B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke erfaringer fra udlandet som Danmark kan lære af i forhold til at hjælpe ofre for terrorisme, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
B 150
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juni 2022

Strafferetskontoret

Debbie Henriette Nerving

2022-0038-0044

2418828

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 150) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om rettigheder for terrorofre (B 150), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2022.

Mattias Tesfaye

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke erfaringer fra udlandet som Danmark kan lære af i forhold til at hjælpe ofre for terrorisme, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag nr. B 150 om rettigheder for ter-

rorofre fra Folketingets Retsudvalg

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 7/4-22 fra Finn

Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1?”

Svar:

Som jeg også tilkendegav under førstebehandlingen af beslutningsforsla-

get i Folketingssalen den 17. maj 2022, er jeg enig i, at det er relevant at

undersøge, om der efter offerdirektivet og terrorbekæmpelsesdirektivet er

ret til hjælp og støtte, som ofre for terror i Danmark ikke har i forvejen,

ligesom det skal undersøges, hvad det eventuelt vil koste at sikre terrorofre

disse rettigheder.

Derudover kan jeg oplyse, at der i forlængelse af terrorangrebet den 14.

og 15. februar 2015 blev gennemført en evaluering af myndighedsindsatsen

forud for og i forbindelse med terrorhændelserne. Evalueringen viste en

række læringspunkter og resulterede i, at Rigspolitiet og Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET) i maj 2015 kom med en række anbefalinger. Der er på

den baggrund siden 2015 gennemført en lang række tiltag med henblik på

at sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer til at be-

kæmpe og imødegå terror, bl.a. gennem styrkelse af beredskabsindsatser og

analysekapaciteter samt øget fokus på processer for deling af oplysninger

mellem myndigheder. For nærmere herom henvises til Justitsministeriets

besvarelser af 19. maj 2020 af spørgsmål nr. 1013 (Alm. del) og spørgsmål

nr. 1032 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det

danske kriseberedskab er baseret på en generisk model, der

kan tilpasses den konkrete hændelse. I tilfælde af en terrorhæn-

delse på dansk grund vil indsatsen blive koordineret lokalt inden

for rammerne af den lokale beredskabsstab (LBS) i den politi-

kreds, hvor hændelsen finder sted, eller i den politikreds, som

har fået ansvaret for hændelsen, hvis der er tale om en hændelse,

der berører flere politikredse.

Herudover vil en sådan type hændelse blive koordineret natio-

nalt inden for rammerne af den nationale operative stab (NOST).

Side 2/3

B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke erfaringer fra udlandet som Danmark kan lære af i forhold til at hjælpe ofre for terrorisme, til justitsministeren

NOST varetager en koordinerende funktion og skal blandt andet

sikre, at samfundets samlede ressourcer anvendes til at håndtere

hændelsen bedst muligt, samt at regeringens krisestyringsorga-

nisation og de respektive sektorer løbende er i besiddelse af re-

levante, koordinerede og præcise oplysninger om den konkrete

indsats.

Hvis der indtræffer en terrorhændelse eller en anden større hæn-

delse i Danmark, vil en sådan hændelse blive koordineret som

beskrevet ovenfor

–

inden for rammerne af NOST og LBS. I den

forbindelse vil indsatsen i forhold til ofre for hændelsen primært

blive behandlet inden for rammerne af den psykosociale indsats,

som henhører under sundhedssektoren.

Tilrettelæggelsen af den psykosociale indsats og eventuelle

yderligere initiativer i forhold til ofre for f.eks. en terrorhæn-

delse, vil blive vurderet konkret i forhold til den pågældende

hændelse. Der skelnes således ikke mellem ofre for terrorhæn-

delser og ofre for anden kriminalitet eller andre alvorlige hæn-

delser, f.eks. togulykker, flystyrt mv. Dette sker ud fra den be-

tragtning, at ofre for andre typer af kriminalitet eller alvorlige

ulykker isoleret set kan være lige så hårdt ramt som ofre for en

terrorhændelse.

Det kan endvidere oplyses, at udenlandske ofre vil blive behand-

let på samme måde som danske ofre. Det vil således konkret

blive vurderet, om der i forbindelse med en konkret hændelse er

behov for at kommunikere på andre sprog end dansk, hvis der

er udenlandske ofre involveret i hændelsen. Her vil kommuni-

kationen i videst muligt omfang blive tilpasset de nationaliteter,

der er berørt af hændelsen

–

ikke kun som ofre, men også hvis

der i øvrigt er mange udenlandske statsborgere, der er berørt af

hændelsen, hvilket kan være tilfældet, hvis der f.eks. er mange

udenlandske turister i det berørte område.

Rigspolitiet har indhentet erfaringer fra håndteringen af kon-

krete terrorhændelser i andre Vesteuropæiske lande, herunder

også indsatsen i forhold til ofre for de pågældende hændelser,

med henblik på at kunne inddrage erfaringer herfra i den danske

model.

Rigspolitiet følger endvidere det arbejde, der pågår i EU-regi i

forhold til håndtering af ofre for terrorhændelser, og vil i det

omfang, det findes relevant, inddrage erfaring herfra i den dan-

ske krisestyringsmodel i forhold til større ulykker mv., herunder

i forhold til terrorhændelser.”

Side 3/3