Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 Bilag 3, L 194 Bilag 3
Offentligt
2569702_0001.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 161
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-14189
EKN
07-04-2022
EUU alm. del
foreløbigt svar på spørgsmål 161 fra Peter Seier
Christensen stillet den 24. marts 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for alle historiske tilfælde i EU-regi og tidligere
EF-regi, hvor Danmark har benyttet sin vetoret på et EU-område, hvor
en sådan vetoret tilkommer Danmark?
Svar
Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for svarfristen, da der ikke
foreligger et samlet overblik over dansk stemmeafgivning i de knap 50 år,
hvor Danmark har været medlem af hhv. EF og EU.
Det er ikke muligt at vurdere omfanget af opgaven med at kortlægge dansk
stemmeafgivning i den ønskede periode nærmere. Det er derfor ikke
muligt at anslå, hvornår en endelig besvarelse vil kunne fremsendes. Det
vil dog selvsagt ske hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0002.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 162
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Seier Christensen (NB) har den 24. marts
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 162, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 162:
Vil ministeren redegøre for, hvor finansiering til deltagelse på forsvars-
området i EU-regi skal komme fra i tilfælde af, at forsvarsforbeholdet
afskaffes?
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at der spørges til udgifter, som relate-
rer sig til Forsvarsministeriets område, i tilfælde af dansk deltagelse på
forsvarsområdet i EU.
Forsvarsministeriets udgifter relateret til dansk deltagelse på forsvars-
området i EU vil skulle prioriteres og afholdes inden for Forsvarsmini-
steriets bevilling på finansloven.
Med venlig hilsen
Dato: 7. april 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TSIP
2022/002827
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0003.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11677
SP
4. april 2022
EUU alm. del
svar på spørgsmål 163 fra Peter Seier
Christensen (NB) stillet den 24. marts 2022 til udenrigs-
ministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der findes empiri der understøtter, at EU's
missioner og operationer i forsvarsregi har ført til varige forbedringer af
lokale forhold?
Svar
Siden
EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitik blev operativ i 2003 har EU
afsluttet i alt 19 militære og civile krisestyringsindsatser. Hertil skal lægges
de pt. igangværende syv militære og 11 civile missioner og operationer.
Der foreligger en række analyser af EU’s krisestyringsindsatser,
som er
foretaget af blandt andet EU’s institutioner og af udenrigspolitiske
tænketanke og eksperter. Som eksempel på en sådan analyse kan nævnes
rapporten
’CSDP
in action. What contribution to international security?’,
som blev
udgivet i 2015
af EU’s Institute for Security Studies.
Der pågår en løbende evaluering af EU’s igangværende militære missioner
og operationer i rammen af såkaldte strategiske revisioner (strategic
reviews), som typisk er en fast integreret del af de pågældende missioner
og operationer. Revisionerne bliver foretaget med jævne mellemrum i
løbet af mandatperioden varierende fra indsats til indsats. Derudover er et
arbejde undervejs med fokus på at kigge nærmere på de militære
missioners effektivitet med henblik på forbedringspotentialer.
EU’s
krisestyringsindsatser har generelt bidraget til øget stabilitet og
sikkerhed i
EU’s
nærområder og i områder af strategisk interesse for EU.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
Som eksempel kan nævnes
EU’s indsatser på Vestbalkan, herunder EU’s
første militære operation, EUFOR Concordia, der i 2003 bidrog til at sikre
implementering af en fredsaftale i den tidligere jugoslaviske republik
Makedonien (FYROM, i dag Nordmakedonien). EUFOR Concordia
kunne efter sin afslutning afløses af en civil EU-polititræningsmission,
som havde til formål at træne og opbygge en national politistyrke i
FYROM.
Det kan bemærkes, at EU’s krisestyringsindsatser ofte udføres i et tæt
samspil med øvrige indsatser, fx i regi af NATO, FN og andre
internationale organisationer, samt i koordination med EU’s øvrige
eksterne instrumenter.
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0005.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Seier Christensen (NB) har den 24. marts
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 164, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 164:
Vil ministeren redegøre for budget og finansieringsforhold vedrørende
kommende initiativer i EU-regi som er beskrevet, men endnu ikke ind-
ført i EU-forsvarsregi?
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at der spørges til initiativer annonceret
som en del af EU’s Strategiske Kompas.
EU’s medlemslande har vedtaget et Strategisk Kompas, der skal sætte
retningen for EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitik frem mod 2030. Der er
i den forbindelse annonceret en række nye initiativer på forsvarsområ-
det, der fortsat er under udarbejdelse. Det er ikke på nuværende tids-
punkt beskrevet, hvordan disse initiativer vil skulle finansieres, men
evt. nationale udgifter, som følge af dansk deltagelse, vil skulle holdes
inden for eksisterende rammer.
Med venlig hilsen
Dato: 7. april 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TSIP
2022/002827
371968
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0006.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
8. april 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 28.
marts 2022 stillet efter ønske fra Peter Seier Christensen
Spørgsmål 165
Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste Danmark at ophæve
forsvarsforbeholdet årligt?
Svar
Der henvises til svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 118 af 17. marts 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0007.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 166
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 28. marts 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 166, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 166:
Ministeren bedes oversende en oversigt over antallet af alt personel
udsendt på EU's militære operationer fordelt på missioner.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. april 2022
TINI
2022/002729
369890
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
EU har på nuværende tidspunkt syv aktive militære missioner og ope-
rationer. Danmark kan som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i
EU's militære missioner.
Forsvarskommandoen oplyser, at
”[d]e
efterspurgte oplysninger er an-
ført i nedenstående oversigt, der baserer sig på informationer leveret
fra EU til den Danske Militære Repræsentation ved NATO og EU. Oplys-
ningerne er baseret på informationer tilsendt fra EU den 10. marts
2022”.
Missionsnavn
EU Training Mission
Mali (EUTM Mali)
EU Training Mission
Central African Repub-
lic (EUTM RCA)
EU Training Mission in
Mozambique (EUTM
Moz)
EU Training Mission in
Somalia (EUTM-S)
Operation EUFOR
ALTHEA
EUNAVFOR Mediter-
ranean Operation
IRINI
EUNAVFOR Operation
ATALANTA
Styrketal
Ikke oplyst.
Nuværende 161 personer.
Styrkeloft 365 personer.
161 stillinger, hvoraf 138 er bemandet.
Mandatet normerer strukturen til 212.
EU-styrketal: 1074 (under kommando).
I alt i operationsområdet: 1319.
560 fra EU-medlemslande.
399 i alt fordelt på 383 fra EU-medlemslande, 13 fra ikke-
medlemslande samt tre civile.
Der deltager to skibe og et overvågningsfly.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0008.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167
Offentligt
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. april 2022
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Lasse Østergaard Ahmt
Sagsnr.: 2022-0032/06-0176
Dok.:
2383323
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Kan
ministeren forklare, om der ifølge ministeren vil være tale
om suverænitetsafgivelse, hvis beslutningsformen med enstem-
mighed inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet bli-
ver ændret til flertalsafgørelser? I bekræftende fald, kan mini-
steren så garantere, at der vil blive afholdt en dansk folkeafstem-
ning, hvis EU en gang i fremtiden vil ændre beslutningsformen
fra enstemmighed til flertalsafgørelser inden for udenrigs-, sik-
kerheds- og forsvarsområdet?”
Svar:
1.
Grundlovens § 20 om overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myn-
digheder (suverænitetsafgivelse), har følgende ordlyd:
Ӥ
20.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets
myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overla-
des til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gen-
sidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfol-
kelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på
fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant
flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lov-
forslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forsla-
get, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller
forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte reg-
ler.”
Der kan om denne bestemmelse i relation til Danmarks forsvarsforbehold
henvises til Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en op-
hævelse af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af procedu-
ren i grundlovens § 20 (EUU 2021-22, Alm. del
bilag 414). Som det frem-
går af notatet, er det Justitsministeriets vurdering, at det danske forsvarsfor-
behold kan ophæves, uden at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages.
Det fremgår i den forbindelse af sammenfatningen i notatets pkt. 6, at en
ophævelse af forsvarsforbeholdet efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil
indebære, at der vil være adgang for Unionen til at udstede retsakter med
direkte virkning i forhold til borgere mv. i Danmark. En ophævelse af for-
svarsforbeholdet vurderes endvidere ikke at indebære, at det overlades til
Unionen at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Der er
Side 2/5
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke øvrige forhold, der gør det på-
krævet at iagttage proceduren i grundlovens § 20.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt overgang fra enstemmighed
til kvalificerede flertalsbeslutninger vil indebære en suverænitetsafgivelse
efter grundlovens § 20, kan bl.a. henvises til Justitsministeriets redegørelse
af 4. december 2007 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med
Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten (Lissabon-redegørelsen). Bl.a.
følgende fremgår af redegørelsens pkt. 2.3.2.2:
”Det
følger af ordlyden af § 20 og af forfatningsretlig litteratur
og praksis, at det afgørende i første række er, om den pågæl-
dende traktat (ændringstraktat) indebærer en yderligere over-
ladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets
myndigheder, til den mellemfolkelige myndighed.
[…]
Med hensyn til ændringer i sammensætning, procedurer og ar-
bejdsgange mv. i den mellemfolkelige myndighed bemærkes,
at der uden anvendelse af proceduren i grundlovens § 20 er
gennemført en række ændringer i retsgrundlaget for EF og EU
siden Danmarks tiltrædelse i 1972. Det gælder f.eks. Budget-
traktat II fra 1975, der overførte væsentlige budgetbeføjelser
fra Rådet til Europa-Parlamentet, akten om indførelse af di-
rekte valg til Europa-Parlamentet fra 1976, Europæisk Fælles
Akt fra 1986 om bl.a. øget medbestemmelsesret for Europa-
Parlamentet og ændring af Rådets afstemningsregler samt for-
skellige tilpasninger af traktaterne som led i optagelsen af nye
medlemsstater. Der kan endvidere henvises til Nice-traktaten
fra 2001, der bl.a. indebar overgang fra krav om enstemmighed
til krav om kvalificeret flertal i forhold til en række konkrete
hjemmelsbestemmelser, ændring af de enkelte medlemsstaters
stemmevægt i Rådet samt ændring af reglerne om Europa-
Kommissionens sammensætning.
Fælles for disse ændringer er, at der ikke var tale om overla-
delse af (nye) beføjelser til EF/EU, men alene om ændring af
reglerne om, hvordan EF/EU nærmere skulle udøve beføjelser,
som allerede var overladt. Bl.a. tilpasninger af traktatgrundla-
get i forbindelse med optagelse af nye medlemsstater antages
derfor ikke at nødvendiggøre en procedure efter grundlovens
§ 20.”
Der kan endvidere henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret
(3. udgave, 2020), side 258, hvor det bl.a. fremgår, at traktatændringer med
hensyn til struktur, sammensætning og procedurer i den internationale
Side 3/5
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
organisation
eksempelvis overgang fra enstemmighed til kvalificeret fler-
tal ved udstedelse af retsakter
som udgangspunkt ikke indebærer overla-
delse af suverænitet omfattet af grundlovens § 20.
3.
Som det også fremgår af pkt. 4 i ovennævnte notat af 29. marts 2022,
gælder forsvarsforbeholdet den del af samarbejdet inden for traktatgrundla-
gets bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-Trak-
tatens afsnit V, der omfatter artikel 21-46), herunder navnlig bestemmel-
serne om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (EU-Traktatens afsnit V,
2. afdeling, der omfatter artikel 42-46), der har indvirkning på forsvarsom-
rådet.
Om proceduren for vedtagelse af afgørelser, der er nødvendige for fastlæg-
gelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er der i
EU-Traktatens artikel 31, stk. 1, fastsat følgende:
Artikel
31
1. Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det Euro-
pæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre andet er
fastsat i dette kapitel. […]”
Det følger endvidere af artikel 31, stk. 2, at Rådet i visse tilfælde kan træffe
afgørelse med kvalificeret flertal, og det følger af stk. 3, at Det Europæiske
Råd med enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer af-
gørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk.
2.
Imidlertid gælder muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal
eller til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal ikke for
afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel
31, stk. 4. Tilsvarende er i øvrigt fastslået i bestemmelsen i EU-Traktatens
artikel 48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf.
EU-Traktatens artikel 48,
stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at det vil kræve en traktatændring
efter en almindelig revisionsprocedure, hvis beslutningsformen med en-
stemmighed inden for militær- eller forsvarsområdet skal ændres til flertals-
afgørelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at de almindelige revisionsprocedurer for
EU’s traktatgrundlag er fastlagt i
EU-Traktatens artikel 48. Disse procedurer
indebærer, at traktatændringer, der indebærer overgang fra enstemmighed
Side 4/5
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
til kvalificeret flertalsafgørelse for så vidt angår afgørelser med indvirkning
på militær- eller forsvarsområdet, bl.a. vil forudsætte, at ændringerne ratifi-
ceres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæs-
sige bestemmelser, jf. EU-Traktatens artikel 48, stk. 4, 2. afsnit. Det bemær-
kes hertil, at en ophævelse af forsvarsforbeholdet ikke forudsætter anven-
delse af proceduren i grundlovens § 20, jf. herom ovenfor under pkt. 1. Da
der således ikke er overladt eller overlades suverænitet til EU inden for mi-
litær- eller forsvarsområdet, vil eventuelle ændringer i beslutningsformen
allerede derfor ikke indebære suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen ikke er bekendt med, at der skulle være
konkrete forslag fra medlemsstater eller EU-institutioner, der ønsker at æn-
dre beslutningsformen inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Hvis det måtte komme på tale at ændre EU-Traktaten fundamentalt ved at
afskaffe medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning
på militær- eller forsvarsområdet, vil det være en forudsætning for regerin-
gens tilslutning, at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom.
Som udenrigsministeren allerede har tilkendegivet, vil dette blive indskrevet
i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
forud for, at lovforslaget fremsættes for Folketinget. Regeringen er i øvrigt
imod sådanne ændringer af traktaten.
Side 5/5
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0013.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-14189
EKN
12. april 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 168 fra Søren
Søndergaard stillet den 28. marts 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange Danmark de sidste 20 år har
nedlagt veto i EU’s
Ministerråd ved at stemme imod et forslag, hvor en
vedtagelse har krævet enstemmighed.
Svar
I sager, hvor der træffes beslutninger med enstemmighed, stemmes der
ikke, hvis man på forhånd ved, at der ikke er enighed. I
stedet kommunikerer medlemslandene, at de ikke kan støtte et forslag,
hvorefter forslaget enten ændres eller trækkes tilbage. Det er en almindelig
del af forhandlingerne, og det sker jævnligt, men det registreres ikke, da
der ikke har fundet en afstemning sted.
På den baggrund er det som forventet, at de tilgængelige, digitale
opgørelser over stemmeafgivning på ministerniveau i Rådet for perioden
1. april 2012 til 1. april 2022 ikke indeholder eksempler på,
at Danmark eller noget andet medlemsland formelt har aktiveret
”vetoretten”.
Det ændrer dog ikke ved, at
”vetoretten”
naturligvis løbende anvendes af
Danmark i forhandlingerne, hvis der er væsentlige danske interesser på
spil.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0014.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 169
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2022
11597
JTEU
7. april 2022
EUU alm. del
svar på spørgsmål 169 fra Morten
Messerchmidt (DF) stillet den 31. marts 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren
bedes
fremlægge,
hvorledes
tidligere
EU-
folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på
stemmesedlen.
Svar
Da spørgsmålet omhandler valglovgivningen, har Indenrigs- og
Boligministeriet afgivet oplysninger til brug for besvarelsen.
For så vidt angår formuleringen på stemmesedlen sker besvarelsen på
baggrund af indholdet af de dagældende folketingsvalglove og
bekendtgørelser om stemmesedler ved folkeafstemninger.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at der ved opslag i
stemmerummet skal gives vælgerne vejledning om, at vælgere, der
stemmer for lovforslaget eller loven, sætter et kryds ved ordet »Ja« på
stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet
»Nej«. Dette følger af § 99, stk. 3, i lov om valg til Folketinget
(lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022).
For så vidt angår de afstemningstemaer, der er fremgået af sådanne opslag
i stemmerummet ved folkeafstemningerne i 1972, 1986, 1992, 1993 og
1998, sker besvarelsen på grundlag af udenrigsministerens svar af 11. maj
2000 til Folketingets Europaudvalg på spørgsmål nr. 1 til L 288 (FT 1999-
2000) (Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Alm. del - bilag 103) om
ordlyden af de stemmevejledninger, som blev benyttet i forbindelse med
disse folkeafstemninger.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0015.png
2
Jeg kan på den baggrund oplyse følgende om de otte folkeafstemninger
om EU-spørgsmål, der hidtil har været afholdt i Danmark, idet evt.
yderligere spørgsmål desangående bedes rettet til indenrigs- og
boligministeren:
1. 1972-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved JA
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter kryds ved NEJ
Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
§ 70 i den dagældende lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. august 1970, lød således:
Ӥ
70.
[…]
Stk. 2.
På stemmesedlen skal ordene ”Ja” og ”Nej” være tydeligt
trykt over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. På
stemmesedlen skal endvidere være trykt opstillingskredsens
betegnelse samt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord
og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten
ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jfr. dog stk. 4.
Stk. 3.
[…]
Stk. 4.
Såfremt der på samme sag afholdes afstemning om to
eller flere lovforslag eller love, skal der benyttes stemmesedler af
forskellig farve. Nærmere bestemmelse herom fastsættes af
indenrigsministeren. Endvidere skal stemmesedlerne ud over den i
stk. 2 anførte tekst være påtrykt titlen på det lovforslag eller den
lov, de vedrører.
Stk. 5.
Indenrigsministeren kan give nærmere forskrifter om
stemmesedlernes udseende.”
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0016.png
3
Hjemlen i § 70, stk. 5, ses ikke at være udnyttet. Ifølge de
dagældende regler hverken skulle eller måtte der således fremgå et
afstemningstema af stemmesedlerne, medmindre der samme dag
afholdtes afstemning om to eller flere lovforslag eller love.
2. 1986-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 27. februar 1986
Der stemmes ”Ja” eller ”Nej”
til følgende spørgsmål:
Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt)
Den, der stemmer for tiltrædelsen, sætter kryds ved JA
Den, der stemmer imod tiltrædelsen, sætter kryds ved NEJ
Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Det var fastsat i § 1, stk. 2, i lov nr. 24 af 5. februar 1986 om
afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse
af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt), at der ved
folkeafstemningen stemtes »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål:
”Skal
Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).”
Der var imidlertid ikke fastsat regler om udformningen af
stemmesedler. Loven henviste i stedet til bl.a. § 70 i den
dagældende folketingsvalglov, som er gengivet ovenfor under pkt.
1, og som indebar, at der ikke skulle angives et afstemningstema på
stemmesedlerne.
3. 1992-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 2. juni 1992
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0017.png
4
Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den
Europæiske Union)
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter kryds ved Nej
Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
§ 98 i den dagældende lov om valg til Folketinget, jf. lov nr. 271 af
13. maj 1987 med senere ændringer, lød således:
Ӥ
98.
På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt
være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 2.
Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning.”
Hjemlen i § 98, stk. 2, var udnyttet ved udstedelse af
bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug
ved folkeafstemninger.
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse indebar, at der ikke skulle angives et
afstemningstema på stemmesedlen.
Det bemærkes, at folketingsvalglovens § 98 gælder uændret.
4. 1993-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 18. maj 1993
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-
Traktaten
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter x ved JA
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter x ved NEJ
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0018.png
5
Der må kun sættes eet
kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992, som fandt
anvendelse i medfør af henvisningen i lov nr. 153 af 31. marts 1993
om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks
tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten,
indebar, at der ikke skulle angives et afstemningstema på
stemmesedlen. Der henvises til det under pkt. 3 anførte.
5. 1998-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen den 28. maj 1998
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fællesskaber
(Danmarks ratifikation af Amsterdam-Traktaten om ændring af
Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse
af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes eet
kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 indebar, at
der ikke skulle angives et afstemningstema på stemmesedlen. Der
henvises til det under pkt. 3 anførte.
6. 2000-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0019.png
6
”Vejledning
ved folkeafstemningen den 28. september 2000
Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om
Danmarks deltagelse i den fælles valuta
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes eet kryds på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Folketingsvalglovens
§
98
og
den
dagældende
stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 indebar, at
der ikke skulle angives et afstemningstema på stemmesedlen. Der
henvises til det under pkt. 3 anførte.
7. 2014-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen søndag den 25. maj 2014
Der stemmes om det forslag til lov om en fælles patentdomstol
m.v., der er vedtaget af Folketinget.
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes ét X på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
I den dagældende bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om
stemmesedler til brug ved folkeafstemninger fremgik følgende af §
4, sidste pkt.:
Ӥ
4.
[…]
Umiddelbart under betegnelsen for dato og år for
afstemningen, begyndende fra stemmesedlens venstre kant,
anføres med fede typer titlen og med almindelige typer en eventuel
undertitel på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.”
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0020.png
7
På denne baggrund var følgende anført som overskrift
(afstemningstema) på stemmesedlen:
”Forslag
til lov om en fælles patentdomstol m.v.”
8. 2015-folkeafstemningen
Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:
”Vejledning ved folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015
Der stemmes om det forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der er vedtaget af
Folketinget.
Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja
Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej
Der må kun sættes ét X på stemmesedlen”
Afstemningstemaet på stemmesedlen
Om indholdet af den dagældende stemmeseddelbekendtgørelse nr.
185 af 8. marts 2011 henvises til pkt. 7. Følgende var anført som
overskrift (afstemningstema) på stemmesedlen:
”Forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en
tilvalgsordning”
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0021.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V) har den 20. april 2022 stil-
let følgende spørgsmål nr. 180, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 180:
Ministeren bedes oplyse i tabelform, hvordan svarene på følgende spørgs-
mål forholder sig i forbindelse med et medlemslands bidrag til hhv. en mili-
tær EU-, NATO- og FN-mission:
- Hvem i organisationen beslutter, om en militær operation skal lanceres?
- Kan organisationen tvinge Danmark til at deltage i en militær operation?
- Råder organisationen over sit eget militære personel?
- Hvad bærer det militære personel på deres uniform ved deltagelse i en af
organisationens militære operationer?
Svar:
I nedenstående tabel 1 fremgår oplysninger om 1) beslutningskompe-
tence til at iværksætte militære operationer, 2) kompetence til at be-
slutte medlemslandes deltagelse i militære operationer, 3) militært
personel i organisationen og 4) personellets uniformer ifm. EU-, NATO-
og FN-operationer.
Tabel 1: Oplysninger vedr. EU-, NATO- og
EU
Beslutnings-
Medlemslande beslutter
kompetence til
ved enstemmighed,
at iværksætte
hvorvidt EU skal iværk-
militære ope-
sætte en militær missi-
rationer
on eller operation og
hvor. Ethvert medlems-
land har dermed mulig-
hed for at forhindre
oprettelsen af en EU-
mission og -operation.
Vetoretten anvendes
dog i praksis kun yderst
sjældent.
Kompetence til Det er frivilligt for EU-
at beslutte
medlemslande at be-
medlemslandes slutte hvorvidt og hvor-
deltagelse i
dan de ønsker at delta-
FN-operationer
NATO
Særligt for NATO gæl-
der art. 5 om kollektivt
forsvar, som medfører,
at et angreb på én allie-
ret er et angreb på hele
alliancen (musketér-
eden). Medlemslande
beslutter i Det Nordat-
lantiske Råd, hvorvidt
NATO skal iværksætte
en militær operation og
hvor.
I NATO gælder det kol-
lektive forsvar, hvor
medlemslandene bistår
hinanden militært i til-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. april 2022
TINI
2022/003283
381066
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
FN
FN’s sikkerhedsråd be-
slutter, hvorvidt FN skal
iværksætte en militær
mission eller operation
og hvor.
Det er frivilligt for FN-
lande at beslutte hvor-
vidt og hvordan de øn-
sker
at deltage i FN’s
Side 1 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0022.png
militære ope-
rationer
ge i EU’s militære
mis-
sioner eller operationer.
Danmark kan derfor
ikke blive tvunget til at
deltage i EU’s militære
missioner eller operati-
oner, såfremt forsvars-
forbeholdet afskaffes.
Organisatio-
nens militære
personel
Ærmemærker
på personellets
uniformer
EU råder ikke over eget
militært personel. Det
militære personel stilles
til rådighed af med-
lemslandene.
Personel, der er indsat i
militære EU-missioner
og -operationer bærer
national uniform og er
afmærket i overens-
stemmelse med respek-
tive nationers relevante
forvaltningsgrundlag
(f.eks. uniformsregle-
ment). Ofte indbefatter
det, at der bæres natio-
nalt flag eller anden
nationalitetsafmærk-
ning, samt evt. en en-
hedsmarkering og/eller
afmærkning, der mar-
kerer tilknytning til den
pågældende militære
eller operation. Unifor-
mering og afmærkning
kan endvidere naturligt
variere alt efter den
konkrete opgaveløs-
ning.
fælde af et angreb. Det
er i sidste ende dog
frivilligt for NATO-
medlemslande at be-
slutte hvorvidt og hvor-
dan de ønsker at delta-
ge i NATO’s militære
operationer. Danmark
kan derfor ikke blive
tvunget til at deltage i
NATO’s militære
opera-
tioner.
NATO råder ikke over
eget militært personel.
Det militære personel
stilles til rådighed af
medlemslandene.
Personel, der er indsat i
NATO-operationer bæ-
rer national uniform og
er afmærket i overens-
stemmelse med respek-
tive nationers relevante
forvaltningsgrundlag
(f.eks. uniformsregle-
ment). Ofte indbefatter
det, at der bæres natio-
nalt flag eller anden
nationalitetsafmærk-
ning, samt evt. en en-
hedsmarkering og/eller
afmærkning, der mar-
kerer tilknytning til den
pågældende operation.
Uniformering og af-
mærkning kan endvide-
re naturligt variere alt
efter den konkrete op-
gaveløsning.
militære missioner eller
operationer. Danmark
kan derfor ikke blive
tvunget til at deltage i
FN’s
militære
missioner
eller operationer.
FN råder ikke over eget
militært personel, men
er afhængig af med-
lemsstaternes frivillige
bidrag.
Udsendt FN-personel til
FN’s fredsbevarende
missioner og operatio-
ner bærer national uni-
form med nationalitets-
afmærkning på venstre
skulder. Derudover er
der krav om FN-
afmærkning på blåt
hovedbeklædning i form
af hjelm, kasket eller
baret. Endvidere er
beskyttelsesudrustning
med blåt ovetræk for at
sikre tydelig FN-
indikation.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003283
Dok.nr.: 381066
Side 2 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0023.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 181
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 181 fra Katarina
Ammitzbøll (KF) stillet den 20. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Kan Danmark blive tvunget til at deltage i EU’s militære missioner, hvis
Danmark
vælger at deltage i EU’s fælles forsvarssamarbejde?
Svar
Nej.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
herunder den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik
har en grundlæggende mellemstatslig
karakter. Særligt for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik gælder, at
medlemsstaterne selv beslutter omfanget af deres egen deltagelse.
Danmark kan således ikke
blive tvunget til at deltage i EU’s militære
missioner, hvis Danmark vælger at deltage i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar.
Det bemærkes herudover, at alle medlemslande skal være enige, før en
mission kan vedtages. Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, får Danmark
mulighed for at påvirke, hvilken retning samarbejdet tager fremover.
Det bemærkes endelig, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil
ændre på, at regeringen, bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget
eller danske styrker, ikke uden Folketingets samtykke kan anvende
militære magtmidler mod nogen fremmed stat, jf. grundlovens § 19, stk. 2.
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil endvidere ikke ændre på, at
regeringen vil skulle rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, jf.
grundlovens § 19, stk. 3.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0025.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 182
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 182, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 182:
Hvor mange missioner (eller lignende) har Danmark været forhindret i
at deltage i pga. forsvarsforbeholdet?
Svar:
EU har syv igangværende militære missioner og operationer, herunder
Operation Althea i Bosnien-Hercegovina, Operation Irini i Middelhavet,
Operation Atalanta ud for Afrikas Horn samt fire militære træningsmis-
sioner i hhv. Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mozam-
bique.
Hertil
kommer EU’s syv afsluttede militære missioner og operationer,
der inkluderer Operation Concordia Fyrom i Nordmakedonien, Operati-
on Artemis i Den Demokratiske Republik Congo, Operation EUFOR
Tchad/RCA i Chad og Den Centralafrikanske Republik, Operation EUFOR
RCA i Den Centralafrikanske Republik, Operation Sophia i Middelhavet
og den militære rådgivningsmission i Den Centralafrikanske Republik.
Danmark kan ikke deltage i EU’s militære missioner og operationer
grundet forsvarsforbeholdet, hvorfor Danmark har været forhindret i at
deltage i samtlige af de ovenstående 14 missioner og operationer.
Dato: 3. maj 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TINI
2022/003342
382070
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0026.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 183
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 183, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 183:
Hvilke eksempler er der på, at EU-lande
har valgt ikke at deltage i EU’s
militære missioner?
Svar:
Det er frivilligt for de enkelte EU-medlemslande at vælge, hvilke mili-
tære missioner og operationer, de ønsker at deltage i.
Hertil kommer, at afgørelser om at iværksætte militære EU-missioner
og -operationer træffes med enstemmighed. Ethvert medlemsland har
dermed mulighed for at forhindre oprettelsen af en EU-mission eller -
operation. Vetoretten anvendes dog i praksis kun yderst sjældent.
Medlemslande kan desuden vælge at stå uden for beslutning om at
oprette en mission eller operation.
Ifm. besvarelse af EUU alm. del spm. 125, der blev oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 6. april 2022, har Forsvarskommandoen
fremsendt nedenstående oversigt over medvirkende lande i hver af de
nuværende militære missioner og operationer. Oversigten er baseret
på informationer leveret fra EU til den Danske Militære Repræsentation
ved NATO og EU den 10. marts 2022.
Missionsnavn
EU Training
Mission Mali
(EUTM Mali)
Tidsperiode
Missionsstart
18. maj 2020.
Nuværende
mandat udlø-
ber 18. maj
2024.
Styrketal
Ikke oplyst.
Medvirkende lande
Der medvirker i alt 22 EU-
lande i missionen: AT, BE, BG,
CZ, DE, EE, EL, ES, FI, FR, HU,
IE, IT, LT, LU, LV, NL, PT, RO,
SE, SI, SK.
Hertil bidrager tre partnerlan-
de: GE, MD, ME.
Derudover er to lande accep-
teret som bidragsydere, men
bidrager ikke pt.: RS, CH.
Bidrag fordelt på lande:
Hovedbidragsydere er oplyst
til ES, CZ og DE.
Der medvirker 10 EU-lande i
missionen: BE, ES, FR, IT, LT,
Dato: 3. maj 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TINI
2022/003342
382074
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
EU Training
Mission Central
Missionsstart
16. juli 2016.
Nuværende 161
personer.
Side 1 af 3
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0027.png
African Republic
(EUTM RCA)
Nuværende
mandat udlø-
ber 19. sep-
tember 2022.
Styrkeloft 365
personer.
PL, PT, RO, SE, SK.
Hertil bidrager fire partnerlan-
de: BA, GE, RS, MK.
Hertil bidrager yderligere et
land, der har en bilateral aftale
med PT: BR.
Bidrag fordelt på lande:
Hovedbidragsydere er oplyst
til FR (36%), PT (27%) og GE
(14%).
Der medvirker 11 EU-lande i
missionen: AT, BE, EE, EL, ES,
FI, FR, IT, LT, PT, RO.
Hertil er der udvist interesse
fra tre lande: RS, MK, BR.
Bidrag fordelt på lande:
Hovedbidragsyder er oplyst til
PT.
Der medvirker syv EU-lande i
missionen: EL, ES, FI, IT, PT,
RO, SE.
Hertil bidrager et partnerland:
RS.
Bidrag fordelt på lande:
Hovedbidragsyder er anført til
IT, ES, FI, SE.
Der medvirker 14 EU-lande i
missionen: AT, BG, CZ, EL,
ES, FR, HU, IE, IT, PL, PT, RO,
SI, SK.
Fem partnerlande bidrager:
AL, CH, CL, MK, TR.
Bidrag fordelt på lande:
Hovedbidragsyder er anført
som: RO (197), AT (263), HU
(245) [tal per 8. marts 2022].
24 nationer bidrager: AU, BE,
BG, HR, CY, CZ, EE, FI, FR,
DE, EL, HU, IE, IT, LV, LT, LU,
NL, PL, PT, RO, SI, SK, SE.
22 nationer har personel i det
operative hovedkvarter: AU,
BE, BG, HR, CY, CZ, EE, FI,
FR, DE, EL, HU, IE, IT, LV, LT,
NL, PL, PT, SI, SK, SE.
Ni nationer har personel i
styrkehovedkvarteret: BE, FI,
FR, DE, EL, IT, LV, PT, RO.
Bidrag fordelt på lande:
Seks nationer bidrager med
kapaciteter og relateret perso-
nel: FR, DE, EL, IT, PT, LU.
Direkte støtte, maritim: 1 (IT),
Sagsnr.: 2022/003342
Dok.nr.: 382074
Side 2 af 3
EU Training
Mission in
Mozambique
(EUTM Moz)
Beslutning om
lancering: 15.
oktober 2021.
Varighed for
mandat: 2 år,
anført til juli
2023.
Startdato: 7.
april 2010.
Nuværende
mandat udlø-
ber 31. de-
cember 2022.
161 stillinger,
hvoraf 138 er be-
mandet.
EU Training
Mission in So-
malia (EUTM-S)
Mandatet normerer
strukturen til 212.
Operation EU-
FOR
ALTHEA
Missionsstart:
2. december
2004.
Nuværende
mandat udlø-
ber 3. novem-
ber 2022.
EU-styrketal: 1074
(under komman-
do).
I alt i operations-
området: 1319.
EUNAVFOR
Mediterranean
Operation IRINI
Missionsstart:
31. marts
2020.
Mandat udlø-
ber 31. marts
2023.
560 fra EU-
medlemslande.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0028.png
1 (EL).
Direkte støtte, luft: 1 (DE), 1
(EL), 1 (FR), 1 (IT), 1 (LU), 1
(PL).
Associeret støtte, maritim: 1
(IT).
Associeret støtte, luft: 2 (IT),
1 (FR).
Der medvirker 16 EU-lande i
missionen: BE, BG, CY, DE,
EL, ES, FR, HR, IT, LT, MT, NL,
PL, PT, RO, SE.
Fire partnere bidrager fast:
ME, RS, KR, CO.
Bidrag fordelt på lande:
Hovedbidragsydere er anført
som: ES og IT.
EUNAVFOR
Operation ATA-
LANTA
Missionsstart:
8. december
2008.
Mandat udlø-
ber 31. de-
cember 2022.
399 i alt fordelt på
383 fra EU-
medlemslande, 13
fra ikke-
medlemslande
samt tre civile.
Der deltager to
skibe og et over-
vågningsfly.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003342
Dok.nr.: 382074
Side 3 af 3
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0029.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 184
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2194
Doknr.
511795
Dato
03-05-2022
Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.
Spørgsmål nr. 184:
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 113 af 8. april 2022 (EUU alm.
del) bekræfte, at de kommunale udgifter til afholdelse af folkeafstemningen om euro-
forbeholdet i 2000 udgjorde i alt ca. 69,5 mio. kr. (2000-p/l) samt opgøre, hvad dette
beløb svarer til i 2022-priser.
Svar:
De kommunale udgifter for folkeafstemningen for euroforbeholdet i år 2000 kan med
udgangspunkt i de kommunale regnskaber for 2000 opgøres til 69,5 mio. kr. Opregnet
til 2022-priser udgør dette 116,6 mio. kr.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0030.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 185
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2194
Doknr.
511795
Dato
03-05-2022
Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.
Spørgsmål nr. 185:
”Vil
regeringen tage initiativ til, at kommunerne kompenseres for de udgifter de måtte
afholde i forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet
den 1. juni 2022, idet spørgeren bemærker, at det ikke er rimeligt, at kommunerne
skal afholde millionudgifter til folkeafstemninger, der er udskrevet af staten, og at der
i forbindelse med folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse til Maastricht-trakta-
ten blev udbetalt kompensation med den begrundelse, at der var tale om en afstem-
ning i henhold til særlig lov og ikke i henhold til bestående lovgivning.”
Svar:
Som bemærket i besvarelsen af Europaudvalgets spørgsmål nr. 113 af 8. april 2022
fremgår det af folketingsvalglovens § 105, at udgifter ved folketingsvalg og folkeaf-
stemninger som udgangspunkt afholdes af kommunerne. Fsva. folkeafstemninger ved-
rørende EU-forbehold er der ikke fast praksis for, hvorvidt kommunerne skal kompen-
seres for kommunale udgifter forbundet hermed, men udgangspunktet er, at kommu-
nerne ikke er blevet kompenseret.
Det er korrekt, at kommunerne blev kompenseret for udgifter forbundet med afhol-
delse af folkeafstemningen vedrørende Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten i
1993, men det er ikke normal praksis, at kommunerne skal kompenseres herfor, da det
jf. ovenstående er tale om en opgave, som kommunerne allerede skal varetage.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1: EUU alm. del - svar på spm. 113
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0031.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 186
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 186, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 186:
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 119 (EUU alm. del)
af den 6. april 2022 oversende den seneste kapacitetsoversigt fra FN,
der indeholder generelle og specifikke behov i FN’s missionsområder,
som Danmark har modtaget.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TINI
2022/003358
382399
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Den seneste kapacitetsoversigt fra FN, der er modtaget i marts 2022,
er vedlagt i sin helhed som bilag.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0032.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 186
Offentligt
UN
Department of
Peace Operations
UNITED NATIONS
NATIONS UNIES
Mar 2022
Current and Emerging Uniformed Capability Requirements
for United Nations Peacekeeping
Executive Summary
The Secretariat is in the process of updating the composition of the Vanguard Brigade and the respective
Statement of Unit Requirements for all Vanguard Brigade units to be placed at the Rapid Deployment Level
(RDL) of the Peacekeeping Capability Readiness System (PCRS). This effort should be completed by end of July
2022 and the new requirements shared with all Member States so they can become effective at the start of the
2023/24 UN Peacekeeping Fiscal Year.
T/PCC support will be critical not only to elevate new pledges, but also to replenish the PCRS with pledges at
Level 2 and above. With travel restrictions being eased, more in-person strategic Assessment and Advisory Visits
(AAV) are planned to be conducted in 2022. Focus will be given to critical capabilities that were pledged and the
need to elevate them in the PCRS. As a reminder, only after a successful AAV will a unit be considered for a new
deployment selection process. We urge Member States to advance pledges so the early interaction and exchange
of information can be done, proving the Secretariat the necessary visibility over the offers and giving the Member
States specific UN peacekeeping knowledge that is crucial for the generation of qualified uniformed capabilities
in the least amount of time.
The table on page 11 shows the pledges currently available in the PCRS and their respective levels of readiness
and preparedness.
There is an increasing need and critical shortage of utility and armed/attack helicopter
units. Infantry units and Quick Reaction Forces at company level continue to be an important capability
requested by field missions and a mid-term need for Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance (ISR)
units, both ground and aerial, is foreseen. Another significant point of concern for our capabilities in 2022
remains the lack of women peacekeepers in contingents, as well as among individual uniformed personnel.
With more than 94% of personnel deployed in contingents being men, we are failing to seize opportunities related
to diverse perspectives, ideas, and experiences that women troops could bring, hence limiting our effectiveness.
As an emerging future requirement capability trend in our field missions, this edition brings a special paragraph
on counter-UAS measures that can be found on page 9.
Due to coinciding activities and some still existing COVID-19 restrictions, the Secretariat has decided to postpone
the Chiefs of Defense Conference (CHODs) and the UN Chiefs of Police Summit (UNCOPS). Currently,
UNCOPS is likely to take place in early September and CHOS in late October, both at UNHQ.
1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0033.png
I. THE EVOLVING PEACEKEEPING ENVIRONMENT
Under-Secretary-General for Peace Operations, Jean-Pierre Lacroix, in his statement to the Special Committee
on Peacekeeping Operations (C34) in February 2022, highlighted as serious cause for concern the link between
regional, national and local conflicts and the escalating insecurity of the environments where many of our
missions are deployed. This is layered against transnational organized crime, links with terrorist groups, and the
ongoing COVID-19 pandemic and the associated socio-economic grievances it has exacerbated. He also flagged
that out of the 12 UN Peacekeeping missions, most of them have deteriorating political and security environments
– with one, MINUSMA, that has
significantly deteriorated over the last two
years. But USG Lacroix was emphatic that,
despite all this, peacekeeping has also never
been more needed.
To address the military and police
requirements
in
this
operational
environment, we continue to focus our
efforts on the strategic generation of critical
capabilities, the coordination of capacity-
building through training and mentoring,
and the introduction of new technologies.
USG DPO also expressed that to best tackle
these challenges, while effectively
MINUSMA troops on patrol
implementing our mandates, there is a need
to strengthen missions’ flexibility and
responsiveness, and to that end, the Secretariat is developing and refining military doctrine and training materials
to allow T/PCCs to better support these efforts.
Optimizing
UN’s mission’s effectiveness requires the right
capabilities at the right time, in the right place and with the right mindset.
II. TRAINING
Training is a shared responsibility
between the Member States and the UN
Secretariat. It is the UN Secretariat’s
responsibility to provide policies,
standards and training materials, but
Member States are relied upon to host the
rollout and aid in the dissemination of
these new and updated materials.
Throughout 2022, DPO will deliver
training to PCCs in the new Individual
Police Officers Standard Training
Materials (STM) and three job specific
police training programmes. The aim is
UN Infantry Battalion Commander's Course – Entebbe/Uganda
to build Member State capacity to train
UN Police in accordance with the standards of the UN Police Strategic Guidance Framework. Also, in 2022,
DPO, in partnership with Member States, will deliver the new National Investigation Officer (NIO) training of
trainer programmes. A minimum of four courses are planned during the year. The aim of the NIO courses is to
build Member State capacity to train NIOs to UN standards. Effective NIO investigations are an essential element
2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0034.png
in the United Nations and Member States' commitment to respond to allegations of serious misconduct. Member
States are strongly encouraged to ensure that their nominees for these courses are trainers who will remain in
training functions for at least 12 months after attending the DPO-led courses.
The Infantry Battalion Specialized Training Material is in final editing and will be released before June. Training
of trainers’ courses will be conducted during the year and Member States are invited to nominate participants for
the courses as the dates and locations are announced. Again, course participants should be trainers who will
remain in training functions for at least 12 months after attending the DPO-led courses.
To increase the usability
of the infantry battalion training material, we request Member States to support the translation of the new
material into the official United Nations languages.
Throughout 2022, we will develop new training material and revise existing material.
To assist us, we would
also be grateful if T/PCCs could provide pledges of one qualified subject matter expert to support the
development of training materials in the following areas: Peacekeeping-Intelligence, Surveillance and
Reconnaissance; Military Engineers; Staff Officers; Military Signals; CIMIC; Force Protection; and Core
Pre-deployment Training Materials.
OMA, ITS, UNITAR, and the Gender Unit recently launched a self-paced Military Gender Advisor online course.
This course is a critical resource for future candidates for the positions of Military Gender Advisor and/or Military
Gender Focal Point. Applicants can do the course at their own pace and have two months to complete it (from
registration to completion). The only requirement is to have access to a computer and the internet. Below are
French and English language versions of the course:
(English)
Military Gender Advisor Online Training | UNITAR
(French)
Conseiller(ère) Militaire en Matière de Genre Formation En Ligne | UNITAR
II. CAPACITY BUILDING
The Secretariat is looking for Member States to offer training and capacity-building assistance (technical,
financial, logistical (infrastructure) and equipment) to current or potential T/PCCs that can be coordinated by the
Light Coordination Mechanism (LCM). Member States looking to provide these partnerships can contact Mr.
Herbert Loret ([email protected]).
The LCM has recently released the
“Deployment Review” mobile app, a mobile
application specifically designed to make a
knowledge sharing methodology accessible to
all military and police personnel, training
centres and academies. The app is now
available in both English and French.
The
LCM is seeking partners to translate this
new tool into Arabic, Spanish, Russian and
Chinese.
For more information and to
download the Deployment Review app,
click
here.
Two virtual sessions will be organized, on
LCM Police Meeting organizers in Brindisi 2021
Tuesday 19 April 2022 (English) and Thursday
21 April 2022 (French), for all Police and Military Advisers, capacity building providers, and colleagues in
regional and national training centres to present and explain the “Deployment Review” mobile app.
Click here to
register.
3
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0035.png
To deconflict training and capacity-building activities, we invite Member States to share, on a voluntary
basis, their 2022 police and military peacekeeping related training and capacity building calendars with
the LCM.
A specific template has been prepared and is accessible in the PCRS
here.
The Department of Operational Support’s Triangular Partnership Programme (TPP) continues to strengthen the
engineering, medical and technological capacities of uniformed peacekeepers in 2022 through the development
of new technology and remote learning initiatives, as well as continuous implementation of several in-situ courses.
The TPP Telemedicine Project launched in cooperation with DHMOSH and OICT, and continues to be piloted in
MINUSMA, MINUSCA, MONUSCO
and UNMISS. With site-specific COVID-
19 mitigation measures in place, in-situ
training on engineering has continued in
Nairobi, Kenya, in 2022; a Heavy
Engineering Equipment (HEE) course
(Basic) was successfully conducted from
January to March; a HEE course
(Intermediate) started in March. In
November 2021, UN C4ISR (Command,
Control, Communications, Computers,
Intelligence,
Surveillance
and
Reconnaissance) Academy for Peace
Operations (UNCAP) resumed in-situ
courses and launched the first Micro-UAS
Instructor’s Course at RSC-Entebbe,
UNCAP’s Micro-UAS Remote Pilot Course in Entebbe/Uganda
Uganda. More recently, UNCAP also
delivered the first Micro-UAS Remote Pilot Course and the 7th edition of the UN Peacekeeping Women’s
Outreach Course in March 2022. Moreover, between November and December 2021, the TPP successfully
launched three new pilot remote training courses: the UN Environmental Management Course; Physical Security
Infrastructure (PSI) Course; and the Construction Process Management (CPM) Course.
The TPP will continue to actively provide engineering, medical, and C4ISR training in English and French in
2022 through multiple training options (in-situ, remote, and mixed delivery) while exploring opportunities to
further address capability gaps in airfield/runway rehabilitation and to address the gender gap in UN
peacekeeping. Member States interested in training and partnership opportunities in key peacekeeping capability
areas including, but not limited to, engineering, medical, C4ISR, airfield/runway rehabilitation, and
environmental management through TPP can contact Mr. Takakazu Ito ([email protected]).
III. MISSION-SPECIFIC UNIT GAPS
Member States can directly support filling outstanding requirements through mission-specific pledges in the
PCRS and undergoing an expedited Assessment and Advisory Visit process to confirm the readiness and
preparedness of the pledge against the mission specific Statement of Unit Requirements prior to a final selection
and invitation for deployment. The list of mission-specific gaps remains dynamic and will change as T/PCCs
make pledges and they are accepted for deployment, or the missions revise their capability requirements. In most
cases, once a requirement is received from a mission, the pledges at PCRS Levels 2 and above are the ones used
to inform the selection process for deployment.
MINUSMA, MINUSCA and MONUSCO are currently the missions with gaps for which no relevant PCRS
pledges are available, or pledges available did not meet the missions’ requirements, or T/PCCs with pledges
do not wish to deploy. Member States are recommended to contact DPO’s Force Generation Service and/or
4
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0036.png
Police Division for real-time updates or for more details, and then engage the PCRS manager to register
the pledge. The below table provides the current gaps in these missions that require pledges from Member
States.
MINUSCA
MINUSMA
2 x MUH units with AMET;
1 x Armed Helicopter unit;
and
1 x Attack Helicopter unit.
.
1 x Attack/Armed Helicopter
unit;
1 x QRF Coy; and
5 x UAS (Class II) units.
MONUSCO
1 x MUH unit; and
1 x Armed/Attack Helicopter
unit.
NB: Gaps are only removed from this list when existing pledges are officially accepted
by DPO
IV. GENERAL CAPABILITIES
This section highlights trends and capability requirements for the preparation and generation of units and
individuals to be deployed to new or existing missions. These critical capability areas will require the sustained
engagement and contributions of Member States and should guide their future work. The unstable operational
scenario, difficult terrain, and poor host nation infrastructure in many of our missions require specific high-end
military and police capabilities with quick tactical response to threats, especially in support of the protection of
civilians
Cross-cutting requirements
5
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0037.png
Safety and Security
of peacekeepers and Force Protection remains a top priority in the face of malicious
attacks against UN personnel.
The following operational gaps that impact the safety of our forces have been
identified in several missions, including base defence:
Day and Night-vision surveillance equipment and tactical drones with real time inter-link to maintain
detection capability, area transparency and situational awareness.
Advanced IED detection systems,
including ground penetrating radar and
hand-held explosive meters, electronic
countermeasures and other alert systems
linked to area or mission-wide peacekeeping
intelligence resources.
Explosive
Ordnance
Disposal
(EOD)/IED Disposal/Weapons (including
jammers), Intelligence Teams and combat
engineering.
Mine-resistant vehicles are still in
demand in MINUSMA as part of the SURs
and are becoming more important in other
missions.
Insufficient
or
inadequate
accommodations that are not gender
responsive, as recommended by the gender-
responsive camp layout guidance material
MINUSCA Cambodia EOD Company PDV
developed by the Department of Operational
Support. For more information, please visit: https://www.un.org/en/delegate/engineering-enhancements-
advance-gender-parity-field. Furthermore, ill-fitting equipment for women personnel provides a safety risk
for our troops on the ground.
With the evolving communications scenario in our field missions, there is a need for the generation of
qualified military and police public information officers to work in support of the UN’s efforts to increase
its strategic communications and the release of reliable information by our missions and to contribute to
counter disinformation and misinformation activities that are becoming a threat to the delivery of our
mandates.
Agility and flexibility
when
responding to threats related to protection of
civilians with
well trained and equipped
Rapid Deployable Units, Force Reserve
Companies, Special Forces, Quick
Reaction Forces, Recce Companies and
Rapid Response Police Units are required
for larger area domination.
These are
necessary for contributing to the provision of
a secure environment for the protection of
civilians, to facilitate humanitarian access
and to protect peacekeepers themselves and
other mission personnel. Missions such as
MINUSMA, MONUSCO and MINUSCA
are examples where larger units have been
6
MONUSCO Airlifted Long Range Patrol
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0038.png
reorganized into smaller units such as QRF Coy. Some missions have also noticed that standard armoured
personnel infantry carriers are not entirely suitable for urban areas, narrow streets and mountainous terrain.
Smaller vehicles, such as high-mobility light tactical vehicles (HMLTV) and reconnaissance vehicles, are more
suitable and, in some cases, already part of units’ SURs.
Peacekeeping-intelligence-led operations
have become more critical as UN missions expand into
complex environments facing multiple threats. Military and police activity must be shaped by focused,
coordinated and accurate intelligence to ensure effective operations. In the context of peacekeeping intelligence,
it is critical to collect and use gender-responsive information acquired from human sources more effectively,
which will require adequate nomination and training.
We maintain the need for trained and experienced
intelligence officers to be deployed in U2s, JMACs, but most critically, within all military and police units.
Technology and innovation
are key to addressing challenges related to mandate implementation and
force protection. Units with embedded operational capacity and
modern equipment such as unmanned aerial
systems (UAS) with short runway operations or vertical take-off and landing (VTOL) type, surgical mobile
and high-mobility light tactical vehicles are critical to allow troops to safely circulate in their areas of
operations to deliver mandated tasks particularly protection of civilians.
French-speaking troops and police.
In many missions, the UN lacks the capability to deploy sufficient
uniformed contingents that can effectively communicate with the local population, a critical element of the
protection of civilians and peacebuilding. MINUSCA, in particular, requires more francophone military officers.
Military Units
Aviation
is one of the most critical specialized capabilities deployed to peacekeeping. Its multiple
functions contribute to mandate delivery through operational and logistics tasks, including support to the safety
and security of peacekeepers. Well-equipped aviation assets are in high demand and short supply.
The categories
of the aviation assets deployed are: class I, II and III UAS; fixed wing and rotary wing manned ISR aircraft;
attack, armed and medium utility helicopters; and tactical airlift aircrafts.
Member States have not registered
many of these assets in the PCRS.
While
each
unit’s
technical
requirements are specific to its
respective SUR, as a general rule, due
to the particular operating conditions
and hostile environment in which we
deploy, UN aviation units are required
to be equipped and be capable to
operate with: i) night flying capability,
including night vision sensors; ii)
aviation transponder with mode S
(TCAS II) and; iii) Ground proximity
MINUSCA Tunisian Armed Helicopter Unit
avoidance systems (GPWS) and/or
terrain avoidance and warning system (TAWS). Regarding our Airborne ISR units, the UN normally requires a
capable HD day/night Electro-Optical/Infra-Red camera and optional additional sensors such as Synthetic
Aperture radar with ground moving target indicator (SAR/GMTI) and Signal Intelligence sensors (SIGINT).
Other military capabilities
that are needed currently in our missions or are very likely to be needed in
the near future are:
quick reaction forces at company level; recce units at company level; and EOD/EIDD
7
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0039.png
units. One new requirement is the inclusion of an Engagement Platoons in all infantry units.
The
Engagement Platoon must have a minimum 50% women.
Staff Officers.
There is a continuous requirement in peacekeeping for experienced and qualified officers
in the fields of, inter alia, military planning, intelligence, UAS (including operations, data exploitation and
analysis), military engineering, C-IED, aviation, logistics, GIS and Image Analysts, defence sector reform and
civil-military liaison. The UN follows defined and thorough administrative procedures prior to selection and
deployment. Hence, submitting complete nomination packages on time is critical to properly assessing
professional standards, competencies and experience for the posts. TCCs need to ensure that nominated officers
have met the stipulated professional standards as per the job description and have undergone pre-deployment
training/MILOB and Staff Officer courses.
Police units
The operational environment in which field missions operate requires specific police capabilities. PCCs should
consider pledging well-trained and equipped Formed Police Units with embedded SWAT teams; K-9 capabilities;
mini drones due to their utility in public order management as well as possibly base defense; and, finally, riverine
units or teams of experts in police maritime operations as part of Formed- and Police Guard units. Francophone
units are in particular demand.
Logistic enabling units
The importance of effective enabling units (e.g. multi-role engineers, transport, signals, aviation, and medical) to
a mission cannot be overstated. This has been a critical point for missions in regions with limited transportation
infrastructure and scarce local resources.
Transportation units with integrated force protection elements,
remote self-loading and unloading capabilities and rapidly deployable engineering construction and
combat units are required. Complex environments also require modern and capable signals elements that
facilitate secure, interoperable communications throughout the mission area.
Enabling units must be capable
of protecting themselves autonomously. With the increasing number of demanding tasks, missions are not always
able to spare infantry units or FPUs to protect military enabling units.
Women, Peace and Security
The full, equal and meaningful participation of women
at all levels in the UN’s military and police
components, both as individuals as well as part of
formed contingents, remains an operational priority. It
is anchored in the Women, Peace and Security Agenda,
the shared commitments of Member States through the
Action for Peacekeeping Plus (A4P+) Initiative and is
part of the Uniformed Gender Parity Strategy (UGPS).
At present, there is still a significant imbalance in
gender parity in the military component. Diverse teams
enhance capability and effectiveness of operations. As
such, this imbalance is considered a capability gap.
As of January 2022, TCCs had met the UGPS target of
19% for UNMEMs and Staff Officers. Unfortunately,
TCCs failed to close the gap of the troops/contingent target of 9%, with only a slow increase observable over the
course of the past months preceding January 2022. The total figure reached was 5.89% (January 2022).
In light
Indonesian woman soldier in UNIFIL
8
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0040.png
of the 2022 targets of 19% for UNMEMs and SOs and 9% for contingent members, attention and efforts
on increasing the number of women deployed in contingents in different units and functions will be
required by all contributors.
A point of concern is the disparity in the share of women deployed across missions.
While in some missions UGPS targets are achieved and even surpassed, in other missions, the share of women
deployed as Individual Uniformed Personnel is only about 10.7% and the share of women deployed as part of
contingents is as low as 4.3%. United Nations Police has almost achieved by 2021 the targets set for 2025 in the
categories of Individual Police Officers and contracted posts in field missions and HQ. The figure for Formed
Police Units is currently at 14.6%, just short of the 2025 goal of 15%. Deployments of gender-integrated units,
comprising at least 32 women across all functions, including command are desirable. Missions are meanwhile
strengthening gender-responsive infrastructures to accommodate additional women police officer personnel.
IV. COUNTER UNMANNED AERIAL SYSTEM (C-UAS) REQUIREMENTS
As part of the evolution of the threats faced by UN
peacekeepers, unmanned aircraft systems (UAS), also known
as drones, have increasingly been used by armed groups in
peacekeeping operation theaters. This capability has quickly
become available to nonstate actors and individuals, as UAS
are cheap to acquire and easy to operate. At this stage, the UN
has only reported the use of such technology for intelligence,
surveillance, and reconnaissance against UN troops and
facilities. However, there is a possibility that the threat will
evolve toward the use of armed UAS employed against the
UN, including through the delivery of grenades or improvised
explosive devices. In this sense, the UN categorizes three
types of threats: direct threat, when the UAS itself is used to
attack personnel, vehicles or assets; indirect threat, when the
UAS is used to deliver a payload that causes damage; and
Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) threats,
Mini-drones threats to Safety and Security
when the UAS is used to conduct reconnaissance on UN forces
which can later be used to plan or coordinate an attack. Any of these can be employed using single UAS or a
swarm of UAS, i.e. multiple UAS used to attack simultaneously and overwhelm a defence.
To mitigate the risks faced by peacekeepers and UN personnel, some missions are considering solutions to counter
the threat from hostile UAS. It is likely that T/PCCs will need to eventually incorporate these solutions as part of
routine operational tasks and safety and protection of camps, bases and facilities. Some missions already have a
requirement for C-UAS specified in its units’ SUR in support of tactical operations and security of camps and
facilities. In the future, these requirements may need to be integrated with UN-owned C-UAS solutions.
In general, currently, here are two main C-UAS options that can be used individually, or combined, to mitigate
this type of threat: a soft-kill option or a hard-kill option. The soft-kill option aims for the detection, identification,
and mitigation of the UAS. By a passive or active electronic, radar, electro-optical or acoustic system it detects
the presence of UAS to give accurate situational awareness and time to react to a threat. Based on the threat
analysis by the system operator, the UAS threat is mitigated using electronic means to take over control and/or
jam the signals of the hostile UAS. The hard-kill option is used in case a UAS threat is not mitigated by a soft-
kill option, or in case UAS incident takes place suddenly and/or too close to a UN facility or troops and therefore
requires the physical removal or capture of the UAS. Some, but not all examples of hard-kill options include using
another drone to attack the hostile drone or shooting at the drone with a net or projectile or using a directed energy
weapon (DEW) or other kinetic energy solutions.
9
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Specific mission requirements would define the necessary support from T/PCCs. This will require acquisition or
preparation of new equipment that sometimes is not available to UN T/PCCs and consequently proper training
prior to deployment to guarantee effectiveness of in-mission operations. Some T/PCCs may face challenges
developing this capability and may require support from other Member States in a capacity building function.
When possible, the Secretariat will try to identify and support partnerships between T/PCCs in this regard.
10
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0042.png
V. PCRS PLEDGES
The PCRS is the recommend and preferred entry point to commit uniformed capabilities to UN peacekeeping.
The system supports the Secretariat’s selection process for deployments. The status of pledges in the PCRS (Level
1, Level 2, Level 3 and RDL) is shown in the table below. Level 1 indicates a pledge of a formed unit that includes
all the required information. Level 2 indicates the completion of a successful AAV and that the unit assessed is
deemed available for a potential deployment. Level 3 indicates that the pledged capability has the contingent-
owned equipment and personnel in alignment with a specific or generic UN military/police statement of
requirement (SUR) and this equipment is accurately reflected in a load list. In addition, the Member State has
agreed on a specific timeframe for readiness and identified the port of embarkation. Level 3 does not mean a
T/PCC has made a final commitment to deploy. A unit at the RDL has been pledged and verified as ready for
deployment to any UN field mission within 60 days of a formal invitation from the Secretariat. A “Registered”
pledge (e.g. for Staff Officers, IPOs and training pledges) is one for which the various PCRS Levels are not
relevant. The PCRS and the RDL Guidelines are undergoing a revision process in the coming months and some
T/PCCs will be contacted to support this process. The new standards will be formally communicated to all T/PCCs
prior to its effective roll-out.
The below table presents some of the more critical capabilities and the current pledging situation.
Type of units
# of units
in PCRS
Level 1
13
5
1
4
8
11
3
13
11
14
5
-
4
1
5
2
3
18
2
5
# of units
in PCRS
Level 2
9
-
1
3
3
10
-
8
2
4
7
-
1
1
1
4
1
13
-
1
# of units # of units Deployed/
in PCRS in PCRS Deploying
Level 3 RDL
units
4
1
12
4
-
-
1
-
-
4
-
1
-
1
-
-
1
8
-
-
-
6
3
1
5
-
-
6
4
1
-
-
4
10
-
-
2
-
-
-
1
-
3
1
-
-
1
-
2
1
-
7
2
1
-
-
-
-
-
-
7
10
18
9
71
Infantry Battalions
Infantry Company/Platoon
Recce Company
Special Force Units/ groups
Force Protection Company
Quick Reaction Force (Coy)
ISR units
Engineer Companies/ Platoons
Demining/EOD Units
Hospitals/ Medical Teams
Utility Helicopter Units
Attack/Armed Helicopter Units
Transport Aircrafts
Unmanned Aerial Systems
MP Companies/ teams
Signal Companies/platoons
Log/Transport Companies/Units
Formed Police Units
Police Guard Units
Naval Units
Air Lift
Training Pledges
Total
128
69
11
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0043.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 187
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 187, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 187:
Ministeren bedes oplyse budgettet afsat til Athenamekanismen under
EU’s fredsfacilitet for perioden 2021-2027.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TSIP
2022/003358
382413
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Athenamekanismen ophørte ved udgangen af 2020 og er blevet sam-
menlagt med andre programmer i Den Europæiske Fredsfacilitet i
2021.
Der er i perioden 2021-2027 afsat et budgetloft på 5,692 mia. euro
(løbende priser) til Den Europæiske Fredsfacilitet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0044.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 188
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 188, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 188:
Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad udgiften til
Athenamekanismen udgjorde i henholdsvis 2019 og 2020
Svar:
Udgifterne til Athenamekanismen udgjorde ca. 75 mio. euro i 2019 og
ca. 95 mio. euro i 2020. Danmark har grundet forsvarsforbeholdet ikke
bidraget til finansieringen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TSIP
2022/003358
382418
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0045.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 189
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 189, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 189:
Ministeren bedes indhente en oversigt over Sveriges udgifter afholdt
som del af EU’s mellemstatslige forsvarssamarbejde de seneste 5 år.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TANA
2022/003358
382424
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Det er ikke muligt for Danmark at oplyse Sveriges udgifter til
EU’s mel-
lemstatslige forsvarssamarbejde de seneste 5 år, da vi ikke er bekend-
te med disse udgifter.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0046.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 190
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 190, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 190:
Ministeren bedes redegøre for de juridiske forpligtelser, som Danmark
vil blive underlagt, hvis vi tilslutter os PESCO-samarbejdet, i tilfælde af,
at forsvarsforbeholdet ophæves den 1. juni 2022, herunder liste juridi-
ske forpligtelser med udgiftsmæssig effekt.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TIJ
2022/003358
382428
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes ved folkeafstemningen den 1. juni
2022 anbefaler regeringen, at Danmark indgår i PESCO-samarbejdet.
Der skal dog træffes selvstændig beslutning herom, herunder ved ind-
dragelse af Folketinget.
PESCO-samarbejdet er forankret i Traktaten om Den Europæiske Uni-
on. En rådsafgørelse fastlægger samarbejdets nærmere indhold. Der er
derfor en juridisk ramme om samarbejdet, idet deltagelse i PESCO er
frivilligt og grundlæggende har en mellemstatslig karakter.
Rådsafgørelsen, der fastlægger PESCO-samarbejdets nærmere indhold,
indeholder en liste over
20 ”mere bindende fælles forpligtelser”, som
deltagende lande påtager sig at gennemføre på sigt. PESCO-
samarbejdet indebærer således en række forpligtelser, uden at der i
den sammenhæng opstilles en skarp sondring mellem det juridiske og
det politiske. Flere af disse forpligtelser er således bredt formuleret og
har mest karakter af hensigtserklæringer. Ved deltagelse i PESCO-
samarbejdet vil der imidlertid være en politisk forventning om, at
Danmark søger at leve op til forpligtelserne. Der er således et årligt
tilsyn med landenes fremskridt på de enkelte forpligtelser, som
ved
beslutning af de øvrige lande
kan føre til suspension af PESCO, hvis
et land ikke lever op til sine forpligtelser. EU-Domstolen har ikke en
rolle i den forbindelse.
De 20 PESCO-forpligtelser fremgår af bilag II (side 16-18) til vedlagte
rådsafgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017.
Side 1 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Eventuel dansk deltagelse i PESCO-samarbejdet medfører ikke nogle
forpligtelser med udgiftsmæssig effekt.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003358
Dok.nr.: 382428
Side 2 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0048.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 190
Offentligt
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 331/57
AFGØRELSER
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2315
af 11. december 2017
om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over
deltagende medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 2,
under henvisning til protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den
Europæiske Union til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til forslag fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Den
Italienske Republik,
under henvisning til udtalelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den
højtstående repræsentant«), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Artikel 42, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at de medlemsstater, der opfylder
højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område med
henblik på mere krævende opgaver, etablerer et permanent struktureret samarbejde (PESCO) inden for rammerne
af Unionen.
Den 13. november 2017 modtog Rådet og den højtstående repræsentant en fælles underretning
i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, i TEU fra 23 EU-medlemsstater, og den 7. december 2017 fra
yderligere to medlemsstater, om, at alle disse medlemsstater har til hensigt at deltage i et PESCO med den
begrundelse, at de opfylder ovennævnte krav, og at de indbyrdes har indgået de mere bindende forpligtelser på
dette område, jf. bilaget til denne afgørelse, og på grundlag af alle de øvrige elementer i underretningen, herunder
præamblen og de vejledende principper for PESCO, jf. bilag I til underretningen, til hvilke de forbliver forpligtede
i sin helhed, og også under henvisning til artikel 42 i TEU, herunder artikel 42, stk. 7 (
1
).
Disse mere bindende forpligtelser, jf. bilaget til denne afgørelse, er i tråd med opfyldelsen af de mål, der er fastsat
i artikel 1 i protokol nr. 10 til traktaterne, og de forpligtelser, der er omhandlet i nævnte protokols artikel 2.
Medlemsstaters beslutning om at deltage i PESCO er frivillig og berører ikke som sådan den nationale suverænitet
eller den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik. De deltagende medlemsstaters
bidrag med henblik på at opfylde de mere bindende forpligtelser under PESCO vil blive indbetalt
i overensstemmelse med deres forfatningsbestemmelser.
At styrke fælles og samarbejdsbaserede projekter vedrørende udvikling af forsvarskapaciteter er blandt de
bindende forpligtelser under PESCO. Sådanne projekter kan støttes med bidrag fra EU-budgettet
i overensstemmelse med traktaterne og i overensstemmelse med relevante EU-instrumenter og -programmer.
De deltagende medlemsstater har i deres respektive nationale gennemførelsesplaner fastlagt deres evne til at
opfylde de mere bindende forpligtelser, som de har indgået.
De nødvendige betingelser er blevet opfyldt, og Rådet bør derfor vedtage en afgørelse om etablering af et PESCO.
Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i et PESCO, underretter Rådet og den
højtstående repræsentant herom i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i TEU.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(
1
) Underretningen offentliggøres sammen med denne afgørelse (se side 65 i denne EUT).
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0049.png
L 331/58
(9)
(10)
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
Den højtstående repræsentant vil blive inddraget fuldt ud i arbejdet inden for PESCO'et.
Der bør være sammenhæng mellem de aktioner, der iværksættes inden for rammerne af PESCO og andre FUSP-
aktioner og Unionens øvrige politikker. Rådet og, inden for deres respektive ansvarsområder, den højtstående
repræsentant og Kommissionen, bør samarbejde for at maksimere synergierne, hvor dette er relevant.
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens
afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark er derfor ikke bundet af denne
afgørelse —
(11)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Etablering af et permanent struktureret samarbejde
Der etableres hermed et permanent struktureret samarbejde (PESCO) inden for Unionens rammer mellem de
medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet som omhandlet i artikel 1 i protokol nr. 10, og som
har indgået forpligtelser på dette område som omhandlet i nævnte protokols artikel 2 med henblik på mere krævende
opgaver, og som bidrag til at nå Unionens ambitionsniveau.
Artikel 2
Deltagende medlemsstater
De medlemsstater, der deltager i PESCO'et, er følgende:
— Belgien
— Bulgarien
— Den Tjekkiske Republik
— Tyskland
— Estland
— Irland
— Grækenland
— Spanien
— Frankrig
— Kroatien
— Italien
— Cypern
— Letland
— Litauen
— Luxembourg
— Ungarn
— Nederlandene
— Østrig
— Polen
— Portugal
— Rumænien
— Slovenien
— Slovakiet
— Finland
— Sverige.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0050.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
Artikel 3
Mere bindende forpligtelser i henhold til protokol nr. 10
L 331/59
1.
For at nå de mål, der er fastsat i artikel 1 i protokol nr. 10, og de forpligtelser, der er nævnt i nævnte protokols
artikel 2, skal de deltagende medlemsstater indbetale bidrag, der opfylder de mere bindende forpligtelser, de har indgået
med hinanden, jf. bilaget.
2.
Til dette formål reviderer de deltagende medlemsstater hvert år og ajourfører, hvor det er relevant, deres nationale
gennemførelsesplaner, hvori de skal skitsere, hvordan de vil opfylde de mere bindende forpligtelser, og specificerer,
hvordan de vil opfylde de mere præcise mål, der skal opstilles for hver enkelt fase. De ajourførte nationale gennemførel­
sesplaner meddeles årligt Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Det Europæiske Forsvarsagentur
(EDA) og stilles til rådighed for alle deltagende medlemsstater.
Artikel 4
Forvaltning af PESCO'et
1.
Forvaltningen af PESCO'et tilrettelægges:
— på rådsniveau, og
— inden for rammerne af projekter, der gennemføres af grupper af de deltagende medlemsstater, som har aftalt
indbyrdes at gennemføre de pågældende projekter.
2.
Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 46, stk. 6, i TEU afgørelser og henstillinger, der:
a) udstikker den strategiske retning for og retningslinjer til PESCO'et
b) opstiller rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser i bilaget i løbet af to på hinanden følgende
indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025) og specificerer i begyndelsen af hver fase mere præcise mål for
opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser, jf. bilaget
c) ajourfører og om nødvendigt udvider de mere bindende forpligtelser, der er fastsat i bilaget, på baggrund af de
resultater, der opnås via PESCO'et, for at afspejle Unionens sikkerhedsmiljø, der er i forandring. Disse beslutninger
træffes navnlig i slutningen af de faser, der er omhandlet i stk. 2, litra b), på baggrund af en strategisk gennemgang,
der evaluerer opfyldelsen af PESCO-forpligtelserne.
d) evaluerer de deltagende medlemsstaters bidrag til at overholde de aftalte forpligtelser i henhold til den i artikel 6
beskrevne mekanisme
e) opstiller listen over projekter, der skal udvikles under PESCO'et, som både afspejler støtte til kapacitetsudvikling og,
i det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det, ydelse af betydelig støtte til operationer og missioner under den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
f) opstiller et fælles sat forvaltningsregler for projekter, som de deltagende medlemsstater, der deltager i et konkret
projekt, kan tilpasse som nødvendigt for nævnte projekt
g) rettidigt og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, fastsætter de generelle betingelser, hvorpå tredjelande
undtagelsesvis kan indbydes til at deltage i individuelle projekter, og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, fastslår,
om et givet tredjeland opfylder disse betingelser, og
h) fastlægger eventuelle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse.
