Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2367728_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. april 2021
FVM 032
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 108 (EUU
alm. del) stillet 12. marts efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 108
”I
forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 56, EUU alm. del 2020-2021, bedes ministeren redegøre for,
om regeringen har fået afklaret sin holdning til, om man støtter EU-parlamentets forslag i forhandlin-
gerne med Rådet om landbrugsstøttereformen, hvor arbejdstagerrettigheder skal være konditionelt for
modtagelsen af landbrugsstøtte, selvfølgelig under forudsætning af, at det ikke vil have konsekvenser
for den danske model?”
Svar
Det er vigtigt for regeringen, at alle arbejdstagere i Danmark har ordentlige arbejdsvilkår. Alle, der ar-
bejder i Danmark, bør arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår. Det gælder også i landbrugssektoren.
Det er vigtigt både for den enkelte arbejdstager, at der er ordentlige forhold, samt for konkurrencevil-
kårene mellem bedrifterne, da det er unfair konkurrence for de virksomheder, der tilbyder ordnede
forhold for deres ansatte, hvis andre virksomheder ikke aflønner efter danske forhold og tilbyder for-
ringede vilkår.
Regeringen støtter, at der sikres fokus på ordentlige sociale og arbejdsmarkedsforhold i landbrugspoli-
tikken. Det er væsentligt, at det gøres med national fleksibilitet til at opnå målet om forbedrede ar-
bejdsforhold i sektoren. Samtidig skal der være fuld respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodeller,
herunder arbejdsmarkedets parters rolle. I de kommende landbrugsreformforhandlinger i EU vil rege-
ringen derfor have fokus på, hvordan arbejdsforholdene i sektoren kan forbedres samtidig med at par-
ternes roller respekteres fuldt ud.
Regeringen vil hertil arbejde for at etablere en tværgående EU-sortliste over virksomheder dømt for
f.eks. underbetaling eller grove tilsidesættelser af arbejdsmiljølovgivningen, som også skal dække land-
brugssektoren. Initiativet, der er under udarbejdelse, har til hensigt at sikre, at arbejdsgivere, der er
dømt for f.eks. social dumping, forhindres i at fortsætte deres praksis i andre medlemsstater. Sortlisten
vil dermed kunne bruges til at fremme bedre arbejdsvilkår også i landbrugssektoren. Det kan oplyses,
at forslaget om etableringen af en EU-sortliste bl.a. fremgår af Beskæftigelsesministeriets høringssvar
og bemærkninger til Kommissionen om handlingsplanen for den europæiske søjle af sociale rettighe-
der.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk