ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del Bilag 176
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - Bilag 176

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udbudsloven

, lov om indhentning af tilbud på

visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og lov om Klagenæv-

net for Udbud

(Styrke mulighederne for at udelukke virksomheder, som ikke overholder

reglerne, krav om anvendelse af personer under oplæring, oprettelse af en

enhed for pålidelighedsvurderinger, øget fleksibilitet for ordregiver i for-

bindelse med gennemførelsen af udbud)

§1

I udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015, som ændret ved lov nr.

204 af 5. marts 2019 og lov nr. 1251 af 30. november 2019, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

For tilbud afgivet i henhold til procedurer efter denne lov finder lov

om offentlighed i forvaltningen ikke anvendelse for andre tilbud og oplys-

ningerne herom end det vindende tilbud.

Stk. 2.

Undtaget fra stk. 1 er anmodning om aktindsigt, der er nødvendige

for at kunne varetage hensynet til effektiv kontrol.«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv

2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og

92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter (EØS-relevant tekst), EU-Tidende nr. L 335 af 20.

december 2007, s. 31.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter § 5 indsættes:

» § 5 b.

Regionale og kommunale ordregivere kan etablere samarbejder,

som et led i kontrollen med overholdelsen af kontraktuelle forpligtelser. Ved

samarbejder forstås der samarbejdsaftaler som er omfattet af § 15«.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Uanset stk. 1 kan en ordregiver tildele en delkontrakt uden at følge

reglerne i afsnit II eller III, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den anslåede værdi eksklusiv moms af den pågældende delkontrakt er

under 596.408 kr. eksklusiv moms for varer og tjenesteydelser eller under

7.455.100 kr. eksklusiv moms for bygge- og anlægsarbejder, jf. dog § 9 og

2) den samlede værdi af delkontrakter, der tildeles uden anvendelse af afsnit

II eller III ikke overstiger 20 pct. af den samlede værdi af alle delkontrakter,

som det påtænkte arbejde, det påtænkte køb af ensartede varer eller den på-

tænkte levering af tjenesteydelser er opdelt i.«.

§ 25, stk. 1,

indsættes efter »bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser

eller varer,«: »der er omfattet af lovens afsnit II eller III«.

§ 25, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »andre tjenesteydelser« til: »tjenesteydelser

omfattet af lovens afsnit II«.

§ 26, stk. 1,

ændres »der er omfattet af loven, og ydelser, der ikke er

omfattet af loven« til: »der er omfattet af lovens afsnit II eller III, og ydelser,

der ikke er omfattet af lovens afsnit II og III«.

§ 26, stk. 3,

ændres »finder denne lov anvendelse« til: »finder lovens

afsnit II eller III«, »der er omfattet af loven« til: »der er omfattet af lovens

afsnit II eller III« og »der ikke er omfattet af loven« ændres til: »der ikke er

omfattet af lovens afsnit II eller III«.

§ 26,

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder også anvendelse vedrørende en kontrakt, der både

omfatter ydelser omfattet af lovens afsnit IV, og ydelser omfattet af lovens

afsnit V, dog således at når en del af kontrakten har en klar grænseoverskri-

dende interesse, finder lovens afsnit IV anvendelse for hele kontrakten, når

der tildeles en samlet kontrakt. For en kontrakt der både og udelukkende

omfatter ydelser omfattet af lovens afsnit IV eller afsnit V og ydelser om-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

fattet af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støt-

tede kontrakter, finder § 25, stk. 1, anvendelse, dog således at afsnit IV fin-

der anvendelse for den samlede kontrakt, uanset værdien af de dele, der er

omfattet af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

støttede kontrakter, når den blandede kontrakt indeholder ydelser omfattet

af afsnit IV og kontrakten objektivt kan adskilles. Derudover vil lov om ind-

hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter finde

anvendelse, for den samlede kontrakt, uanset værdien af de dele, der er om-

fattet af lovens afsnit V, når den blandede kontrakt indeholder ydelser om-

fattet af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støt-

tede kontrakter og kontrakten objektivt kan adskilles. «.

§ 61, stk. 1, nr. 1, litra c),

§ 67, stk. 1, nr. 1, litra c),

indsættes efter

»finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed«: », herunder et behov

for tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder,«.

10.

§ 61, stk. 4,

§ 67, stk. 4,

ændres »når alle tilbudsgiverne« til: »når

proceduren omfatter alle de tilbudsgivere, og kun dem, der«.

11.

§ 61, stk. 4,

og i

§ 67, stk. 4,

udgår »hvis de alle«.

12.

§ 66, stk. 1,

indsættes efter »det indledende tilbud«: »eller ordregiveren

har valgt at udvælge tilbudsgivere til forhandling på baggrund af det indle-

dende tilbud«.

13.

§ 70, stk. 2,

§ 72, stk. 3,

udgår », herunder mindstekrav og kriterier

for tildeling«.

14.

§ 100, stk. 3,

ændres »jf. § 162« til: »jf. §§ 161-165«.

15.

§ 106, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »jf. § 152« til: »jf. § 151, stk. 2«.

16.

Efter § 134 indsættes efter overskriften før § 135:

»§

134 a.

En ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra del-

tagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er etable-

ret i et land, der er optaget på den gældende EU-liste over ikkesamarbejds-

villige skattejurisdiktioner og ikke har

tiltrådt WTO’s Government Procu-

rement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at

åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det på-

gældende land.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

§ 135, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på situationer omfattet af

stk. 1.«

17.

§ 136, stk. 1, nr. 2,

ændres »foranstaltninger eller« til: »foranstaltnin-

ger,«.

18.

§ 136, stk. 1, nr. 3,

ændres »udvælgelsen i § 145.« til: »udvælgelsen i

§ 145 eller«.

19.

§ 136, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

»4) ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv

har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbuds-

giverens integritet.«

20.

§ 137, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

21.

§ 138, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til

vurdering af en økonomisk aktørs dokumentation af pålidelighed skal

ordregiveren indhente vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen.«.

22.

§ 138, stk. 6,

ændres »4 år« til: »5 år«.

23.

§ 138, stk. 7,

ændres »2 år« til: »3 år«.

24.

§ 145, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Såfremt en ordregiver anvender omsætning som udvælgelseskriterium, må

ordregiveren ikke lægge vægt på den del af en ansøgers omsætning pr. år,

som er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. Undtagelsen

i § 142, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, når ordregiver anvender om-

sætning som udvælgelseskriterium.«.

25.

§ 152,

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ansøgere og tilbudsgivere, der er optaget på en officiel liste over

godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, kan for hver kontrakt forelægge

ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndig-

hed. Dette certifikat træder i stedet for dokumentationen, der er nævnt i §§

153-155, § 157 og § 158. Certifikater for optagelse på andre medlemssta-

ters officielle lister over godkendte økonomiske aktører kan kun accepteres

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i den medlemsstat, som fører

den officielle liste.«.

26.

§ 152,

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr til betaling for serviceattester.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for gebyrets størrelse.«.

27.

§ 171, stk. 4, 2. pkt.,

ændres: »Beslutningerne skal være ledsaget af

følgende begrundelser« til: »Bortset fra ved tildeling af kontrakt på bag-

grund af et dynamisk indkøbssystem, skal beslutningerne være ledsaget af

følgende begrundelser«.

28.

§ 171,

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Ved beslutning om tildeling af kontrakt efter stk. 1, nr. 3, på bag-

grund af et dynamisk indkøbssystem, angiver en ordregiver, efter anmod-

ning fra en berørt tilbudsgiver, begrundelserne i stk. 4, nr. 1 og 2. En berørt

tilbudsgiver skal modtage begrundelserne senest 15 dage efter, at ordregi-

veren har modtaget anmodningen herom.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

29.

§ 176,

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Ordregivere skal, under overholdelse af betingelserne i stk. 1, ind-

føre krav i kontrakten om anvendelse af personer under oplæring ved gen-

nemførelsen af de offentlige kontrakter, der er omfattet af bekendtgørelsen

udstedt i medfør af stk. 4. «

30.

§ 176,

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Pligten i stk. 2 finder ikke anvendelse, når anvendelsen af personer

under oplæring

vil medføre en sikkerhedsrisiko,

ikke egner sig til gennemførelse af den konkrete kontrakt eller

strider imod anden lovgivning.

31.

§ 176,

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Erhvervsministeren fastsætter ved bekendtgørelse, hvilke kontrak-

ter, der er omfattet af stk. 2«

32.

§ 185, stk. 1, nr. 2,

udgår »eller«.

33.

§ 185, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

»3) leverandøren i løbet af kontraktens eller rammeaftalens løbetid bliver

omfattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137 og ikke på tilstrække-

lig vis kan dokumentere sin pålidelighed i medfør af § 138, eller «

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

34.

I §

194, stk. 1,

indsættes efter »i medfør af denne lov«: », samt regler for

hvordan elektroniske udbud skal gennemføres, herunder regler om brug af

en bestemt platform til afgivelse af tilbud«.

§2

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni

2016, foretages følgende ændring:

35.

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Efter påstand fra klageren pålægger Klagenævnet for Udbud ordre-

giver en økonomisk sanktion på 1 pct. af værdien af den udbudte kontrakt

eller rammeaftale, dog maksimalt 100.000 kr., for overtrædelser af udbuds-

lovens § 49, stk. 2, ved i udbudsmaterialet ikke at have angivet en baggrund

for, at ordregiver ikke har udbudt en samlet kontrakt eller rammeaftale i

særskilte delkontrakter.«.

§3

I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-

trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 med senere æn-

dringer, foretages følgende ændring:

36.

»Overskriften før § 7 affattes således:

»Oplæringskrav«.

37.

§ 7

affattes således:

»Ordregivere skal indføre krav i kontrakten, om anvendelse af personer un-

der oplæring ved gennemførelsen af de offentlige kontrakter, når følgende

krav er opfyldt:

1) Den offentlige bygge- og anlægskontrakt udføres i Danmark.

2) Den offentlige bygge- og anlægskontrakt har en varighed på minimum 6

måneder fra kontraktunderskrivelse til levering.

3) Den offentlige bygge- og anlægskontrakt har en kontraktværdi på mini-

mum 5 mio. kr.«

38.

§ 7, stk. 2

affattes således:

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

»Stk.

