Europaudvalget 2020-21
Videokonference 11-12/3-21 - RIA Bilag 4
Offentligt
2344767_0001.png
Supplerende samlenotat
vedrørende de sager inden for Udlændinge og integrationsministeriets ansvarsområde,
der forventes behandlet på den uformelle videokonference for
EU’s
justits- og indenrigs-
ministre den 11. og 12. marts 2021
Kommissionens meddelelse om styrkelse af samarbejdet om tilbagesendelse og tilbageta-
gelse, herunder Kommissionens vurdering af tredjelandes grad af samarbejde om tilbag-
etagelse. S. 2
COM(2021) 56 final
= Udveksling af synspunkter
Styrkelse af samarbejdet mellem EU og Nordafrikanske lande. S. 7
KOM-nummer foreligger ikke.
= udveksling af synspunkter
1
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
Kommissionens meddelelse om styrkelse af samarbejdet om tilbagesendelse og tilbageta-
gelse, herunder Kommissionens vurdering af tredjelandes grad af samarbejde om tilbag-
etagelse.
COM(2021) 56 final
= Udveksling af synspunkter
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes på den uformelle videokonference mellem indenrigsministre den 12. marts 2021
en drøftelse af Europa-Kommissionens meddelelse offentliggjort den 10. februar 2021 om styr-
kelse af samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse, der ledsager Kommissionens første
årlige vurdering af tredjelandes grad af samarbejde om tilbagetagelse efter visumkodeks artikel
25a. Meddelelsen skitserer, hvordan rapporten, der er udarbejdet på baggrund af denne vur-
dering, skal udgøre grundlaget for at vurdere, hvorvidt visumrestriktioner eller -lempelser skal
bringes i anvendelse for at forbedre samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse. Medde-
lelsen indeholder en skitsering af de overordnede fund i rapporten og beskriver, hvilke næste
skridt Kommissionen har til hensigt at tage. Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæs-
sige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens
meddelelse. Det er dog essentielt, at det nu bliver diskuteret, hvordan rapporten konkret kan
bruges til at forbedre samarbejde om tilbagetagelse, og regeringen ser potentiale i, at vurde-
ring af brug af visumrestriktioner tager udgangspunkt i, hvilke nationaliteter frontlinjestaterne
har svært ved at udsende.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 14. marts 2018 forslag til forordning om en omarbejdning af fæl-
lesskabskodeks for visa (visumkodeks) (KOM (2018) 252). Forordningen blev endeligt vedta-
get den 6. juni 2019. Forordningen blev offentliggjort i EU-Tidende den 12. juli 2019, og finder
anvendelse fra den 2. februar 2020.
Det reviderede visumkodeks indeholder bl.a. en ny mekanisme til anvendelsen af visumpolitik-
ken til forbedring af udsendelsessamarbejdet med tredjelande. Mekanismen betyder, at Rådet
på baggrund af en rapport og indstilling fra Kommissionen kan skræddersy incitamenter på
visumområdet med henblik på at forbedre udsendelsessamarbejdet. Den første rapport fra Kom-
missionen udkom den 10. februar 2021 ledsaget af en meddelelse fra Kommissionen om styr-
kelse af samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse, der vil blive drøftet på rådsmødet.
3. Formål og indhold
Side
2/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
Formålet med punktet om Kommissionens meddelelse om styrkelse af samarbejdet om tilba-
gesendelse og tilbagetagelse, herunder Kommissionens vurdering af tredjelandes grad af sam-
arbejde om tilbagetagelse, forventes at være en indledende drøftelse af indholdet af Kommissi-
onens rapport samt en drøftelse af den videre vej frem. Kommissionens meddelelse har til hen-
sigt at skitsere de overordnede fund i den årlige vurdering af tredjelandes samarbejde om tilba-
getagelse og således påbegynde diskussionen af den proces, der er hjemlet i visumkodeks arti-
kel 25a. Derudover beskriver meddelelsen, hvordan Kommissionen har til hensigt at bygge vi-
dere på processen, som blev sat i gang ved denne vurdering. Meddelelsen redegør også for,
hvilken kontekst arbejdet om styrkelse af samarbejdet om tilbagetagelse med tredjelande fore-
tages i. Således understreges i meddelelsen vigtigheden af omfattende, balancerede, skrædder-
syede og gensidigt fordelagtige migrationspartnerskaber med tredjelande, herunder effektive
tilbagetagelsesaftaler. At bygge et fælles EU-system for tilbagesendelse, der er baseret på stær-
kere, effektive og humane procedurer om tilbagesendelse internt i EU, samt mere effektivt sam-
arbejde med tredjelande om tilbagetagelse, er et af de fundamentale aspekter af en samlet og
troværdig EU-migrationspolitik.
Det fremgår af meddelelsen, at udsendelse af personer, der ikke har ret til ophold i EU, forbliver
en udfordring, da kun en tredjedel af alle, der skal udsendes af EU, bliver udsendt. Denne util-
strækkelige præstation er begrundet i flere udfordringer, som medlemsstater møder, når de sam-
arbejder med tredjelande om tilbagetagelse. I forhold til udfordringer internt i EU, nævner
Kommissionen i meddelelsen særligt overgangen fra asylproceduren til udsendelsesproceduren,
længerevarende procedurer, herunder i forbindelse med appel, forhindring af udeblivelse, util-
strækkelige ressourcer, infrastruktur og begrænsede administrativ kapacitet til at følge op på
udsendelsesbeslutninger, herunder anmodning til tredjelande om tilbagetagelse. Hertil foreslår
Kommissionen bl.a. øget fokus på frivillig udrejse og på praktiske løsninger, der kan forhindre
udeblivelse samt endeligt effektiv og fuld udnyttelse af forbedrede tilbagetagelsesaftaler.
I forhold til udfordringer i samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse konkluderer Kom-
missionen, at udfordringerne kan opstå i alle stadier af processen, og at særligt visse tredjelan-
des manglende vilje til at facilitere tvangsudsendelser samt tilbagetagelse ved chartrede fly er
et væsentligt problem.
Forbedring af effektiviteten af tilbagesendelse, tilbagetagelse og bæredygtig reintegration
Kommissionen skitserer i meddelelsen, hvordan et fælles EU-system for tilbagesendelse har
behov for klare regler og procedurer, der er både effektive og garanterer overholdelsen af fun-
damentale rettigheder. Forslaget om det reviderede tilbagesendelsesdirektiv er hjørnestenen i et
fælles EU-system, som sammen med de foreslåede nye grænseprocedure samlet skal styrke
udsendelsesområdet. Hastige skridt for at opnå enighed herom skal prioriteres. Endvidere be-
mærker Kommissionen, at de foreslåede retursponsorater skal integreres i systemet.
Et velfungerende Schengen-evalueringssystem understøtter udsendelsesområdet, men derud-
over er et effektivt og fælles EU-system for tilbagesendelse afhængigt af meget tæt samarbejde
Side
3/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
og koordination mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne og -agenturerne. Den nye pagt
har derfor annonceret udnævnelsen af en udsendelseskoordinator, der vil være understøttet af
et Højniveau Netværk og samarbejde tæt med Frontex.
Det fælles EU-system for tilbagesendelse vil blive yderligere styrket, hvis Kommissionen også
i lyset af den årlige vurdering af tredjelandes samarbejde under visumkodeks artikel 25a
vurderer mulige tiltag uden for visum området. Denne vurdering skal også sikre, at samarbejdet
om tilbagetagelse virker for alle medlemsstater, og ikke kun for enkelte, således at alle med-
lemsstater kan levere inden for tilbagesendelse.
Kommissionen giver også i meddelelsen udtryk for, at specifikke aftaler med tredjelande kan
facilitere tilbagetagelse og tydeliggøre systemet
både for EU og tredjelandene
hvorfor EU
har indgået flere sådanne aftaler. Derudover har medlemsstater også indgået egne bilaterale
tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Sådanne instrumenter faciliterer bedre, mere strukture-
rede og forudsigelige samarbejder, og Kommissionens vurdering af tredjelandes samarbejde
skal bidrage til at identificere, hvilke tredjelande der er mulighed for at indgå nye tilbagetagel-
sesaftaler med.
Den første årlige vurdering af samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse
Vurderingen af samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse, som krævet af visumkodeks
artikel 25a, giver EU et brugbart værktøj til at vurdere det eksisterende samarbejde med visum-
pligtige tredjelande og identificere, hvad der virker, og hvor der er brug for forbedring.
