Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2343183_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 01-03-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPSNIE
Sagsnr.: 2101840
Dok. nr.: 1582087
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 20. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 717 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 717:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 19/1-21 fra Dyrlægeforeningen om vete-
rinær-medicinforordningen, jf. MOF alm. del - bilag 283?
Svar:
Jeg har bedt Lægemiddelstyrelsen forholde sig til henvendelsen fra Den Danske Dyr-
lægeforening (bilag 283). Jeg henholder mig til deres svar.
”Indledningsvist
kan Lægemiddelstyrelsen oplyse, at det dokument, som Dyrlægefor-
eningen henviser til, nemlig forordningsudkastet af 10. december 2020, er et fortro-
ligt dokument, som pt. diskuteres i ekspertmøder mellem Kommissionen og med-
lemsstaterne.
Overordnet kan styrelsen oplyse, at et af formålene med veterinærforordningen
((EU) 2019/6 af 7. januar 2019) er at bekæmpe antibiotikaresistens. Det bør derfor
være muligt at bestemme, at visse antimikrobielle stoffer som følge af videnskabelige
anbefalinger ikke bør være tilgængelige på markedet i veterinærsektoren.
Styrelsen kan også oplyse, at veterinærforordningen i artikel 37, stk. 4, fastslår, at
Kommissionen skal vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere veteri-
nærforordningen ved at opstille kriterier for udpegning af antimikrobielle stoffer, der
skal forbeholdes behandling af visse infektioner hos mennesker for at bevare virknin-
gen af disse antimikrobielle stoffer. Efterfølgende skal Kommissionen fremsætte en
implementerende retsakt om listen over de antimikrobielle stoffer, der skal reserve-
res til mennesker, jf. artikel 37, stk. 5.
Kommissionen har den 15. juni 2020 fremsat et forslag til en delegeret forordning vedr.
etablering af kriterier for udpegning af antimikrobielle stoffer, der skal reserveres til
behandling af visse infektioner hos mennesker. Forslaget er af intern karakter og for-
troligt, ligesom de øvrige dokumenter, der cirkuleres og behandles på ekspertmø-
derne. Interessenter vil få mulighed for at kommentere på forordningsforslaget, når
Kommissionen sender det i offentlig høring.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Søs Nielsen