Artikel 5
PESCO-projekter
1.
Efter forslag fra de deltagende medlemsstater, der har til hensigt at deltage i et konkret projekt, kan den højtstående
repræsentant fremsætte en henstilling om identifikation og evaluering af PESCO-projekter på grundlag af de evalueringer,
der forelægges i overensstemmelse med artikel 7, med henblik på Rådets afgørelser og henstillinger, der skal vedtages
i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra e), på baggrund af militær rådgivning fra Den Europæiske Unions
Militærkomité (EUMC).
2.
Deltagende medlemsstater, der har til hensigt at foreslå et enkelt projekt, underretter de øvrige deltagende
medlemsstater i god tid, inden de fremlægger deres forslag med henblik på at samle støtte og give dem mulighed for
i fællesskab at indsende forslaget.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0051.png
L 331/60
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
Projektmedlemmerne er de deltagende medlemsstater, der har fremsat forslaget. Listen over projektmedlemmer for hvert
enkelt projekt vedlægges Rådets afgørelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e).
De deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt, kan indbyrdes aftale, at andre deltagende medlemsstater, der på et
senere tidspunkt ønsker at tage del i projektet, kan deltage.
3.
De deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt, aftaler indbyrdes de nærmere ordninger for og omfanget af
deres samarbejde og forvaltningen af det pågældende projekt. De deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt,
orienterer regelmæssigt Rådet om projektets udvikling, hvis det er relevant.
Artikel 6
Overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsordninger
1.
Rådet sikrer, inden for rammerne af artikel 46, stk. 6, i TEU, at PESCO'et fremtræder som en helhed, er
sammenhængende og effektivt. Den højtstående repræsentant bidrager også til at nå disse mål.
2.
Den højtstående repræsentant inddrages fuldt ud i arbejdet inden for PESCO'et, jf. protokol nr. 10.
3.
Den højtstående repræsentant forelægger hvert år Rådet en rapport om PESCO'et. Rapporten baseres på bidrag fra
EDA, jf. artikel 7, stk. 3, litra a), og bidrag fra EU-Udenrigstjenesten, jf. artikel 7, stk. 2, litra a). Den højtstående
repræsentants rapport beskriver status for gennemførelsen af PESCO'et, herunder de enkelte deltagende medlemsstaters
opfyldelse af deres forpligtelser, i overensstemmelse med deres nationale gennemførelsesplaner.
EUMC yder militær rådgivning og fremsætter henstillinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med hensyn
til den årlige evaluering af PESCO'et.
På grundlag af den årlige rapport om PESCO'et, som forelægges af den højtstående repræsentant, undersøger Rådet en
gang om året, om de deltagende medlemsstater fortsat overholder de mere bindende forpligtelser, der er omhandlet
i artikel 3.
4.
Enhver afgørelse om suspension af en medlemsstats deltagelse vedtages først i overensstemmelse med artikel 46,
stk. 4, i TEU, efter at medlemsstaten har modtaget en klart defineret tidsramme for individuel høring og reaktionsforan­
staltninger.
Artikel 7
Støtte fra EU-Udenrigstjenesten og EDA
1.
Under den højtstående repræsentants ansvar, herunder i dennes egenskab af leder af EDA, varetager EU-Udenrigs­
tjenesten, herunder EU's Militærstab (EUMS), og EDA i fællesskab de nødvendige sekretariatsopgaver for PESCO'et,
bortset fra på rådsniveau, og fungerer i den forbindelse som et enkelt kontaktpunkt.
2.
EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, støtter PESCO'ets funktion, navnlig ved:
a) at bidrage til den højtstående repræsentants evaluering i dennes årlige rapport om PESCO'et af de deltagende
medlemsstaters bidrag for så vidt angår operationelle aspekter i overensstemmelse med artikel 6
b) at koordinere den evaluering af projektforslag, der er forudset i artikel 5, navnlig hvad angår styrkers disponibilitet,
interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne. EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, evaluerer navnlig et
foreslået projekts overensstemmelse med og bidrag til operationelle behov.
3.
EDA støtter PESCO'et, navnlig ved:
a) at bidrage til den højtstående repræsentants evaluering i dennes årlige rapport om PESCO'et af de deltagende
medlemsstaters bidrag i overensstemmelse med artikel 6 for så vidt angår kapaciteter, navnlig bidrag ydet
i overensstemmelse med de mere bindende forpligtelser, der er omhandlet i artikel 3
b) at fremme projekter vedrørende kapacitetsudvikling, herunder at koordinere den evaluering af projektforslag, der er
forudset i artikel 5, navnlig hvad angår kapacitetsudvikling. EDA støtter navnlig medlemsstaterne i at sikre, at der
ikke forekommer unødvendige overlapninger med eksisterende initiativer i andre institutionelle sammenhænge.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0052.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
Artikel 8
Finansiering
L 331/61
1.
EU-institutionernes og EU-Udenrigstjenestens administrationsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af denne
afgørelse afholdes over Unionens budget. EDA's administrationsudgifter er underlagt EDA's relevante finansieringsregler
i overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 (
1
).
2.
Driftsudgifter i forbindelse med projekter, der gennemføres inden for rammerne af PESCO, støttes primært af de
deltagende medlemsstater, der deltager i et konkret projekt. Der kan også ydes bidrag fra Unionens almindelige budget til
sådanne projekter i overensstemmelse med traktaterne og i overensstemmelse med de relevante EU-instrumenter.
Artikel 9
Tredjelandes deltagelse i konkrete projekter
1.
De generelle betingelser for tredjelandes deltagelse i konkrete projekter fastlægges i en rådsafgørelse, der er vedtaget
i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og som kan indeholde en model for administrative ordninger med tredjelande.
2.
Rådet træffer i henhold til artikel 46, stk. 6, i TEU afgørelse om, hvorvidt et tredjeland, som deltagende
medlemsstater, der deltager i et projekt, ønsker at opfordre til at deltage i det pågældende projekt, opfylder kravene i den
i stk. 1 omhandlede afgørelse.
3.
Efter en positiv afgørelse i henhold til stk. 2 kan de deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt, indgå
administrative ordninger med det pågældende tredjeland med henblik på deltagelse i projektet. Sådanne ordninger skal
følge Unionens procedurer og beslutningsautonomi.
Artikel 10
Sikkerhedsregler
Bestemmelserne i Rådets afgørelse 2013/488/EU (
2
) finder anvendelse i forbindelse med PESCO.
Artikel 11
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2017.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(
1
) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det
Europæiske Forsvarsagenturs drift (EUT L 266 af 13.10.2015, s. 55).
(
2
) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer
(EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0053.png
L 331/62
DA
Den Europæiske Unions Tidende
BILAG
14.12.2017
Liste over ambitiøse og mere bindende fælles forpligtelser, som de deltagende medlemsstater påtager sig på de
fem områder, der er fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 10
»a) fra og med Lissabontraktatens ikrafttrædelse at samarbejde med henblik på at nå de aftalte mål for niveauet for investerings­
udgifter til forsvarsmateriel og til at tage disse mål op til vurdering med jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen
og Unionens internationale ansvar.«
På grundlag af de kollektive benchmarks, der blev identificeret i 2007, påtager de deltagende medlemsstater sig følgende
forpligtelser:
1. Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne i faste priser for at nå de aftalte mål.
2. Gradvist og på mellemlang sigt at øge udgifterne til forsvarsinvesteringer til 20 % af de samlede forsvarsudgifter
(kollektivt benchmark) med henblik på at afhjælpe strategiske kapacitetsmangler ved at deltage i projekter
i overensstemmelse med CDP og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD).
3. At styrke fælles, samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter. Sådanne fælles,
samarbejdsbaserede projekter bør støttes via Den Europæiske Forsvarsfond, hvis det er nødvendigt og
hensigtsmæssigt.
4. At øge andelen af udgifter til forsvarsforskning og -teknologi med henblik på at nærme sig de 2 % af de samlede
forsvarsudgifter (kollektivt benchmark).
5. At indføre, at disse forpligtelser regelmæssigt tages op til revision (med henblik på Rådets godkendelse).
»b) så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmonisere fastlæggelsen af de militære be­
hov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og -kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse
og logistik.«
6. At spille en væsentlig rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling inden for EU, herunder inden for rammerne af
CARD, med henblik på at sikre tilgængeligheden af de nødvendige kapaciteter til at nå ambitionsniveauet i Europa.
7. At forpligte sig til at støtte CARD i videst muligt omfang og samtidig anerkende den frivillige karakter af revisionen
og de deltagende medlemsstaters individuelle begrænsninger.
8. At forpligte sig til, at en fremtidig europæisk forsvarsfond inddrages intensivt i multinationale indkøb med påvist
EU-merværdi.
9. At forpligte sig til at udarbejde harmoniserede krav til alle kapacitetsudviklingsprojekter, som alle de deltagende
medlemsstater er enige om.
10. At forpligte sig til at overveje fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter for at optimere de til rådighed værende
ressourcer og forbedre deres samlede effektivitet.
11. At forpligte sig til at sikre en øget indsats inden for samarbejdet om cyberforsvar.
»c) at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne,
navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn til styrkeprojektion, herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutnings­
procedurer.«
12. Med hensyn til styrkernes disponibilitet og deployeringsevne forpligter de deltagende medlemsstater sig til:
— At stille formationer til rådighed, der er strategisk deployerbare, til realiseringen af EU's ambitionsniveau som
supplement til en eventuel deployering af en EU-kampgruppe. Denne forpligtelse omfatter hverken en
beredskabsstyrke, en stående styrke eller en standbystyrke.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0054.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 331/63
— At udvikle et solidt instrument (f.eks. en database), der kun er tilgængeligt for deltagende medlemsstater og
bidragydende stater, hvori der kan registreres disponible og umiddelbart deployerbare kapaciteter med henblik
på at lette og fremskynde styrkeopbygningsprocessen.
— At tilstræbe hasteprocedurer i forbindelse med politiske tilsagn på nationalt, herunder eventuel revision af deres
nationale beslutningsprocedurer.
— I det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det at yde betydelig støtte til FSFP-operationer (f.eks. EUFOR) og
-missioner (f.eks. EU-uddannelsesmissioner) — med personel, materiel, uddannelse, øvelsesstøtte, infrastruktur
eller lignende — efter enstemmighed i Rådet med forbehold af andre afgørelser om bidrag til FSFP-operationer
og forfatningsmæssige begrænsninger af nogen art.
— At yde væsentlig støtte til EU-kampgrupperne ved bekræftelse af bidrag principielt mindst fire år i forvejen, med
en standbyperiode i overensstemmelse med kampgruppekonceptet, pligt til at gennemføre EUBG-øvelser
i forbindelse med EU-kampgruppernes styrkepakke (rammenation) og/eller til at deltage i disse øvelser (alle EU-
medlemsstater, der deltager i EU-kampgrupperne).
— At forenkle og standardisere grænseoverskridende militær transport i Europa med henblik på hurtig deployering
af militært materiel og personel.
13. Med hensyn til styrkernes interoperabilitet forpligter de deltagende medlemsstater sig til:
— At udvikle deres interoperabilitet ved:
— At forpligte sig til at nå til enighed om fælles kriterier for evaluering og validering af EU-kampgruppernes
styrkepakke i overensstemmelse med NATO's standarder og bibeholdelse af national certificering.
— At forpligte sig til at nå til enighed om fælles tekniske og operationelle standarder, idet de skal kunne sikre
interoperabilitet med NATO.
— At optimere de multinationale strukturer: de deltagende medlemsstaterne kunne forpligte sig til at gå sammen
og spille en aktiv rolle i de vigtigste eksisterende og eventuelle fremtidige strukturer, der deltager i EU's optræden
udadtil på militærområdet (Eurokorpset, Euromarfor, den europæiske gendarmeristyrke, MCCE/Atares/SEOS).
14. De deltagende medlemsstater vil bestræbe sig på en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af militære CSFP-
operationer og -missioner, ud over hvad der fastlægges i som fælles udgifter i Rådets afgørelse om Athena.
»d) at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, bl.a. gennem multinationale til­
tag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, at afhjælpe de mangler,
der konstateres inden for rammerne af kapacitetsudviklingsmekanismen.«
15. At bidrage til at afhjælpe manglende kapacitet som identificeret i henhold til kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og
CARD. Disse kapacitetsprojekter skal øge Europas strategiske uafhængighed og styrke det europæiske forsvars
teknologiske og industrielle basis (EDTIB).
16. Som en prioritet at overveje en europæisk samarbejdsbaseret tilgang med henblik på afhjælpe kapacitetsmangler, der
identificeres på nationalt plan, og generelt kun anvende en rent national tilgang, hvis en sådan undersøgelse allerede
er blevet gennemført.
17. At deltage i mindst ét projekt under PESCO, som udvikler eller skaffer kapacitet, der er identificeret som strategisk
relevant af medlemsstaterne.
»e) eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel inden for rammerne af Det Europæ­
iske Forsvarsagentur.«
18. At forpligte sig til at anvende EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling og betragte OCCAR
som den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0055.png
L 331/64
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
19. At sikre, at alle de projekter, der vedrører kapaciteter, og som ledes af deltagende medlemsstater, øger den
europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved hjælp af en passende industripolitik, hvormed unødvendige
overlapninger undgås.
20. At sikre, at samarbejdsprogrammerne — der skal kun være til gavn for enheder, der påviseligt skaber en merværdi
på EU's område — og erhvervelsesstrategierne vedtaget af de deltagende medlemsstater vil have en positiv
indvirkning på EDTIB.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0056.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
OVERSÆTTELSE
L 331/65
Underretning om permanent struktureret samarbejde (PESCO) til Rådet og Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Præambel
De deltagende medlemsstater,
som minder om, at Unionen fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på opnåelse af »en stadig stigende
konvergens i medlemsstaternes optræden« (artikel 42, stk. 2, i TEU), og at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
som tager i betragtning, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik giver Unionen en operationel kapacitet, der gør brug
af civile og militære aktiver, og at en styrkelse af sikkerheds- og forsvarspolitikken vil kræve en indsats fra
medlemsstaternes side med hensyn til kapaciteter,
som også minder om Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters forpligtelse til at fremme en regelbaseret
verdensorden med multilateralisme som nøgleprincip og FN som kerne,
som minder om artikel 42, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), ifølge hvilken de »medlemsstater, der
opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område« med
henblik på mere krævende opgaver», etablerer et permanent struktureret samarbejde inden for Unionens rammer«,
som tager i betragtning, at PESCO kan bidrage betydeligt til at nå EU's ambitionsniveau, herunder med henblik på de
mest krævende missioner og operationer, og at det kan fremme udviklingen af medlemsstaternes forsvarskapaciteter
gennem en intensiv inddragelse i multinationale udbudsprojekter og med relevante industrielle enheder, herunder små og
mellemstore virksomheder, samt styrke det europæiske forsvarssamarbejde under fuld anvendelse af traktaterne,
som tager hensyn til målene for det permanent strukturerede samarbejde og medlemsstaternes forpligtelser til at nå disse
mål som fastsat i protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde og omhandlet i artikel 46 i TEU,
som bemærker, at Det Europæiske Råd den 15. december 2016 konkluderede, at europæerne skal tage et større ansvar
for deres egen sikkerhed, og at Det Europæiske Råd for at styrke Europas sikkerhed og forsvar i et udfordrende
geopolitisk miljø og for at beskytte dets borgere bedre understregede behovet for at gøre mere, samtidig med at det
bekræftede tidligere tilsagn i denne henseende, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige ekstra ressourcer, idet der samtidig tages
hensyn til nationale omstændigheder, retlige forpligtelser og, for de medlemsstater, der også er medlemmer af NATO,
NATO's relevante retningslinjer for forsvarsudgifter,
som desuden minder om, at Det Europæiske Råd ligeledes opfordrede til, at samarbejdet om at udvikle de nødvendige
kapaciteter styrkes, og at der gives tilsagn om at stille disse kapaciteter til rådighed, når det er nødvendigt, og at det
fastholdt, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal være i stand til at bidrage afgørende til kollektive
bestræbelser samt til at handle på egen hånd, når og hvor det er nødvendigt, og sammen med partnere, når det er
muligt,
som henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 2017 opfordrede til fælles udvikling af kapacitetsprojekter, som
medlemsstaterne i fællesskab er nået til enighed om for at afhjælpe de nuværende omfattende mangler og udvikle
fremtidens teknologier, der er af altafgørende betydning for at opfylde EU's ambitionsniveau, godkendt af Det
Europæiske Råd i december 2016, og som glædede sig over Kommissionens meddelelse om Den Europæiske
Forsvarsfond, der består af et forskningsvindue og et kapacitetsvindue, og tilskyndede medlemsstaterne til at identificere
egnede kapacitetsprojekter for Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for udvikling af den europæiske forsvars­
industri,
som navnlig minder om, at Det Europæiske Råd anmodede den højtstående repræsentant om at fremsætte forslag for så
vidt angår elementer og valgmuligheder i forbindelse med et inklusivt permanent struktureret samarbejde, der er baseret
på en modulær tilgang og skitserer mulige projekter,
som minder om, at Rådet (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 nåede til enighed om behovet for at fortsætte
arbejdet med et inklusivt permanent struktureret samarbejde, der bygger på en modulær tilgang, og som bør være åbent
for alle medlemsstater, der er villige til at afgive de nødvendige bindende tilsagn og opfylder kriterierne, på grundlag af
artikel 42, stk. 6, og artikel 46 samt protokol nr. 10 i traktaten,
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0057.png
L 331/66
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
som er fast besluttet på at nå et nyt niveau i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik som omhandlet
i artikel 42, stk. 2, i TEU gennem etableringen af et permanent struktureret samarbejde inden for Unionens rammer,
samtidig med at der tages hensyn til den særlige karakter af alle medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik,
som minder om forpligtelsen til gensidig hjælp og bistand, jf. artikel 42, stk. 7, i TEU,
som minder om, at forpligtelserne og samarbejdet inden for området fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union »skal være i overensstemmelse med de
forpligtelser, der er indgået inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, som for de stater, der er medlemmer
heraf, fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse«,
som understreger, at Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 nåede til enighed om behovet for at iværksætte et
inklusivt og ambitiøst permanent struktureret samarbejde (PESCO), og som reagerer på Det Europæiske Råds mandat til
inden for tre måneder at udarbejde »en fælles liste over kriterier og bindende forpligtelser, i fuld overensstemmelse med
artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og protokol nr. 10 til traktaten — herunder med henblik på de mest krævende
missioner […] med en præcis tidsplan og specifikke vurderingsmekanismer for at give medlemsstater, som er i stand til
det, mulighed for uden forsinkelse at give meddelelse om, at de agter at deltage«,
UNDERRETTER HERMED
Rådet og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik om deres hensigt om at deltage i det permanente strukturerede samarbejde,
OPFORDRER
Rådet til at vedtage en afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 10 til traktaten og på grundlag af
principperne i bilag I, de fælles mere bindende forpligtelser i bilag II samt forslagene til forvaltning i bilag III,
FORELÆGGER
inden Rådets vedtagelse af afgørelsen om etablering af PESCO en national gennemførelsesplan, der viser
deres evne til at overholde de mere bindende forpligtelser i bilag II.
Udfærdiget i Bruxelles den trettende november to tusind og sytten.
* Irland underrettede den 7. december 2017 Rådet og den højtstående repræsentant om, at det agter at deltage i PESCO,
og tilsluttede sig denne fælles underretning.
* Den Portugisiske Republik underrettede den 7. december 2017 Rådet og den højtstående repræsentant om, at den
agter at deltage i PESCO, og tilsluttede sig denne fælles underretning.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0061.png
L 331/70
DA
Den Europæiske Unions Tidende
BILAG I — PRINCIPPER FOR PESCO
14.12.2017
Artikel 42 og 46 i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 10 til traktaten muliggør et »permanent
struktureret samarbejde«. Det kan kun aktiveres en gang og etableres ved en afgørelse, som Rådet vedtager med
kvalificeret flertal for at samle alle de medlemsstater, der ønsker det, på forsvarsområdet, og »som opfylder højere
kriterier for militær kapacitet«, og som har indgået »mere bindende forpligtelser med henblik på mere krævende
opgaver« og operationer.
PESCO er en ambitiøs, bindende og inklusiv europæisk retlig ramme for investeringer i sikkerhed for og forsvar af EU's
område og dets borgere. PESCO udgør også en vigtig politisk ramme for alle medlemsstater til at forbedre deres
respektive militære aktiver og forsvarskapaciteter gennem velkoordinerede initiativer og konkrete projekter, som er
baseret på mere bindende forpligtelser. Forbedrede forsvarskapaciteter i EU-medlemsstaterne også vil gavne NATO. De
vil styrke den europæiske søjle inden for alliancen og NATO og er en respons på gentagne krav om øget transatlantisk
byrdefordeling.
PESCO er et afgørende skridt i retning af at styrke den fælles forsvarspolitik. Det kan indgå som et element i den mulige
udvikling hen imod et fælles forsvar, hvis Rådet med enstemmighed træffer afgørelse herom (jf. artikel 42, stk. 2, i TEU).
En langsigtet vision for PESCO kunne være at nå frem til en sammenhængende fuldspektret styrkepakke —
i komplementaritet med NATO, som fortsat vil være hjørnestenen i et kollektivt forsvar for dets medlemmer.
Vi anser et inklusivt PESCO for at være det vigtigste instrument til at fremme fælles sikkerhed og forsvar på et område,
hvor der er behov for en højere grad af sammenhæng, kontinuitet, samordning og samarbejde. Europæiske tiltag med
henblik herpå skal samles, koordineres og være relevante og skal baseres på politiske retningslinjer, der er vedtaget
i fællesskab.
PESCO udgør en troværdig og bindende retlig ramme inden for EU's institutionelle rammer. De deltagende
medlemsstater vil overholde deres bindende forpligtelser og bekræfter dermed, at etableringen og gennemførelsen af det
permanente strukturerede samarbejde vil blive iværksat i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i TEU og de
tilhørende protokoller og under overholdelse af medlemsstaternes forfatningsbestemmelser.
Den bindende karakter af PESCO's forpligtelser vil blive sikret via en årlig regelmæssig evaluering, der foretages af
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, støttet navnlig af Det Europæiske
Forsvarsagentur (EDA) for så vidt angår kapacitetsudviklingsaspekter (som beskrevet især i artikel 3 i protokol nr. 10) og
af EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS og andre FSFP-strukturer for så vidt angår de operationelle aspekter af PESCO.
Unionen kan via PESCO arbejde hen imod en sammenhængende fuldspektret styrkepakke, da PESCO vil tilføje top-
down-samordning og vejledning til eksisterende eller fremtidige bottom-up-baserede strukturer og bestræbelser.
PESCO ville give medlemsstaterne mulighed for at forbedre forsvarskapaciteter gennem deltagelse i velkoordinerede
initiativer og konkrete fælles projekter og for derved potentielt at udnytte eksisterende regionale klynger. Deltagelse
i PESCO er frivillig og berører ikke den nationale suverænitet.
Et inklusivt PESCO er et stærkt politisk signal til vores borgere og omverdenen om, at regeringerne i EU's medlemsstater
tager fælles sikkerhed og forsvar alvorligt og fremmer det. For EU's borgere betyder det større sikkerhed og er et klart
tegn på alle medlemsstaternes vilje til at fremme fælles sikkerhed og forsvar med henblik på at nå de mål, der er fastsat
i EU's globale strategi.
PESCO vil være resultatorienteret og bør give mulighed for mærkbare fremskridt med hensyn til investeringsudgifter til
militært udstyr, samarbejde om kapacitetsudviklingsmål og adgang til deployerbare forsvarskapaciteter til kombinerede
missioner og operationer i anerkendelse af princippet om kun ét sæt styrker. Den vigtigste drivkraft for PESCO's
kapacitetsudvikling vil være afhjælpningen af de kapacitetsmangler, der vedrører EU's ambitionsniveau og den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitiks mål og prioriteter.
PESCO's »inklusive« og »modulære« karakter som beskrevet af Det Europæiske Råd i december 2016 må ikke føre til et
lavere samarbejdsniveau. Målet om et »ambitiøst« PESCO understreger behovet for, at alle de heri deltagende
medlemsstater overholder en fælles liste af mål og forpligtelser. Som Det Europæiske Råd i juni 2017 mindede om, er
PESCO »inklusivt og ambitiøst«.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0062.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 331/71
Følgende liste over forpligtelser skal bidrage til at nå EU's ambitionsniveau som fastsat i Rådets konklusioner af
14. november 2016, som Det Europæiske Råd godkendte i december 2016, og dermed styrke både borgernes og EU's
strategiske autonomi.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0063.png
L 331/72
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
BILAG II — LISTE OVER AMBITIØSE OG MERE BINDENDE FÆLLES FORPLIGTELSER PÅ DE FEM OMRÅDER, DER
ER FASTLAGT I PROTOKOL NR. 10, ARTIKEL 2
»a) fra og med Lissabontraktatens ikrafttrædelse at samarbejde med henblik på at nå de aftalte mål for niveauet for investerings­
udgifter til forsvarsmateriel og til at tage disse mål op til vurdering med jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen
og Unionens internationale ansvar.«
På grundlag af
de kollektive benchmarks, der blev identificeret i 2007,
påtager de deltagende medlemsstater sig
følgende forpligtelser:
1.
2.
Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne i faste priser for at nå de aftalte mål.
Gradvist og på mellemlang sigt at øge udgifterne til forsvarsinvesteringer til 20 % af de samlede forsvars­
udgifter (kollektivt benchmark) med henblik på at afhjælpe strategiske kapacitetsmangler ved at deltage
i projekter i overensstemmelse med CDP og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar
(CARD).
At styrke fælles, samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter. Sådanne
fælles, samarbejdsbaserede projekter bør støttes via Den Europæiske Forsvarsfond, hvis det er nødvendigt
og hensigtsmæssigt.
At øge andelen af udgifter til forsvarsforskning og -teknologi med henblik på at nærme sig de 2 % af de
samlede forsvarsudgifter (kollektivt benchmark).
At indføre en regelmæssig gennemgang af disse forpligtelser (med henblik på Rådets godkendelse).
3.
4.
5.
»b) så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmonisere fastlæggelsen af de militære be­
hov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og -kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse
og logistik.«
6.
At spille en væsentlig rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling inden for EU, herunder inden for rammerne af
CARD, med henblik på at sikre tilgængeligheden af de nødvendige kapaciteter til at nå ambitionsniveauet i Europa.
At forpligte sig til at støtte CARD i videst muligt omfang og samtidig anerkende den frivillige karakter af revisionen
og de deltagende medlemsstaters individuelle begrænsninger.
At forpligte sig til, at en fremtidig europæisk forsvarsfond inddrages intensivt i multinationale indkøb med påvist
EU-merværdi.
At forpligte sig til at udarbejde harmoniserede krav til alle kapacitetsudviklingsprojekter, som alle de
deltagende medlemsstater er enige om.
7.
8.
9.
10. At forpligte sig til at overveje fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter for at optimere de tilgængelige
ressourcer og forbedre deres samlede effektivitet.
11. At forpligte sig til at sikre en øget indsats inden for samarbejdet om cyberforsvar.
»c) at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne,
navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn til styrkeprojektion, herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutnings­
procedurer«.
12. Med hensyn til styrkernes disponibilitet og deployeringsevne forpligter de deltagende medlemsstater sig
til:
at stille formationer til rådighed, der er strategisk deployerbare, til realiseringen af EU's
ambitionsniveau som supplement til en eventuel deployering af en EU-kampgruppe. Denne forpligtelse
omfatter hverken en beredskabsstyrke, en stående styrke eller en standbystyrke
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0064.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 331/73
at udvikle et solidt instrument (f.eks. en database), der kun er tilgængeligt for deltagende
medlemsstater og bidragydende stater, hvori der kan registreres disponible og umiddelbart
deployerbare kapaciteter med henblik på at lette og fremskynde styrkeopbygningsprocessen
at tilstræbe hasteprocedurer i forbindelse med politiske tilsagn på nationalt plan, herunder eventuel
revision af deres nationale beslutningsprocedurer
i det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det at yde betydelig støtte til FSFP-operationer (f.eks.
EUFOR) og -missioner (f.eks. EU-uddannelsesmissioner) — med personel, materiel, uddannelse,
øvelsesstøtte, infrastruktur eller lignende — efter enstemmighed i Rådet med forbehold af andre
afgørelser om bidrag til FSFP-operationer og forfatningsmæssige begrænsninger af nogen art
at yde væsentlig støtte til EU-kampgrupperne ved bekræftelse af bidrag principielt mindst fire år
i forvejen, med en standbyperiode i overensstemmelse med kampgruppekonceptet, pligt til at
gennemføre EUBG-øvelser i forbindelse med EU-kampgruppernes styrkepakke (rammenation) og/eller
til at deltage i disse øvelser (alle EU-medlemsstater, der deltager i EU-kampgrupperne)
at forenkle og standardisere grænseoverskridende militær transport i Europa med henblik på hurtig
deployering af militært materiel og personel.
13. Med hensyn til styrkernes interoperabilitet forpligter de deltagende medlemsstater sig til:
at udvikle deres interoperabilitet ved:
at forpligte sig til at nå til enighed om fælles kriterier for evaluering og validering af EU-
kampgruppernes styrkepakke i overensstemmelse med NATO's standarder og bibeholdelse af
national certificering
at forpligte sig til at nå til enighed om fælles tekniske og operationelle standarder, idet de skal
kunne sikre interoperabilitet med NATO
at optimere de multinationale strukturer: de deltagende medlemsstater kunne forpligte sig til at gå
sammen og spille en aktiv rolle i de vigtigste eksisterende og eventuelle fremtidige strukturer, der
deltager i EU's optræden udadtil på militærområdet (Eurokorpset, Euromarfor, den europæiske
gendarmeristyrke, MCCE/Atares/SEOS).
14. De deltagende medlemsstater vil bestræbe sig på en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af militære
CSFP-operationer og -missioner, ud over hvad der fastlægges som fælles udgifter i Rådets afgørelse om
Athena.
»d) at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, bl.a. gennem multinationale til­
tag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, at afhjælpe de mangler,
der konstateres inden for rammerne af kapacitetsudviklingsmekanismen«.
15. At bidrage til at afhjælpe manglende kapacitet som identificeret i henhold til kapacitetsudviklingsplanen
(CDP) og CARD. Disse kapacitetsprojekter skal øge Europas strategiske uafhængighed og styrke det
europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB).
16. Som en prioritet at overveje en europæisk samarbejdsbaseret tilgang med henblik på afhjælpe
kapacitetsmangler, der identificeres på nationalt plan, og generelt kun anvende en rent national tilgang,
hvis en sådan undersøgelse allerede er blevet gennemført.
17. At deltage i mindst ét projekt under PESCO'et, som udvikler eller skaffer kapacitet, der er identificeret
som strategisk relevant af medlemsstaterne.
»e) eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel inden for rammerne af Det Europæ­
iske Forsvarsagentur.«
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0065.png
L 331/74
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
18. At forpligte sig til at anvende EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling og betragte
OCCAR som den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer.
19. At sikre, at alle de projekter, der vedrører kapaciteter, og som ledes af deltagende medlemsstater, øger den
europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved hjælp af en passende industripolitik, hvormed
unødvendige overlapninger undgås.
20. At sikre, at samarbejdsprogrammerne — der kun skal være til gavn for enheder, der påviseligt skaber en
merværdi på EU's område — og erhvervelsesstrategierne vedtaget af de deltagende medlemsstater vil have
en positiv indvirkning på EDTIB.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0066.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
BILAG III — FORVALTNING
L 331/75
1.
De deltagende medlemsstater forbliver i centrum af beslutningsprocessen, samtidig med at de samarbejder med den
højtstående repræsentant
PESCO'et er en ramme, der styres af de deltagende medlemsstater og forbliver primært inden for deres ansvarsområde.
Der sikres gennemsigtighed for ikkedeltagende EU-medlemsstater.
For at sikre passende samordning af PESCO'et med den samlede fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som
samarbejdet er en integreret del af, inddrages Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik fuldt ud i sager, der vedrører PESCO. Den højtstående repræsentant er ansvarlig for forvaltningen af
den årlige evaluering, som Det Europæiske Råd har ønsket, og som er fastlagt i del 4 nedenfor. EU-Udenrigstjenesten,
herunder EU's Militærstab (EUMS) og EDA skal fungere som sekretariat for PESCO'et i tæt samarbejde med vicegeneral­
sekretæren for FSFP og kriserespons i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
I overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 10 til TEU og Rådets afgørelse om oprettelse af Det Europæiske
Forsvarsagentur skal EDA støtte den højtstående repræsentant for så vidt angår PESCO'ets kapacitetsudviklingsaspekter.
EU-Udenrigstjenesten skal støtte den højtstående repræsentant, navnlig i forbindelse med PESCO'ets operationelle
aspekter, herunder gennem EU's Militærstab og andre FSFP-strukturer.
Det bemærkes, at i henhold til art. 41, stk. 1, i TEU, afholdes »institutionernes administrationsudgifter i forbindelse med
iværksættelsen af dette kapitel over Unionens budget«.
2.
Forvaltningen omfatter to forvaltningsniveauer med et overordnet niveau, som har ansvaret for vedligeholdelse af
PESCO'ets sammenhæng og ambitionsniveau, suppleret af særlige forvaltningsprocedurer for PESCO-projekter
2.1. Det overordnede niveau skal være ansvarligt for sammenhængen i og den troværdige gennemførelse af
PESCO'et
Det skal baseres på eksisterende strukturer. Når EU's udenrigs- og forsvarsministre mødes i en fælles samling i Rådet for
Udenrigsanliggender/forsvar (normalt to gange om året), kan de beskæftige sig med PESCO-spørgsmål. Når Rådet mødes
for at behandle PESCO-spørgsmål, er stemmerettighederne forbeholdt repræsentanterne for de deltagende medlemsstater.
Ved denne lejlighed kan de deltagende medlemsstater med enstemmighed vedtage nye projekter (i overensstemmelse
med artikel 46, stk. 6, i TEU), modtage evalueringer om deltagende medlemsstaters indsats, navnlig dem, der er
beskrevet i del 3 i dette bilag, og kan således bekræfte deltagelsen af en anden medlemsstat med kvalificeret flertal efter
høring af den højtstående repræsentant i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i TEU.
Som en sidste udvej kan Rådet suspendere en medlemsstats deltagelse, hvis denne ikke længere opfylder kriterierne,
såfremt der i forvejen er givet en klart defineret tidsramme for individuelle hørings- og reaktionsforanstaltninger, eller
såfremt den ikke længere er i stand til eller villig til at opfylde PESCO-tilsagnene og -forpligtelserne i overensstemmelse
med artikel 46, stk. 4, i TEU.
Relevante eksisterende forberedende organer i Rådet samles i »PESCO-format«, dvs. med alle EU's medlemsstater til stede,
men efter en ordning, der afspejler, at det kun er de deltagende medlemsstater, der har stemmeret i Rådet. Der kan
indkaldes til møder i PSC i »PESCO-format« for at behandle spørgsmål af fælles interesse blandt de deltagende
medlemsstater, planlægge og drøfte projekter eller drøfte nye PESCO-medlemskaber. Dens arbejde understøttes af møder
i den politiske overvågningsgruppe i PESCO-format. EU's Militærkomité indkaldes også i PESCO-format og anmodes
navnlig om militær rådgivning. Desuden kan der kun afholdes uformelle møder med de deltagende medlemsstater.
