Europaudvalget 2020-21
KOM (2019) 0483 Bilag 7
Offentligt
2274266_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19501
Den 1. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 (MOF alm. del) stillet 7.
oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 4
Ministeren bedes oversende redegørelse for den aftale, der netop er indgået med fiskerierhvervet
om forsøg med kamera ombord på et antal fiskekuttere, herunder nærmere
specifikationer for, hvordan forsøget praktisk skal gennemføres, hvor længe forsøget tidsmæssigt
kører, hvad og hvordan registreringen foregår, samt hvornår forsøget afsluttes,
og hvordan og hvornår der skal afrapporteres?”
Svar
./.
Aftalen med Danmarks Fiskeriforeningen Producent Organisation (DFPO) har sikret, at der nu er en
fælles forståelse om den videre proces for projektet med elektronisk monitorering i Kattegat. Jeg vil i
nærværende svar redegøre for de væsentligste elementer i aftalen i forhold til projektets praktiske
gennemførsel. Forståelsespapiret er vedlagt som bilag til svaret.
Tidsmæssigt betyder aftalen overordnet, at projektets første fase med deltagelse af et begrænset antal
fartøjer løber frem til oktober 2021. Herefter igangsættes projektets anden fase, hvor hovedparten af
de fartøjer, der fisker med trawl i Kattegat, omfattes af projektet. Danmark vil med den ændrede
tidsplan fortsat kunne overholde sine tilkendegivelser over for EU-Kommissionen, der følger af
Danmarks erklæring i forbindelse med rådsmødet i december.
Det var oprindeligt planlagt, at 14 udpegede fartøjer og ét frivilligt fartøj skulle have monteret
kameraudstyr i 2020. Aftalen indebærer, at de 14 udpegede fartøjer erstattes af 11 frivillige fartøjer,
som DFPO har forpligtet sig til at finde.
I medfør af aftalen har DFPO fundet 11 frivillige fartøjer, der skal have monteret kameraer i 2020 i
stedet for de oprindeligt udpegede fartøjer. Blandt de oprindelige 14 udpegede fartøjer har 8 meldt sig
frivilligt til at deltage. Ud over de af DFPO indmeldte fartøjer vil det fartøj, der meldte sig frivilligt
tidligere på året, fortsat deltage i projektets første fase. Det betyder, at der vil blive monteret
kameraudstyr mv. på i alt 12 fartøjer inden udgangen af 2020.
De omfattede fartøjer vil være omfattet af Bekendtgørelse om elektronisk monitorering af visse fartøjer
i Kattegat. Håndtering af data skal ske i overensstemmelse hermed, ligesom GDPR-regler mv.
naturligvis fortsat skal overholdes.
I projektets første fase, vil Miljø- og Fødevareministeriet sammen DFPO og projektets følgegruppe
løbende evaluere erfaringerne fra de deltagende fartøjer med en afsluttende evaluering, der skal
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
kom (2019) 0483 - Bilag 7: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 4 om den aftale, der netop er indgået med fiskerierhvervet om forsøg med kamera ombord på et antal fiskekuttere, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
foreligge 1. oktober 2021. Miljø- og fødevareministeriet igangsætter desuden videnskabelige forsøg
sammen med DTU-Aqua, der skal analysere data fra fartøjernes elektroniske monitoreringssystemer.
De deltagende fartøjer vil være fritaget for de skærpede krav om særligt selektive redskaber i TAC-
kvoteforordningen for 202o. Derudover udarbejder Miljø- og Fødevareministeriet en model for
yderligere fordele til de deltagende fartøjer. Blandt andet arbejdes på en model, hvor de deltagende
fartøjer tildeles forsøgskvoter i regi af de videnskabelige forsøg, der vil blive igangsat.
Jeg vil holde Folketingets fiskeriordførere orienteret om væsentlige milepæle i projektet, herunder
resultaterne fra den løbende evaluering.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
2