Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Bilag 11, L 148 A Bilag 11, L 148 B Bilag 11
Offentligt
2367747_0001.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
7. april 2021
Bemærkninger til L148
Beboerne i den almene sektor ønsker at være en del af den grønne omstilling. Der er 600.000
almene boliger fordelt i hele landet og 1 million beboere i den almene sektor. De almene beboere
er nogle af de mest økonomisk udfordrede i samfundet. Det er derfor vigtigt, at den grønne om-
stilling også er socialt balanceret. Det kan L148 levere på.
Blandt de almene beboere er der stor interesse for solcelleløsninger, energilagring, elbiler og cyk-
ler mv. Her kan VE-fællesskaber engagere og involvere borgere og andre lokale aktører for yder-
ligere at fremme klimaforståelsen og skabe større koordination mellem produktion og forbrug i
den enkelte borgers hverdag. Der er også store samfundsøkonomiske fordele ved almene VE-
fællesskaber. BL har derfor hilst VE-direktivet velkommen. Nedenfor følger de vigtigste bemærk-
ninger pt. til L148:
Lokale energifællesskaber bidrager til store samfundsøkonomiske fordele
ved at produ-
cere energi lokalt frem for at transportere den over store afstande. Det medfører stort energitab
til skade for klimaet samt omkostninger til udbygning af elnettet. Ved lokal produktion aftages
strømmen, hvor den skal bruges uden tab af energi, både til opvarmning, transport og øvrigt
privat elforbrug. Uudnyttede tagflader i den almene sektor kan bruges til solcelleanlæg, der samlet
kan producere 5-6% af den totale mængde el, der bruges i private husstande i hele Danmark.
Boligselskaberne oplever desværre (se bilag), at borgerenergifællesskaber ikke kan
etableres på en rentabel måde
på grund af netselskabernes fortolkning af reglerne i § 10, stk.
3 i bekendtgørelsen om borgerenergifællesskaber:
”Hvis elektricitet deles af et borgerenergifæl-
lesskab mellem dets deltagere eller kapitalejere, finder de gældende nettariffer og afgifter i for-
bindelse med disse elektricitetsstrømme anvendelse.”
L 148 lægger op til, at reglerne for VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, skal følge de
samme regler, som der fremgår af LF67 og den dertil udstedte bekendtgørelse om borgerenergi-
fællesskaber. Konsekvensen er forskelsbehandling ved forskellige ejerformer, fx ved almene bo-
ligorganisationer, andelsboligforeninger, private udlejere, ejerforeninger mv.
De eksisterende regler er ikke gunstige og skaber ikke incitamenter ved hjælp af nettariffer til at
oprette energifællesskaber, da det bliver for dyrt for borgerne/slutkunderne, herunder de almene
beboere. De eksisterende regler er altså stik modsat både Elmarkedsdirektivets og VE-direktivet
intension om mere grøn energi, gunstige regelsæt og ikke-forskelsbehandlende nettariffer.
Den grønne omstilling skal være socialt balanceret så alle har råd til at deltage i den, og der skal
ikke være forskelsbehandling mellem almene boligområder og private villaejere og virksomheder.
Håbet er derfor, at man politisk vil bruge L148 til at gøre op med de hindringer, som eksisterer i
dag, og dermed fremmer mulighederne for en borgernær og socialt balanceret grøn omstilling via
almene VE-fællesskaber.
Derfor ønskes dels, at de af EL fremsatte ændringsforslag til L148 vedtages (fremsendt
22. marts 2021) og dels, at der evalueres på reglernes praktiske anvendelse med hen-
blik på at fremme etablering af VE-fællesskaber uanset ejerform.
L 148 - 2020-21 - Bilag 11: Materiale fra BL – Danmarks Almene Boliger i forbindelse med foretræde den 8/4-21
2367747_0002.png
side 2
BILAG 1
Fire eksempler på net-selskabernes uheldige praksis
1. Alkjærparken i Ringkøbing, Ringkøbing-Skjern Boligforening (RS Bolig) I forbindelse med udskiftning af
tag på 111 rækkehuse i Alkjærparken, besluttes det at etablere solcelleanlæg på tagene. Det lokale elsel-
skab vil dog ikke tillade, at RS Bolig forbinder bygninger på egen matrikel med et internt net, da de mener
det strider mod deres leveringsbetingelser / rettigheder, idet de ejer kablerne på matriklen.
Konklusionen:
RS Bolig har udskiftet tage og installeret solceller i Alkjærparken, men med væsentligt
færre solpaneler end oprindeligt planlagt, til skade for vores fælles klimamål.
2. Tarm (RS Bolig) I forbindelse med et nybyggeri ønsker RS Bolig at opsætte solceller og dermed opsætte
et hoved-/bi-målersystem inde på egen matrikel. Det afviser det lokale netselskab og fastholder deres
tolkning af el-lovgivningen og kræver desuden, at der også her bliver en hovedmåler pr. bygning. Net-
elskabet kræver en hovedmåler pr. bygning til 31 boliger uden mulighed for at flytte solcellestrøm pro-
duceret på en bygning til en anden bygning.
Konklusion:
Netselskabet bruger bl.a. reglerne i el-markedsdirektivet til dels at overtage ledningsnettet
på private grunde, og dels begrænse opsætning af solceller i almene boligområder. Opsætning af solceller
i almene boligområder blev ellers vedtaget af et flertal af Folketingets partier, da de vedtog nettomåler-
ordningen (L 221), som sikrede ligestilling mellem private villaejere og almene beboere.
3. Aarhus (Tilst) AL2Bolig
DanSolar har gennem private investorer opsat solcelleanlæg på AL2Boligs byggeri ved Tilst, et anlæg
der efter et halvt år stadig ikke er sat i drift, da det lokale netselskab ikke vil lade dem at benytte kab-
lerne på grunden. Dermed er det ikke muligt at net-tilslutte anlægget. Løsningen kunne ellers være, at
net-selskabet anerkender, at kabler der forefindes mere end 30 meter inde på matriklen er boligselska-
bets ejendom, eller, at netselskabet sælger eller lejer kablet til boligforeningen.
Konklusion:
Det er svært at finde investorer til VE-anlæg når der er stor usikkerhed om reglerne for
idriftsættelse af VE-anlæg.
4. Herlev I forbindelse med en større renovering af Lille Birkholm i Herlev, vil man etablere solceller på
bygningerne. Man oplyser net-selskabet om planerne og foreslår, at de ikke opsætter/udskifter til nye
fjernaflæste målere. Det rettet netselskabet sig ikke efter, men opsatte målerne velvidende, at der skal
opsættes solceller og egne bi-målere. Boligselskabet forsøger herefter at købe net-selskabets målere
eller evt. leje dem, da der ellers er tale om et enormt ressourcespild for samfundet.
Konklusion:
Øgede omkostninger. Prisen for opsætning af 500 målere i Lille Birkholm er DKK 1.900.050,
hertil kommer netselskabets omkostninger til opsætning og nedtagning af deres 500 målere.