kom (2020) 0609 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om hjemler der skal anvendes for vedtagelsen af EU’s ny migrationspagt, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0609
Offentligt

Ministeren

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europaudvalget har den 28. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1 KOM

(2020) 0609 efter ønske fra Peter Seier Christensen (NB) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren redegøre for, hvilke hjemler der skal anvendes for vedtagelsen af

EU’s y igratio spagt, heru der vedtagelsesprocesse for hver hje

el?

Vil

ministeren derudover redegøre for, i hvilket omfang de danske forbehold be-

grænser krav om dansk deltagelse?

Svar:

Kommissionen præsenterede den 23. september 2020 sit udspil til en ny asyl-

og migrationspagt. Asyl- og migrationspagten indeholder i alt fem forslag til rets-

akter samt en række meddelelser og anbefalinger.

Det fremgår af de indledende betragtninger (præamblen) til alle fem forslag til

retsakter, at de er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager derfor

ikke i en eventuel vedtagelse og er ikke bundet af forslagene.

For retsakter, der anses som en udbygning af Schengen-reglerne, følger det imid-

lertid af retsforbeholdet, at Danmark inden seks måneder efter, at retsakten er

vedtaget, skal beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og der-

med være bundet på mellemstatsligt grundlag. Hvis Danmark beslutter ikke at

gennemføre en retsakt, der anses som en udbygning af Schengen-reglerne, over-

vejer de medlemslande, der er bundet af retsakten, og Danmark, hvilke passende

foranstaltninger, der skal træffes. Danmark har hidtil besluttet at gennemføre alle

vedtagne retsakter, der er anset som en udbygning af Schengen-reglerne.

For så vidt angår Dublinforordningen og Eurodacforordningen gælder, at Danmark

deltager i dette samarbejde i kraft af parallelaftaler, dvs. aftaler på mellemstatsligt

grundlag, der har skullet forhandles særskilt for at sikre dansk tilknytning. Ved

efterfølgende ændringer af Dublinforordningen eller Eurodacforordningen følger

det af parallelaftalerne, at Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen skal meddele

Kommissionen, om Danmark ønsker at gennemføre de pågældende ændringer i

dansk lovgivning. Såfremt Danmark beslutter ikke at gennemføre en ændring af

10. november 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 17595

1403555

Side

1/4

kom (2020) 0609 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om hjemler der skal anvendes for vedtagelsen af EU’s ny migrationspagt, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren

Dublinforordningen eller Eurodacforordningen, betragtes parallelaftalen som op-

sagt, medmindre parterne beslutter andet inden for en nærmere angivet frist.

Danmark har hidtil besluttet at gennemføre alle ændringer af Dublinforordningen

og Eurodacforordningen.

Nedenfor gennemgås Kommissionens fem forslag til retsakter. Det angives med

hvilken hjemmel i traktaten, forslaget er stillet, hvilken vedtagelsesprocedure der

skal anvendes samt Kommissionens vurdering af forslagets forhold til det danske

retsforbehold. I oversigten er anvendt forkortelsen TEUF for Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde.

3.1. Forslag til forordning om asyl- og migrationsforvaltning

Forslaget ophæver og erstatter Dublinforordningen, der regulerer, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Forslaget indehol-

der endvidere forslag til obligatorisk solidaritet, herunder bl.a. omfordeling af

asylansøgere og såkaldte tilbagesendelsessponsorater.

Forslaget har hjemmel i TEUF art. 78 (2) (e) og art. 79 (2) (a), (b) og (c). Forslaget

vil skulle vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure efter TEUF art. 294.

Dette indebærer, at forslaget vil skulle vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og

simpelt flertal i Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at

EU’s stats-

og regerings-

chefer på Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2018 blev enige om, at en re-

form af Dublinforordningen, herunder det daværende forslag om solidaritet, skul-

le vedtages ved konsensus, dvs. i enighed. Dette blev bekræftet af stats- og rege-

ringscheferne på Det Europæiske Råds møde den 20. juni 2019.

Det fremgår af en indledende betragtning (præamblen) til Kommissionens forslag,

at forslaget om obligatorisk solidaritet, herunder omfordeling af asylansøgere, er

omfattet af det danske retsforbehold. Det fremgår endvidere, at den del af forsla-

get, der vedrører omfordeling, ikke anses som en ændring af Dublinforordningen,

som Danmark deltager i gennem en parallelaftale og heller ikke som en udbygning

af Schengen-reglerne. Danmark vil derfor hverken kunne tilslutte sig en sådan

ordning via Schengen-teknikaliteten eller via Dublin- og Eurodac-parallelaftalen.

Forslaget indeholder endvidere en række ændringer til de ansvarskriterier, der i

den gældende Dublinforordning fastlægger, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig

for behandlingen af en asylansøgning. Disse anses som en ændring af Dublinfor-

ordningen, som Danmark deltager i gennem en parallelaftale. Danmark vil derfor

inden 30 dage efter en evt. vedtagelse skulle meddele Kommissionen, om Dan-

mark ønsker at gennemføre de pågældende ændringer i dansk lovgivning og der-

med være bundet på mellemstatslig grundlag.

3.2. Forslag til asylprocedureforordning

Forslaget erstatter det gældende asylproceduredirektiv og indeholder bestem-

melser om den nærmere procedure, der skal følges, når et medlemsland behand-

ler en asylansøgning. Forslaget indeholder en ny obligatorisk hurtig grænseproce-

dure, der bl.a. skal anvendes, hvis asylansøgeren kommer fra et land med en an-

erkendelsesrate i asylsager på under 20 %. Forslaget har hjemmel i TEUF art. 78

(2) (d) og art. 79 (2) (c). Forslaget vil skulle vedtages efter den almindelige lovgiv-

Side

2/4

ningsprocedure efter TEUF art. 294. Dette indebærer, at forslaget vil skulle vedta-

ges med kvalificeret flertal i Rådet og simpelt flertal i Europa-Parlamentet.

Det fremgår af forslaget, at det i sin helhed er omfattet af det danske retsforbe-

hold, og Danmark vil derfor ikke være bundet af en eventuel vedtagelse af forsla-

get, herunder af en evt. obligatorisk grænseprocedure.

3.3. Forslag til screeningforordning

Forslaget indeholder et forslag til en obligatorisk screening af alle tredjelands-

statsborgere, der indrejser over en ydre grænse, og som ikke opfylder indrejsebe-

tingelserne. Den obligatoriske screening skal endvidere anvendes, hvis en person

pågribes på en medlemsstats territorium, og det vurderes, at den pågældende er

indrejst uden at have opfyldt indrejsebetingelserne. Forslaget har hjemmel i TEUF

art. 77 (2) (b) og (d). Forslaget vil skulle vedtages efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure efter TEUF art. 294. Dette indebærer, at forslaget vil skulle vedta-

ges med kvalificeret flertal i Rådet og simpelt flertal i Europa-Parlamentet.

Det fremgår af forslaget, at det er omfattet af det danske retsforbehold, men ud-

gør en udbygning af Schengen-reglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder

efter en evt. vedtagelse beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk

ret og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag

3.4. Forslag til forordning om krisesituationer og force majeure

Forslaget indeholder bestemmelser, der bl.a. regulerer spørgsmål om solidaritet

og procedurer for asylsagsbehandling i tilfælde af en krisesituation eller i tilfælde

af force majeure. Forslaget har hjemmel i TEUF art. 78 (2) (c), (d) og (e) og art. 79

(2) (c). Forslaget vil skulle vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure

efter TEUF art. 294. Dette indebærer, at forslaget vil skulle vedtages med kvalifi-

ceret flertal i Rådet og simpelt flertal i Europa-Parlamentet.

Det fremgår af forslaget, at det er omfattet af det danske retsforbehold, og Dan-

mark vil derfor ikke være bundet af en eventuel vedtagelse. Forslaget indeholder

imidlertid en enkelt bestemmelse, der vedrører force majeure i forhold til over-

holdelse af tidsfrister i forbindelse med bl.a. overførsel og tilbageførsel af asylan-

søgere efter bestemmelserne i forslaget til forordning om asyl- og migrationsfor-

valtning (Dublin-overførsler og -tilbageførsler). Denne bestemmelse anses som en

ændring af Dublinforordningen, som Danmark deltager i gennem en parallelaftale.

Danmark vil derfor inden 30 dage efter en evt. vedtagelse skulle meddele Kom-

missionen, om Danmark ønsker at gennemføre denne bestemmelse i dansk lov-

givning og dermed være bundet på mellemstatslig grundlag.

3.5. Forslag til Eurodacforordning

Eurodacforordningen indeholder regler om optagelse af biometri, herunder fin-

geraftryk, af asylansøgere. Forslaget til ny Eurodacforordning indebærer bl.a., at

der bliver bedre mulighed for at krydstjekke oplysninger i flere systemer, samt at

der oprettes en ny kategori for personer, der indrejser efter en redningsaktion på

havet. Forslaget har hjemmel i TEUF art. 78 (2) (d), (e) og (g), art. 79 (2) (c), art. 87

(2) (c) og art. 88 (2) (a). Forslaget vil skulle vedtages efter den almindelige lovgiv-

Side

3/4

ningsprocedure efter TEUF art. 294. Dette indebærer, at forslaget vil skulle vedta-

ges med kvalificeret flertal i Rådet og simpelt flertal i Europa-Parlamentet.

Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men anses i det hele som en æn-

dring af Eurodacforordningen, som Danmark deltager i gennem en parallelaftale.

Danmark vil derfor inden 30 dage efter en evt. vedtagelse skulle meddele Kom-

missionen, om Danmark ønsker at gennemføre forordningen i dansk lovgivning og

dermed være bundet på mellemstatslig grundlag.

Mattias Tesfaye

Jesper Egevang

Side

4/4