2.2. Forvaltning af projekter
2.2.1. PESCO-projektkontrol skal baseres på en evaluering foretaget af den højtstående repræsentant med hjælp fra EU-
Udenrigstjenesten, EUMS og EDA, og udvælgelsen af projekter vil kræve en rådsafgørelse
Deltagende medlemsstater kan frit foreslå projekter, som de måtte finde nyttige for PESCO'et. De skal offentliggøre
formålet med dem for at samle støtte og i fællesskab indsende projekter til PESCO-sekretariatet og samtidig dele dem
med alle deltagende medlemsstater.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0067.png
L 331/76
DA
Den Europæiske Unions Tidende
14.12.2017
Projekterne skal bidrage til overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i bilag II til meddelelsen, hvoraf mange
kræver udvikling eller levering af kapaciteter, som medlemsstaterne har identificeret som strategisk relevante, hvis EU-
merværdi der er almindelig enighed om, og hvoraf mange kræver omfattende støtte inden for rammerne af de
disponible midler og kapaciteter til FSFP-operationer (EUFOR) og missioner (f.eks. EU's uddannelsesmissioner)
i overensstemmelse med artikel 42, stk. 6, i TEU.
For at sikre sammenhæng og konsekvens mellem forskellige PESCO-projekter foreslår vi et begrænset antal projekter, der
specifikt er målrettet mod missioner og operationer i overensstemmelse med EU's ambitionsniveau. Andre projekter kan
støtte disse projekter ved at spille en fremmende og formidlende rolle. Projekterne skal grupperes i overensstemmelse
hermed.
PESCO-sekretariatet koordinerer evalueringen af projektforslag. Med hensyn til projekter vedrørende kapacitetsudvikling
sikrer EDA, at der ikke sker overlapning med eksisterende initiativer, også i andre institutionelle sammenhænge. Hvad
angår projekterne med fokus på operationer og missioner evaluerer EUMS overensstemmelse med og bidrag til EU's og
dets medlemsstaters operationelle behov. På denne baggrund vil den højtstående repræsentant fremlægge en henstilling
med de mest ambitiøse projektforslag, som bidrager til EU's ambitionsniveau, og som er bedst egnede til at fremme
Europas strategiske uafhængighed. Projektporteføljen skal afspejle en passende balance mellem projekter, der i højere
grad falder inden for området kapacitetsudvikling, og projekter, der i højere grad falder inden for området operationer
og missioner.
Den højtstående repræsentants henstilling skal give input, så Rådet kan træffe beslutning om listen over PESCO-projekter
inden for rammerne af PESCO'et efter EUMC's militære rådgivning i PESCO-format og via PSC i PESCO-format. Rådet
træffer afgørelse med enstemmighed opnået blandt de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer i henhold til
artikel 46, stk. 6, i TEU.
Ikkedeltagende EU-medlemsstater kan altid tilkendegive deres hensigt om at deltage i projekter ved at binde sig til
forpligtelserne og tilslutte sig PESCO'et.
Tredjelande kan undtagelsesvis indbydes af projektdeltagerne i overensstemmelse med generelle ordninger, som Rådet på
et senere tidspunkt træffer afgørelse om i overensstemmelse med artikel 46, stk. 6, i TEU. De vil skulle levere en
væsentlig merværdi til projektet, bidrage til en styrkelse af PESCO'et og FSFP og opfylde mere krævende forpligtelser.
Dette tillægger ikke disse tredjelande beføjelser til at træffe beslutninger om forvaltningen af PESCO'et. Desuden vil Rådet
i en PESCO-sammensætning afgøre, om betingelserne i de generelle ordninger overholdes af hvert enkelt tredjeland, der
indbydes af de respektive projektdeltagere.
2.2.2. Projektforvaltningen ligger i første instans hos de deltagende medlemsstater
Når Rådet træffer beslutning om listen over PESCO-projekter, skal det også have en liste over de deltagende
medlemsstater, der er forbundet med et projekt. De medlemsstater, der deltager i et projekt, vil kollektivt have forelagt
projektet på forhånd.
Deltagende medlemsstater, der er forbundet til et projekt, bliver indbyrdes, ved enstemmighed, enige om de nærmere
bestemmelser for og omfanget af deres samarbejde, herunder det bidrag, der er nødvendigt for at tilslutte sig projektet.
De fastlægger reglerne med henblik på forvaltning af projektet og træffer en beslutning om optagelse af yderligere
deltagende medlemsstater under projektforløbet, med status af deltager eller med observatørstatus. Imidlertid bør der
udvikles et fælles sæt forvaltningsregler, der kan tilpasses de enkelte projekter. Dette vil sikre en form for standardisering
i forvaltningen på tværs af alle projekter og lette deres iværksættelse. Navnlig for projekter vedrørende kapacitets­
udvikling henhører projektforvaltningen (specifikationer, opkøbsstrategi, valg af forvaltningsorganet, udvælgelse af
industrivirksomheder osv.) fortsat udelukkende under de deltagende medlemsstater, der er tilknyttet projektet.
Deltagende medlemsstater underretter ikkedeltagende medlemsstater om projekter, hvis det er relevant.
3.
En præcis trinvis tilgang med realistiske og bindende målsætninger for hver fase
De forpligtelser, som de deltagende medlemsstater påtager sig, overholdes gennem nationale bestræbelser og konkrete
projekter.
En realistisk trinvis tilgang er nøglen til at bevare deltagelsen af en fortrop af medlemsstater i PESCO'et og dermed sikre
principperne om ambition og inklusivitet. De deltagende medlemsstater vil arbejde hen imod overholdelsen af alle deres
forpligtelser, så snart PESCO'et lanceres officielt, men nogle forpligtelser kan opfyldes hurtigere end andre. Med henblik
herpå skal en faseinddelt tilgang godkendes af de deltagende medlemsstater.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0068.png
14.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 331/77
Faserne vil tage hensyn til andre planlagte begivenheder (såsom gennemførelsen af den europæiske forsvarshandlingsplan,
lanceringen af den næste flerårige finansielle ramme i 2021 og de tilsagn, som medlemsstaterne allerede har påtaget sig
i forbindelse med andre rammer). To respektive faser (2018-2021 og 2021-2025) giver mulighed for planlægning af
forpligtelser. Efter 2025 foretages der en gennemgang. Med henblik herpå vurderer de deltagende medlemsstater
opfyldelsen af alle PESCO-forpligtelser og træffer beslutning om nye forpligtelser med henblik på indledningen af en ny
fase hen imod europæisk sikkerheds- og forsvarsintegration.
4.
Forvaltningen af PESCO'et forudsætter en veltilrettelagt og ambitiøs evalueringsmekanisme baseret på nationale
gennemførelsesplaner
Alle deltagende medlemsstater optræder som garantstater, og den højtstående repræsentant aflægger rapport om
opfyldelsen af forpligtelserne i overensstemmelse med princippet om regelmæssig evaluering, jf. protokol nr. 10
(artikel 3). Den bindende karakter og troværdigheden af de forpligtelser, som medlemsstaterne er nået til enighed om,
sikres gennem en tostrenget evalueringsmekanisme:
4.1. Den »nationale gennemførelsesplan«
For at påvise hver af de deltagende medlemsstaters evne og vilje til at overholde de aftalte forpligtelser, forpligter disse
sig til, inden vedtagelsen af Rådets afgørelse om oprettelsen af PESCO'et, at fremlægge en national gennemførelsesplan,
der redegør for deres evne til at overholde de bindende forpligtelser. Af hensyn til gennemsigtigheden får alle deltagende
medlemsstater adgang til disse gennemførelsesplaner.
Der gennemføres årligt en evaluering af, hvorvidt de deltagende medlemsstater overholder de aftalte forpligtelser på
grundlag af de nationale gennemførelsesplaner, gennem PESCO-sekretariatet under den højtstående repræsentants ansvar
(med støtte fra EDA, for så vidt angår investeringer i forsvar og kapacitetsudvikling, og med støtte fra EU-Udenrigs­
tjenesten, herunder EUMS, for så vidt angår de operationelle aspekter). Under Rådets ansvar sendes denne evaluering til
PSC (i PESCO-format) og til EUMC (i PESCO-format) med henblik på rådgivning herfra.
Bedømmerne skal fokusere på troværdigheden af PESCO-forpligtelserne ved at gennemgå medlemsstaternes nationale
gennemførelsesplaner, faktuelle bestemmelser og bidrag til projekter.
Efter iværksættelsen af PESCO'et ajourfører de deltagende medlemsstater i givet fald deres nationale gennemførelsesplaner
på grundlag af den trinvise tilgang.
Ved begyndelsen af hver fase redegøres der mere detaljeret gennem mere præcise mål, der fastlægges blandt de
deltagende medlemsstater for at lette evalueringsprocessen.
4.2. En årlig og en strategisk gennemgang ved udløbet af hver fase
Mindst en gang om året modtager den fælles samling i Rådet for Udenrigsanliggender/forsvar en rapport fra den
højtstående repræsentant, baseret på bidrag fra EDA (i overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 10) og EU-
Udenrigstjenesten, herunder EUMS. I denne årlige rapport gennemgås status for PESCO'ets gennemførelse, herunder hver
deltagende medlemsstats overholdelse af sine forpligtelser i overensstemmelse med dens nationale gennemførelsesplan.
Denne rapport skal efter EUMC's rådgivning tjene som grundlag for Rådets henstillinger og afgørelser vedtaget i medfør
af artikel 46 i TEU.
Ved udløbet af hver fase (2021; 2025) foretages der en strategisk gennemgang med henblik på at evaluere overholdelsen
af de forpligtelser, der efter planen skulle være opfyldt i denne fase, og med henblik på at træffe afgørelse om
iværksættelse af næste fase samt, hvis det er nødvendigt, opdatere forpligtelserne for den næste fase.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0069.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 191, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 191:
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 117 (EUU alm. del)
af den 6. april 2022 oversende en oversigt over de 85 TA/Administrator
fordelt på de enkelte løntrin AD6 til AD16. I fald ministeriet ikke er i
besiddelse af en sådan oversigt, bedes ministeriet indhente en sådan.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TFI
2022/003358
382433
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Forsvarsministeriet er ikke i besiddelse af, eller bekendt med, fordelin-
gen på løntrin AD5-AD16 blandt TA/administratorer i forsvarsagentu-
ret.
En detaljeret opgørelse vil kræve, at Forsvarsagenturet skal anmodes
om at foretage lønudtræk på op til 85 medarbejderes individuelle løn-
forhold.
Lønniveauet udgør en basisløn som kan variere afhængig af nationali-
tet, hvilket land ansættelsen finder sted, familiære forhold, national
beskatningsgrundlag (mellem 8 og 45%) mm.
Forsvarsministeriet finder det derfor ikke behørigt at anmode Forsvars-
agenturet om detaljerede lønforhold blandt ansatte.
Nedenfor fremgår dog en opgørelse af erfaringskrav for løntrin.
Løntrin
AD5
AD6
AD7
AD8
AD9-10
AD11-12
AD13-16
Krav om erfaring
0 år
3 år
6 år
9 år
12 år
15 år
Ikke angivet
Bemærkninger
Entry level stillinger
15-16 er generaldirektør-
niveau
Side 1 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003358
Dok.nr.: 382433
Side 2 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0071.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 192
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 192, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 192:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete dele af forsvarssamarbejdet i
EU, som Danmark i dag ikke deltager i, som regeringen agter at tilslut-
te Danmark, såfremt forsvarsforbeholdet ophæves ved folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TSIP
2022/003358
382435
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, at
Danmark skal stå sammen med resten af EU-landene på et tidspunkt,
hvor der er krig i Europa. Danmark skal være med til at tage ansvar for
vores fælles europæiske sikkerhed og have medbestemmelse over ud-
viklingen i Europa.
Regeringen ønsker, at Danmark indtræder i Det Europæiske Forsvars-
agentur og det såkaldte permanent strukturerede samarbejde
(PESCO). Der er flere projekter under PESCO, som Danmark kunne
have interesse i at deltage i. Det kunne eksempelvis være projekter,
der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cyberangreb,
gennem udsendelse af cybereksperter, eller projekter, der går ud på at
lette militær transport over grænser i EU.
Ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil Danmark endvidere have mu-
lighed for på frivilligt grundlag at deltage i de militære missioner og
operationer, som vurderes at flugte med danske prioriteter og Dan-
marks ønske om at bidrage til at skabe sikkerhed og stabilitet i vores
nærområde. Det kunne for eksempel
være i EU’s
Operation Althea i
Bosnien-Hercegovina, der har til formål at bidrage til stabilisering på
Balkan. Danmark har tidligere været tilstede i området
gennem NATO’s
operation (SFOR), men grundet forsvarsforbeholdet måtte Danmark
forlade Bosnien, da EU overtog operationen fra NATO.
Med venlig hilsen
Side 1 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003358
Dok.nr.: 382435
Side 2 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0073.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 193
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 193, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 193:
Ministeren bedes redegøre for de europæiske forsvars- og sikkerheds-
samarbejder, som Danmark deltager i dag, og hvordan hver af disse vil
blive påvirket af afstemningsresultatet ved folkeafstemningen den 1.
juni.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TSIP
2022/003358
382440
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke deltager i den
del af EU-samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
der har indvirkning på forsvarsområdet, herunder især bestemmelserne
om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Uden for rammerne af EU-samarbejdet indgår Danmark i forskellige
samarbejdskonstellationer med forskellige europæiske lande og med
forskellige formål.
Danmark deltager for eksempel i det franske European Intervention
Initiative (EI2). EI2 er et samarbejde mellem udvalgte europæiske lan-
de med fokus på at styrke den ”strategiske kultur” på tværs af lande-
ne. Frankrig har med initiativet ønsket at skabe et fleksibelt samar-
bejdsforum for europæiske lande med sammenfaldende forsvars- og
sikkerhedspolitiske interesser. Der er pt. 13 europæiske medlemslande
i EI2, herunder Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. Danmark
tilsluttede sig EI2 i 2018 som stiftende medlem på anmodning fra
Frankrig.
Derudover deltager Danmark i den britisk-ledede Joint Expeditionary
Force (JEF), der er en koalition af ti nordeuropæiske lande. Samarbej-
det er et supplement til NATO. Foruden Storbritannien og Danmark
deltager Norge, Sverige, Finland, Island, Nederlandene, Estland, Let-
land og Litauen.
Sådanne europæiske samarbejdskonstellationer, herunder JEF og EI2,
forstærker eksisterende bilaterale partnerskaber mellem landene og
understøtter samarbejder inden for rammerne af EU, NATO og FN.
Side 1 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Deltagelse i disse europæiske samarbejdskonstellationer påvirkes ikke
af, hvorvidt landene er EU- eller NATO-medlemmer. Af samme grund
vil udfaldet af folkeafstemningen den 1. juni ikke have betydning for
Danmarks deltagelse i europæiske samarbejdskonstellationer uden for
rammerne af EU-samarbejdet, om end der dog kan være positive sy-
nergieffektiver for Danmarks vedkommende, såfremt forsvarsforbehol-
det afskaffes.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003358
Dok.nr.: 382440
Side 2 af 2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0075.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 194
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 194, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 194:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke eksisterende militære EU-
missioner, som regeringen ønsker at tilslutte sig, såfremt forsvarsfor-
beholdet ophæves ved folkeafstemningen den 1. juni.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TINI
2022/003358
382450
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, at
Danmark skal stå sammen med resten af EU-landene på et tidspunkt,
hvor der er krig i Europa. Danmark skal være med til at tage ansvar for
vores fælles europæiske sikkerhed og have større medbestemmelse
over udviklingen i Europa.
EU har aktuelt syv militære missioner og operationer, herunder Opera-
tion Althea i Bosnien-Hercegovina, Operation Irini i Middelhavet, Ope-
ration Atalanta ud for Afrikas Horn samt fire militære træningsmissio-
ner i hhv. Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mozambi-
que.
Afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil blandt andet give Danmark mulig-
hed for at deltage i EU’s militære missioner
og operationer, som vurde-
res at flugte med danske prioriteter og Danmarks ønske om at bidrage
til sikkerhed og stabilitet i Europas nærområde. Det kunne for eksem-
pel
være i EU’s
Operation Althea i Bosnien-Hercegovina, der har til
formål at bidrage til stabilisering på Balkan. Danmark har tidligere væ-
ret tilstede i området gennem
NATO’s
operation (SFOR), men grundet
forsvarsforbeholdet måtte Danmark forlade Bosnien, da EU overtog
operationen fra NATO.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0076.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 195
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 195 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Kan ministeren i en situation, hvor det danske forsvarsforbehold er
ophævet, garantere, at der vil blive afholdt folkeafstemning i Danmark
forud for, at den danske regering godkender en evt. ændring af EU-
traktaten, der indebærer, at man overgår fra krav om enstemmighed til
kvalificeret flertalsafgørelser under en eller flere af de artikler i EU-
traktaten, som i dag er omfattet af forsvarsforbeholdet.
Svar
Der henvises til justitsministerens besvarelse af 26. april 2022 af spørgsmål
nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg. Som det bl.a. fremgår
heraf, gælder muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal eller
til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal ikke for
afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel
31, stk. 4, i EU-Traktaten. Tilsvarende er i øvrigt fastslået i bestemmelsen
i EU-Traktatens
artikel 48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf. EU-
Traktatens artikel 48, stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at det vil
kræve en traktatændring efter en almindelig revisionsprocedure, hvis
beslutningsformen med enstemmighed inden for militær- eller
forsvarsområdet skal ændres til flertalsafgørelser.
Som det videre fremgår af den nævnte besvarelse, er regeringen ikke
bekendt med, at der skulle være konkrete forslag fra medlemsstater eller
EU-institutioner, der ønsker at ændre beslutningsformen inden for den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvis det måtte komme på tale at
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
ændre EU-Traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes
vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller
forsvarsområdet, vil det være en forudsætning for regeringens tilslutning,
at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom. Dette vil blive
indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet forud for, at lovforslaget fremsættes for Folketinget.
Regeringen er i øvrigt imod sådanne ændringer af traktaten.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0078.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 196
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 196 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 112 (EUU alm. del) af
den 7. april uddybe, hvad der menes, når ministeren skriver, at
"Udenrigsministeriet arbejder med at fremme regeringens to lovforslag,
der skal skabe grundlaget for, at Danmark kan deltage i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar."
Svar
Udenrigsministeriet arbejder med at fremme regeringens to lovforslag, der
skal skabe grundlaget for, at Danmark kan deltage i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Heri ligger navnlig, at Udenrigsministeriet på sædvanlig vis udarbejder og
fremsætter de to lovforslag, der skal skabe grundlaget for, at Danmark kan
deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, ligesom
Udenrigsministeriet vil besvare spørgsmål mv., i forbindelse med
behandling af lovforslagene i Folketinget.
Eftersom det kommende lovforslag om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet vil blive undergivet folkeafstemning, såfremt det
vedtages
ved
tredjebehandling
i
Folketinget,
omfatter
Udenrigsministeriets virksomhed også bistand til regeringen og dens
ministre i forbindelse hermed. Om rammerne for embedsværkets bistand
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
i denne forbindelse kan henvises til justitsministerens besvarelse af 5. april
2022 af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0080.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 197
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 197 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, som der står i bemærkningerne
til lovforslaget om en folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet, at
»aftalepartierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik
er endvidere enige om, at stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet)
til folkeafstemningen den 1. juni 2022 udformes som følger: »Stemmer du
ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar?« (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar)«, og oplyse, hvor og
hvornår den enighed blev opnået?
Svar
Der har været meget debat om stemmesedlens ordlyd. Regeringen har som
bekendt valgt at imødekomme nej-siden og har tilføjet
ordene ”afskaffe”,
”EU” og ”forbehold”
i titlen på det lovforslag, der er genstand for
folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Spørgsmålet på stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet) til
folkeafstemningen den 1. juni 2022 er herefter
som følger: ”Stemmer
du
ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til
lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed
og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)”. Denne ordlyd vil
naturligvis fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, når det fremsættes
for Folketinget.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
Jeg har orienteret partilederne bag det nationale kompromis om dansk
sikkerhedspolitik af 6. marts 2022 om regeringens beslutning om
stemmesedlens ordlyd.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0082.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 198
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
svar på spørgsmål 198 fra Søren Søndergaard
stillet den 20. april 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren efter en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet
garantere befolkningen en folkeafstemning forud for en situation, hvor
Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse om at etablere
et fælles forsvar i henhold til EU-traktatens artikel 42, stk. 2 - også selvom
ministeren ikke anser ”spørgsmålet
om etablering af et fælles forsvar for
aktuelt”
Svar
Det er ikke nærmere defineret i Traktaten om Den Europæiske Unions
artikel 42, stk. 2,
hvad et eventuelt ”fælles forsvar” vil dække over.
Bestemmelsen har ikke tidligere været anvendt, og det præcise indhold er
dermed uklart. Det bemærkes dog, at Lissabontraktaten ikke indeholder
hjemmel til etablering af en europæisk hær, jf. også protokollen om den
irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabon-traktaten
(protokol nr. 38). Af artikel 3 fremgår, at der ikke eksisterer bestemmelser
om oprettelsen af en europæisk hær.
Regeringen har givet et politisk løfte om, at såfremt det måtte komme på
tale at ændre EU-traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes
vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller
forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, eller oprette en EU-
hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve beføjelsen til at
anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil det være en
forudsætning for regeringens tilslutning, at der afholdes en forudgående
folkeafstemning herom. Regeringen er i øvrigt imod sådanne ændringer af
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
traktaten. Dette politiske løfte indskrives nu i bemærkningerne til
lovforslaget om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0084.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 199
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2059
Doknr.
508395
Dato
28-04-2022
Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.
Spørgsmål nr. 199:
”I
forhold til gældende lov bedes ministeren redegøre for, hvem der beslutter og afgør,
hvad der kan stå på stemmesedlen, når der afholdes folkeafstemning i Danmark.”
Svar:
Der afholdes den 1. juni 2022 en bindende folkeafstemning om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet. Folkeafstemningen afholdes i henhold til særlig lov, jf. grundlovens § 42, stk.
6, 2. pkt.
Om folkeafstemninger generelt fremgår det af grundlovens § 42, stk. 8, at nærmere
regler, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i
Grønland, fastsættes ved lov.
De nærmere regler om folkeafstemning er fastsat i folketingsvalglovens kapitel 12,
men kan fraviges ved særlig lov, jf. folketingsvalglovens § 94, 2. pkt.
Efter folketingsvalglovens § 98, stk. 1, skal der på stemmesedlerne ved folkeafstemnin-
ger klart adskilt være trykt ordene ”Ja” og ”Nej”. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter
indenrigs- og boligministeren nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-
formning.
Det normale udgangspunkt for udformningen af stemmesedler til folkeafstemninger
er, at de skal indeholde titlen og undertitlen på det lovforslag eller den lov, der stem-
mes om. Dette fremgår af § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 31 af 7. januar 2019
om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Dette udgangspunkt kan dog fravi-
ges, enten ved lov eller ved en ændret eller supplerende bekendtgørelse.
I overensstemmelse med min tilkendegivelse i svaret på EUU alm. del spm. 116 af 8.
april 2022, der vedlægges, har jeg udstedt bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022 om
indholdet af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. I bekendt-
gørelsens § 2, stk. 1, er følgende fastsat:
Ӥ
2.
På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens venstre kant anføres
med fede typer »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det euro-
pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet?«. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesedlens venstre kant
anføres med almindelige typer »(Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0085.png
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsfor-
beholdet)«.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1: EUU alm. del
svar på spm. 116
2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0086.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 200
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
3. maj 2022
Folketingets Europaudvalg har den 20. april 2022, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 200 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil kulturministeren indhente DR’s holdning til, at man i forbindelse med
udarbejdelsen af kandidattest i forbindelse med folkeafstemning om forsvarsforbeholdet
den 1. juni har valgt at samarbejde med et privat medie, der har indgået i et såkaldt
mediepartnerskab med Europa-Parlamentet og derigennem har modtaget store
pengebeløb til at ”fremme
og udbrede en bedre forståelse af Europa-Parlamentets
identitet, rolle og politiske
karakter som EU’s eneste demokratisk valgte organ".
Mediepartnerskaber, som ifølge medieeksperter indebærer, at ”EU suger af mediernes
troværdighedskapital.” jf. artikel i Arbejderen den 31. marts 2017: ”EU opbygger et
netværk af mediepartnere ”.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen bedt DR om et bidrag. Når svarbidraget foreligger,
fremsendes endeligt svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 39969
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0087.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
3. maj 2022
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Lasse Østergaard Ahmt
Sagsnr.: 2022-0032/06-0178
Dok.:
2410103
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 201 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 201 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Mattias Tesfaye
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
Spørgsmål nr. 201 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, om Danmark har overgivet be-
føjelser til EU i henhold til grundlovens paragraf 20 inden for
hele eller dele af forsvarspolitikken. I bekræftende fald bedes
ministeren oplyse, i hvilken forbindelse dette er sket.”
Svar:
Det bemærkes indledningsvis, at det danske forsvarsforbehold gælder den
del af samarbejdet inden for EU-traktatgrundlagets bestemmelser om den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-Traktatens afsnit V, der omfatter
artikel 21-46), herunder navnlig bestemmelserne om den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik (EU-Traktatens afsnit V, 2. afdeling, der omfatter artikel
42-46), der har indvirkning på forsvarsområdet. Der henvises i den forbin-
delse til pkt. 4 i Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en
ophævelse af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af pro-
ceduren i grundlovens § 20 (EUU 2021-22, Alm. del
bilag 414).
Om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fremgår det af pkt. 4.3.20 i
Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse forfatningsret-
lige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-Trakta-
ten (Lissabon-redegørelsen) sammenfattende (side 94), at dansk tilslutning
til EU-Traktatens afsnit V, kapitel 2 (dvs. de særlige bestemmelser om den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik), ikke forudsætter anvendelse af pro-
ceduren i grundlovens § 20. Der blev herved navnlig lagt vægt på, dels at
der ikke inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er hjemmel til
at udstede retsakter, der har direkte virkning i forhold til borgere mv. i med-
lemsstaterne, dels at det efter Justitsministeriets opfattelse må antages, at
Unionen ved indgåelse af aftaler med tredjelande mv. som led i den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke binder medlemsstaterne folkeretligt i
forhold til det pågældende tredjeland mv., som var en sådan aftale indgået
af medlemsstaterne.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, som der er redegjort nærmere for
ved ovennævnte notat af 29. marts 2022 og Justitsministeriets besvarelse af
26. april 2022 af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg, at der ikke med en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil være tale om
at overlade beføjelser til EU, som vil forudsætte anvendelse af proceduren i
grundlovens § 20.
Side 2/2
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0089.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 202
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2022-11597
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 202 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 21. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende al korrespondance, der har måtte været
udvekslet mellem henholdsvis Udenrigsministeriet og andre ministerier
vedrørende udformningen af stemmesedlen til folkeafstemningen den 1.
juni.
Svar
Indledningsvis bemærkes, at regeringen
ligesom tidligere regeringer
er
meget tilbageholdende i forhold til oversendelse af materiale, som ikke vil
blive udleveret i forbindelse med aktindsigt. Denne tilbageholdenhed sker
ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces.
Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet har afgjort en række anmodninger
om aktindsigt i bl.a. korrespondance om udformningen af stemmesedlen
til folkeafstemningen den 1. juni.
Det følger af offentlighedslovens § 20, at retten til aktindsigt ikke omfatter
sager om lovgivning før lovforslag er fremsat for Folketinget. Eftersom
de to lovforslag vedrørende folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet
endnu ikke er fremsat, er de nævnte anmodninger om aktindsigt omfattet
af undtagelsen i offentlighedslovens § 20.
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
Såfremt Udenrigsministeriet ved behandling af kommende anmodninger
om aktindsigt vedrørende samme emne udleverer materiale, vil jeg
samtidig oversende dette materiale til udvalget.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0091.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 203
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2022-11597
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 203 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 21. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende al korrespondance, der har måtte været
udvekslet mellem henholdsvis Udenrigsministeriet og partierne bag
aftalen ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” vedrørende
udformningen af stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni.
Svar
Jeg henviser til besvarelsen af EUU alm. del spørgsmål 202.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0092.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 205
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11677
SP
3. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 205 fra Katarina
Ammitzbøll (KF) stillet den 28. april 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for hvilke konsekvenser forsvarsforbeholdet
har haft og vil kunne få for dansk støtte til Ukraine?
Svar
Forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark bl.a. ikke kan deltage i
udarbejdelsen, vedtagelsen, gennemførelsen eller finansieringen af EU’s
militære krisestyringsmissioner og -operationer. Med forsvarsforbeholdet
har Danmark samtidig forpligtet sig til ikke at forhindre de andre
medlemslande i at udvikle deres samarbejde på forsvarsområdet, som de
måtte ønske. Derfor tager Danmark heller ikke ordet, når de øvrige EU-
lande drøfter forbeholdsbelagte emner, eksempelvis
EU’s militære
missioner og operationer.
Selvom det er alt for tidligt at spå om sikkerhedssituationen i Ukraine på
længere sigt, så står det klart, at såfremt der på et tidspunkt måtte være et
ønske i EU om at bistå Ukraine med eksempelvis en militær
træningsmission, så ville Danmark som følge af forsvarsforbeholdet som
det eneste EU-land på forhånd være afskåret fra at kunne bidrage.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0093.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 206
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 206 fra Katarina
Ammitzbøll (KF) stillet den 28. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang Danmark kan blive
tvunget til at deltage i EU-ledede militære operationer såfremt
forsvarsforbeholdet afskaffes. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre
for de forskellige muligheder for at afstå fra at deltage i operationer og
konstruktiv afståelse fra at deltage i vedtagelse og finansiering af
operationer.
Svar
Jeg kan generelt henvise til besvarelsen af EUU alm. del spm. 181, hvori
jeg redegør for, at Danmark ikke kan blive tvunget til at deltage i EU’s
militære operationer.
For så vidt angår konstruktiv afståelse kan oplyses, at en medlemsstat har
mulighed for at vælge at stå uden for en konkret afgørelse, jf. EU-
traktatens artikel 31, stk. 1, 2. afsnit. De andre medlemsstater vil fortsat
kunne vedtage afgørelsen uden den medlemsstat, der afstår, og som
derved ikke blokerer for de øvrige medlemsstater. Den pågældende
afgørelse vil i så fald ikke binde den medlemsstat, som afstår, men
medlemsstaten skal dog opføre sig loyalt og må ikke foretage handlinger,
som er i konflikt med afgørelsen. Muligheden for konstruktiv afståelse
anvendes kun yderst sjældent
Med venlig hilsen
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0095.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 207
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11677
SP
3. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 207 fra Katarina
Ammitzbøll (KF) stillet den 28. april 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad betyder Danmarks størrelse for vores indflydelse på oprettelsen og
styringen af internationale missioner og operationer i fald
forsvarsforbeholdet afskaffes?
Svar
Afgørelser om at iværksætte militære EU-missioner og -operationer
træffes med enstemmighed, dvs. alle EU-lande, undtagen Danmark så
længe forsvarsforbeholdet måtte bestå, har mulighed for at indgå i
drøftelserne og påvirke udformningen af konkrete militære missioner og
operationer
uanset landets størrelse. Ethvert medlemsland, som deltager
i EU’s
sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, har ligeledes mulighed
for at modsætte sig oprettelsen af en EU-mission eller operation.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0096.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 208
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 208, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 208:
Såfremt forsvarsforbeholdet afskaffes og Folketinget træffer beslutning
om at udsende soldater til en EU-ledet militær operation, vil de danske
soldater i så fald have EU- og/eller danske flag på skulderen?
Svar:
Personel, der er indsat i militære EU-missioner og -operationer, bærer
national uniform og er afmærket i overensstemmelse med respektive
nationers relevante forvaltningsgrundlag, herunder for eksempel uni-
formsreglement. Ofte indbefatter det, at der bæres nationalt flag eller
anden nationalitetsafmærkning, samt eventuelt enhedsmarkering
og/eller afmærkning, der markerer tilknytning til den pågældende mili-
tære mission eller operation.
Uniformering og afmærkning kan variere alt efter den konkrete opga-
veløsning.
Dato: 3. maj 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TINI
2022/003570
386123
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0097.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 209
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 209, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 209:
Vil en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet og mulig deltagelse i
det permanent strukturerede samarbejde på nogen måde pålægge
Danmark at indkøbe særligt militært udstyr, f.eks. af hensyn til, at det
skal være kompatibelt med de øvrige EU-medlemslandes militære ud-
styr?
Svar:
Anskaffelse af forsvarsmateriel er altid et nationalt anliggende.
Derfor vil Danmark ikke kunne pålægges indkøb af forsvarsmateriel
ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og eventuel deltagelse i det
permanent strukturerede samarbejde.
Dato: 3. maj 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TFI
2022/003570
386143
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0098.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 210
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 210, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 210:
Vil en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet og mulig deltagelse i
det permanent strukturerede samarbejde betyde, at Danmark vil blive
pålagt at investere i forsvarsindustrielle virksomheder i øvrige med-
lemslande til ugunst for danske virksomheder?
Svar:
Forsvarsministeriet vurderer, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet
og eventuel deltagelse i det permanent strukturerede samarbejde ikke
nødvendiggør investeringer i udenlandske forsvarsvirksomheder.
Vurderingen er at deltagelse i det permanent strukturerede samarbejde
i nogle tilfælde kan vise sig at have nytte i forhold danske erhvervsin-
teresser.
Dato: 3. maj 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TFI
2022/003570
386185
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0099.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 211
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 211, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 211:
Har regeringen overvejet, om der er konkrete projekter i regi af det
permanent strukturerede samarbejde, som man ønsker at deltage i,
f.eks. med henblik på at imødekomme de særlige forhold, som dansk
forsvar har? I så fald hvilke projekter er der tale om?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. maj 2022
TSIP
2022/003570
386193
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Der findes aktuelt 60 PESCO-projekter, der fordeler sig inden for syv
overordnede områder: træningsfaciliteter, luftsystemer, landmilitære
systemer, maritim sikkerhed, cybersikkerhed, støttekapaciteter og
rumfart.
Der er ikke taget stilling til, hvilke PESCO-projekter regeringen ønsker
Danmark skal indgå i. Der er dog flere projekter, der flugter med Dan-
marks sikkerhedspolitiske interesser. Det kunne eksempelvis være pro-
jekter, der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cybe-
rangreb eller projekter, der går ud på at udvikle relevante militære ka-
paciteter.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2569702_0100.png
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 213
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 213 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 28. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der er truffet foranstaltninger på det
forsvarsmæssige område, som Danmark i tilfælde af en ophævelse af
forsvarsforbeholdet måtte være forpligtet til at gennemføre, jf. art. 7 i
protokol til Lissabontraktaten om Danmarks stilling.
Svar
Som det fremgår af forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet, vil Danmark fra den dag, regeringen giver de øvrige
medlemsstater underretning i overensstemmelse med artikel 7 i protokol
nr. 22 om Danmarks stilling, være forpligtet til at gennemføre alle de til
den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for
rammerne af Den Europæiske Union.
Konkret drejer det sig om i alt 36 retsakter, som Danmark umiddelbart
tiltræder, jf. lovforslagets bilag 1. Langt størsteparten af disse retsakter
angår
EU’s
militære krisestyringsoperationer og -missioner. Tre retsakter
vedrører tværgående samarbejde, nærmere bestemt
EU’s satellitcenter,
den europæiske fredsfacilitet (EPF)
samt EU’s militære planlægnings-
og
gennemførelseskapacitet (MPCC).
Danmarks tiltrædelse af retsakter vedrørende igangværende militære EU-
ledede operationer vil ikke i sig selv betyde, at Danmark vil være forpligtet
til at stille militære eller andre midler til rådighed for missionerne. En
L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene
2
afskaffelse af forbeholdet vil alene indebære, at Danmark vil have ret til at
deltage i de pågældende operationer, men det indebærer ingen pligt til at
deltage.
Danmark vil først kunne anmode om deltagelse i Forsvarsagenturet og
PESCO, når forsvarsforbeholdet er afskaffet. Dansk deltagelse i Forsvars-
agenturet og PESCO følger ikke automatisk af en afskaffelse af forsvars-
forbeholdet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod