvar for tilbagesendelser. Derudover skal EU udpege en særlig EU-
koordinator i Kommissionen med ansvar for hjemsendelser, som understøt-
tes af et netværk af højtstående repræsentanter fra EU-landene, som bidra-
ger til en koordineret og strategisk tilgang til hjemsendelser.
Kommissionen vil også foreslå en ny strategi for frivillig tilbagevenden og re-
integration,
som skal lette EU’s samarbejde med tredjelande om tilbagesen-
delse og tilbagetagelse, som supplement til den mekanisme, som i juni 2019
blev
indført med EU’s visumkodeks
for at skabe forbindelse mellem visumud-
stedelsen og samarbejdet om tilbagesendelse.
Revision af Eurodac
I dag får tredjelandsborgere, som ankommer til EU for at søge asyl, taget de-
res fingeraftryk, som lagres i Eurodac-databasen. Formålet med dette er først
og fremmest at gøre det lettere for myndighederne at fastlægge, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning indgivet i EU.
Det nye reviderede forslag om revision af Eurodac
22
sigter på at omdanne
Eurodac til en bredere europæisk database, som kan understøtte
EU’s poli-
tikker om både asyl, genbosætning og irregulær migration. Bl.a. skal det øge
mulighederne for at krydstjekke oplysninger i flere systemer. Der foreslås
også oprettet en ny særskilt kategori for personer, der indrejser i EU efter at
være blevet samlet op under en redningsaktion på havet
23
.
Proceduren for hjemsendelser forankres i forslaget om ændring af den fælles procedure for
international beskyttelse i EU. Når denne periode udløber, vil en tredjelandsstatsborger med
ulovligt ophold være omfattet af den tilbagesendelsesprocedure, der er fastsat i tilbagesendel-
sesdirektivet.
21
22
Kom(2020)0614.
Hidtil er de blevet registreret som personer, der har passeret grænsen på irregulær vis.
23
Side 7 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0008.png
Det nyeste forslag skal dog ses i sammenhæng med Kommissionens forslag
fra 2016 om revision af Eurodac-forordningen
24
, hvor der er indgået en fore-
løbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Allerede her foreslås det
at udvide personkredsen i Eurodac. Bl.a. skal man kunne lagre oplysninger
om irregulære migranter, som ikke søger om international beskyttelse, så de
kan identificeres med henblik på hjemsendelse. Det foreslås samtidig at ned-
sætte aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk fra 14 år til 6 år, ligesom
landene skal indsamle ansigtsbilleder
og andre personoplysninger
i Euro-
dac, som en forløber for indførelsen af teknologi til ansigtsgenkendelse. En-
delig foreslås lagringsperioden af data udvidet fra 18 måneder til 5 år.
Hvad kan Danmark deltage i?
På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke omfattet af
nogen af lovgivningsforslagene i asyl- og migrationspagten. Til gengæld har
Danmark ret til at deltage på et mellemstatsligt grundlag i de lovforslag, som
enten udgør en viderebygning af Schengensamarbejdet eller af Dublin-for-
ordningen og Eurodac-forordningen. Vælger Danmark ikke at deltage i disse
videreudbygninger, kan det til gengæld få konsekvenser for Danmarks delta-
gelse samarbejdet om Schengen, Dublin og Eurodac.
Screeninger og hurtig grænseprocedure før indrejse
Danmark kan bl.a. godt deltage i den foreslåede ordning med screeninger af
migranter før indrejse i EU, idet forslaget i sin helhed betragtes som en vide-
rebygning af Schengen-samarbejdet. Tilslutning kan således finde sted på et
mellemstatsligt grundlag via den såkaldte Schengenteknikalitet i traktaten
25
.
Danmark skal blot inden 6 måneder efter en vedtagelse beslutte, om Dan-
mark vil gennemføre retsakten i dansk ret.
Til gengæld kan Danmark ikke deltage i den nye reviderede hurtige grænse-
procedure i forslaget om revision af asylproceduren, som i sin helhed er om-
fattet af det danske retsforbehold.
Dublin og Eurodac
24
Det nye forslag
til forordning om ”oprettelse
af Eurodac til sammenligning af biometriske oplys-
ninger”
(Kom(2020)614) er således en sammenskrivning af Kommissionens 2016-forslag om
Eurodac, den foreløbige aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om 2016-forslaget og helt
nye elementer.
Schengenteknikaliteten er forankret i artikel 4 en protokol til traktaten om Danmarks stilling
25
Side 8 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0009.png
Danmark kan i kraft af en særlig parallelaftale indgået med EU om Dublin-for-
ordningen og Eurodac-forordningen
26
deltage i de reviderede kriterier for fast-
sættelsen af, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøg-
ning i forslaget om asyl- og migrationsforvaltning, idet de betragtes som æn-
dringer af den nuværende Dublin-forordning. Parallelaftalen giver Danmark
ret til at deltage på et mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden for en
frist på 30 dage meddeler, om vi ønsker at deltage.
Til gengæld vil Danmark ikke være forpligtet til deltage i den obligatoriske so-
lidaritetsmekanisme (med omfordeling og solidaritetssponsorater) i samme
forslag, idet den ikke betragtes som en ændring af Dublin-forordningen. Hvis
Danmark frivilligt skulle ønske at bidrage til omfordeling og solidaritetsspon-
sorater, ville man formentlig kunne finde en løsning på det.
Samme parallelaftale gør det muligt for Danmark at deltage i alle ændringer
til den reviderede Eurodac-forordning på et mellemstatsligt grundlag, Også
her har Danmark en frist på 30 dage til at meddele om vi ønsker at deltage.
Forhandlingerne i Rådet og Europa-Parlamentet
EU-landene forventes ifølge nyhedsbrevet Agence Europe at have en første
drøftelse af asyl- og migrationspagten på en uformel videokonference for EU-
landenes indenrigsministre den 13. november.
Det tyske formandskab planlægger at kunne nå til enighed om en bred poli-
tisk forståelse af nogle af hovedelementerne i den europæiske asyl- og mi-
grationspolitik allerede på et rådsmøde den 4. december. Det tyske formand-
skab har den 2. november udsendt et positionspapir, hvor det forsøger at ind-
kredse, hvad der kunne udgøre hovedelementerne i en sådan fælles politisk
forståelse.
Europa-Parlamentet skal godkende forslagene i den nye asyl- og migrations-
pagt sammen med Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, men
har endnu ikke udpeget ordførere for nogen af forslagene.
Regeringen forelægger Europaudvalget sagen skriftligt i denne uge og har
oversendt udvalget et samlenotat om Kommissionens forslag om en asyl- og
migrationspagt den 5. november.
.
26
Rådets afgørelse 2006/188/EF om indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og
Kongeriget Danmark om udvidelse af bestemmelserne i Dublin-forordningen og Eurodac-for-
ordningen til også at omfatte Danmark
EUT 2006 L 66/37.
Side 9 | 10
EU-note - 2020-21 - E 5: EU-note om Kommissionens forslag til asyl- og migrationspagt
2279438_0010.png
Side 10 | 10