EU-note - 2021-22 - E 10: EU-nyt: Nyt kodeks for politisamarbejde

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 10
Offentligt

NYHEDSBREV │

2021-2022

│

8. DECEMBER 2021

Nye forslag om styrket

politisamarbejde

Forslagene handler bl.a. om at forfølge kriminelle over

grænser og udveksle dna og ansigtsbilleder af mis-

tænkte mellem landenes politimyndigheder.

Tre nye forslag for kodeks for politisamarbejde

Kommissionen præsenterede i dag tre forslag, der skal gøre det nemmere

for politiet at samarbejde og udveksle informationer på tværs af grænserne:

1. En henstilling om øget operationelt samarbejde mellem EU-landenes

politimyndigheder, som skal gøre det lettere for politibetjente at udføre

politiarbejde, når de forfølger mistænkte over landegrænserne i EU.

2. Et direktiv om informationsudveksling mellem politimyndigheder

3. En forordning om automatisk dataudveksling mellem politmyndigheder

om fingeraftryk, dna og registrering af køretøjer (såkaldt PrümII)

Her følger en kort introduktion til hver af de tre inkl. hvordan de forholder

sig til det danske retsforbehold.

Kort fortalt er de to første forslag en videreudbygning af Schengen-reglerne,

hvorfor Danmark har 6 måneder til at tilslutte sig disse, efter de er vedtaget

af de øvrige lande. Danmark vil ikke blive omfattet af det tredje forslag, men

vil formentlig stadig kunne anvende det gældende system for udveksling af

data.

EU-note - 2021-22 - E 10: EU-nyt: Nyt kodeks for politisamarbejde

1. Henstillingen om operationelt samarbejde

Kommissionen foreslår en række fælles standarder for, hvad politibetjente

kan og må gøre, når de opererer på en anden medlemsstats område enten

alene eller som deltager i fælles operationer, herunder:

•

en fælles liste over forbrydelser, som giver et EU-lands politibetjente

mulighed for forfølgelse over grænserne til et andet EU-land (til lands, til

vands og i luften) bl.a. deltagelse i kriminelle organisationer, terror,

menneskesmugling, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi,

narkosmugling, korruption, falskmønteri, racisme og xenofobi.

•

at EU-landene skal tillade politibetjente, der deltager i forfølgelser på et

andet EU-lands territorium at bære tjenestevåben og ammunition og

foretage arrestationer og tilbageholde mistænkte ved brug af fysisk magt,

indtil politiet fra det pågældende EU-land, ankommer.

•

at politimyndigheder, som opererer på et andet EU-lands territorium, skal

kunne foretage overvågninger af mistænkte og deltage i fælles

operationer med politiet i den pågældende medlemsstat. Fælles

operationer skal bl.a. kunne bruges til at bekæmpe og forebygge

smugling af migranter. I forbindelse med fælles operationer skal politiet

have mulighed for at foretage identitetstjek af mistænkte og tilbageholde

disse, hvis de nægter at identificere sig.

•

at give politibetjente bedre adgang til at kommunikere med deres

modparter, når de udfører operationer i andre EU-lande.

•

at fremme en fælles EU-politikultur gennem fælles uddannelse, herunder

sprogkurser eller udvekslingsprogrammer.

Henstillingen om styrket operationelt samarbejde skal vedtages i Rådet med

enstemmighed. Kommissionen beder om, at dette sker senest i juni 2022.

Deltager Danmark?

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af henstillingen, ligesom vi ikke

er bundet af den pga. retsforbeholdet. Til gengæld udgør henstillingen ifølge

Kommissionen en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark inden

for seks måneder efter Rådets vedtagelse skal give besked, om Danmark

ønsker at gennemføre reglerne i dansk ret.

2. Direktiv om informationsudveksling mellem

politimyndigheder

Direktivforslaget skal (som et generelt princip) sikre politibetjente i EU den

samme adgang til oplysninger om lovovertrædelser i én anden medlemsstat,

som deres kolleger i den pågældende medlemsstat har - og på samme be-

tingelser. En anmodning skal kun kunne afslås i særligt angivne tilfælde,

f.eks. hvis udleveringen af information kan bringe en igangværende under-

søgelse i fare, skade personers vitale interesser, eller gå imod en medlems-

stat fundamentale sikkerhedsinteresser.

EU-note - 2021-22 - E 10: EU-nyt: Nyt kodeks for politisamarbejde

Kommissionen foreslår, at EU-landene forpligtes til at oprette et kontakt-

punkt, som er udstyret med det nødvendige personale og ressourcer. Det

skal være operationelt døgnet rundt alle ugens dage og fungere som en

"one-stop-shop" til udveksling af oplysninger med de andre EU-landes myn-

digheder. De oplysninger, der anmodes om, bør stilles til rådighed inden for

otte timer (i hastetilfælde) i op til højst syv dage.

Kommissionen foreslår, at man anvender SIENA, der forvaltes af Europol,

som standardkommunikationsplatform. SIENA bruges allerede i dag til at ud-

veksle oplysninger af følsom karakter i sager, som omhandler efterretning og

efterforskning inden for Europols mandatområder, og som foregår på tværs

af grænserne inden for EU. Dansk politis kommunikation i Europolregi fore-

går i dag primært via SIENA.

Direktivet skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Deltager Danmark?

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af direktivet, ligesom vi ikke er

bundet af direktivet pga. retsforbeholdet. Til gengæld udgør direktivet ifølge

Kommissionen en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark inden

for seks måneder efter Rådets vedtagelse af direktivet give besked, om vi

ønsker at gennemføre det i dansk ret.

3. En forordning om automatisk dataudveksling mellem

politmyndigheder om fingeraftryk, dna,

Formålet med forslaget at gøre det hurtigere og lettere for

politmyndighederne at udveksle mere relevant data til identificering af

kriminelle og mistænkte.

I dag foregår dette samarbejde påbaggrund af de såkaldte Prüm-afgørelser,

efter hvilke politiet kan søge efter dna, fingeraftryk og registreringsnumre på

køretøjer i andre landes nationale databaser på en hit/no hit-basis. Dvs.

politiet kan alene få at vide, hvorvidt der findes oplsyninger, der matcher,

men ikke automatisk få adgang til selve oplysningerne. Politiet skal så

henvende sig til myndighederne i hvert af de lande, hvor der er et hit og

anmode om at få oplysningerne. Udleveringen af disse data sker efter hvert

lands nationale lovgivning. Det kan være tidskrævende og besværligt.

Hvad er Prüm?

Prüm er en tysk by mellem Aachen og Trier, hvor Tyskland, Frankrig, Spanien, Øst-

rig og Benelux-landene i 2005 underskrev en folkeretlig traktat uden for EU-samar-

bejdet om politisamarbejde. Senere tilsluttede andre lande sig. I juni 2007 beslut-

tede Rådet at omdanne dele af Prüm-traktaten til EU-lovgivning, så det kom til at

omfatte hele EU. Det drejede sig om de dele af Prüm, der går på udveksling af op-

lysninger om fingeraftryk, dna og nummerplader. Dette kaldes Prüm-afgørelserne.

Kommissionen foreslår:

•

at udvide de oplysninger, politiet kan søge på, til også at omfatte

ansigtsbilleder og politirapporter.

EU-note - 2021-22 - E 10: EU-nyt: Nyt kodeks for politisamarbejde

•

at etablere to centrale routere, der forbinder medlemslandenes databaser

i stedet for, at de som i dag er forbundet til hinanden. Der er ikke tale om

en central database, hvor der lagres information.

•

at bevare tilgangen med hit/no hit, men harmonisere de regler, der

gælder for udlevering af oplysninger i tilfælde af et hit. Det skal bidrage til

forudsigelighed og mere ensartet og effektiv udlevering af oplysninger.

•

at Europol skal bidrage med biometriske oplysninger, der stammer fra

tredjelande

•

samspil med EU’s øbrige databaser som VIS, SIS, Eurodac, ECRIS/TEN

Da de tekniske løsninger er komplicerede ventes det først at være fuldt

implementeret i 2027.

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Deltager Danmark?

I dag deltager Danmark i Prümafgørelserne, idet de er vedtaget før

Lissabontraktaten og dermed ikke omfattet af retsforbeholdet (se boks for

yderligere forklaring). Med dette forordningsforslag aktiverer det danske

retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelse af denne

forordning og vil heller ikke blive bundet af den.

Men forordningen ophæver ikke de gamle Prümafgørelser for Danmark (og

evt. Irland afhængigt af, om Irland vælger at deltage i den nye forordning).

Dansk politi vil således efter al sandsynlighed fortsat kunne anmode

information i de andre lande efter de gamle regler.

Det danske retsforbehold og Prüm?

Danmark deltager i Prüm-afgørelserne i dag, da de er vedtaget før Lissabontraktens

ikrafttrædelse og derfor hørte under den såkaldt tredje søjle af RIA-samarbejdet

–

det mellemstatslige politi- og strafferetlige samarbejde, som ikke var omfattet af

Danmarks retsforbehold. Prüm-afgørelserne blev implementeret i dansk ret ved

lov nr. 479 af 17. juni 2008.

Den foreslåede Prüm II-forordning får retsgrundlag i Lissabontraktaten og vil såle-

des være et almindelig overstatslige samarbejde, der er omfattet af det danske rets-

forbehold.

Hvis du vil vide mere…

På siden med Kommissionens pressemeddelse er der i bunden link til selve

forslagene, som endnu kun foreligger i en eneglsksproget udgave.



Kommissionens pressemeddelelse

Forslagenes fulde titler om KOM-nr:

Forslag til Rådets henstilling om operationelt politisamarbejde KOM(2021)780

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder KOM(2021)782

EU-note - 2021-22 - E 10: EU-nyt: Nyt kodeks for politisamarbejde

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om automatiseret

dataudveksling med henblik på politisamarbejde KOM(2021)784

Produceret og skrevet af:

Morten Knudsen, EU-konsulent

Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant ved EU

Kilderne til dette nyhedsbrev kan i deres helhed læses på de enkelte mediers hjemmesider. Klik

på linket under hver kilde for at læse den fulde version.

Har du problemer med at finde en kilde, kan du få hjælp i Folketingets Bibliotek. Kontakt

biblioteket på lokal 3499 e-mail: [email protected].

EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget