EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 65
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

25.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 19. marts 2021

kl. 11.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Henrik Vinther (RV),

Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Jan E.

Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Erling Bonnesen

(V), Alex Ahrendtsen (DF) og Peter Seier Christensen (NB).

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn samt uden-

rigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3788 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 377 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri

forelagde alle punkter til orientering.

1. Beredskab i forhold til plantesundhedsforanstaltninger til beskyttelse mod plante-

skadegørere, der truer landbruget

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 1 og 2 handler om plantesundhed og biolo-

giske bekæmpelsesmidler. Begge emner er højt prioriteret af formandskabet, og der vil være politi-

ske drøftelser af de to emner. Under drøftelsen af plantesundhed vil jeg især lægge vægt på, at

forebyggelse er bedre end bekæmpelse. Generelt skal vi holde fokus på at sikre et højt plante-

sundhedsniveau i EU. Om biologiske bekæmpelsesmidler såsom insekter og mider ønsker for-

mandskabet en første drøftelse.

Derefter vil formandskabet opfordre Kommissionen til at undersøge området nærmere og under-

søge et eventuelt behov for fælles regulering. Det synes jeg er en god idé, så vi får et mere oplyst

grundlag.

Rasmus Nordqvist:

Socialistisk Folkeparti kan fuldt ud støtte undersøgelsen om en harmonisering

af reglerne for bekæmpelsesmidler. Den manglende harmonisering står i vejen for gode danske

virksomheder, som gerne vil ud på det pågældende marked. Vi har brug for dem, hvis vi skal have

udfaset brugen af genmodificerede insekter, så det vil være klogt med harmonisering og fælles

regler.

Side 744

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

2. Udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en

undersøgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering,

produktion og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens

område og et forslag, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Punkt 1 og 2 blev forelagt samlet; se punkt 1.

Side 745

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om henstillinger til

medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles

landbrugspolitik

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0846

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Set med Kommissionens øjne er formålet med

henstillingerne at sikre, at den nationale implementering opfylder dels de grundlæggende målsæt-

ninger for

EU’s landbrugspolitik,

dels ambitionerne i Kommissionens grønne pagt. Henstillingerne

favner således bredt fra ligestilling i landbrugspolitikken over bredbånd til klima.

Medlemslandene forventes at lægge vægt på, at de alene holdes op på juridiske forpligtelser i de

strategiske planer og ikke de brede politiske målsætninger i f.eks. den grønne pagt og jord til bord-

strategien.

Det er vigtigt for regeringen at understrege, at landbrugspolitikken ikke kan håndtere alt. Henstillin-

gerne dækker flere områder, hvor Danmark

har nationale tiltag uden for EU’s landbrugspolitik. Det

gælder f.eks. nedbringelse af brugen af antibiotika og pesticider. Kort sagt: Det er ikke alt, som lø-

ses bedst med støtteordninger.

Rasmus Nordqvist:

Der er en række ting, jeg ikke helt forstår i regeringens position, men ministe-

ren kan måske uddybe. Angiveligt skal medlemslandene alene holdes op på de juridiske forpligtel-

ser, men Kommissionen lægger sig da også op af den grønne pagt, som er af politisk karakter

–

den udgør ikke et juridisk grundlag. Hvordan hænger det sammen?

Desuden vil jeg gerne have bekræftet, at regeringen er villig til at rette ind og udarbejde nye strate-

giske planer for landbruget, hvis Kommissionen fremhæver, at Danmarks indsats for at få landbru-

get til at leve op til den grønne pagt ikke måtte være tilstrækkelig. At man i givet fald ikke bare vil

reagere ved at sige, at indsatsen foretages andre steder ved regulering, men at man faktisk vil sik-

re en ændring i politikken. Det handler jo om at nå de fælles mål.

Erling Bonnesen:

Jeg er meget enig med Rasmus Nordqvist. Og så vil jeg bare sikre mig, at mini-

steren er opmærksom på, at

EU’s landbrugspolitik

oprindelig gik ud på at sikre fødevareforsyning

og lige vilkår for landmændene på tværs af landene. Vi ser stadig tydeligere tendenser til renationa-

lisering. Jeg vil derfor opfordre til at fastholde opmærksomheden om behovet for lige vilkår.

Desuden: Kan forslaget om, at man skal kunne leve op til organiserede, overenskomstmæssige

vilkår komme til at skabe ravage for den danske arbejdsmarkedsmodel?

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Først til Rasmus Nordqvist: Udgangspunktet er, at

den nye CAP og den nye måde at udbetale landbrugsstøtte på ikke skal dække det hele. F.eks.

står pesticidreguleringen og antibiotikareguleringen stadig uden for den fælles landbrugspolitik. Her

skal der altså være mulighed for, at landene selv kan bestemme balancen.

Side 746

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Målsætningerne i jord til bord-strategien er ikke juridisk bindende. Hvis de var, ville det kræve en

konsekvensanalyse.

Dernæst til Erling Bonnesen: Det er positivt, at Kommissionen vil bevæge sig væk fra detaljerede

regler og unødigt bureaukrati i retning mod fleksibilitet og subsidiaritet. Det har længe været efter-

spurgt fra dansk side. Omvendt skal vi jo sikre en fælles landbrugspolitik, der skaber lige konkur-

rencevilkår for de europæiske landbrugssektorer. Det er vigtigt med den rette balance mellem flek-

sibilitet og fælles regler. Her vil en høj øremærkning til det grønne i søjlerne være essentielt for at

sikre fælles ambitioner på det grønne område på tværs af landene. Det vil også være med til at

sikre lige konkurrencevilkår. Et fælles niveau er et fælles niveau, og ingen vil kunne snyde sig til at

gøre mindre. Man kan vælge at gøre noget mere, men det er level playing field. Det er fair konkur-

rence.

Angående arbejdsmarkedsmodellen er vi i tæt dialog med Beskæftigelsesministeriet for at finde

den rigtige balance. Efter regeringens mening gælder det om at sikre de bedst mulige og mest

ordnede arbejdsvilkår. Vi vil nødig se en gentagelse af Padborg-sagen, hvor en dansk vognmand

beskæftigede en gruppe filippinske medarbejdere under meget kummerlige vilkår. Derfor kunne det

at have en eller anden form for regelordning i EU’s

landbrugspolitik

være udmærket. Men vi skal

både undgå social dumping og undgå at underminere den gode danske model, hvor det er ar-

bejdsmarkedets parter, der selv finder ud af tingene. Vi arbejder på højtryk for at finde den rigtige

balance.

Rasmus Nordqvist:

Tak til ministeren for noget, der lignede et svar. Angående de strategiske pla-

ner bliver jeg dog nødt til at spørge om det samme igen. Vi hører til stadighed, at Kommissionen er

grøn, og at den grønne pagt sætter rammerne hele vejen rundt. Det er jo et bærende element i den

nye kurs for den fælles landbrugspolitik, så det gælder vel også de strategiske planer? Men hvor-

dan passer den ambition så med den nu meget skarpe linje om, at det skal være hundrede procent

juridisk og ikke politisk baseret? Jeg vil gerne bede om et lidt mere konkret svar fra ministeren.

Jeg vil også gerne igen bede om at få bekræftet, at regeringen vil være villig til at lade Danmark

rette ind og ændre de strategiske planer, hvis Kommissionen fremhæver, at indsatsen for at leve

op til ambitionerne i den grønne pagt er utilstrækkelig fra dansk side. At det ikke kun drejer sig om

noget jura med procedurer og udbetalinger, men at vi er med på den kurs, som landene i fælles-

skab har sat for Europa.

Anne Valentina Berthelsen:

Europa-Parlamentet har foreslået, at de enkelte medlemsstater skal

fastsætte regler om, at ansøgere skal overholde sociale og arbejdsmarkedsmæssige regler for at

kunne få udbetalt landbrugsstøtte. At udbetalingerne skal kunne sanktioneres i overensstemmelse

med de almindelige regler for sanktionering af manglende overholdelse af diverse krav under kon-

ditionalitet. Den idé synes vi i Socalistisk Folkeparti godt om, selvfølgelig under forudsætning af at

kravet ikke kommer i karambolage med den danske aftalemodel. Bakker regeringen op om intenti-

onen i Europa-Parlamentets forslag? I modsat fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor og hvor-

dan forslaget eventuelt kan være i strid med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Til Rasmus Nordqvist vil jeg sige, at regeringen

deler mange af Kommissionens vurderinger. Anbefalingerne er meget brede, og vi lytter til dem

Side 747

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

alle, men de er ikke bindende. Pointen er, at Kommissionen skal godkende på baggrund af de juri-

diske regler. Det vil sikre lige konkurrencevilkår.

Jeg har ikke noget krystalklart svar til Anne Valentina Berthelsen. Vi er sammen med Beskæftigel-

sesministeriet i gang med at granske, om forslaget vil karambolere med den danske arbejdsmar-

kedsmodel. Danske Arbejdsgivere er bekymrede for, at man går for langt. Udgangspunktet er, at vi

skal undgå social dumping, og vi vil gerne arbejde for bedre betingelser. Men vi kan endnu ikke

sige, hvor den rette balance skal findes.

Rasmus Nordqvist:

Somme tider må man spørge flere gange for at få et præcist svar, og vi kom

da et skridt nærmere denne gang, kære minister. Alligevel bliver jeg nødt til at spørge igen: Hvis nu

Kommissionen kommer med en feedback, der fremhæver, at Danmarks indsats på landbrugsom-

rådet ikke er tilstrækkelig og ikke lever op til de fælleseuropæiske ambitioner i den grønne pagt, vil

regeringen så lave om på de strategiske planer eller andre steder, hvor det har politisk betydning?

Det er lidt vigtigt, for ministeren siger, at godkendelser skal ske på juridisk grundlag, mens man

lytter til resten. Men ét er at lytte, noget andet er at følge. Nu er den grønne pagt jo det store fælles

politiske projekt. Derfor ærgrer jeg mig over samlenotatets fremhævning af det juridiske. Det kom-

mer til at lyde, som om man ikke vil tage den grønne pagt så alvorligt, hvad angår de strategiske

planer, og det ville være en skam. Så jeg vil gerne bede om en bekræftelse fra ministeren samt et

præcist svar.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Jeg medgiver, at mit svar ikke var skarpt nok. Det

er jo kompliceret stof, og man prøver virkelig at spidse blyanten, når der skal svares. Men det endte

vist med at være uld, der kom ud af munden

–

jeg sad selv og var ved at kløjes i det. Nu tror jeg, at

jeg har en bedre idé om, hvor Rasmus Nordqvist gerne vil hen. Sagen er jo den, at regeringen er

begejstret for den grønne pagt. Men Danmark er som bekendt langt hen ad vejen et foregangsland

på det grønne område, og vi vil derfor nødig stå i en situation, hvor vi tager indflydelse væk fra Fol-

ketinget og overdrager den til Kommissionen eller EU. Det skal fortsat være Folketinget, der sætter

ambitionsniveauet og har lov at sætte det højere, end man gør i EU.

Anne Valentina Berthelsen:

Det er vist ikke lykkedes ministeren at få ulden helt ud af munden.

Jeg vil godt følge op på Rasmus Nordqvists spørgsmål. Så vidt jeg kan forstå, vil ministeren ikke

nødvendigvis garantere, at regeringen retter ind, hvis Kommissionen kommer frem til, at Danmarks

indsats er utilstrækkelig. Ministeren siger, at det er Danmark, der fastsætter Danmarks politik. Og

det er jeg for så vidt enig med ministeren i. Nu må ministeren selvfølgelig rette mig, hvis jeg har

misforstået, men det er jo, hvad der kan ske, når der bliver svaret med lidt uld i munden. Så må folk

efter bedste evne fortolke, hvad svaret betyder. Men hvis det er rigtigt forstået

–

og regeringen i

den hypotetiske situation faktisk ikke vil ændre reguleringen af landbrugets CO

-udledning, hvor vil

man så i stedet gøre en indsats for at leve op til den grønne pagt? Det samlede billede er jo, at vi

skal have nedbragt CO

-udslippet globalt. Her spiller landbruget en stor rolle, så skulle Kommissio-

nen mene, at vi på landbrugsområdet ikke lever op til pagten, må det vel betyde, at vi har et gene-

relt problem med at nå vores mål? Og hvis Danmark egentlig i udgangspunktet er mere ambitiøse

end det samlede Europa, og Kommissionen måtte mene, at Danmark halter bagefter, vil vi vel stå

med et gevaldigt problem? Så hvad vil regeringen gøre for at nedbringe CO

-udslippet i stedet,

hvis landbrugets nedbringelse viser sig ikke at være tilstrækkelig? Vi skal både undgå klimaæn-

Side 748

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

dringer og passe på naturen for at standse den biodiversitetskrise, som raser lige nu, og som kun

bliver værre.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Anne Valentina Berthelsen prøver at være lidt

polemisk her. Men regeringen er optaget af den grønne dagsorden og den grønne pagt. Jeg har

ikke sagt noget om, at vi bare vil lade være med at gøre noget, hvis Kommissionen kommer til den

konklusion, at vi ikke gør nok ved landbrugets udledning. Det jeg sagde, var, at der er områder,

hvor vi er mere ambitiøse end EU, og der skal regeringen fortsat sammen med Folketinget have

lov at være det. Lad os dog lade være med at bruge kræfter på at blive polemiske og sætte lus i

skindpelsen.

Side 749

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (20)

–

spørgsmål 108 (spm. om hvorvidt regeringen støtter Europa-

Parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet)

KOM (2018) 0392

–

bilag 10 (kopi af MOF alm. del - bilag 410: Henvendelse om

den kommende landbrugspakke)

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. vedr.

landbrugsstøtte, landbrugsdrift og CAP'en)

EUU alm. del (20) - svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 4, om et notat der redegør for udfaldet af

forhandlingerne om en reform

af EU’s landbrugsstøtte, fra ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 47, senest behandlet i

EUU 9/10-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 4-6 er landbrugsreformen, hvor både Rådet

og Europa-Parlamentet fastlagde deres holdning i oktober. Herefter har der været trilogforhandlin-

ger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. På rådsmødet vil der blive givet en sta-

tus over forhandlingerne. Overordnet går det lidt trægt, og der er store knaster, som jeg gerne vil

fremhæve.

En af knasterne er de såkaldte eco-schemes. Europa-Parlamentet ønsker en liste over, hvilke tiltag

medlemslandene kan indføre som eco-schemes. Det er vi som udgangspunkt kritiske over for. Vi

mener, at en sådan liste bryder med hensigten bag selve ideen med eco-schemes. Medlemslan-

dene skal have frihed til at målrette indsatserne, så de stemmer overens med behovene i de enkel-

te medlemslande.

Af andre større knaster vil jeg fremhæve den horisontale forordning, hvor Europa-Parlamentet fo-

reslår at fastholde det gamle fokus på regeloverholdelse. Det er stik imod hensigten med, at der

skal være fokus på, at der kommer resultater ud af indsatserne.

Side 750

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Endvidere forsøger Europa-Parlamentet at opretholde et krav om fysisk kontrol. Det vil være et

tilbageskridt. I Danmark anvender vi allerede information fra satellitter og har derfor ikke brug for

fysisk kontrol. Derfor støtter vi den nye model med mulighed for anvendelse af ny teknologi.

Desuden er der markedsordningen, et andet vigtigt område, hvor Europa-Parlamentet ønsker mere

markedsregulering. Det vil sige mere offentlig oplagring, krisestøtte, udbudsstyring og protektio-

nisme. Det er vi imod, hvorfor vi støtter Rådets generelle indstilling, der ikke lægger op til store æn-

dringer. Derudover er det også indlysende, at vi skal respektere WTO’s regler.

Endelig er der et nyt vigtigt forslag fra Europa-Parlamentet om, at overholdelse af regler på social-

og arbejdsmarkedsområdet skal være en betingelse for at modtage landbrugsstøtte. Lad mig slå

fast: Det er vigtigt, at reguleringen på social- og arbejdsmarkedsområdet overholdes. Europa-

Parlamentets idé kan således være relevant. Det skal dog sikres, at den danske arbejdsmarkeds-

model respekteres. Det er bestemt ikke let at blive enige om en løsning. Der foregår f.eks. en me-

get følsom debat om en passende mindsteløn i EU.

Af danske grønne mærkesager vil jeg fremhæve den såkaldte bruttoarealmodel om at ændre defi-

nitionen af støtteberettiget areal, så landbrugerne får mulighed for at have småbiotoper på marken.

Det ser fornuftigt ud i både Rådets og Parlamentets holdning, men det gælder om en fastholde en

god løsning.

Endelig er der spørgsmålene om, hvor mange procent der skal anvendes på eco-schemes

–

altså

øremærkning til grønne formål i søjle 1

–

og hvor meget frihed medlemslandene skal have til at

udforme ordningerne, og hvordan samspillet skal være med søjle 2.

Det bliver helt centralt, at alle skal levere på det grønne. Her har formandskabet meddelt, at det vil

blive drøftet senere i forhandlingerne. Det er altså ikke på bordet i øjeblikket.

Der er tale om vanskelige og spændende forhandlinger, hvor mange emner stadig udestår. Vi reg-

ner med, at sagen er på rådsmøderne de næste par måneder, så vi vender tilbage til sagen

–

også

her i Europaudvalget.

Erling Bonnesen:

Når regeringen mener, at medlemslandene skal have frihed til at målrette ind-

satserne inden for eco-schemes, så de stemmer overens med behovene i de enkelte medlemslan-

de, betyder det forhåbentlig ikke, at enkelte lande får mulighed for at snige sig udenom. Vi leverer

jo i Nordeuropa, men det fritager f.eks. ikke Sydeuropa.

Hvordan ligger det med tidsplanen? Forventer man at blive færdige med forhandlingerne inden

sommerferien?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Formandskabet forventer, at der kan opnås en

endelig aftale om forordningsforslagene i maj eller juni 2021. Der er ingen garanti, men det er den

bedste vurdering; og regeringen og jeg vil knokle solen sort og en vis del ud af bukserne for, at det

kan nås inden sommerferien.

Anne Valentina Berthelsen:

Kan ministeren for en god ordens skyld bekræfte, at ændringsforsla-

get fra Europa-Parlamentets landbrugsudvalg om, at plantebaserede produkter ikke må bære be-

tegnelser som pølse, bøf og burger osv. ikke er omfattet af Europa-Parlamentets endelige æn-

dringsforslag

–

og at det dermed heller ikke en del af forhandlingerne længere? Og hvad mener

Side 751

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

regeringen egentlig om det? I Socialistisk Folkeparti synes vi, at det er noget pjat, at man ikke må

kalde en plantebøf for en bøf. Vi er nysgerrige efter, at høre lidt mere om debatten herom i EU.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Plantebøffer og den slags går jo sin sejrsgang

derude, og folk er gode til at følge kostrådene. Hele 47 pct. af danskerne er ifølge en ny undersø-

gelse villige til at spise mere plantebaseret af hensyn til klimaet, miljøet og sundheden. Og det er

rigtigt, at Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har diskuteret sagen og var imod, at plantebase-

rede produkter skal kunne gives traditionelle kødbetegnelser. Man ville undgå, at folk tror, at der

alligevel er tale om en slags kød. Men det kom faktisk ikke med i Europa-Parlamentets endelige

indstilling og dermed ikke i ændringsforslaget. Min og regeringens holdning er, at vi ikke skal have

mere regulering på området.

Søren Søndergaard:

Ministeren har ret i, at forslaget ikke kom med i Europa-Parlamentets indstil-

ling. Men kan ministeren ikke bekræfte, at der er lande, der har samme holdning, og at det faktisk

ikke er udelukket, at regeringen kan komme til at stemme for et sådant forslag med Europaudval-

gets mandat i ryggen. Da mandatet blev givet, var vi nogle, som mente, at der skulle lægges afgø-

rende vægt på, at forslaget ikke skulle komme igennem, men det ville regeringen ikke være med til,

og der var desværre ikke et flertal for vores holdning. Så det er altså stadig sådan, at vi kan risikere

at få den vanvittige lovgivning igennem, endda med dansk støtte.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg vil godt tilslutte mig Søren Søndergaards bemærkninger.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Som jeg forstår det, vil ingen lande rejse spørgs-

målet på mødet, og regeringen ser ikke noget behov for mere regulering. Så det er udgangspunk-

tet.

Side 752

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (20)

–

spørgsmål 108 (spm. om hvorvidt regeringen støtter Europa-

Parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet)

KOM (2018) 0392

–

bilag 10 (kopi af MOF alm. del

–

bilag 410: Henvendelse om

den kommende landbrugspakke)

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del

–

svar på spm. vedr.

landbrugsstøtte, landbrugsdrift og CAP'en)

EUU alm. del (20) - svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 4, om et notat der redegør for udfaldet af

forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, fra ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 47, senest behandlet i

EUU 9/10-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Punkt 4-6 blev forelagt samlet; se punkt 4.

Side 753

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for

aromatiserede vin-produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (20)

–

spørgsmål 108 (spm. om hvorvidt regeringen støtter Europa-

Parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet)

KOM (2018) 0392

–

bilag 10 (kopi af MOF alm. del

–

bilag 410: Henvendelse om

den kommende landbrugspakke)

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del

–

svar på spm. vedr.

landbrugsstøtte, landbrugsdrift og CAP'en)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

svar på spm. 4, om et notat der redegør for udfaldet af

forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, fra ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (20)

–

bilag 295 (udvalgsmødereferat side 47, senest behandlet i

EUU 9/10-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Punkt 4-6 blev forelagt samlet; se punkt 4.

Side 754

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

7. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2021 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvand for EU fiskerifartøjer i visse andre farvande

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0668 og KOM (2021) 0031

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 76)

EUU alm. del (20)

–

bilag 144 (henvendelse af 5/12-20 fra Mogens Schou om

mandat til fiskeriforhandlingerne 15-16/12-20)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 7 er endnu en drøftelse og eventuelt politisk

enighed om de endelige fiskerimuligheder for 2021. Der blev vedtaget midlertidige kvoter for de

fælles bestande i første kvartal december 2020, hvilket jeg også har redegjort for tidligere her i ud-

valget.

Vi har fra dansk side arbejdet på højtryk for at få de endelige fiskerimuligheder for 2021 på plads.

Heldigvis blev der i tirsdags indgået bilaterale aftaler mellem EU og Norge. Det var meget glædeligt

og en lettelse. Langt om længe kan de danske fiskere få adgang til norsk farvand; det var også på

tide. Ligeledes i tirsdags blev der underskrevet en aftale mellem EU, Storbritannien og Norge om

de fælles bestande.

Nu mangler vi bare en bilateral aftale mellem EU og Storbritannien. Konsultationerne mellem EU

og Storbritannien er komplekse og langtrukne. Der er flere udestående elementer, før en aftale kan

falde på plads. Jeg håber, at der nu er momentum for, at vi kommer videre i næste uge. Kommissi-

onen er dog klar til at forlænge de midlertidige fiskerimuligheder, hvis der ikke snart indgås en afta-

le med Storbritannien.

Erling Bonnesen:

Det er glædeligt, at der er blevet indgået en aftale med Norge. Storbritannien

synes jo stadig at spille meget med musklerne, så det er næsten bare at give opbakning til ministe-

ren til at kæmpe for den danske sag. Jeg er sådan set sikker på, at ministeren vil gøre det så godt

som muligt og kæmpe for de danske fiskere og danske arbejdspladser. Jeg tror, at Kim Valentin vil

sige noget mere detaljeret på Venstres vegne.

Kim Valentin:

Mange af de spørgsmål, jeg havde forberedt, er sådan set blevet afklaret, derved at

de bilaterale og trilaterale aftaler er blevet indgået. Det er fint, og jeg er enig med ministeren i, at

det er det vigtigste, der udestår

–

en aftale mellem EU og Storbritannien.

Jeg har dog stadig nogle spørgsmål. Kan ministeren bekræfte, at tal fra ICES (Det Internationale

Havundersøgelsesråd) i øjeblikket er behæftet med stor usikkerhed og skal tages med forbehold,

fordi de ikke har kunnet udføre deres arbejde supereffektivt det seneste års tid? Det vil i givet fald

være godt at huske på, når man skal fastlægge MSY. Noget af det dyreste for fiskerne er, at vi hele

tiden ændrer reglerne.

Mit andet spørgsmål tager udgangspunkt i de kvartalsvise forlængelser af 2020-tallene, der skyl-

des, at vi først kom på plads med Brexit så sent. Hvis jeg forstod ministeren rigtigt, er man indstillet

på at forlænge med et kvartal mere. Kan ministeren bekræfte det?

Side 755

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Endelig vil jeg spørge til ministerens holdning til, hvordan vi skaffer andre fisk til torskefiskerne end

torsk. Hvordan hjælper vi vores fiskere Østersøregionen inkl. Kattegat? Jeg forventer ikke en fiks

og færdig løsning, men vil ministeren bringe den problematik op ved forhandlingsbordet, at torske-

fiskerne har brug for at fange andre fisk for at kunne overleve, hvis de ikke må fange torsk?

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Det er rigtigt, at ICES’

vurderinger er behæftet

med usikkerhed for tiden. Jeg kan godt forstå dem, der er kede af kvoter på det grundlag, men det

er alligevel de bedste vurderinger vi har. Men det vil være endnu mere ærgerligt, hvis vi ikke har

fisk i fremtiden på grund af overfiskeri. Vi er nødt til at tage alvorligt, at vi har sat et system i værk

med biologisk rådgivning som grundlag. Heldigvis er problemerne med adgang til norsk farvand

løst nu.

Med Brexit er Storbritannien begyndt at tænke mere egennyttigt og lægger vægt på, at de selv vil

bestemme. Vi har protesteret, for den biologiske rådgivning giver mulighed for at fortsætte med at

fiske tobis og sperling. Det vil vi derfor fastholde, og de øvrige EU-lande er indstillede på at bakke

den danske linje op. Hvis vi ikke får lavet en aftale med Storbritannien inden den 1. april, er Kom-

missionen efter sigende villig til at forlænge kvoterne til sommer under hensyntagen til sæsonfiske-

ri.

Østersø-handlingsplanen er et andet vigtigt spørgsmål, som vi har taget op i Miljø- og Fødevareud-

valget. Den kommer i løbet af foråret. Vi skal undersøge, hvordan vi bedst løser problemet med

vores torskesituation. Vi er meget bekymrede over den, og vi ved, at der kommer små torsk med i

nettet, når man f.eks. fisker efter hummer. Dermed bliver torskene fanget for tidligt og får ikke lov at

vokse sig store og stærke, så de f.eks. kan blive til nytårstorsk. Vi er i gang med at undersøge,

hvordan vi bedst kan løse problemet.

Kim Valentin:

Ingen er uenige med ministeren i, at der skal være fisk i vores have. Ingen fiskere

mener, at vi ikke skal have fisk i fremtiden. Her kan man regne med fiskerne. Når jeg siger, at ICES

ikke har lavet ordentlige tal,

er det fordi, at vi ser nogle MSY’er,

der springer op og ned i løbet af en

periode. Og hvis

det er sådan, at der er meget stor usikkerhed omkring MSY’erne

for de enkelte

fiskearters vedkommende,

kunne man jo vælge at sige, at ICES’ tal fra det sidste år ikke er valide.

Det ville jeg gerne have, at ministeren tog med til forhandlingsbordet.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Der er ikke nogen tvivl om, at ICES’ vurderinger er

de bedste, vi har. Og hvis ikke vi følger dem, får vi altså store problemer. Vi er nødt til at passe på

vores fiskebestande. Derfor holder vi kvoterne inden for, hvad den biologiske rådgivning vurderer.

Vi siger imidlertid fra, når briterne begynder at blande politik og nationale hensyn ind i kvoterne. Der

er rigelig mulighed for at fiske efter tobis og sperling inden for de eksisterende biologiske rammer,

men desværre mindre end der har været tidligere, fordi det vurderes, at man risikerer at sætte be-

standen over styr. Det er vi nødt til at tage hensyn til. Der er enighed om at passe på vores bestan-

de og vores havmiljø. Husk på, at Danmarks Fiskeriforening forleden gik sammen med Danmarks

Naturfredningsforening om at lægge op til bedre havmiljø. Der er en kæmpe interesse for dette, og

der vil det være et helt forkert signal, hvis vi begyndte at gå væk fra

ICES’

vurderinger.

Side 756

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

8. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/92

for så vidt angår fiskerimuligheder for 2021 efter Tobis i EU- og ikke EU-farvande

−

Politisk enighed

KOM (2021) 0111

Rådsmøde 3788

–

bilag 1 (samlenotat side 94)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Rådgivningen for tobis blev offentliggjort den 25.

februar 2021. Det ser desværre ikke godt ud i år. På baggrund af rådgivningen skal fiskerimulighe-

derne fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet kan starte den 1. april.

Der er tale om svære drøftelser i år. Det hænger sammen med den yderligere kompleksitet, der er

kommet, derved at tobis er blevet en delt bestand mellem EU og Storbritannien. Storbritannien

mener, at fiskerimulighederne for 2021 for tobis

–

og i øvrigt også for sperling

–

skal fastsættes til

nul. Briterne mener endvidere ikke, at der skal være industrifiskeri i britiske farvande. Dette er ikke i

overensstemmelse med den biologiske rådgivning og går desuden imod Handels- og Samarbejds-

aftalen, der giver EU fuld adgang.

Tobis og sperling er vigtige industriarter for Danmark. Vi mener, at fiskerimulighederne bør fastsæt-

tes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Jeg lægger vægt på, at fiskeriet efter tobis

i britiske farvande kan opretholdes. Det betyder også, at uundgåelige bifangster fortsat skal kunne

indgå i fiskeriet. Vi er i tæt kontakt med Kommissionen og formandskabet for at sikre, at vi når at

fastsætte fiskerimulighederne, så fiskeriet kan begynde den 1. april.

Selv om det ikke har direkte relevans for kvoteforslaget om tobis, vil jeg også nævne, at Storbritan-

nien har et forslag i høring om lukning af et område på Doggerbanke for bundslæbende redskaber.

Det er et område, hvor danske fiskere særligt fisker tobis. Det er et andet meget indgribende for-

slag, hvor Storbritannien markerer sig som selvstændig kyststat. Forslaget rejser en række princi-

pielle spørgsmål til EU’s og Storbritanniens relation under Handels-

og Samarbejdsaftalen, hvad

angår områdebeskyttelse og fiskerimuligheder. Der er en tæt koordination i EU om dette.

Udvalget havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 757

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3787 (udenrigsanliggender) den 22. marts 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 377 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

forelagde alle punkter til orientering.

EU’s Sydlige Naboskab

−

Politisk drøftelse

JOIN (2021) 0002

Rådsmøde 3787

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

bilag 778 (udvalgsmødereferat side 915, senest behandlet i

EUU 15/5-20)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet er der lagt op til en strategisk drøftelse af EU’s Sydlige Nabo-

skab. Med deres geografiske placering på Europas dørtrin har de sydlige nabolande stor betydning

for EU’s og Danmarks sikkerhed og stabilitet. Derfor er det ikke bare i de sydlige nabolandes inte-

resse, men også i vores egen, at EU bidrager til sikkerhed, stabilitet og økonomisk udvikling i regi-

onen.

Covid-19 har haft alvorlige konsekvenser for de sydlige naboskabslande, som består af ti lande i

Nordafrika og Mellemøsten. De sociale, økonomiske, klimarelaterede og sikkerhedsmæssige ud-

fordringer, der eksisterede i forvejen, er kun blevet forværret af pandemien. Bl.a. den manglende

turisme og udeblevne remisser fra diasporaer rammer landenes økonomier hårdt.

Den strategiske drøftelse i

udenrigsrådet skal bidrage til at fokusere EU’s samarbejde med det syd-

lige naboskab. Drøftelsen vil være startskuddet til udarbejdelsen af nye partnerskabsaftaler med

landene

– og vil give politisk input til udmøntningen af EU’s eksterne instrumenter,

herunder udvik-

lingsmidlerne.

Jeg vil på mødet betone vigtigheden af, at samarbejdet med de sydlige nabolande bliver tæt og

bredspektret og ikke

mindst baseret på en ”noget for noget”-tilgang. Det skal være sådan, at EU’s

engagement og niveau for støtte svarer til partnerlandenes vilje og evne til at samarbejde

–

og til at

opnå resultater

–

bl.a. på migrationsområdet.

Fra dansk side vil vi især prioritere migration og klima i samarbejdet med de sydlige nabolande. De

sydlige nabolande er som både oprindelses-, transit- og destinationslande for migration vigtige

partnere i regeringens ambition om at reducere antallet af irregulære migranter, der kommer til

Danmark og Europa. Fra en dansk synsvinkel bør samarbejdet om migration udgøre en central del

af EU’s engagement i det

sydlige naboskab, så udfordringen med irregulær migration i højere grad

håndteres uden for EU.

Vi vil fra dansk side ligeledes arbejde for, at EU fremmer en grøn og retfærdig omstilling samt am-

bitiøse klimamål. Der skal skabes en kobling mellem grøn omstilling, tilpasning og jobskabelse i

overensstemmelse med Parisaftalen og udviklingsmålene. De omfattende økonomiske konse-

kvenser af covid-19 har kun skabt endnu mere behov herfor. Et fokus på opkvalificering og grønne

Side 758

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

faglærte jobs i de sydlige nabolande kan skabe fremtidsmuligheder og fastholde unge, der ellers

kan ende som irregulære migranter i Europa.

Herudover er respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincipperne og god regeringsførelse

blandt grundstenene. Sikkerhed, unge og handel er også vigtige komponenter. I samarbejdet med

de sydlige nabolande vil vi støtte opkvalificering og jobskabelse for unge og styrke samarbejdet om

regionale udfordringer og kriser. Herudover skal EU fremme en åben, fair og bæredygtig handels-

politik i regionen.

Der er således en række gode grunde til at tage en strategisk drøftelse af EU’s engagement i det

sydlige naboskab netop nu. Denne drøftelse vil vi gå aktivt ind i med de danske prioriteter på sær-

ligt migrations- og klimaområderne. Endelig kan jeg tilføje, at rådskonklusionerne nu først ventes

vedtaget på det næstkommende rådsmøde til april.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg bemærker, at der er nogle overvejelser om en vaccine-

fordelingsmekanisme af de her 2,3 mia. vaccinedoser. Det synes vi i Socialistisk Folkeparti lyder

ganske fornuftigt, men kunne ministeren sætte nogle ord på, hvordan den kan komme til at se ud?

Og hvordan stiller regeringen sig med hensyn til den?

Søren Søndergaard:

Samarbejdet

med Syrien har været suspenderet fra EU’s side siden 2013

eller deromkring, og det står vist nok også i notatet, men er det til diskussion på mødet, eller er der

enighed om, at samarbejdet med Syriens præsident, Bashar al-Assad, ikke kommer på tale?

Udenrigsministeren:

Til Anne Valentina Berthelsen: Med de sydlige naboer og vaccinediplomati

er det jo sådan, at adgangen til vacciner også handler om geopolitik. Rusland og Kina bruger dona-

tioner og salg af

vacciner som instrument til at opnå indflydelse i EU’s nærområder på EU’s be-

kostning. Det er tydeligt. Det er derfor i en dansk optik ret vigtigt, at EU engagerer sig mere på det

område med styrket kommunikation og en

operationalisering af EU’s vaccinefordelingsmekanisme,

således at vi kan dele vacciner med lande i vores nærområder, så snart det er muligt. Det gælder

sådan set også landene i det sydlige naboskab.

Så til Søren Søndergaard: Som jeg har sagt meget klart her i tiåret for borgerkrigen, er der ingen af

vores allierede, som ønsker at normalisere forholdet til Assad og hans regime. Tværtimod skal vi

lægge et maksimalt pres for at få en politisk løsning. Konflikten har ingen militær løsning, i og med

at Rusland, Iran og Tyrkiet er involveret. Kun en politisk løsning kan komme befolkningen og freden

til gavn, og i den forbindelse støtter vi varmt den FN-initierede proces. For at kunne lægge pres på

regimet er det samtidig vigtigt ikke at foretage sig noget, som på nogen måde kan ses som aner-

kendelse af Assad. Genopbygningen af et sønderbombet Syrien bliver en kæmpe opgave, hvor

Europa, resten af Vesten og udviklingsbankerne kommer til at løfte et kæmpe ansvar, men først

når regimet er væk, og Syrien får en ny forfatning og et demokratisk valg. Bare for at slå det fast.

Side 759

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

2. Tyrkiet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3787

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Dernæst ventes en drøftelse af EU’s forhold til Tyrkiet. Det sker som forbe-

redelse af drøftelsen på mødet

mellem EU’s stats-

og regeringschefer den 25.-26. marts 2021.

Forud for EU-topmødet

vil EU’s udenrigsrepræsentant

Josep Borrell fremlægge en rapport om for-

holdet til Tyrkiet. Det ser ikke ud til, at rapporten er klar inden mødet i Udenrigsrådet. Men det ligger

fast, at rapporten vil indeholde fire hovedpunkter. Det er situationen i det østlige Middelhav, Cy-

pern-spørgsmålet, Tyrkiets udenrigspolitik og rolle i regionen, samt den indenrigspolitiske situation,

herunder særligt menneskerettigheder.

Det er også disse spørgsmål, jeg skal drøfte med mine kolleger på rådsmødet. Uanset om rappor-

ten ligger klar eller ej, vil drøftelsen ske på baggrund af en orientering fra Borrell, som har holdt en

række møder med både den tyrkiske ledelse og en række af de EU-lande, der er mest berørt af

Tyrkiets ageren i regionen.

På det seneste har der lydt mere forsonende toner fra Ankara om udviklingen i det østlige Middel-

hav. Det er selvfølgelig positivt. Men vi har endnu til gode at se, om det er spil for galleriet. Eller om

Erdoğan denne gang har en reel vilje til at bidrage til at løse de problemer, som han og den tyrkiske

regering jo i høj grad selv har skabt. Det får vi forhåbentlig et bedre indtryk af med rådsdrøftelserne

og fremlæggelsen af Borrells rapport.

Regeringens linje er klar: Tyrkiet skal respektere sine folkeretlige forpligtelser og afstå fra krænkel-

ser af Cyperns og Grækenlands nationale suverænitet. Vi støtter fuldt op om tidligere vedtagne

konklusioner om Tyrkiet. Og vi er klar til at arbejde for en skærpet EU-kurs og bakke op om yderli-

gere sanktioner, hvis situationen tilsiger det.

Trods den øgede tyrkiske villighed til dialog med EU

–

hvis Erdoğans seneste udmeldinger altså

står til troende

–

kan det ikke skjules, at der fortsat er betydelige udfordringer med Tyrkiet. Her

tænker jeg ikke mindst på landets manglende respekt for menneskerettighederne. Det er uaccep-

tabelt, at de tyrkiske myndigheder fortsætter med at fængsle journalister, menneskerettighedsfor-

kæmpere og kurdiske folkevalgte politikere. Sidste år blev et større antal demonstranter fra landets

universiteter tilbageholdt, blot fordi de deltog i fredelige demonstrationer. Og senest kravet fra den

tyrkiske statsanklager om opløsning af det prokurdiske HDP (Det Demokratiske Folkeparti). Disse

repressive tiltag er stærkt bekymrende. De hører ikke hjemme i et land, der påstår at være en rets-

stat. Vi har rejst det bilateralt og udtrykt stærk bekymring over disse angreb på oppositionen. Jeg vil

på rådsmødet opfordre til, at et samlet EU tager kraftigt afstand fra disse tiltag, og at der fremover

holdes et skarpt øje med forholdene. Den indenrigspolitiske udvikling i Tyrkiet er en afgørende for-

udsætning for forbedring af forholdet mellem Tyrkiet og EU.

Også på det udenrigspolitiske område har Tyrkiet i 2020 optrappet sine provokationer. Ud over

fortsat involvering i konflikter i Syrien og Libyen har Tyrkiet deltaget aktivt i konflikten i Nagorno-

Side 760

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Karabakh. Derudover har Tyrkiet i stigende grad samarbejdet med Rusland og bl.a. indkøbt et rus-

sisk luftværnsmissilsystem.

Det ændrer ikke ved, at der fortsat er behov for dialog med Tyrkiet og samarbejde på områder i

Danmarks og EU’s interesse. Det gælder ikke

mindst på to områder: samhandel og håndtering af

irregulær migration. Det er desuden væsentligt at huske på, at Tyrkiet er en vigtig sikkerhedspoli-

tisk allieret i NATO og en nøglepartner for EU. Det er ikke i Danmarks og EU’s langsigtede, strate-

giske interesse at isolere Tyrkiet. Men hvis ikke landet skifter kurs og udviser reel vilje til at bidrage

konstruktivt til løsninger, er jeg indstillet på aktivt at arbejde for en skærpet EU-kurs, herunder som

nævnt at støtte eventuelle EU-sanktioner over for Tyrkiet.

Anne Valentina Berthelsen:

Det var en rigtig fin redegørelse. Jeg er utrolig glad for at høre om

regeringens position angående HDP og den seneste eskalering, som Socialistisk Folkeparti også

finder meget bekymrende. Vi mener, at man bør være villig til at opfordre til sanktioner om nødven-

digt. Ser ministeren det som en mulighed, at der kommer sanktioner på bordet på baggrund af

denne sag? Og kan ministeren sætte lidt flere ord på, hvordan de øvrige lande i EU ser på de se-

neste hændelser, og hvad landenes overvejelser er herom?

Alex Ahrendtsen:

Der er jo en ganske god grund til, at præsident Erdoğan og hans kumpaner er

blevet lidt mildere stemt. Det skyldes jo den omstændighed, at Frankrig

–

ikke EU, men Frankrig

–

sendte nogle krigsskibe derned og truede Tyrkiet ganske godt og grundigt. Frankrig bad Tyrkiet

behandle Grækenland og Cypern ordentligt, for ellers ville der ske ting og sager. Det er vel det

eneste sprog, den mand forstår. Og jeg har meget svært ved at fatte, at EU-landene, herunder

Danmark, bliver ved med at behandle Tyrkiet så forsigtigt, pænt og dialogorienteret, når man tæn-

ker på, hvordan medlemslande som Polen og Ungarn bliver behandlet. Tyrkiet er jo i en helt anden

kategori. Et gennemkorrumperet, militariseret samfund med en halv million mand under våben,

som har stormagtsambitioner, og som blander sig i andre landes konflikter. Ministeren har selv

nævnt nogle af dem, Armenien, Syrien og ikke nok med det, finansierer Tyrkiet også moskéer og

skoler rundt omkring i Europa. Vi har en del i Danmark finansieret af de tyrkiske stats- og religi-

onsministerier. De udspionerer borgere i andre lande. Erdoğan tager på rejse til Tyskland, Frankrig

og Holland, hvor han opildner de borgere med tyrkisk baggrund til at være imod deres regeringer

og de lande, de bor i. Sådan kunne jeg jo blive ved.

Det eneste rigtige at gøre vil være, hvis EU-landene og dermed Danmark tager sig sammen til at få

standset optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet én gang for alle. Det er jo ikke det samme som at

isolere Tyrkiet. Man kan fortsat have forbindelser til landet og handle med det, ligesom Tyrkiet sta-

dig vil være medlem af NATO

–

desværre

–

selv om det bedste ville være at sparke dem ud af og-

så den organisation. Men hvis man siger til Tyrkiet: Ved I hvad, vi ønsker ikke at optage jer i EU, og

det skyldes ganske enkelt de sidste to-tre-fire årtiers problematiske forhold med jer. Mit spørgsmål

går på, hvornår Danmark vil anlægge en anden holdning i EU og aktivt støtte lande som Frankrig,

som er ekstremt skeptiske over for et tyrkisk medlemskab.

Søren Søndergaard:

Grunden til, at Tyrkiet er blevet hovedpunktet er, at det er blevet udskudt

flere gange. Det skulle have været drøftet i december, og så skulle det

–

troede jeg i hvert fald

–

stedet have været oppe på det ekstraordinære rådsmøde, hvilket det så ikke kom alligevel. Det

Side 761

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

blev så skudt til det rådsmøde, der kommer nu. Det er med andre ord nu, der skal slås søm i og

konkluderes noget.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg er fuldstændig enig med udenrigsministeren i, at det hverken er i

Danmarks eller Europas langsigtede interesse ikke at have et godt forhold til Tyrkiet. Selvfølgelig

skal vi have et godt forhold til Tyrkiet. Det er jo derfor, at det er så vigtigt, at det ikke er en diktator,

som leder landet, da det hverken ville skabe stabilitet eller give mulighed for et godt forhold. Og

hvor man på et tidspunkt kun har kunnet gisne om, at Erdoğan

trods alt

ikke havde opbakning fra

et flertal af befolkningen, så er det jo faktisk tilfældet i dag. Der er intet, der tyder på, at Erdoğan

støttes af et flertal i befolkningen. Og tiltaget med at forbyde HDP, hvormed man gør 15 pct. af

stemmerne ugyldige, handler netop om, hvordan man kan bevare flertallet, selv om man kun har

opbakning fra et mindretal. Derfor kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan man nogensinde kan

kritisere valgsystemet i Rusland eller i Hviderusland uden også meget klart at kritisere valgsyste-

met i Tyrkiet og Erdoğans manøvrer. Der er ingen forskel. Det er præcis det samme. Og det er un-

derligt, hvis man opstiller en særlig standard for Rusland og Hviderusland og en anden standard for

Tyrkiet. Det er i hvert fald ikke noget, der gør, at vi vinder opbakning hos det flertal af den tyrkiske

befolkning, som er utilfredse med Erdoğan.

Nu nævnte ministeren, at Tyrkiet på det seneste har ført en lidt mere åben dialog. Ja, det er jo rig-

tigt, at Erdoğan ikke længere mener, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron skal spærres inde

på en sindssygeanstalt. Der er Erdoğan vistnok gået væk fra det, han mente for nogle uger siden.

Og det kan man selvfølgelig godt karakterisere som et stort fremskridt; til gengæld er det er jo kun

nogle dage siden, at han beskyldte Grækenland for at huse terrorister. I den forbindelse vil jeg bare

gerne høre: Er udenrigsministeren vidende om, at Grækenland huser terrorister, eller vil udenrigs-

ministeren tage fuldstændig klar afstand fra Erdoğans påstand? Sindssygehospital mig her og ter-

rorister mig der. Det kører bare derudad

–

og det er ikke mere end nogle få dage siden. Det tyder

jo ikke på, at han mener det særligt alvorligt med sine offentlige frierier til EU. Det er nok mere af

hensyn til hjemmefronten og hans meget vanskelige økonomiske situation, at han har behov for

ikke at få indført sanktioner.

Den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet er i øvrigt forværret. Ud over de ting som ministeren nævn-

te fra fortiden, er det jo rigtigt, at der er kommet et forbud mod HDP. Vi har desuden været vidne til

ophævelsen af flere folkevalgtes immunitet. Vi ser adskillige borgmestre, som bliver afsat og erstat-

tet med administrative ledelser. For nogles vedkommende er borgmestrene valgt med 70 pct. af

lokalområdets opbakning. Så det er jo kun blevet værre, også på det indenrigspolitiske plan.

Hvad er ministerens kommentarer til, at Erdoğan har overført islamistiske styrker fra Syrien til at

kæmpe i Nagorno-Karabakh? Spørgsmålet er, hvad vi gør. Jeg har forstået, at den svenske rege-

ring heldigvis vil kræve sanktioner mod Tyrkiet på rådsmødet, ovenikøbet på grund af krænkelser

af menneskerettigheder og ikke bare et eller andet oliefelt. Jeg vil bare høre, om vi kan være hund-

rede procent sikker på, at ministeren vil støtte ethvert forslag om sanktioner mod Tyrkiet, og at man

selvfølgelig står fuldstændig sammen med Sverige i denne sag.

Udenrigsministeren:

Først om HDP: Vi er enige om, at det er stærkt bekymrende, og at en u-

lovliggørelse af HDP vil være endnu et alvorligt angreb på demokratiet i Tyrkiet. Derfor har vi rejst

sagen og vores bekymring over for såvel ambassadøren i København og via vores danske am-

Side 762

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

bassadør i Ankara. Som jeg nævnte før, vil vi desuden

rejse sagen på mødet med EU’s kolleger på

mandag. Jeg mener jo, at EU skal stå vagt om demokratiet og de grundlæggende menneskeret-

tigheder samt stille krav om, at Tyrkiet respekterer disse, ligesom Tyrkiet skal respektere sine inter-

nationale forpligtelser som medlem af Europarådet og andre organisationer. Der skal man leve op

til nogle helt fundamentale retsstatsprincipper og demokratiske værdier. Der er planlagt bilaterale

konsultationer med Tyrkiet på viceudenrigsministerniveau i næste uge, og her vil regeringen selv-

sagt tage sagen op.

Det eksisterende sanktionsregime mod Tyrkiet blev vedtaget i 2019 på baggrund af landets ulovli-

ge boreaktiviteter i det østlige Middelhav. Regeringen har tidligere meldt ud, at Danmark er parat til

at støtte yderligere EU-sanktioner eller en udvidelse af sanktionslisten med flere tyrkiske personer

og virksomheder. Det har man så imidlertid ikke kunnet opnå enighed om. Men EU,

EU’s udenrigs-

tjeneste og Kommissionen har taget kraftig afstand fra forbuddet mod HDP. Det er mit klare indtryk,

at de andre medlemslande deler vores bekymringer. Regeringen er rede til at drøfte nye sanktioner

mod Tyrkiet på baggrund af menneskerettighedssituationen. Men vi har endnu ikke noget klart bil-

lede; forslag om sanktioner er endnu ikke blevet fremlagt i den forstand. Den oplysning om Sveri-

ge, Søren Søndergaard kommer med, har jeg ikke kendskab til, men vi vil selvfølgelig efterfølgen-

de undersøge de ting, som fremhæves i den forbindelse.

Alex Ahrendtsen spørger til Tyrkiets perspektiv for EU-medlemskab. Her er regeringens holdning

uændret. Optagelsesforhandlingerne har i flere år været sat i bero, og det giver ikke mening at fort-

sætte forhandlinger med det Tyrkiet, vi ser i dag. Det er den meget korte historie. Regeringen ser

gerne,

at EU’s udvidelsesforhandlinger med Tyrkiet ophører. Det er ikke realistisk, at Tyrkiet bliver

medlem af EU i en situation, hvor Tyrkiet bevæger sig endnu længere væk fra Europa og europæi-

ske værdier. Hidtil

har et flertal af EU’s medlemslande

imidlertid ikke ønsket en formel afbrydelse,

selv om forhandlingerne reelt er gået i stå. Samtidig er jeg enig med Søren Søndergaard, der

nævner, at vi har stor interesse i at samarbejde med Tyrkiet, som jo er en vigtig sydlig nabo og helt

afgørende for vores egen sikkerhed og tryghed i Europa og i Mellemøsten. Derfor er det vigtigt, at

man tilrettelægger en klog politik, hvor man i videst mulige omfang holder Tyrkiet fast på forpligtel-

ser om menneskerettigheder og demokrati. Landet er medlem af Europarådet, og det er vistnok

mere eller mindre hver femte sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der involverer

Tyrkiet, så det er virkelig alvorligt. Vi skal bruge de redskaber, vi har, for vi har en interesse i et sta-

bilt og demokratisk Tyrkiet, som man kan samarbejde med. Men mediefriheden i landet er også

under angreb med et højt antal fængslede journalister og lukning af uafhængige medier. Medlem-

merne nævnte situationen i det sydøstlige Tyrkiet, den fortsatte fængsling af politikere og parla-

mentsmedlemmer– og HDP er anklaget for terrorstøtte og forbindelser til terrorbevægelsen PKK

(Kurdistans Arbejderparti). Desuden er der sket fyringer af tusindvis af mennesker, herunder også

ansatte ved universiteterne, som har deltaget i demonstrationer. Jeg er sådan set enig med Søren

Søndergaard i, at Erdoğan forsøger at fremme sin egen politiske dagsorden ved at skabe en for-

tælling om en indre fjende, som AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) så kan bruge til at pola-

risere befolkningen og fjerne fokus fra landets åbenlyst svækkede økonomi. Hvis HDP ved næste

valg igen kommer over spærregrænsen på 10 pct., vil det nok blive meget vanskeligt for et allerede

svækket AKP at beholde magten.

Side 763

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Der bliver spurgt til Tyrkiets ageren i Nagorno-Karabakh. Jeg har svært ved at sige med sikkerhed,

hvor mange syriske lejesoldater der befinder sig i Nagorno-Karabakh, og hvilken ideologisk over-

bevisning de har

–

om nogen. Jeg synes desværre, at det minder om den dybt bekymrende situa-

tion i Libyen. Det er nok noget, vi skal bore i i andre fora.

Det bliver endvidere spurgt til, om jeg er bekendt med, at Grækenland huser terrorister eller terror-

grupper. Jeg er overhovedet ikke bekendt med, at det skulle være tilfældet, og jeg har meget svært

ved at forestille mig det. Der kan i hvert fald ikke være tale om grupper, som vi i EU anerkender

som terrorgrupper.

Til sidst: Når jeg taler om dialog med Tyrkiet, er det i høj grad vedrørende muligheden for at få løst

konflikten om boringerne i det østlige Middelhav

–

ikke alle de andre problemer. Bare så Søren

Søndergaard er med på, hvad jeg taler om.

Alex Ahrendtsen:

Tak for et ærligt og konkret svar vedrørende optagelsesforhandlingerne og op-

høret af dem. Det leder mig videre til spørgsmålet om, hvad vi så skal gøre, når der forhåbentlig

bliver et flertal i EU for at standse optagelsesforhandlingerne. Tyrkiet sidder egentlig kun med to

trumfkort, mens EU sidder med resten. Det ene tyrkiske trumfkort er landets enormt store militær.

Det andet er flygtningekortet, som Erdoğan i tide og utide trækker og truer med, og hver gang han

gør det, bliver EU og især Tyskland bange, og så får han endnu flere penge. Men det kan man jo

løse, og måden at løse det på er selvfølgelig at lave en investering i grænsebeskyttelse mellem

Tyrkiet og de lande, der grænser op til EU-lande

–

simpelthen få lavet en ordning som den i Un-

garn med hegn, politi og militær. Man kan desuden føre en

”pushback”-politik

ved at sende flåden

ned for at beskytte Grækenland. På denne måde trækker man tænderne ud af Erdoğan, så han

ikke har noget at forhandle med og ender med at fremstå som det, han dybest set er, nemlig en lille

lommediktator i et land med en økonomi i laser. Er det en vej, regeringen vil forfølge? Det ville væ-

re klogt.

Søren Søndergaard:

Man kan sige meget om Erdoğan, men dum er han i sagens natur ikke. Jeg

kan huske, at vi for en del måneder siden havde en diskussion i Europaudvalget, da EU var meget

fokuseret på, hvad han foretog sig i det østlige Middelhav. Jeg antydede, at det måske var en af-

ledningsmanøvre. Og hvad er det, der sker nu? Erdoğans problem er, at han har mistet flertallet og

må klynge sig til magten. Kan han klynge sig til magten ved at få olie fra Middelhavet om 40-50 år?

Næppe. Det er næppe det, der sikrer ham. Det, der sikrer ham, er, at han kan forbyde oppositionen

i sit eget land. Han kan nedkæmpe dem, og han kan få penge fra EU. Det er det, der giver noget.

Så han har optrappet konflikten i det østlige Middelhav, hvorefter EU kaster sig over den. Men det,

han gør nu, er at nedtrappe konflikten, og så er spørgsmålet, om EU kan gennemskue hvorfor.

Eller om man hopper på den. Vi kan så konstatere, at Sverige ikke er hoppet på den, og så vidt jeg

forstår på ministeren, er Danmark heller ikke hoppet på den. Men den engelsksprogede tyrkiske

avis Daily Sabah

–

som jeg skal erkende er regimets avis og derfor ganske vist ikke ekstremt tro-

værdig

–

skrev i går, at EU er stoppet med at føje personer i Tyrkiet til sanktionslisten. På samme

måde udtaler en EU-diplomat til Reuters, at man ikke længere taler om sanktioner mod Tyrkiet.

Altså på grund af forbedringerne i dialogen om konflikten i det østlige Middelhav.

Det bringer mig så til det næste punkt, som I skal forberede på mandag [forberedelse af Det Euro-

pæiske Råd]. På dagsordenen for mødet den 9. marts står der klart og tydeligt, at EU's udenrigsre-

Side 764

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

præsentant og Kommissionen vil afgive rapport over forholdet mellem EU og Tyrkiet forud for mø-

det. Her sagde ministeren så, at det ikke ville ske alligevel. Ser man så på dagsordenen fra den 16.

marts, er punktet helt forsvundet; der står intet om Tyrkiet længere. Så må man jo spørge, hvad der

foregår. Er det virkelig sådan, at man er hoppet på Erdoğans trick med at lave lidt larm, ligesom når

en tryllekunstner får folk til at kigge det forkerte sted hen?

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fuldstændig klart sagt, at fængslingen af den

tyrkiske politiker Selahattin Demirtaş er ulovlig, og at han skal løslades øjeblikkeligt. I nogle tilfælde

siger menneskerettighedsdomstolen, at en retssag skal gå om, eller at der har været problemer i

forbindelse med den. Her siger de, at han øjeblikkeligt skal løslades. Hvad har Tyrkiet så gjort?

Intet. Demirtaş fik tredjeflest stemmer ved præsidentvalget. Han sidder stadigvæk i fængsel. Som

svar til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fabrikerede man bare nogle nye anklager.

Derfor er det vigtigt, at regeringen både nu og senere på rådsmødet er fuldstændig klar i mælet

om, at Danmark går ind for yderligere sanktioner mod Tyrkiet. Så kan vi efterfølgende diskutere,

hvordan de skal udformes, og hvem de skal ramme, men Danmark

skal

gå ind for yderligere sank-

tioner. Folketinget har sådan set også besluttet ved resolution, at kursen over for Tyrkiet skal

skærpes. Derfor er jeg også rigtig glad for, at ministeren nævner, at han vil overveje at gøre netop

dette. Det er nok en god idé at følge Folketingets resolution. Ikke desto mindre har jeg behov for, at

ministeren siger meget klart, at Danmark vil arbejde for sanktioner og ikke hopper på

Erdoğans

tryllekunstnertrick. Ministeren bedes i øvrigt fortælle, om han også har hørt rygter om, at man i EU-

systemet er faldet fuldstændig til patten hos Erdoğan.

Udenrigsministeren:

Tyrkiet huser omtrent 3,6 millioner syriske flygtninge og millionvis af internt

fordrevne. Det er det land i verden, der huser det højeste antal flygtninge fra den syriske borger-

krig. Opgaven med at hjælpe flygtningene i Tyrkiet uden at risikere, at de alle sammen begynder at

bevæge sig mod Europa, tror jeg vi alle har en interesse i

–

for at sige det brutalt. Derfor er vi til-

hængere af at sikre hjælpen målrettet mod de flygtninge, der er i Tyrkiet, og sikre, at de bliver hjul-

pet effektivt og forhåbentlig

–

som vi lige talte om

–

kan vende tilbage til Syrien med et håb om en

fremtid, hvor de kan genopbygge deres land. Det mener jeg, Danmark og EU har en helt grund-

læggende egeninteresse i. Når det så er sagt, mener jeg også, at vi må arbejde for at ændre Tyrki-

et, efter den udvikling, landet har været under siden Erdoğan kom til magten.

Jeg synes også, at det er vigtigt at nuancere debatten lidt, for Alex Ahrendtsen taler om Tyrkiet

som en enhed

–

men der er jo mange forskellige grupperinger i Tyrkiet. Der er folk, som tror på

demokrati og menneskerettigheder. Der er folk, der arbejder ud fra principper om mediefrihed. Der

er NGO’er og

humanitære organisationer. Landet har traditionelt et stærkt civilsamfund. Vi må ikke

svigte de mennesker, der kæmper for et mere europæisk Tyrkiet. Det er en balancegang, og vi har

en interesse i et godt forhold til Tyrkiet på den lange strategiske bane.

Så til Søren Søndergaard, som refererer til sanktioner på grund af konflikten om boringerne i det

sydøstlige Middelhav. Der er tale om målrettede sanktioner. De er for det første de mest effektive,

men for det andet ønsker ingen at ramme den generelle befolkning. Man skal forsøge at ramme

dem, der er ansvarlige for at bryde normer og regler. Vi vedtog jo

EU’s

rammesanktionsregime

mod Tyrkiet i november 2019, og indtil videre er to tyrkiske statsborgere kommet på sanktionsli-

sten. Der har så ikke været enighed om i EU at vedtage yderligere sanktioner mod Tyrkiet, og det

Side 765

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

kræver som bekendt enstemmighed. Men når vi taler om menneskerettighedssituationen, er Dan-

mark jo åben for at se på, hvad der kan samles opbakning til. Men det kræver enstemmighed, hvis

man skal kunne lave nye målrettede sanktioner. Jeg sagde også meget klart, at vi skal arbejde for

en skærpet kurs over for Tyrkiet, herunder med sanktioner, hvis landet ikke skifter kurs. Det er det

budskab, jeg vil bringe til udenrigsministermødet på mandag. I den forbindelse vil jeg undersøge,

hvad den svenske regering har udtalt.

Alex Ahrendtsen:

Jeg er godt klar over, at hele situationen i Tyrkiet er kompliceret. Men jeg synes

ikke helt, at ministeren svarede på mit spørgsmål. Når jeg taler om Tyrkiet, taler jeg om Erdoğans

Tyrkiet, for det er jo ham, der er den officielle repræsentant for Tyrkiet. Det er ham, der har sat sig

totalt på magten i landet. Men jeg kan godt sige

”Erdoğans

Tyrkiet”, hvis det er mere præcist. Er-

doğans Tyrkiet bruger ganske klogt flygtningekortet i tide og utide, og de truer, og nogle gange åb-

ner de også grænsen. Andre gange fylder de busser med flygtninge og kører dem til grænsen,

hvorefter EU bliver bløde og medgørlige.

Hvad kan vi gøre for at fjerne hans trumfkort? Jo, vi kan sikre den ydre grænse til Tyrkiet, og i den

forbindelse synes jeg, at man lader Grækenland fuldstændig i stikken. Det er et land, der er totalt i

knæ økonomisk; alligevel kæmper de for at holde styr på de ydre grænser for os. Derfor vil det af-

gørende for os alle jo være, at sikre den ydre grænse, og det indebærer, at Danmark må gå forrest

i EU og sige, at Erdoğan skal ikke have det trumfkort, der går ud på at kunne true med at sætte 3-4

mio. flygtninge i bevægelse mod Europa. Den eneste måde, man kan gøre det på, er ved at sætte

et hegn op, som man har gjort i Ungarn, og så sende patruljebåde og krigsskibe ned til det østlige

Middelhav for at afmontere Erdoğans magt. Det er det, det handler om. Han er et magtmenneske,

–

som Søren Søndergaard så rigtigt siger

–

han er ikke dum; han ved nøjagtigt, hvad han kan

er i stand til. Han ser vores svaghed og udnytter den skånselsløst. Og jo mere han gør det, jo stør-

re opbakning får han i Tyrkiet.

P.t. er opbakningen til ham ganske vist dalende, og det skyldes jo den dårlige økonomiske situati-

on. Men på et eller andet tidspunkt vil han gribe til flygtningekortet, fordi økonomien ikke kan bære,

at der er så mange flygtninge. Og hvor vil han sende dem hen? Til Syrien? Nej, han vil sende dem

mod os. Så helt ærligt, minister: Hvis man vil have en klog politik, så sørger man for at tage det

trumfkort fra ham, som flygtningekortet udgør. Og det kræver, at man totalt afskærmer grænsen.

Vil regeringen ikke gå forrest og forsøge at overtale sine kolleger i EU til, at det er det rigtige at gø-

re?

Søren Søndergaard:

Jeg finder det jo meget vigtigt at skelne mellem Erdoğan og Tyrkiet. Ved det

seneste valg, som Erdoğan deltog i, tabte han stort. Et af de steder, han tabte

–

selv om han for-

søgte at sætte et omvalg i værk

–

var Istanbul, hvor en af udenrigsministerens partikammerater fra

CHP (Det Republikanske Folkeparti),

Ekrem İmamoğlu,

blev valgt som overborgmester. Hvad har

Erdoğan så gjort ved det? Han har fundet et udsagn på Facebook, ud fra hvilket han kunne ankla-

ge overborgmesteren for bl.a. at have fornærmet præsidenten, hvilket kan udløse en lang fæng-

selsdom og et forbud mod at stille op ved næste valg

–

meget belejligt, idet han fremstår som en af

de to mest sandsynlige kandidater for det socialdemokratiske parti i Tyrkiet. Putin

–

come on

–

det

er fuldstændig det samme. Så derfor er det jo vigtigt at gøre noget.

Side 766

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Jeg anerkender, at ministeren omgås diplomater. Men ministeren er jo også politiker, og det med at

Danmark er åben over for sanktioner

–

nej. Jeg vil have ministeren til at sige, at Danmark vil gå

foran for at få indført sanktioner mod Tyrkiet. Vi er ikke

”åbne

over for det”

–

vi vil gå foran. Og når

ministeren kommer hjem fra rådsmøde

–

og i øvrigt, når statsministeren vender hjem fra DER-

møde

–

så håber jeg, at vi får at høre, at regeringen har været fuldstændig krystalklar i mælet. Ikke

bare, at man har været åben over for sanktioner, hvis andre har foreslået det, men at man er gået i

spidsen. Det ville nemlig være i overensstemmelse med den vedtagelse, vi har truffet i Folketinget

med et meget stort flertal.

Det med den ændrede dagsorden kan vi godt gemme til næste punkt, men det er jo bare interes-

sant, at dagsordenen ændrer sig lige på dette område.

Udenrigsministeren:

Først til Alex Ahrendtsen: Vi har styrket de ydre grænser siden 2015, hvor

situationen var en helt anden. Og flygtningestrømmene er jo blevet langt mindre. Jeg vil bare un-

derstrege, at det

er en klar prioritet for regeringen fortsat at styrke EU’s ydre grænse.

På den an-

den side har vi samtidig en interesse i, at de lidt over 3 mio. syriske flygtninge i Tyrkiet bliver hjulpet

effektivt i det nærområde, som de af mange årsager er flygtet fra. Og naturligvis er det også, fordi

vi ikke ønsker, at de foretager en folkevandring mod Europa og Danmark, men forhåbentlig får de

så på et tidspunkt mulighed for at vende hjem til Syrien og genopbygge det.

Jeg er helt bevidst om de politiske udfordringer og ikke mindst de demokratiske udfordringer i Tyr-

kiet. Hvis Tyrkiet ikke ændrer kurs, er vi klar til sanktioner. Så vil vi skubbe på for det. Det vil kræve,

at EU-landene er enige, men jeg finder det vigtigt, at vi sender klare signaler. Det vil være mit bud-

skab på rådsmødet. Vi tager i den grad situationen i Tyrkiet alvorligt, men vi skal finde det mest

effektive modsvar i forsøget på at fremme europæiske værdier.

Side 767

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

3. Eventuelt

EU’s globale menneskerettighedssanktionsregime

Udenrigsministeren:

Jeg vil benytte lejligheden til at gøre udvalget opmærksom på, at der i for-

bindelse med rådsmødet ventes vedtaget en samlet pakke af sanktioner

under EU’s globale men-

neskerettighedssanktionsregime.

Pakken er fremsat af EU’s Fælles Udenrigstjeneste og udgør

sammen med de nyligt vedtagne sanktioner vedrørende Aleksej Navalnyj en første samlet pakke

af sanktioner under dette nye sanktionsregime. Der er dog tale om en geografisk balanceret pakke,

som vil være målrettet aktører ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser fra et geo-

grafisk bredt udsnit af lande. Det er meget positivt, at samtlige EU-lande allerede er nået til enighed

om denne første pakke. Det er et resultat, som jeg mener vi kan være godt tilfredse med.

Sanktioner mod Myanmars militær

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg blot give en status over

EU’s reaktion

på situationen i Myan-

mar. Som jeg nævnte for udvalget forud for rådsmødet i februar, har vi fra dansk side arbejdet ak-

tivt for tiltag, som kan lægge pres på Myanmars militær. Det glæder mig derfor, at vi på rådsmødet

forventer at vedtage konkrete målrettede sanktioner mod militærets top. Vi må desværre nok for-

vente, at den alvorlige situation og den voldelige udvikling i landet vil eskalere yderligere. Det er

derfor vigtigt, at militærjuntaen bliver holdt ansvarlige for deres handlinger.

Udvalget havde ingen kommentarer til disse punkter.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 768

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Punkt 3. Uformel videokonference for EU’s europaministre den 23. marts 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 377 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20)

–

bilag 370 (fortrolig kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering. Jeg forventer, at forberedelsen af

mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2021 vil være hovedemnet for videokonferencen,

men også Det Europæiske Semester og Konferencen om Europas Fremtid er på dagsordenen.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2021 (udkast til

konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Videokonference 23/3-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Forårstopmøderne i Det Europæiske Råd står normalt i økonomiens tegn.

Men jeg forventer endnu en gang, at den europæiske covid-19-koordination bliver hovedfokus på

topmødet.

Covid-19-situationen er fortsat meget alvorlig i Europa. Vaccineudrulningen er i gang, men arbejdet

besværes af forsinkelser med leverancer og utilstrækkelig produktionskapacitet. Desuden truer nye

virusmutationer med at sætte vores fremskridt over styr. Derfor skal kapaciteten forbedres nu

–

det forventer jeg stort fokus på under topmødet.

Jeg forventer også fokus på anvendelsen af covid-19-certifikater med afsæt i Kommissionens for-

slag fra i onsdags om et europæisk coronapas

–

et såkaldt digitalt grønt certifikat. Certifikatet skal

ligesom det danske coronapas dokumentere vaccination, test eller tidligere smitte. Kommissionens

forslag skal gøre det lettere at rejse inden for EU- og Schengenområdet. Forslaget vil jeg i øvrigt

vende tilbage til under punktet

Siden sidst.

På den økonomiske dagsorden forventer jeg bevågenhed om

EU’s digitale omstilling,

herunder en

status over arbejdet med beskatning af den digitale økonomi. I den forbindelse kan jeg henvise til

det brev om digital suverænitet, som statsministeren sammen med regeringscheferne fra Estland,

Tyskland og Finland har sendt til kommissionsformanden, og som blev oversendt til udvalget den

2. marts. Fra dansk side finder vi det generelt vigtigt at styrke både det digitale og fysiske indre

marked. På den måde styrkes EU’s konkurrenceevne, og vi kommer stærkere ud af den økonomi-

ske krise i kølvandet på covid-19.

Som vanligt vil Det Europæiske Råd endvidere

drøfte EU’s eksterne relationer –

først situationen i

det østlige Middelhav, som Det Europæiske Råd senest drøftede i december. Udenrigsrepræsen-

tanten og Kommissionen forventes forud for topmødet at præsentere en rapport om status over

Side 769

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Da jeg allerede har redegjort for Tyrkiet under forelæggelsen

af rådsmødet for udenrigsanliggender, vil jeg ikke gentage det her.

Et andet vigtigt dagsordenspunkt på topmødet

vil være EU’s forhold til Rusland. Den

drøftelse

kommer i lyset af det aktuelt forværrede forhold til Rusland og den stigende bekymring for menne-

skerettighedssituationen i landet. Fra dansk side vil vi understrege vigtigheden af EU-enigheden

bag de nylige sanktioner som en resolut reaktion på de uacceptable menneskerettighedskrænkel-

ser.

Derudover vil vi lægge vægt på den transatlantiske koordination med den nye Biden-

administration. Dialogen med Rusland er fortsat nødvendig. Det gælder f.eks. om klima, men også

det internationale samarbejde om at bekæmpe den globale pandemi. Der er her ingen tvivl om, at

Ruslands aktive vaccinediplomati også drives af bredere udenrigspolitiske interesser. Og det må vi

forholde os til.

I forlængelse af Det Europæiske Råd vil der traditionen tro blive afholdt et eurotopmøde i inklusivt

format. Jeg forventer, at eurotopmødet vil koncentrere sig om euroens internationale rolle med ud-

gangspunkt i Kommissionens strategi for EU’s strategiske autonomi på det økonomiske

og finan-

sielle område.

Alt i alt er der lagt op til et forårstopmøde med en tung og vigtig dagsorden. Fra regeringens side vil

vi som altid gå aktivt ind i forhandlingerne og søge at fremme danske interesser mest muligt.

Søren Søndergaard:

Vi har tidligere fået at vide, at der

skulle være en diskussion om EU’s relation

til Tyrkiet på DER-mødet; men nu står der ingenting om det under punkt 3. Nu

–

lige pludselig

–

det væk. Bare væk! Jeg skal bare have en forklaring på, om det kommer op til diskussion. Det er

ikke for at genere nogen, men når man kan konstatere, at der fra et papir til det næste er et helt

afsnit, der udgår, og det afsnit lige præcis handler om noget, vi i månedsvis har fået at vide skulle

diskuteres på DER-mødet, bliver man altså nødt til at spørge hvorfor. Og hvis det er, fordi det er

hemmeligt, så sig dog, at det er hemmeligt. Så skal jeg nok lade være med at spørge mere, men

jeg sidder med to stykker papirer her, udgivet henholdsvis den 8. marts og den 15.-16. marts, og

en af forskellene er altså bare, at afsnittet, der omhandler, at man skal have en generel diskussion

om Tyrkiet, ikke længere er med. Hvad sker der?

Udenrigsministeren:

Som jeg nævnte i min forelæggelse, er Tyrkiet stadig på dagsordenen. Jeg

valgte blot ikke at genoptage diskussion fra vores punkt 2 på dagsordenen i dag. Hvis der en for-

skel mellem notaterne fra den 8. marts og den 16. marts, som har skabt forvirring, så beklager jeg.

Side 770

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

2. Det Europæiske Semester

−

Præsentation

KOM (2020) 0746

Videokonference 23/3-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Formandskabet forventes at præsentere den årlige synteserapport om drøf-

telserne i de forskellige rådsformationer af Kommissionens vækstundersøgelse. Endvidere forven-

tes information om det opdaterede roadmap for Det Europæiske semester i 2021. Rådet forventes

endelig at viderebringe anbefalinger om euroområdet til Det Europæiske Råd.

Som jeg redegjorde for udvalget den 5. november 2020, er procedurerne under det europæiske

semester er i 2021 tilpasset arbejdet med genopretningsfaciliteten. Det betyder, at landenes gen-

opretningsplaner træder i stedet for de analyser og landespecifikke anbefalinger, der normalt udar-

bejdes.

Regeringen er grundlæggende positivt stemt over for processen vedrørende det europæiske se-

mester og synteserapporten. Regeringen ønsker et effektivt europæisk semester, der fokuserer på

at sikre sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske

strukturer, som er stabile og robuste over for svage konjunkturer og kriser.

Regeringen støtter samtidig et stærkt øget fokus på bæredygtighed, herunder klimaudfordringer i

det økonomiske samarbejde. Og vi støtter et økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt,

og som fokuserer på at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til gode.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg vil selvfølgelig rose regeringen for det ret stærke fokus på bære-

dygtighed og klima samt betydningen for den danske arbejdsmarkedsmodel. Socialistisk Folkeparti

mener dog, at fair skattebetaling burde fremgå som noget centralt i semesteret. Er ministeren enig i

dette, og vil man arbejde for, at det bliver en prioritet? Jeg bider mærke i, at strukturelle reformer

nævnes som et værktøj, man kan bringe i anvendelse

–

hvad er regeringens holdning til det? Hvis

man er åben over for det, er man så opmærksom på at arbejde for at få det balanceret, så der ikke

bliver tale om hovedløs nedskæringspolitik? Det kunne vi nemlig godt være lidt bekymrede for. Kan

ministeren sætte så mange ord som muligt på det?

Udenrigsministeren:

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen er optaget af retfærdig skat-

tebetaling og af at sikre sund og fair skattekonkurrence. Det er dog vigtigt, at fokus holdes på høj

beskæftigelse, bæredygtig vækst, social retfærdighed og en økonomisk struktur, som er stabil over

for konjunkturer og kriser.

Side 771

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

3. Konferencen om Europas Fremtid

−

Status

KOM (2020) 0027

Videokonference 23/3-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at formandskabet vil give en kort orientering; der er som ud-

gangspunkt ikke lagt op til en drøftelse.

Som jeg meddelte jer skriftligt i sidste uge, er Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen blevet

enige om de overordnede rammer for konferencen. De er lagt fast i den fælles erklæring, som insti-

tutionerne underskrev i sidste uge.

Det er som bekendt ikke lykkedes at nå til enighed om at udpege én formand for den samlede kon-

ference. I stedet vil den blive ledet af et tredelt formandskab bestående af formændene for Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen. Formandskabet vil blive understøttet af en bestyrelse, som

vil stå for den daglige tilrettelæggelse og afvikling af konferencen. Bestyrelsen vil være sammensat

af medlemmer fra hver af de tre institutioner samt observatører fra COSAC og Regionsudvalget

samt det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU).

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne havde set en mere enkel model. Men der er tale om

det muliges kunst, og jeg er glad for, at det endelig er lykkedes at nå til enighed. Jeg hæfter mig

også ved, at det er lykkedes at sikre nationale parlamenter en plads i bestyrelsen gennem COSAC.

Som I ved, er det noget, jeg har arbejdet benhårdt for. Det vil give jer mulighed for på tæt hold at

følge arbejdet i konferencen. Men nationale parlamenter er også sikret pladser som deltagere i

konferencen, hvor I aktivt kan spille ind i debatten. I den forbindelse er jeg fortsat meget interesse-

ret i at høre jeres tanker om prioriteter og indspil til konferencen.

Med fælleserklæringen er vejen politisk banet for, at vi kan komme i gang med at planlægge konfe-

rencen. Men

–

som jeg før har nævnt

–

er der fortsat en række praktiske ting, som skal afklares.

Det gælder for eksempel den konkrete dagsorden, den konkrete afvikling af konferencen og sam-

spillet mellem borgerdialogerne og Kommissionens digitale platform. Alt dét skal bestyrelsen i de

kommende uger træffe beslutninger om.

Jeg glæder mig til at komme i gang, både i Bruxelles og gennem borgerdebatter herhjemme. Jeg

ser frem til at samarbejde tæt med Folketinget om debatterne

–

og selvfølgelig til en løbende dialog

med jer om udviklingen undervejs.

Den fungerende formand:

Til orientering har udvalget til formiddag holdt møde med de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor konferencen var på dagsordenen. Vi kunne fornemme, at

det efterhånden begynder at haste med at få lagt rammerne, hvis Europa-Parlamentet og for den

sags skyld borgerne skal involveres i debatten.

Søren Søndergaard:

Frankrig har formandskabet i første halvår af 2022. Det forlyder, at konferen-

cen skal være afsluttet under det franske formandskab, som varer til senest 1 år efter konferencens

start til maj. Der er jo ingen mennesker, der tror på, at vi skaber en seriøs europæisk debat på blot

1 år. Det tror ministeren vel heller ikke på? Hvordan skal man vurdere det? Fint nok, hvis en Paris-

Side 772

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

erklæring bliver et led i den franske præsident Emmanuel Macrons valgkamp, men det behøver vi

andre vel ikke bruge kræfter på?

Udenrigsministeren:

Oprindelig håbede man vist at have indledt konferencen på Europa-dagen

den 9. maj 2020, og at den skulle vare 2 år. Europa har gennemlevet store forandringer i forbindel-

se med, at Storbritannien har forladt fællesskabet. Borgerne efterspørger med rette et aktivt EU,

som kan tage sig klimaforandringer, migration og Europas rolle i verden. I lyset heraf er der god

grund til at få debatteret EU’s fremtid.

Men nej

–

jeg tror heller ikke på, at det kan nås på et år. Slet

ikke. Det er en diskussion, der vil fortsætte, men som på en eller anden måde må kickstartes. Jo

mere vi kan inddrage borgerne, jo mere diskussion vi kan have omkring, hvordan vi får et Europa,

der leverer til gavn for borgerne, des bedre. Men jeg gør mig ingen illusioner om, at en enkelt kon-

ference vil besvare alle de spørgsmål. Der skal i øvrigt nok komme alle mulige praktiske udfordrin-

ger; f.eks. er covid-19 her stadig, og muligheden for at organisere borgermøder er foreløbig be-

grænset. Vi må derfor have realistiske forventninger til, hvad der kan komme ud af konferencen.

Men det er godt, at der bliver taget fat på diskussionen.

Side 773

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

4. Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Island, Norge og

Liechtenstein om EØS-EFTA staternes fremtidige finansielle bidrag til økonomisk og

social samhørighed i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0022

Videokonference 23/3-21

–

almindelige anliggender

–

bilag 2 (fortroligt

samlenotat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 774

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 775

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

6. Siden sidst

a) Kommissionens forslag til et digitalt grønt certifikat

KOM (2021) 0130

EU-note (20)

–

E 29 (EU-nyt af 18/3-21 om et europæisk coronapas)

Udenrigsministeren:

Under dette punkt vil jeg orientere om Kommissionens forslag til et europæ-

isk coronapas

–

det såkaldte

”digitale

grønne certifikat”. Sagen vil blive forelagt udvalget som for-

handlingsoplæg på et senere tidspunkt.

Forslaget går kort sagt ud på, at vi laver en fælles kobling mellem nationale coronapas og sikrer

gensidig anerkendelse på tværs af EU.

Vi har fra regeringens side presset på for, at arbejdet sættes i gang i EU, så jeg hilser Kommissio-

nens forslag meget velkomment. Det kan blive et vigtigt værktøj til en gradvis og sundhedsmæssig

sikker genåbning for rejser i Europa.

Forslaget blev fremlagt i onsdags, og vi er nu ved at studere det nærmere. Derefter vil udvalget

selvsagt modtage et grund- og nærhedsnotat, ligesom udvalget vil få lejlighed til at drøfte sagen i

detaljer på et senere tidspunkt. Jeg håber, at vi hurtigt kan få afsluttet forhandlingerne, så det euro-

pæiske coronapas kan blive brugt til, hvad jeg håber bliver en både solrig og covid-19-sikker som-

merferie.

Anne Valentina Berthelsen:

Kan regeringen allerede på nuværende tidspunkt redegøre for sin

holdning til forslaget, og vil ministeren i givet fold sætte lidt ord på det?

I øvrigt af ren nysgerrighed: Har man en fornemmelse af, hvordan nyheden om statsministerens

besøg i Israel er blevet modtaget af de øvrige EU-medlemslande?

Søren Søndergaard:

Ved ministeren, hvorfor det skal hedde et

”grønt” pas? Er

det efter Gaddafis

grønne bog?

Udenrigsministeren:

Farven grøn henviser vist til trafiklysets grønne lampe, som giver fri bane til

at træde ud på fodgængerfeltet. Vi vurderer forslaget som værende meget positivt, men vil gerne

studere alle detaljerne. Det er vigtigt, at vi på en sundhedsmæssig forsvarlig og sikker måde kan

begynde at bevæge os over grænserne, når vi får udrullet vacciner og kan registrerer eventuel im-

munitet, samt at folk kan dokumentere negative testresultater. Alle tre typer oplysninger er vigtige

at have i et coronapas, så det er kompatibelt og sikkert, og man kan bruge det over grænserne.

Det støtter vi, og vi har presset på for det. Jeg er glad for, at man nu er kommet med et udspil fra

Kommissionens side, og vi vil selvfølgelig deltage meget aktivt i forhandlingerne i Rådet. Nu skal

Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet blive enige. Jeg håber, det kan nås inden for tids-

planen. Det skulle ifølge Kommissionen ligge klar inden den 1. juni, så der er ikke meget tid, for det

skal også leve op til alle standarder om bl.a. persondatabeskyttelse.

Så spørger Anne Valentina Berthelsen til statsministerens rejse til Israel. Alle er vel klar over, at vi

mangler vaccineproduktionskapacitet samt tidlig og hurtig levering, så vi kan få udrullet vaccinatio-

Side 776

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

nen. Og man må man bare sige, at der ikke er doser nok i EU til at få åbnet vores samfund og få

beskyttet vores befolkning. Den situation vil vi bare ikke stå i fremover. Det er en vigtig prioritet for

regeringen, og derfor søger vi samarbejde med alle de parter, som vi deler interesser med. Allere-

de fra starten af covid-19-pandemien har vi deltaget i en gruppe af first mover-lande sammen med

bl.a. Australien, New Zealand, Israel, Østrig og Norge. Israel er et af de lande i verden, som er al-

lerlængst fremme med udrulningen af vacciner, og israelerne har fået glimt af den normalitet og

hverdagsliv, som alle er desperate for at få tilbage.

Vi afsøger i øvrigt alle muligheder for samarbejde. Jeg havde selv møde med kommissær Thierry

Breton i går, som er leder af den taskforce, der skal kigge på vaccineproduktion og flaskehalse, og

hvordan kan vi få det til at fungere mere effektivt på både kort, mellemlang og lang sigt. Han kunne

bekræfte det helt naturlige i, at de enkelte lande søger alle de samarbejder, de kan, både i og uden

for Europa. Fra dansk side støtter vi varmt, at Kommissionen gør alt, den kan for at få vaccinepro-

duktionen op og for at styrke muligheden for at udvikle og tilpasse vacciner mod nye mutationer, for

revaccinationer og for at booste kapaciteten. For ét er, at vi på et tidspunkt har fået vaccineret vo-

res egen befolkning i Danmark og Europa, men vi skal også vaccinere vores nærområder og re-

sten af verden, før vi for alvor er ude af krisen. Her tror jeg virkelig ikke, at der kan gøres for meget,

men snarere for lidt.

Jan E. Jørgensen:

Jeg vil også spørge til rejsen til Israel, hvis formål for nogen ikke står lysende

klart, tror jeg. Forhåbentlig gør det for statsministeren selv, men det kan være, at vi bliver klogere

på et tidspunkt. Hvad synes udenrigsministeren om de udtalelser, der er kommet fra vores tætte

allierede, Østrigs kansler Sebastian Kurz, som i forholdsvis hårde vendinger har beskyldt Danmark

og andre for at hamstre vacciner på bekostning af bl.a. Østrig? Det viste sig imidlertid, at det var

hans egen embedsmand, der havde sovet i timen. Den pågældende er vist siden blevet fyret. Men

er det sådan, man opfører sig over for sine venner?

Udenrigsministeren:

Vi kan ikke gå yderligere ind i diskussionen om Israel-besøg. Jeg tror, at det

er vigtigt for enhver regering at gøre alt, hvad den kan for at afsøge mulighederne for at øge pro-

duktionskapacitet, udvikling af vacciner mod nye mutationer og revaccinering af befolkninger

–

sik-

re, at man tænker på forkant, så vi kan håndtere en sundhedskrise, der muligvis trækker ud i de

kommende år og bliver noget, vi skal leve med. I denne covid-19-tid har det været en evig kamp

om at være på forkant med udviklingen, holde pandemien i ave og undgå store samfundsskadelige

virkninger. Vi har fra dansk side fuldt og helt støttet fordelingen af vacciner i EU i tråd med den så-

kaldte

”pro

rata”-fordelingsmekanisme, som vi er blevet enige om på europæisk plan. Kritikken fra

Østrig og andre er derimod rettet mod det såkaldte

”basarsystem”

for fordeling af overskydende

vacciner. Udgangspunktet er, at det er op til de enkelte medlemslande, om de vil udnytte deres pro

rata-fordeling af vacciner til fulde. Nogle lande har udnyttet kvoten fuldt ud, heriblandt Danmark.

Andre har valgt andre strategier og kun købt en andel af deres kvote af en bestemt vaccine. Det er

jo landenes eget frie valg. I EU er vi så blevet enige om, at overskuddet af vacciner, som er resulta-

tet af, at ikke alle medlemslande ønsker at udnytte den fulde pro rata-fordeling, placeres i en pulje,

hvor de resterende medlemslande får mulighed for at byde ind. Det sikrer, at vi i EU udnytter samt-

lige købsoptioner på vaccinerne. På den måde har vi kunnet byde ind og sikre vores andel af de

vacciner, som andre lande ikke har villet bruge deres optioner på. Det er et helt transparent og

fuldstændigt klart system, som alle 27 lande kunne enes om. Jeg mener således ikke, at der er

Side 777

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

hold i kritikken. Det er den rigtige måde at gøre det på. Landene er jo ikke tvunget til at tage imod

deres pro rata-fordelinger, og det er helt fair, at andre kan byde ind.

Jan E. Jørgensen:

Det var ikke helt svar på det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, hvordan ministeren

forholder sig til den kritik, der er kommet. Jeg er med på, at ministeren er uenig, men hvad siger

ministeren til, at kansler Kurz kritiserer Danmark i så forholdsvis barske vendinger om noget, de

åbenbart i øvrigt ikke har så meget hold i virkeligheden.

Angående statsministerens rejse til Israel: Vi støtter selvfølgelig, at man gør alt, hvad man kan, for

at sikre så mange vacciner som muligt. Men Israel har ikke rigtig udviklet eller produceret vacciner.

De vacciner, Israel bruger, er primært udviklet og produceret i EU. Man har fået vaccineret en

masse israelere som led i en byttehandel, hvor man har udvekslet sundhedsdata med BioNTech-

Pfizer. Det har været en del af handelen, at den israelske befolkning blev slags forsøgskaniner,

hvilket måske kan være meget fint, men nok ikke noget, man var kommet igennem med i Dan-

mark.

Hvad var det nøjere formål med rejsen, og hvad kommer der ud af den? Hvorfor har man ikke i

stedet afsøgt, om man måske kunne producere vacciner i Danmark, som vi nu har set på det se-

neste med drøftelserne med Bavarian Nordic? Det er mere oplagt. Det ville måske være lidt smar-

tere at tage ministerbilen og køre til Bavarian Nordic fremfor at sætte sig i et fly til Israel og skulle i

karantæne i flere dage bagefter.

Udenrigsministeren:

De to ting står vel ikke i modsætning til hinanden. Jeg tror, at vi skal afsøge

alle muligheder for både at forøge vaccineudvikling og produktionskapacitet. Og vi skal have op-

fyldt ambitionen om at få vaccineret vores nærområder og resten af verden. Så sent som i går var

jeg vært for kommissær Breton, lederen af den taskforce, der undersøger muligheder for vaccine-

produktionskapacitet, vaccineudvikling og forsyningskæder i Europa. Vi havde en konstruktiv drøf-

telse, og kommissæren fandt det naturligt, at vi afsøger samarbejdsmuligheder med nogle af dem,

der er langt fremme med vaccineudrulningen. Der er bl.a. aftalt en fond mellem Israel, Danmark og

Østrig om vaccineproduktionskapacitet og vaccineudvikling. Israel er kendt som et samfund med

fremragende forskning og innovation, og også af den grund er landet vigtigt for Danmark at samar-

bejde med.

Jan E. Jørgensen:

Jeg bliver ved med at spørge, indtil jeg får et svar. Hvad synes du om den kri-

tik, som Sebastian Kurz har rejst mod Danmark? Det var det ene. Nu fik jeg så en lille smule svar

på, hvad der kom ud af rejsen til Israel. Der er blevet lavet en fond. Det er fint med en fond, men

fører den fond så til, at der kommer flere vacciner, og i givet fald hvornår?

Udenrigsministeren:

Jeg tror, at jeg redegjorde meget klart for regeringens holdning til den kritik,

der har været fremsat, bl.a. af Østrig, af vaccinefordelingen i EU. Den kritik er vi ikke enige i. Der er

tale om et transparent system, som er godkendt af alle EU-lande. Hvis man giver afkald på nogle

pro rata-kvoter af vacciner, er det naturligt, at andre lande kan byde ind på dem. Det er vores syns-

punkt.

Jan E. Jørgensen:

Ja, ministeren sagde i første runde, at regeringen ikke var enig i kritikken. Det

ville også have været overraskende. Men hvad synes ministeren om, at en tæt samarbejdspartner,

Side 778

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

som man lige har lavet en fond sammen med og er rejst til Israel sammen med og står skulder ved

skulder med, få dage efter falder én i ryggen og kommer med en grundløs kritik?

Det andet spørgsmål er om fonden: Kommer der nogle konkrete resultater ud af det? Får vi flere

vacciner? Venstre er helt enige i, at vi skal have vaccineret så mange som muligt så hurtigt som

muligt. Det kan der ikke være to meninger om. Men fører denne fond til det, og i givet fald hvornår?

Udenrigsministeren:

Som jeg nævnte før, er vi ikke enige i kritikken. Enhver har ret til at kritisere

og have et andet synspunkt. Vi synes, at det er ret klart og godt system, vi har i EU med henblik på

fordeling af vacciner. Det er noget, som Østrig selv har været med til at vedtage. Det er min kom-

mentar til det.

Hvad angår fonden, er der tale om et samarbejde, der sigter mod at udvide vaccineproduktionska-

paciteten og vaccineudviklingen. Vi kommer jo nok til at stå i en situation, hvor får behov for re-

vaccinering af befolkningerne, men vi får under alle omstændigheder behov for at kunne vaccinere

resten af verden. Og det kan vi slet ikke endnu

–

heller ikke til sommer, hvor vi forhåbentlig har fået

vaccineret befolkningerne i Europa. Vi afsøger i den forbindelse alle muligheder for samarbejde

med vores partnerlande som supplement til, hvad vi gør i EU. Man kan jo ikke sige nøjagtigt, hvad

resultatet bliver i sidste ende.

Side 779

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Punkt 4. Handelspolitisk redegørelse

Udenrigsministeren:

Det er kun få uger siden, jeg var her

–

den 25. februar

–

for at forelægge

dagsordenen for handelsministermødet den 2. marts 2021. Ved den lejlighed orienterede jeg om

de seneste udviklinger på det handelspolitiske område. Desuden havde vi for nylig

–

den 4. marts

–

samråd i udvalget om EU-Mercosur-handelsaftalen. Derfor vil jeg i dag se frem mod forventninger-

ne til EU’s handelspolitik i 2021 med udgangspunkt i ministerdrøftelsen om EU’s ny handelspoliti-

ske strategi den 2. marts.

Som jeg tidligere har redegjort for, har strategien en tredelt

målsætning om, at EU’s handelspolitik

skal være åben, bæredygtig og offensiv. Det er der i overskrift bred støtte til blandt medlemslande-

–

men dog forventelige forskelle i tilgangen til og i forståelsen af. Det er ikke nyt, at nogle med-

lemslande ønsker, at EU skal nå målet om strategisk autonomi på det handelspolitiske område ved

at udvide sin defensive værktøjskasse og begrænse adgangen til det europæiske marked.

Andre, herunder Danmark, lægger mere vægt på åbenhed og den offensive handelspolitiske

dagsorden som afgørende for fortsat europæisk velstand.

Det interessante er, at der bag uenigheden ligger et fælles ønske om, at EU skal træde mere i ka-

rakter. Kinas fremmarch, USA’s

nye rolle på den globale scene, klimaudfordringen og covid-19 har

vist, at vi som europæere er nødt til at tage teten med hensyn til vores udvikling

–

også på det han-

delspolitiske område. Derfor drejer det sig efter min opfattelse ikke om ”enten-eller”, men om ”bå-

de-og”.

Vi skal både have åbne markeder og stærke globale værdikæder

og være modstandsdyg-

tige og i stand til at beskytte os mod misbrug.

Det er meget positivt, at den ny handelspolitiske strategi sætter fokus på fremme af europæiske

værdier og standarder vedrørende miljø, klima og arbejdstagerrettigheder. Både fordi det er med til

at skabe bedre liv og udbrede fordelene ved international handel til flere, og fordi det giver vores

virksomheder mere lige konkurrencevilkår.

Samtidig er det dog værd at bemærke, at en del ministre udtrykte bekymring for, at handelspolitik-

ken kan blive

–

om man vil

–

overlæsset af målsætninger fra andre politikområder. At det kan blive

sværere at indfri klassiske handelspolitiske målsætninger om nye markedsåbninger, når vi så ek-

splicit knytter handelsaftalerne til krav om klima eller arbejdstagerrettigheder. Og at dette

–

sat på

spidsen

–

i værste fald kan have omkostninger for europæisk eksport og beskæftigelse i den van-

skelige genopretning efter covid-19.

Der er ingen tvivl om, at handelspolitikken udgør en væsentlig komponent i den økonomiske gen-

opretning. Anslået 25-35 pct. af den eksportafhængige beskæftigelse i Danmark er knyttet til han-

del med lande uden for EU, svarende til 200.000-250.000 job. For hele EU er tallet 35 millioner

arbejdspladser med yderligere 16 millioner, der afhænger af udenlandske investeringer. Så når EU

og regeringen bekender sig til en åben, fair og regelbaseret handel, drejer det sig ikke kun om idea-

lisme, men også om økonomisk og politisk nødvendighed. Især fremover, hvor 85 pct. af den glo-

bale vækst vurderes at finde sted uden for EU, er det helt afgørende, at vi er tæt og godt forbundet

med eksterne vækstkilder.

Side 780

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Hvor stærke bæredygtighedsbestemmelser en konkret handelsaftale kan bære, må afhænge af

den konkrete sammenhæng. Aftalerne skal vurderes på deres indhold og egne kvaliteter. Her skal

man

–

som vi har talt om flere gange

–

samtidig være realistisk om, at handelspolitikken ikke kan

løse alle problemer. Vi kan ikke ensidigt pålægge handelsaftalerne ansvaret for at sikre, at interna-

tionale aftaler om miljø, klima og arbejdstagerforhold overholdes. Der skal også andre instrumenter

til

–

ikke mindst tæt politisk dialog. Men handelsaftalerne kan give et bidrag til at påvirke vores

partnerlande i en mere bæredygtig retning, og det tæller også.

Det fører mig videre til Kina og den principaftale om en bilateral investeringsaftale, som EU og Kina

indgik kort før nytår. Den er en vigtig trædesten til at udligne konkurrencevilkårene for europæiske

virksomheder på det kinesiske marked, især når den kombineres med andre instrumenter. I sidste

ende er den dog kun en investeringsaftale, ikke et universalmiddel til at løse alle problemer med

Kina. Aftalen fortjener en grundig drøftelse i udvalget, og det vil jeg vende tilbage til på et senere

tidspunkt.

I denne omgang vil jeg blot helt kort sige, at Kina er en udfordrende partner, også på det handels-

politiske område. Der er brug for en målrettet og strategisk indsats, som trækker på en bred vifte af

EU’s handelspolitiske instrumenter. Og

der, hvor vi ikke har de fornødne instrumenter til at vareta-

ge vores interesser effektivt, skal vi udvikle dem

–

uden samtidig at begrænse adgangen til vores

marked unødigt.

Det er væsentligt for regeringen, at EU koordinerer tæt med ligesindede lande om den kinesiske

udfordring. Kun sammen med andre kan vi løfte opgaven, og her spiller det transatlantiske fælles-

skab med USA en særlig rolle. Bedst er det naturligvis, hvis det kan ske inden for rammerne af

WTO. I det lys er det meget positivt, at den nye handelspolitiske strategi lægger op til at styrke

EU’s i forvejen aktive indsats for

en WTO-reform og til at anskue flere af de amerikanske kritikpunk-

ter af organisationen på en mere pragmatisk og løsningsorienteret måde end før.

Vi må nok se i øjnene, at der er behov for en grundlæggende omkalfatring af WTO, hvis den effek-

tivt skal indhegne Kina og sikre fair og bæredygtig handel med lige vilkår for alle. Samtidig kan vi

se, at præsident Bidens fokus i første omgang er på amerikansk indenrigspolitik. Derfor kommer

det til at tage tid

–

måske endda lang tid

–

før reformindsatsen i WTO for alvor kommer i omdrej-

ninger og kan levere resultater. I mellemtiden skal vi i EU holde fast i vores værdier og prioriteter og

glæde os over de fremskridt, vi kan opnå på kort sigt i det transatlantiske samarbejde. I den sam-

menhæng vil jeg særligt fremhæve aftalen mellem EU og USA om gensidig suspension

–

fra og

med den 11. marts 2021

–

af kompensationstolden i de to Airbus-Boeing-sager i 4 måneder, mens

parterne forhandler om en permanent løsning om fremtidig statslig støtte til flyproduktion. Tolden

har længe været en sten i skoen i den bilaterale relation, og suspensionen lover godt for samarbej-

det i 2021.

Til sidst vil jeg nævne Forum for fair og bæredygtig handelspolitik, som jeg nedsatte i 2019. Det har

deltagelse af en bred kreds af danske handelspolitiske interessenter. Vi har haft flere gode debat-

ter, men desværre har covid-19 givet en lavere intensitet, derved at vi ikke har kunnet mødes fy-

sisk.

Side 781

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Nu hvor der igen er udsigt til, at vi forhåbentlig snart kan mødes, er der flere interessante ting på

tegnebrættet for 2021, bl.a. et samarbejde med udvalget om en mulig konference om handelsafta-

len med Mercosur. Desuden forventer jeg at sætte fokus på Afrika og på samarbejdsmuligheder

med USA. På den front er der altså også lagt op til et handelspolitisk spændende 2021.

Hvis vi skal have en lang debat, foreslår jeg, at vi tager et opfølgende punkt på et senere møde i

Europaudvalget, da der foregår andre møder i eftermiddag. Handelspolitikken fortjener tid og op-

mærksomhed. Så hermed et løfte om at vende tilbage, hvis vi ikke når det hele nu.

Den fungerende formand:

Tak, minister. Det tilbud tager vi selvfølgelig imod, hvis det skulle blive

aktuelt. Nu ser vi ad.

Søren Søndergaard:

Er revisionen af betingelserne for

EU’s handelspolitik

noget, man vil hente

mandat til, og hvad er tidsrammen? Jeg er enig i, at vi gemmer den store diskussion til et andet

tidspunkt.

Udenrigsministeren:

Tak for at tage godt imod, at vi kan tage en drøftelse af de enkelte punkter.

Vi ved ikke, hvornår den nye handelspolitiske strategi endelig vil ligge, men vi skal nok vende tilba-

ge med en mere præcis tidsplan. Jeg tror ikke, at alt endnu er helt klart på den front. Vi har haft en

første diskussion, som jeg nævnte tidligere,

blandt EU’s handelsministre, hvor jeg

klart gav udtryk

for de danske holdninger til sagen. Jeg har selv været vært ved et møde blandt ligesindede han-

delsministre fra Sverige, Holland, Tyskland osv. forud for mødet i EU handelsministerkredsen, hvor

vi også har drøftet prioriteter. Jeg nævnte noget af det, som er vigtigt for mig, nemlig at vi får stær-

kere bæredygtighedskapitler ind i vores handelsaftaler vedrørende klima, miljø og arbejdstagerret-

tigheder. De er jo juridisk bindene og er underlagt tvistbilæggelse, og vi har haft diskussioner om,

hvordan vi gør dem mere effektive, men det er igen en diskussion, som jeg synes, at vi skal vende

tilbage til. Men det er klart mit mål.

Samtidig må vi erkende, at handelspolitikken ikke kan stå alene. Der er en række andre instrumen-

ter, der skal supplere, når det gælder kampen for de værdier, f.eks. mod tvangsarbejde. Men han-

delspolitikken er et af de vigtige redskaber i værktøjskassen, og her skal EU spille en aktiv rolle

rundt om i verden, ikke mindst over for Kina.

Jeg glæder mig til at vende tilbage til udvalget om de andre punkter ved en senere lejlighed.

Side 782

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/3-21

25. europaudvalgsmøde 19/3 2021

Punkt 5. Orientering om generaladvokatens udtalelse i sag C-28/20, Airhelp

EU-note (20)

–

E 28 (EU-nyt af 18/3-21 om passagerrettigheder og strejker)

EUU alm. del (19)

–

bilag 707 (notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag

C- 28/20, Airhelp)

Transportministeren:

Jeg vil i dag orientere om den præjudicielle sag C-28/20, Airhelp, der lige nu

verserer ved EU-Domstolen. Sagen blev forelagt for EU-domstolen den 21. januar 2020 som et

præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt en strejke, der sker som led i overenskomstforhandlinger, ud-

gør en usædvanlig omstændighed efter flypassagerrettighedsforordningen.

Forordningen giver passagerer ret til kompensation fra et luftfartsselskab i tilfælde af aflysninger og

lange forsinkelser, medmindre det skyldes usædvanlige omstændigheder. Det er også et krav, at

aflysningen eller forsinkelsen ikke kunne være undgået, hvis luftfartsselskabet havde truffet rimeli-

ge forholdsregler.

Regering afgav skriftligt indlæg i sagen den 4. juni 2020. På baggrund af de øvrige skriftlige indlæg

i sagen og sagens principielle karakter afgav regeringen også et mundtligt indlæg i forbindelse med

den mundtlige forhandling den 16. december 2020.

Den 16. marts 2021 kom generaladvokaten med sit forslag til afgørelse i sagen. Domstolen kan

lægge sig op ad generaladvokatens udtalelse, men er ikke bundet af den. Generaladvokaten har

lagt op til, at en varslet strejke blandt flypiloter, som er lovligt iværksat, skal betragtes som en

usædvanlig omstændighed. Omfanget af den specifikke strejke har i den forbindelse også betyd-

ning. Generaladvokaten bemærker dog, at et luftfartsselskab er forpligtet til at træffe rimelige foran-

staltninger for at undgå, at passagererne rammes af aflysninger og lange forsinkelser. Det er umid-

delbart i overensstemmelse med det danske synspunkt, men hvilken betydning det vil have i kon-

krete sager, vil fortsat skulle afgøres fra sag til sag.

EU-Domstolen forventes at afsige endelig dom allerede på tirsdag den 23. marts 2021, og det er

derfor, jeg orienterer om sagen i dag.

Udvalget havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.55.

Side 783