KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 176
Offentligt

OMØ SOUTH NEARSHORE A/S

ADRESSE

COWI A/S

Visionsvej 53

9000 Aalborg

ANALYSE AF DYKÆNDERS

MULIGE TILVÆNNING TIL

HAVVINDMØLLER

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

INDHOLD

1.1

3.1

4.1

Indledning

Formål og afgræsning

Tilvænning af havfugle til vindmøller, iflg.

litteraturen

Metode

Data og litteratur

Data fra eksisterende havmølleparker

Nysted og Rødsand

Konklusion

Perspektivering

Referencer

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A221604

2.0

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0

28. januar 2021

Notat vedr. dykænders tilvæn- Lars Brøndum

ning til havvindmøller

Torben Ebbens-

gaard

Lars Brøndum

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

Indledning

Havvindmølleparken Omø Syd planlægges opført vest for Omø Stålgrunde i

Smålandsfarvandet. Smålandsfarvandet er beliggende mellem Sjælland, Lolland,

Falster og Møn, og det forbinder Storebælt med Østersøen.

Efter mere end otte års sagsbehandling godkendte Energistyrelsen (ENS) d. 22.

maj 2020 forundersøgelsesrapporten for havvindmølleprojektet ved Omø Syd,

men oplyste i samme ombæring European Energy om, at projektet kan risikere

at blive sat i bero pga. en verserende pilotsag mellem EU-kommissionen og

Danmark. Det skete den 9. november 2020, da ENS meddeler European Energy,

at projektet sættes i bero på ubestemt tid, selvom Miljøstyrelsen i et acceptbrev

af 5. marts 2018 meddeler ENS, at der er taget omfattende hensyn til dykæn-

dernes fourageringsmuligheder og dermed mindsker fortrængningen af fugle til

acceptable niveauer.

Baggrunden for denne sag er, at der pågår en proces om mulig udpegningen af

Smålandsfarvandet som fuglebeskyttelsesområde. En evt. udpegning af området

vil medføre, at der ikke kan godkendes aktiviteter, der vurderes at være skade-

lige for områdets bevaringstilstand, dvs. tiltag, der vil gøre området mindre eg-

net som yngle-, raste- og/eller fourageringsområde for de arter, der optræder

på områdets udpegningsgrundlag.

For at belyse spørgsmålet om, hvorvidt etablering af en evt. havmøllepark i en

lille del af Smålandsfarvandet ved Omø Syd vil være i konflikt med eventuelle

bevaringsmålsætninger for ederfugl, har European Energy bedt COWI udarbejde

en dataanalyse og nærværende notat, der beskriver, hvorvidt ederfugl vil være i

stand til at tilvænne sig tilstedeværelsen af havvindmøller.

1.1

Formål og afgræsning

Formålet med dette notat er således at belyse, om data for overvågning af eder-

fugl indikerer, at arten vil kunne vænne sig til tilstedeværelsen af havvindmøller.

Hvis dette er tilfældet, vil opførslen af en ny havvindmøllepark i en lille, afgræn-

set del af Smålandsfarvandet på sigt ikke medføre en væsentlig påvirkning af

artens bevaringstilstand i området.

Notatet vil beskrive ederfuglens tilvænning over tid, med udgangspunkt i hav-

mølleparker, der har eksisteret i mere end 10 år og hvor der finder en væsentlig

forekomst af ederfugl sted. Vi betragter derfor havvindmølleparkerne for Nysted,

Rødsand og de umiddelbart omkringliggende havarealer som undersøgelsesom-

råde for rapportens analyser (se Figur 1). Vindmøllerne ved Nysted er opført i

2003, mens Rødsand er opført i 2010.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

Figur 1

Placering af vindmøller ved Rødsand og Nysted.

Dette notat har alene karakter af et fagligt, teknisk notat, der har til formål at

vurdere muligheden for, at ederfugle over tid kan vænne sig til tilstedeværelsen

af havvindmøller. Det ligger således uden for notatets rammer at forholde sig til

eventuelle konkrete konsekvenser ved etableringen af en havvindmøllepark i

Smålandsfarvandet. Notatet kan derfor ikke betragtes som væsentligheds- eller

konsekvensvurdering for opførsel af en havmøllepark ved Omø Syd, Her henvi-

ses i stedet til VVM-rapport for projektet (Orbicon, 2016a) samt baggrundsrap-

porten for denne (Orbicon, 2016b).

Tilvænning af havfugle til vindmøller, iflg. litteraturen

Undersøgelser udført i forbindelse med opførsel af havvindmølleparker har vist,

at fugle reagerer forskelligt på etablering heraf. Hvor nogle arter, som f.eks.

skarv og visse arter af måger, tiltrækkes til områder med havvindmøller, så på-

virkes andre arter, herunder forskellige arter af dykænder, tilsyneladende nega-

tivt (Dierschke, Furness, & Garthe, 2016).

Mange af disse undersøgelser sammenligner dog alene antallet af havfugle

umiddelbart før

etablering af havvindmøllerne med det antal, der findes

umid-

delbart efter

etablering heraf, dvs. typisk indenfor få år af opførslen. Dette giver

begrænset mulighed for, at fuglene kan vænne sig til de nye og fremmede

strukturer ligesom eventuelle negative effekter fra anlægsfasen på havbunden

og dermed evt. føderessourcer for fuglene, potentielt ikke har nået at reetablere

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

sig. Dermed er det ikke ud fra sådanne undersøgelser muligt at konkludere,

hvorvidt fuglene på sigt, efter en kortere eller længere periode med fravær, igen

vil kunne vende tilbage til området for at benytte sig af det som raste- og foura-

geringsområde.

Tilvænning

–

eller

habituering

- beskriver den læring, der sker, når et individ

gentagne gange udsættes for den samme påvirkning og derigennem holder op

med eller nedsætter sin reaktion herpå (Rankin, et al., 2009). Tilvænning er

dermed en proces, der tager tid. Hastigheden, hvormed et individ tilvænner sig

en bestemt påvirkning, afhænger dels af påvirkningens intensitet. samt hvor

ofte individet udsættes for påvirkningen.

Da ederfugle kan blive relativt gamle, ofte mere 20 år (op til 37 år), så giver

dette god mulighed for, at de vil kunne vænne sig til tilstedeværelsen af f.eks.

havvindmølleparker. Dermed vil de på sigt kunne genindtage områder, de i en

periode har undgået, som raste- og fourageringssteder.

Hos mange arter har man observeret habituering, altså at de over tid er i stand

til signifikant at ændre adfærd og levevis, hvorved de er blevet i stand til at ud-

nytte stærkt menneskepåvirkede arealer. Det gælder f.eks. solsorten, der for ca.

200 år siden var en meget sky og relativ sjælden skovfugl, men som siden har

vist sig i stand til at indtage urbane område, hvorved arten er blevet langt mere

almindelig (Luniak, Mulsow, & Walasz, 1990). Et lignende mønster er observeret

ved ræv, der flere steder i Europa har været i stand til at indtage byerne og be-

nytte sig af de fødekilder, der opstår her (Handler, Lonsdorf, & Ardia, 2019).

For så vidt angår vindmøller, så viser undersøgelser af kortnæbbet gås (Madsen

& Boertmann, 2008), der normalt regnes som ekstremt følsom overfor menne-

skelig aktivitet, at arten i løbet af 8-10 år gradvist har formået at vænne sig til

tilstedeværelsen af vindmøller. I den periode har arten væsentligt reduceret den

afstand til vindmøllerne, som de fouragerer på.

Der er tilsvarende lavet undersøgelse af sortænders adfærd ved havvindmølle-

parken ved Horns Rev 1 (Petersen & Fox, 2007). Undersøgelsen viste, at der ca.

5 år efter etablering af havmølleparken, dvs. i 2007, ikke var signifikant forskel

på antallet af sortænder inden for selve havmølleparken og antallet i det omgi-

vende areal. Undersøgelsen viste endvidere, at andelen af fugle i selve møllepar-

ken og i en radius af 6 km fra denne, gradvis var steget i perioden 2004 til

2007, fra lidt over 10% af det samlede antal registrerede fugle indenfor under-

søgelsesområdet i 2004 til ca. 50% i 2007. Rapporten konkluderer således, at

sortænder kan forekomme i høje tætheder omkring nyligt etablerede havvind-

mølleparker svarende til tætheden af ænder i det omgivende areal. Dog kan der

være en tidsmæssig forsinkelse således, at der går nogle år efter etablering, og

anlægsfasens forstyrrelser, inden dette sker. Rapporten tager dog forbehold

ved, at det ikke har været muligt at beregne en koncentration af sortænder for

området inden der blev opført havvindmøller. Derfor kan det ikke med sikkerhed

konkluderes, om de fundne tætheder repræsenterer det antal, der ville have

været i området såfremt havmølleparken ikke var blevet etableret.

En undersøgelse af forekomsten af ederfugle ved Tunø Knob (Guillemette,

Larsen, & Clausager, 1999) viser på samme vis, at antallet af ederfugle i

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

området faldt markant umiddelbart efter opførsel af havvindmøllerne, men at

fuglene herefter vendte tilbage til området. Således blev arten blot 2 år efter op-

førslen af havvindmøller registreret i antal, der oversteg antallet af fugle i basis-

året.

Metode

Pga. tidshorisonten for rapporten, så har det ikke været muligt for COWI at ud-

føre egne feltundersøgelser eller eftersøgninger i forbindelse hermed. Opgaven

er dermed udført som skrivebordsanalyse ud fra allerede eksisterende data, her-

under data indsamlet af DCE i forbindelse med de landsdækkende NOVANA-

overvågninger samt data indsamlet af private rådgivningsvirksomheder i forbin-

delse med miljøundersøgelser af Femern Bælt.

De landsdækkende NOVANA-midvintertællinger er foretaget fra flyvemaskine og

består dels af totaltællinger ved øer og rev samt af linjetransekttællinger, hvor

fuglene optælles ud til en given afstand i transektbånd langs prædefinerede

transektlinjer. Observationerne indtales på diktafon og korreleres efterfølgende

med en GPS, således at observationernes geografiske placering kan bestemmes.

Princippet bag midvintertællingerne er, at de landsdækkende midvintertællinger

gennemføres ca. hvert tredje år, mens reducerede optællinger foregår årligt i de

mellemliggende år.

Der er ikke angivet en nærmere metode for fugletællingerne i forbindelse med

miljøundersøgelser af Femern Bælt, hvorfor disse data ikke er direkte sammen-

lignelige med DCEs NOVANA-optællinger. Disse undersøgelser og dog langt mere

intensive og er foregået over flere måneder inden for det samme år.

3.1

Data og litteratur

Som grundlag for notatet er anvendt relevante rapporter og artikler samt data

fra relevante fugletællinger, herunder:

›

NOVANA-midvintertællinger, indsamlet af Aarhus Universitet, Institut for

Bioscience i 2004, 2008, 2013 og 2016.

Fugletællinger 2015 i forbindelse med miljøundersøgelser af Femern Bælt.

Data fra NOVANA-midvintertællinger 2020 vil kunne understøtte analysens re-

sultater, men de var ved udformning af notatet endnu ikke kvalitetssikret. De

kunne således ikke medtages i analysen. Fugletællinger fra perioden før 2004 er

gennemført på en måde, så tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige med

senere optællinger. De er af denne grund udelukket.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

4.1

Data fra eksisterende havmølleparker

Nysted og Rødsand

Nysted havmøllepark er opført i 2003 og består af 72 vindmøller fordelt på et

område på ca. 24 km², hvilket giver en tæthed på ca. 3 vindmøller pr km².

Rødsand havmøllepark er opført i 2010 og består af 90 vindmøller fordelt på et

område på ca. 32 km², hvilket giver en tæthed på ca. 3 vindmøller pr km².

4.1.1 NOVANA-tællinger

2004

Optællingerne inden for undersøgelsesområdet er foretaget via 26 linjetransek-

ter i nord-syd gående retning. Tællingerne er gennemført d. 5. januar 2004,

dvs. umiddelbart efter opførsel af Nysand Havmøllepark.

Figur 2

Optælling af ederfugl ved Nysted og Rødsand 2004, vinteren efter opførsel

af Nysted. Bemærk, at Rødsand ikke var opført på dette tidspunkt.

NOVANA-data indsamlet af Aarhus Universitet, Institut for Bioscience.

Der blev i 2004 kun registreret forekomst af en enkelt ederfugl indenfor Nysted

Havmøllepark. Rødsand var på dette tidspunkt endnu ikke opført, men området,

hvor Rødsand senere bliver etableret, rummede på optællingstidspunktet 15

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

ederfugle, svarende til 3,6% af det samlede antal optalte fugle i undersøgelses-

området.

2008

Optællingerne inden for undersøgelsesområdet er foretaget via 11 linjetransek-

ter i nord-syd gående retning. Tællingerne er gennemført d. 9. februar 2008,

dvs. 5 år efter opførslen af Nysted og 2 år inden opførsel af Rødsand.

Figur 3

Optælling af ederfugl ved Nysted og Rødsand 2008. Bemærk, at Rødsand

ikke var opført på dette tidspunkt. NOVANA-data indsamlet af Aarhus Uni-

versitet, Institut for Bioscience.

Der blev i 2008 registreret 24 ederfugle indenfor Nysted Havmøllepark. Rødsand

var på dette tidspunkt endnu ikke opført og området rummede på optællings-

tidspunktet 93 ederfugle, svarende til 17,6% af det samlede antal optalte fugle i

området.

2013

Der blev ikke gennemført midvintertælling i området omkring Rødsand og Ny-

sted i 2013.

2016

Optællingerne inden for undersøgelsesområdet er foretaget via 11 linjetransek-

ter i nord-syd gående retning. Tællingerne er gennemført d. 16. februar 2016,

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

dvs. 13 år efter etablering af Nysand og 6 år efter etablering af Rødsand Hav-

møllepark.

Figur 4

Optælling af ederfugl ved Nysted og Rødsand 2016. NOVANA-data indsam-

let af Aarhus Universitet, Institut for Bioscience.

Der blev i 2016 registreret 101 ederfugle indenfor Nysted Havmøllepark, mens

der indenfor Rødsand blev registreret hele 1219 ederfugle, svarende til 21,6% af

det samlede antal optalte fugle i undersøgelsesområdet.

Tabel 1

Fordeling af ederfugle indenfor undersøgelsesområdet omkring Nysted og

Rødsand. Nysted blev opført i 2003, mens Rødsand først blev opført i

2010.

Fordeling af eder-

fugle

2004

Antal

100

Antal

529

2008

100

Antal

5655

2016

100

Samlet for hele

området

Nysted

Rødsand

416

0,24

3,6

4,5

17,6

101

1219

1,8

21,6

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

Undersøgelserne viser, at der dels registreres en stigende

andel

af det samlede

antal fugle indenfor havvindmølleparkerne, dels at det samlede antal fugle i un-

dersøgelsesområdet er steget markant.

4.1.2 Optællinger i forbindelse med Femern Bælt, 2015

Foruden DCEs NOVANA-optællinger, så har det tyske konsulentvirksomhed Bio

Consult SH også lavet en rækker undersøgelser af fordelingen af ederfugle i om-

rådet omkring Nysted og Rødsand i forbindelse med miljøundersøgelser af Fe-

mern bælt.

Disse undersøgelser strækker sig over fem optællinger foretaget i det første

halvår af 2015, dvs. ca. 5 år efter opførsel af Rødsand Havmøllepark

Figur 5

Fordeling af ederfugle ved optælling d. 17. januar 2015. Kilde: Bio Consult

SH.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

Figur 6

Fordeling af ederfugle ved optælling d. 28. februar 2015. Kilde: Bio Consult

SH.

Figur 7

Fordeling af ederfugle ved optælling d. 19. marts 2015. Kilde: Bio Consult

SH.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

Figur 8

Fordeling af ederfugle ved optælling d. 19. april 2015. Kilde: Bio Consult

SH.

Figur 9

Fordeling af ederfugle ved optælling d. 26. juni 2015. Kilde: Bio Consult SH

Undersøgelserne i januar, februar, marts, april og juni 2015 viser alle ganske

store antal og tætheder af ederfugle i undersøgelsesområdet. Det samlede antal

af registrerede ederfugle i området ligger mellem 453 og 4689 med færrest i

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

april måned. På nær april er der ingen af månederne, hvor der umiddelbart ses

færre fugle indenfor havmølleparkerne end udenfor.

Konklusion

Selv om det absolutte antal af ederfugle ved Nysted i forbindelse med NOVANA-

optællingerne stiger fra 1 til 101 i løbet af undersøgelsesperioden, så er tallet

stadig relativt lavt og udgør en lille andel af det samlede antal fugle i hele un-

dersøgelsesområdet. Det er på baggrund af de foreliggende data for Nysted ikke

muligt at afgøre, hvorvidt det lave antal af fugle inden for vindmølleparken skyl-

des, at fuglene aktivt undgår dette område eller blot er udtryk for en tilfældig

fordeling af fugle på optællingsdagene.

I modsætning hertil synes NOVANA-data fra Rødsand at vise, at ederfugle ikke

bevidst undgår områder med havvindmøller. Optællingerne viser endda, at an-

tallet af ederfugle nogle år efter opførsel af havmølleparken væsentligt overgår

det antal, der var i området inden parken blev bygget. Området rummer således

blot 5 år efter opførslen af havmølleparken mere end 20% af det samlede antal

ederfugle i undersøgelsesområdet.

Disse data understøttes yderligere af data indsamlet af Bio Consult SH, hvor fug-

letællingerne viser, at fuglene i løbet af 2015 kontinuert forekommer i stort an-

tal indenfor de to havmølleparker og i tætheder, som umiddelbart modsvarer

tætheden af ederfugle udenfor havmølleparken.

Desuden viser undersøgelserne samlet, at der tilsyneladende er en meget væ-

sentlig stigning i det samlede antal ederfugle i undersøgelsesområdet i perioden.

Dette indikerer, at havmøllerne ikke har en varig negativ effekt på forekomst og

udbredelse af ederfugl hverken lokalt omkring møllefundamenter og -vinger eller

i en større radius fra møllerne.

Perspektivering

De landsdækkende NOVANA-midvintertællinger kan for specifikke danske hav-

områder alene betragtes som en stikprøveundersøgelse af forekomsten af vand-

fugle. Undersøgelserne foretages i løbet af en enkelt dag ca. en gang hvert

tredje år og viser således alene forekomsten af fugle på disse bestemt dage. Da

vandfugle er meget mobile arter, der er i stand til at trække langt omkring, så er

resultatet af optællingerne således meget afhængige af de konkrete forhold på

selve optællingsdagen, herunder hvor fuglene den pågældende dag har valgt at

lægge sig.

Data fra midvintertællingerne udgør således ikke en specifik, målrettet undersø-

gelse af, hvorvidt fugle, som f.eks. ederfugl, er i stand til at tilvænne sig til til-

stedeværelsen af havvindmøller. Optællingerne kan dog bruges som en indika-

tion for, hvorvidt dette kunne være tilfældet ved at påvise, hvorvidt og i hvilket

omfang fuglene under disse undersøgelser undgår specifikke områder, hvor der

er opført havvindmøller, eller om og i hvilket omfang de stadig forekommer in-

den for disse områder.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

For især Rødsand synes det at være tilfældet, at arten forekommer i mindst lige

så stort antal og tæthed som udenfor Rødsand, da der blot 5 år efter opførsel af

havmøllerne er optalt mere end 20% af det samlede antal ederfugle i undersø-

gelsesområdet. Dette er en større andel end der har været registreret under tid-

ligere optællinger. Denne observation indikerer, at ederfugle ikke afskrækkes fra

at benytte sig af områder, hvor der er opført havvindmøller, og gradvist efter

anlægsfase og etablering tilvænner sig forekomsten af møller. Der ses således

ikke en varig påvirkning af ederfuglens udbredelse, tæthed og antal efter an-

lægsfasen. Dette understøtter konklusionen fra undersøgelser udført ved Tunø

Knob (Guillemette, Larsen, & Clausager, 1999) om, at forekomst og antal af

ederfugl tilsyneladende ikke påvirkes af forekomsten af havvindmøller. I under-

søgelsen fra Tunø Knob relateredes forekomsten af ederfugle med forekomsten

af føderessourcer indenfor havmølleparken. Omkring møllefundamenterne ska-

bes en større variation i havbunden med nye 'rev' omkring møllerne, hvilket

skaber et øget fødeudbud for dykænder og andre havfugle. Da der ikke er un-

dersøgt føderessourcer ved Rødsand i forbindelse med NOVANA-tællingerne, så

er det ikke muligt at konkludere, om dette reelt også er tilfældet og en del af

forklaringen ved Rødsand.

De samlede undersøgelser omkring Nysted og Rødsand i perioden fra 2004-2016

viser desuden en meget væsentlig stigning i det samlede antal ederfugle i un-

dersøgelsesområdet. Dette indikerer, at havvindmøller ikke har en varig negativ

effekt på forekomst og udbredelse af ederfugl i et større havområde.

Resultaterne i nærværende analyse bør føre til, at forudsætningerne for bereg-

ning af fortrængning og bufferzoner revurderes. Der mangler langsigtede, speci-

fikke og målrettede undersøgelser, der systematisk undersøger, hvor hurtigt

ederfugl er i stand til at tilvænne sig tilstedeværelsen af havvindmøller, hvorvidt

dette også gælder for andre arter af dykænder, og om føderessourcerne inden-

for havmølleparken reelt forbedres pga. den større variation i havbunden med

nye 'rev' omkring møllerne. Hvis sådanne undersøgelser understøtter konklusio-

nen om, at ederfugl og andre dykænder er i stand til at tilvænne sig tilstedevæ-

relsens af havvindmøller, og dermed ikke påvirkes væsentligt heraf, bør det

medføre, at forudsætningerne for beregning af fortrængning og bufferzoner op-

dateres og ændres.

Referencer

Dierschke, V., Furness, R. W., & Garthe, S. (2016). Seabirds and offshore wind

farms in European waters: Avoidance and attraction.

Biological

Conservation (202),

59-68.

Guillemette, M., Larsen, J. K., & Clausager, I. (1999).

Assesing the impact of the

Tunø Knob wind park on sea ducks: the influence of food ressources.

DMU, National Environmental Research Institute, Denmark.

Handler, A. M., Lonsdorf, E. V., & Ardia, D. R. (2019). Evidence for red fox

(Vulpes vulpes) exploitation of anthropogenic food sources alon an

urbanization gradient using stable isotope analysis. .

Canadian Journal

og Zoology.

Luniak, M., Mulsow, R., & Walasz, K. (1990). Urbanization of the European

Blackbird - expansion and adaptations of urban populations.

Proceeding

of the International Symposium Warszawa,

187-198.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 176: Kopi af henvendelse af 29/1-20 fra European Energy A/S til miljøministeren om COWI-rapport i relation til havvindmølleprojekt Omø Syd i Smålandsfarvandet

ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER

Madsen, J., & Boertmann, D. (2008). Animal behavioral adaptation to changing

landscapes: spring-staging geese habituate to wind farms.

Landscape

Ecology, 23,

1007-1011.

Orbicon. (2016a).

Omø Syd kystnær havmøllepark.

Orbicon.

Orbicon. (2016b).

Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport.

Påvirkning af trækkkende, rastende og ynglende fugle.

Orbicion.

Petersen, I. K., & Fox, A. D. (2007).

Changes in bird habitat utilisation around

the Horns Rev 1 offshore wind farm, with particular emphasis on

Common Scoter.

DMU - National Envirionmental Resarch Institue,

University of Aarhus - Denmark.

Rankin, C. H., Abrams, T., Barry, R. J., Bhatnagar, S., Clayton, D. F., Colombo,

J., . . . Thompson, R. F. (2009). Habituation revisited: An updated and

revised description of the behavioral characteristics of habituation.

Neurobiology of Learning and Memory, 992 (2),

135-138.

https://cowi-my.sharepoint.com/personal/toeb_cowi_com/Documents/Documents/ANALYSE AF DYKÆNDERS MULIGE TILVÆNNING TIL HAVVINDMØLLER - FINAL.docx