Pligten i stk. 1 finder ikke anvendelse, når anvendelsen af personer

under oplæring

vil medføre en sikkerhedsrisiko,

ikke egner sig til gennemførelse af den konkrete kontrakt eller

strider imod anden lovgivning.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på udbud, hvor udbudsbekendtgørelsen

i henhold til udbudslovens § 128 er offentliggjort inden den 1. juli 2022. For

sådanne udbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Lovforslagets § 1, nr. 21 træder i kraft den 1. januar 2023. De hidtil

gældende regler finder anvendelse for udbud, hvor udbudsbekendtgørelsen

i henhold til udbudslovens § 128 er offentliggjort inden den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrke muligheden for at udelukke virksomheder, som ikke overholder

reglerne

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Krav om anvendelse af personer under oplæring

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Lavere transaktionsomkostninger ved offentlige udbud ved oprettelse

af en enhed for pålidelighedsvurderinger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

2.4. Mere fleksibilitet for ordregiver i forbindelse med gennemførelsen af

udbud

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at følge op på de initiativer, som regeringen lan-

cerede i forbindelse med Danmark Kan Mere I. Lovforslaget adresserer her-

med blandt andet de udfordringer, der er identificeret i evalueringen af ud-

budsloven samt en række øvrige udfordringer på udbudsområdet af generel

samfundsmæssig karakter.

Det blev i forbindelse med udbudslovens behandling i Folketinget i 2015

besluttet, at loven skulle evalueres, når reglerne har haft effekt i en vis peri-

ode. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor foretaget en faglig eva-

luering af udbudsloven i 2019 og 2020. Evalueringen er gennemført i tæt

dialog med interessenterne på udbudsområdet bl.a. for at sætte fokus på de

praktiske erfaringer med udbudsloven siden lovens implementering.

Det drejer sig om situationer, hvor det er blevet tydeligt, at samfundskon-

trakten er udfordret. Det gælder fx i udbud, hvor der er deltagere, som er

dømt for bestikkelse af offentligt ansatte eller har valgt at operere fra skat-

telylande. Det skal loven give bedre mulighed for at dæmme op for.

Den offentlige efterspørgsel skal også i højere grad være med til at sikre, at

Danmark også i fremtiden har adgang til højtkvalificeret arbejdskraft.

Regeringen ønsker således, at udbudsloven i højere grad understøtter de

samfundshensyn, som er centrale for udviklingen af velfærdssamfundet.

De tekniske elementer i loven følger af den gennemførte evaluering af ud-

budsloven. Evalueringen har sammenfattende vist, at den danske udbudslov

i overvejende grad er velfungerende. Interessenterne på udbudsområdet er

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

blevet inddraget bl.a. for at sætte fokus på de praktiske erfaringer med ud-

budsloven siden lovens implementering. Interessenterne har i denne forbin-

delse tilkendegivet, at udbudsloven har bidraget betydeligt til at fremme

overblikket og forståelsen af udbudsreglerne sammenlignet med situationen,

før udbudsloven trådte i kraft, hvor udbudsdirektivet

var direkte implemen-

teret via en bekendtgørelse. Endvidere hilses det velkomment af interessen-

terne, at der med udbudsloven blev introduceret bedre muligheder for at be-

nytte fleksible procedurer, at små indkøb blev gjort nemmere, da annonce-

ringspligten for disse indkøb blev fjernet, og at det blev tydeliggjort, at der

er vide rammer for dialog med markedet, inden udbuddet påbegyndes.

Evalueringen viste dog også, at der på visse områder er mulighed for at for-

bedre reglerne bl.a. med hensyn til at sikre øget fleksibilitet, mere klare reg-

ler og lavere transaktionsomkostninger. På den baggrund indeholder lov-

forslaget flere justeringer af udbudsloven, tilbudsloven samt klagenævnslo-

ven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrke muligheden for at udelukke virksomheder, som ikke over-

holder reglerne

2.1.1. Gældende ret

De nuværende udelukkelsesgrunde er angivet i udbudslovens §§ 135-137.

Det fremgår af udbudslovens § 138, stk. 6, at ordregiveren skal udelukke en

ansøger eller en tilbudsgiver fra at deltage i udbudsprocedurer i 4 år fra da-

toen for endelig dom eller vedtaget bødeforlæg for handlinger omfattet af

udbudslovens obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1. Der forelig-

ger en endelig dom, når en dom ikke længere kan ankes. Udbudslovens §

138, stk. 6 medfører derfor, at ordregiveren ikke kan udelukke ansøgeren

eller tilbudsgiveren fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis der er gået

mere end 4 år fra datoen for endelig dom eller vedtagne bødeforlæg vedrø-

rende de i § 135, stk. 1, anførte handlinger.

Det fremgår af udbudslovens § 138, stk. 7, at ordregiveren ikke kan ude-

lukke ansøgeren eller tilbudsgiveren fra deltagelse i en udbudsprocedure,

hvis der er gået mere end 2 år fra den relevante hændelse eller handling, der

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige

udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014,

nr. L 94, side 65.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

har medført, at ansøgeren eller tilbudsgiveren omfattes af de udelukkelses-

grunde, der findes i udbudslovens § 136, nr. 3, og § 137, stk. 1, nr. 1-6.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at ansøgere eller tilbudsgivere, der

kan dokumentere deres pålidelighed i henhold til § 138, stk. 1-3, ikke kan

udelukkes. Herved kan ordregiveren ikke udelukke en ansøger eller en til-

budsgiver, der har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren

eller tilbudsgiveren er pålidelig.

Det fremgår af udbudslovens § 185, stk. 1, at ordregiveren kan bringe en

offentlig kontrakt til ophør i tre forskellige situationer:

Den offentlige kontrakt har været underlagt en ændring af grund-

læggende elementer, der ville have krævet en ny udbudsprocedure,

Hvis leverandøren var omfattet af en udelukkelsesgrund på tids-

punktet for tildelingen af kontrakten, hvorefter leverandøren skulle

have været udelukket fra udbudsproceduren, eller

Når det viser sig, at kontrakten ikke skulle have været tildelt leve-

randøren på grund af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i

henhold til traktaterne og direktivet, der er fastslået af EU-Domsto-

len i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at de virksomheder, som konkurrerer om de offentlige kon-

trakter behandles fair og lige. Derfor ønsker regeringen at stramme op på

reglerne for udelukkelse.

