Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2571355_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
8. maj 2022
EUU L 193 og L 194
svar på spørgsmål 45 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 5. maj 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artikel fra Ekstra Bladet vedr. den militære
mission i Mali,
idet der også bedes inddraget overvejelser om EU’s bidrag
til missionen (”Specialenhed trænet af Danmark: Begik mord på civile
demonstranter”, Ekstra Bladet, den 4. maj 2022).
Svar
Som en del af den danske freds- og stabiliseringsindsats i Mali har
Forsvaret og Hjemmeværnet frem til starten af 2020 i samarbejde med
Frankrig gennemført tidsafgrænsede trænings- og uddannelsesaktiviteter
med den maliske nationalgarde med henblik på at bidrage til langsigtet fred
og stabilitet i Mali.
Fokus for aktiviteterne har været på opbygning af militære færdigheder
med fokus på bl.a. intern kommunikation, taktisk træning i indtrængen i
rum og korrekt håndtering af frihedsberøvede i overensstemmelse med
menneskerettighederne.
De dele af nationalgarden, som danske soldater har været med til at træne,
indgår i den maliske indsats-enhed (FORSAT), som består af elementer
fra henholdsvis politiet, gendarmeriet og nationalgarden.
Forsvarsministeriet har ikke modtaget oplysninger om, at de dele af
FORSAT-enhederne, som Danmark har trænet, har været involveret i
hændelser med drab på civile.
L 193 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til artikel i Ekstra Bladet vedr. militær mission i Mali, til udenrigsministeren
2
I konflikt- og uroplagede lande kan der være en risiko for, at personer fra
institutioner, som vi støtter eller træner, vil deltage i aktiviteter, som vi
tager skarpt afstand fra. Men hvis vi vil være med til at skabe stabilitet og
sikkerhed i konfliktramte områder, er der behov for at støtte de indsatser,
der er med til at opbygge kapaciteten af sikkerhedsstyrkerne i de ustabile
lande på en måde, der øger kendskabet til og respekten for
menneskerettighederne.
Grundet forsvarsforbeholdet er det ikke muligt for Danmark at deltage i
eller præge EU’s militære træningsmissioner, herunder EU’s trænings-
mission i Mali.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod