Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 502
Offentligt
2572629_0001.png
NOTAT
28. april 2022
2021-2058
Notat til FEU og TRU om afgivelse af indlæg i
retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Eu-
ropa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-
mark, vedr. 25-timers parkeringsbegræns-
ning
1. Indledning
stævning indgivet af Kommissionen
Europa-Kommissionen har den 4. marts 2022 indgivet stævning
ved EU-Domstolen mod Danmark med påstand om, at Danmark
ved at begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede
rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer (herefter
”25-timersreglen”)
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til be-
stemmelserne om den frie udveksling af transportydelser, som
fastsat i artikel 1, 8 og 9 i Rådets og Europa-Parlamentets forord-
ning (EF) nr. 1072/2009 (herefter forordningen om international
godskørsel)
1
.
25-timersreglen er indført på baggrund af
Aftale om finansloven
for 2018.
Det fremgår af aftalen, at
”Regeringen og Dansk Folke-
parti er enige om at indføre tidsbegrænset parkering for lastbiler
på de statslige rastepladser på motorvejsnettet. Det skal forhindre,
at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer på danske raste-
pladser.”
2. Kommissionens argumenter i sagen
Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Danmark
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den frie udveksling af
transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i forordningen om
international godskørsel, der efter Kommissionens opfattelse skal
fortolkes i lyset af restriktionsbegrebet i TEUF artikel 56.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for internatio-
nal godskørsel.
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 502: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Europa-Kommissionen mod Danmark, vedr. 25-timers parkeringsbegrænsning
2572629_0002.png
Side 2/3
Kommissionen anfører til støtte herfor, at 25-timersreglen udgør
en restriktion af den frie udveksling af transportydelser, idet reglen
siges at hindre vognmænd i at udøve deres rettigheder i henhold til
forordningen om international godskørsel ved at fratage chauffø-
rerne muligheden for at langtidsparkere og dermed markant be-
sværliggør overholdelsen af navnlig kravet om ugentlige hvil på
mellem 25 og 45 timer.
Derudover rammer reglen ifølge Kommissionen udenlandske
vognmænd hårdere, idet de ikke har en driftscentral i Danmark,
som deres chauffører kan vende tilbage til.
I forhold til de formål, som er anført til støtte for reglen, bestrider
Kommissionen, modsat tidligere, ikke, at disse kan anses som legi-
time formål, dog anser Kommissionen ikke reglen for egnet til at
opfylde de enkelte formål og reglen går ifølge Kommissionen under
alle omstændigheder går udover det nødvendige i relation til disse
formål.
3. Regeringens argumenter i sagen
Regeringen vil i første række nedlægge påstand om, at sagen afvi-
ses på grund af den meget brede og upræcise påstand, som Kom-
missionen har nedlagt i stævningen.
I anden række vil regeringen nedlægge påstand om, at Kongeriget
Danmark frifindes, idet der først og fremmest bør argumenteres
for, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at stille faciliteter til
rådighed for chaufførers regulære og reducerede ugentlige hvileti-
der. Et sådant krav følger ikke af forordningen om international
godskørsel og kan efter regeringens opfattelse heller ikke udledes
ved at fortolke forordningen i lyset af EUF-traktaten. Danmark kan
følgelig ikke have tilsidesat nogen forpligtelser i så henseende.
Det bør i den forbindelse fremhæves, at det
i overensstemmelse
med nærhedsprincippet
er medlemsstaterne selv, der er nærmest
til at bestemme, hvor lang tid man må parkere på statslige raste-
pladser, bl.a. ud fra vurderingen af de konstaterede behov og for-
hold i medlemsstaten, herunder trafikstrømmene i og gennem
medlemsstaten, afstandene i medlemsstaten og den geografiske
spredning i de dele af erhvervslivet, der er afhængige af vejtrans-
portydelser. Det er således regeringens opfattelse, at fastlæggelsen
af sådanne parkeringsregler henhører under medlemsstaternes
egen kompetence.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 502: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Europa-Kommissionen mod Danmark, vedr. 25-timers parkeringsbegrænsning
2572629_0003.png
Side 3/3
Kommissionen gør gældende, at forordningen om international
godskørsel skal fortolkes i lyset af TEUF artikel 56 om den fri ud-
veksling af tjenesteydelser. Det er imidlertid regeringens opfat-
telse, at Domstolen har fastslået, at den frie udveksling af tjeneste-
ydelser på transportområdet ikke er omfattet af bestemmelsen i
TEUF artikel 56, men af EUF-traktatens bestemmelser om trans-
port, som artikel 58, stk. 1, TEUF henviser til, jf. f.eks. sag C-
815/18, præmis 37.
Desuagtet er det under alle omstændigheder regerings opfattelse,
at 25-timersreglen udgør en generel og objektiv regel, der er be-
grundet i legitime formål af almen interesse (at sikre kapacitet, at
modvirke ulovlig trafikfarlig parkering, at sikre ordnede forhold og
at sikre chaufførers miljø- og arbejdsforhold) og at reglen er egnet
til at varetage disse hensyn og ikke går videre end nødvendigt.