I tilfælde, hvor et tredjelands samarbejde om tilbagetagelse med de fleste medlemsstater skal
forbedres, vil Kommissionen efter at have diskuteret emnet med medlemsstaterne og vurderet
EU’s relation til det pågældende tredjeland vurdere, hvorvidt visumrestriktioner kan være rele-
vante og effektive. Hvis Kommissionen vurderer, at et tredjeland ikke samarbejder tilstrække-
ligt, vil Kommissionen fremlægge et forslag til Rådet om at vedtage specifikke visumrestrikti-
oner over for det pågældende land. I løbet af denne proces skal Kommissionen fortsætte sine
bestræbelser på at forbedre samarbejdet med tredjelandet. Hvis et tredjeland samarbejder om
tilbagetagelse i tilstrækkelig grad, kan Kommissionen foreslå Rådet at vedtage positive visum-
tiltag over for det pågældende land.
Kommissionen gennemgår i meddelelsen derefter metoden anvendt til at foretage vurderingen
af tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse, herunder at et omfattende sæt af indikatorer er
anvendt til at vurdere alle faser i tilbagetagelsesprocessen. Kommissionen har foretaget en vur-
dering af samarbejdet med alle tredjelande, der er visumpligtige, og hvortil der er udstedt mere
end 1.000 udsendelsesbeslutninger i 2019. Baseret på en gennemgang af denne første vurdering
Side
4/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
er Kommissionen indstillet på at modificere eller yderligere klarlægge de anvendte kriterier til
brug for fremtidige vurderinger.
I sin vurdering har Kommissionen inddraget data som beskrevet i visumkodeks artikel 25a (2),
herunder praktiske samarbejdserfaringer, samt tredjelandes accept af EU rejsedokumenter og
tilbagesendelsesoperationer. Vurderingen
har også omfattet graden af EU’s engagement med
tredjelandene, herunder hvilke skridt der allerede er taget for at forbedre samarbejdet om tilba-
getagelse. Endelig er også antallet af irregulære ankomster i EU indgået i vurderingen.
Baseret på rapporten har Kommissionen fundet, at næsten en tredjedel af landene samarbejder
godt med de fleste medlemsstater, at næsten en tredjedel af landene samarbejder gennemsnitte-
ligt, og at forbedring af disse landes samarbejde med en række medlemsstater er nødvendigt,
og endelig at samarbejdet med over en tredjedel af landene for de fleste medlemsstater skal
forbedres. Derudover finder rapporten, at eksistensen af en aftale om tilbagetagelse med et tred-
jeland på EU-niveau tilføjer en værdi til samarbejdet om tilbagetagelse. Samtidig varierer ef-
fekten af bilaterale tilbagetagelsesaftaler, og i nogle tilfælde kan sådanne aftaler resultere i et
generelt dårligere samarbejde om tilbagetagelse med det pågældende tredjeland.
Rapporten finder endvidere, at det hovedsageligt er identifikation af irregulære migranter og
udstedelse af rejsedokumenter, der udgør forhindringer i samarbejdet om tilbagetagelse. Der-
udover viser erfaring, at chancerne for et succesfuldt samarbejde om tilbagetagelse stiger ved
brug af elektroniske platforme til at behandle tilbagetagelsesanmodninger (Readmission Case
Management Systems - RCMS).
De næste skridt
Som led i den overordnede tilgang som foreslået i den nye pagt om migration og asyl vil Kom-
missionen arbejde for et bedre fælles EU-system for tilbagesendelse, herunder ved at arbejde
for at nå til enighed om forslaget til revideret tilbagesendelsesdirektiv og forslaget til en asyl-
procedureforordning. Derudover vil Kommissionen systematisk monitorere implementeringen
af tilbagesendelsesregler, herunder igennem Schengen-evalueringsmekanismen. Endelig vil
Kommissionen vedtage en Frivillig Tilbagesendelses- og Reintegrations Strategi, der skal støtte
udviklingen af fælles rammer for frivillig tilbagesendelse og reintegration.
Som opfølgning på Kommissionens vurdering af tredjelands samarbejde om tilbagetagelse vil
Kommissionen over de næste måneder:
Diskutere resultatet af vurderingen med Rådet for at konkludere på, hvordan samarbejdet
kan forbedres.
I samarbejde med medlemsstaterne og den højtstående repræsentant arbejde for at for-
bedre samarbejdet med tredjelande inden for områderne identificeret i rapporten.
Forbedre implementeringen af eksisterende tilbagetagelsesaftaler, arbejde for at afslutte
nuværende forhandlinger om tilbagetagelsesaftaler og vurdere, hvorvidt nye forhandlinger
herom skal iværksættes.
Side
5/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
Foreslå Rådet at vedtage visumrestriktioner eller -lempelser i overensstemmelse med vi-
sumkodeks artikel 25a.
I samarbejde med Rådet og medlemsstaterne udvikle en fuldt ud koordineret tilgang til at
handle forenet og tale med tredjelande med en samlet stemme.
Mens ovenstående skridt vedrørende tilbagetagelse bliver taget, vil EU fortsætte med at forfølge
den brede og partnerskabsbaserede tilgang til den eksterne dimension af migration som define-
ret i den nye pagt om migration og asyl. Således vil Kommissionen foreslå en ny handlingsplan
mod migrantsmugling for 2021-2025 samt søge mere sammenhængende, strategisk og fleksibel
brug af EU-finansiering. Endelig vil arbejdet med tilbagetagelse være en del af bredere partner-
skaber, der forfølger alle aspekterne af samarbejde med tredjelande som beskrevet i den nye
pagt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen er ikke tidligere sendt i høring i SPAIS.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til
meddelelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse. Det er dog essentielt, at
det nu bliver diskuteret, hvordan rapporten konkret kan bruges til at forbedre samarbejde om
tilbagetagelse, og at Kommissionen kommer med et udspil hertil. I lyset af de nuværende drøf-
telser om solidaritet, ser regeringen potentiale i, at en vurdering af brug af visumrestriktioner
f.eks. kan tage udgangspunkt i, hvilke nationaliteter frontlinjestaterne har sværest ved at ud-
sende. I vurderingen bør dog også indgå de nationale behov set fra dansk side. Regeringen er
dog på nuværende tidspunkt ikke klar til at udpege konkrete lande, der skal være genstand for
visumrestriktioner.
Side
6/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
7/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
Styrkelse af samarbejdet mellem EU og nordafrikanske lande
KOM-nummer foreligger ikke.
= udveksling af synspunkter
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference mellem indenrigsministre den
12. marts 2021 med henblik på en politisk drøftelse om at skabe fundamentet for en politisk
dialog på området for retlige og indre anliggender mellem EU og de fem nordafrikanske
lande (Algeriet, Egypten, Libyen, Marokko og Tunesien). Sagen er ikke omfattet af retsforbe-
holdet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rej-
ser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Fra dansk side kan man overordnet støtte
opfordringen om en EU-dialog med Nordafrika på området for retlige og indre anliggender.
2. Baggrund
Et af prioritetsområderne for det portugisiske formandskab er at skabe nyt momentum i sam-
arbejdet mellem EU og landene syd for Middelhavet som et vigtigt led i at sikre stabilitet og
sikkerhed i EU’s
naboregioner.
Formandskabet ønsker således at skabe fundamentet for en ny
politisk dialog på området for retlige og indre anliggender mellem EU og de fem nordafrikan-
ske lande. Formandskabets ønske om en styrket dialog med disse lande skal ses i lyset af, at
Nordafrika i løbet af de seneste år har fået stigende geostrategisk og -politisk vigtighed for
EU. Baggrunden er en forudsætning om, at den politiske, økonomiske og sociale situation i
Nordafrika direkte påvirker EU's stabilitet og sikkerhed. Et styrket samarbejde med disse
lande er således afgørende for en sikrere og mere stabil sydlig naboskabsregion.
Formandskabet foreslår følgende potentielle partnerlande: Egypten, Libyen, Tunesien, Alge-
riet og Marokko. På et senere tidspunkt kan kredsen udvides med henblik på at inkludere vest-
afrikanske lande og lande i Sahel-regionen.
3. Formål og indhold
Forslaget fra det portugisiske formandskab om en EU-dialog på området for retlige og indre
anliggender med udvalgte nordafrikanske lande har til formål at udvikle et EU-dialogforum,
der ligner allerede eksisterende EU-dialogfora med USA, det østlige partnerskab og Vestbal-
kan.
Dialogforummet vil adskille sig fra eksisterende fora med nordafrikanske lande ved for det
første at være en EU-dialog
dvs. et samarbejde mellem Kommissionen, Den Fælles Uden-
rigstjeneste og medlemsstaterne
og dermed ikke en klassisk mellemstatslig dialog og for det
andet ved specifikt at omfatte området for retlige og indre anliggender. Dialogprocessen vil
bl.a. skulle bidrage til udmøntningen af den nye migrations- og asylpagts eksterne dimension.
Det portugisiske formandskab foreslår følgende fem tematiske emner for dialogen.
Side
8/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
2344767_0009.png
1. Migration og grænsekontrol
Formandskabet lægger op til dialog om et samarbejde med de Nordafrikanske lande, der både
er oprindelses- og transitlande for migrationsstrømme mod Europa. Det skal ske med henblik
på imødegåelsen af irregulær migration, men også ved at udforske potentielle fordele ved
brug af regulære migrationsveje. Det er formandskabets vurdering, at samarbejde, herunder
om opbygning af kapaciteter inden for grænsekontrol, er afgørende for håndteringen af irregu-
lær migration, bekæmpelsen af menneskesmugling samt andre former for alvorlig grænsekri-
minalitet. Formandskabet peger bl.a. på partnerskaber som et muligt løsningsforslag.
2. Beskyttelse af civile og svar på humanitære kriser
Formandskabet lægger op til, at dialogen skal fokusere på at håndtere konflikter og naturkata-
strofer, der kan resultere i ekstrem fattigdom og fordrivelse af sårbare personer.
3. Hybride trusler og cybersikkerhed
Formandskabet lægger også op til en dialog om de sikkerhedsmæssige udfordringer, der føl-
ger af den politiske situation i Nordafrika, og som kan medføre at sårbare personer udnyttes.
Endvidere vil dialogen berøre cybersikkerhed og risikoen for cyberangreb, der er fælles udfor-
dringer for EU og Nordafrika.
4. Styrkelse af retligt og politimæssigt samarbejde. Bekæmpelse af grænseoverskridende or-
ganiseret kriminalitet og terrorisme, herunder et styrket politisamarbejde
Formandskabet lægger op til, at dialogen kan skabe rammer for et styrket retligt og politimæs-
sigt samarbejde mellem EU og Nordafrika med mulighed for en styrket rolle for EU’s agentu-
rer såvel som vedrørende kapacitetsopbygning inden for grænseforvaltning, som er essentielt
for at kunne adressere menneskehandel, menneskesmugling og andre former for grænseover-
skridende kriminalitet.
5. Retsstatsprincipper og fundmentale rettigheder
Formandskabet understreger, at respekten for retsstatsprincipperne og de fundamentale ret-
tigheder, herunder databeskyttelse, forbliver et vigtigt element i EU's samarbejde med Nord-
afrika.
Det portugisiske formandskab foreslår at starte dialogen med et møde på ministerniveau i før-
ste halvdel af 2021.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side
9/10
Videokonference (retlige og indre anliggender) den 11.-12. marts 2021 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. videokonference RIA 11-12/3-21 (integrationsdelen)
2344767_0010.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger, men det forventes umiddelbart, at
der vil være generel opbakning til at iværksætte en EU-dialog med Nordafrika i overensstem-
melse med formandskabets forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for en EU-dialog med Nordafrika med henblik på at
styrke et bredt samarbejde, herunder om opbygning af lokal kapacitet inden for grænseforvalt-
ning for at bekæmpe den irregulære migration mod Europa. Derudover flugter forslaget med
regeringens ambition om at styrke de brede bilaterale relationer med de nordafrikanske lande.
Regeringen støtter formandskabets ambition om, at EU gennem et ligeværdigt partnerskab
skal opbygge de nordafrikanske landes kapacitet til i højere grad at håndtere irregulær migra-
tion, hvilket er i tråd med regeringens ambition om et retfærdigt og humant asylsystem.
Forslaget om på et senere tidspunkt at udvide dialogprocessernes geografiske omfang flugter
desuden godt med regeringens
”whole of migratory routes”-tilgang.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side
10/10