På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at der er behov for at for-

længe perioderne for virksomheders udelukkelse fra deltagelsen i konkur-

rencen om offentlige kontrakter og at indføre en klar hjemmel til at bringe

offentlige kontrakter til ophør, når leverandøren i kontraktens løbetid bliver

omfattet af en udelukkelsesgrund. Endvidere er det ministeriets vurdering,

at der er behov for at kunne udelukke en virksomhed fra deltagelse i en ud-

budsprocedure, hvis virksomheden er etableret i et land, der er optaget på

den gældende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den foreslåede bestemmelse i udbudslovens § 134 a, at ordre-

givere skal udelukke en virksomhed fra deltagelse i en udbudsprocedure,

hvis virksomheden er etableret i et land, der er optaget på den gældende EU-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt

WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler,

der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for til-

budsgivere etableret i det pågældende land.

Den forventede virkning af forslaget er, at virksomheder omfattet af den

gældende EU-liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner ikke vil

have mulighed for at vinde offentlige kontrakter fra ordregivere omfattet af

udbudsloven.

Det følger af den foreslåede ændring af § 138, stk. 6, i udbudsloven, at ude-

lukkelsesperioden for ansøgere og tilbudsgivere, der er omfattet af § 135,

stk. 1, forlænges fra 4 år til 5 år.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ordregivere ikke kan tildele offent-

lige kontrakter til en tilbudsgiver, der er omfattet af § 135, stk. 1, i 5 år fra

datoen for endelig dom eller vedtaget bødeforlæg, såfremt tilbudsgiver eller

ansøger ikke har dokumenteret sin pålidelighed.

Det følger af den foreslåede ændring af § 138, stk. 7, i udbudsloven, at ude-

lukkelsesperioden for ansøgere og tilbudsgivere, der er omfattet af § 136,

nr. 3, og § 137, stk. 1, nr. 1-6, forlænges fra 2 år til 3 år. Den foreslåede

ændring vil medføre, at ordregivere ikke kan tildele offentlige kontrakter til

en tilbudsgiver, der er omfattet af § 136, nr. 3, og § 137, stk. 1, nr. 1-6, i 3

år fra den relevante hændelse eller handling vedrørende de i § 136, nr. 3, og

§ 137, stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde.

Endelig foreslås det at udvide anvendelsesområdet for § 185, stk. 1, således

at en ordregiver kan bringe en kontrakt eller rammeaftale til ophør, når le-

verandøren i løbet af kontraktens eller rammeaftalens løbetid bliver omfattet

af en af udbudslovens udelukkelsesgrunde og ikke på tilstrækkelig vis kan

dokumentere sin pålidelighed i medfør af § 138.

For en nærmere gennemgang af den foreslåede ordning henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 15, 23, 24, 32 og 33 samt bemærkningerne hertil.

2.2. Krav om anvendelse af personer under oplæring

2.2.1. Gældende ret

I henhold til den gældende bestemmelse i udbudslovens § 176, kan ordregi-

vere i medfør heraf fastsætte særlige betingelser for gennemførelsen af en

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

offentlig kontrakt. Betingelserne skal være forbundet med kontraktens gen-

stand, jf. § 163, og skal anføres i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige

udbudsmateriale. Herudover skal eventuelle særlige betingelser i kontrak-

ten, som alle andre betingelser i et udbud af offentlige kontrakter, være i

overensstemmelse med principperne i udbudslovens § 2 samt EU-retten i

øvrigt.

Det fremgår blandt andet af § 176, at de særlige betingelser for gennemfø-

relsen af den offentlige kontrakt kan omfatte miljømæssige, sociale eller be-

skæftigelsesrelaterede hensyn. I henhold til den gældende bestemmelse vur-

derer ordregivere selv, om de ønsker at indføre særlige betingelser for gen-

nemførelsen af en offentlig kontrakt eller ej.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Når den offentlige sektor køber ind hos private virksomheder, har begge

parter et ansvar for at sikre, at arbejdskraften også fremover besidder de rette

kompetencer og færdigheder. Regeringen ønsker at understøtte uddannelse

af fremtidens arbejdskraft. Ved at forpligte ordregivere til at indføre krav

om anvendelse af personer under oplæring i relevante offentlige kontrakter

er det målet at skabe flere sådanne lærepladser. Dermed kan kravet være

med til at understøtte, at flere virksomheder anvender lærlinge i forbindelse

med opgaveudførelsen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den foreslåede ordning i lovforslagets § 1, nr. 29 og 30, at der

indsættes et nyt stykke, der bliver stk. 2, hvorefter ordregivere ved gennem-

førelsen af relevante offentlige kontrakter, der er nærmere defineret i en be-

kendtgørelse, skal indføre krav i kontrakten om anvendelse af personer un-

der oplæring ved gennemførelsen af de relevante offentlige kontrakter. An-

vendelse af lærlinge er et eksempel på, hvordan et krav om oplæring kan

opfyldes.

Det indebærer, at ordregivere under de nævnte omstændigheder i de offent-

lige kontrakter, der er omfattet af bestemmelsen, forpligtes til at indføre sær-

lige betingelser i kontrakten, der forpligter kontraktparten til at anvende per-

soner under oplæring ved gennemførelsen af kontrakten.

Med personer under oplæring menes personer, der opererer under kontrakt-

partens opsyn med henblik på, at personen opnår den nødvendige faglighed

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstæn-

digt. Det er imidlertid ikke et krav, at personen færdiggør sin oplæring i

løbet af den pågældende offentlige kontrakt.

Den foreslåede bestemmelse forventes at medføre, at flere offentlige kon-

trakter end tilfældet er i dag, vil indeholde krav om anvendelse af personer

under oplæring ved gennemførelsen af relevante offentlige kontrakter.

For en nærmere gennemgang af den foreslåede ordning henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 29 og 30 og § 3, nr. 37, samt bemærkningerne hertil.

I lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-

trakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 indføres den fo-

reslåede ordning ved, at det nuværende indhold af lovens § 7 erstattes. Der-

med ophæves det utidssvarende krav om mulighed for fysisk tilstedeværelse

under åbning af tilbud i forbindelse med en licitation.

2.3. Lavere transaktionsomkostninger ved offentlige udbud ved opret-

telse af en enhed for pålidelighedsvurderinger

2.3.1. Gældende ret

I henhold til udbudslovens § 138, stk. 1, kan ansøgere og tilbudsgivere, der

er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde i §§ 135-137, forelægge do-

kumentation, der viser, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal anses for påli-

delig. Kan ansøgeren eller tilbudsgivere dokumentere sin pålidelighed, kan

ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke udelukkes.

I henhold til udbudslovens § 138, stk. 1, beror det på en konkret vurdering

fra en ordregiver, om en ansøger eller tilbudsgiver på tilstrækkelig vis har

dokumenteret dennes pålidelighed. Det er således den pågældende ordregi-

ver, der skal foretage en vurdering af den pågældende dokumentation.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Når den offentlige sektor køber ind, er det vigtigt, at det sker på den mest

hensigtsmæssige måde, hvor der indkøbes de bedste produkter og tjeneste-

ydelser med de laveste omkostninger til følge. Dette både til gavn for de

offentlige myndigheder, men også de virksomheder, som ønsker at byde på

opgaverne.

Regeringen har i forbindelse med udspillet Danmark Kan Mere I lanceret en

række forslag, der skal styrke samfundskontrakten, så det understøttes, at de

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

offentlige ordregivere kun handler med ordentlige og ansvarlige virksom-

heder. Forslagene følger op på anbefalingerne fra

arbejdsgruppen om even-

tuelle regelændringer på baggrund af Atea-sagen.

Det følger heraf, at der

oprettes en enhed, der får til opgave at vurdere virksomheders pålidelighed

i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbudsprocedurer for alle or-

dregivere. Etablering af enheden vil medføre, at vurderingen af pålidelighed

vil blive foretaget på et ensartet grundlag, og at ressourcerne til vurderingen

af pålidelighed anvendes mere effektivt, da det fremover kun er enheden,

der foretager vurderingen, modsat i dag, hvor det er den enkelte ordregiver,

der skal foretage vurderingen i hvert udbud.

Det er således regeringens vurdering, at det vil være mere effektivt for de

enkelte ordregivende myndigheder og tilbudsgivere i forhold til både tid,

økonomi og ressourcer. Samtidig vil det blive sikret, at de, der foretager en

pålidelighedsvurdering, altid vil have den fornødne viden, erfaring og res-

sourceadgang. Herved vil oprettelsen af en enhed, som skal foretage vurde-

ringen af en ansøgers eller tilbudsgivers pålidelighed på trods af at være

omfattet af en udelukkelsesgrund, sikre større retssikkerhed.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de samme effekter i stor grad vil

kunne opnås ved at indføre en ordning, hvor ordregiverne forpligtes til at

indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

som dog alene er vejledende, således at ordregiverne bevarer muligheden

for at foretage sit eget skøn ved vurderingen af en virksomheds dokumenta-

tion af pålidelighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i en vejledende

udtalelse tage stilling til, om kriterierne for virksomhedens dokumentation

af pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138 er opfyldt eller ej. Ordre-

giverne modtager således en fuld vurdering af den indsendte dokumentation

af pålidelighed, som ordregiverne kan vælge at lægge til grund for deres

egen vurdering af pålidelighed eller ej.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den foreslåede ændring af § 138, stk. 1, at ordregiveren skal

indhente vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

vurdering af en økonomisk aktørs dokumentation af pålidelighed. Det inde-

bærer pligt for ordregiver til at indsende oplysninger til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen om baggrunden for udelukkelse af den pågældende an-

søger eller tilbudsgiver, samt den dokumentation som virksomheden har til-

sendt ordregiveren med henblik på dokumentation af pålidelighed i medfør

af udbudslovens § 138. Herudover indebærer det pligt til at afvente en vej-

ledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt den

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

indsendte dokumentation af pålidelighed vurderes tilstrækkelig i henhold til

udbudslovens § 138, stk. 3. Ordregiveren kan vælge at lægge den vejledende

udtalelse til grund ved vurderingen af, om virksomheden skal udelukkes el-

ler ej. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse alene er vejle-

dende, er ordregiveren derimod ikke forpligtet til at følge denne.

For en nærmere gennemgang af ordningen henvises til lovforslagets § 1, nr.

21, og bemærkningerne hertil.

2.4. Mere fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af udbud

2.4.1. Gældende ret

Udbudslovens afsnit II regulerer, hvilke procedurer en ordregiver skal over-

holde ved indgåelse af offentlige kontrakter over en vis værdi. Ordregivere

kan altid vælge at anvende procedureformerne offentligt eller begrænset ud-

bud, hvorimod de mere dialogbaserede procedureformer udbud med for-

handling og konkurrencepræget dialog kræver opfyldelsen af visse kriterier.

Udbudslovens § 61, stk. 1, indeholder således en udtømmende opregning af

de tilfælde, hvor ordregiveren har mulighed for at anvende udbudsprocedu-

ren udbud med forhandling. I henhold til betragtning 42 i udbudsdirektivet

bør ordregivere kunne anvende udbud med forhandling eller konkurrence-

præget dialog i situationer, hvor et offentligt eller begrænset udbud uden

forhandling ikke med sandsynlighed vil føre til et tilfredsstillende resultat.

Procedurerne udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog kan fx

anvendes, når der kræves en tilpasning af allerede tilgængelige løsninger,

designindsats eller i forbindelse med komplekse indkøb såsom avancerede

produkter, intellektuelle tjenesteydelser, herunder visse former for konsu-

lent-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, eller it-projekter. Det fremgår af

den gældende udbudslov, at ordregiveren kan anvende udbud med forhand-

ling og konkurrencepræget dialog, hvis kontrakten på grund af særlige om-

stændigheder ikke kan tildeles uden forudgående forhandling. De særlige

omstændigheder knytter sig til kontraktens art, kompleksitet eller de retlige

og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed.

En anden mulighed for ordregiveres anvendelse af udbudsprocedurerne ud-

bud med forhandling eller konkurrencepræget dialog er i de situationer, hvor

der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud kun afgives ikke-

forskriftsmæssige eller uantagelige tilbud. Ordregiveren kan overgå til ud-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

bud med forhandling eller konkurrencepræget dialog uden fornyet offent-

liggørelse af en udbudsbekendtgørelse, når alle tilbudsgiverne under det for-

udgående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet tilbud i overens-

stemmelse med udbudsprocedurens formelle krav, og hvis de alle opfylder

kravene i udbudslovens § 159, stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3.

Når et udbud er mislykket, fordi ingen tilbudsgivere har afgivet et antageligt

tilbud, vil en ordregiver ofte ønske at overgå til en fleksibel udbudsproce-

dure, som giver mulighed for dialog mellem tilbudsgiverne og ordregiverne.

Det vil give tilbudsgiverne mulighed for at justere og forbedre deres tilbud.

I udbudsloven er der kun mulighed for at overgå til en procedure, som tilla-

der forhandling/dialog uden offentliggørelse af en ny udbudsbekendtgø-

relse, hvis samtlige tilbudsgivere i det foregående mislykkede udbud har af-

givet tilbud i overensstemmelse med de formelle krav og opfylder kravene

til udelukkelse og egnethed.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor bare en af tilbudsgiverne ikke lever op til

disse krav, kan ordregiver først iværksætte forhandlingsfasen efter offent-

liggørelse af en ny udbudsbekendtgørelse. En ny udbudsbekendtgørelse in-

debærer, at alle kan ansøge om deltagelse, og der skal som minimum være

en 30 dages ansøgningsfrist og derefter en minimumsfrist for afgivelse af

indledende tilbud på 25 dage, før forhandlinger med de deltagende virksom-

heder kan påbegyndes.

Ved gennemførelsen af procedureformen konkurrencepræget dialog inde-

holder udbudslovens § 70, stk. 2, og § 72, stk. 3, forbud mod at ændre grund-

læggende elementer i udbuddet, herunder mindstekrav og kriterier for tilde-

ling.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Evalueringen af udbudsloven har vist, at udbudsloven i dag er mere restrik-

tiv end udbudsdirektivet i forbindelse med mislykkede udbud, idet der er en

mere begrænset adgang til de fleksible udbudsprocedurer uden offentliggø-

relse af en ny udbudsbekendtgørelse i udbudsloven. Det reducerer ordregi-

vernes fleksibilitet og påfører unødvendige transaktionsomkostninger for

ordregivere, som skal bruge ressourcer på at offentliggøre en ny udbudsbe-

kendtgørelse og afholde en ny udvælgelsesrunde, såvel som for tilbudsgi-

verne, der skal bruge ressourcer på at forberede og afgive nyt tilbud.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at udbudsloven bør ændres så-

ledes, at der efter et mislykket udbud uden antagelige tilbud, gives mulighed

for at overgå til udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, hvis

proceduren alene omfatter de tilbudsgivere, som i det foregående mislyk-

kede udbud har afgivet tilbud i overensstemmelse med de formelle krav og

opfylder kravene til udelukkelse og egnethed.

Ændringen vil medføre større fleksibilitet for ordregivere, der får bedre mu-

ligheder for at gå direkte i forhandling med relevante tilbudsgivere i tilfælde

af et mislykket udbud. Løsningen kan ligeledes resultere i lavere transakti-

onsomkostninger, da ordregivere ikke er forpligtet til at offentliggøre en ny

udbudsbekendtgørelse og afholde en ny udvælgelsesrunde.

Herudover har flere høringsparter i forbindelse med evalueringen af udbuds-

loven givet udtryk for, at det ud fra de gældende bestemmelsers formulering,

er uklart for ordregivere, i hvilke konkrete tilfælde disse fleksible udbuds-

former kan anvendes. Dette særligt i de tilfælde, hvor det ikke er komplek-

siteten i den anskaffede vare eller ydelse i sig selv, men de omkringliggende

forhold, der gør den samlede anskaffelsesproces så kompleks, at der kan

være et ønske om adgang til dialog og forhandling i udbudsfasen. Dette kan

fx opstå i forbindelse med udbud af særligt brede sortimenter af standardva-

rer og

–ydelser.

Denne uklarhed kan have ført til en vis tilbageholdenhed for at anvende de

fleksible udbudsprocedurer og dermed en reduktion af de gevinster, som en

anvendelse af procedurerne kan medføre i form af eksempelvis bedre tilbud

og færre aflyste udbud. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at dette kan

imødekommes ved at ændre udbudsloven, således at adgangen til at benytte

udbudsprocedurerne udbud med forhandling eller konkurrencepræget dia-

log gøres mere klar. Herudover er det Erhvervsministeriets vurdering, at

fjernelsen af forbuddet imod ændring af mindstekrav i forbindelse med kon-

kurrencepræget dialog kan indebære en vis fleksibilitet ved gennemførelsen

af denne form for udbudsprocedure.

Erhvervsministeriet forventer, at den foreslåede ændring vil skabe større

klarhed om, hvornår de fleksible udbudsprocedurer kan anvendes. Det kan

medføre en større brug af de fleksible udbudsprocedurer udbud med for-

handling og konkurrencepræget dialog.

2.4.3. Den foreslåede ordning

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det at tydeliggøre, at hensynet til muligheden for

tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder kan være et

element i vurderingen af, hvorvidt kontrakter på grund af særlige omstæn-

digheder ikke kan tildeles uden forudgående forhandling. Eksempelvis vil

særligt komplekse kontraktvilkår om ansvar og risici tilknyttet leverancen i

henhold til kontrakten være relevante hensyn, som gør, at forudgående for-

handlinger kan give tilbudsgiverne mulighed for at tilpasse tilbuddene til de

særlige omstændigheder. Dermed kan der være tale om omstændigheder,

der indebærer, at kontrakten ikke kan tildeles uden forudgående forhand-

ling.

Det tydeliggøres med lovforslaget, at tilbudsgivernes behov for tilpasninger

af deres tilbud kan indgå som et element i ordregivers vurdering af, hvorvidt

et udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed vil føre til et tilfredsstil-

lende resultat. Udbud af standardbygninger, standardtjenesteydelser eller

–

varer giver generelt ikke ordregivere adgang til at anvende udbud med for-

handling eller konkurrencepræget dialog. Dog kan der være særlige om-

stændigheder forbundet med disse kontrakter, således at konkurrencepræget

dialog eller udbud med forhandling alligevel kan anvendes.

I den forbindelse vil hensynet til tilbudsgivernes mulighed for at tilpasse

tilbuddet kunne inddrages som et af elementerne i vurderingen, når det skal

konstateres, hvorvidt kontrakten indeholder særlige omstændigheder, der

medfører, at kontrakten ikke kan tildeles uden forudgående forhandling i

henhold til betingelsen i § 61, stk. 1, nr. 1, litra c), og i § 67, stk. 1, nr. 1,

litra c).

Det følger herudover af de foreslåede ændringer af § 61, stk. 4, og i § 67,

stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, at en ordregiver kan overgå fra et

forudgående offentligt eller begrænset udbud til udbud med forhandling el-

ler konkurrencepræget dialog uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgø-

relse, når proceduren omfatter de tilbudsgivere, der har afgivet tilbud i over-

ensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav, når proceduren om-

fatter alle de tilbudsgivere, og kun dem, der opfylder kravene i § 159, stk. 2,

2. pkt., nr. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordregivere kan overgå til ud-

bud med forhandling eller konkurrencepræget dialog uden fornyet offent-

liggørelse af en udbudsbekendtgørelse i flere situationer end tidligere. Or-

dregivere kan med ændringen overgå til udbud med forhandling eller kon-

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

kurrencepræget dialog uden fornyet offentliggørelse af en udbudsbekendt-

gørelse, selvom der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud har

været tilbudsgivere, der ikke havde afgivet tilbud i overensstemmelse med

udbudsprocedurens formelle krav, eller ikke har opfyldt kravene i § 159,

stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3.

Når ordregiveren overgår til udbud med forhandling eller konkurrencepræ-

get dialog, skal alle tilbudsgivere, der har afgivet ikkeforskriftsmæssige el-

ler uacceptable tilbud, jf. § 61, stk. 2 og 3, og § 67, stk. 2 og 3, medtages,

når de samtidig har afgivet tilbud i overensstemmelse med udbudsprocedu-

rens formelle krav, og hvis de alle opfylder kravene i § 159, stk. 2, 2. pkt.,

nr. 1-3.

Det følger samtidig af de foreslåede ændringer af § 70, stk. 2, og i § 72, stk.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, at dialogen i konkurrencepræget dialog kan

vedrøre alle aspekter af udbuddet, men ikke må medføre ændringer i grund-

læggende elementer.

Formålet med de foreslåede ændringer er at tydeliggøre forskellen mellem

konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling, således at ordregivere

har et bedre grundlag for at identificere, hvilken udbudsform der vil være

hensigtsmæssig i forhold til opfyldelsen af et konkret behov.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 12, kan medføre, at der

kan være situationer, hvor de foreslåede ændringer kan øge fleksibiliteten

ved gennemførelsen af konkurrencepræget dialog, som følge af ophævelsen

af det generelle forbud mod ændringer af mindstekrav og kriterier for tilde-

ling.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget indeholder en række forslag, som vurderes at have økonomiske

konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Besparelserne udspringer pri-

mært fra pligten til at indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen vedrørende vurdering af dokumentation af pålidelighed

og fra brug af en bestemt elektronisk platform til afgivelse af tilbud.

Enheden for pålidelighedsvurderingers arbejde ventes at medføre statslige

besparelser på anslået 2,8 mio. kr. i perioden 2023-2026. Samtidig ventes

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

enheden for pålidelighedsvurderingers arbejde at kunne medføre besparel-

ser hos kommuner og regioner for omkring 5,7 mio. kr. i samme periode.

Enheden for pålidelighedsvurderinger vurderes at kræve 6,4 statslige års-

værk og ventes dermed at føre til statslige merudgifter for 23,8 mio. kr. i

perioden 2023-2026.

Brug af en bestemt elektronisk platform til afgivelse af tilbud forventes ud

fra et forsigtighedshensyn at føre til besparelser hos stat, region og kom-

mune på mindst 5,8 mio. kr. om året, når platformen er fuldt implementeret.

En bestemt elektronisk platform vil samtidig gøre det lettere for virksomhe-

der at finde, tilgår og byde på relevante udbud. Der forventes at være udvik-

lings- og driftsomkostninger for omkring 170 mio. kr. i perioden 2022-2032.

Omkostninger til krav om oplæring antages med stor usikkerhed at være 24

mio. kr. om året. Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed, da der

allerede i dag anvendes oplæringskrav i form af eksempelvis lærlingeklau-

suler i offentlige kontrakter.

Et af formålene bag lovforslaget er at skabe større klarhed om de gældende

regler i udbudsloven. Lovforslaget vurderes i den henseende at følge det

første princip for digitaliseringsklar lovgivning om enkle og klare regler, da

lovforslaget vil sikre en mere ensartet administration. Endvidere anvendes

samme begreber igennem hele lovforslaget, hvilket vurderes at understøtte

det fjerde princip om blandt andet anvendelsen af ensartede begreber.

Lovforslaget vurderes samlet set at være i overensstemmelse med princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

[Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet udestår.]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

7. Forholdet til EU-retten

Udbudsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65). Fristen for

gennemførelse af direktivet udløb den 18. april 2016.

Når der er tale om kontrakter om indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer

eller tjenesteydelser, som har en værdi, der ligger under EU’s tærskelvær-

dier, men som har en klar grænseoverskridende interesse, gælder reglerne i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om blandt andet fri

bevægelighed m.v. og de traktatfæstede principper om ligebehandling og

gennemsigtighed, forbud mod diskrimination og om proportionalitet m.v.

Lov om Klagenævnet for Udbud er en implementering af ”Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring

af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring

af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offent-

lige kontrakter”, offentliggjort i EU-Tidende

2007, nr. L 335, s. 31. Fristen

for Danmarks implementering af direktivet udløb den 20. december 2009.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. februar 2022 til den 4. marts

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Amager Res-

source Center, AMGROS, Amnesty International Danmark, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kartellet, Be-

skæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Byggeskadefonden, Byggeso-

cietetet, Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Børne- og Undervisnings-

ministeriet, Børsmæglerforeningen, Clean clothes campaign, CO-industri,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apote-

kerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Re-

deriforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk IT, Dansk Land-

brugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport

og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Havne, Danske Ma-

lermestre, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Service, DANVA,

De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

Råd, Dong-Energy, Ecolabel, Energistyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Fair Trade, Falck, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Rådgivende Inge-

niører, Forlæggerforeningen, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet,

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FSC, FødevareDanmark,

Horesta, Indenrigs- og Boligministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT

Projektrådet, IT-Branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Klage-

nævnet for udbud, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kooperatio-

nen, Kreativitet og kommunikation, Kulturministeriet, Landbrug og Føde-

varer, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, LOS De

private sociale tilbud, Miljø- og Fødevareministeriet, Offentligt Ansattes

Organisationer, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Realkreditforeningen, Re-

alkreditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for samfundsansvar, Skatteministeriet,

SMV Danmark, Social- og Ældreministeriet, Statens og Kommunernes Ind-

købsservice, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, TEKNIQ, Trafikselska-

berne i Danmark, Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Vejdi-

rektoratet og Økonomistyrelsen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Samlet set skønnes det med stor usik- Pålidelighedsvurderingsenheden

konsekvenser for kerhed, at der vil være besparelser for ventes at medføre statslige merudgif-

stat, kommuner 5 mio. kr. årligt for stat, kommuner og ter for 23,8 mio. kr. i perioden 2023-

og regioner

regioner i 2023-2025. Disse besparel- 2026. Derudover antages det, at om-

ser udspringer primært fra en hjemmel kostningerne forbundet med kravet

til at centralisere pålidelighedsvurde- om anvendelse af personer under op-

ringer i en statslig enhed.

læring, med stor usikkerhed vil være

Derudover forventes hjemmel til brug 24 mio. kr. om året for stat, kommu-

af en bestemt platform til afgivelse af ner og regioner.

tilbud at give besparelser for stat, Der forventes at være udviklings- og

kommuner og regioner på 5,8 mio. kr. driftsomkostninger af en elektronisk

årligt, når systemet er fuldt implemen- platform for omkring 170 mio. kr. i

teret i 2026.

perioden 2022-2032.

Implemente-

ringskonsekven-

Ingen

ERU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Lovudkast - Høring af lovforslag om ændring af udbudsloven, fra erhvervsministeren

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

[Økonomiske konsekvenser for er-

konsekvenser for

hvervslivet udestår.]

erhvervslivet

Administrative [Administrative konsekvenser for er-

konsekvenser for

hvervslivet udestår.]

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

[Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet udestår.]

[Administrative konsekvenser for

erhvervslivet udestår.]

Ingen

Forholdet til EU- Udbudsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

retten