Erhvervsudvalget 2021-22
L 131
Offentligt
2564498_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 18 ad L 131 stillet af udvalget efter ønske fra
Mona Juul (KF) den 24. marts 2022.
Spørgsmål:
Idet det er forlagene, der designer, producerer, finansierer og har rettighe-
derne til e-bøger, vil det være forlagene, som finansierer udgifterne til at
gøre e-bøger tilgængelige. Forhandlerne vil derfor ikke anvende egne mid-
ler til at forbedre tilgængelighed. Hvis ministeren fastholder, at det er for-
handlerne, som er pligtsubjekter, bedes ministeren oplyse, om det har den
konsekvens, at e-bøger ikke kan blive omfattet af undtagelsen om ufor-
holdsmæssig byrde i § 8 stk. 1 nr. 2, da det i stk. 2 forudsættes, at en er-
hvervsdrivende, der ikke udelukkende anvender egne midler til at forbedre
tilgængeligheden, ikke kan påberåbe sig nr. 2. Ministeren bedes oplyse, om
det kan få den betydning, at komplekse lærebøger, fagbøger m.m. dermed
ikke vil være omfattet af undtagelsen med den konsekvens, at de ikke vil
blive udgivet som e-bøger?
Svar:
Det følger af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 2, at be-
stemmelsen omhandler de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende modtager fi-
nansiering fra offentlige eller private kilder til at forbedre tilgængeligheden
af et produkt eller tjeneste. Det er tilfælde, hvor den erhvervsdrivende selv
forbedrer tilgængeligheden, men foretager denne forbedring på baggrund
af hel eller delvis finansiering fra andre. Her vil den erhvervsdrivende ikke
kunne påberåbe sig, at tilgængeliggørelsen er uforholdsmæssigt byrdefuld.
At forhandleren er pligtsubjekt, når denne leverer en e-bog til forbrugere,
vil derfor ikke have den konsekvens, at e-bøger ikke vil kunne omfattes af
undtagelsen i § 8, stk. 1, nr. 2. Når et forlag tilgængeliggør en e-bog med-
fører det ikke, at forhandleren modtager finansiering til at tilgængeliggøre
e-bogen. Det betyder blot, at forhandleren nu modtager en e-bog fra forla-
get, som opfylder tilgængelighedskravene. Dermed kan forhandleren le-
vere e-bogen til forbrugerne i overensstemmelse med reglerne. Bestem-
melsen i § 8, stk. 2 medfører derfor heller ikke i sig selv, at komplekse
lærebøger, fagbøger m.m. ikke kan omfattes af § 8, stk. 1, nr. 2. Det afgø-
rende er, hvorvidt den, der leverer e-bogen, har modtaget finansiering til at
forbedre tilgængeligheden af e-bogen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk