Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0222 Bilag 2
Offentligt
2626522_0001.png
Klima- , Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. september 2022
J nr.
2022-2832
Klima- , Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. august stillet mig f ølgende
spørgsmål 497 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef ter
ønske f ra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 497
Vil ministeren kommentere anbef alingerne f ra SYNERGI’s høringssvar i grund- og
nærhedsnotat om ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direktivet, jf .
KEF alm. del – bilag 423?
Svar
Jeg har opbygget svaret så det f orholder sig til de otte anbef alinger SYNERGI
f remsætter i høringssvaret.
Ad 1-3)
Regeringen er overordnet set positiv over f or en f orøget indsats f or energief f ektivi-
sering i EU. Regeringen lægger vægt på, at indsatsen er omkostningsef f ektiv og bi-
drager til indf rielsen af EU’s og medlemslandenes klimamålsamt skaber et europæ-
isk marked f or energief f ektive teknologier og løsninger.
Rådet vedtog den 27. juni 2022 en generel indstilling om at øge målet f or energief -
f ektivisering f ra 32,5 pct. til 36 pct. i 2030 (2007-ref erenceår) og at gøre det bin-
dende på EU-niveau. Dette er ambitiøst. Regeringen ønsker dog, med opbakning
f ra et bredt f lertal i Folketinget, at gå videre og vil i den kommende f orhandling med
Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet arbejde f or at øge målet til mindst
40 pct. - svarende til 14.7 pct. med 2020 som ref erenceår . Europa-Parlamentet
støtter også målet på mindst 40 pct., og EU-Kommiss ionen lægger med REPowe-
rEU-planen op til at hæve det til 39 pct. Dette udgør en god platf orm f or regerin-
gens at arbejde aktivt f or et så højt ambitionsniveau som muligt. Det vil sikre en
hurtigere udf asning af russisk gas og sætte en klar retning f or at leve op til EU’s kli-
malov.
Regeringen f inder, at der i indsatsen f or at nå et højere ambitionsniveau på EU-ni-
veau bør være f okus på at styrke eksisterende samt introducere nye f ælleseur opæ-
iske tiltag. Det gælder særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) f or bygninger og
transport, f ælles regler til begrænsning af datacentres energif orbrug, udf asning af
f ossile brændsler til individuel opvarmning samt styrket produktregulering.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
kom (2022) 0222 - Bilag 2: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 497 om kommentar til anbefalingerne fra SYNERGI’s høringssvar i grund- og nærhedsnotat om ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direktivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2626522_0002.png
I tillæg hertil vurderes energispare f orpligtigelsen at udgøre et vigtigt instrument til
at reducere energif orbruget i EU. Det f orventes, at f orpligtelsen skal levere en bety-
delig andel af indsatsen f or indf rielse af et nyt højere EU-mål f or energief f ektivitet.
Regeringen støtter derf or Kommiss ionens f orslag om at hæve energisparef orplig-
telsen til 1,5 pct. f ra 2024-2030.
Ad 4 og 5
Regeringen er enig i, at det of f entlige vise vejen if t. energireduktioner- og renove-
ringer. I f orhold til renoveringskravet mener regeringen, at det stadigvæk bør være
muligt at anvende en alternative metode, hvor der opnås energibesparelser sva-
rende til, hvad en renovering til det f astsatte niveau ville kunne give. Dette kan f x
være energibesparelser f ra renoveringer til et mindre niveau samt databaseret
energiledelse.
Ad 6-8
Regeringen er overordnet set positiv over EPBD-f orslaget, da f orslaget lægger op
til en f orøget og omkostningsef f ektiv indsats f or at reducere drivhusgasemissio-
nerne f ra bygningsmassen i EU, herunder de skærpede krav til nationale planer f or
bygningsrenoveringer samt f okus på smarte digitale bygninger. Dette vil bidrage til
at indf ri EU’s og medlems landenes klimamål, hvilket f lugter med regeringens priori-
teter. Forslaget er på nuværende tidspunkt under f orhandling.
Det bemærkes, at f orslaget vedr. Minimum Energy Perf ormance Standards (MEP S)
omf atter G- og F-mærkede bygninger på en ny harmoniseret energimærknings-
skala, hvor energimærke G svarer til de 15 pct. af bygningsmassen i energimæs-
sigt dårligst stand. Derf or vil det f oreslåede krav f ormentligt omf atte bygninger med
energimærke G, F og E i Danmarks nuværende energimærkningsskala.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2