EU-note - 2021-22 - E 9: EU-nyt om platformsarbejde

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

NYHEDSBREV

│ 2020-2021 │

10. DECEMBER 2021

Kommissionen præsenterer pakke

af udspil om platformsarbejde

Tiltagene skal skabe bedre arbejdsforhold, øge kon-

trollen med algoritmer og sikre flere soloselvstændige

ret til at organisere sig kollektivt.

Kommissionen præsenterede den 9. december 2021 en pakke om platform-

arbejde, der består af en meddelelse, et forslag til et direktiv og et udkast til

retningslinjer. (Den generelle pressemeddelelse mv. findes

her.)

Meddelelsen

fremlægger Kommissionens tilgang til platformarbejde. Ud-

gangspunktet er, at platformarbejde medfører både fordele og trusler.

Blandt

fordelene

nævnes vækst, øget produktivitet, jobskabelse, muligheden

for mere fleksibelt arbejde og relativt gode beskæftigelsesmuligheder for

personer, der ellers kan have vanskeligt ved at etablere sig på arbejdsmar-

kedet.

Omvendt fremhæves

trusler

såsom, at platformarbejde kan resultere i pre-

kære arbejdsforhold og manglende tilknytning til etablerede socialsikrings-

systemer for de personer, som fejlagtigt regnes for at være selvstændige i

stedet for arbejdstagere.

Direktivforslaget

Forslaget til et direktiv

skal ifølge Kommissionen bidrage til korrekt fastlæg-

gelse af beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via digitale arbejd-

EU-note - 2021-22 - E 9: EU-nyt om platformsarbejde

splatforme, så der mere retvisende skelnes mellem arbejdstagere og selv-

stændige. Desuden indeholder forslaget rettigheder for både arbejdstagere

og selvstændige i forbindelse med styring af algoritmer.

Beskæftigelsesstatus

Med direktivforslaget lægges der op til at tage udgangspunkt i, hvordan den

digitale arbejdsplatform er organiseret, når der skal skelnes mellem, om de

personer, der arbejder via platformen, er

”arbejdstagere”

eller

”selvstæn-

dige”.

Konkret indeholder direktivet en tjekliste med fem kriterier. Hvis mindst to af

kriterierne er opfyldt, er personerne, der arbejder via platformen, at regne

som ”arbejdstagere”

og ikke

”selvstændige”.

De fem kriterier er:

•

Fastsættelse af aflønningsniveauet eller øvre grænser for løn.

•

Elektronisk overvågning af udførelsen af arbejdet.

Begrænsning af friheden til at vælge sin arbejdstid eller fraværsperi-

oder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at bruge underleve-

randører eller vikarer.

Fastsættelse af specifikke bindende regler med hensyn til fremtræ-

den, adfærd over for modtageren af ydelsen eller udførelsen af ar-

bejdet.

Begrænsning af muligheden for at opbygge en kundebase eller ud-

føre arbejde for en tredjepart.

•

Der lægges således

ikke

op til nogen ny definition af ”arbejdstagere”, ”selv-

stændige” eller en

”tredje kategori”.

Antallet af berørte personer og bevisbyrde

Kommissionen vurderer, at over 28 mio. mennesker i EU arbejder via

digitale arbejdsplatforme, og at langt

størstedelen af disse personer er ”ægte

selvstændige”, men at omkring 5,5 mio.

er fejlagtigt klassificeret som

”selv-

stændige”

fremfor ”arbejdstagere”.

Ifølge Kommissionen beregninger vil mel-

lem 1,7 og 4,1 mio. af de 5,5 mio.

kunne blive omklassificeret til ”arbejdsta-

gere”.

Det bemærkes, at platforme - og personer der arbejder via platforme - vil

have ret til at anfægte denne klassificering. Hvis en platform gør indvendin-

ger, skal den kunne løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om et ansættel-

sesforhold.

Styring af algoritmer

Direktivet skal øge gennemsigtigheden af digitale arbejdsplatformes brug af

algoritmer. Det skal konkret ske ved at sætte ind på fire områder; øget gen-

nemsigtighed, beskyttelse af personlige data, sikre menneskelig kontrol med

algoritmer og give ret til at anfægte automatiske afgørelser.

De foreslåede nye rettigheder i forhold til algoritmer skal gælde for

både

”ar-

bejdstagere” og

”ægte

selvstændige”.

EU-note - 2021-22 - E 9: EU-nyt om platformsarbejde

Håndhævelse og gennemsigtighed

Forslaget skal ifølge Kommissionen skabe større gennemsigtighed ved, at

de eksisterende forpligtelser til at indberette arbejde til de nationale myndig-

heder præciseres, og platformene vil blive anmodet om at stille oplysninger

om deres aktiviteter og de personer, der arbejder via dem, til rådighed for de

nationale myndigheder.

De nationale myndigheder skal blandt andet bidrage med information og

styrket håndhævelse gennem blandt andet øget kontrol på området.

Hjemmel og proces

Forslaget har hjemmel i flere af traktatens artikler. Der er tale om

TEUF arti-

kel 153, stk. 1

om arbejdsforhold,

artikel 153, stk. 2, litra b)

om vedtagelse af

minimumsforskrifter og

artikel 16, stk. 2

om beskyttelse af personoplysnin-

ger.

Direktivet følger den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parla-

mentet er medlovgiver, og Rådet træffer beslutninger efter kvalificeret flertal.

Kommissionen fremsætter forslaget efter at have foretaget to runder af hø-

ringer af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan tidligere i år i forlæn-

gelse af

TEUF artikel 154.

Da parterne ikke kunne blive enige om at indlede

forhandlinger mellem hinanden, har Kommissionen fremsat forslaget.

Der henvises til tidligere EU-nyt om

1. runde

2. runde

af høringen.

Retningslinjerne om konkurrencelovgivning

Endelig indeholder pakken et

udkast til retningslinjer,

der skal præcisere an-

vendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive aftaler for soloselv-

stændige.

Det skal ifølge Kommissionen bidrage til at præcisere, hvornår konkurrence-

lovgivningen ikke er til hinder for kollektive aftaler for visse selvstændige i

form af personer. Her henvises til personer, der arbejder helt på egen hånd,

og ikke har andre ansat.

Retningslinjerne er i høring indtil den 24. april 2022, hvorefter Kommissionen

vil offentliggøre en endelig version af retningslinjerne i andet kvartal 2022.

Hvor stort er omfanget af platformarbejde i EU?

Ifølge Kommissionen arbejder over 28 mio. mennesker i EU i dag via digitale

arbejdsplatforme. I 2025 forventes antallet at nå op på 43 mio. mennesker.

I perioden 2016-2020 er indtægterne i platformsøkonomien næsten femdoblet fra

ca. 22 mia. kr. (3 mia. euro) til omkring 104 mia. kr. (14 mia. euro) ifølge

Kommissionens estimater.



Faktaark fra Kommissionen

EU-note - 2021-22 - E 9: EU-nyt om platformsarbejde

Produceret og skrevet af:

Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, 3146