Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 Bilag 1, L 62 A Bilag 1, L 62 B Bilag 1
Offentligt
2476953_0001.png
HØRINGSSVAR
Departementet
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Nedenfor følger høringssvar sendt til Transportministeriet vedrø-
rende lovforslag vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmod-
tagere m.v.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Sagsnummer
ID-nummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2021
[email protected] Sendt af Hans Christian Graversen,
Transportgruppen: [email protected]
Transportministeriet ([email protected])
Fra 3F vedr. Høringssvar om udkast til lovforslag om lov om
godskørsel mv. - Journalnummer 2021-3059
2021 - 3059
806598
1
TRM Trine Niss Bjørling
journalnummer 2021-3059 (Høringssvar vedr. udkast til
lovforslag om lov om godskørsel mv)
Høringssvar 3F Transport om ændring af lov om godskørsel mv
jf implementering af EUs vejpakke
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
20. sep 2021
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0003.png
-- AKT 806598 -- BILAG 1 -- [ journalnummer 2021-3059 (Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om lov om godskørs… --
Transportministeriet ([email protected])
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg
([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
journalnummer 2021-3059 (Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om lov om godskørsel mv)
Sendt:
18-08-2021 11:45
Bilag:
Høringssvar 3F Transport om ændring af lov om godskørsel mv jf implementering af EUs vejpakke.pdf;
Til:
Cc:
Til Transportministeriet / Departementet.
Hermed på vegne af 3F Transport høringssvar fra 3F Transport vedrørende ”Høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Id nr.: 793545)”….
Journalnummer: 2021-3059.
Venlig hilsen,
Hans Christian Graversen
Venlig hilsen
Hans Christian Graversen
________________________
3F Transport
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Mobil: 21497230
E-mail:
[email protected]
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
25. juni 2021 11:24
Til:
3F DK <[email protected]>;
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Id nr.: 793545)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om
ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
i ekstern høring.
Høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65301.
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest onsdag den 18. august 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Trine Niss Bjørling på mail
[email protected]
og telefon 72267010.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0004.png
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0005.png
-- AKT 806598 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar 3F Transport om ændring af lov om godskørsel mv jf implementering af E… --
3F Transport,
1790 København V.
ATT: Transportministeriet, Departementet
Frederiksholmskanal 27F
1220 København K
København, 18. august 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel,
lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov
om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsekto-
ren (ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn-
og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtranspor-
ten m.v.)
3F Transport takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til det forventede lov-
forslag fra transportministeren vedr. forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren (ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporter-
hvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.).
Lovforslagene er helt nødvendig opfølgning på - og implementering af - de vigtigste ændringer
i EU’s regelsæt for velgodstransport i mere end et årti og
af afgørende betydning for sikring af
et fair transportmarked i Europa båret af sund konkurrence frem for konkurrence på stadigt
ringere løn- og ansættelsesvilkår og kreative forretningsmodeller.
3F Transport vil gerne benytte lejligheden til at takke både den nuværende og den forrige re-
gering og Transportministeriet for aktiv og konstruktiv medvirken i forhold til de ændringer af
EU’s regler, der er blevet resultatet af den lange proces, der førte til vedtagelsen af EU’s vej-
pakke.
I forhold til de bebudede forslag til lovændringer har 3F Transport følgende bemærkninger:
Godsloven og buskørselsloven:
Udstedelse af tilladelser:
3F Transport kan tilslutte sig de bebudede ændringer i forhold til
betingelserne for udstedelse af tilladelser til gods- og buskørsel og til godkendelse af trans-
portlederen. Det samme gælder satsen: 50.000 kroner i offentlig gæld samt sproglige ændrin-
ger. 3F Transport kan tilslutte sig fordi ændringerne er en helt logisk konsekvens, der flugter
med EU’s nye regler. På samme måde og af samme årsager kan 3F Transport tilslutte sig de
bebudede forslag til krav til tilladelser samt ”mindre justeringer” i forhold til danske virksom-
heders varebiler, der udfører internationale transporter.
1
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0006.png
Sektorspecifik regulering for udstationering:
3F Transport er enig i, at de netop ikraft-
trådte regler for udstationering, brug af ordre public princippet og krav til aflønning af bus-
chauffører og lastbilchauffører, der kører cabotage og kombineret transport tilpasses som be-
skrevet, når EU’s lex specialis om udstationering af chauffører træder i kraft i februar 2022.
Det er en logisk følge heraf, at det danske UTIK-register ikke længere anvendes, og at man i
stedet bruger den fælleseuropæiske løsning baseret på IMI-systemet.
Hensigten med EU’s vej-
pakke er netop fælles regler og enstrenget fælles adgang til kontrol
og ikke 27 forskellige-
måder at fortolke
EU’s regler og 27 forskellige måder at registrere og kontrollere køretøjer,
transportvirksomheder og udstationeringserklæringer og aflønning af førere.
Derfor er 3F Transport
IKKE
enig i og derfor kan 3F Transport
IKKE
tilslutte sig, at lovforsla-
get, de facto, alene omfatter buschauffører og lastbilchauffører, der kører cabotagekørsel og
kombinerede transporter.
EU’s lex specialis for førere i europæisk vejtransport omfatter også
såkaldt tredjelandskørsel
altså transporter, der udgår fra og/eller tilgår et tredjeland og hvor transporten således ikke på
nogen måde vedrører det marked, hvor transportvirksomheden er registreret.
Derfor mener 3F Transport naturligvis også, at tredjelandskørsel skal omfattes af samme re-
gelsæt, krav om registrering og krav om aflønning som cabotagekørsel og kombinerede trans-
porter. Helt efter samme mønster som dette også vil ske i andre EU-lande og således som de
af EU-faciliterede nyoprettede registrerings- og kontrolsystemer er tiltænkt og klar til brug na-
tionalt og som led i grænseoverskridende kontrol og håndhævelse fra februar 2022.
3F Transport skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at dette (håndhævelse af udstatione-
ringsregler for tredjelandskørsel
og andre elementer af EU’s nu vedtagne vejpakke)
også var
en klar forudsætning for Folketingets vedtagelse (V5 om udenlandske chauffører i Europa), der
blev vedtaget af et enigt Folketing 8. november 2018. Vedtagelsen lyder som følger:
”I
EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og ar-
bejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitrans-
porter i Danmark. Målet er styret, ikke fri bevægelighed! Regeringen skal sikre: •
Øget kontrol på veje, rastepladser i terminal-
og havneområder. • Kontrol af ulovlige
chaufførugehvil. • Håndhævelse af EU's eksisterende udstationeringsregler for
chauffører.”
3F Transport skal endvidere påpege, at vedtagelsen ikke levner tvivl om, at det var Folketin-
gets enige hensigt, at ikke mindst tredjelandskørsel skulle reguleres på samme måde som ca-
botagekørsel og kombineret transport i fremtiden via EU-lovgivning og medfølgende dansk lov-
givning. Og at der, indtil vedtagelse af ny EU-lovgivning, hurtigst muligt skulle igangsættes
håndhævelse af EU’s allerede eksisterende regler.
Det var på den baggrund, den daværende regering straks efter vedtagelsen af V5 i november
2018 bad FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation og DA, Dansk Arbejdsgiverforening komme
med en indstilling til ny dansk lovgivning om dansk håndhævelse af de dagældende EU-regler
om udstationering af lastbilchauffører og buschauffører. En indstilling, der i juni 2020 førte til
vedtagelse af ny lovgivning, der på transportområdet fra og med 1. januar 2021 har sikret
dansk kontrol og
håndhævelse EU’s nugældende regler for udstationering.
3F Transport skal desuden henlede opmærksomheden på, at den konkrete årsag til Folketin-
gets vedtagelse (V5 om udenlandske chauffører i Europa) var års mediehistorier og diskussio-
ner i transportbranchen om usle vilkår for især Østeuropæiske lastbilchauffører efterfulgt af af
2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0007.png
dækningen i oktober/november 2018 af den såkaldte Padborg-sag, hvor 200 filippinske chauf-
fører arbejdede med Padborg i Danmark og virksomheden Kurt Beier Transport A/S som ud-
gangspunkt for transporter i Europa.
I den konkrete sag var chaufførerne ansat i et polsk datterselskab ejet af Kurt Beier Transport
A/S og således aflønnet efter polske regler og lovgivning frem for danske regler og overens-
komster, selv om de pågældende polsk ansatte chauffører og de til arbejdet anvendte polsk
indregistrerede lastbiler aldrig udførte transporter i Polen eller til og fra Polen. De filippinske
chauffører kørte først og fremmest internationale transport med Danmark som udgangspunkt
(pålæsningsland) og lande som Tyskland, Italien og Frankrig som destination (aflæsningsland).
Det er netop denne form for transport, der defineres som tredjelandskørsel - og tredjelands-
kørsel blev, ikke mindst som følge af målrettet
dansk indsats, konkret mål for EU’s lex specialis
på lige fod med cabotagekørsel og kombinerede transporter.
På den baggrund vil det være fuldstændig ulogisk og i direkte strid med Folketingets vedta-
gelse (V5 om udenlandske chauffører i Europa), hvis ikke også ny dansk lovgivning og tilhø-
rende regler for registrering, kontrol og lønkrav omfatter tredjelandskørsel. Samtidig vil det ef-
terlade Danmark som et land, der ikke fuldt ud efterlever EU’s nyligt vedtagne lex specialis og
dermed ikke bidrager fuldt ud til at transportvirksomheder, transporter og aflønning af chauf-
fører registreres og kontrolleres ensartet og effektivt i samtlige i andre lande.
Det vil tillige
kunne resultere i, at Danmark bliver en form for ”safe haven” for såkaldte post-
kasseselskaber og virksomheder, der fortrinsvis anvender transportmønstre, hvori tredjelands-
kørsel indgår og således kan omgå eller forsøge at omgå fælleseuropæisk lovgivning og be-
stræbelserne på at opnå en mere fair europæisk transportsektor. På den baggrund bemærker
3F Transport desuden (jf. høringsbrevets andet punkt om udstationering), at ny lovgivning
som udgangspunkt hverken bør have som udgangspunkt, hvorvidt Danmark skal over- eller
underimplementere EU-lovgivning. Ny lovgivning skal have som udgangspunkt, at Danmark
skal efterleve EU-lovgivning sideløbende med, at tråden i den hidtidige danske EU-tilgang til
området følges op.
3F Transport skal således meget kraftigt opfordre til, at også tredjelandskørsel (cross trade)
omfattes af ny dansk lovgivning: Med samme løvkrav og krav til registrering og med samme
kontrolindsats som cabotagekørsel og kombineret transport.
3F Transport skal desuden bemærke, at samme form for argumentation gælder for varebiler
mellem 2.5 og 3.5 tons. Også disse køretøjer er
omfattet af EU’s lex specialis og bør derfor
helt naturligt omfattes af samme regler og dermed samme mulighed for kontrol og håndhæ-
velse. I Danmark såvel som over grænser.
I den forbindelse skal 3F Transport påpege, at det formentlig er en korrekt antagelse, at uden-
landske varebiler med chauffører ansat til lav løn på nuværende tidspunkt endnu ikke udgør et
stort problem i Danmark i forhold til cabotagekørsel, kombineret transport og tredjelandskør-
sel. Men varebiler ned til 2.5 ton er taget med i EU’s vejpakke
og lex specialis på baggrund af
ønsker og krav fra særligt Tyskland, Frankrig og Benelux-landene. Det blev varebiler, fordi so-
cial dumping og lavpris transport i varebiler i løbet af få år er blevet en særdeles stor udfor-
dring for transportmarkederne i Tyskland, Frankrig og Benelux-landene
ikke mindst som
følge af et lavere kontrol og håndhævelsestryk sammenlignet med store lastbiler. Samme ud-
vikling kan desværre forventes i Danmark i takt med at såvel tunge køretøjer som førere af
tunge køretøjer bliver mål for øget kontrol.
3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0008.png
Midler til kontrol indsats:
Som konsekvens af ovenstående bemærkninger skal 3F Transport
desuden fremføre, at de foreslåede økonomiske midler til kontrol i Danmark næppe er tilstræk-
kelige, da disse midler alene omfatter kontrol mv. af cabotagekørsel og kombinerede transpor-
ter. Med inddragelse af tredjelandskørsel vil både registrering og kontrol bibringes en større
volumen.
Det samme gælder ved inddragelse af varebiler i lovens dækningsområde jf. EU’s lex
specialis for førere i europæisk vejtransport. Derfor anslår 3F Transport, at de afsatte midler
konkret bør suppleres med mindst 5 millioner kroner årligt.
Vedr. bemærkninger til udkast til lovforslag:
Afslutningsvis skal 3F Transport bemærke, at
ordlyden og argumentationsrammen heri
mere nøjagtigt bør afspejle de faktiske forhold i pe-
rioden 2018 til 2020. Nærmere bestemt blandt andet, at EU’s gældende regler for udstatione-
ring er uklare, hvorfor det som konsekvens heraf alene blev cabotagekørsel og kombinerede
transporter, der i første omgang blev genstand for ny dansk lovgivning, kontrol og håndhæ-
velse. Dette var på ingen måde udtryk for et politisk ønske om, at tredjelandskørsel og tilsva-
rende regler for varebiler ikke bør være genstand for ny dansk lovgivning, kontrol og håndhæ-
velse som led i implementeringen
af EU’s vejpakke. For hverken medlemmer af Folketinget,
regeringen eller transportministeriets embedsfolk endsige FH og DA kunne i perioden novem-
ber 2018 frem til sommeren 2020 kende det endelige udkomme af de særdeles svære og lang-
varige forhandlinger om EU’s vejpakke –
endsige tage højde herfor i lovarbejde, der blev
igangsat med Folketingsbeslutning V5 om udenlandske chauffører i november 2018 eller i de
processer, der førte til de nye regler beskrevet i den danske godslov.
Lov om udstationering af lønmodtagere:
3F Transport kan tilslutte sig, at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren
overføres fra udstationeringsloven til godskørselsloven og buskørselsloven. Men som det frem-
går i ovenstående bør reglernes ligeledes gælde for udenlandske chauffører i varebiler. Selve
overflytningen af reglerne fremstår logisk, idet der er tale om Europæisk særlovgivning (lex
specialis), der målrettes chauffører og virksomheder, der udfører grænseoverskridende trans-
porter. Og som derfor netop ikke er omfattet af de alment gældende udstationeringsregler jf.
EU’s udstationeringsdirektiv (moderdirektivet).
Af disse årsager og på baggrund af vejtrans-
portens grænseoverskridende natur og virkemåde uden fast arbejdssted i længere perioder og
som følge af et special designet og fælles europæisk registrerings og kontrol regime (IMI) bør
Danmark naturligvis fuldt og helt implementere og håndhæve alle dele af den nye lex specialis
for førere af såvel busser og lastbiler som varebiler
og i alle de af lex speciales omfattede
transportformer fra cabotage og kombinerede transporter til tredjelandskørsel (cross trade).
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren:
3F Transport kan tilslutte sig de beskrevne forslag til ændringer i lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere indenfor vejtransportsektoren og ser frem til supplerende høring herom. Som
udgangspunkt er 3F Transport helt enig i, at en risikobaseret kontrol målrettet virksomheder,
der allerede har udvist problematisk adfærd i forhold til brud på reglerne om køre- og hviletid
både klog og adfærdsregulerende lovgivning til gavn for hele transportbranchen og dens lovef-
terlevende virksomheder og ansatte.
På vegne af 3F Transport
venlig hilsen,
Hans Christian Graversen, Ledelseskonsulent i 3F Transport,
Kampmannsgade 4, 1790 København V - Kontakt:
[email protected]
+45 21497230
4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0009.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Hans Christian Graversen, Transportgruppen ([email protected])
journalnummer 2021-3059: Supplerende høring
27-09-2021 13:01
Supplerende høringssvar 3F Transport om ændring af lov om godskørsel mv jf implementering af EUs
vejpakke.pdf; National implementation posting of workers.docx;
Til Transportministeriet / Departementet.
Hermed på vegne af 3F Transport supplerende høringssvar – samt bilag - fra 3F Transport vedrørende ”supplerende
høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
Journalnummer: 2021-3059.
Venlig hilsen,
Hans Christian Graversen
Venlig hilsen
Hans Christian Graversen
________________________
3F Transport
Kampmannsgade 4, 1790 København V
Mobil: 21497230
E-mail:
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0010.png
3F Transport,
1790 København V.
ATT: Transportministeriet, Departementet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
København, 27. september 2021
Supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodta-
gere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vej-
transportsektoren (ændrede betingelser for udøvelse af vejtransport-
erhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af fø-
rere i vejtransporten m.v.)
3F Transport takker for muligheden for at afgive supplerende høringssvar i forhold til det for-
ventede lovforslag fra transportministeren vedr. forslag til lov om ændring af lov om godskør-
sel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (ændrede betingelser for udøvelse af vej-
transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtranspor-
ten m.v.).
3F Transport skal i den forbindelse og for helhedens skyld henvise til høringssvar afgivet 18
august vedr.:
Godskørselsloven og buskørselsloven
- Udstedelse af tilladelser
- Sektorspecifik regulering for udstationering
- Midler til kontrolindsats
- Supplerende bemærkninger
Lov om udstationering af lønmodtagere
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere
Ovennævnte høringssvar er for sammenhængens skyld vedlagt dette høringssvar som bilag
tillige med en supplerende bemærkning jf. EU’s krav til implementering af udstationeringsreg-
lerne jf. det nye generelle udstationeringsdirektiv og ikke mindst den speciallovgivning (lex
specialis), der for så vidt angår transportområdet, bygger på en branchespecifik version af det
generelle udstationeringsdirektiv.
I forhold til supplerende høring har 3F Transport følgende bemærkninger:
1
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0011.png
Godsloven (11-kilos-reglen):
3F Transport kan bakke fuldt op om de foreslåede ændringer, ikke mindst i forhold til afskaf-
felse af 11-kilo-reglen. 3F Transport skal i den forbindelse fremhæve, at ændringerne i vægt-
grænsen og afskaffelse af 11-kilos-reglen både vil få positiv betydning for håndhævelse af reg-
lerne og sikre at danske vægtgrænser for varebiler følger de samme vægtgrænser, der findes i
de nye EU-regler for varebiler (mellem 2.500 og 3.500 kilo), der indføres med vejpakken.
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejgodstransporten:
Hidtil reglerne om arbejdstid, kontrol af reglerne om arbejdstid og sanktionering af brud på
reglerne om arbejdstid været implementeret i de gældende kollektive overenskomster jf. den
danske tradition herfor på hele arbejdsmarkedet. 3F Transport skal her gøre gældende, at im-
plementering af direktiver om EU-bestemte regler på arbejdsmarkedet via overenskomsterne
normalt anses for at være bedst i tråd med danske traditioner og normal dansk tilgang til im-
plementering af EU-bestemte regler på arbejdsmarkedet. Omvendt har 3F Transport naturlig-
vis forståelse for, at der EU-retsligt kan være tungtvejende grunde til at fravige denne tradi-
tion og praksis i forhold til særlige sektorspecifikke EU-regler. I dette tilfælde kombinationen af
kontroldirektivets og vejpakkens samlede krav om et kontroltryk på samlet set 3 procent af ar-
bejdstimerne udført på vejtransportområdet og i forhold til såvel køre- og hviletid, arbejdstid
og øvrige regler.
Derfor
og som nævnt i høringssvar afgivet 18. august 2021 - skal 3F Transport bemærke, at
3F Transport som udgangspunkt er helt enig i, at en risikobaseret kontrol målrettet virksomhe-
der, der allerede har udvist problematisk adfærd i forhold til brud på reglerne om køre- og hvi-
letid er både klog og adfærdsregulerende lovgivning til gavn for hele transportbranchen og
dens lovefterlevende virksomheder og ansatte
hvis dette EU-retligt set er eneste mulighed
for dansk efterlevelse af EU’s regler for arbejdstid.
3F Transport ser således positivt på, at den nye myndighedskontrol af arbejdstid sideløbende
følger kontrollen af køre-hviletidsreglerne. Omvendt skal 3F Transport dog bemærke, at 3F
Transport ikke kan anbefale og støtte et sanktions/bøde-regime, der følger sanktions/bøde-re-
gimet fra køre-hviletidsreglerne. 3F Transport ser ingen grund til
og vil advare kraftigt imod -
at chauffører skal kunne idømmes bøder for brud på arbejdstidsreglerne. Det er alene arbejds-
givers ansvar, at arbejdstidsreglerne efterleves. En chauffør, der pålægges lovstridigt merar-
bejde af sin arbejdsgiver og således overskrider antallet af arbejdstimer vil således stå i en
ganske urimelig situation og skulle vælge mellem risikoen for at miste jobbet og få en bøde.
I den forbindelse skal 3F Transport desuden påpege, at udførelsen af jobbet som chauffør i for-
vejen, og til forskel fra de fleste andre jobfunktioner på arbejdsmarkedet, er pålagt en ganske
stor risiko for bødestraf i forhold til en række forskellige og i øvrigt logiske og rimelige situatio-
ner med det formål at højne trafiksikkerheden: Fra brud på køre-hviletidsreglerne over brud på
færdselsreglerne til kørsel i køretøjer, der ikke overholder lovens forskellige krav om sikkerhed
og teknisk indretning. På den baggrund vurderer 3F Transport, at endnu en risiko for bøde-
sanktion rettet mod chauffører er proportionel og i øvrigt kan medføre yderligere chaufførman-
gel og flugt fra chauffør-faget.
3F Transport skal desuden opfordre til, at det klart beskrives i hvilke situationer, der tildeles
bøder for brud på arbejdstidsreglerne, ligesom 3F Transport skal opfordre til en mere klar be-
skrivelse og juridisk afgrænsning af situationer, hvor partsaftale afvigelser, eksempelvis æn-
drede referenceperioder, fra arbejdstidsreglerne kan forekomme.
2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0012.png
Supplerende bemærkninger i forhold til allerede afgivet høringssvar af 18. au-
gust 2021vedr. regler om udstationering.
3F Transport skal
som supplement til allerede afgivet høringssvar af 18. august 2021 vedr.
sektor specifikke regler for udstationering af førere i europæisk vejtransport
venligst gøre
opmærksom på EU’s vejledning vedr. national implementering af og information
om udstatio-
neringsregler, lønvilkår og fair konkurrencevilkår (konkret European Labour Authority
Wor-
king group document info october 2020).
Se vedlagte BILAG.
Dokumentet beskriver klart, hvordan EU’s kontroldirektiv og EU’s udstationeringsdirektiv skal
udmøntes i EU’s medlemsstater.
Og herunder, hvordan Danmark skal offentliggøre, og hånd-
hæve efterlevelse af betaling af, en sektorspecifik lønsats for udstationerede arbejdstagere.
Det gør Danmark allerede i dag i forhold til både cabotagekørsel og kombinerede transporter
jf. lønsatser og myndighedskontrol beskrevet i Godsloven.
Derfor skal Danmark naturligvis på samme vis efterleve reglerne i forhold til såvel tredjelands-
kørsel som varebiltransport udført af udenlandske operatører på dansk territorium. En sektor-
specifik vejledning fra EU-kommissionen for så vidt angår vejtransportens lex specialis forven-
tes at udkomme i november/december 2021. Det kan forventes, at denne vejledning ikke afvi-
ger væsentligt fra vedlagte vejledning i forhold til det generelle udstationeringsdirektiv.
Tvært i mod kan det forventes en endnu klarere vejledning, da udstationeringsreglerne (lex
specialis) i EU’s vejpakke blandt andet beror
på en fælles anmeldelsessystem af udstatione-
rede chauffører (IMI) til brug for myndighedernes håndhævelse og udveksling af oplysninger.
3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0013.png
Øvrige svar vedr. høring i forhold til det samlede lovforslag (bilag jf. høringssvar
afgiftet af 3F Transport 18. august 2021)
Godsloven og buskørselsloven:
Udstedelse af tilladelser:
3F Transport kan tilslutte sig de bebudede ændringer i forhold til
betingelserne for udstedelse af tilladelser til gods- og buskørsel og til godkendelse af trans-
portlederen. Det samme gælder satsen: 50.000 kroner i offentlig gæld samt sproglige ændrin-
ger. 3F Transport kan tilslutte sig fordi ændringerne er en helt logisk konsekvens, der flugter
med EU’s nye regler. På samme måde og af samme årsager kan 3F Transport tilslutte sig de
bebudede forslag til krav til tilladelser samt ”mindre justeringer” i forhold til danske virksom-
heders varebiler, der udfører internationale transporter.
Sektorspecifik regulering for udstationering:
3F Transport er enig i, at de netop ikraft-
trådte regler for udstationering, brug af ordre public princippet og krav til aflønning af bus-
chauffører og lastbilchauffører, der kører cabotage og kombineret transport tilpasses som be-
skrevet, når EU’s lex specialis om udstationering af chauffører træder i kraft i februar 2022.
Det er en logisk følge heraf, at det danske UTIK-register ikke længere anvendes, og at man i
stedet bruger den fælleseuropæiske løsning baseret på IMI-systemet.
Hensigten med EU’s vej-
pakke er netop fælles regler og enstrenget fælles adgang til kontrol
og ikke 27 forskellige
måder at fortolke EU’s regler og 27 forskellige måder at registrere og kontrollere køretøjer,
transportvirksomheder og udstationeringserklæringer og aflønning af førere.
Derfor er 3F Transport
IKKE
enig i og derfor kan 3F Transport
IKKE
tilslutte sig, at lovforsla-
get, de facto, alene omfatter buschauffører og lastbilchauffører, der kører cabotagekørsel og
kombinerede transporter.
EU’s lex specialis for førere i europæisk vejtransport omfatter også såkaldt tredjelandskørsel –
altså transporter, der udgår fra og/eller tilgår et tredjeland og hvor transporten således ikke på
nogen måde vedrører det marked, hvor transportvirksomheden er registreret.
Derfor mener 3F Transport naturligvis også, at tredjelandskørsel skal omfattes af samme re-
gelsæt, krav om registrering og krav om aflønning som cabotagekørsel og kombinerede trans-
porter. Helt efter samme mønster som dette også vil ske i andre EU-lande og således som de
af EU-faciliterede nyoprettede registrerings- og kontrolsystemer er tiltænkt og klar til brug na-
tionalt og som led i grænseoverskridende kontrol og håndhævelse fra februar 2022.
3F Transport skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at dette (håndhævelse af udstatione-
ringsregler for tredjelandskørsel og andre elementer af EU’s nu vedtagne vejpakke) også var
en klar forudsætning for Folketingets vedtagelse (V5 om udenlandske chauffører i Europa), der
blev vedtaget af et enigt Folketing 8. november 2018. Vedtagelsen lyder:
”I
EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og ar-
bejdsforhold i forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitrans-
porter i Danmark. Målet
er styret, ikke fri bevægelighed! Regeringen skal sikre: •
Øget kontrol på veje, rastepladser i terminal-
og havneområder. • Kontrol af ulovlige
chaufførugehvil. • Håndhævelse af EU's eksisterende udstationeringsregler for
chauffører.”
4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0014.png
3F Transport skal endvidere påpege, at vedtagelsen ikke levner tvivl om, at det var Folketin-
gets enige hensigt, at ikke mindst tredjelandskørsel skulle reguleres på samme måde som ca-
botagekørsel og kombineret transport i fremtiden via EU-lovgivning og medfølgende dansk lov-
givning. Og at der, indtil vedtagelse af ny EU-lovgivning, hurtigst muligt skulle igangsættes
håndhævelse af EU’s allerede eksisterende regler.
Det var på den baggrund, den daværende regering straks efter vedtagelsen af V5 i november
2018 bad FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation og DA, Dansk Arbejdsgiverforening komme
med en indstilling til ny dansk lovgivning om dansk håndhævelse af de dagældende EU-regler
om udstationering af lastbilchauffører og buschauffører. En indstilling, der i juni 2020 førte til
vedtagelse af ny lovgivning, der på transportområdet fra og med 1. januar 2021 har sikret
dansk kontrol og håndhævelse EU’s nugældende regler for udstationering.
3F Transport skal desuden henlede opmærksomheden på, at den konkrete årsag til Folketin-
gets vedtagelse (V5 om udenlandske chauffører i Europa) var års mediehistorier og diskussio-
ner i transportbranchen om usle vilkår for især Østeuropæiske lastbilchauffører efterfulgt af af-
dækningen i oktober/november 2018 af den såkaldte Padborg-sag, hvor 200 filippinske chauf-
fører arbejdede med Padborg i Danmark og virksomheden Kurt Beier Transport A/S som ud-
gangspunkt for transporter i Europa.
I den konkrete sag var chaufførerne ansat i et polsk datterselskab ejet af Kurt Beier Transport
A/S og således aflønnet efter polske regler og lovgivning frem for danske regler og overens-
komster, selv om de pågældende polsk ansatte chauffører og de til arbejdet anvendte polsk
indregistrerede lastbiler aldrig udførte transporter i Polen eller til og fra Polen. De filippinske
chauffører kørte først og fremmest internationale transport med Danmark som udgangspunkt
(pålæsningsland) og lande som Tyskland, Italien og Frankrig som destination (aflæsningsland).
Det er netop denne form for transport, der defineres som tredjelandskørsel - og tredjelands-
kørsel blev, ikke mindst som følge af målrettet dansk indsats, konkret mål for EU’s lex specialis
på lige fod med cabotagekørsel og kombinerede transporter.
På den baggrund vil det være fuldstændig ulogisk og i direkte strid med Folketingets vedta-
gelse (V5 om udenlandske chauffører i Europa), hvis ikke også ny dansk lovgivning og tilhø-
rende regler for registrering, kontrol og lønkrav omfatter tredjelandskørsel. Samtidig vil det ef-
terlade Danmark som et land, der ikke fuldt ud efterlever
EU’s nyligt vedtagne lex specialis og
dermed ikke bidrager fuldt ud til at transportvirksomheder, transporter og aflønning af chauf-
fører registreres og kontrolleres ensartet og effektivt i samtlige i andre lande.
Det vil tillige kunne resultere i, at
Danmark bliver en form for ”safe haven” for såkaldte post-
kasseselskaber og virksomheder, der fortrinsvis anvender transportmønstre, hvori tredjelands-
kørsel indgår og således kan omgå eller forsøge at omgå fælleseuropæisk lovgivning og be-
stræbelserne på at opnå en mere fair europæisk transportsektor. På den baggrund bemærker
3F Transport desuden (jf. høringsbrevets andet punkt om udstationering), at ny lovgivning
som udgangspunkt hverken bør have som udgangspunkt, hvorvidt Danmark skal over- eller
underimplementere EU-lovgivning. Ny lovgivning skal have som udgangspunkt, at Danmark
skal efterleve EU-lovgivning sideløbende med, at tråden i den hidtidige danske EU-tilgang til
området følges op.
3F Transport skal således meget kraftigt opfordre til, at også tredjelandskørsel (cross trade)
omfattes af ny dansk lovgivning: Med samme løvkrav og krav til registrering og med samme
kontrolindsats som cabotagekørsel og kombineret transport.
5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0015.png
3F Transport skal desuden bemærke, at samme form for argumentation gælder for varebiler
mellem 2.5 og 3.5 tons. Også disse køretøjer er omfattet af EU’s lex specialis og bør derfor
helt naturligt omfattes af samme regler og dermed samme mulighed for kontrol og håndhæ-
velse. I Danmark såvel som over grænser.
I den forbindelse skal 3F Transport påpege, at det formentlig er en korrekt antagelse, at uden-
landske varebiler med chauffører ansat til lav løn på nuværende tidspunkt endnu ikke udgør et
stort problem i Danmark i forhold til cabotagekørsel, kombineret transport og tredjelandskør-
sel. Men varebiler ned til 2.5 ton er taget med i EU’s vejpakke og lex specialis på baggrund af
ønsker og krav fra særligt Tyskland, Frankrig og Benelux-landene. Det blev varebiler, fordi so-
cial dumping og lavpris transport i varebiler i løbet af få år er blevet en særdeles stor udfor-
dring for transportmarkederne i Tyskland, Frankrig og Benelux-landene
ikke mindst som
følge af et lavere kontrol og håndhævelsestryk sammenlignet med store lastbiler. Samme ud-
vikling kan desværre forventes i Danmark i takt med at såvel tunge køretøjer som førere af
tunge køretøjer bliver mål for øget kontrol.
Midler til kontrol indsats:
Som konsekvens af ovenstående bemærkninger skal 3F Transport
desuden fremføre, at de foreslåede økonomiske midler til kontrol i Danmark næppe er tilstræk-
kelige, da disse midler alene omfatter kontrol mv. af cabotagekørsel og kombinerede transpor-
ter. Med inddragelse af tredjelandskørsel vil både registrering og kontrol bibringes en større
volumen. Det samme gælder ved inddragelse af varebiler
i lovens dækningsområde jf. EU’s lex
specialis for førere i europæisk vejtransport. Derfor anslår 3F Transport, at de afsatte midler
konkret bør suppleres med mindst 5 millioner kroner årligt.
Vedr. bemærkninger til udkast til lovforslag:
Afslutningsvis skal 3F Transport bemærke, at
ordlyden og argumentationsrammen heri
mere nøjagtigt bør afspejle de faktiske forhold i pe-
rioden 2018 til 2020. Nærmere bestemt blandt andet, at EU’s gældende regler for udstatione-
ring er uklare, hvorfor det som konsekvens heraf alene blev cabotagekørsel og kombinerede
transporter, der i første omgang blev genstand for ny dansk lovgivning, kontrol og håndhæ-
velse. Dette var på ingen måde udtryk for et politisk ønske om, at tredjelandskørsel og tilsva-
rende regler for varebiler ikke bør være genstand for ny dansk lovgivning, kontrol og håndhæ-
velse som led i implementeringen af EU’s vejpakke. For hverken medlemmer af Folketinget,
regeringen eller transportministeriets embedsfolk endsige FH og DA kunne i perioden novem-
ber 2018 frem til sommeren 2020 kende det endelige udkomme af de særdeles svære og lang-
varige forhandlinger om EU’s vejpakke –
endsige tage højde herfor i lovarbejde, der blev
igangsat med Folketingsbeslutning V5 om udenlandske chauffører i november 2018 eller i de
processer, der førte til de nye regler beskrevet i den danske godslov.
6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0016.png
Lov om udstationering af lønmodtagere:
3F Transport kan tilslutte sig, at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren
overføres fra udstationeringsloven til godskørselsloven og buskørselsloven. Men som det frem-
går i ovenstående bør reglernes ligeledes gælde for udenlandske chauffører i varebiler. Selve
overflytningen af reglerne fremstår logisk, idet der er tale om Europæisk særlovgivning (lex
specialis), der målrettes chauffører og virksomheder, der udfører grænseoverskridende trans-
porter. Og som derfor netop ikke er omfattet af de alment gældende udstationeringsregler jf.
EU’s udstationeringsdirektiv (moderdirektivet). Af disse årsager og på baggrund af vejtrans-
portens grænseoverskridende natur og virkemåde uden fast arbejdssted i længere perioder og
som følge af et special designet og fælles europæisk registrerings og kontrol regime (IMI) bør
Danmark naturligvis fuldt og helt implementere og håndhæve alle dele af den nye lex specialis
for førere af såvel busser og lastbiler som varebiler
og i alle de af lex speciales omfattede
transportformer fra cabotage og kombinerede transporter til tredjelandskørsel (cross trade).
På vegne af 3F Transport
Venlig hilsen,
Hans Christian Graversen, Ledelseskonsulent i 3F Transport,
Kampmannsgade 4, 1790 København V - Kontakt:
[email protected]
+45 21497230
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0017.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg
([email protected]), Käthe Dahl-Jensen ([email protected]), Dansk Erhverv ([email protected])
Kristian Baasch Pindbo ([email protected])
Fra:
Titel:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren - 2021-3059
Sendt:
18-08-2021 20:55
Bilag:
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Høringssvar fra Dansk Erhverv - Til TRM - vedr.
lovforslag om implementering af EU's vejpakke_18.08.2021.docx;
Til:
Cc:
Til Transportministeriet
Se venligst vedlagte høringssvar.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Chefkonsulent
M. +4522650933
T. +4533746089
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vi arbejder for, at Danmark bliver
verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden i Danmark.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Læs vores persondatapolitik online
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
25. juni 2021 11:24
Til:
[email protected]; [email protected];
Akademikernes Centralorganisation <[email protected]>;
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Autobranchens Handels- og Industriforening <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union <[email protected]>; Høringssager
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk
Kørelærer-Union <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Christoffer
Greenfort <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>; Danske Advokater
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0018.png
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Medier <[email protected]>; Danske
Regioner <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen
<[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede Danske Motorejere
<[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>; Forsikring og
Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>; Havarikommissionen
<[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes
Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Køreprøvesagskyndiges Landsforening
<[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Michael D.
Prince <[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl <[email protected]>; Rigsadvokaten
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rådet for Sikker
Trafik <[email protected]>; SMVDanrmak <[email protected]>; SLD <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>;
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Id nr.: 793545)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om
ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
i ekstern høring.
Høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65301.
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest onsdag den 18. august 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Trine Niss Bjørling på mail
[email protected]
og telefon 72267010.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0020.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Den 18. august 2021
Høringssvar vedr. ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhver-
vet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtrans-
porten m.v. (Implementering af EU's Vejpakke)
Dansk Erhverv har modtaget høringen d. 25. juni 2021.
Med lovforslaget ændres den danske vejtransportlovgivning med henblik på tilpasning og inkor-
porering af de dele af EU’s Vejpakke, som finder anvendelse fra henholdsvis februar og maj 2022.
Det betyder, at lovgivningen tilpasses nye EU-regler om betingelser for tilladelse til udførelse af
vejtransporterhvervet
1
. Derudover indfører lovforslaget som følge af Vejpakken
2
noget nyt en til-
ladelsesordning for international godskørsel for fremmed regning i varebiler (køretøjer mellem
2,5 og 3,5 tons). Lovforslaget indfører desuden som følge af Vejpakken særlige sektorspecifikke
regler om udstationering af førere i vejtransportsektoren samt administrative krav og kontrol
3
.
Bemærkninger til lovforslaget nedenfor vil tage udgangspunkt i disse tre hovedelementer.
Vejtransporterhvervet er karakteriseret ved at være grænseoverskridende og have en høj grad af
mobilitet. Reguleringen af sektoren sker derfor mest hensigtsmæssigt på EU-niveau for at sikre
lige konkurrencevilkår og ordnede forhold.
Dansk Erhverv støtter på den baggrund op om EU’s Vejpakke og noterer sig med tilfredshed, at
den danske vejtransportlovgivning justeres og tilpasses, således at den ikke går videre end, hvad
der følger af den nye EU-regulering. Et fælleseuropæiske regelsæt, der ikke pålægger store admi-
nistrative byrder på virksomhederne, er afgørende for et effektivt og konkurrencedygtigt trans-
portmarked i EU.
Betingelser for tilladelser til udførelse af vejtransporterhvervet
Lovforslaget justerer visse af vejtransportlovgivningens regler vedr. de betingelser, som virksom-
heder og transportleder skal opfylde for at få en tilladelse til at udøve erhvervet.
Som følge af forordning 2020/1055.
Som følge af forordning 2020/1055.
3
Direktiv 2020/1057.
1
2
Deres ref.: 2021-3059
[email protected]
kbpi/kbpi
Side 1/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0021.png
DANSK ERHVERV
Det sker som følge af, at Vejpakken
4
eksplicit foreskriver, at medlemsstaterne ikke længere kan
stille yderligere krav end fastsat i EU-reglerne, som virksomhederne skal opfylde for at opnå tilla-
delse til at udøve erhvervet. Der foretages som følge heraf justeringer af dansk ret.
Derudover fastsætter Vejpakken yderligere minimumsbetingelser, der skal indgå i medlemssta-
ternes bestemmelser om vandelskravet. Disse inkorporeres i dansk ret. Mht. vandelsvurderingen
præciseres det, at virksomheder, der drives i selskabsform, og enkeltmandsvirksomheder skal
vurderes efter de samme krav (lovforslagets § 1, nr. 8). Det bør fremgå af lovbemærkningerne her-
til, hvorvidt der er tale om teknisk ændring, eller om der er tale om en ændring af den hidtidige
administrative praksis.
De nuværende EU-regler foreskriver, at der skal føres tilsyn med, at de virksomheder, som har
fået udstedt en vejtransporttilladelse, fortsat opfylder kravene (etableringskrav, vandelskrav, krav
om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige kvalifikationer). Med Vejpakken skærpes
kontrolkravet således, at der skal foretages kontrolbesøg i den pågældende virksomheds lokaler,
hvor det er relevant. Der indsættes i lovforslaget en hjemmel, der implementerer det skærpede
krav. Dansk Erhverv bemærker, at kontrollen skal være proportional.
Dansk Erhverv noterer sig ovenstående ændringer, der tilpasser dansk ret i overensstemmelse
med Vejpakken.
Vedr. lovforslagets § 1, nr. 16 (udleje af chauffører)
Dansk Erhverv noterer sig forslaget om, at godskørselslovens § 6 a, stk. 3, vil finde anvendelse for
international godskørsel for fremmed regning i dansk indregistrerede varebiler. Dansk Erhverv
bemærker, at lovbemærkninger med fordel kan udfoldes mere, så baggrunden for, at internatio-
nal varebilstransport er koblet op på § 6 a, stk. 3 (og ikke § 6 a, stk. 2), tydeligere fremgår.
Nyt EU-krav om tilladelse ved international godskørsel i varebiler
Der er ikke i dag krav om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler.
Vejpakken medfører, at virksomheder fra maj 2022 vil skulle have en fællesskabstilladelse for at
kunne udføre international godskørsel for fremmed regning i en varebil (2,5-3,5 tons).
For at få udstedt en tilladelse vil virksomhederne som udgangspunkt skulle opfylde de samme
krav som virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbil.
Dansk Erhverv bemærker, at en fællesskabstilladelse til international varebilstransport også bør
kunne være gældende for national varebilskørsel. Det bør ikke være et krav at have begge vare-
bilstilladelser, hvis man har tilladelse til international varebilskørsel efter EU-reglerne.
4
Ændringsforordningen nr. 2020/1055.
Side 2/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0022.png
DANSK ERHVERV
Med den model der lægges op til i lovforslaget, vil der fremadrettet være tre tilladelsesordninger i
godskørselsloven: en for lastbiler, en for varebiler i international transport og en for national va-
rebilskørsel. Dansk Erhverv kan bakke op om den model.
Dansk Erhverv noterer sig, at lovforslaget ikke indeholder en ændring af den nationale varebils-
ordning. Såfremt det skulle blive aktuelt, forudsætter Dansk Erhverv en fornyet høring.
Udstationering
For Dansk Erhverv er det afgørende, at kravene til virksomheder og chauffører mht. udstatione-
ring, herunder administrative krav og kontrolforanstaltninger, ikke går videre end den fælleseuro-
pæiske lovgivning. Overimplementering eller nationale særregler skal undgås i implementerin-
gen.
Dansk Erhverv noterer sig, at lovforslaget indfører Vejpakkens udstationeringsmodel, og at det
eksplicit fremgår flere steder i lovforslagets bemærkninger, at der ikke vil kunne fastsættes yderli-
gere krav end, hvad der følger af Vejpakken, og at der alene vil kunne fastsættes yderligere krav i
tilfælde af, at EU-reglerne ændres. Dansk Erhverv er enig heri.
Dansk Erhverv bemærker, at man fra dansk side i det fremadrettede EU-arbejde bør sikre, at der
sker en harmoniseret implementering på tværs af medlemslandene. Det er afgørende for erhver-
vet og dets konkurrenceevne, at Vejpakken implementeres og håndhæves ens overalt i EU.
Præcisering af udstationeringssituationer – vægtgrænse (lovforslagets § 1, nr. 18 fsva. ny § 6 d)
Det er helt afgørende, at der er fuld klarhed over, hvornår en fører anses som udstationeret i lo-
vens og direktivets forstand.
I lovforslagets bemærkninger er der på baggrund af Vejpakken (ændringsdirektiv 2020/1057) re-
degjort for under hvilke kørselssituationer, at en fører anses som hhv. udstationeret og ikke ud-
stationeret.
Ændringsdirektivets artikel 1 fastsætter eksplicit, at en fører
ikke
er udstationeret under følgende
former for vejgodstransport: 1) bilateral transport, 2) vejdelen af en kombineret transport, der i
sig selv er en bilateral transport og 3) transit. Artikel 1 definerer også, at en fører anses som udsta-
tioneret under cabotagekørsel. Artikel 1 definerer ikke eksplicit flere kørselssituationer. Dog rede-
gør ændringsdirektivets betragtning 12 og 13 for andre kørselssituationer, hvor føreren anses for
at have en tilstrækkelig forbindelse til værtsmedlemsstaten til, at vedkommende anses som udsta-
tioneret, hvilket lovforslagets bemærkninger også redegør for: Dvs. at en fører tilmed anses for
udstationeret i forbindelse med udførelse af kombineret transport, såfremt vejdelen af denne ud-
føres udelukkende på en værtsmedlemsstats område (”kombi-cabotage”) eller såfremt kombi-
kørslen udføres som ikkebilateral international transport. Endvidere anses en fører for udstatio-
neret ved udførelsen af ikkebilateral international transport (dvs. det der visse steder kaldes
”tredjelandskørsel”).
Side 3/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0023.png
DANSK ERHVERV
Med henblik på at undgå uklarheder om, hvornår der indtræffer en udstationeringssituation,
kunne der med fordel enten i lovforslagets bemærkninger eller kommende bekendtgørelser rede-
gøres for, hvorvidt der i tilknytning til selve kørselssituationen (cabotage og ikkebilateral interna-
tional transport) tilmed gælder en (nedre) vægtgrænse på førerens køretøj, som er afgørende for,
om føreren anses som udstationeret eller ej under den pågældende kørsel, samt hvad denne vægt-
grænse i givet fald er for de forskellige kørselssituationer.
Med andre ord, er der fx ifm. cabotagekørsel eller ikkebilateral international transport en nedre
vægtgrænse på køretøjet, som er bestemmende for, om føreren anses som udstationeret under
disse kørselssituationer, og dermed omfattes af kravene i medfør af den nye § 6 d i godskørselslo-
ven?
IMI
Udenlandske virksomheder forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en udsta-
tioneringserklæring til Færdselsstyrelsen ved hjælp af en flersproget standardformular i den of-
fentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI).
Det skal med lovforslaget sikres, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til, at IMI er udviklet og
klar til drift i god tid forud for, at kravet træder i kraft til februar 2022. En forudgående branche-
inddragelse ville være hensigtsmæssig. Det skal undgås, at branchen havner i en tilsvarende uhel-
dig situation, som gjorde sig gældende ifm. udviklingen af det nationale register UTIK, hvor syste-
met ikke var klar til start.
Det er afgørende, at anmeldelsesordningen og brugerfladen tager højde for, at transportmarkedet
er meget dynamisk, og at der kan forekomme ændringer mv. i planlagte kørsler med meget kort
frist, hvorfor det skal være muligt at ændre allerede afgivne oplysninger om en given tur helt op
til, at kørslen udføres. I udviklingen af systemet bør der arbejdes på, at registreringerne kan være
periodiske, så man i én og samme omgang kan anmelde alle de køretøjer, man tænkes at anvende
i en periode. Der bør endvidere være adgang til at anmelde/registrere digitalt i IMI ved brug af
interface.
Oplysningerne i IMI bør alene gøres tilgængelig for myndighederne og ikke deles med andre par-
ter.
Vejledningsperiode for håndhævelse af nye udstationeringsregler
Håndhævelsen af anmeldelsespligt mv. bør starte ud med en vejledende periode på samme måde
som tilfældet var primo 2021 for så vidt angår ikrafttrædelsen af de nationale regler om anmel-
delse mv. (lov nr. 870 af 14. juni 2020). Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at der er gode erfarin-
gen med en indkøringsperiode, efter at reglerne er trådt i kraft.
Side 4/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0024.png
DANSK ERHVERV
Sanktioner (ændring af godskørselslovens § 17)
Godskørselslovens strafbestemmelser udvides til at omfatte overtrædelse af flere nye forhold; det
drejer sig om
i)
kravet om tilladelse til varebiler i international transport,
ii)
kravet om anmel-
delse i IMI, og
iii)
aflønningskravet for udenlandske chauffører ifm. udstationering. Dansk Er-
hverv noterer sig, at flere forhold bliver omfattet af eksisterende regler, men bemærker samtidig,
at man er imod enhver form for udvidelse af den eksisterende strafbestemmelses indhold, herun-
der det allerede gældende medvirkeransvar.
Vedr. lovforslagets § 2, nr. 13
Med lovforslaget indsættes der et nyt kapitel 5 i buskørselsloven. Det har overskriften: ”Kapitel
5.
Vilkår for udenlandske virksomheder, der udstationerer fragtførere i Danmark”.
Da det vedrører buskørselsloven, er ”fragtførere” ikke et retvisende begreb at anvende. Det be-
mærkes, at ”fragtførere” er anvendt i den tilsvarende overskrift i godskørselsloven.
Kontrol med arbejdstid (lovforslagets § 4)
Nærværende høring indeholder ikke forslag til ændring vedr. kontrol med arbejdstid, da denne
del af lovforslaget udestår og forventeligt kommer i supplerende høring på et senere tidspunkt
(ultimo august/primo september 2021).
Dansk Erhverv forbeholder sig i den forbindelse ret til at afgive yderligere bemærkninger til nær-
værende lovforslag, når det samlede lovforslag inkl. ændringer vedr. kontrol med arbejdstid sen-
des i høring.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Chefkonsulent
Side 5/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0025.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Kristian Baasch Pindbo ([email protected])
Til TRM: VS: Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel,
lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere...-
sagsnr 2021-3059
Sendt:
27-09-2021 20:52
Bilag:
Brev om fristudsættelse af høring.pdf; Høringsbrev af 6. september 2021.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til
lovforslag.pdf; Høringssvar fra Dansk Erhverv - Til TRM - vedr. lovforslag om implementering af EU's
vejpakke_27.09.2021.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet
Se venligst vedlagte høringssvar.
Der henvises til sagsnr. 2021-3059.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Chefkonsulent
M. +4522650933
T. +4533746089
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
Læs vores persondatapolitik online
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
21. september 2021 11:42
Til:
[email protected]; [email protected];
Advokatsamfundet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Autobranchens Handels- og Industriforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union
<[email protected]>;
[email protected];
Høringssager <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Kørelærer-Union
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0026.png
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Christoffer Greenfort
<[email protected]>; Dansk Persontransport <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>;
[email protected];
Danske Medier <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Danske
Speditører <[email protected]>;
[email protected];
Datatilsynet <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk
Transport og Logistik <[email protected]>; Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede
Danske Motorejere <[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Forsikring og Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>;
Havarikommissionen - VD <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]'
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>;
[email protected]; pol-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
SMVDanrmak <[email protected]>; SLD <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>;
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet <[email protected]>
Emne:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 9139)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
Fristen blev den 16. september 2021 udsat til onsdag den 22. september 2021, jf. nedenstående mail.
Det er blevet besluttet at udsætte fristen for besvarelse yderligere til mandag den 27. september 2021.
Brev om den nye fristudsættelse, og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på
Høringsportalen, hvor fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest mandag den 27.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0027.png
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
Til:
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Advokatsamfundet
([email protected]), Akademikernes Centralorganisation ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Arbejdstilsynet ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Autobranchens
Handels- og Industriforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]), DTU Transport ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), Dansk Bilbrancheråd ([email protected]), Dansk Bilforhandler
Union ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Erhverv
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Kørelærer-Union ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Metal ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Persontransport ([email protected]), Dansk Standard ([email protected]),
Danske Advokater ([email protected]), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Danske Medier ([email protected]), Danske Regioner
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Datatilsynet ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
Den Danske Dommerforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Byggeri
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dommerfuldmægtigforeningen
([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]),
Dækbranchen Danmark ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Forenede Danske
Motorejere ([email protected]), 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
([email protected]), Forbrugerrådet Tænk ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte ([email protected]), Forsikring og Pension ([email protected]), Frie
Danske Lastbilsvognmænd ([email protected]), Havarikommissionen - VD ([email protected]), International
Transport Danmark ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kommunernes Landsforening
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Køreprøvesagskyndiges Landsforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
(kontor@mff-
dk.dk),
Michael D. Prince ([email protected]), Martin C. Hansen ([email protected]), NOAH-Trafik
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
Politiforbundet i Danmark ([email protected]), Jesper Buhl ([email protected]), Rigsadvokaten
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
pol-
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Rådet for Sikker Trafik ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
SMVDanrmak ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Movia Trafik ([email protected]), Transporterhvervets
Uddannelser ([email protected]), Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet ([email protected])
TRM Tamara Spalevic ([email protected])
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
Fra:
Titel:
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0028.png
vejtransportsektoren
Sendt:
16-09-2021 13:06
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
På baggrund af anmodninger fra flere høringsparter udsættes fristen for høringssvar til onsdag den 22.
september 2021.
Brev om fristudsættelse og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen, hvor
fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest onsdag den 22.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0029.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Den 27. september 2021
Høringssvar vedr. supplerende høring om ændrede betingelser for udøvelse
af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstatione-
ring af førere i vejtransporten m.v. (Implementering af EU's Vejpakke)
Dansk Erhverv har modtaget høringen d. 6. september 2021. Dansk Erhverv har d. 16. og d. 21.
september modtaget brev omkring fristudsættelsen for høringen, således at fristen er d. 27. sep-
tember 2021.
Dansk Erhverv har d. 23. september modtaget besked fra ministeriet om, at den del af lovforsla-
get, der omhandler lov om arbejdstid trækkes tilbage og bliver udskudt til fremsættelse primo
2022. Dansk Erhverv støtter denne beslutning, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i det vi-
dere arbejde med udformningen af den konkrete kontrolmodel.
Ministeriet har desuden oplyst, at der ikke er taget stilling til, om den resterende del af lovforsla-
get skal udskydes, men at ministeriet fastholder høringsfristen til d. 27. september. Såfremt hele
lovforslaget trækkes tilbage, forbeholder Dansk Erhverv sig ret til at afgive et fornyet høringssvar.
Indledning
Med lovforslaget lægges der op til at ændre lovgivningen med henblik på at tilpasse og inkorpo-
rere af de dele af
EU’s
Vejpakke, som finder anvendelse fra henholdsvis februar og maj 2022.
Da vejtransporterhvervet er karakteriseret ved at være grænseoverskridende og have en høj grad
af mobilitet, er klare fælleseuropæiske rammevilkår afgørende for et effektivt og konkurrencedyg-
tigt transportmarked i EU på lige vilkår.
Dansk Erhverv støtter på den baggrund op om
EU’s Vejpakke
samt en implementering, der ikke
pålægger store administrative byrder på virksomhederne eller går videre end, hvad der følger af
den nye EU-regulering.
Vedr. betingelser for tilladelse til at udføre vejtransporterhvervet
Vejpakken medfører, at visse regler i vejtransportlovgivningen vedr. betingelserne for tilladelse til
at udøve erhvervet justeres for at være i overensstemmelse med EU-reglerne. Der ændres også i
Deres ref.: 2021-3059
[email protected]
kbpi/kbpi
Side 1/6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0030.png
DANSK ERHVERV
bestemmelserne for tilbagekaldelse af tilladelser, og Dansk Erhverv bemærker hertil, at man kun
kan støtte ændringerne i det omfang, at disse følger som konsekvensretninger af Vejpakken.
De nuværende EU-regler foreskriver, at der skal føres tilsyn med, at de virksomheder, som har
fået udstedt en vejtransporttilladelse, fortsat opfylder kravene. Med Vejpakken skærpes myndig-
hedernes kontrolmuligheder således, at der kan foretages kontrolbesøg i den pågældende virk-
somheds lokaler, hvor det er relevant. Der indsættes i lovforslaget en hjemmel, der implementerer
det skærpede krav. Dansk Erhverv bemærker, at kontrollen skal være proportional og i overens-
stemmelse med principperne om retssikkerhed, og derfor kun bør bringes i anvendelse ved sær-
lige tilfælde, da et sådant indgreb er meget indgribende.
Vedr. godskørselslovens § 6a (udlån af chauffører)
I lovforslaget synes der at mangle en ændring af godskørselslovens § 6a, stk. 1, således at der i be-
stemmelse tillige henvises til den nye § 1, stk. 3.
Den manglende henvisning betyder, at det ikke vil være muligt at udføre international varebils-
kørsel (efter den nye § 1, stk. 3) med en
’lånt’
chauffør, der er ansat hos en virksomhed, der er
godkendt til at udleje lastbilchauffører. Efter de nugældende regler kan sådan en chaufførvikar-
virksomhed udlåne chauffører til virksomheder, der udfører hhv. lastbilkørsel og national vare-
bilskørsel (idet der i § 6a, stk. 1 henvises til § 1, stk. og 2). Det vil dermed være forskelsbehandling,
hvis det ikke også vil være muligt at udleje chauffører til virksomheder, der udfører international
varebilskørsel.
Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at der i § 6a, stk. 4 indsættes en henvisning til den nye
§ 1, stk. 3
1
. Selv med denne ændring vil der stadig mangle en hjemmel, der gør det muligt at an-
vende en chauffør til international varebilskørsel, der er ansat hos en chaufførvikarvirksomhed,
der er godkendt til at udleje lastbilchauffører.
Det bemærkes i øvrigt, at der i det lovforslag, der var i høring i august, var en sådan henvisning til
§ 1, stk. 3 i § 6a, stk. 1 På baggrund af ovenstående antager Dansk Erhverv at der er tale om en for-
glemmelse
i så fald det er overlagt, kan Dansk Erhverv ikke støtte denne ændring.
Vedr. godskørselslovens § 1, stk. 5 (firmakørsel)
Følgende bemærkning er udtryk for, at der synes at være en lovteknisk fejl i den
nugældende
godskørselslov, som der ikke er taget hånd om i dette lovforslag, og som det vil være hensigts-
mæssig at få rettet,
nu loven er ’åben’ for ændringer.
I godskørselslovens § 1, stk. 5, som med lovforslaget bliver til § 1, stk. 6, synes der at være en lov-
teknisk fejl, idet der i bestemmelsen er henvist til § 6a, stk. 2. Dette burde retmæssigt være en
henvisning til § 6a, stk. 3?
1
Lovforslagets § 1, stk. 17.
Side 2/6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
DANSK ERHVERV
Som den nuværende bestemmelse er affattet, betyder det, at firmagodskørsel med lastbil kan ud-
føres med en
varebilschauffør,
der er udlånt fra en varebilsvognmand, der er godkendt til at ud-
leje chauffører. Og det giver ikke megen mening. Meningen må være, at kørslen kan udføres af en
lastbilchauffør, der er udlånt fra en lastbilvognmand, der er godkendt til at udleje chauffører
dvs. henvisningen burde i stedet være til § 6a, stk. 3. Dette var retstilstanden før ændringen af
godskørselsloven i 2018 vedr. varebiler. Det er derfor sandsynligt, at § 1, stk. 5 i den forbindelse
ikke blev konsekvensrettet (der blev nemlig i den forbindelse indsat en ny § 6a, stk. 2, hvorefter
den daværende § 6a, stk. 2 blev til § 6a, stk. 3).
Nyt EU-krav om tilladelse ved international godskørsel i varebiler
Der er ikke i dag krav om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler.
Vejpakken medfører, at virksomheder fra maj 2022 vil skulle have en fællesskabstilladelse for at
kunne udføre international godskørsel for fremmed regning i en varebil (2,5-3,5 tons).
For at få udstedt en tilladelse vil virksomhederne som udgangspunkt skulle opfylde de samme
krav som virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbil.
Dansk Erhverv bemærker, at en fællesskabstilladelse til international varebilstransport efter EU-
reglerne også bør give adgang til at udføre national varebilskørsel. Det bør ikke være et krav, at en
virksomhed, der har en fællesskabstilladelse til international varebilskørsel også skal have en na-
tional tilladelse, såfremt virksomheder også udføre national varebilskørsel. Der bør tilvejebringes
juridiske klarhed herom i godskørselsloven.
Ændring af national varebilsordning
Dansk Erhverv henviser til DA’s høringssvar.
Udstationering
For Dansk Erhverv er det afgørende, at kravene til virksomheder og chauffører mht. udstatione-
ring, herunder administrative krav og kontrolforanstaltninger, ikke går videre end den fælleseuro-
pæiske lovgivning. Overimplementering eller nationale særregler udgør administrative byrder,
som virker som barriere for det indre marked.
Dansk Erhverv noterer sig, at det i lovforslagets bemærkninger eksplicit fremgår flere steder, at
der ikke vil kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af Vejpakken, og at der alene vil
kunne fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres. Dansk Erhverv er enig heri.
Dansk Erhverv bemærker, at regeringen i det igangværende og fremadrettede EU-arbejde bør
sikre, at der sker en harmoniseret implementering på tværs af medlemslandene. Det er afgørende
for erhvervet og dets konkurrenceevne, at Vejpakken implementeres og håndhæves ens overalt i
EU.
Side 3/6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
DANSK ERHVERV
Anvendelsesområde for administrative krav og kontrolforanstaltninger
Da formålet med anmeldelsespligten er at give myndighederne muligheder for efter udstatione-
ringens ophør at kontrollere, om det lovfastsatte krav til aflønning overholdes, bør kravene til
virksomheder og chauffører før, under og efter udstationeringen alene finde anvendes ifm. cabo-
tage og kombineret transport og ikke inkludere ikkebilateral international transport. Det bemær-
kes, at dette er muligt i overensstemmelse med det nye EU-udstationeringsdirektiv, idet der ikke
er tale om ”skal”-bestemmelser.
Vedr. IMI
Udenlandske virksomheder forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en udsta-
tioneringserklæring til Færdselsstyrelsen ved hjælp af en flersproget standardformular i den of-
fentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI).
Det skal med lovforslaget sikres, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til, at IMI er udviklet og
klar til drift i god tid forud for, at kravet træder i kraft til februar 2022. Dansk Erhverv anbefaler,
at det forberedende arbejde med udviklingen af systemet sker med tæt inddragelse af branchen.
Det skal undgås, at branchen havner i en tilsvarende uheldig situation, som gjorde sig gældende
ifm. udviklingen af det nationale register UTIK, hvor systemet ikke var klar til start.
Det er afgørende, at anmeldelsesordningen og brugerfladen tager højde for, at transportmarkedet
er meget dynamisk, og at der kan forekomme ændringer mv. i planlagte kørsler med meget kort
frist, hvorfor det skal være muligt at ændre allerede afgivne oplysninger om en given tur helt op
til, at kørslen udføres. Der bør derfor være mulighed for, at registreringerne kan være periodiske,
så virksomhederne i én og samme omgang kan anmelde alle de køretøjer, der tænkes anvendt i en
periode. Der bør endvidere være adgang til at anmelde/registrere digitalt i IMI ved brug af inter-
face for dermed at lette de administrative byrder for virksomhederne.
Oplysningerne i IMI bør alene gøres tilgængelig for myndighederne og ikke deles med andre par-
ter.
Dansk Erhverv finder det foreslåede bødeniveau på 10.000 kr. for mangelfuld registrering højt,
idet ændringer i den praktiske udførsel af kørsler mv. kan forekomme hurtigt.
Vejledningsperiode for håndhævelse af nye udstationeringsregler
Håndhævelsen af anmeldelsespligt mv. bør starte ud med en vejledende periode på samme måde
som tilfældet var primo 2021 for så vidt angår ikrafttrædelsen af de nationale regler om anmel-
delse mv. (lov nr. 870 af 14. juni 2020). Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at der er gode erfarin-
gen med en indkøringsperiode, efter at reglerne er trådt i kraft.
Side 4/6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
DANSK ERHVERV
Præcisering af udstationeringssituationer
behov for afklaring af vægtgrænse
Det er helt afgørende, at der er fuld klarhed over, hvornår en fører anses som udstationeret i lo-
vens og direktivets forstand og dermed omfattet af de nye administrative krav og kontrolforan-
staltninger.
I lovforslagets bemærkninger er der redegjort for under hvilke kørselssituationer, at en fører an-
ses som hhv. udstationeret og ikke udstationeret. Ministeriet opfordres til kort at redegøre for,
hvorvidt der i tilknytning til selve kørselssituationen tilmed gælder en nedre vægtgrænse på føre-
rens køretøj, som er afgørende for, om føreren anses som udstationeret eller ej under den pågæl-
dende kørsel, samt hvad denne vægtgrænse i givet fald er for de forskellige kørselssituationer.
Udstationering af førere til erhvervsmæssig personbefordring (lovforslagets § 2, nr. 17)
Buskørselslovens § 21, stk. 1 ændres således, at det fremgår under hvilke kørselssituationer, at en
buschauffør anses som udstationeret. Her fremgå ”vejdelen af kombineret transport”.
Da vejdelen
af en kombineret transport alene gælder for godstransport og ikke bustransport, bør denne kør-
selssituation ikke fremgå af buskørselsloven.
Sanktioner (ændring af godskørselslovens § 17)
Dansk Erhverv noterer sig, at godskørselslovens strafbestemmelser udvides til at omfatte over-
trædelse af flere nye forhold som følge af Vejpakken; det drejer sig om
i)
kravet om tilladelse til
varebiler i international transport,
ii)
kravet om anmeldelse i IMI, og
iii)
aflønningskravet for
udenlandske chauffører ifm. udstationering. Dansk Erhverv bemærker samtidig, at man er imod
enhver form for udvidelse af de eksisterende strafbestemmelsers indhold. Dansk Erhverv er også
imod en udvidelse af det allerede gældende medvirkeransvar (straffelovens § 23).
Selvstændige vognmænd
Som naturlig konsekvens af at lovforslagets del vedr. arbejdstid for lønmodtagere trækkes tilbage
(lovforslagets § 4), bør den del af lovforslaget, der vedrører selvstændige vognmænd, herunder
kontrol- og sanktionsmodel mv., ligeledes udgå, idet hele formålet med at ændre de gældende
regler for selvstændige vognmænd er at tilpasse det til den foreslåede model for lønmodtagere,
som nu trækkes tilbage. Derfor bør den del, der vedrører selvstændige vognmænd, også trækkes
tilbage. Det bemærkes, at der allerede i dag eksisterer myndighedskontrol af arbejdstid for selv-
stændige, og der er fastsat regler om bøder mv., som kan opretholdes i sin nuværende form.
Vedr. aflønningskravet for udenlandske chauffører
Dansk Erhverv henviser til DA’s høringssvar.
Kontrol med arbejdstid (lovforslagets § 4)
Dansk Erhverv henviser til DA’s høringssvar.
Side 5/6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0034.png
DANSK ERHVERV
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Chefkonsulent
Side 6/6
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0035.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Per Hedetoft ([email protected])
journalnummer 2021-3059
27-09-2021 14:35
høringssvar godsbefordring.docx;
Hermed vore kommentarer til det udsendte.
Kind regards - Mit freundlichen Grüssen - Med venlig hilsen –
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0036.png
Til FSTYR vedr.
journalnummer 2021-3059
Vedr. Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel o.s.v.
Som konsulent for brancheforeningerne ”Dansk Maskinhandlerforening” ”Skov- Have og Park forretninger”
og ”Maskinleverandørerne” vil jeg hermed kommentere på det udsendte høringsforslag.
Særligt teksten i 5 § 1 stk. 5 der bliver til stk. 6:
»Stk. 6. Ved firmakørsel forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der kun transporteres
gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods, som denne har solgt, købt,
udlån, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret. Kørslen kan tillige udføres med
et køretøj eller vogntog lejet uden fører. Godskørslen, der kun må være en hjælpefunktion i forhold til
virksomhedens samlede aktiviteter, skal, for så vidt angår kørsel i et motorkøretøj eller vogntog med en
samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, udføres af en chauffør ansat hos denne eller, for så vidt
angår kørsel her i landet, af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter § 6 a, stk. 2, er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.«
Heri hæfter vi os ved ordlyden ændres fra ”at have henblik på” – som må opfattes som værende i
fremtiden, til at være mere tilbageskuende, nærmere:
”solgt, købt, udlån, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret.”
Hvad enten man bruger den gamle eller den nye tekst, så giver det nogle udfordringer for vore medlemmer
som alle primært kører ”firmakørsel” – d.v.s. sælger, udlejer, producerer, bearbejder, servicerer og
reparerer diverse hele eller dele af maskiner, og som har behov for at kunne transportere diverse maskiner
og delkomponenter til maskiner både til og fra reparation.
I bemærkningerne kan man se, at der også er tænkt transport til virksomhederne ind: ”b) transporten
tjener til at bringe godset til virksomheden, at bringe det bort fra virksomheden, at flytte det enten inden
eller uden for virksomhedens område til eget brug”
Belært af tidligere oplevelser på området, hvor der er blevet standset køretøjer hvor myndighederne ikke
mente at transporten var lovlig, vil vi gerne gøre opmærksomt på at ordlyden i lovforslaget alene tillader
transport væk fra virksomheden – og det er mindst lige så nødvendigt først at få produkterne ind på
værkstedet så disse kan blive, produceret, bearbejdet eller repareret.
Derfor er det meget nødvendigt at der enten ændres i teksten til at omfatte kørsel til/fra eller være
opmærksomme på at få dette beskrevet tydeligt i vejledningen til loven.
Med venlig hilsen
Per Hedetoft
Konsulent for brancheforeningerne ”Dansk Maskinhandlerforening” ”Skov- Have og Park forretninger” og
”Maskinleverandørerne”
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0037.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg
([email protected])
Teddy Becher ([email protected])
Fra:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
Titel:
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren
E-mailtitel:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 793545)
17-08-2021 11:15
Sendt:
Høringsbrev.pdf; Høringssvar ændring af buskørselsloven.docx;
Bilag:
Til:
Cc:
Til TRM
Hermed fremsendes høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.
Med venlig hilsen
Teddy Becher
Sektorchef
Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11, 3.tv
DK-1364 København K
Tel: +45 7226 7084
Mob: +45 3150 5226
Fra:
Dansk Persontransport <[email protected]>
Sendt:
25. juni 2021 11:27
Til:
Michael Møller Nielsen <[email protected]>; Trine Wollenberg <[email protected]>; Lasse Repsholt <lre@dpt-
dk.org>; Teddy Becher <[email protected]>
Cc:
William Jungfalk <[email protected]>
Emne:
Fwd: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
(Id nr.: 793545)
Fra:
[email protected]
Dato:
25. juni 2021 kl. 11.25.20 CEST
Til:
[email protected], [email protected],
Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>,
[email protected],
Arbejdstilsynet <[email protected]>,
[email protected], [email protected], [email protected],
[email protected],
Autobranchens Handels- og Industriforening
<[email protected]>,
[email protected], [email protected],
Danmarks Naturfredningsforening
<[email protected]>, DTU Transport <[email protected]>,
[email protected],
Dansk
Arbejdsgiverforening <[email protected]>, Dansk bilbrancheråd <[email protected]>, Dansk
Bilforhandler Union <[email protected]>, Dansk Erhverv
<[email protected]>,
[email protected],
Dansk
Kørelærer-Union <[email protected]>,
[email protected],
Dansk Metal
<[email protected]>,
[email protected],
Dansk Standard
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0038.png
<[email protected]>, Danske Advokater <[email protected]>,
[email protected], [email protected],
Danske Medier <[email protected]>, Danske
Regioner <[email protected]>,
[email protected],
Datatilsynet <[email protected]>,
[email protected],
Den Danske Dommerforening <[email protected]>,
[email protected], [email protected],
Dansk Byggeri <[email protected]>,
[email protected],
Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>, Dansk Transport og
Logistik <[email protected]>, Dansk Transport og Logistik <[email protected]>, Dækbranchen
Danmark <[email protected]>,
[email protected], [email protected],
Forenede Danske Motorejere
<[email protected]>, "1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)"
<[email protected]>, Forbrugerrådet
Tænk <[email protected]>,
[email protected],
Kommunale Tjenestemænd
og Overenskomstansatte <[email protected]>, Forsikring og Pension
<[email protected]>, Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>,
Havarikommissionen <[email protected]>, International Transport Danmark
<[email protected]>,
[email protected],
Kommunernes Landsforening <[email protected]>,
[email protected],
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>,
[email protected], [email protected], [email protected],
"Michael D. Prince"
<[email protected]>, "Martin C. Hansen" <[email protected]>, NOAH-Trafik
<[email protected]>, Politiforbundet i Danmark <[email protected]>, Jesper
Buhl <[email protected]>, Rigsadvokaten <[email protected]>,
kos-
[email protected], [email protected], [email protected],
Rådet for Sikker
Trafik <[email protected]>, SMVDanrmak <[email protected]>,
[email protected],
[email protected], [email protected], [email protected],
Transporterhvervets
Uddannelser <[email protected]>, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet
<[email protected]>,
[email protected], [email protected], [email protected],
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],
Dansk
Persontransport <[email protected]>,
[email protected],
[email protected], [email protected], [email protected], post@midtsjaellands-
kf.dk, [email protected], [email protected],
[email protected]
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Id nr.: 793545)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om
ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
i ekstern høring.
Høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65301.
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest onsdag den 18. august 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i
emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Trine Niss Bjørling på mail
[email protected]
og telefon
72267010.
Venlig hilsen
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0039.png
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0040.png
Journalnummer 2021-3059
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt på mail til Transportministeriets hovedpostkasse ([email protected]) med kopi til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Danske Speditører takker for den fremsendte høring, til hvilken vi har følgende bemærkninger:
Generelt bakker vi op om fælleseuropæiske regler, hvor nationale særregler ikke går videre end hvad der
følger af EU-lovgivningen. Det er med til at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU's transportbranche.
Vi bemærker, at det generelt og helt overordnet er væsentligt for opretholdelse af en effektiv godslogistik,
at rammevilkårene herfor ikke hindres i et omfang, som påvirker muligheden for en smidig og effektiv
international samhandel; den samhandel, som speditionserhvervet betjener. Hertil hører muligheden for
tilstrækkelig rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til udførsel af transportopgaverne. Danske
Speditører er bekymret for, at reglerne på transportområdet generelt vil blive så omfattende
og
sanktionerne disproportionale for såvel branchens virksomheder, som for den enkelte ansatte
at der vil
opstå mangel på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Dette gælder for transportområdet i
almindelighed, og for vejpakkens regler vedrørende vejgodslogistikken i særdeleshed.
For en stor dels vedkommende går effektivitet og muligheden for miljøoptimering hånd i hånd, når det drejer
sig om logistikområdet. Øget effektivitet, som fx muligheden for uhindret at kunne positionere køretøjer mv.
medfører således en øget udnyttelse af kapaciteten, og et mindre antal kørte kilometer med tomme biler.
Vi støtter, at aflønningskravet jfr. godskørselslovens § 6 e, som det fremgår af udstationeringslovens § 8 c,
stk. 1, ikke omfatter ikke-bilaterale transporter
(”tredjelandskørsel”/”cross trade”).
Det medvirker til en, på
dette punkt, ensartet konkurrence på tværs af EU, samt en mere klar forståelse af hvornår der (ikke) er tale
om udstationering.
Danske Speditører bifalder, at der skal være mulighed for effektiv og proportional kontrol, således, at
reglernes anvendelse tilsikres efterlevet, og at dette sker på en ensrettet måde i EU. Vi bemærker vedrørende
forslaget til godskørselslovens § 6 f, et krav til dokumentation ved vejsidekontrol, som tilsikrer en mere
gnidningsfri og hurtig kontrol, til fordel for både myndigheder og transportvirksomheden. Vi ønsker hertil at
sikre, at kontrollen forbliver saglig og ikke går videre end forordningens formål. Vi ønsker en yderligere
præcisering af i hvilket omfang retssikkerhedslovens regler konkret skal finde anvendelse på
Færdselsstyrelsens kontroller.
1
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0041.png
Journalnummer 2021-3059
Anvendelse af cabotagereglerne på kombineret transport
Danmark vælger at gøre brug af muligheden for at anvende cabotagereglerne på kombineret transport.
Formålet bag kombineret transport er imidlertid blandt andet at sikre øget brug af sø- og jernbanetransport,
i stedet for transport med lastbil, herunder af hensyn til miljøpåvirkningen. At cabotagereglerne vil gælde for
kombineret transport vil betyde, at der kommer en øvre grænse for hvor mange kombinerede transporter
der kan udføres indenfor en uge. Den valgte danske løsning vil derfor påvirke formålet bag kombineret
transport i negativ retning, da færre vil kunne gøre brug af sø eller jernbane, og dermed sikre en mere grøn
transport. Det vil alt andet lige have negative konsekvenser for den grønne omstilling, og vil derfor stride
imod EU's generelle klimapolitik.
Hvornår en chauffør anses for udstationeret
Vi bemærker at det fortsat fremstår uklart, hvorvidt chauffører, der udfører godstransport anses for
udstationeret, idet det som udgangspunkt vil afgøres af en konkret vurdering. Således bliver det afgørende
punkt, hvor
”arbejdet
sædvanligvis udføres”. Det vil efterlade en række spørgsmål hos mange virksomheder,
som selv skal foretage en vurdering af hvorvidt en chauffør, der udfører bilaterale transporter er
udstationeret eller ej.
”Sædvanligvis”
er et meget ukonkret begreb, som vil skabe stor forvirring for
virksomhederne. På
lovforslagets side 74 er følgende formulering noteret ”ved
fastlæggelse af, om
arbejdstageren er udstationeret, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der er en tilstrækkelig
forbindelse til værtsmedlemsstatens område”.
Hvordan denne vurdering foretages, bør præciseres. Det vil
alt andet lige lette kontrolarbejdet og samtidigt minimere risikoen for overtrædelser. Netop dette punkt er
væsentligt for, at branchen kan tilrettelægge sin ageren i henhold til reglerne, og så reglerne dermed
efterleves i praksis.
Det vil dog ikke ændre på, at reglerne alt andet lige vil begrænse omfanget af internationale transportører,
der udfører cabotagekørsel eller tredjelandskørsel, i forlængelse af, at de alligevel afslutter en international
transport i et givent land. Når transportøren alligevel befinder sig i et givent land, vil det gavne både
konkurrencen, effektiviteten og miljøet såfremt transportøren har mulighed for at opstarte en ny transport
fra det respektive land. Branchen skal gives mulighed for i videst muligt omfang at udnytte kapaciteten i
lastbilerne, for at undgå tomkørsel Det kræver overskuelige regler at navigere i. Det er både nødvendigt for
den grønne omstilling, for at transportvirksomhederne kan opfylde den efterspørgsel der er i samfundet, og
sidst men ikke mindst for at sikre at priserne på både transport og forbrugsvarer ikke stiger ekstraordinært
meget.
Lovforslaget indebærer at bilaterale transporter er undtaget udstationering, og at der hertil findes en
undtagelse hvor chaufføren har mulighed for at foretage en af- eller pålæsning i en medlemsstat som han
krydser undervejs. Undtagelsen forudsætter, at chaufføren manuelt registrerer oplysninger om
grænsepassage, og at undtagelsen kun finder sted indtil den dato hvorfra intelligente takografer skal være
påmonteret i køretøjer, der er registreret i en medlemsstat for første gang. Det vil betyde, at biler, hvor
intelligente takografer ikke er installeret ikke kan gøre brug af reglen i perioden, hvilket vi mener vil kunne
være et uhensigtsmæssigt krav, idet retten til undtagelsen begrænses for enkelte virksomheder med en
skævvridning af konkurrencen til følge.
Anmeldelsespligten inden kørslen påbegyndes
Transportbranchen er et erhverv hvor ændringer ikke sjældent opstår, og pludselig kan en planlagt
international bilateral kørsel ændres til en national cabotagekørsel, en trækker afløser en anden, en chauffør
afløser en anden eller lignende hændelser. Derfor er det vores ønske at tilgangen i IMI giver virksomhederne
adgang til at tilrette oplysninger for de enkelte transporter løbende, såfremt de ændres eller annulleres. Det
2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0042.png
Journalnummer 2021-3059
vil skabe problemer ved kontrol såfremt en kørsel er ændret, men systemet ikke stemmer overens med hvad
der i praksis foregår. Det giver efterfølgende administration, da transportvirksomheden så skal redegøre for
ændringen, i stedet for blot at tilrette i IMI så snart behovet opstår. Det vil skabe ekstra omkostninger og
forsinkelser for både myndigheder og transportvirksomheder løbende og i forbindelse med kontroller.
Aflønningskrav
Ved kontrol af udenlandske køretøjer bemærker vi, at Færdselsstyrelsen jfr. udstationeringslovens § 8 g, stk.
1, har adgang til køretøjet for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for at varetage tilsynet
med overholdelse af anmeldelsespligten, dokumentationskravet samt aflønningskravet. Vi bemærker
ligeledes, jfr. § 6 f, at tilsynet med aflønningskravet ikke kan kontrolleres ved at kræve lønsedler ved
vejsidekontrol, hvorfor denne kontrol af aflønningskrav ikke er mulig iht. dokumentationskravet ved
vejsidekontrol, men derimod først muligt efter kørslen ifm. skrivebordskontrollen. Denne praktik bør der
tages hensyn til.
Vi mener ligeledes, at der er behov for præcisering af aflønningskravet, jfr. § 6 e, herunder hvordan lønnen
nærmere skal beregnes. Der er behov for, at kravet entydigt præciseres, så transportvirksomhederne forstår
hvordan aflønning skal ske korrekt. Eksempelvis: hvordan skal aflønning ske under hvil og om natten; hvordan
skal en lønseddel udformes, så væsentlige dele fremstår klart ved en eventuel kontrol; og hvordan bør
lønsedlen udformes, så det fremgår hvilken løn, der vedrører udstationering og hvilken løn, der ikke gør. Ved
entydig og klar fastlæggelse heraf sikres en smidig proces, både for transportvirksomhedens daglige
processer og for myndighederne effektive kontrol.
Vi mener, at der er behov for en yderligere præcisering af hvilke transporter aflønningskravet gælder for. I
lovforslaget gælder, jfr. § 6 e, stk. 1, at aflønningskravet udelukkende omfatter cabotagekørsel samt vejdelen
af kombineret transport i Danmark. Hvad det betyder for chauffører, der udfører andre former for
transporter, og omfattes af udstationeringsreglerne bedes præciseret. Hertil bedes også præciseret, hvorvidt
der kan være forskel på kravet i Danmark og i andre EU-lande, da et fælles regelsæt uden nationale
lovgivninger vil betyde meget bedre forståelse af reglerne hos transportvirksomhederne. Det vil alt andet lige
være lettere at følge de samme regler uanset hvor en chauffør udfører transporter i EU, og samtidigt vil det
medvirke til ensartede konkurrencevilkår på tværs af EU.
Sanktionering af karensperiode på fire dage
I forbindelse med sanktionering bemærker vi at overtrædelser af karensperiode på fire dage vil følge de
vejledende bødesatser i forordning nr. 1072/2009, for overtrædelser af mere end 3 ture/1 tur og mere end
7 dage/3 dage. Lovforslaget indeholder dog ingen nærmere forklaring af karensperioden på fire dage. Der
findes derfor ingen nærmere beskrivelse af karensperioden på de fire dage, som bedes præciseres, særligt i
forhold til hvornår en karensperiode tæller fra, samt hvordan beregningen nærmere skal foretages.
Vi bifalder en sanktionering, som effektivt tilsikrer overholdelse af reglerne. Særligt i forhold til bødernes
størrelse bør der sikres en rimelig proportionalitet, og uden forskelsbehandling på baggrund af nationalitet.
Ulovlig cabotagekørsel straffes med en bøde på 35.000 kr. med mulighed for at regulere bøden afhængigt af
overtrædelsens karakter samt den økonomiske gevinst, der er opnået eller er søgt opnået med
overtrædelsen. Dog viser en gennemgang af udstedte bøder og domstolspraksis, at bøder reguleres i
opadgående retning uden hensyntagen til den økonomiske gevinst, der er opnået eller søgt opnået. Det ses
især tydeligt når overtrædelse af cabotagereglerne sker på baggrund af tomkørsel, som der ingen
fragtbetaling modtages for
og bøden kan fordobles eller tredobles, og nogle gange mere end det. Dette er
i sig selv uforholdsmæssigt og i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. For danske
transportvirksomheder, der (med henblik på økonomisk gevinst) udfører kørsel helt uden tilladelse hertil,
3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0043.png
Journalnummer 2021-3059
udløser det en bøde på 35.000 kr. Således straffes danske transportvirksomheder ved en overtrædelse af
godskørselsloven i praksis mildere end udenlandske transportvirksomheder, der overtræder
sammenlignelige cabotageregler ved at udføre tomkørsel uden fragtbetaling. Den nuværende praktiske
anvendelse af reglerne bidrager dermed til et ineffektivt indre marked, grundet uensartet sanktionering og
dermed ulige konkurrencevilkår.
Med venlig hilsen
Rasmus Køie
www.dasp.dk
link
[email protected]
Børsen - 1217 København K
4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0044.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Daniel Norden ([email protected])
Emne: J.nr. 2021-3059 – Supplerende høringssvar fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder –
27.09.2021
Sendt:
27-09-2021 14:11
Bilag:
Høringssvar til supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af godskørselsloven - 27.09.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder sender hermed høringssvar i anledning af Transportministeriets
supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af godskørselsloven mv.
Vi står til rådighed ved eventuelle spørgsmål til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Lasse Ingemann Brodt
Med venlig hilsen / Best regards
Daniel Norden
Head of Strategy
________________________________
FK Distribution A/S
Bredebjergvej 6 , 2630 Taastrup
T +45 4343 9900
D +45 2335 2107
________________________________
fk.dk - blivomdeler.nu - minetilbud.dk
FK Distribution behandler personoplysninger i forbindelse med vores daglige drift og opgaver.
Læs mere om, hvordan vi behandler personoplysninger på
www.fk.dk
Denne mail og eventuelle vedhæftede filer kan indeholde personfølsomme oplysninger, som kun er tiltænkt adressaten.
Såfremt du ved en fejl har modtaget denne mail, bedes du venligst straks slette den og informere os på telefon 4343
9900 eller mail
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0045.png
SENDT PR. MAIL ([email protected])
Transportministeriet
Kopi: [email protected]
København 27. september 2021
J.nr. 2021-3059 – Høringssvar til supplerende høring over ud-
kast til lovforslag om ændring af godskørselsloven
1.
Indledning
Transportministeren har den 6. september 2021 sendt et ændret udkast til lovforslag om ændring af bl.a.
godskørselsloven i høring. I udkastet indgår forslag om ophævelse af den såkaldte ”11 kg-regel” i gods-
kørselslovens § 1, stk. 2. Der indgår også forslag om, at vægtgrænsen i godskørselslovens § 1, stk. 2, hæves
fra 2.000 kg til 2.500 kg.
Dette høringssvar fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder (”brancheforeningen”) udgør
et supplement til brancheforeningens tidligere høringssvar af 18. august 2021. Høringssvaret retter sig alene
mod den del af udkastet til lovforslag, der vedrører ophævelse af 11 kg-reglen.
Brancheforeningen kan ikke støtte forslaget om ophævelse af 11 kg-reglen.
Ophævelse af 11 kg-reglen vil have betydelige negative konsekvenser for såvel medlemmer af branche-
foreningen som samarbejdspartnere til medlemmer af brancheforeningen, og i sidste ende kan det have kon-
sekvenser for den enkelte borger.
2.
Sammenfatning: 11 kg-reglen bør opretholdes
Forslaget om at ophæve 11 kg-reglen kan ikke støttes af flere væsentlige årsager:
11 kg-reglen er indført af lovgiver i 2018 med den specifikke hensigt at undtage omdeling af aviser,
reklamer og mindre pakker mv. fra lovens tilladelseskrav (afsnit 3.1)
Der er ikke sagligt grundlag for at ophæve 11 kg-reglen, slet ikke i forhold til omdeling af aviser,
reklamer og mindre pakker mv. (afsnit 3.2)
Ophævelse af 11 kg-reglen vil indebære væsentligt forøgede administrative byrder og omkostninger
til distribution, herunder for omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv. (afsnit 3.3)
11 kg-reglen bidrager til større og bedre konkurrence på markedet for distribution, herunder for om-
deling af aviser, reklamer og mindre pakker mv. (afsnit 3.4)
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0046.png
2/8
3.
Baggrund for sammenfatningen: Derfor bør 11 kg-reglen opretholdes
11 kg-reglen er indført af lovgiver i 2018 med den specifikke hensigt at undtage omdeling af aviser,
reklamer og mindre pakker mv. fra lovens tilladelseskrav
3.1
Det fremgår af den gældende lovs § 1, stk. 2 (”11 kg-reglen”), at den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods,
skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med gyldighed indtil 10 år.
Tilladelsesordningen blev indført ved en lovændring i 2018 og trådte i kraft den 1. juli 2019. Ordningen har
således været gældende i to år.
Ordningen indebærer, at hvis en virksomhed fragter gods for fremmed regning, der overstiger vægtgrænsen
på 11 kg, skal virksomheden iagttage en række krav, herunder krav om godkendt transportleder, uddannelse,
egenkapital, gæld til det offentlige og god skik. Disse krav svarer stort set til de krav, der gælder for udstedelse
af en fælleskabstilladelse, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1. En varebilstilladelse kræver dog en mindre egen-
kapital og et lavere uddannelsesniveau.
Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende lov, at det netop var lovgivers hensigt at undtage om-
deling af aviser, reklamer og mindre pakker m.v. fra lovens tilladelseskrav:
Almindelige bemærkninger
”Med den anførte vægtgrænse kan der uden tilladelse transporteres gods for fremmed regning
på op til 11 kg pr. stykgods (kolli). Det er hermed hensigten, at omdeling af aviser, reklamer
og mindre pakker ikke skal være omfattet af krav om tilladelse.”
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
”Hensigten med denne afgrænsning [vægtgrænse pr. stykgods på 11 kg] er først og fremmest
at sikre, at levering af aviser, reklamer og mindre forsendelser m.m. kan ske uden tilladelse.”
Vægtgrænsen på 11 kg blev fastsat med udgangspunkt i Arbejdstilsynets At-vejledning (september 2005),
hvoraf fremgår, at løft på 11 kg tæt på kroppen normalt ikke anses for sundhedsskadeligt.
Der er væsentlige forskelle mellem på den ene side omdeling af aviser og reklamer og på den anden side
andre former for godskørsel, der taler for, at førstnævnte under alle omstændigheder bør undtages fra lovens
tilladelseskrav.
Fx er hovedydelsen selve omdelingen af godset (aviser og reklamer) og ikke transporten af godset, og køre-
tiden er derfor også markant lavere i forhold til omdelingen af godset. Det vil derfor savne mening at sidestille
de to former for godskørsel. Med andre ord er der ikke grundlag for, at enhver form for godskørsel med
varebiler på mere end 2.500 kg nødvendigvis skal omfattes af tilladelsesordningen.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0047.png
3/8
Det er intet juridisk i vejen for, at en eventuel ophævelse af 11 kg-reglen alene skal gælde for visse former
for godskørsel og ikke for andre, herunder omdeling af aviser og reklamer.
3.2
Der er ikke sagligt grundlag for at ophæve 11 kg-reglen, slet ikke i forhold til omdeling af aviser,
reklamer og mindre pakker
Transportministerens forslag om at ophæve 11 kg-reglen er primært begrundet i et ønske om at sikre en mere
effektiv håndhævelse af reglerne samt en bedre mulighed for branchen i forhold til efterlevelse af reglerne.
Til støtte herfor angiver transportministeren, at (i) politiet har svært ved i praksis at håndhæve 11 kg-reglen,
at (ii) 11 kg-reglen og hensigten med reglen omgås af virksomhederne ved at dele godset op i mindre styk-
gods, at (iii) det er svært for branchen at forstå 11 kg-reglen, og at (iv) 11 kg-reglen ikke i dens toårige levetid
har haft den ønskede effekt.
Det er brancheforeningens vurdering, at forslaget om ophævelse af 11 kg-reglen ikke er sagligt begrundet.
For det første er brancheforeningen uenig i, at det skulle være svært for politiet at håndhæve 11 kg-reglen i
praksis. Brancheforeningen kan ikke i udkastet til lovforslaget om ændring af godskørselsloven finde en nær-
mere beskrivelse af, hvad det vanskelige ved håndhævelsen skulle være. Transportministeren henviser alene
til omgåelse af reglen. Det kan imidlertid aldrig være tilstrækkeligt at begrunde ophævelse af en regel med
dens manglende efterlevelse.
Brancheforeningen bemærker desuden, at der er tale om en helt ny regel og dermed kort levetid, og at im-
plementering af reglen i politiets arbejde selvsagt ikke sker fra den ene dag til den anden. Transportministeren
har i svar til Transportudvalget (TRU alm. del, svar på spørgsmål 568) selv oplyst og gjort opmærksom på,
at henvendelser og spørgsmål om 11 kg-reglens indhold og rækkevidde var forventelige som følge af den
nye regel.
For det andet er brancheforeningen uenig i, at visse virksomheders mulige omgåelse af 11 kg-reglen og
hensigten med reglen kan begrunde en ophævelse af 11 kg-reglen. Omfanget og betydningen af omgåelse
ses hverken at være oplyst eller godtgjort i udkastet til lovforslaget. Enkelte tilfælde af omgåelse begået af få
aktører vil aldrig kunne begrunde ophævelsen af en hensigtsmæssig regel, som er vedtaget med henblik på
at sikre andres lovlige virksomhed. Dertil kommer, at en vis omgåelse af en hvilken som helst regel vil være
uundgåelig og ikke have noget med selve reglen eller dens udformning at gøre.
Iagttagelse af 11 kg-reglen – altså kørsel med stykgods under 11 kg – uden tilladelse udgør ikke en omgåelse
af reglen, hverken efter dens indhold eller hensigt.
For det tredje er brancheforeningen uenig i, at det skulle være svært for branchen at forstå 11 kg-reglen. Det
er derimod brancheforeningens vurdering, at reglen er formuleret klart og tydeligt, og at reglen er nem at
efterleve.
Lovbemærkningerne til den gældende lov beskriver vægtgrænsen således:
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0048.png
4/8
Almindelige bemærkninger
”Tilladelsesordningen for varebiler [skal] alene gælde, når der fragtes gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Kravet om tilladelse vil således alene gælde for levering
af pakker, hvis den enkelte pakke eller det enkelte kolli vejer mere end 11 kg. Et stykgods kan
således bestå af flere enkelte varer, der er pakket som en enhed. Det er den samlede vægt
af denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder under anvendelsesområdet i
denne lov.”
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
”Med en vægtgrænse pr. stykgods på 11 kg indføres endvidere en nedre vægtgrænse for,
hvornår transport af gods er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det enkelte stykgods
skal således veje mere end 11 kg, før transporten er omfattet af tilladelseskravet. Et stykgods
kan bestå af flere enkelte varer, der er pakket som en enhed. Det er den samlede vægt af
denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder under anvendelsesområdet i denne
lov.”
Der kan dermed ikke være tvivl om, hvorvidt et givent stykgods vejer over eller under 11 kg.
Desuden er prisen for transport af stykgods især fastlagt med udgangspunkt i vægten af godset.
Dertil kommer, at det er muligt at indhente vejledning om indholdet af reglen bl.a. på Færdselsstyrelsens
hjemmeside, hvor Færdselsstyrelsen har oplistet en oversigt med eksempler på, hvornår en transport er om-
fattet eller ikke er omfattet af 11 kg-reglen.
Endeligt er det forhold, at visse virksomheder stabler et antal stykgods, hvormed chaufføren kommer til at
løfte og bære en højere vægt end 11 kg, ikke et spørgsmål om reglens uklarhed. Der er heller ikke tale om
en transportretlig problemstilling, men en arbejdsmiljømæssig udfordring. Der foreligger i så fald en tilside-
sættelse af Arbejdstilsynets At-vejledning (september 2005), hvoraf fremgår, at løft på 11 kg tæt på kroppen
normalt ikke anses for sundhedsskadeligt. Sådanne tungere løft bør da reguleres og behandles inden for
arbejdsmiljølovgivningen.
11 kg-reglen har tilsyneladende været både normerende og retningsgivende for pakningen af stykgods, som
i vidt omfang er holdt under 11 kg. Med støtte i Arbejdstilsynets At-vejledning (september 2005) udtrykker
dette en arbejdsmiljømæssig gavnlig effekt af 11 kg-reglen, og en ophævelse heraf kan risikere at normere
til tungere pakning med deraf følgende større arbejdsmiljømæssige udfordringer.
Under alle omstændigheder gør problemstillingen om tungere løft sig ikke gældende for aviser og reklamer,
der transporteres i bundter op til 11 kg. Også på denne baggrund er der ikke grundlag for at skubbe omdeling
af aviser og reklamer ind under tilladelsesordningen.
Som allerede anført er der intet til hinder for at opretholde en 11 kg-regel på bestemte former for godskørsel,
herunder omdeling af aviser og reklamer.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0049.png
5/8
For det fjerde er brancheforeningen uenig i, at en periode på to år er tilstrækkelig til at vurdere, hvorvidt 11
kg-reglen har haft den ønskede effekt. Eventuelle udfordringer eller problemstillinger forbundet med 11 kg-
reglen kan tilskrives reglens levetid og ikke reglens indhold. De berørte virksomheder og myndigheder har
haft kort tid til at indrette sig efter en helt ny regel, og der kan derfor ikke sættes spørgsmålstegn ved, at
efterlevelse og håndhævelse af reglen er forbundet med visse udfordringer.
Et ønske om at afskaffe en så ny regel må være begrundet i tungtvejende og objektive hensyn. Sådanne
hensyn foreligger ikke.
3.3
Ophævelse af 11 kg-reglen vil indebære væsentligt forøgede administrative byrder og omkostninger
til distribution, herunder for omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv.
Forslaget om at ophæve 11 kg-reglen vil indebære, at de virksomheder, der ikke tidligere skulle iagttage
lovens tilladelseskrav, fordi de alene transporterede gods under vægtgrænsen, fremover skal iagttage disse
krav. Det gælder for fx omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv.
Omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv. sker hovedsageligt via mindre vognmænd, herunder
deltidsvognmænd. For dem vil tilladelsesordningen medføre relativt større byrder og omkostninger, hvilket
formodningsvis vil betyde, at antallet af vognmænd vil falde (yderligere) med deraf følgende skade for kon-
kurrencen.
Der er i forvejen mangel på chauffører, og en ophævelse af 11 kg-reglen vil betyde yderligere mangel på
arbejdskraft.
En flad og unuanceret tilladelsesordning efter devisen ”one size fits all”, der omfatter enhver distribution ved
fremmed kørsel, hvis blot varebilens dimensioner er af en vis størrelse, vil være skadelig for konkurrencen.
Muligheden for fx at kombinere lønnet arbejde med udøvelse af selvstændig virksomhed på deltidsbasis vil
blive vanskeliggjort som følge af de forøgede byrder og omkostninger.
Ordninger, der indebærer større byrder og større omkostninger, vil alt andet lige ramme mindre vognmænd
hårdere end større vognmænd. Dette skal sammenholdes med karakteren og indholdet af den ydelse, der
reelt er tale om, fx omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv.
Særligt omdeling af aviser og reklamer udgør en form for godskørsel, der fordrer fleksible vilkår for vogn-
mændene og de involverede chauffører bl.a. som følge af ujævne arbejdsbyrder hen over ugens dage, og 11
kg-reglen bidrager til at sikre denne væsentlige og nødvendige fleksibilitet.
Omvendt er godskørselslovens tilladelsesordning og dens fordyrende (over-)bureaukratisering den rene gift
for denne form for godskørsel.
Igen skal brancheforeningen pointere, at opretholdelse af 11 kg-reglen lovligt vil kunne afgrænses til bestemte
former for godskørsel, herunder omdeling af aviser og reklamer.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0050.png
6/8
Brancheforeningen bemærker i samme forbindelse, at de krav, som varebilsvirksomheder fremover skal op-
fylde som konsekvens af ophævelsen af 11 kg-reglen, ikke er proportionale i forhold til virksomhedens (distri-
butionens) karakter og indhold sammenlignet med mange andre former for virksomhed i Danmark, hvor lig-
nende krav ikke stilles.
Ophævelse af 11 kg-reglen vil således have betydelige konsekvenser for medlemmer i brancheforeningen,
der beskæftiger sig med omdeling af aviser og reklamer mv.
Ophævelse af 11 kg-reglen vil også have betydelige konsekvenser for samarbejdspartnere til medlemmer i
brancheforeningen, herunder i form af forøgede omkostninger til distribution. Disse forøgede omkostninger
vil være uundgåelige, allerede af logistiske årsager.
Tilladelsesordningen indebærer således notorisk dyrere transporter for hele distributionskæden, og i sidste
ende vil det have konsekvenser for den enkelte borger.
3.4
11 kg-reglen bidrager til større og bedre konkurrence på markedet for distribution, herunder for om-
deling af aviser, reklamer og mindre pakker mv.
Det har været fremme i den offentlige debat om 11 kg-reglen, og transportministeren har også delt dette
synspunkt i svar til Transportudvalget (TRU alm. del, svar på spørgsmål 565 og 591), at reglen bidrager til
unfair konkurrencevilkår. Men dette er faktuelt forkert. En regel, som enhver kan benytte, kan selvsagt ikke
være en trædesten for unfair konkurrencevilkår.
Hvis en virksomhed vælger at lade sine varebiler køre med gods på såvel over som under 11 kg og dermed
omfattes af tilladelsesordningen, kan sådanne virksomheder opnå større kapacitetsmæssig fleksibilitet og
dermed bedre konkurrencekraft.
Virksomheder, der indretter sig efter 11 kg-reglen, og dermed de kundesegmenter, der har interesse i lettere
stykgods, er alle stillet lige med 11 kg-reglen.
Opretholdelse af 11 kg-reglen vil tværtimod indebære større og bedre konkurrence på markedet for distribu-
tion, fx ved at bidrage til større og mere fleksibelt udbud af distribution. Som beskrevet i ovenstående afsnit
3.3, fordrer særligt omdeling af aviser og reklamer fleksible vilkår for vognmændene og chaufførerne bl.a.
som følge af ujævne arbejdsbyrder hen over ugens dage, og godskørselslovens tilladelsesordning – med
dens større byrder og større omkostninger – vil alt andet lige ramme mindre vognmænd hårdere end større
vognmænd.
Dette er selvsagt skadelig for konkurrencen.
Et større og mere fleksibelt udbud af distribution bidrager til at sikre, at distributionen fortsat kan nå ud i alle
kroge af landet. Også sådanne hensyn skal naturligvis tages og indgå ved overvejelser om 11 kg-reglens
ophævelse.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0051.png
7/8
Dette skal, som allerede anført, sammenholdes med karakteren og indholdet af den ydelse, der reelt er tale
om, fx omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv.
Det vil hverken være sagligt eller proportionalt at ophæve 11 kg-reglen, slet ikke for omdeling af aviser, re-
klamer og mindre pakker mv.
4.
Afsluttende bemærkninger: Yderligere taler for opretholdelse af 11 kg-reglen
Det var netop lovgivers hensigt at undtage omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv. fra lovens
tilladelsesordning. De problemstillinger og udfordringer, som transportministeren henviser til, relaterer sig ikke
til omdelingen af aviser, reklamer og mindre pakker mv. Denne omdeling fungerer tværtimod uproblematisk
og finder sted under helt andre vilkår end de vilkår, der gør sig gældende for transport på andre områder, fx
fødevareområdet.
Brancheforeningen bemærker, at det oprindeligt var en yderligere hensigt med 11 kg-reglen at indføre en
ordning, der mere effektivt kunne bekæmpe sort arbejde, illegal arbejdskraft og social dumping. Man kan
imidlertid ikke imødekomme bekæmpelsen heraf og samtidig fratage en væsentlig del af indtægtsgrundlaget
for varebilsvirksomheder og deres samarbejdspartnere.
Forhold som sort arbejde, illegal arbejdskraft og social dumping kan ikke bekæmpes effektivt med ophævelse
af 11 kg-reglen. Desuden kan politiets ressourcer helt oplagt udnyttes bedre på andre områder, hvor et ind-
greb reelt vil kunne gøre en forskel i kampen mod sort arbejde, illegal arbejdskraft og social dumping.
Ophævelse af 11 kg-reglen vil medføre administrative og økonomiske konsekvenser på et velfungerende
område, hvor lovlydige virksomheder opererer. Det vil være vanskeligt for disse virksomheder at skaffe ar-
bejdskraft til distribution af deres gods, ligesom vognmænd og chauffører vil miste en stor del af deres ind-
tægtsgrundlag. Dette vil i sidste ende kunne medføre en øget risiko for sort arbejde, illegal arbejdskraft og
social dumping.
Varebilsdistribution af aviser, reklamer og mindre pakker mv. er nødvendigt i den eksisterende infrastruktur,
der indebærer kørsel i tætbefolkede områder. Ophævelse af 11 kg-reglen vil formodningsvis have som kon-
sekvens, at i hvert fald dele af distributionen flyttes over til lastbiler. Uden 11 kg-reglen vil der være et naturligt
og oplagt incitament til at køre med mere gods og samtidig mindske antallet af ture frem og tilbage mellem
depoter og mellem- og slutdestinationer, hvilket lastbilerne kan opfylde.
Distribution via lastbiler kan også ske med andet og tungere løftegrej i forhold til varebiler. Også dette taler
for, at ophævelse af 11 kg-reglen formodningsvis vil føre til større og tungere pakning med deraf følgende
større arbejdsmiljømæssige udfordringer.
Der vil være tale om mange stop, også i tætbefolkede områder (byområder), hvilket vil være til gene for både
trafikken, trafiksikkerheden og miljøet. Dette vil yderligere indebære forøgede offentlige udgifter til vejmæs-
sige reparationer og vedligeholdelse mv.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0052.png
8/8
Transportministeren har i svar til Transportudvalget (TRU alm. del, svar på spørgsmål 613) tilkendegivet, at
ophævelse af 11 kg-reglen forventeligt vil betyde, at de distributører, der i dag benytter sig af 11 kg-reglen,
fremover vil distribuere gods for fremmed regning i varebiler under 2.000 kg (nu ifølge udkastet til lovforslaget
2.500 kg), alternativt at de vil distribuere under tilladelsesordningen. Brancheforeningen deler ikke den for-
ventning, men bemærker i øvrigt, at selv hvis det fremover skulle vise sig, at der bliver distribueret mere i
mindre varebiler, da vil den mindre varebilskapacitet alt andet lige betyde, at der skal køres mere frem og
tilbage mellem depoter og mellem- og slutdestinationer, end tilfældet er i dag med varebiler op til 3.500 kg.
Det vil selvsagt være til skade for miljøet og samtidig signifikant fordyrende for distributionen, og regningen
vil ultimativt ende hos sidste led i distributionskæden, nemlig den enkelte borger.
Uanset om scenariet fremover vil være mere distribution via mindre varebiler eller via lastbiler, vil de forøgede
negative konsekvenser være til at få øje på.
Hvis varebilsvirksomheder fremover skal opfylde tilladelsesordningens krav for at kunne udføre den pågæl-
dende transport, vil effekten være den stik modsatte i forhold til, hvad transportministeren angiveligt ønsker
at sikre med lovændringen (”en mere effektiv håndhævelse af reglerne og en bedre mulighed for branchen
for at efterleve af reglerne”).
Lovens gældende vægtgrænse på 11 kg fungerer ifølge lovbemærkningerne som en bagatelgrænse for,
hvornår der kræves tilladelse. Det er både almindeligt og naturligt med en bagatelgrænse, og der er intet
tilstrækkeligt, sagligt grundlag for at ændre ved bagatelgrænsen, i hvert fald ikke i forhold til omdeling af
aviser, reklamer og mindre pakker mv.
Afslutningsvis gør brancheforeningen opmærksom på, at lovændringen i 2018 udvidede godskørselsloven til
at omfatte godskørsel for fremmed regning med varebiler, dog med undtagelse af 11 kg-reglen. Såfremt
transportministeren fastholder, at 11 kg-reglen er svær at håndhæve eller svær at forstå, kan en passende
mulig løsning lige så vel være at fjerne varebiler fra godskørselsloven, frem for af ophæve 11 kg-reglen.
Brancheforeningen skal derfor kraftigt opfordre til, at 11 kg-reglen opretholdes i dens nugældende form, i
hvert fald for omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv., alternativt at lovgivningen på dette punkt
rulles tilbage til før lovændringen i 2018, hvor varebiler ikke var omfattet af godskørselslovens tilladelsesord-
ning.
Med venlig hilsen
Lasse Ingemann Brodt
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0053.png
Transportministeriet ([email protected]), TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic
([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg ([email protected])
Nikolaj Lægaard Simonsen ([email protected])
Fra:
Titel:
2021-3059
Sendt:
17-08-2021 08:10
Bilag:
Danske Mediers høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om godskørsel.docx;
Til:
Kære alle
Hermed vedlægges Danske Mediers høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om godskørsel mv.
Vil I bekræfte modtagelsen af høringssvaret?
I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen bemærkninger eller opklarende spørgsmål.
Venlig hilsen / Kind regards
Nikolaj Lægaard Simonsen
Politisk konsulent
Mediernes Hus
Pakhus 4
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
LinkedIn
/
Twitter
M: +45 40 42 42 63
E:
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0054.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])
Nikolaj Lægaard Simonsen ([email protected])
2021-3059
21-09-2021 10:08
Høringssvar vedr. godskørselsloven september 2021 final.pdf;
Hermed fremsendes Danske Mediers høringssvar. Vil I bekræfte modtagelsen?
Venlig hilsen / Kind regards
Nikolaj Lægaard Simonsen
Politisk konsulent
Mediernes Hus
Pakhus 4
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
LinkedIn
/
Twitter
M: +45 40 42 42 63
E:
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0055.png
Mediernes Hus
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
15. september 2021
Danske Mediers høringssvar til supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om
arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
Danske Medier takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Danske Medier har ved tidligere lejligheder nævnt for Transportministeriet, at den i 2019 gennemførte
regulering af varebiler er besværlig, fordyrende og en væsentlig årsag til den store chaufførmangel. Loven
har kostet både erhvervet og samfundet store omkostninger til et unødvendigt bureaukrati, samtidig med
at vi har til gode at se de positive effekter af loven.
11 kg-reglen betyder imidlertid at avisomdelingen kan friholdes godskørselsloven for varebiler. Reglen er
således vigtig for at sikre muligheden for fortsat distribution af dagblade, breve, magasiner ugeaviser og
småpakker i alle egne af landet og er således med til at sikre den økonomisk og demokratiske
sammenhængskraft. En afskaffelse af reglen vil føre til endnu større mangel på arbejdskraft og højere priser
for de danske forbrugere. Derfor er vi også glade for, at et
flertal i Folketinget
har genbekræftet opbakning
til 11 kg-reglen.
Forslaget rammer personer på kanten af arbejdsmarkedet
Danske Medier støtter regeringens ønske om at komme udfordringer om ureglementeret kørsel og dårligt
arbejdsmiljø til livs, og vi deler regeringens ambition om, at distributionsbranchen skal fungere under
ordnede forhold. Men det mål opnås ikke med en ændring af godskørselsloven for varebiler, men derimod
ved at håndhæve de love og regler, som allerede findes. Skattelov, udlændingelov, færdselslov,
arbejdsmiljølov m.fl. fastlægger klare spilleregler. Ved at sætte ind her, kan vi tage et opgør med den unfair
konkurrence i det omfang noget sådanne måtte finde sted.
Den nuværende godskørselslov for varebiler er i forvejen så restriktiv, at den desværre holder chauffører i
periferien af arbejdsmarkedets ude af beskæftigelse. For eksempel ældre, som ikke kan eller vil tage
certifikaterne, deltidschauffører og tidligere straffede som via chaufførjobbet ellers kunne vende tilbage til
arbejdsmarkedet. En afskaffelse af 11 kg-reglen vil ramme dette chaufførsegment yderligere.
Derfor bør regeringen kigge andre veje end at gøre det endnu sværere for personer på kanten af
arbejdsmarkedet at tjene deres egen løn med en yderligere skærpelse af kravene for godskørselstilladelse.
En mulighed kunne være bedre vejledning på området for både myndigheder og virksomheder, så politiet
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0056.png
Mediernes Hus
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
lettere kan udføre den rette kontrol. En anden mulighed er et mere målrettet tilsyn ved de virksomheder,
hvor der er kvalificeret mistanke om systematisk brud på reglerne.
Forslaget øger manglen på arbejdskraft
Da godskørselsloven blev udvidet i 2019 til også at omfatte varebiler blev 11 kg-reglen vedtaget som et
værn til at sikre, at avisbude, reklameomdeling, pizzaudbringning og andet småtingskørsel fortsat kunne
leveres uden udvidede tilladelser. Det var fornuftigt, og det giver intuitivt mening, at løsning af disse typer
opgaver ikke kræver et længere certificeringskursus.
Vi står lige nu midt i et opsving, hvor en lang række brancher mangler arbejdskraft
herunder i
særdeleshed chauffører. Samtidig findes der grupper af langtidsledige, der får sværere og sværere ved at
blive en del af arbejdsmarkedet. Distributionsbranchen er en af de få brancher, hvor personer på kanten af
arbejdsmarkedet kan blive løftet fra overførselsindkomster og ind i det arbejdende fællesskab. Ved at
opstille rigide krav for alle typer varetransport er det klart, at en række personer vil blive hægtet af,
samtidig med at distributionsvirksomhedernes rekrutteringsudfordringer vil blive større.
Således vil forslaget både ramme lønmodtagere og arbejdsgivere i distributionsbranchen, mens det er
sværere at få øje på, hvem der får gavn af det. Og regningen vil i sidste ende havne hos forbrugerne.
Forslaget har en uheldig timing
Regeringen har bebudet, at de udskudte og længe ventede medieforhandlinger snart indledes. Ændringer
af 11 kg-reglen vil påvirke medievirksomhederne voldsomt, da disse er åbenlyst afhængige af muligheden
for fortsat distribution. Det giver derfor ingen mening, at forhandlingerne om mediebranchens rammevilkår
og mediestøtte drøftes, imens distributionsvilkårene for selv samme er under behandling.
Forslaget om at ændre vægtgrænsen er fornuftigt
Danske Medier vil gerne rose regeringen for at tage initiativ til at øge vægtgrænsen for varebiler, der er
omfattet af godskørselsloven, fra 2.000 kg til 2.500 kg. Denne ændring vil betyde større ensartethed
mellem de danske regler og EU-reglerne på området. Hertil vil denne justering gøre det lettere for
distributionsvirksomhederne at udskifte dele af vognparken til de lidt tungere el-biler og kørsel i stationcar-
lignende varebiler vil blive undtaget, hvilket marginalt vil gavne branchen og lette chaufførmanglen.
Der er i branchen et ønske om at bidrage til den nødvendige og forestående grønne omstilling, men el-biler
er som bekendt tungere end biler med forbrændingsmotor, hvorfor det er tæt på umuligt at holde biler til
distribution på under 2.000 kg, hvis de skal køre på el. Denne del af lovforslaget er positivt, men bør løsrives
fra forslaget om at afskaffe 11 kg-reglen.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Henvendelse herom kan rettes til politisk konsulent Nikolaj Lægaard Simonsen [email protected]
Venlig hilsen
Mads Brandstrup
Adm. direktør, Danske Medier
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0057.png
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
17. august 2021
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
Danske Medier vil gerne takke for at være på høringslisten.
Lovgivningen synes unødvendigt kompleks med adskillige nyttesløse bestemmelser, så en forenkling ville
gavne alle – vognmænd, chauffører, myndigheder, borgere og kunder. Primært ses der intet behov for at
regulere varebiler med en totalvægt på under 3,5 ton udover hvad der kræves af den grænseoverskridende
kørsel.
Siden varebilerne blev inkluderet i godslovgivningen i 2019, har vognmænd, chauffører, myndigheder og
kunder kæmpet med følgerne af denne lovgivning, f.eks. generel chaufførmangel, fordyrede transporter,
forsinkede varetransporter og gode medarbejdere som er blevet presset ud af erhvervet og over på
overførselsindkomst, og værdien af lovændringen kan ikke identificeres i de evalueringsrapporter som er
fremkommet.
Den aktuelle omfattende chaufførmangel (og vognmandsmangel) skyldes for en stor dels vedkommende
besværlighederne ved at skulle leve op til de mange krav. Det holder mange ude af erhvervet, og muligvis
helt ude af beskæftigelse. Vi har kendskab til adskillige gode medarbejdere, som ikke magter de mange
krav. Dette kunne uden videre løses ved at fjerne lovgivningen for varebiler, eventuelt så den flugter med
EU's lovgivning for grænseoverskridende trafik.
. Danske Medier finder det overordentligt positivt at den såkaldte 11 kg-regel fastholdes. Dette er særdeles
vigtigt, da 11 kg-reglen er med til at sikre muligheden for distribution af aviser i alle egne af Danmark og
derved udgør et element i den demokratiske oplysning af landets borgere. Danske Medier vil derfor gerne
kvittere for, at der fra politisk hold er blevet lyttet til de mange interesseorganisationer og parter på
området, der har advaret kraftigt imod en ændring af 11 kg-reglen.
1
af
3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0058.png
På grund af 11 kg’ reglen friholdes den egentlige avisomdeling fra godkørselslovens regulering, hvilket ellers
i praksis ville have gjort det umuligt at opretholde omdeling i yderområderne, hvor distributionen i stor
udstrækning sker i varebiler og med deltidsansatte. Den omfattende chaufførmangel ville ved afskaffelse af
11 kg reglen blive langt værre.
Såfremt en ændring eller afskaffelse af 11 kg-reglen på et senere tidspunkt skulle komme til overvejelse, vil
Danske Medier gerne understrege nødvendigheden af endnu en høring, hvor Danske Medier naturligvis
stiller sig til rådighed.
Danske Medier bifalder harmoniseringen mellem nationale og internationale regler på transportområdet –
et område der i sin natur er grænseoverskridende. Med det indre marked og en fortsat stigende
interdependens på tværs af landegrænser giver det mening, at vognmænd og transportvirksomheder i
videst muligt omfang ikke skal forholde sig til flere parallelle regelsæt, særligt når branchen i forvejen er
underlagt en stor grad af kontrol, bureaukrati og lovgivning.
Af samme årsag er det derfor også ærgerligt, at der med lovforslaget lægges op til, at der skal gælde
forskellige regler for henholdsvis national og international godskørsel for fremmed regning i varebiler. Her
foreslår regeringen, at vægtgrænsen afhænger af, om der køres nationalt eller international godskørsel.
Danske Medier mener, at reglerne kan gøres enklere og hvis det ikke lader sig gøre at afskaffe
godskørselsloven for varebiler, så bør det være de samme vægtgrænser, der er gældende, uanset om der
køres national eller international varekørsel. Det vil betyde, at det kun er nødvendigt med to i stedet for tre
tilladelsesordninger; én for varebiler, hvis den tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler) og en for
motorkøretøjer, hvis den tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg (varebiler).
Dette vil på grund af EU-reglerne også gælde når en udenlandsk varebil har opgaver i Danmark.
Mange distributionsvirksomheder opererer med den samme vognpark både på det nationale og det
internationale marked – herunder de danske avisomdelingsvirksomheder, som i visse tilfælde henter aviser
fra trykkerier i udlandet eller leverer til udenlandske forhandlere, især i grænseområdet.
For dem er det unødvendigt besværligt, at den samme vognpark skal være underlagt forskellige regelsæt.
Ikke mindst i en tid, hvor flere distributionsvirksomheder moderniserer vognparken med de tungere elbiler,
bør vægtgrænsen fastsættes ved 2.500-3.500 for såvel international som national kørsel.
Endeligt stiller Danske Medier sig kritisk over for forslaget om, at tilladelsen til gods- og buskørsel betinges
af, at virksomheden ikke har ikke-personlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Transport- og distributionsbranchen rummer mange små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder. For
manges vedkommende er denne branche den bedste mulighed for at blive selvforsørgende og indlemmet
på arbejdsmarkedet.
Ved at udelukke virksomheder med en relativt beskeden gæld til det offentlige, risikerer man at udstøde
mennesker og virksomheder fra det arbejdende fællesskab til skade for dem selv, deres
samarbejdsvirksomheder og samfundet som hele. Danske Medier vil derfor opfordre til, at dette forslag
pilles ud af det endelige lovforslag, eller at grænsen for gælden forhøjes markant, alternativt, at det ikke
gælder for virksomheder, som har indgået og følger en afdragsordning.
2
af
3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0059.png
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelse herom kan
rettes til Nikolaj Lægaard Simonsen ([email protected]).
Venlig hilsen
Marianne Bugge Zederkof
Konstitueret administrerende direktør
3
af
3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0060.png
Transportministeriet
Att.: [email protected] [email protected]
Høringssvar vedr. godskørsel m.v. – jeres
journalnummer 2021-3059
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har nedenstående bemærkninger til
supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel m.v.
Generelle bemærkninger
Helt overordnet støtter DA de forslåede ændringer af godskørselsloven
og udstationeringsloven, som følger af Vejpakken.
DA er derudover meget tilfreds med, at de med høringen udsendte forslag
til ændringer af arbejdstidsreglerne nu er trukket tilbage, så en kommende
regulering kan ske inden for rammerne af den danske aftalemodel.
Specifikke bemærkninger
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.
DA har med tilfredshed noteret sig meldingerne fra ministeriet om, at de
dele af lovforslaget, der handler om arbejdstid, bliver trukket tilbage og
fremsat i anden form. For DA er det helt afgørende, at arbejdstidsaftaler,
der er en del af det kollektive aftalegrundlag, ikke bliver tilsidesat og fort-
sat kan håndhæves af parterne.
Varebiler – national ordning
DA støtter ændringen af vægtgrænsen for varebiler fra 2.000 kg til 2.500
kg for den nationale varebilsordning, hvormed der skabes overensstem-
melse i forhold til den med Vejpakken vedtagne fællesskabstilladelse for
varebiler.
DA kan imidlertid af principielle årsager ikke støtte en afskaffelse af und-
tagelsen for levering af pakker under 11 kg, da dette vil være en udvidelse
af godskørselslovens bestemmelser om at følge lønniveauet i kollektive
overenskomster. Bestemmelserne i godskørselsloven er en undtagelse fra
den danske aftalemodel, der kun bør fraviges efter fælles indstilling fra
arbejdsmarkedets parter.
27. september 2021
MSK
Dok ID: 183038
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0061.png
Tredjelandekørsel
DA noterer sig med tilfredshed, at der med lovforslaget ikke tages initiativ
til særskilt regulering af såkaldt tredjelandskørsel.
DA og FH indgik i 2019 en aftale om forslag til løsning af udfordringer
med godskørsel, cabotage og kombinerede transporter i Danmark. Afta-
len lå til grund for den efterfølgende politiske aftale og ændringen af
godskørselsloven.
Med aftalen og den efterfølgende lovændring er det sikret, at udenlandske
vognmænd, der kører gods i Danmark i konkurrence med national gods-
kørsel, skal sikre sine chauffører en løn, der svarer til niveauet i de kollek-
tive overenskomster.
Tredjelandskørsel er
efter DA’s opfattelse
egentlig international transport,
som bør reguleres efter de principper, der gælder for internationalt ar-
bejde i flere lande. En udvidelse af godskørselslovens område til at om-
fatte denne form for international transport vil stride mod disse princip-
per.
Derudover bemærker DA, at den model, der er anvendt til at regulere ca-
botage og kombinerede transporter, ikke kan anvendes til at regulere tred-
jelandskørsel. Regulering af tredjelandskørsel i Danmark forudsætter EU-
retligt, at Danmark skal kompromittere den danske aftalemodel ved at
fastsætte individuelle lønkrav ved lov.
Som følge af at tredjelandskørsel ikke er omfattet af aflønningskravet i
godskørselsloven, er der ikke grundlag for at kræve, at tredjelandskørsel
i Danmark forudregistreres, idet hovedformålet med en forudgående re-
gistrering er at understøtte myndighedernes kontrol med aflønningskra-
vet.
Side 2/2
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Martin Steen Kabongo
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0062.png
Transportministeriet ([email protected]), TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Steen Müntzberg ([email protected])
Martin Steen Kabongo ([email protected])
Høringssvar vedr. af journalnummer 2021-3059 - supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov
om godskørsel m.v.
Sendt:
27-09-2021 16:34
Bilag:
Høringssvar vedr. godskørsel - fra DA.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Monique
Vedhæftet finder du DA’s høringssvar vedr. supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Med venlig hilsen
Martin Steen Kabongo
Underdirektør
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 19
Mobil
+45 29 20 02 19
Mail
[email protected]
Web
da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail
og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
21. september 2021 11:42
Til:
[email protected]; [email protected];
Advokatsamfundet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Autobranchens Handels- og Industriforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Erhverv <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Kørelærer-Union
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>;
[email protected];
Dansk
Persontransport <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>;
[email protected];
Danske Medier
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Datatilsynet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Den Danske Dommerforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen
<[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede Danske Motorejere
<[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0063.png
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Forsikring og Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>;
Havarikommissionen - VD <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]'
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>;
[email protected]; pol-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
SMVDanrmak <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>; Trafikforskningsgruppen ved
Aalborg universitet <[email protected]>
Emne:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 9139)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
Fristen blev den 16. september 2021 udsat til onsdag den 22. september 2021, jf. nedenstående mail.
Det er blevet besluttet at udsætte fristen for besvarelse yderligere til mandag den 27. september 2021.
Brev om den nye fristudsættelse, og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på
Høringsportalen, hvor fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest mandag den 27.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0064.png
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Advokatsamfundet
([email protected]), Akademikernes Centralorganisation ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Arbejdstilsynet ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Autobranchens
Handels- og Industriforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]), DTU Transport ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), Dansk Bilbrancheråd ([email protected]), Dansk Bilforhandler
Union ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Erhverv
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Kørelærer-Union ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Metal ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Persontransport ([email protected]), Dansk Standard ([email protected]),
Danske Advokater ([email protected]), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Danske Medier ([email protected]), Danske Regioner
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Datatilsynet ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
Den Danske Dommerforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Byggeri
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dommerfuldmægtigforeningen
([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]),
Dækbranchen Danmark ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Forenede Danske
Motorejere ([email protected]), 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
([email protected]), Forbrugerrådet Tænk ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte ([email protected]), Forsikring og Pension ([email protected]), Frie
Danske Lastbilsvognmænd ([email protected]), Havarikommissionen - VD ([email protected]), International
Transport Danmark ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kommunernes Landsforening
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Køreprøvesagskyndiges Landsforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
(kontor@mff-
dk.dk),
Michael D. Prince ([email protected]), Martin C. Hansen ([email protected]), NOAH-Trafik
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
Politiforbundet i Danmark ([email protected]), Jesper Buhl ([email protected]), Rigsadvokaten
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
pol-
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Rådet for Sikker Trafik ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
SMVDanrmak ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Movia Trafik ([email protected]), Transporterhvervets
Uddannelser ([email protected]), Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet ([email protected])
TRM Tamara Spalevic ([email protected])
Fra:
Titel:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren
Sendt:
16-09-2021 13:06
Til:
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0065.png
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
På baggrund af anmodninger fra flere høringsparter udsættes fristen for høringssvar til onsdag den 22.
september 2021.
Brev om fristudsættelse og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen, hvor
fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest onsdag den 22.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0066.png
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg ([email protected])
'Rune Noack' ([email protected])
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af godskørselsloven, buskørselsloven, udstationeringsloven mv.
TRM J.nr. 2021-3059
Sendt:
18-08-2021 20:39
Bilag:
høringssvar ændring af lov om godskørsel mv.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Vedlagt fremsendes høringssvar fra DI Transport til det fremsendte lovforslag om ændring af godskørselsloven mv. DI
Transport vil fremsende yderligere bemærkninger når lovforslaget sendes i supplerende høring.
Mvh. Rune
Rune Noack
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 4834
(+45) 4117 0083 (Mobil)
[email protected]
transport.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0067.png
18. august 2021
RUN
DI-2015-01124
Deres sagsnr.:2021-3059
Til Transportministeriet
pr. mail til [email protected]
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering mv.
DI Transport har den 25. juni 2021 modtaget forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere mv.
DI Transport har følgende bemærkninger til det fremsendte:
DI Transport støtter generelt, at de danske regler bliver tilpasset ændringerne i EU-
reglerne som følge af EU’s vejpakke. DI Transport finder det afgørende, at de danske
regler er i overensstemmelse med EU-reglerne, så danske transportvirksomheder og deres
datterselskaber bliver mødt med ens regler i hele EU.
For så vidt angår forslaget til ændring af reglerne om udstationering, så bør det
præciseres, at reglerne kun vedrører udstationering af
ansatte
chauffører. Dette fremgår
også af vejpakkens direktiv 2020/1057, artikel 1, stk.2. Dette er også i overensstemmelse
med de nuværende danske regler for udstationering af chauffører inden for bus- og
godstransport. Selvstændige bør fortsat være undtaget lovforslaget, herunder krav om
registrering i IMI-systemet, da der ikke er tale om en udstationering i henhold til direktiv
2020/1057.
DI Transport kan støtte, at det nuværende anmeldelsespligt i Register for Udenlandsk
Transportkørsel (UTIK) erstattes af det fælles europæiske IMI-register, så der ikke skal
ske dobbelt registrering. Det vil endvidere være en administrativ lettelse, at det fremover
kun skal indsendes en udstationeringserklæring for en periode f.eks. én dag, og ikke for
hver eneste cabotagetur. Det vil endvidere efter DI Transport opfattelse være i strid med
EU-direktiv 2020/1057 at opretholde det nuværende UITK-register.
Det bør præciseres, at det kun er de kørsler, der er omfattet af det danske lønkrav, der er
omfattet af registreringspligten i IMI-registeret mv., da formålet er at kontrollere og
*SAGDI-2015-01124*
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
håndhæve lønforhold, og et krav om registrering af øvrige kørsel derfor er en unødvendige
administrativ byrde, der ikke har noget betydning for håndhævelsen.
For så vidt angår godskørsel med varebiler under 3.500 kg, så indføres der med
lovforslaget en fællesskabstilladelse for international godskørsel for fremmed regning
med varebiler hvis tilladte totalvægt er 2.500 kg-3.500 kg. DI Transport kan støtte, at man
fastholder den nuværende mere simple godskørselstilladelse til varebiler i national
transport, men mener, at vægtgrænsen bør hæves til 2.500 kg for den nationale ordning,
så det svarer til vægtgrænsen i EU-reglerne. Endvidere bør en fællesskabstilladelse til
godskørsel med varebiler også give adgang til national godskørsel med varebiler, så de
vognmænd der både kører national og international kørsel ikke skal have to forskellige
tilladelser.
DI Transport bemærker, at forslaget til ændring af lov om arbejdstid for mobile
arbejdstagere ikke fremgår af det fremsendte. DI Transport vil vende tilbage med
bemærkninger vedrørende arbejdstid, når vi har modtaget ændringerne i den supplerende
høring.
Med venlig hilsen
Rune Noack
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0069.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Rune Noack ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af godskørselsloven mv. TRM:2021-3059 (DI-2015-01124)
27-09-2021 16:00
høringssvar ændring af lov om godskørsel, buskørsel, udstationering mv.pdf;
TRM jnr:
2021-3059
Der vedlægges hermed høringssvar fra DI Transport og ATL vedrørende forslag til lov om ændring af godskørselsloven,
udstationeringsloven mv.
Mvh. Rune
Rune Noack
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 4834
(+45) 4117 0083 (Mobil)
[email protected]
transport.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0070.png
27. september 2021
RUN
DI-2015-01124
Deres sagsnr.:2021-3059
Til Transportministeriet
pr. mail til [email protected]
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering mv.
*SAGDI-2015-01124*
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
DI Transport har den 6. september 2021 modtaget forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere mv.
DI Transport og ATL – Transportens Arbejdsgivere har følgende bemærkninger til det
fremsendte, der erstatter høringssvar af 18. august 2021:
DI Transport og ATL støtter generelt, at de danske regler bliver tilpasset ændringerne i
EU-reglerne som følge af EU’s vejpakke. DI Transport og ATL finder det afgørende, at de
danske regler er i overensstemmelse med EU-reglerne, så danske transportvirksomheder
og deres datterselskaber bliver mødt med ens regler i hele EU.
Udstationering
For så vidt angår forslaget til ændring af reglerne om udstationering, så bør det
præciseres, at reglerne kun vedrører udstationering af
ansatte
chauffører. Dette fremgår
også af vejpakkens direktiv 2020/1057, artikel 1, stk.2. Dette er også i overensstemmelse
med de nuværende danske regler for udstationering af chauffører inden for bus- og
godstransport. Selvstændige bør fortsat være undtaget lovforslaget, herunder krav om
registrering i IMI-systemet, da der ikke er tale om en udstationering i henhold til direktiv
2020/1057.
DI Transport og ATL kan støtte, at den nuværende anmeldelsespligt i Register for
Udenlandsk Transportkørsel (UTIK) erstattes af det fælles europæiske IMI-register, så
der ikke skal ske dobbelt registrering. Det vil endvidere være en administrativ lettelse, at
der fremover kun skal indsendes en udstationeringserklæring for en periode f.eks. én dag,
og ikke for hver eneste cabotagetur. Det vil endvidere efter DI Transports og ATL’s
opfattelse være i strid med EU-direktiv 2020/1057 at opretholde det nuværende UITK-
register.
Det bør præciseres, at det kun er de kørsler, der er omfattet af det danske lønkrav, der er
omfattet af registreringspligten i IMI-registeret mv., da formålet er at kontrollere og
håndhæve lønforhold, og et krav om registrering af øvrige kørsel derfor er en unødvendig
administrativ byrde, der ikke har noget betydning for håndhævelsen.
DI Transport og ATL skal derudover henholde sig til høringssvar fra DA.
Godskørselstilladelser for varebiler
For så vidt angår godskørsel med varebiler under 3.500 kg, så indføres der med
lovforslaget en fællesskabstilladelse for international godskørsel for fremmed regning
med varebiler. DI Transport og ATL kan støtte, at man fastholder den nuværende mere
simple godskørselstilladelse til varebiler i national transport.
DI Transport og ATL kan støtte, at vægtgrænsen for godskørselstilladelser til varebiler
hæves til 2.500 kg for den nationale ordning, så det svarer til vægtgrænsen i EU-reglerne.
Endvidere bør en fællesskabstilladelse til godskørsel med varebiler også give adgang til
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
national godskørsel med varebiler, så de vognmænd, der både kører national og
international kørsel, ikke skal have to forskellige tilladelser.
Vedrørende undtagelsen for levering af pakker under 11 kg, så oplyste DI Transport i sit
høringssvar af 9. marts 2018 i forbindelsen med lovforslaget om at indføre
godskørselstilladelser for varebiler, at man ikke støttede indførelsen af en 11 kg reglen, da
den ville blive svær at håndhæve og efterleve.
DI Transport og ATL skal dog bemærke, at man principielt er imod af udvide kravet om
løn- og ansættelsesvilkår i godskørselsloven, da der er tale om et væsentligt indgreb i den
danske model. En sådan udvidelse bør derfor kun ske på baggrund af en fælles anbefaling
af arbejdsmarkedets parter. På den baggrund kan DI Transport og ATL ikke støtte en
afskaffelse af 11-kg-reglen i den form som lovforslaget lægger op til.
Arbejdstid for mobile arbejdstagere.
Transportministeriet har oplyst, at denne del af lovforslaget udskydes, hvilket DI
Transport og ATL er tilfredse med. Ministeriet har bedt om, at vi alligevel fremsender
vores bemærkninger:
DI Transport og ATL kan ikke støtte forslaget til ændring af lov om arbejdstids for mobile
arbejdstagere (§4). Der er tale om et indgreb i den danske model, og i forhold der er
reguleret af arbejdsmarkedets parter. DI Transport og ATL kan således ikke støtte, at
regeringen vil ophæve aftaleimplementeringen.
Rent principielt virker det urimeligt, at transportbranchen, som den eneste branche
risikerer lovbestemte bøder for håndhævelsen af arbejdstid, når man i forvejen med
reglerne om køre- og hviletid, har taget hånd om færdselssikkerhed og sikring af
chaufførernes vilkår.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Færdselsstyrelsen skal høres om
fremtidige aftaler om undtagelser, som arbejdsmarkedets parter måtte indgå. DI
Transport og ATL finder det uacceptabelt og i strid med den danske
arbejdsmarkedsmodel, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på den måde skal
godkendes.
Det bemærkes også, at der ikke med EU’s vejpakke er sket ændringer i EU’s direktiv
2002/15/EF om arbejdstid for mobile lønmodtagere, og at der derfor fortsat er muligt at
aftaleimplementere direktivet. EU-Kommissionen har i deres notat om spørgsmål og svar
på forståelsen af direktiv 2020/1057 tilkendegivet, at medlemslandene gerne må lade dele
af håndhævelsen varetages af arbejdsmarkedets parter, især på de områder hvor der er
indgået aftaler om undtagelser. Dette vil i sidste ende være en sag for EU-domstolen, men
DI Transport og ATL mener på den baggrund, at der bør være hjemmel i EU-retten til at
lade arbejdsmarkedets parter fortsat håndhæve det mobile arbejdstidsdirektiv.
DI Transport og ATL mener ikke det er rimeligt, at virksomhederne risikerer dobbelt-straf
for overtrædelser af det mobile arbejdstidsdirektiv. Lovforslaget vil stille arbejdsgivere,
der er omfattet af en kollektiv overenskomst dårligere i konkurrencen, da de risikerer
dobbelt straf i tilfælde af overtrædelser af arbejdstidsreglerne, da man både skal betale en
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
bøde og en bod i henhold til de kollektive aftaler. Lovforslagets §4 nr. 6 fjerner på den
anden side ikke-organiserede lønmodtageres mulighed for at søge godtgørelse via civile
domstole.
For så vidt angår sanktioner og håndhævelse, så mener DI Transport og ATL, at dette
fortsat bør overlades til arbejdsmarkedets parter.
Samlet set støtter DI Transport og ATL, at lovforslagets §4 om ændring af mobile
lønmodtagere udgår af lovforslaget med henblik på at finde en egnet løsning inden for
rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. DI Transport og ATL deltager gerne i det
videre arbejde for at finde en sådan løsning.
Med venlig hilsen
Rune Noack
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0074.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg
([email protected])
John Roy Vesterholm ([email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren - sagsnr. 2021-
3059
Sendt:
18-08-2021 09:26
Bilag:
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Redegørelse for varebilsordningen, marts 2021.pdf;
vvarebilartikel.pdf; 16.8.2021 Høringssvar 11 kg regel final.pdf;
Til:
Cc:
Til Transportministeriet,
Høringssvar fra DTL-Danske Vognmænd (DTL) til udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel,
lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (sagsnr. 2021-3059) vedlagt.
John Roy Vesterholm
Chefjurist, cand. Jur.
Tlf.: +45 7015 9500
Mobil: +45 4063 6433
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
25. juni 2021 11:24
Til:
[email protected]; [email protected];
Akademikernes Centralorganisation <[email protected]>;
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Autobranchens Handels- og Industriforening
<[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening
<[email protected]>; DTU Transport <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk
Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union
<[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; Dansk Kørelærer-Union <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Christoffer Greenfort <[email protected]>; Dansk Standard
<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Medier <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
Datatilsynet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Den Danske Dommerforening
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; DTL <[email protected]>; DTL
<[email protected]>; Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede Danske
Motorejere <[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk
<[email protected]>;
[email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
<[email protected]>; Forsikring og Pension <[email protected]>; Foreningen af Danske
Langtursvognmænd <[email protected]>; Havarikommissionen <[email protected]>; International
Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl <[email protected]>;
Rigsadvokaten <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected];
Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>; SMVDanrmak <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Transporterhvervets Uddannelser
<[email protected]>; Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 793545)
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0075.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.) i ekstern høring.
Høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65301.
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
senest onsdag den 18. august 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i
emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Trine Niss Bjørling på mail
[email protected]
og telefon
72267010.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0076.png
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K.
Deres ref.: 2021-3059
Vor ref.: 21-165
Dato: 18.08.2021
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører,
udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
DTL-Danske Vognmænd (DTL) har følgende bemærkninger:
DTL er positive overfor bevarelsen af kravet om, at man ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld på
50.000 kr. eller derover til det offentlige
Herudover har DTL ingen bemærkninger til selve implementeringen af vejpakken.
Tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke overstiger 3.500 kg (varebiler)
Vægtgrænsen på 2.000 kg.
DTL er enige i, at vægtgrænsen på 2.000 kg. skal bevares af de i lovforslaget anførte grunde.
”11 kg-reglen”
DTL er noget forundret og uforstående overfor, hvorfor at ophævelse af den
såkaldte ”11
kg-regel”
i
godskørselslovens § 1, stk. 2, ikke er en del af nærværende lovforslag.
DTL foreslår, at
”11
kg-reglen” i godskørselslovens § 1, stk. 2, bliver ophævet som en del af
nærværende lovforslag.
I marts 2021 sendte Færdselsstyrelsen således vedlagte redegørelse til Folketinget om
varebilsordningen.
Følgende fremgår af redegørelsen:
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0077.png
4.2. Antallet af henvendelser til Færdselsstyrelsen vedrørende den nye varebilsordning
Færdselsstyrelsen har modtaget mange telefoniske og skriftlige henvendelser vedrørende
varebilsreglerne, hvilket styrelsen formoder skyldes, at der er tale om et område, som ikke har været
reguleret før.
Fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 har styrelsen således oprettet ca. 1.300
spørgsmålssager vedrørende de nye varebilstilladelser, som især omhandler spørgsmål til ”11 kg-
reglen” og reglerne vedrørende
leje af varebiler. Til sammenligning med de 1.300 spørgsmålssager til
varebilstilladelser har styrelsen i samme periode registreret ca. 300 henvendelser vedrørende
fællesskabstilladelser til godskørsel i lastbiler.
Det er styrelsens
vurdering, at især ”11 kg-reglen” ikke har været forståelig for branchen og
kontrolmyndighederne, hvilket har medført de mange henvendelser til styrelsen. Styrelsen oplever, at
der fortsat er et betydeligt behov for at vejlede både politi og branche om de
nye regler.”
”5.1. ”11 kg-reglen”
På baggrund af de løbende henvendelser som styrelsen har modtaget samt politiets høringssvar er
det styrelsens opfattelse, at både transportvirksomheder, branchen og politiet har haft betydelige
fortolkningsproblemer med, hvad der forstås ved stykgods, idet fortolkningen afhænger af, hvordan
godset transporteres.
Rigspolitiet oplyser i deres evaluering af varebilsordningen, at de oplever, at transportvirksomheder
omgår ”11 kg
-
reglen” ved f.eks. at pakke godset i kasser, der
vejer under 11 kg, men når føreren
bærer kasserne til og fra bilen stables kasserne, så de vejer over 11 kg. Rigspolitiet oplyser endvidere,
at varebilsvognmænd, som ønsker at overholde reglerne, bliver forvirrede og frustrerede over
varebilsreglernes kompleksitet.
Rigspolitiet konkluderer på den baggrund, at det er vanskeligt for politiet at håndhæve
varebilsreglerne, når det er uklart, hvornår reglerne finder anvendelse, og det er endvidere svært for
virksomhederne at vide, hvornår de er omfattet af varebilsreglerne eller ej, hvorfor det er
Rigspolitiets klare anbefaling, at man afskaffer denne regel.
Styrelsen har som nævnt selv modtaget mange henvendelser fra aktørerne på området vedrørende
fortolkningen af ”11 kg. – reglen” og kan tilslutte sig Rigspolitiets
vurdering af vanskelighederne ved
at anvende reglen i praksis.”
”5.5. "11 kg-reglen”
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at ”11 kg – reglen” med fordel kan afskaffes af hensyn til en
mere effektiv håndhævelse og dermed bedre efterlevelse af reglerne. Styrelsen henviser i den
forbindelse til politiets og styrelsens erfaringer med anvendelsen af reglerne i praksis. Dertil kommer,
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0078.png
at Vejpakkens regler ikke omfatter en sondring vedrørende godsets vægt, hvilket også efter styrelsens
opfattelse taler for
at afskaffe den nationale regel.”
Når DTL taler med aktører i markedet, så er der både blandt de, der har indrettet sig på at køre med
gods over og under 11 kg’s pakker/kolli, en opfattelse af, at reglen bør
ophæves.
I vedlagte artikel fra DTLs magasin, DANSKE VOGNMÆND nr. 4, 2021, ågang 23, hvor formanden for
DTLs specialforening, SKV, Thomas Jensen og adm. direktør Karsten Klitmøller, GLS, er interviewet til
DTL Magasinet om varebilskravene forud for 2-årsdagen for dens indførelse
under overskriften:
11 KILOS-REGLEN I SKUDLINJEN.
En regel som den etablerede del af varebilsbranchen mener er konkurrenceforvridende og umulig at
kontrollere.
Regeringen og
Folketinget bevarer således en ”11 kg-regel” i godskørselsloven, som branchen ikke
forstår, som er let at omgå og som bevidst omgås, er vanskelig at håndhæve,
konkurrenceforvridende, og en regel som både Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet klart anbefaler bliver
ophævet.
DTL har da også forstået det sådan, at transportministeren ønsker at ophæve af den
såkaldte ”11 kg-
regel” i godskørselslovens §1, stk. 2.
Hensigten med indførsel af den såkaldte ”11 kg-regel” var, at omdeling af aviser, reklamer og mindre
pakker kunne ske uden krav om tilladelse.
”11 kg-reglen” har dog i praksis fået en væsentligt videre
omfang, idet reglen gælder for levering af
alle typer af gods.
Hvis Folketinget ønsker, at undtage omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker, så burde og kunne
man i stedet specifikt undtage disse typer af kørsel eller godstyper fra kravet om tilladelse i lighed
med, hvad man allerede i dag gør for højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner mv., jf.
bekendtgørelse om godskørsel § 2.
Udlejning af vognmandstilladelser til varebiler
Det fremgår af redegørelse om varebilsordningen, at der ikke er forbud mod at leje/udlåne en
vognmandstilladelse til varebil, hvilket der er for de øvrige former for godskørselstilladelser.
Det fremgår af redegørelsen om varebilsordningen, at
”Aktuelt har
Rigspolitiet kendskab til en
vognmand, der har 85 tilladelser og formentlig udlejer ca. halvdelen.”
DTL skal derfor foreslå, at reglerne ensrettes for alle typer af godskørselstilladelser, således at det
udtrykkeligt fremgår af reglerne om varebilstilladelse i godskørselsloven, at også denne type
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0079.png
godskørselstilladelse er personlig og ikke kan overdrages, samt at det er strafbart hvis man alligevel
gør dette.
Angivelse af køretøj med CVR og firmanavn
Følgende fremgår af redegørelsen om varebilsordningen:
”Både
godskørselsbekendtgørelsen og registreringsbekendtgørelsen foreskriver, at varebiler skal
være forsynet med navn (og CVR-nummer) på den, der er registreret bruger af køretøjet.
Godskørselsbekendtgørelsens § 13, stk. 1 foreskriver, at en varebil, der indgår i et vogntog på mere
end 3.500 kg skal afmærkes med 10 cm høje bogstaver ét sted på bilens karosseri.
Registreringsbekendtgørelsens § 85 foreskriver, at en varebil (vogntog eller ej) op til 4.000 kg skal
afmærkes med 3 cm høje bogstaver på (begge) bilens sider.
En varebil, som er registreret til erhvervsmæssig brug med en tilladt totalvægt på mellem 3.500 kg og
4.000 kg., er således omfattet af begge regelsæt.
Politiet oplever, at nogle varebilsvognmænd ud over at forsyne begge sider af bilen med 3 cm høje
bogstaver ligeledes er nødt til at mærke deres varebil med 10 cm høje bogstaver på karrosseriet, fordi
de en gang i mellem kører med et vogntog med tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
Det er således Rigspolitiets vurdering, at der bør ske en ensretning af kravet om at forsyne varebiler
med navn (og CVR-nummer). Det bemærkes i den forbindelse, at registreringsbekendtgørelsens krav
om 3 cm høje bogstaver og tal er mest hensigtsmæssig og tilstrækkelig i forhold til politiets kontrol på
området.”
DTL påpegede også denne problemstilling i forbindelse indførelsen af reglerne om CVR-nr. på
varebiler.
DTL skal derfor i lighed med Rigspolitiet foreslå, at der sker en ensretning af reglerne.
Med venlig hilsen
John Roy Vesterholm
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0080.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Lisbeth Hamberg ([email protected])
Journalnummer 2021-3059
27-09-2021 10:43
Supplerende DTL-høringssvar godskørselslov sep 2021.pdf; 16.8.2021 Høringssvar 11 kg regel final.pdf;
Til Transportministeriet
Vedlagt fremsendes supplerende DTL-høringssvar d.d. samt tilhørende bilag (DTLs høringssvar fra august 2021)
Lisbeth Hamberg
PA/Direktionssekretær
DTL - Danske Vognmænd
Grønningen 17, mezz
1270 København K
Tlf.:
7015 9500
Mobil: 3030 3553
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0081.png
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K.
Deres ref.: 2021-3059
Vor ref.: 21-165
Dato: 18.08.2021
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører,
udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
DTL-Danske Vognmænd (DTL) har følgende bemærkninger:
DTL er positive overfor bevarelsen af kravet om, at man ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld på
50.000 kr. eller derover til det offentlige
Herudover har DTL ingen bemærkninger til selve implementeringen af vejpakken.
Tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke overstiger 3.500 kg (varebiler)
Vægtgrænsen på 2.000 kg.
DTL er enige i, at vægtgrænsen på 2.000 kg. skal bevares af de i lovforslaget anførte grunde.
”11 kg-reglen”
DTL er noget forundret og uforstående overfor, hvorfor at ophævelse af den
såkaldte ”11
kg-regel”
i
godskørselslovens § 1, stk. 2, ikke er en del af nærværende lovforslag.
DTL foreslår, at
”11
kg-reglen” i godskørselslovens § 1, stk. 2, bliver ophævet som en del af
nærværende lovforslag.
I marts 2021 sendte Færdselsstyrelsen således vedlagte redegørelse til Folketinget om
varebilsordningen.
Følgende fremgår af redegørelsen:
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0082.png
4.2. Antallet af henvendelser til Færdselsstyrelsen vedrørende den nye varebilsordning
Færdselsstyrelsen har modtaget mange telefoniske og skriftlige henvendelser vedrørende
varebilsreglerne, hvilket styrelsen formoder skyldes, at der er tale om et område, som ikke har været
reguleret før.
Fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 har styrelsen således oprettet ca. 1.300
spørgsmålssager vedrørende de nye varebilstilladelser, som især omhandler spørgsmål til ”11 kg-
reglen” og reglerne vedrørende
leje af varebiler. Til sammenligning med de 1.300 spørgsmålssager til
varebilstilladelser har styrelsen i samme periode registreret ca. 300 henvendelser vedrørende
fællesskabstilladelser til godskørsel i lastbiler.
Det er styrelsens
vurdering, at især ”11 kg-reglen” ikke har været forståelig for branchen og
kontrolmyndighederne, hvilket har medført de mange henvendelser til styrelsen. Styrelsen oplever, at
der fortsat er et betydeligt behov for at vejlede både politi og branche om de
nye regler.”
”5.1. ”11 kg-reglen”
På baggrund af de løbende henvendelser som styrelsen har modtaget samt politiets høringssvar er
det styrelsens opfattelse, at både transportvirksomheder, branchen og politiet har haft betydelige
fortolkningsproblemer med, hvad der forstås ved stykgods, idet fortolkningen afhænger af, hvordan
godset transporteres.
Rigspolitiet oplyser i deres evaluering af varebilsordningen, at de oplever, at transportvirksomheder
omgår ”11 kg
-
reglen” ved f.eks. at pakke godset i kasser, der
vejer under 11 kg, men når føreren
bærer kasserne til og fra bilen stables kasserne, så de vejer over 11 kg. Rigspolitiet oplyser endvidere,
at varebilsvognmænd, som ønsker at overholde reglerne, bliver forvirrede og frustrerede over
varebilsreglernes kompleksitet.
Rigspolitiet konkluderer på den baggrund, at det er vanskeligt for politiet at håndhæve
varebilsreglerne, når det er uklart, hvornår reglerne finder anvendelse, og det er endvidere svært for
virksomhederne at vide, hvornår de er omfattet af varebilsreglerne eller ej, hvorfor det er
Rigspolitiets klare anbefaling, at man afskaffer denne regel.
Styrelsen har som nævnt selv modtaget mange henvendelser fra aktørerne på området vedrørende
fortolkningen af ”11 kg. – reglen” og kan tilslutte sig Rigspolitiets
vurdering af vanskelighederne ved
at anvende reglen i praksis.”
”5.5. "11 kg-reglen”
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at ”11 kg – reglen” med fordel kan afskaffes af hensyn til en
mere effektiv håndhævelse og dermed bedre efterlevelse af reglerne. Styrelsen henviser i den
forbindelse til politiets og styrelsens erfaringer med anvendelsen af reglerne i praksis. Dertil kommer,
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0083.png
at Vejpakkens regler ikke omfatter en sondring vedrørende godsets vægt, hvilket også efter styrelsens
opfattelse taler for
at afskaffe den nationale regel.”
Når DTL taler med aktører i markedet, så er der både blandt de, der har indrettet sig på at køre med
gods over og under 11 kg’s pakker/kolli, en opfattelse af, at reglen bør
ophæves.
I vedlagte artikel fra DTLs magasin, DANSKE VOGNMÆND nr. 4, 2021, ågang 23, hvor formanden for
DTLs specialforening, SKV, Thomas Jensen og adm. direktør Karsten Klitmøller, GLS, er interviewet til
DTL Magasinet om varebilskravene forud for 2-årsdagen for dens indførelse
under overskriften:
11 KILOS-REGLEN I SKUDLINJEN.
En regel som den etablerede del af varebilsbranchen mener er konkurrenceforvridende og umulig at
kontrollere.
Regeringen og
Folketinget bevarer således en ”11 kg-regel” i godskørselsloven, som branchen ikke
forstår, som er let at omgå og som bevidst omgås, er vanskelig at håndhæve,
konkurrenceforvridende, og en regel som både Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet klart anbefaler bliver
ophævet.
DTL har da også forstået det sådan, at transportministeren ønsker at ophæve af den
såkaldte ”11 kg-
regel” i godskørselslovens §1, stk. 2.
Hensigten med indførsel af den såkaldte ”11 kg-regel” var, at omdeling af aviser, reklamer og mindre
pakker kunne ske uden krav om tilladelse.
”11 kg-reglen” har dog i praksis fået en væsentligt videre
omfang, idet reglen gælder for levering af
alle typer af gods.
Hvis Folketinget ønsker, at undtage omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker, så burde og kunne
man i stedet specifikt undtage disse typer af kørsel eller godstyper fra kravet om tilladelse i lighed
med, hvad man allerede i dag gør for højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner mv., jf.
bekendtgørelse om godskørsel § 2.
Udlejning af vognmandstilladelser til varebiler
Det fremgår af redegørelse om varebilsordningen, at der ikke er forbud mod at leje/udlåne en
vognmandstilladelse til varebil, hvilket der er for de øvrige former for godskørselstilladelser.
Det fremgår af redegørelsen om varebilsordningen, at
”Aktuelt har
Rigspolitiet kendskab til en
vognmand, der har 85 tilladelser og formentlig udlejer ca. halvdelen.”
DTL skal derfor foreslå, at reglerne ensrettes for alle typer af godskørselstilladelser, således at det
udtrykkeligt fremgår af reglerne om varebilstilladelse i godskørselsloven, at også denne type
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0084.png
godskørselstilladelse er personlig og ikke kan overdrages, samt at det er strafbart hvis man alligevel
gør dette.
Angivelse af køretøj med CVR og firmanavn
Følgende fremgår af redegørelsen om varebilsordningen:
”Både
godskørselsbekendtgørelsen og registreringsbekendtgørelsen foreskriver, at varebiler skal
være forsynet med navn (og CVR-nummer) på den, der er registreret bruger af køretøjet.
Godskørselsbekendtgørelsens § 13, stk. 1 foreskriver, at en varebil, der indgår i et vogntog på mere
end 3.500 kg skal afmærkes med 10 cm høje bogstaver ét sted på bilens karosseri.
Registreringsbekendtgørelsens § 85 foreskriver, at en varebil (vogntog eller ej) op til 4.000 kg skal
afmærkes med 3 cm høje bogstaver på (begge) bilens sider.
En varebil, som er registreret til erhvervsmæssig brug med en tilladt totalvægt på mellem 3.500 kg og
4.000 kg., er således omfattet af begge regelsæt.
Politiet oplever, at nogle varebilsvognmænd ud over at forsyne begge sider af bilen med 3 cm høje
bogstaver ligeledes er nødt til at mærke deres varebil med 10 cm høje bogstaver på karrosseriet, fordi
de en gang i mellem kører med et vogntog med tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
Det er således Rigspolitiets vurdering, at der bør ske en ensretning af kravet om at forsyne varebiler
med navn (og CVR-nummer). Det bemærkes i den forbindelse, at registreringsbekendtgørelsens krav
om 3 cm høje bogstaver og tal er mest hensigtsmæssig og tilstrækkelig i forhold til politiets kontrol på
området.”
DTL påpegede også denne problemstilling i forbindelse indførelsen af reglerne om CVR-nr. på
varebiler.
DTL skal derfor i lighed med Rigspolitiet foreslå, at der sker en ensretning af reglerne.
Med venlig hilsen
John Roy Vesterholm
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0085.png
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
[email protected]
og kopi til
[email protected]
Deres ref.: 2021-3059
Vor ref.: 21-206
Dato: 27.09.2021
Supplerende høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov
om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.)
DTL-Danske Vognmænd (DTL) har følgende supplerende bemærkninger i forhold til det tidligere
afgivne høringssvar af 18. august 2021, som for god ordens skyld er genfremsendt som bilag:
Godskørselsloven
”11 kg-reglen”
DTL er yderst tilfredse med, at den
såkaldte ”11
kg-regel”
i godskørselslovens § 1, stk. 2,
foreslås
ophævet.
Efter DTLs opfattelse så er 11 kg-reglen konkurrenceforvridende og har været til gavn for mere
useriøse vognmænd, som har kunnet køre tilladelsesfrit, og derved har kunnet underbyde den mere
professionelle del af branchen.
Det fremgår da også af bemærkningerne til lovforslaget, at
”Det
har i denne periode vist sig at være
særdeles svært for politiet at håndhæve 11 kg-reglen i praksis. Politiet oplyser i den forbindelse, at
reglen og hensigten med reglen omgås ved, at virksomheder deler godset op i mindre stykgods
således, at dette vejer under 11 kg pr. stykgods, og der dermed ikke skal indhentes en tilladelse til
godskørslen. Færdselsstyrelsen har tilsvarende oplyst, at branchen har svært ved at forstå reglen,
herunder hvornår der er behov for indhentelse af en tilladelse til godskørslen.
Da 11-kg-reglen ikke har haft den ønskede effekt foreslås, at denne udgår af tilladelsesordningen i
godskørselslovens § 1, stk. 2. Det er Transportministeriets vurdering, at en afskaffelse af 11-kg-reglen
vil sikre en mere effektiv håndhævelse af reglerne samt en bedre mulighed for branchen til at
efterleve reglerne.”
DTL er fuldstændigt enig i Transportministeriets vurdering.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0086.png
I marts 2021 sendte Færdselsstyrelsen en redegørelse til Folketinget om varebilsordningen, hvori
både Rigspolitiet og Færdselsstyrelsen klart anbefalede, at 11 kg-reglen blev ophævet.
Det skal også bemærkes, at der ikke findes nogen 11 kg-regel i den EU-regulerede tilladelsesordning
for international godskørsel i varebiler eller i andre lande i øvrigt.
Helt grundlæggende mener DTL, at godskørsel for fremmed regning i varebiler skal kunne foregå på
bredt set ordnede forhold, så der skabes mulighed for at etablere og drive professionelle, lovlige og
rentable forretninger, og at 11 kg-undtagelsen står i vejen herfor.
Et meget konkret symptom på situationen i varebilsvognmandserhvervet er, at
varebilstransportørerne har store vanskeligheder med at skaffe finansiering fx i form af leasing af
varebiler og med forsikring af biler og gods.
”Forhøjelse af vægtgrænse til 2.500 kg”
I lovforslaget foreslås desuden vægtgrænsen forhøjet fra 2.000 kg. til 2.500 kg.
DTL havde helst set, at vægtgrænsen var blevet bevaret på 2.000 kg., men ser det også som et
acceptabelt kompromis med forhøjelsen af vægtgrænsen, såfremt at 11 kg-reglen ophæves samtidigt
med forhøjelsen af vægtgrænsen.
”Udstationering og aflønning”
DTL finder, at også 3. landskørsel (cross trade) i Danmark bør omfattes af aflønningskravet på samme
måde, som det foreslås gældende for cabotage og vejdelen af en kombineret transport.
Ved 3. landskørsel er chaufføren således også udstationeret efter reglerne i Vejpakken. Desuden skal
DTL henlede opmærksomheden på, at den såkaldte ”Padborgsag” handlede om 3. landskørsel, hvor
filippinske chauffører ansat i et polsk datterselskab ejet af Kurt Beier A/S udførte transporter i Europa
fra Danmark.
”Kontrol
af arbejdstidsregler for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren”
Den kommende myndighedskontrol af arbejdstidsregler for mobile lønmodtagere har allerede skabt
store bekymringer i branchen, som i forvejen er underlagt et rigidt og ufleksibelt køre- og
hviletidsregelsæt og et kontrolsystem af arbejdstidsregler via fagforeningernes mulighed for at køre
en sag om bod ved overtrædelse af arbejdstidsdirektivet for mobile arbejdstagere. Efter vores
opfattelse, er takografen i mange tilfælde ikke egnet til registreringer af arbejdstid uden at være
suppleret helt eller delvist af andre
manuelle
registreringer. Takografen er konstrueret til at
hjælpe chaufføren med at overholde køre- og hviletidsreglerne, hvorimod takografen ikke kan hjælpe
chaufføren med at overholde arbejdstidsreglerne. Som eksempel herpå kan nævnes, at takografen
kun giver signal til chaufføren, når det er tid til at holde pause efter køre- og hviletidsreglerne, men
ikke i forhold til arbejdstidsreglerne. I dette tilfælde vil takografen direkte vildlede chaufføren i
forbindelse med overholdelse af arbejdstidsreglerne.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0087.png
Man skal tillige være opmærksom på, at betjening af takografen i visse tilfælde kan være en
belastning for den chauffør, som arbejder størstedelen af arbejdsperioden uden for førerhuset. Det
kan fx være kørselsopgaver, hvor chaufføren betjener en kran, hvor der er inaktive perioder, hvor der
ikke udføres ”arbejde”, men rådighedstid. Kontrollen er således nødt til også at se på manuelle
registreringer for at vise det rigtige billede af chaufførens arbejdstid i den daglige arbejdsperiode.
Et andet aspekt er, at vognmændenes i stor udstrækning registrerer chaufførernes arbejdstid som
løntimer minus den aftalte pause. Da der er forskel på løntimer og reel arbejdstid i lovens forstand, vil
der også her være en divergens i forhold til, hvad chaufføren konkret har haft af arbejdstid i
arbejdsperioden.
Vi hilser en strategi om risikobaseret og målrettet kontrol af arbejdstidsreglerne velkommen. Det
synes at opbløde nogle af branchens bekymringer i forhold til, at den planlagte udvælgelse af
virksomheder til kontrol af arbejdstid vil skulle ske på grundlag af gentagne og alvorlige overtrædelser
af køre- og hviletidsreglerne samt takografforordningen. Det vil sandsynligvis heller ikke forøge de
administrative byrder for branchen væsentligt, når kontrollen gennemføres som en integreret del af
den eksisterende vej- og virksomhedskontrol af køre- og hviletidsreglerne.
Vi bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt, at der udarbejdes tydelige og specifikke
instrukser i form af bekendtgørelser mv. i forhold til politiets rolle i vejkontrollen. Her forudsætter vi,
at vejkontrollen alene bør fokusere sin kontrol af maksimal arbejdstid på 60 timer pr. uge
indledningsvis for en kontrolperiode på 28 dage (4 uger). Kontrol af øvrige arbejdstidsregler som
anført i lovforslaget bør af administrative grunde i forhold til anden dokumentation end takografdata
kun foretages af Færdselsstyrelsen som virksomhedskontrol.
Vi bemærker endvidere, at overtrædelse af arbejdstidsreglerne vil få sine egne selvstændige
sanktioner i lighed med køre- og hviletidssanktionerne, dog uden et bødeloft. Da overtrædelser af
køre- og hviletidsreglerne i stor udstrækning samtidig vil medføre overtrædelser af
arbejdstidsreglerne, mener vi, at man bør overveje at indføre et tilsvarende bødeloft eller ligefrem
indarbejde sanktioner for overtrædelse af arbejdstidsreglerne i det eksisterende bødeloft som en
kombination, hvilket falder naturligt i forhold til den kontrolpraksis, som lægges for dagen. Vi er
samtidig bekymrede for, hvis det fortsat vil være muligt for en chauffør at rejse et bodskrav mod en
arbejdsgiver, når myndighederne allerede har tildelt en sanktion for den konkrete overtrædelse. Det
vil stride mod retsprincipperne, såfremt der sker dobbelt straf for samme overtrædelse.
Endvidere tilsidesættes den danske model til fordel for denne ordning, hvilket fratager
arbejdsmarkedet parter en stor del af det råderum, som foregår inden for rammerne af samarbejdet
omkring overenskomsten. Det virker ikke hensigtsmæssigt og i strid med gældende principper for
arbejdsmarkedets parter. Vores helt overordnede anbefaling er derfor at kontrollen af arbejdstiden i
videst muligt omfang forbliver hos arbejdsmarkedets parter i det omfang dette er muligt inden for
EU-reglerne.
I fremtiden bliver det afgørende for vognmændene, at deres chauffører også registrerer
tidsgrupperne i takografen korrekt. Det vil ikke længere være tilstrækkeligt at registrere kørsel, andet
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0088.png
arbejde og pause/hvil, men der skal også registreres rådighedstid. En nærmere fortolkning af
begrebet rådighedstid er nødvendigt, således at det er lysende klart for brugerne, hvornår
rådighedssymbolet kan og skal bruges. I den forbindelse frygter vi, at det er et element, som vil blive
genstand for betjeningsfejl, hvilket ofte ses i sager om virksomhedskontrol.
I lovforslaget fremgår det endvidere, at køretøjer, som er omfattet af køre- og hviletidsforordningens
artikel 13, de såkaldte nationale undtagelser, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. DTL er
direkte uenig i denne betragtning. Når man læser artikel 13´s ordlyd, fremgår det klart, at såfremt
man er omfattet af artikel 13 undtagelserne, er man alene undtaget af forordningens artikel 5
9,
men implicit omfattet af resten af køre- og hviletidsforordningen. Efter vores opfattelse må undtaget
kørsel jf. artikel 13 anses for at være en vejtransportaktivitet inden for køre- og
hviletidsforordningens gyldighedsområde, hvorfor arbejdstidsreglerne for mobile lønmodtager i
vejtransportaktiviteter gælder, uanset at kørslen foretages som undtaget kørsel fra køre- og
hviletidsreglerne, når det sker i henhold til artikel 13.
Det bemærkes afslutningsvis, at selvstændige vognmænd er omfattet af arbejdstidsreglerne for
mobile arbejdstagere, hvorved de skal registrere deres arbejdstid præcis som ansatte chauffører. I
tillæg hertil registrerer en selvstændig vognmand yderligere tilbudsgivning og fakturering af en
konkret transport
som ” andet arbejde”.
Ved implementering af de nye kontrolregler forudsættes, at
der ikke sker ændringer i disse retningslinjer.
Med venlig hilsen
Erik Østergaard
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
DK-1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0089.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
2021-3059 - Høringssvar om ændring af love om godskørsel mv.
27-09-2021 14:57
20210927145304.pdf; signaturbevis.txt;
Vedhæftet fremsendes høringssvar til lov om ændring af love om godskørsel, buskørsel, udstationering af
lønmodtagere og arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportbranchen.
Med venlig hilsen
f. Evelyn Jørgensen
Anja Rønne Vilstrup
Afdelingssekretær, Arbejdsliv og Arbejdsret
Direkte: 3524 6412 / Mail: [email protected]
Fagbevægelsens Hovedorganisation /
www.fho.dk
Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0090.png
FAGBEVÆGELSENS
HOVEDORGANISATION
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mali: [email protected]
Transportministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Fremsendt pr. mail [email protected]
med kopi til [email protected]
Sagsnr. 21-3211
Vores ref. EDOE
Deres ref 2021-3059
Den 27. september 2021
2021-3059 - Høring af 25. juni 2021 over udkast til forslag til lov om æn­
dring af love om godskørsel, buskørsel, udstationering af lønmodtagere og
arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportbranchen.
Vi takker for lejligheden til at kommentere på ministeriets første del af forslag til lovimplemen­
tering af Vejtransportpakken.
Idet vi i øvrigt henholder os til 3F's høringssvar af 18. august 2021 skal vi gøre følgende be­
mærkninger:
Vejtransportpakken, som ikke mindst den danske regering har arbejdet aktivt på at få vedta­
get, skal styrke fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår i vejtransportbranchen.
Et af de meget vigtige elementer i Vejtransportpakken er en opstramning af reglerne for, hvor­
når en chauffør kan anses for udstationeret, og dermed omfattes af udstationeringsreglerne i
værtslandet.
For at imødegå uklarheder og smuthuller i de gældende regler ved anvendelse af skuffe- eller
postkasseselskaber, er det præciseret, at udstationeringsreglerne finder anvendelse for den
såkaldt ikkebilaterale internationale kørsel.
Kørslen er kendetegnet ved, at chaufføren beskæftiges med international transport uden for
den udstationerende virksomheds etableringsmedlemsstat, hvor transporten således har en
højere grad af tilknytning til værtsmedlemsstaten.
Netop derfor er vi af den opfattelse, at de gældende regler i udstationeringsloven for krav til
mindsteaflønning af udstationerede chauffører, som blev vedtaget af Folketinget i 2020, med
de samme begrundelser som ved udførelse af cabotage og kombinerede transporter, nu både
kan og bør gælde for ikkebilaterale internationale transporter.
Lovændringen blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget under indtryk af utilstedeligt lave
lønninger og kummerlige arbejdsforhold for nogle filippinske chauffører i Padborg, ansat hos et
polsk datterselskab.
Vejtransportområdet har igennem flere årtier været omfattet af særskilt regulering i Danmark.
Godskørselsloven og buskørselsloven har således siden 1970erne haft bestemmelser om over­
enskomstmæssige vilkår, som betingelse for at opnå og bevare en vognmandstilladelse for
danske vognmænd, med det formål at sikre ordnede forhold i transportbranchen, herunder
fair konkurrencevilkår og styrkelse af færdselssikkerheden.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0091.png
For at undgå endnu en Padborg-sag anbefaler vi derfor, at der i lovforslaget, henholdsvis § 1,
nr. 19 (tilføjelse til § 6 e, stk. 1), og i § 2, nr. 17 (tilføjelse til § 21 a, stk. 1), tilføjes følgende
bestemmelse:
"
ikkebilateral international transport i Danmark'
Supplerende høring af 6. september om kontrol af arbejdstid mv.
Vi har noteret os, at denne del af lovimplementering af Vejtransportpakken er udskudt til se­
nere fremsættelse, således at der bliver mulighed for grundigere overvejelser og dialog om,
hvorledes kontrol af arbejdstid konkret skal implementeres. Vi står naturligvis til rådighed for
disse drøftelser.
M^d-v^nlig hilsen
Side 2 af 2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Sagsnummer
ID-nummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2021
Daniel Norden ([email protected])
Transportministeriet ([email protected])
Fra FK Distribution vedr. høringssvar om vejpakken
2021 - 3059
806672
1
TRM Trine Niss Bjørling
Emne J.nr. 2021-3059 – Høringssvar fra Brancheforeningen af
Danske Distributionsvirksomheder
Høringssvar - udkast til lovforslag til ændring af
godskørselsloven - 18.08.2021
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
20. sep 2021
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0093.png
-- AKT 806672 -- BILAG 1 -- [ Emne J.nr. 2021-3059 – Høringssvar fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvir… --
Transportministeriet ([email protected])
TRM Sigrid Mai Spejlborg ([email protected]), TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Daniel Norden ([email protected])
Fra:
Titel:
Emne: J.nr. 2021-3059 – Høringssvar fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder
Sendt:
18-08-2021 13:23
Bilag:
Høringssvar - udkast til lovforslag til ændring af godskørselsloven - 18.08.2021.pdf;
Til:
Cc:
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder sender hermed høringssvar i anledning af Transportministeriets høring
over udkast til lovforslag om ændring af godskørselsloven mv.
Vi står til rådighed ved eventuelle spørgsmål til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Lasse Ingemann Brodt
Med venlig hilsen / Best regards
Daniel Norden
Head of Strategy
________________________________
FK Distribution A/S
Bredebjergvej 6 , 2630 Taastrup
T +45 4343 9900
D +45 2335 2107
________________________________
fk.dk - blivomdeler.nu - minetilbud.dk
FK Distribution behandler personoplysninger i forbindelse med vores daglige drift og opgaver.
Læs mere om, hvordan vi behandler personoplysninger på
www.fk.dk
Denne mail og eventuelle vedhæftede filer kan indeholde personfølsomme oplysninger, som kun er tiltænkt
adressaten. Såfremt du ved en fejl har modtaget denne mail, bedes du venligst straks slette den og informere os på
telefon 4343 9900 eller mail
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0094.png
-- AKT 806672 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - udkast til lovforslag til ændring af godskørselsloven - 18.08.2021 ] --
SENDT PR. MAIL ([email protected])
Transportministeriet
Kopi: [email protected], [email protected] og [email protected]
København 18. august 2021
J.nr. 2021-3059 – Høringssvar i anledning af udkast til lov-
forslag til ændring af lov om godskørsel mv.
Formålet med dette høringssvar fra Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder (”branchefor-
eningen”) er at sikre gennemførelse af en ny høringsproces i tilfælde af et eventuelt senere forslag om at
ændre eller ophæve den såkaldte 11 kg-regel i godskørselslovens § 1, stk. 2.
Transportministeriet har den 25. juni 2021 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel mv. i
høring. Det fremgår af udkastet, at formålet med lovforslaget er at implementere EU Vejpakken. Transport-
ministeriet foreslår bl.a., at der i godskørselsloven indføres krav om tilladelse til international godskørsel for
fremmed regning i motorkøretøjer eller vogntog, der vejer mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg (varebiler).
Betingelserne for udstedelse af denne tilladelse vil svare til de betingelser, der allerede gælder for udstedelse
af tilladelse til godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, der vejer mere end 3.500 kg (lastbiler), jf.
den gældende godkørselslovs § 1, stk. 1.
Det fremgår endvidere af udkastet, at Transportministeriet foreslår en række mindre justeringer og præcise-
ringer af godskørselslovens tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer,
der vejer mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg (varebiler), jf. den gældende godkørselslovs § 1, stk. 2.
Derimod fremgår det ikke af udkastet, at Transportministeriet foreslår at ændre eller ophæve den såkaldte 11
kg-regel. Det er derfor brancheforeningens forståelse, at betragtninger vedrørende 11 kg-reglen ikke er en
del af høringen.
Brancheforeningen finder det særdeles positivt, at der ikke foreslås en ændring eller ophævelse af 11 kg-
reglen.
Brancheforeningen er imidlertid bekendt med, at en ændring eller ophævelse af 11 kg-reglen forudgående
har været under politisk diskussion.
En ændring eller ophævelse af 11 kg-reglen vil imidlertid have betydelige konsekvenser for medlemmer i
brancheforeningen, der beskæftiger sig med omdeling af aviser og reklamer mv.
En ændring eller ophævelse af 11 kg-reglen vil også have betydelige konsekvenser for samarbejdspartnere
til medlemmer i brancheforeningen, herunder i form af forøgede omkostninger til distribution. Disse forøgede
omkostninger vil være uundgåelige, allerede af logistiske årsager, hvilket i sidste ende kan have konsekven-
ser for den enkelte borger.
1/2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0095.png
Dertil bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende lov om godskørsel, at det netop har
været lovgivers hensigt at undtage omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker mv. fra lovens tilladelses-
ordning.
I det tilfælde, at det senere foreslås at ændre eller ophæve 11 kg-reglen, ønsker brancheforeningen at frem-
føre en række væsentlige betragtninger herom. Eftersom disse betragtninger ikke er en del af høringen, for-
udsætter brancheforeningen, at der i givet fald gennemføres en ny høringsproces.
Med venlig hilsen
Lasse Ingemann Brodt
2/2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0096.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Mattias Schou ([email protected])
Høringssvar - J.nr. 2021-3059
27-09-2021 15:01
GRAKOMs høringssvar til ændring af godskørselsloven.docx;
Til rette vedkommende
Hermed erhvervsorganisationen GRAKOMs høringssvar til lovforslag om ændring af godskørselsloven.
Venlig hilsen
Mattias Schou
Politisk konsulent
GRAKOM
Grafisk Kommunikation & Medier
+45 71 99 18 17
[email protected]
www.grakom.dk
Du kan på hjemmesiden læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0097.png
Høringssvar
27.09.2021
J.nr. 2021-3059 – Høringssvar til supplerende
høring over udkast til lovforslag om ændring af
godskørselsloven
GRAKOM er erhvervsorganisation for over 500 virksomheder i kommunikationsindu-
strien, heriblandt den grafiske branche. Vores medlemmer udgør en vigtig rolle for
samfundet, bl.a. ved at trykke og distribuere aviser, reklametryksager ol. Vores med-
lemmer bidrager derfor til at højne den demokratiske inddragelse og den frie konkur-
rence, der kommer forbrugere og samfundets udvikling til gode.
Derfor er det vigtigt for os, at GRAKOM får mulighed for at afgive sit høringssvar til
ændringsforslaget af godskørselsloven.
I GRAKOM er vi altid lydhøre for tiltag, der kan fremme kommunikationsindustriens
konkurrencevilkår, der både gavner distributører, producenter og forbrugere.
Imidlertid kan GRAKOM ikke støtte ændringsforslaget om at ophæve 11 kg-reglen,
da en ophævelse vil medføre stigende administrative byrder for distributører, samt
forringe den frie konkurrence på distributionsmarkedet.
Der er intet belæg for at 11 kg-reglen tilgodeser enkelte
distributører
Fortalere for en ophævelse hævder at reglen tilgodeser enkelte dist ributører ved at
slække uddannelseskrav ved transport. Dette er ikke korrekt, da krav til den enkelte
chauffør svarer til de krav, der gælder for udstedelse af en fælleskabstilladelse, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 1. En varebilstilladelse kræver dog et lavere uddannel-
sesniveau.
Den eksisterende godskørselslov stiller dermed i forvejen restriktive krav til den en-
kelte chaufførs uddannelsesgrad og forpligter dermed også vognmand til at tilsikre
dette.
11 kg vægtgrænsen er ikke grebet ud af den blå luft
Fortalere for en ophævelse, heriblandt danske vognmænds interesseorganisation,
kritiserer en vægtgrænse ved 11 kg., og omtaler den som værende ugennemtænkt.
GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • 5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0098.png
Vægtgrænsen er dog fastsat efter Arbejdstilsynets At-vejledning om løft, træk og
skub i manuelt arbejde. Heraf fremgår det, at løft tæt ved kroppen ikke ses som
sundhedsskadeligt op til 11 kg.
1
Der kan naturligvis også være andre faktorer, der kan forværre et løft og arbejdsbyr-
den bør altid ses ud fra et helhedsperspektiv – eks. ift. antal gentagelser, akavede
løft ol.
Fortalere for en ophævelse af reglen antyder, at visse virksomheder og chauffører
blot adskiller enkelte dele af stykgodset under transport, for at overholde 11 kg-reg-
len, for derefter at samle det ved overlevering.
I tilfælde som ovenstående, hvor chauffør dermed foretager løft, der overstiger 11
kg. er der tale om arbejdsmiljømæssige udfordringer i den enkelte virksomhed, ikke
en lovmæssig uklarhed, der ansporer til fordækt omgang med lovfortolkning.
1
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE – D.3.1: Løft, træk og skub s. 9 - 10
2/4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0099.png
GRAKOM kan ikke genkende, at distributører af aviser og reklametryksager leverer
godsstykker af højere vægtgrænse end 11 kg. Derfor forekommer en ophævelse af
reglen også som unødvendigt i det tilfælde.
Reglen er etableret for at gøre det nemmere at distribuere
aviser, reklamer og mindre pakker
Den eksisterende tilladelsesordning er indrettet, så den undtager distribution af avi-
ser, reklametryksager og mindre pakker. Dette er et bevidst valg fra lovgivers side.
Distribution af aviser, reklametryksager og mindre pakker er en essentiel del af mo-
derne infrastruktur.
Med et øget pres på infrastrukturen – især i de større byer – er det nødvendigt at di-
stributionen tilpasser sig, så der undgås mest muligt trafikal gene bl.a. fra tungt
godskøretøj. Derfor giver det god mening at tillade distribution ved brug af mindre
køretøjer, som f.eks. varevogne under 2.000 kg.
Ophævelse af 11 kg-reglen vil medføre store administrative
omkostninger for distributører
Branchen for distribution af reklamer, aviser ol. er negativt påvirket af mangel på ar-
bejdskraft – hovedsageligt blandt chauffører. Derfor forekommer det som dårlig ti-
ming at ville stille større krav til branchen ved at ophæve 11 kg-reglen.
En ophævelse vil medføre større administrative byrder til især mindre vognmænd,
og dermed presse branchen, der i forvejen oplever en faldende adgang til kvalificeret
arbejdskraft.
Det vil samtidig medføre betydeligt mere besvær for distributører af aviser og rekla-
mer, da branchen er underlagt atypiske arbejdsvilkår, ofte uden for normal arbejds-
tid. Ophævelse af reglen vil derfor medføre flere restriktioner til en branche, der er
afhængig af en fleksibel arbejdstilgang.
Den pågældende 11 kg-regel er trådt i kraft senest i 2019. Det gavner ikke branchen
som helhed eller den enkelte virksomhed at skulle tilpasse sig foranderlige vilkår
med så korte mellemrum.
3/4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0100.png
Reglen skaber mere og bedre konkurrence på markedet –
det kommer i sidste ende forbrugerne til gode, at 11 kg-
reglen eksisterer
11 kg-reglen medfører mere og bedre konkurrence på distributionsmarkedet, fordi den
bidrager til at øge fleksible løsninger på et atypisk marked. Det giver forbrugerne flere
valgmuligheder, skaber konkurrencedygtige priser og er derfor med til at udvikle mar-
kedet. Det betyder at markedet nemmere kan tilpasses borgernes ønsker og behov,
uagtet om de bor i tættere bebyggelsesområde eller i et landområde.
Derfor kommer 11 kg-reglen også den enkelte forbruger til gode, når de kan modtage
deres reklametryksager, aviser eller mindre pakker gennem mindre varevognsdis t ri-
bution.
GRAKOM anser den nuværende ordning som en smidig løsning, der simplificerer de
administrative opgaver for både chauffør eller vognmand. Derfor anbefaler GRAKOM
at ministeren fastholder den nuværende ordning, da en ophævelse af 11 kg-reglen vil
medføre øgede administrative byrder for branchen og virksomhederne.
Venlig hilsen
Thomas Torp
Administrerende direktør for GRAKOM
4/4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0101.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
MARIA FELDBERG ([email protected])
høringssvar journalnummer 2021-3059
21-09-2021 17:08
høringssvar godskørselsloven Guretruck.pdf;
Hej
På vegne af Guretruck skal jeg hermed fremsende høringssvar vedrørende journalnummer 2021-3059.
Er der spørgsmål, star jeg naturligvis gerne til disposition.
Med venlig hilsen/Mit freundlichen Grüßen/Kind regards
Maria Feldberg
Legal Advisor Denmark and Scandinavia
LEGAL & SOFTWARE FOR TRANSPORT
+45 27236330
[email protected]
Guretruck Skandinavien - Toldbodvej 2, 6330 Padborg
www.guretruck.com
LEGAL WARNING: The information in this email and any attachment is confidential and may be subject to legal professional privilege and is intended to be read only by the
person(s) to whom it is sent. If you read this message and you are not the intended recipient, an employee or agent responsible for delivering the message to the addressee
or you have received this communication in error, please note that any dissemination, distribution or reproduction of this communication is strictly prohibited and may be illegal.
Please notify us immediately and return the original message to the above address. This communication is for information purposes only and should not be considered an
official statement GURETRUCK. Transmission of emails does not guarantee that email is secure or error-free. As such, we do not represent that this information is complete
or accurate. All information is subject to change without prior notification. Thank you.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0102.png
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Jeres ref: 2021-3059
Padborg, 21/9 2021
Supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering
af førere i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.)
I forbindelse med ovennævnte supplerende høring skal vi hermed komme med følgende
bemærkninger til udkast til lovforslag.
Guretruck er er virksomhed, som leverer juridiske tjenesteydelser indenfor transportbranchen.
I den forbindelse har Guretruck stor erfaring med de forskellige medlemsstaters håndtering af
udstationeringsreglerne på vejtransportområdet. Det gør sig blandt andet gældende ved, at
Guretruck har bistået klienter med over 1,8 millioner anmeldelser i de forskellige europæiske
registre, herunder det danske. Derudover bistår Guretruck med forståelse og efterlevelse af
reglerne, repræsentation for virksomheder i de forskellige medlemsstater og ved bistand i
forbindelse med kontroller.
Generelt skal vi bemærke, at det for at sikre en korrekt efterlevelse af reglerne er vitalt, at
reglerne er klare, og at de relevante parter involveres så tidligt som muligt. I forhold til selve
Guretruck Scandinavia ApS
CVR: 41244755
Toldbodvej 2
6330 Padborg
Danmark
+45 2723 6330
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0103.png
registreringsdelen er det erfaringen, at der skal gives adgang i rimelig tid til at gøre sig bekendt
med systemet. Det er vores oplevelse, at gennemførelsen af de nuværende regler har givet
anledning til uklarhed og usikkerhed. Vi stiller os naturligvis gerne klar til en dialog omkring
vores erfaringer med registrering i forbindelse med udstationering.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i Godskørselsloven
Overskriften før § 6 d (side 3)
Det fremgår, at der er tale om vilkår for udenlandske virksomheder, der udstationerer
fragtførere
i Danmark. Vi foreslår, at man for at undgå misforståelser, benyttes en anden terminologi en
„fragtførere“. I blandt andet CMR-loven anvendes begrebet fragtfører om den
virksomhed,
som
udfører en transport af gods. I stedet kan der anvendes „Vilkår for udenlandske virksomheder,
der udstationer førere ved transport af gods i Danmark“.
§6d
Anmeldelsesperiode
Det fremgår ikke klart af hverken lovteksten eller bemærkninger, hvor længe registreringen er
gældende. Det bør være klart for vikrsomhederne, hvor længe en anmeldelse er gældende og,
hvor ofte den skal foretages.
Selvstændige
Det fremgår af bemærkningerne side 60, at selvstændige erhvervsdrivernde uden ansatte ikke
er omfattet af anmeldelsespligten. Dette stemmer overens med ordlyden til UTIK i dag. Vi skal
her bemærke, at der hersker usikkerhed og til dels uenighed mellem myndighederne om,
hvorden det pågældende begreb skal fortolkes, og der bør skabes klarhed herom.
Supplerende aktivteter
Som angivet i direktivet, er visse supplerende aktiviteter undtaget fra anvendelsesområdet. Det
fremgår af bemærkningerne side 61, at en sådan yderligere aktivitet enten kan bestå af en
pålæsning eller en aflæsning. Dette giver dog stadig anledning til fortolkningstvivl, da en
transport jo for at skulle kunne udføres naturligvis må bestå af både en pålæsning og en
aflæsning. Hvis der pålæsses gods under den under transporten, hvordan må dette så losses for
at blive indenfor anvendelsesområdet.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0104.png
§6g
Det fremgår af side 67 at Færdselsstyrelsen af danske virksomheder, der udstationerer førere,
blandt andet kan kræve fremlæggelse af dokumentation for, at transporterne finder sted i
Danmark. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at transporter i Danmark foretaget
af danske virksomheder ikke vil være udstationeret. Formentligt menes der derfor alene bevis
for transporterne.
Såfremt der er spørgsmål eller brug for yderligere uddybning af ovenstående, står vi naturligvis
gerne til Jeres disposition.
Med venlig hilsen
Maria Feldberg
Legal Advisor
Guretruck Scandinavia ApS
Toldbodvej 2, 6330 Padborg
Telefon: +45 2723 6330
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0105.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg
([email protected])
Jens Hvid Bang ([email protected])
Fra:
Titel:
2021-3059
Sendt:
17-08-2021 12:23
Bilag:
ITD høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.pdf;
Til:
Cc:
Vedlagt høringssvar fra ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og ITD Arbejdsgiver til forslag til
lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om
arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Journalnummer: 2021-3059
Med venlig hilsen
|
Best regards
Jens Hvid Bang
Chefkonsulent, Politisk afdeling
T: +45 51355271
|
[email protected]
ITD
|
BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Lyren 1
|
DK-6330 Padborg
T: +45 7467 1233
|
itd.dk
CVR: 40990917
Facebook​
|
Linkedin
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0106.png
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Journalnummer: 2021-3059
Bemærkningerne er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Dato: 17.08 2021
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Dette høringssvar afgives på vegne af både ITD
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
og ITD Arbejdsgiver. Begge organisationer vil gerne takke for muligheden for at komme med
bemærkninger til høringen.
I det følgende
benævnes ITD og ITD Arbejdsgiver samlet under betegnelsen ”ITD”.
Hensigten med lovslaget er at gennemføre Vejpakkens bestemmelser om adgang til erhvervet, adgang til
markedet og udstationering. Formålet med disse bestemmelser er at skabe fair og lige konkurrencevilkår
og sikre ordnede forhold i den europæiske vejtransportsektor. Samtidig har reglerne det formål at sikre
en større harmonisering i reglerne på tværs af EU og forhindre nationale særregler inden for rammerne
af EU’s fælles transportpolitik.
ITD har længe arbejdet for fair og lige konkurrencevilkår i den europæiske vejtransportsektor, og
samtidig er vi store tilhængere af, at regler fortolkes, anvendes og håndhæves ens på tværs af grænserne
i EU. Det er i vores optik den eneste måde, vi kan sikre fair og lige konkurrencevilkår på for danske
vognmænd.
Vi har været store tilhængere af, at Vejpakken skulle vedtages og gennemføres i national ret, da
Vejpakken har til formål at sikre mere ensartede og klare regler. Vi er glade for, at Vejpakkens
bestemmelser om adgang til erhvervet, adgang til markedet og udstationering nu skal gennemføres i
dansk ret.
ITD har en række bemærkninger til det vedlagte lovforslag, som kan opsummeres i følgende overskrifter:
1. En videreførelse af det danske aflønningskrav er fortsat problematisk og forbundet med betydelig
procesrisiko.
2. ITD arbejder for fair konkurrence mellem lastbiler og varebiler, og derfor støtter ITD fjernelse af 11
kg-reglen, ligesom godskørsel med udenlandske varebiler bør omfattes af aflønningskrav på lige fod
med godskørsel med lastbiler.
3. Lovforslaget har en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder
1
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0107.png
4. Lovforslaget fokuserer meget på vandelskravet, men der føres i dag ikke tilstrækkelig kontrol med
dette.
5. Yderligere bemærkninger.
Derudover har ITD en række bemærkninger til lovforslaget, som handler om steder, hvor man i
lovforslaget har valgt enten ikke at implementere de muligheder, der er i Vejpakken, eller hvor man i
lovforslaget har anlagt en fortolkning af Vejpakkens bestemmelser, som ITD ikke er enige i.
1. En videreførelse af det danske aflønningskrav er fortsat problematisk og forbundet med betydelig
procesrisiko
I Danmark er der i den nuværende udstationeringslov indført et aflønningskrav, der fastlægger, at en
virksomhed skal aflønne sine chauffører efter en minimumstimesats for kørslen, når der udføres
cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark. Timesatsen for aflønning udgør per 1.
marts 2021 minimum 168,56 kr.
Indførslen af et aflønningskrav for udenlandske virksomheder, der kører cabotagekørsel og kombineret
transport i Danmark skete på baggrund af en fælles anbefaling fra DA og FH til løsning af udfordringer
med godskørsel, cabotage og kombinerede transporter i Danmark.
Regeringen nedsatte på baggrund af anbefalingen et lovforberedende udvalg om sikring af ordnede
forhold på vejtransportområdet.
På baggrund af dette udvalgs arbejde blev der fremsat et lovforslag, som blev vedtaget af et flertal i
Folketinget med en række justeringer, der bl.a. skulle sikre respekten for foreningsfriheden og den
kollektive arbejdsret.
Indførslen af et aflønningskrav beror på, at man fra dansk side ikke har villet udnytte de muligheder, der
er i udstationeringsdirektivet for at gennemføre udstationeringsdirektivets bestemmelser om mindsteløn
(senere aflønning) i dansk ret. I stedet har man valgt at indføre aflønningskravet med hjemmel i
udstationeringsdirektivets bestemmelser om ordre public (artikel 3, stk. 10).
I forarbejderne til lov nr. 870 af 14/06/2020 er det tydeligt anført, at der er procesrisiko ved denne
fremgangsmåde. ITD finder det betænkeligt at aflønningskravet i udstationeringslovens § 8c videreføres
som det fremgår af udstationeringsloven i dag, når hjemmelsgrundlaget i udstationeringsdirektivets art.
3, stk. 10 (grundlæggende retsprincipper) fortsat hviler på et særdeles usikkert grundlag, og der fortsat
er tvivl om hvorvidt aflønningskravet kan gennemføres inden for EU-retten med henvisning til
ordre
public.
Der fremgår ikke overvejelser om dette i lovforslaget, hvor der i stedet fremgår Transportministeriets
overvejelser om de særlige regler, som Vejpakken indeholder for netop håndhævelsesdirektivet.
Det er bemærkelsesværdigt, da ændringerne i håndhævelsesdirektivet må antages at have begrænset
betydning for den danske ordning, som jo er gennemført som en “ordre-public-bestemmelse".
2
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0108.png
Det har en stor betydning, da det medfører, at man ikke har indført en arbejdstagerettighed, men i
stedet har indført et offentligretligt krav om aflønning iht. et bestemt omkostningsniveau, som
virksomheder skal følge.
I betænkningen fra udvalgsarbejdet vedr. ordnede forhold på vejtransportområdet, som har dannet
baggrund for vedtagelsen af lov nr. 870 af 14/06/2020 antages det, at håndhævelsesdirektivet formentlig
slet ikke finder anvendelse ved kontrollen med kravet om omkostningsniveau, da
håndhævelsesdirektivet sigter mod håndhævelse af arbejdstagerrettigheder.
ITD mener, at det eksplicit bør afklares, hvordan den danske ordning om indførsel (nu videreførelse) af et
aflønningskrav og Vejpakkens særlige regler til udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet
spiller sammen i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.
På det oplyste grundlag er det
ITD’s vurdering, at aflønningskravet
i udstationeringsloven ikke kan
videreføres, da det ikke er muligt at anvende udstationeringsdirektivets bestemmelser om ordre public
på den måde, som anvendt i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 870 af 14/06/2020. ITD skal i det hele
henvise til vores bemærkninger i vores høringssvar af 19. marts 2020 til lovforslag om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for
vejtransport).
I lovforslaget tages der heller ikke stilling til anvendelsesområdet for udstationeringsreglerne i
Danmark, som i øjeblikket omfatter cabotagekørsel og kombineret transport. Transportministeriet har
givet udtryk for, at der ikke vil ske en ændring i reglerne før det er blevet anbefalet af arbejdsmarkedets
parter.
ITD skal henstille til, at alle arbejdsmarkedets parter bliver involveret i dette arbejde, herunder
selvfølgelig de parter, der har fået deres overenskomst godkendt af Færdselsstyrelsen, hvilket blandt
andet tæller ITD-Arbejdsgiver.
ITD skal derudover henstille til, at man fra dansk side til de mere specifikke fortolkningsspørgsmål, som
reglerne medfører, læner sig op ad resultaterne af det arbejde, som der i øjeblikket foregår i Europa-
Kommissionen, herunder særligt Europa-Kommissionens ekspertgruppe om udstationering i
Vejtransportsektoren, hvor de danske myndigheder selv deltager.
Endelig skal vi bemærke, at Vejpakken lægger op til en harmoniseret tilgang til udstationering i
vejtransportsektoren, hvilket ITD bakker op om. Vejtransportsektoren er grænseoverskridende i sin
natur, og der er behov for europæiske løsninger samt bedre samarbejde om håndhævelse på tværs af
grænserne.
Vi er derfor glade for, at der med lovforslaget lægges op til, at det danske UTIK-register skal nedlægges
og erstattes af det fælleseuropæiske IMI-register.
3
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0109.png
2. ITD arbejder for fair konkurrence mellem lastbiler og varebiler, og derfor støtter ITD fjernelse af 11
kg-reglen, ligesom godskørsel med udenlandske varebiler bør omfattes af aflønningskrav på lige
fod med godskørsel med lastbiler.
Med lovforslaget lægges der op til, at der fremover skal være tre tilladelsesordninger for (1) godskørsel
med lastbiler i national og international transport, (2) godskørsel med varebiler i national transport og (3)
godskørsel med varebiler i international transport.
ITD er glade for, at der med Vejpakken indføres en tilladelsesordning for godskørsel med varebiler i
international transport. Baggrunden for denne udvidelse er, at man kan frygte, at der vil spekuleres i
omlæsning fra lastbiler til varebiler, fordi godskørsel med varebiler ikke er reguleret på samme måde
som godskørsel med lastbiler er.
På den måde kan godskørsel med varebiler være et smuthul, hvor man kan omgå ordnede forhold og
tilbyde stadig ringere arbejdsvilkår, ligesom det hverken er godt for miljøet, klimaet eller trængslen, når
man erstatter lastbiler med varebiler.
Skal man erstatte én enkelt 40 tons lastbil med varebiler, vil det kræve ca. 17 varebiler og erstattes et
modulvogntog med varebiler vil antallet være ca. 25 varebiler for at kunne transportere den samme
mængde gods.
ITD støtter op om, at varebiler i international transport bliver omfattet af en tilladelsesordning, men vi så
samtidig også meget gerne, at man udnyttede mulighederne for at skabe mere ordnede forhold og fair
og lige konkurrencevilkår mellem godskørsel med lastbiler og varebiler i national transport.
Vejpakken gør det muligt, at man nationalt kan fastsætte regler for varebiler, der udelukkende kører
nationalt, og her mener vi, at muligheden bør udnyttes til at fjerne den ødelæggende 11-kg's-regel, så
der fremover stilles krav om tilladelse for at kunne udføre national godskørsel med varebiler over 2.000
kg uanset vægten på stykgodset.
11-kg's-reglen er i øjeblikket medvirkende til, at der ikke bliver skabt ordnede forhold i varebilsbranchen,
og reglen har vist sig praktisk talt umulig at håndhæve for myndighederne. Den fungerer som et smuthul,
og det er et smuthul, som vi mener skal lukkes hurtigst muligt, da den er medvirkende til at skabe en
urimelig konkurrencefordel.
Helt generelt bør ambitionen være at få skabt en lige konkurrencesituation mellem alle former for
vejtransport
uanset om transporten foregår med lastbil eller med varebil. Hvis det ikke sker, vil vi i
fremtiden blot opleve, at branchens problemer og udfordringer flytter sig fra lastbilerne og over i
varebilerne. Den udvikling er allerede godt i gang.
Derfor mener vi også, at lovforslaget bør ændres, så udenlandske virksomheders cabotagekørsel med
varebiler bliver omfattet af det danske aflønningskrav, hvilket også vil være i overensstemmelse med
formålet med Vejpakken.
Her er det væsentligt at bemærke, at cabotagereglerne gælder for varebiler, og at det også har været
tilfældet, inden Vejpakken blev vedtaget. Det er netop på grund af stigende cabotagekørsel med
varebiler, at EU har valgt at sætte vægtgrænsen ned til 2.500 kg.
4
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0110.png
Hvis vi fra dansk side ikke vælger at bruge lejligheden til at lade udenlandske virksomheders
cabotagekørsel med varebiler omfatte af det danske aflønningskrav, vil vi hurtigt risikere at befinde os i
en situation, hvor de fremskridt, som vi har opnået med Vejpakken kan blive eroderet ved, at der i
fremtiden vil ske et endnu større skifte fra lastbiler til varebiler.
Det gavner hverken danske virksomheder og vognmænd, og det er heller ikke til gavn for
arbejdsvilkårene for chaufførerne.
Det er derfor
ITD’s klare anbefaling, at lade varebiler omfatte af aflønningskravet og fjerne den
ødelæggende 11-kg.’s-regel.
3. Lovforslaget har en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder
Lovforslaget indeholder i § 14 en kontrolordning, hvorefter Færdselsstyrelsen til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler,
forretningsbøger og papirer m.v. herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.
ITD mener, at en kontrolordning som den foreslåede er retssikkerhedsmæssig betænkelig og ikke
proportional, idet mindre indgribende foranstaltninger vil være tilstrækkelige for at opnå et effektivt
tilsyn. Adgang til en virksomheds lokaler m.v. er et tvangsindgreb, der som udgangspunkt alene bør ske
med en forudgående kendelse fra domstolene, jf. Grundlovens § 72. Beskyttelsen kan fraviges, hvor en
lov hjemler en ”særegen undtagelse”. En undtagelse må forudsætte, at meget tungtvejende hensyn
tilsiger, at det skulle være nødvendigt.
ITD er enige i, at Færdselsstyrelsen skal have mulighed for at føre en effektiv kontrol. Under hidtidige
regler har Færdselsstyrelsen også ført kontrol med godskørselstilladelser, men uden hjemmel til adgang
uden dommerkendelse. Det er ikke ITD´s opfattelse, at den tidligere ordning har medført problemer i
noget videre omfang, og ITD kan ikke se, at en hjemmel til uvarslede kontrolbesøg med ret til uden
retskendelse at tiltvinge sig adgang til lokaler og oplysninger skulle være påkrævet.
Det fremgår da heller ikke af lovforslaget, at ministeriet har vurderet, at den hidtidige praksis vedrørende
kontrol med godskørselstilladelser har været problematisk eller om den eksisterende praksis også i
fremtiden ville være tilstrækkelig. Det er ITD´s opfattelse, at en nærmere analyse af dette må være en
nødvendig forudsætning, før det overvejes at indføre en så indgribende hjemmel som den foreslåede.
Med henvisning til proportionalitetsprincippet må det, så længe en nødvendighed ikke er påvist,
konstateres, at en hjemmel som den foreslåede er for voldsomt et middel til at opnå en effektiv kontrol.
ITD foreslår en ordning, hvor kontrolbesøg gennemføres efter forudgående aftale med virksomheden.
Udover at være en mere proportional foranstaltning, vil et varslet kontrolbesøg indebære, at relevante
personer fra virksomheden kan være til stede og hjælpe med at frembringe den nødvendige
dokumentation. Det vil lette tilsynet, mindske forstyrrelsen i virksomhedens drift og sikre, at tilsynet ikke
får adgang til flere oplysninger, end det er nødvendigt for at udføre sin kontrol, hvorved
virksomhedernes retssikkerhed øges.
5
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0111.png
Fastholdes lovforslaget mener ITD, at det bør præciseres, at et kontrolbesøg som altovervejende
udgangspunkt aftales i forvejen med virksomheden, og at de uvarslede besøg reserveres til tilfælde, hvor
Færdselsstyrelsen måtte have en begrundet formodning om, at øjemedet forspildes ved varsling.
4. Lovforslaget fokuserer meget på vandelskravet, men der føres i dag ikke tilstrækkelig kontrol med
dette.
I lovforslaget fremgår der en række ændringer og stramninger af krav til bl.a. etableringsforhold, vandel
samt økonomi, hvilket ITD bakker op om.
ITD har længe arbejdet for en bedre kontrol med bestemmelserne, da vi har oplevet en stigende
tendens, hvor fx indehavere af virksomheder gentagne gange går konkurs og alligevel fortsætter med at
drive vognmandsvirksomhed.
I den forbindelse har vi noteret os, at Færdselsstyrelsen i et svar til Folketinget (TRU alm. del spørgsmål
nr. 462) anfører, at det i Færdselsstyrelsens sagsbehandlingssystem ikke er muligt at finde det præcise
antal tilbagekaldelser og afslag på tilladelser med begrundelse i, at kravene til vandel og god skik ikke er
overholdt.
Det er vores klare formodning, at Færdselsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad i dag fører kontrol med disse
bestemmelser, og det er derfor vores klare anbefaling, at det bliver indskærpet overfor
Færdselsstyrelsen, at de i fremtiden skal prioritere denne kontrol, ligesom der tydeligt bør føres statistik
over tilbagekaldelser og afslag, hvilket tidligere ikke var et problem, før Færdselsstyrelsen overtog
tilladelsesområdet.
5. Yderligere bemærkninger
Det fremgår af lovforslaget, at det er Transportministeriets vurdering, at reglerne om udstationering af
førere i vejtransportsektoren bør følge af Transportministeriets lovgivning og at reglerne skal håndhæves
af Færdselsstyrelsen.
Vi har gennem det seneste år desværre oplevet forlængede svartider og manglende konkretisering af
nye bestemmelser, som erhvervet skal efterleve.
Hvis Danmark skal have et konkurrencedygtigt transporterhverv og en velfungerende transportbranche,
er der behov for stærke myndigheder, der går i dialog med branchen om at finde svar på de udfordringer
branchen oplever. ITD medvirker gerne til at der indledes en dialog om dette.
Af lovforslaget frem går det, at de nye opgaver som lovforslaget indeholder, medfører merudgifter til
Færdselsstyrelsen i størrelsesordenen 2,7 mio. kr. i 2021, 24,7 mio. kr. i 2022, 21,3 mio. kr. i 2023, 20,8
mio. kr. i 2024 og 2025 og 21,2 mio. kr. i 2026. Størstedelen af omkostningen udgøres af lønmidler.
Lønmidlerne udgør 19,9 mio. kr. i 2022, 16,5 mio. kr. i 2023, 2024 og 2025, samt 16,9 mio. kr. i 2026.
Det er ITD’s forhåbning at disse ressourcer kan være med til at nedbringe svartiderne i sagsbehandlingen
samt sikre den nødvendige dialog med branchen om de regler, der kan være tvetydige og uklare.
6
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0112.png
Men vi så gerne, at der blev afsat endnu flere ressourcer, så Færdselsstyrelsens sagsbehandling kan blive
løftet op på et tilstrækkeligt niveau.
Blandt andet vil vi gerne henlede opmærksomheden på de ressourcer, der blev afsat i forbindelse med
aktstykke om vejtransport (aktstykke 1, 2020-21). Her blev der afsat 7,9 mio. kr. til Erhvervsstyrelsen for
perioden 2022-2024 til udgifter til registrering og anmeldelse for udenlandske transportvirksomheder.
Med nedlæggelsen af UTIK-registeret kan det selvfølgelig diskuteres, om afsættelsen af ressourcer til
opbygning af registeret var en korrekt anvendelse af midler, men de afsatte ressourcer er ikke længere
nødvendige for Erhvervsstyrelsen, og de bør derfor overgå til Færdselsstyrelsen, som overtager området
med dette lovforslag.
***
ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til ovenstående.
Med venlig hilsen
ITD
Jens Hvid Bang
Politisk chefkonsulent
7
/
7
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0113.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Jane Aakjær Madsen ([email protected])
2021-3059
27-09-2021 13:02
Høringssvar til supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel lov om
buskørsel lov om udstationering af lønmodtagere m.v.pdf;
Vedlagt høringssvar fra ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og ITD Arbejdsgiver til forslag til
lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om
arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Journalnummer: 2021-3059
Med venlig hilsen
|
Best regards
Jane Aakjær Madsen
Chef, Arbejdsmarked
T: +45 7367 4549
|
M: +45 4221 1230
|
[email protected]
ITD
|
BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Lyren 1
|
DK-6330 Padborg
T: +45 7467 1233
|
itd.dk
CVR: 40990917
Facebook​
|
Linkedin
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0114.png
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Journalnummer: 2021-3059
Bemærkningerne er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Dato: 27.09.2021
Høringssvar til supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten,
kontrol af arbejdstid m.v.)
Dette høringssvar afgives på vegne af både ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og
ITD Arbejdsgiver. Begge organisationer vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger
til høringen.
I det følgende benævnes ITD og ITD Arbejdsgiver samlet under betegnelsen
”ITD”.
ITD har en række bemærkninger til det vedlagte lovforslag, som kan opsummeres i følgende overskrifter:
1. Kontrol af arbejdstid bør så vidt muligt håndteres i overensstemmelse med Den Danske Model
2. Manglende sammenhæng mellem køre- og hviletidsreglerne og arbejdstidsreglerne resulterer i
reel dobbeltsanktionering for samme forhold
3. Den foreslåede ordning med kontrol af arbejdstid indeholder en række retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder
4. Hjemlen til videreførelse af det danske aflønningskrav skal undersøges
5. Det er klogt at fjerne 11 kilo-reglen for varebiler
Derudover henviser vi i det hele til vores bemærkninger i vores høringssvar til det oprindelige udkast til
lovforslag, høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.).
1. Kontrol af arbejdstid bør så vidt muligt håndteres i overensstemmelse med Den Danske Model
I det supplerende udkast til lovforslag fastlægges en hjemmel, så myndighederne fremover kan
kontrollere arbejdstid i henholdsvis politiets vejsidekontrol og Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol. Vi
er glade for, at der lægges op til en risikobaseret kontrol af arbejdstid i modsætning til Europa-
Kommissionens oprindelige forslag om et harmoniseret minimumsniveau for kontrol.
Det er imidlertid
ITD’s holdning, at kontrol af arbejdstid bedst håndteres under Den Danske Model, som
tilfældet er i dag. Vi mener, at det vil være forbundet med store konsekvenser for branchen, hvis den
1
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0115.png
foreslåede model for myndighedskontrol indføres - ikke mindst med hensyn til sanktioner, hvilket vi har
redegjort nærmere for under afsnit 2.
Vi forstår, at baggrunden for lovforslaget beror på svar fra Europa-Kommissionen. Det undrer os i ITD, at
man fra dansk side ikke forholder sig mere kritisk til Europa-Kommissionens holdning på området. Der er
talrige eksempler på, at Europa-Kommissionen har en anden fortolkning af reglerne på
vejtransportområdet, end man har haft fra dansk side. Det gælder bl.a. på cabotageområdet,
buscabotageområdet og med hensyn til 25-timers reglen. Derudover kan bl.a. også nævnes den
afsluttede traktatkrænkelsesprocedure om anmeldelsespligt for selvstændige uden ansatte i RUT, hvor
der skulle en længere dialog med Kommissionen til, før man nåede til enighed med Kommissionen, og
sagen kunne lukkes.
Vi så gerne, at man fra dansk side forsvarede Den Danske Model overfor Europa-Kommissionen, så den
generelle danske position om, at ansættelsesretlige direktiver skal kunne implementeres ved kollektiv
overenskomst, fortsat kan opretholdes.
Vi mener ikke, at det i lovforslaget er sandsynliggjort, at den foreslåede model til kontrol af arbejdstid er
den eneste model, som det vil være muligt at gennemføre på baggrund af Vejpakken. Vi ser derfor gerne,
at kontrol af arbejdstid fortsat varetages af arbejdsmarkedets parter i de situationer, hvor
arbejdstidsdirektivet er implementeret i godkendte i kollektive overenskomster.
Vi mener derfor, at det bør undersøges, om det ikke vil være muligt inden for dette system at sikre, at
kontrollen forbliver hos Arbejdsmarkedets parter for de virksomheder og chauffører, der arbejder under
godkendte kollektive overenskomster, der regulerer chaufførernes arbejdstid.
Vi mener, at det bør være i tråd med en risikobaseret tilgang, at der ikke skal være kontrol af disse
chaufførers arbejdstid, da der jo i forvejen findes et fagretligt system til at kontrollere og sanktionere
overtrædelse af regler om arbejdstid.
Derudover mener vi, at der generelt er for meget usikkerhed om modellen for kontrol af arbejdstid i
lovforslaget, da der lægges op til, at en stor del af bestemmelserne først skal fastsættes efterfølgende
ved bekendtgørelser.
Vi mener, at det vil være langt bedre at få fastlagt modellen klart og fuldstændigt i lovforslaget, da det
bedre vil kunne sikre, at der fra dansk side ikke sker en overimplementering af reglerne, og at der bliver
den nødvendige parlamentariske kontrol med udfærdigelsen af Vejpakkens bestemmelser om arbejdstid.
2. Manglende sammenhæng mellem køre- og hviletidsreglerne og arbejdstidsreglerne resulterer i
reel dobbelt sanktionering for samme forhold
ITD er enige i, at der af hensyn til bl.a. trafiksikkerhed og chaufførernes arbejdsvilkår skal være kontrol
med arbejdstiden inden for transportbranchen, og vi er som nævnt glade for, at der lægges op til en
risikobaseret kontrol.
2
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0116.png
Det er imidlertid ITD´s opfattelse, at der allerede i dag sker en omfattende og betryggende kontrol både
via implementering af arbejdstidsdirektivet i kollektive overenskomster, men også i kraft af køre- og
hviletidsreglerne og det kontrolapparat, der er opbygget hertil.
Den eksisterende kontrol af køre- og hviletidsreglerne, der hviler på takografens minutiøse
registreringer, er allerede hårdt sanktioneret med bøder til både chauffør og virksomhed, frakendelse af
retten til at føre motorkøretøj for chaufføren, beslaglæggelse af køretøj, skærpet tilsyn, tilbagekaldelse
af godskørselstilladelser og fængselsstraf.
ITD opfatter det grundlæggende som uhensigtsmæssigt, at der eksisterer parallelle regelsæt, der begge
reelt regulerer mobile lønmodtageres arbejdstid, men som med materielt forskelligt indhold skaber en
disharmoni, der medfører unødig usikkerhed og unødig øget administration. Denne uhensigtsmæssighed
bliver mere fremtrædende med indførelsen af den foreslåede myndighedskontrol i lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere.
Det er administrativt tungt for virksomhederne at sikre overholdelsen af to regelsæt for de mobile
lønmodtageres arbejdstid. De mobile lønmodtagere, hvis arbejdsmiljømæssige beskyttelse til dels
begrunder reglerne i lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere, risikerer efter de foreslåede regler
såvel bøde som frihedsstraf, mens de på den anden side kan kræve en godtgørelse fra arbejdsgiveren.
ITD finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at en virksomhed kan blive mødt med en række forskellige,
samtidige sanktioner for samme faktiske forhold. Således vil en overtrædelse af køre- og
hviletidsreglerne efter omstændighederne også være en overtrædelse af lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere, hvorved virksomheden vil kunne mødes med kumulerede sanktioner og endog
frihedsstraf fra myndighedernes side, samt blive mødt med krav om godtgørelse fra den ansattes side.
Det beskyttelseshensyn, der måtte ligge til grund i lov om arbejdstid, er ikke nærmere defineret eller
detaljeret begrundet. Lovforslaget påtænker, uden hensyn til de øvrige forhold og regler for branchen i
øvrigt, at sanktionere for overtrædelse af regler, der begrænser brugen af chauffører i langt videre
omfang end køre- og hviletidsreglerne, uden en konkret vurdering af nødvendigheden heraf.
ITD mener, at de foreslåede sanktioner er ude af proportioner med de overtrædelser, der kan blive tale
om. Dette er særligt tilfældet, idet samme faktiske forhold typisk allerede bliver sanktioneret via køre- og
hviletidsreglerne og tilmed skal indgå i vurderingen af, om vandelskravet må antages ikke længere at
være opfyldt, jfr. den foreslåede formulering af § 12, stk. 1, nr. 1 litra l.
Det kan ikke være velovervejet, at lovforslaget blot kopierer sanktionssystemet fra køre- og
hviletidsreglerne til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere og dermed mere end fordobler den straf,
der hidtil har været for reelt samme forhold - alene fordi Transportministeriet har fundet det
hensigtsmæssigt, når potentielle overtrædelser vil indgå i samme sag. ITD vil i stedet opfordre til, at man
- såfremt den foreslåede kontrolmodel fastholdes - overvejer ét samlet sanktionssystem, hvor
overtrædelse af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere kan indgå som et element, og hvor niveauet
for sanktioner samlet set ikke bliver højere end det hidtidige.
ITD gør opmærksom på, at transportbranchen i en lang årrække har haft fokus på køre- og
hviletidsreglerne og disponeret over arbejdskraften i overensstemmelse med disse regler. Køre- og
hviletidsreglerne har dermed langt hen ad vejen dikteret, hvor mange chauffører, der har været brug for,
for få driften til at fungere i den enkelte virksomhed. I det nuværende system er der således en balance
3
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0117.png
imellem lønmodtagerens arbejdstid, aflønning af lønmodtager og udnyttelsesgraden af
produktionsmateriel. Et system der igennem længere tid har været på et velfungerende niveau for alle
parter.
Indførslen af en hårdt sanktioneret myndighedskontrol i lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere vil i
mange tilfælde begrænse de muligheder, der er efter køre- og hviletidsreglerne. I en branche, der i
skrivende stund allerede er udfordret af mangel på arbejdskraft, vil indførslen af et hårdt
sanktionssystem udgøre en ikke uvæsentlig barriere i rekrutteringen af den nødvendige arbejdskraft til
branchen.
Det er ITD’s holdning, at
såfremt der ikke sikres proportionalitet i den kontrol, som
myndighederne udøver, skræmmer det blot endnu flere kvalificerede chauffører væk fra branchen.
En forringet adgang til kvalificeret arbejdskraft fører til højere lønomkostninger og til højere priser i
vejgodstransporten. Det er derfor afgørende, at der ikke opsættes yderligere barrierer for de danske
transportvirksomheders adgang til den nødvendige arbejdskraft.
I samme ombæring skal det nævnes, at vejgodstransporten er vigtig for Danmarks internationale handel.
Mere end to tredjedele af Danmarks samhandel med de øvrige EU-lande transporteres via vej. Moderne
og effektiv vejgodstransport har derfor betydning for danske eksporterhvervs konkurrenceevne. For
nogle eksportvirksomheder udgør fragten af produkterne til de internationale markeder en betydelig del
af omkostningerne, og en mere effektiv vejgodstransport har derfor betydning for disse virksomheders
internationale konkurrenceevne.
3. Den foreslåede ordning med kontrol af arbejdstid indeholder en række retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder
Lovforslaget indeholder i § 9a, stk. 2 en kontrolordning, hvorefter Færdselsstyrelsen til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler,
forretningsbøger og papirer m.v. herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.
ITD mener, at en kontrolordning som den foreslåede er retssikkerhedsmæssig betænkelig og ikke
proportional, idet mindre indgribende foranstaltninger vil være tilstrækkelige for at opnå et effektivt
tilsyn. Adgang til en virksomheds lokaler m.v. er et tvangsindgreb, der som udgangspunkt alene bør ske
med en forudgående kendelse fra domstolene, jf. Grundlovens § 72. Beskyttelsen kan fraviges, hvor en
lov hjemler en ”særegen undtagelse”. En undtagelse må forudsætte, at meget tungtvejende hensyn
tilsiger, at det skulle være nødvendigt.
Det fremgår ikke af lovforslaget, at ministeriet har vurderet, at den foreslåede ordning er den mindst
indgribende, der samtidig sikrer effektiv kontrol. Det er ITD´s opfattelse, at en nærmere analyse af dette
må være en nødvendig forudsætning, før det overvejes at indføre en så indgribende hjemmel som den
foreslåede.
Med henvisning til proportionalitetsprincippet må det, så længe en nødvendighed ikke er påvist,
konstateres, at en hjemmel som den foreslåede er for voldsomt et middel til at opnå en effektiv kontrol.
ITD foreslår en ordning, hvor kontrolbesøg gennemføres efter forudgående aftale med virksomheden.
4
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0118.png
Udover at være en mere proportional foranstaltning vil et varslet kontrolbesøg indebære, at relevante
personer fra virksomheden kan være til stede og hjælpe med at frembringe den nødvendige
dokumentation. Det vil lette tilsynet, mindske forstyrrelsen i virksomhedens drift og sikre, at tilsynet ikke
får adgang til flere oplysninger, end det er nødvendigt for at udføre sin kontrol, hvorved
virksomhedernes retssikkerhed øges.
Fastholdes denne kontrolordning, mener ITD, at det bør præciseres, at et kontrolbesøg som
altovervejende udgangspunkt aftales i forvejen med virksomheden, og at de uvarslede besøg reserveres
til tilfælde, hvor Færdselsstyrelsen måtte have en begrundet formodning om, at øjemedet forspildes ved
varsling.
Lovforslaget indeholder endvidere i §8 b en hjemmel til tilbageholdelse og beslaglæggelse af køretøjer i
forbindelse med overtrædelse af reglerne i lov om arbejdstid. ITD mener, at beslaglæggelse af køretøjet i
forbindelse med overtrædelser af arbejdstid er et helt unødvendigt og uproportionalt indgreb, og at det
retssikkerhedsmæssigt er betænkeligt at overføre samme sanktionsmulighed for overtrædelse af køre-
og hviletidsreglerne til overtrædelse af reglerne om arbejdstid, blot fordi Transportministeriet finder det
hensigtsmæssigt.
4. Hjemlen til videreførelse af det danske aflønningskrav skal undersøges
Som fremført i vores bemærkninger til det oprindelige udkast til lovforslag, finder ITD det betænkeligt, at
aflønningskravet i udstationeringslovens § 8c videreføres i godskørselslovens § 6e, når
hjemmelsgrundlaget i udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 10 (grundlæggende retsprincipper), hvormed
aflønningskravet er indført, fortsat hviler på et særdeles usikkert grundlag, og der fortsat er tvivl om,
hvorvidt aflønningskravet kan gennemføres inden for EU-retten med henvisning til ordre public.
ITD bemærker i den henseende, at der ikke indgår overvejelser om dette i det lovforslag, som er sendt i
supplerende høring.
Indførslen af et nationalt aflønningskrav beror på, at man fra dansk side ikke har villet udnytte de
muligheder, der er i udstationeringsdirektivet for at gennemføre udstationeringsdirektivets
bestemmelser om mindsteløn (senere aflønning) i dansk ret. I stedet har man valgt at indføre
aflønningskravet med hjemmel i udstationeringsdirektivets bestemmelser om ordre public (artikel 3, stk.
10).
I forarbejderne til lov nr. 870 af 14/06/2020 er det tydeligt anført, at der er procesrisiko ved denne
fremgangsmåde. ITD finder det betænkeligt, at aflønningskravet i udstationeringslovens § 8c videreføres,
som det fremgår af udstationeringsloven i dag, når hjemmelsgrundlaget i udstationeringsdirektivets art.
3, stk. 10 (grundlæggende retsprincipper) fortsat hviler på et særdeles usikkert grundlag, og der fortsat
er tvivl om hvorvidt aflønningskravet kan gennemføres inden for EU-retten med henvisning til
ordre
public.
Det har en stor betydning, da det medfører, at man ikke har indført en arbejdstagerettighed, men i
stedet har indført et offentligretligt krav om aflønning iht. et bestemt omkostningsniveau, som
virksomheder skal følge.
5
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0119.png
I betænkningen fra udvalgsarbejdet vedr. ordnede forhold på vejtransportområdet, som har dannet
baggrund for vedtagelsen af lov nr. 870 af 14/06/2020 antages det, at håndhævelsesdirektivet formentlig
slet ikke finder anvendelse ved kontrollen med kravet om omkostningsniveau, da
håndhævelsesdirektivet sigter mod håndhævelse af arbejdstagerrettigheder.
ITD fastholder, at det eksplicit bør afklares, hvordan den danske ordning om indførsel (nu videreførelse)
af et aflønningskrav og Vejpakkens særlige regler til udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet
spiller sammen i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.
På det oplyste grundlag er det således fortsat
ITD’s
vurdering, at aflønningskravet i udstationeringsloven
ikke kan videreføres, da det ikke er muligt at anvende udstationeringsdirektivets bestemmelser om ordre
public på den måde, som anvendt i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 870 af 14/06/2020.
Ligeledes skal ITD gøre opmærksom på, at det i forarbejderne til lov nr. 870 af 14/06/2020 fremgår, at
parterne i den politiske aftale fra 15. januar 2015 om sikring af ordnede forhold på vejtransportområdet
aftalte at
evaluere ordningen 2 år efter, at lovgivningen på området fuldt ud var gennemført. Denne
aftale om evaluering af bl.a. aflønningskravet ses heller ikke omtalt i lovforslaget.
I lovforslaget foreslås det, at reglerne for udstationering af fører i vejtransportsektoren overføres til hhv.
godskørselsloven og buskørselsloven, samt at anvendelsesområdet udvides, således at de administrative
krav, der stilles til udstationering af fører, gælder for:
Cabotagekørsel med gods,
Vejdele af kombineret transport, eller
Ikke-bilateral transport i Danmark
I den forbindelse skal ITD gøre opmærksom på, at vejdelen af en kombineret transport kan gennemføres
ud fra følgende kombinationer:
A. Vejstrækningen (indledende eller afsluttende) gennemføres internt i én medlemsstat og udføres
af en udenlandsk vognmand
B. Vejstrækningen (indledende eller afsluttende) gennemføres som en grænseoverskridende
bilateral transport mellem to medlemsstater A og B, hvor vognmanden er etableret i enten stat A
eller B
C. Vejstrækningen (indledende eller afsluttende) gennemføres som en grænseoverskridende ikke-
bilateral transport mellem to medlemsstater A og B (tredjelandskørsel), idet vognmanden er
etableret i medlemsstat C.
Vi mener ikke, at det fremgår med tilstrækkelig klarhed, om aflønningskravet også vil blive håndhævet i
forbindelse med udførelse af kombineret transport ved gennemførsel af enten kombination B og C.
Det fremgår også af lovforslaget, at Transportministeren i medfør af godskørselslovens § 6d, stk. 2-5 kan
fastsætte regler om oplysninger og dokumentation i forbindelse med udstationeringens begyndelse,
under udstationeringsperioden samt efter udstationeringsperioden.
Vi mener ikke, at der i lovforslaget er skabt tilstrækkelig klarhed over, hvilke krav en udenlandsk operatør
skal opfylde i forbindelse med udstationering af mobile lønmodtagere i Danmark. Eksempelvis er der ikke
6
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0120.png
skabt tilstrækkelig klarhed over, om der skal foretages en anmeldelse for hver cabotagetur, eller om der
kan foretages en anmeldelse over den samlede cabotage-aktivitet?
Slutteligt følger det af arbejdstidsdirektivets artikel 1, stk. 3-6, at der er visse undtagelser til, hvornår en
mobil lønmodtager er udstationeret. Chaufføren er bl.a. undtaget fra udstationeringsreglerne, når denne
i forbindelse med en bilateral transport foretager en på- og/eller en aflæsningsaktivitet i de
medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser. Vi mener ikke, at det fremgår med tilstrækkelig
klarhed, hvornår en chauffør vil være omfattet af disse undtagelsesbestemmelser om supplerende
aktiviteter.
Generelt mener vi, at der er for meget usikkerhed om, hvilke krav udenlandske operatører i forbindelse
med udstationering af chauffører i Danmark, er underlagt, da der lægges op til, at en stor del af
bestemmelserne først skal fastsættes efterfølgende ved bekendtgørelse.
Vi mener, at det er afgørende for branchen, at der fastsættes klare regler for udstationering af mobile
lønmodtagere, således at vi sikrer, at der fra dansk side ikke sker en overimplementering af reglerne,
ligesom vi mener, at det bør afklares, hvordan den danske ordning om indførelse(nu videreførelse) af et
aflønningskrav og Vejpakkens særlige regler til udstationeringsdirektivet og håndhævelsesdirektivet
spiller sammen i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.
5. Klogt at fjerne 11 kilo-regel for varebiler
I ITD’s
høringssvar til det oprindelige lovforslag sendte vi en klar anbefaling om, at 11 kilo-reglen bør
fjernes. Vi er glade for, at der med det supplerende lovforslag foreslås at fjerne 11 kilo-reglen samtidig
med, at vægtgrænsen for krav om tilladelse hæves fra 2.000 kg. til 2.500 kg., så vægtgrænsen bliver den
samme i national og i international transport med varebiler.
11 kilo-reglen er i øjeblikket medvirkende til, at der ikke bliver skabt ordnede forhold i varebilsbranchen,
og reglen har vist sig praktisk talt umulig at håndhæve for myndighederne. Den fungerer som et smuthul,
og det er et smuthul, som, vi mener, skal lukkes hurtigst muligt, da den er medvirkende til at skabe en
urimelig konkurrencefordel.
Skal man erstatte én enkelt 40 tons lastbil med varebiler, vil det kræve ca. 17 varebiler, og erstattes et
modulvogntog med varebiler vil antallet være ca. 25 varebiler for at kunne transportere den samme
mængde gods.
Helt generelt bør ambitionen være at få skabt en lige konkurrencesituation mellem alle former for
vejtransport
uanset om transporten foregår med lastbil eller med varebil. Hvis det ikke sker, vil vi i
fremtiden blot opleve, at branchens problemer og udfordringer flytter sig fra lastbilerne og over i
varebilerne. Den udvikling er allerede godt i gang.
Det gavner hverken danske virksomheder og vognmænd, og det er heller ikke til gavn for
arbejdsvilkårene for chaufførerne.
I vores oprindelige høringssvar skrev vi ligeledes, at lovforslaget burde ændres, så udenlandske
virksomheders cabotagekørsel med varebiler bliver omfattet af det danske aflønningskrav, hvilket også
vil være i overensstemmelse med formålet med Vejpakken.
7
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0121.png
Vi mener fortsat, at lovforslaget bør ændres, så aflønningskravet gælder for kørsel med varebiler. Vi er i
den henseende glade for, at det tydeligt fremgår i lovforslagets § 6 d, at en chauffør er udstationeret ved
alt cabotagekørsel uanset vægtgrænse og derfor vil skulle sende en udstationeringserklæring i
forbindelse med kørsel i Danmark.
***
ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til ovenstående.
Med venlig hilsen
ITD
Jane Aakjær Madsen
Chef, ITD Arbejdsmarked
8
/
8
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0122.png
Transportministeriet ([email protected]), TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic
([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg ([email protected])
Troels Steen Tvergaard ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til Journalnummer 2021-3059
Sendt:
18-08-2021 15:04
Bilag:
2021-3059 LF.pdf;
Til:
Ang. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
Jeg sender hermed høringssvar på vegne af L&F, SEGES, DM&E, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri,
Danske Sukkerroedyrkere og Danske Kartofler.
Venlig hilsen
Troels Steen Tvergaard
Erhvervspolitisk konsulent
Erhverv
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 6139 5270 | E
[email protected]
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra
landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral
fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 189.000 arbejdspladser og en årlig
eksport på 170 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens
klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0123.png
Dato
Side
16. august 2021
1 af 1
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Sendt elektronisk til
[email protected],
[email protected], [email protected] og [email protected]
Ang. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører,
udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
L&F, SEGES, DM&E, Dansk Maskinhandl
erforening,
Dansk
Agroindustri,
Danske
Sukkerroedyrkere og Danske Kartofler (herfra L&F) takker for muligheden for at afgive
bemærkninger, og den gode dialog omkring anmeldelsesordningen.
Udkastet til lovforslaget gengiver rigtigt, at indvendingerne fra branchen har været, at den foreslåede
ordning blev for administrativt tung, ville føre til længere sagsbehandlingstider for godkendelse af
køretøjer og markant forøgede omkostninger forbundet med en køretøjsgodkendelse. Landbrug &
Fødevarer vil i denne forbindelse gerne tilføje to forhold hertil. Det er for producenterne af
påhængskøretøj mv. vigtigt at sikre en realistisk overgangsperiode til at omstille produktionen. De
endelige rammevilkår vil først være øjensynlige få uger før deres forventede ikrafttrædelse d. 1.
januar 2022. Agroindustrien operer med en langsigtet produktion og ordrer, hvilket en tidlig
ikrafttrædelse ikke giver mulighed for at omstille på kort varsel.
Derfor bør overgangsperioden fortsætte til tidligst d. 1. januar 2023. Hernæst er det vigtigt, at der
kommer en dansk teknisk tjeneste. Transportministeriet bør derfor arbejde målrettet for at sikre, at
der etableres en sådanne tjeneste. Uden en dansk udbyder vil det nemlig være tyske TÜV
(Technischer Überwachungsverein), som skal dække det danske marked. Udenlandske udbydere vil
kunne skabe flaskehalse i produktionen, da den geografiske afstand ikke tillader fleksibilitet til at løse
ad hoc opstående problemer. Med andre ord vil en tysk teknisk tjeneste ikke kunne reagere hurtigt
og i iterative forløb, på grund af den geografiske afstand, hvilket kontrolprocesserne ofte vil kræve.
Landbrug & Fødevarer ser frem til at modtage de nærmere detailforskrifter i anmeldelsesordningen,
da disse er afgørende for fødevareklyngens opbakning.
Med venlig hilsen
Troels Steen Tvergaard
Erhvervspolitisk konsulent
Erhverv
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 6139 5270 | E [email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0124.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Troels Steen Tvergaard ([email protected])
VS: Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere
inden for vejtransportsektoren
E-mailtitel:
VS: Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere
inden for vejtransportsektoren (Id nr.: 7531)
22-09-2021 10:45
Sendt:
Brev.docx;
Bilag:
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Ang. supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 7531)
Jeg sender hermed L&F’s høringsvar.
Venlig hilsen
Troels Steen Tvergaard
Erhvervspolitisk konsulent
Erhverv
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 6139 5270 | E
[email protected]
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
16. september 2021 13:07
Til:
[email protected]; [email protected];
Advokatsamfundet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Autobranchens Handels- og Industriforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport <[email protected]>; Claus Hermansen <[email protected]>;
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Erhverv <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Kørelærer-Union
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>;
[email protected];
Dansk
Persontransport <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>;
[email protected];
Danske Medier
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Datatilsynet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Den Danske Dommerforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen
<[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede Danske Motorejere
<[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Forsikring og Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>;
Havarikommissionen - VD <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>; hoering <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>;
[email protected]; pol-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0125.png
[email protected];
SMVDanrmak <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>; Trafikforskningsgruppen ved
Aalborg universitet <[email protected]>
Emne:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 7531)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
På baggrund af anmodninger fra flere høringsparter udsættes fristen for høringssvar til onsdag den 22.
september 2021.
Brev om fristudsættelse og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen, hvor
fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest onsdag den 22.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0126.png
Dato
Side
14. september 2021
1 af 1
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt elektronisk til
[email protected], [email protected]
Supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i
vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.)
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Oprettelse af kontrolmyndighed
Lovforslaget indfører som noget nyt en myndighedskontrol, der skal kontrollere gennemsnitlig og
maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde. Landbrug & Fødevarer mener som
udgangspunkt, at arbejdsmarkedsparter fortsat bør stå for kontrollen af arbejdstiden for chauffører.
Såfremt kompliens med vejpakken alligevel kræver kontrolmyndigheden, så bør fokus være på
gennemsigtighed og smidighed.
Oprettelsen af kontrolmyndigheden skaber ligeledes en udfordring om dobbeltstraf, da en sag vil
kunne forfølges både igennem det arbejdsretlige system og af kontrolmyndigheden. Landbrug &
Fødevarer finder dette uholdbart og urimeligt ift. transportsektoren. Landbrug & Fødevarer
opfordrer derfor til, at den nye kontrolmyndighed ikke vil lede til dobbeltstraf.
Arbejdskraft
Transportbranchen oplever i forvejen en udfordring med at rekruttere det nødvendige antal
kvalificerede ansatte. Dette til trods for et jobmarked, som er i et opsving. Indførelsen af
dobbeltstraffe mv. risikerer at forværre de eksisterende flaskehalse for arbejdskraften i
transportbranchen.
Med venlig hilsen
Troels Steen Tvergaard
Erhvervspolitisk konsulent
Erhverv
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
M +45 6139 5270 | E [email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0127.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Martin C. Hansen - Mover ([email protected])
Høringssvar - Journalnummer 2021-3059
27-09-2021 22:42
Mover Høringssvar.docx;
Vedhæftet Movers høringssvar.
Med venlig hilsen
Martin C. Hansen
Managing Director
Mover Systems ApS
Artillerivej 86, DK-2300 Copenhagen
[email protected]
|
www.mover.dk
M +45 26 280 280 | T +45 72 170 700
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
J.nr. 2021-3059 – Høringssvar til supplerende høring over udkast til lovforslag
om ændring af godskørselsloven
Mover
Transportministeren har den 6. september 2021 sendt et ændret udkast til lovforslag om ændring af
bl.a. godskørselsloven i høring.
Mover er en virksomhed, der formidler ledige transportressourcer og kapacitet fra hundredevis a
små og mellemstore professionelle vognmandsvirksomheder.
Hensyn til vækst og agilitet i små vognmandsvirksomheder
Små vognmandsvirksomheder udgør mere end 2/3 af den samlede transport i varevogne under 3.500
kg. Samfundet er afhængigt af, at det er attraktivt og nemt at etablere samt drive
transportvirksomhed i Danmark. Når en lille vognmandsvirksomhed tiltrækker nye kunder og
opgaver, så foregår det diskretionært – en kunde og en opgave ad gangen. Den diskretionære vækst
er sjældent nok til at udfylde en hel arbejdsdag for en chauffør, hvorfor det stiller krav til en høj grad
af fleksibilitet i anvendelsen af chauffører. Specielt hvis man som lille virksomhed vil have nye kunder
og skabe vækst. Den samme fleksibilitet er afgørende nødvendig for den lille vognmandsvirksomhed i
højsæsoner og i ferieperioder.
I konjunkturanalysen fra 2016 har DTL desuden anskueliggjort, at ca. halvdelen af
transportvirksomhederne i Danmark i forvejen har svært ved at skabe en profitabel forretning. Det er
afgørende at henlede særlig opmærksomhed på, at de små vognmandsvirksomheder ikke belastes af
unødvendige omkostninger eller flaskehalse i tiltrækningen af arbejdskraft. Derfor skal det frarådes,
at der bliver stillet krav om løn og vilkår efter kollektiv overenskomst, som det fremgår af
godskørselslovens § 6, stk. 3. Det vil medføre en lavere agilitet, besværliggøre væksten for små
vognmandsvirksomheder og hæmme indtjeningsevnen yderligere, som de små
vognmandsvirksomheder i forvejen har svært ved. Derfor skal det understreges, at krav om løn og
vilkår efter kollektiv overenskomst vil fremme særinteresser for de store transportselskaber, som
skubber administrationsbyrde og kravene om fleksibilitet ned på de små underleverandører, hvis
konkurrenceevne dermed påvirkes negativt.
Problem for lejlighedsvis transport
Der er mere end 397.000 indregistrerede varebiler med en tilladt totalvægt under 3.500 kg i
Danmark. Det er vurderet, at ca. 10.600 varebiler vil være omfattet af lovens anvendelsesområde –
eller ca. 2,7 % af den samlede bestand af varebiler under 3.500 kg i Danmark. Det vil sige, at ca. 97 %
af lovlige og indregistrerede varevogne, der tilhører private og virksomheder, bliver afskåret fra at
bidrage til samfundets mobilitet og vækst. Et enormt ressourcespild og umuliggørelse af dele- og
cirkulær økonomi i Danmark.
En nem og tilgængelig transport og mobilitet imellem privatpersoner har en meget stor indflydelse
på omfanget af privat handel med fx brugte møbler og brugsgenstande. Privates handel mellem
hinanden og benyttelse af transport generelt er i forvejen et område med en meget lav
betalingsvillighed. Derfor skal det anbefales, at lejlighedsvis transport i varebiler under 3.500 kg
bliver undtaget af kravene om tilladelse. En definition af ’lejlighedsvis transport’ kan følge grænsen
for momsregistrering for små selvstændige virksomheder, som på nuværende tidspunkt er 50.000 kr.
i årlig omsætning.
Loven bør under alle omstændigheder tillade, at privatpersoner kan få transporteret deres ting af
andre privatpersoner, uden at disse bliver omfattet af kravene om tilladelse. Da der er tale om
private forbrugere, som i forvejen ikke anvender eller i meget begrænset omfang benytter
transportydelser, vil undtagelsen af kravene om tilladelse af lejlighedsvis transport, eller privates
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
kørsel for andre private, ikke påvirke den eksisterende transportbranche. Derimod vil en nemmere
og mere tilgængelig transportmulighed mellem private medføre højere udnyttelse af samfundets
ressourcer i form af genanvendelse samt handel mellem private af fx brugte møbler og
brugsgenstande.
Sammenhæng med Vækstteam for handel og logistik
Vækstteam for handel og logistik afrapporterede i november 2018, med klare anbefalinger om at
sikre arbejdskraft til handels- og logistikerhvervet, samt at ajourføre den danske model med
fremtidens arbejdsmarked. Sidstnævnte vel at mærke ved at hjælpe digitaliseringen på vej, og ikke
ved at hæmme den. Mover bakker op om vækstteamets afrapportering og anbefalinger, hvorfor vi
her lader dette tale for os, ved at citere afsnit 5.4 og 5.5, med tilhørende anbefaling 19 og 20:
5.4 Sikre arbejdskraft til handels- og logistikerhvervet
Adgangen til den rette mængde arbejdskraft er helt afgørende, hvis handels- og
logistikerhvervet skal kunne klare sig og konkurrere internationalt. Beskæftigelsen i Danmark er
i øjeblikket høj, og det kan mærkes hos handels- og logistikvirksomhederne, der mangler
arbejdskraft. Derfor skal det sikres, at handels- og logistiksektoren bliver en attraktiv karrierevej
for såvel national som international
arbejdskraft. Regeringen kan medvirke til at afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at gøre det
lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til de job, hvor virksomhederne oplever en mangel
på arbejdskraft. Men der skal også være fokus på karrieremulighederne i sektoren.
Særligt logistikerhvervet er udfordret på mangel på arbejdskraft. Tal fra Danmarks Statistik
viser en stigende tendens for andelen af virksomheder i vejtransportbranchen, som i en given
måned oplever produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. For 2018
svinger tallet mellem 16 og 33 pct. 35 En undersøgelse fra Verdensbanken viser, at der er tale
om en global tendens, hvor logistikvirksomheder i hele verden har svært ved at tiltrække
kvalificeret arbejdskraft på både operationelt, administrativt og ledelsesmæssigt niveau.36 Det
er afgørende for logistikerhvervet, at det sikres et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, og
erhvervet
har selv en stor opgave i at sikre, at det bliver mere attraktivt at uddanne sig inden for logistik.
Vækstteamet opfordrer derfor erhvervet til at oprette et partnerskab, der sætter fokus på at
tilskynde unge til at uddanne sig inden for logistikbranchen, eksempelvis gennem kampagner,
der sætter fokus på karrieremulighederne.
Det er vækstteamets opfattelse, at mange lastbil og varevognschauffører starter i det små med
at køre enkelte ture med varebil. Derfor skal det også være nemt at komme ind i branchen og få
"smag" for chaufførjobbet. I den forbindelse ønsker vækstteamet
at understrege, at de nye uddannelseskrav til chauffører af varebiler under 3.500 kg allerede
inden, de har haft kontakt med branchen, vil afholde nogle fra at opsøge erhvervet. Eksempelvis
studerende eller andre, der søger beskæftigelse i en kortere periode og dermed potentielt kan
afhjælpe chaufførmanglen, vil helt udeblive. Vækstteamet mener, at udfordringer med socialt
bedrageri og
illegal arbejdskraft i stedet bør løses på en måde, der tager hensyn til chaufførmanglen.
Anbefaling 19 Sikre arbejdskraft til handels- og logistikerhvervet
Der skal igangsættes indsatser, der understøtter, at handels- og logistikerhvervet ikke oplever
produktionsbegrænsninger som følge af
mangel på arbejdskraft.
Konkret kan regeringen:
Gøre det nemmere og mindre bureaukratisk at tiltrække kvalificeret udenlandsk
arbejdskraft til at varetage de job i handels- og logistikerhvervet, hvor virksomhederne
oplever en mangel på dansk arbejdskraft.
Igangsætte en undersøgelse af omfanget og årsagerne til rekrutteringsproblemerne i
særligt logistikerhvervet. Det skal blandt andet ske gennem dialog med relevante
virksomheder med henblik på afdækning af kompetencebehov for speditører samt
deres typiske veje til ansættelse i branchen.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Arbejde for, at krav om uddannelse for chauffører af varebiler under 3.500 kg tager
hensyn til rekrutteringsudfordringerne i branchen ved at åbne for, at uddannelsen skal
gennemføres inden for de første seks måneders ansættelse. Alternativt kan den
erstattes af en mindre byrdefuld registreringsordning, hvor chauffører med de rette
kompetencer eksempelvis via en godkendelsesprocedure ved hjælp af NemID kan opnå
tilladelse til varebilskørsel.
5.5 Ajourføre den danske model med fremtidens arbejdsmarked
Adgangen til den rette mængde arbejdskraft påvirkes også af forholdet mellem lønmodtagere
og arbejdsgivere. Danmark har en lang tradition for, at forholdet mellem lønmodtager og
arbejdsgiver reguleres af arbejdsmarkedets parter, og vækstteamet støtter op om den danske
model. Det er dog vigtigt for både handels- og logistikvirksomhederne og deres ansatte, at
overenskomsterne og lovgivningen på området tager højde for den digitale udvikling og nye
forretningsmodeller.
Når kundernes forbrugsmønstre ændrer sig, og butikkernes åbningstider og tidspunkter for
leveringstider til hjemmet udvides, er det nødvendigt med mere fleksible regler. For handels- og
logistikvirksomhederne kan såkaldt stive faggrænser, der bunder i "gamle" forretningsmodeller,
være en barriere for udvikling af virksomheder, der anvender nye forretningsmodeller. Det kan
skabe ulige konkurrence mellem danske virksomheder, at medarbejdere i virksomheder, som
gør brug af nye forretningsmodeller, ikke klassificeres ens på tværs af overenskomster.
Vækstteamet har observeret denne uhensigtsmæssighed i forhold til netbutikker, hvor det
afhænger af overenskomsten, om medarbejderne eksempelvis må arbejde om søndagen,
selvom medarbejderne i
tilsvarende fysiske butikker gerne må.
En voksende andel af arbejdsstyrken, særligt blandt unge, er ansat som eksempelvis freelancere
eller på projektbasis. Hvis manglende fleksibilitet i den eksisterende model får de unge til at
fravælge fagbevægelsen og modellen samtidig hindrer virksomhedernes udnyttelse af nye
forretningsmuligheder, vil det gavne arbejdsmarkedets parter under ét at opnå enighed om, at
modellen ajourføres med fremtidens arbejdsmarked.
Heller ikke brugen af funktionærloven, som er gældende for en stor del af medarbejderne i de
danske handelsbutikker er fulgt med udviklingen. Det er vigtigt, at lovgivningen er indrettet så
den fysiske handel fortsat har mulighed for at tiltrække kunder samt styrke handlens
konkurrenceevne over for blandt andet de globale e-handelsplatforme, hvor handel kan foregå
24/7. Vækstteamet mener, at det bør revurderes, hvilke typer ansatte der bør være omfattet af
funktionærlovens bestemmelser.
Anbefaling 20 Ajourføre den danske model med fremtidens arbejdsmarked
I lyset af kundernes ændrede forbrugsmønstre og deraf følgende nye forretningsmodeller er det
bydende nødvendigt at igangsætte en indsats, der bringer arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold
ajour med fremtidens arbejdsmarked.
Konkret kan regeringen:
I opfølgningen på regeringens allerede nedsatte disruptionråd og ekspertudvalget for
arbejdsmiljø overveje om der er yderligere behov for initiativer ud over de allerede
foreslåede og gennemførte tiltag for at forberede Danmark til fremtidens
arbejdsmarked.
Understøtte, at arbejdsmarkedets parter drøfter og finder løsninger på, hvordan
overenskomster fremadrettet i højere grad kan ligestille online og offline
handelsvirksomheder.
Vil skabe mangel på arbejdskraft og byrder for virksomhederne
Ophæves 11 kg-reglen, vil de virksomheder, der ikke før skulle iagttage lovens krav, fordi de
transporterede varer under grænsen, fremover tage hensyn til dette, grundet de mindre vognmænd
(eks. deltidsvognmænd). Det skaber større byrder og bureaukrati for disse, hvilket betyder, at antallet
af vognmænd højst sandsynligt vil falde, og dermed skade konkurrencen.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Det er et stort problem, at man i forvejen mangler chauffører. Dette problem vil kun forværres ved
ophævelsen af 11-kg reglen.
Den præsenterede model skader yderligere virksomhederne, da det er én model, der skal passe mange
typer virksomheder. Mulighederne for at kombinere selvstændig virksomhed fx på deltid sammen med
lønnet arbejde, vil blive hæmmet som følge af ophævelsen.
Her er det vigtigt at nævne, at det i høj grad er de mindre vognmænd, der bliver ramt, fremfor de store.
Mover bemærker i den forbindelse, at de krav, som varebilsvirksomheder fremover skal opfylde som
konsekvens af ophævelsen af 11 kg-reglen, ikke passer i forhold til virksomhedens karakter og indhold
sammenlignet med mange andre former for virksomhed i Danmark, hvor lignende krav ikke stilles.
Ophævelse af 11 kg-reglen vil derfor betyde store konsekvenser for os og lignende virksomheder.
Til skade for konkurrencen
Opretholder man 11-kg reglen vil man have større og bedre konkurrence på markedet for distribution,
gennem større og mere fleksibilitet, når det kommer til udbud af distribution. Men vælger man at
fjerne 11 kg-reglen, vil de forøgede omkostninger indebære dyrere transportformer for hele
distributionskæden, hvilket i sidste ende er til skade for forbrugerne.
Det er naturligvis skadeligt for konkurrencen.
Hvis man vælger et mere fleksibelt udbud af distribution, så bidrager man til at sikre, at der fortsat kan
komme distribution rundt i hele landet. Det er vigtigt at tage denne slags hensyn, da vi har nogle
landdistrikter, der ikke lige så nemt kommer til distribution som de større byer. Med ophævelsen af 11
kg-reglen, kommer dette voldsomt under pres.
Det har været fremme i den offentlige debat om 11 kg-reglen, og transportministeren har også delt
dette synspunkt i svar til Transportudvalget (TRU alm. del, svar på spørgsmål 565 og 591), at reglen
bidrager til unfair konkurrencevilkår. Men dette er faktuelt forkert. En regel, som enhver kan benytte,
kan selvsagt ikke være en trædesten for unfair konkurrencevilkår.
11 kg-reglen sikrer arbejdsmiljøet
11 kg-reglen er en naturlig udmøntning af ”AT-vejledningen om Løft, træk og Skub”. Det er netop 11
kg-reglen der forhindrer omgåelse fra Arbejdstilsynets vejledning - og dermed er sanktioner stærkere,
ved en eventuel misligholdelse af 11 kg-reglen.
Vi mener således, at en fastholdelse af 11 kg-reglen i godskørselsloven vil være normerende for korrekt
manuel godshåndtering. Hvis man fjerner 11 kg-reglen fra godskørselsloven, vil der være incitament
til at pakke tungere. Det er et problem, fordi tungere stykgods ikke nødvendigvis kan håndteres
manuelt, idet der kun i sjældne tilfælde er lift og løftegrej i varebilerne.
Afslutningsvis
Transportsektoren bliver benyttet af mange som en indgang til arbejdsmarkedet og som en
supplerende indtægt. Det er vigtigt, at man balancerer nødvendigheden for myndighedernes kontrol
med minimale barrierer for adgangen til arbejde for kvalificerede personer i transportbranchen,
specielt udsatte, indvandrere og personer uden faglig styrke.
Derfor skal det anbefales, at uddannelser og vejledninger til opnåelse af tilladelse gennemføres på
både dansk og engelsk, i øvrigt på en måde og et niveau, som ikke besværliggør adgangen til dette
arbejde for denne målgruppe.
Vi vil også gøre opmærksom på, at lovændringen i 2018 udvidede godskørselsloven til at omfatte
godskørsel for fremmed regning med varebiler, dog med undtagelse af 11 kg-reglen. Såfremt
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
transportministeren fastholder, at 11 kg-reglen er svær at håndhæve eller svær at forstå, kan en
passende mulig løsning lige så vel være at fjerne varebiler fra godskørselsloven, frem for af ophæve 11
kg-reglen.
Mover skal derfor opfordre til, at 11 kg-reglen opretholdes i dens nugældende form, alternativt at
lovgivningen på dette punkt rulles tilbage til før lovændringen i 2018, hvor varebiler ikke var omfattet
af godskørselslovens tilladelsesordning.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0133.png
Transportministeriet ([email protected]), TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Jesper Buhl ([email protected])
Høringssvar på supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden
for vejtransportsektoren
E-mailtitel:
Høringssvar på supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden
for vejtransportsektoren (Id nr.: 7531)
20-09-2021 14:44
Sendt:
20210920142600087.pdf;
Bilag:
Til:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet,
Vedhæftet mailes PostNord Danmarks høringssvar vedrørende supplerende høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Id nr.: 7531) til jeres videre behandling.
Med venlig hilsen 
Jesper Buhl
Myndighedsrelationer
M +45 2047 8326 
[email protected]
__________
PostNord
International Post
Hedegårdsvej 88
2300 København S
  
Vi gør dagligdagen lettere.
PostNord leverer løsninger inden for kommunikation, logistik, distribution og e-handel til, fra og i Norden. Besøg os på
www.postnord.dk
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
16. september 2021 13:07
Til:
[email protected]; [email protected]; Advokatsamfundet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>; [email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Arbejdstilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Autobranchens Handels- og Industriforening <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union
<[email protected]>; [email protected]; Dansk Erhverv <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Dansk Kørelærer-Union
<[email protected]>; [email protected]; Dansk Metal <[email protected]>; [email protected]; Dansk
Persontransport <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>; [email protected]; Danske Medier
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Den Danske Dommerforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Dansk Byggeri <[email protected]>; [email protected]; Dommerfuldmægtigforeningen
<[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
Dækbranchen Danmark <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Forenede Danske Motorejere
<[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Forsikring og Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>;
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0134.png
Havarikommissionen - VD <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]'
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected]; Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl, PostNord
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; [email protected]; pol-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected]; SMVDanrmak <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>; Trafikforskningsgruppen ved
Aalborg universitet <[email protected]>
Emne:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 7531)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af
førere i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern
høring med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
På baggrund af anmodninger fra flere høringsparter udsættes fristen for høringssvar til onsdag den 22.
september 2021.
Brev om fristudsættelse og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen,
hvor fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest onsdag den 22.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0135.png
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0136.png
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0137.png
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0138.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Kristian Baasch Pindbo ([email protected])
Til TRM fra SLD: VS: Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for ...- sagsnr
2021-3059
Sendt:
27-09-2021 20:55
Bilag:
Brev om fristudsættelse af høring.pdf; Høringsbrev af 6. september 2021.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til
lovforslag.pdf; Høringssvar fra SLD - Til TRM - vedr. lovforslag om implementering af EU's
vejpakke_27.09.2021.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet
Se venligst vedlagte høringssvar.
Der henvises til sagsnr. 2021-3059.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Sekretariatschef
M. +45 2265 0933
T. +45 3374 6089
[email protected]
SLD
Slotsholmsgade 1
DK-1216 København K
WWW.SLD.NU
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
21. september 2021 11:42
Til:
[email protected]; [email protected];
Advokatsamfundet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Autobranchens Handels- og Industriforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union
<[email protected]>;
[email protected];
Høringssager <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Kørelærer-Union
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Christoffer Greenfort
<[email protected]>; Dansk Persontransport <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>;
[email protected];
Danske Medier <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Danske
Speditører <[email protected]>;
[email protected];
Datatilsynet <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk
Transport og Logistik <[email protected]>; Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede
Danske Motorejere <[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Forsikring og Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>;
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0139.png
Havarikommissionen - VD <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]'
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>;
[email protected]; pol-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
SMVDanrmak <[email protected]>; SLD <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Movia Trafik <[email protected]>; Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>;
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet <[email protected]>
Emne:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Id nr.: 9139)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
Fristen blev den 16. september 2021 udsat til onsdag den 22. september 2021, jf. nedenstående mail.
Det er blevet besluttet at udsætte fristen for besvarelse yderligere til mandag den 27. september 2021.
Brev om den nye fristudsættelse, og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på
Høringsportalen, hvor fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest mandag den 27.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0140.png
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Advokatsamfundet
([email protected]), Akademikernes Centralorganisation ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Arbejdstilsynet ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Autobranchens
Handels- og Industriforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]), DTU Transport ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), Dansk Bilbrancheråd ([email protected]), Dansk Bilforhandler
Union ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Erhverv
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Kørelærer-Union ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Metal ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Persontransport ([email protected]), Dansk Standard ([email protected]),
Danske Advokater ([email protected]), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Danske Medier ([email protected]), Danske Regioner
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Datatilsynet ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
Den Danske Dommerforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Byggeri
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dommerfuldmægtigforeningen
([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]),
Dækbranchen Danmark ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Forenede Danske
Motorejere ([email protected]), 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
([email protected]), Forbrugerrådet Tænk ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte ([email protected]), Forsikring og Pension ([email protected]), Frie
Danske Lastbilsvognmænd ([email protected]), Havarikommissionen - VD ([email protected]), International
Transport Danmark ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kommunernes Landsforening
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Køreprøvesagskyndiges Landsforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
(kontor@mff-
dk.dk),
Michael D. Prince ([email protected]), Martin C. Hansen ([email protected]), NOAH-Trafik
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
Politiforbundet i Danmark ([email protected]), Jesper Buhl ([email protected]), Rigsadvokaten
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
pol-
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Rådet for Sikker Trafik ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
SMVDanrmak ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Movia Trafik ([email protected]), Transporterhvervets
Uddannelser ([email protected]), Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet ([email protected])
TRM Tamara Spalevic ([email protected])
Fra:
Titel:
Fristudsættelse af supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren
Sendt:
16-09-2021 13:06
Til:
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere
i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) blev den 6. september 2021 sendt i supplerende ekstern høring
med frist for eventuelle høringssvar den 20. september 2021.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0141.png
På baggrund af anmodninger fra flere høringsparter udsættes fristen for høringssvar til onsdag den 22.
september 2021.
Brev om fristudsættelse og høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen, hvor
fristen også er blevet opdateret:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest onsdag den 22.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0142.png
SLD
Slotsholmsgade 1
DK-1216 København K
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
27. september 2021
Høringssvar vedr. ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhver-
vet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vejtrans-
porten m.v. (Implementering af EU's Vejpakke)
SLD har d. 23. september modtaget besked fra ministeriet om, at den del af lovforslaget, der om-
handler lov om arbejdstid bliver udskudt til fremsættelse primo 2022. SLD støtter denne beslut-
ning, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde med udformningen af den kon-
krete kontrolmodel.
Ministeriet har desuden oplyst, at der ikke er taget stilling til, om den resterende del af lovforsla-
get skal udskydes, men at ministeriet fastholder høringsfristen til d. 27. september. Såfremt hele
lovforslaget trækkes tilbage, forbeholder SLD sig ret til at afgive et fornyet høringssvar.
Indledning
Med lovforslaget lægges der op til at ændre lovgivningen med henblik på at tilpasse og inkorpo-
rere af de dele af EU’s Vejpakke, som finder anvendelse fra henholdsvis februar og maj 2022.
Da vejtransporterhvervet er karakteriseret ved at være grænseoverskridende og have en høj grad
af mobilitet, er klare fælleseuropæiske rammevilkår afgørende for et effektivt og konkurrencedyg-
tigt transportmarked i EU på lige vilkår.
SLD
støtter på den baggrund op om EU’s Vejpakke samt en implementering, der ikke pålægger
store administrative byrder på virksomhederne eller går videre end, hvad der følger af den nye
EU-regulering.
Vedr. betingelser for tilladelse til at udføre vejtransporterhvervet
Vejpakken medfører, at visse regler i vejtransportlovgivningen vedr. betingelserne for tilladelse til
at udøve erhvervet justeres for at være i overensstemmelse med EU-reglerne. Der ændres også i
bestemmelserne for tilbagekaldelse af tilladelser, og SLD bemærker hertil, at man kun kan støtte
ændringerne i det omfang, at disse følger som konsekvensretninger af Vejpakken.
De nuværende EU-regler foreskriver, at der skal føres tilsyn med, at de virksomheder, som har
fået udstedt en vejtransporttilladelse, fortsat opfylder kravene. Med Vejpakken skærpes myndig-
j
www.sld.nu
[email protected]
Tel. +45 3374 6070
Side 1/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0143.png
hedernes kontrolmuligheder således, at der kan foretages kontrolbesøg i den pågældende virk-
somheds lokaler, hvor det er relevant. Der indsættes i lovforslaget en hjemmel, der implementerer
det skærpede krav. SLD bemærker, at kontrollen skal være proportional og i overensstemmelse
med principperne om retssikkerhed, og derfor kun bør bringes i anvendelse ved særlige tilfælde,
da et sådant indgreb er meget indgribende.
Vedr. godskørselslovens § 6a (udlån af chauffører)
I lovforslaget synes der at mangle en ændring af godskørselslovens § 6a, stk. 1, således at der i be-
stemmelse tillige henvises til den nye § 1, stk. 3.
Den manglende henvisning betyder, at det ikke vil være muligt at udføre international varebils-
kørsel (efter den nye § 1, stk. 3) med en ’lånt’ chauffør, der er ansat hos en virksomhed, der er
godkendt til at udleje lastbilchauffører. Efter de nugældende regler kan sådan en chaufførvikar-
virksomhed udlåne chauffører til virksomheder, der udfører hhv. lastbilkørsel og national vare-
bilskørsel (idet der i § 6a, stk. 1 henvises til § 1, stk. og 2). Det vil dermed være forskelsbehandling,
hvis det ikke også vil være muligt at udleje chauffører til virksomheder, der udfører international
varebilskørsel.
Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at der i § 6a, stk. 4 indsættes en henvisning til den nye
§ 1, stk. 3
1
. Selv med denne ændring vil der stadig mangle en hjemmel, der gør det muligt at an-
vende en chauffør til international varebilskørsel, der er ansat hos en chaufførvikarvirksomhed,
der er godkendt til at udleje lastbilchauffører.
Det bemærkes i øvrigt, at der i det lovforslag, der var i høring i august, var en sådan henvisning til
§ 1, stk. 3 i § 6a, stk. 1 På baggrund af ovenstående antager SLD, at der er tale om en forglemmelse
i så fald det er overlagt, kan SLD ikke støtte denne ændring.
Vedr. godskørselslovens § 1, stk. 5 (firmakørsel)
Følgende bemærkning er udtryk for, at der synes at være en lovteknisk fejl i den
nugældende
godskørselslov, som der ikke er taget hånd om i dette lovforslag, og som det vil være hensigts-
mæssig at få rettet, nu loven er ’åben’ for ændringer.
I godskørselslovens § 1, stk. 5, som med lovforslaget bliver til § 1, stk. 6, synes der at være en lov-
teknisk fejl, idet der i bestemmelsen er henvist til § 6a, stk. 2. Dette burde retmæssigt være en
henvisning til § 6a, stk. 3?
Som den nuværende bestemmelse er affattet, betyder det, at firmagodskørsel med lastbil kan ud-
føres med en
varebilschauffør,
der er udlånt fra en varebilsvognmand, der er godkendt til at ud-
leje chauffører. Og det giver ikke megen mening. Meningen må være, at kørslen kan udføres af en
lastbilchauffør, der er udlånt fra en lastbilvognmand, der er godkendt til at udleje chauffører
dvs. henvisningen burde i stedet være til § 6a, stk. 3. Dette var retstilstanden før ændringen af
godskørselsloven i 2018 vedr. varebiler. Det er derfor sandsynligt, at § 1, stk. 5 i den forbindelse
1
Lovforslagets § 1, stk. 17.
Side 2/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
ikke blev konsekvensrettet (der blev nemlig i den forbindelse indsat en ny § 6a, stk. 2, hvorefter
den daværende § 6a, stk. 2 blev til § 6a, stk. 3).
Nyt EU-krav om tilladelse ved international godskørsel i varebiler
Der er ikke i dag krav om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler.
Vejpakken medfører, at virksomheder fra maj 2022 vil skulle have en fællesskabstilladelse for at
kunne udføre international godskørsel for fremmed regning i en varebil (2,5-3,5 tons).
For at få udstedt en tilladelse vil virksomhederne som udgangspunkt skulle opfylde de samme
krav som virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbil.
SLD bemærker, at en fællesskabstilladelse til international varebilstransport efter EU-reglerne
også bør give adgang til at udføre national varebilskørsel. Det bør ikke være et krav, at en virk-
somhed, der har en fællesskabstilladelse til international varebilskørsel også skal have en national
tilladelse, såfremt virksomheder også udføre national varebilskørsel. Der bør tilvejebringes juridi-
ske klarhed herom i godskørselsloven.
Udstationering
For SLD er det afgørende, at kravene til virksomheder og chauffører mht. udstationering, herun-
der administrative krav og kontrolforanstaltninger, ikke går videre end den fælleseuropæiske lov-
givning. Overimplementering eller nationale særregler udgør administrative byrder, som virker
som barriere for det indre marked.
SLD noterer sig, at det i lovforslagets bemærkninger eksplicit fremgår flere steder, at der ikke vil
kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af Vejpakken, og at der alene vil kunne fast-
sættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres. SLD er enig heri.
SLD bemærker, at regeringen i det igangværende og fremadrettede EU-arbejde bør sikre, at der
sker en harmoniseret implementering på tværs af medlemslandene. Det er afgørende for erhver-
vet og dets konkurrenceevne, at Vejpakken implementeres og håndhæves ens overalt i EU.
Aflønningskrav samt anvendelsesområde for administrative krav og kontrolforanstaltninger
Det nuværende aflønningskrav, der gælder for udenlandske chaufførers kørsel i Danmark ifm. ca-
botage og kombineret transport, opretholdes. SLD noterer sig med tilfredshed, at aflønningskra-
vet dermed ikke udvides til at omfatte andre kørselssituationer. SLD støtter fx ikke en udvidelse af
aflønningskravet til eksempelvis at omfatte ikkebilateral international transport.
Da ikkebilateral international transport ikke er omfattet af aflønningskravet, er der
ikke
grundlag
for at kræve, at denne type transport skal være omfattet af anmeldelsespligten i IMI eller andre
administrative krav om kontrolforanstaltninger før, under og efter udstationering. Dette fordi at
hele formålet med anmeldelsespligten
hvilket også eksplicit fremføres flere steder i lovforslagets
bemærkninger
er at give myndighederne muligheder for efter udstationeringens ophør at kon-
Side 3/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
trollere, om det lovfastsatte krav til aflønning overholdes. Det bemærkes, at dette muligt i over-
ensstemmelse med det nye EU-udstationeringsdirektiv,
idet der ikke er tale om ”skal”-bestem-
melser.
Vedr. IMI
Udenlandske virksomheder forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en udsta-
tioneringserklæring til Færdselsstyrelsen ved hjælp af en flersproget standardformular i den of-
fentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI).
Det skal med lovforslaget sikres, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til, at IMI er udviklet og
klar til drift i god tid forud for, at kravet træder i kraft til februar 2022. SLD anbefaler, at det for-
beredende arbejde med udviklingen af systemet sker med tæt inddragelse af branchen. Det skal
undgås, at branchen havner i en tilsvarende uheldig situation, som gjorde sig gældende ifm. ud-
viklingen af det nationale register UTIK, hvor systemet ikke var klar til start.
Det er afgørende, at anmeldelsesordningen og brugerfladen tager højde for, at transportmarkedet
er meget dynamisk, og at der kan forekomme ændringer mv. i planlagte kørsler med meget kort
frist, hvorfor det skal være muligt at ændre allerede afgivne oplysninger om en given tur helt op
til, at kørslen udføres. Der bør derfor være mulighed for, at registreringerne kan være periodiske,
så virksomhederne i én og samme omgang kan anmelde alle de køretøjer, der tænkes anvendt i en
periode. Der bør endvidere være adgang til at anmelde/registrere digitalt i IMI ved brug af inter-
face for dermed at lette de administrative byrder for virksomhederne.
Oplysningerne i IMI bør alene gøres tilgængelig for myndighederne og ikke deles med andre par-
ter.
SLD finder det foreslåede bødeniveau på 10.000 kr. for mangelfuld registrering højt, idet ændrin-
ger i den praktiske udførsel af kørsler mv. kan forekomme hurtigt.
Vejledningsperiode for håndhævelse af nye udstationeringsregler
Håndhævelsen af anmeldelsespligt mv. bør starte ud med en vejledende periode på samme måde
som tilfældet var primo 2021 for så vidt angår ikrafttrædelsen af de nationale regler om anmel-
delse mv. (lov nr. 870 af 14. juni 2020). Det er SLD’s opfattelse, at der er gode erfaringen med en
indkøringsperiode, efter at reglerne er trådt i kraft.
Præcisering af udstationeringssituationer
behov for afklaring af vægtgrænse
Det er helt afgørende, at der er fuld klarhed over, hvornår en fører anses som udstationeret i lo-
vens og direktivets forstand og dermed omfattet af de nye administrative krav og kontrolforan-
staltninger.
I lovforslagets bemærkninger er der redegjort for under hvilke kørselssituationer, at en fører an-
ses som hhv. udstationeret og ikke udstationeret. Ministeriet opfordres til kort at redegøre nær-
mere for, hvorvidt der i tilknytning til selve kørselssituationen tilmed gælder en nedre vægt-
Side 4/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0146.png
grænse på førerens køretøj, som er afgørende for, om føreren anses som udstationeret eller ej un-
der den pågældende kørsel, samt hvad denne vægtgrænse i givet fald er for de forskellige kørsels-
situationer.
Sanktioner (ændring af godskørselslovens § 17)
SLD noterer sig, at godskørselslovens strafbestemmelser udvides til at omfatte overtrædelse af
flere nye forhold som følge af Vejpakken; det drejer sig om
i)
kravet om tilladelse til varebiler i in-
ternational transport,
ii)
kravet om anmeldelse i IMI, og
iii)
aflønningskravet for udenlandske
chauffører ifm. udstationering. SLD bemærker samtidig, at man er imod enhver form for udvi-
delse af de eksisterende strafbestemmelsers indhold. SLD er også imod en udvidelse af det alle-
rede gældende medvirkeransvar (straffelovens § 23).
Selvstændige vognmænd
Som naturlig konsekvens af at lovforslagets del vedr. arbejdstid for lønmodtagere trækkes tilbage
(lovforslagets § 4), bør den del af lovforslaget, der vedrører selvstændige vognmænd, herunder
kontrol- og sanktionsmodel mv., ligeledes udgå, idet hele formålet med at ændre de gældende
regler for selvstændige vognmænd er at tilpasse det til den foreslåede model for lønmodtagere,
som nu trækkes tilbage. Derfor bør den del, der vedrører selvstændige vognmænd, også trækkes
tilbage. Det bemærkes, at der allerede i dag eksisterer myndighedskontrol af arbejdstid for selv-
stændige, og der er fastsat regler om bøder mv., som kan opretholdes i sin nuværende form.
Kontrol med arbejdstid (lovforslagets § 4)
SLD støtter, at lovforslagets del om arbejdstid trækkes tilbage, og at arbejdsmarkedets parter ind-
drages i det videre arbejde med udformningen af den konkrete kontrolmodel mhp. at nå til enig-
hed om en model indenfor den danske aftalemodel.
Det er afgørende, at der ikke indføres dobbeltregulering og -sanktionering, da dette er uaccepta-
belt for virksomhederne. SLD kan ikke acceptere, at virksomhederne kan idømmes en bøde for
den samme overtrædelse flere gange.
Med venlig hilsen,
Kristian Baasch Pindbo
Sekretariatschef
Side 5/5
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0147.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Movia Trafik ([email protected])
Høringssvar vedr. lovforslag om lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren mv -
journalnummer 2021-3059 - opdateret version
Sendt:
20-09-2021 22:14
Bilag:
signaturbevis.txt;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet, cc Monique Verdier Rasmussen
(Venligst se bort fra høringssvar fremsendt tidligere i dag – det var ved en fejl en tidligere version. Nedenfor
trafikselskabernes høringssvar)
Trafikselskaberne finder det er en god ide, at der med Vejpakken indføres krav om myndighedskontrol med reglerne
om arbejdstid i form af en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol med køre- og hviletidsreglerne.
Trafikselskaberne finder generelt, at lovgivningen via sin regulering er med til at sætte rammer for og understøtte et
professionelt vognmandserhverv. Lovgivningen understøtter derved en udvikling og sikring af gode arbejdspladser,
høj trafiksikkerhed og en professionel transportservice. Trafikselskaberne har forstået, at udkastet til lovforslag alene
tager sigte på en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol med køre- og hviletidsreglerne – og at det
ikke er hensigten med det foreliggende udkast til lovforslag at opdatere rammerne for taxivirksomhed.
Af bemærkningerne til lovforslaget (s.15f) fremgår om myndighedskontrol om arbejdstid, at formålet er ”at forbedre
færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridning”.
Trafikselskaberne anbefaler at der med de kommende lovændringer etableres en parallelitet i reglerne for
erhvervsmæssig personbefordring (taxiloven). Forskellige regler for små og store køretøjer til erhvervsmæssig
befordring af passagerer er uhensigtsmæssigt, når det drejer sig om trafiksikkerhed. Ved alene at lade de skærpede
regler gælde for store køretøjer, som er omfattet af køre- og hviletidsreglerne, bliver trafiksikkerheden i form af
chaufførernes regler om hvile alene styret i den overenskomst vognmanden vælger at benytte. Dermed bliver det
også alene overenskomstparterne der sikre trafiksikkerheden på den kørsel der er omfattet af taxiloven på dette
område. Selvstændige vognmænd, som udfører kørslen selv, er der ikke krav til, når det er overenskomsterne der
regulerer trafiksikkerheden.
Mvh
Morten Brønnum Andersen
Trafikselskaberne i Danmark
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
6. september 2021 14:00
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Autobranchens
Handels- og Industriforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
'info@cfu-
net.dk' <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; DTU Transport
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
bilbrancheråd <[email protected]>; Dansk Bilforhandler Union <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Erhverv
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Kørelærer-Union <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Persontransport <[email protected]>; Dansk Standard
<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske
Medier <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Datatilsynet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Den Danske Dommerforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>;
[email protected];
Dommerfuldmægtigforeningen
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0148.png
<[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
Dækbranchen Danmark <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Forenede Danske Motorejere
<[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Forsikring og Pension <[email protected]>; Frie Danske Lastbilsvognmænd <[email protected]>;
Havarikommissionen <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
Køreprøvesagskyndiges Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]'
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Michael D. Prince
<[email protected]>; Martin C. Hansen <[email protected]>; NOAH-Trafik <[email protected]>;
[email protected];
Politiforbundet i Danmark <[email protected]>; Jesper Buhl
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>;
[email protected]; pol-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>;
[email protected];
SMVDanrmak <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Morten Brønnum Andersen <[email protected]>; Transporterhvervets Uddannelser <[email protected]>;
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg universitet <[email protected]>
Emne:
Supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
(Id nr.: 812741)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vejtransporten, kontrol af arbejdstid m.v.) i supplerende ekstern
høring.
Høringsmaterialet er vedhæftet. Det kan desuden findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65479
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest mandag den 20.
september 2021
med angivelse af journalnummer 2021-3059 i emnefeltet.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Monique Verdier Rasmussen på mail
[email protected]
og telefon
51296345.
Venlig hilsen
Tamara Spalevic
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lovkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 40387409
[email protected]
www.trm.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0149.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Monique Verdier Rasmussen ([email protected])
Justitsministeriet ([email protected])
Sara Koch Jørgensen ([email protected])
Vedr. Transportministeriets j.nr. 2021-3059
09-09-2021 08:25
Høringssvar.pdf;
Til Transportministeriet
Vedhæftet er Datatilsynets høringssvar i sagen med Transportministeriets j.nr.: 2021-3059.
Med venlig hilsen
Sara Koch Jørgensen
Fuldmægtig, cand.jur.
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0150.png
Transportministeriet
Frederiksholms kanal 27 F
1220 København K
9. september 2021
J.nr. 2021-11-0705
Dok.nr. 388968
Sagsbehandler
Sara Koch Jørgensen
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Cc:
[email protected]
Datatilsynet
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere
inden for vejtransportsektoren
Ved e-mail af 6. september 2021 har Transportministeriet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Datatilsynet har noteret sig, at der som følge af lovforslaget i visse tilfælde vil ske bl.a. behand-
ling af oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold omfattet af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9 samt oplysninger om strafbare forhold omfattet af forordningens artikel 10.
Datatilsynet har hertil noteret sig, at det er Transportministeriets vurdering, at behandling af
oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold vil kunne ske i medfør af databeskyttelses-
forordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, og at behandling af oplys-
ninger om strafbare forhold vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Sara Jørgensen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0151.png
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected])
Ditte Luja Aaskov ([email protected])
Louise Møbius Heidtmann ([email protected])
Vedr. udkast til forslag til lov om ændring om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
Sendt:
23-09-2021 16:50
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Transportministeriet,
Transportministeriets høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren,
giver Justitsministeriet anledning til følgende bemærkninger:
Vedr. § 1
Nr. 40: der lægges op til, at der skal indføres gentagelsesvirkning ved overtrædelse af de i § 17, stk. 1, nr. 1 nævnte
bestemmelser. Det fremgår dog ikke af bemærkningerne til nr. 40, hvorledes denne gentagelsesvirkning ses at skulle
fungere i praksis, herunder hvordan politiet skal føre kontrol med, at der tidligere er konstateret overtrædelser.
Dette særligt henset til, at der på området findes strafferetlige såvel som administrative sanktionsmuligheder. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at det bør præciseres, hvordan den indbyrdes gentagelsesvirkning skal varetages,
herunder om – og hvordan – politiet får mulighed for at føre kontrol med dette.
Nr. 45: der lægges i § 17 c, op til at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, således at transportministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om fastsættelse af administrative bødeforlæg i sager om
overtrædelse § 6 d og § 6 e. Det bemærkes, at der i bemærkningerne til de foreslåede § 6 d og § 6 e, ikke er fastsat et
bødeniveau. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det tiltænkte bødeniveau bør fremgå direkte af bemærkningerne
til § 6 d og § 6 e.
Vedr. § 2
Nr. 20: det fremgår ikke af bemærkningerne til det foreslåede § 22 c, hvad det tiltænkte bødeniveau er.
Vedr. § 4
Nr. 4: Det fremgår ikke klart af bemærkningerne til nr. 4, hvorledes vejsidekontrollen er tiltænkt at skulle foregå. Det
fremgår af den foreslåede § 3, stk. 1, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal beregnes over en periode på 4
måneder, men der kan alene ved vejsidekontrollen kontrolleres 28 dage. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det
bør klarlægges, hvordan kontrollen er tiltænkt at skulle foregå i praksis.
Nr. 7: Det fremgår af den foreslåede § 8, stk. 1, at overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3 og § 6, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det fremgår af bemærkningerne, hvilket bødeniveau der foreslås for
overtrædelse af bestemmelserne, men det fremgår ikke, under hvilke omstændigheder disse overtrædelser kan
forventes at ville medføre fængselsstraf. Dette bør efter Justitsministeriets opfattelse fremgå klart af
bemærkningerne.
Endvidere er det efter Justitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt klart beskrevet i bemærkningerne, hvem der
er strafsubjekt, og under hvilke omstændigheder. Dette særligt i relation til overtrædelse af § 3, stk. 3 og 4 samt § 4,
stk. 1-3. Endvidere fremgår det ikke klart, om arbejdstageren efter § 3, stk. 3, skal give arbejdsgiver skriftlige
oplysninger om arbejde udført for anden arbejdsgiver efter anmodning eller uopfordret.
Endelig bemærkes generelt, at bestemmelser om administrative bødeforlæg bør følges af bemærkninger om tiltænkt
bødestørrelse. Det bør endvidere udbygges generelt i bemærkningerne, hvad det indebærer, når man vil overføre
reglerne på køre- og hviletidsområdet, så dette fremgår klart af bemærkningerne, herunder særligt af hensyn til
forståelsen og fortolkningen af reglerne i indeværende lovforslag.
Jeg skal beklage fristoverskridelsen.
Med venlig hilsen
Louise Møbius Heidtmann
Fuldmægtig
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0152.png
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 20 47 99 57
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0153.png
Transportministeriet ([email protected])
Thomas Kloppenburg ([email protected]), TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic
([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg ([email protected])
Rigsadvokaten ([email protected])
Fra:
Titel:
høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren - journalnummer
2021-3059
Sendt:
18-08-2021 21:02
Til:
Cc:
Transportministeriets høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren af
25. juni 2021 giver Rigsadvokaten anledning til følgende bemærkninger:
1. I bemærkningerne til § 1, nr. 40, i udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel er det anført, at bøden for
overtrædelse af manglende eller mangelfuld anmeldelse efter den foreslåede § 6 d, stk. 1, skal hæves med 100 % i
normaltilfælde anden gang bestemmelsen overtrædes og ved hver efterfølgende overtrædelse.
I bemærkningerne til § 1, nr. 41, i udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel er det anført, at
udstationeringslovens § 10, stk. 2, videreføres med den foreslåede § 17 b, stk. 1, således at transportministeren
fortsat efter forhandling med justitsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen kan udstede
administrative bødeforlæg i nærmere angivne sager om overtrædelser af de foreslåede § 6 d og § 6 e og regler
udstedt i medfør heraf, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger i udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel fremgår det, at
kontrollen, der henhører under Færdselsstyrelsen – som det er tilfældet i dag efter udstationeringsloven – vil blive
understøttet af politiet i forbindelse med politiets almindelige vejsidekontrol med tunge køretøjer. Politiet vil i den
forbindelse føre kontrol med anmeldelsespligten og dokumentationskravet i henhold til den foreslåede § 6 f i
godskørselsloven og § 21 b i buskørselsloven. Færdselsstyrelsen vil med fordel kunne deltage i politiets almindelige
vejsidekontrol med tunge køretøjer for på stedet eller i situationen at kunne gennemføre kontrollen.
Det kan ved politiets vejsidekontrol volde vanskeligheder at kontrollere, om en virksomhed tidligere har vedtaget et
administrativt bødeforelæg for overtrædelse af § 6 d, stk. 1, således at en eventuel bøde skal hæves i anden
gangstilfælde eller mere, da et sådant vedtaget administrativt bødeforelæg ikke umiddelbart vil fremgå af
Kriminalregisteret efter de nugældende regler i bekendtgørelsen om Kriminalregisteret.
2. Ved lovændring L 2018 735 (tilladelseskrav til varebiler) blev godskørselslovens § 6 a, stk. 2, ændret, således at
bestemmelsen nu alene angiver, at godskørsel for fremmed regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 2, må udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 4 er godkendt til
erhvervsmæssigt at udleje chauffører (kørsel med varebiler). Strafhjemlen i § 17, stk. 1, nr. 4, blev dog ikke ændret,
og bestemmelsen hjemler således i sin nuværende form alene straf for udlejning af chauffører uden tilladelse i
forbindelse med kørsel i varebiler. Før lovændringen var tillige udlejning af chauffører til kørsel i tunge køretøjer
uden tilladelse hertil strafbelagt efter § 17, stk. 1, nr. 4. Det kan overvejes i forbindelse med nærværende
lovændring, om § 17, stk. 1, nr. 4, bør ændres, således at der tillige henvises til § 6 a, stk. 2 og 3, og så der dermed
igen kan straffes for udlejning af chauffører til kørsel i tunge køretøjer uden tilladelse hertil.
De øvrige udkast giver ikke Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Tina Sandager
Specialanklager
Tlf.nr. 3032 4543
E-mail:
[email protected]
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0154.png
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Telefon: 72 68 90 00
Telefax: 72 68 90 04
E-mail:
[email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0155.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
Louise Møbius Heidtmann ([email protected]), Thomas Kloppenburg ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Rigsadvokaten ([email protected])
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel mv. - journalnummer 2021-3059
21-09-2021 13:45
Transportministeriets høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren af
6. september 2021 giver Rigsadvokaten anledning til følgende bemærkninger:
1. I bemærkningerne til § 1, nr. 41, i udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel er det anført, at det følger
af straffelovens § 23, stk. 3, at straffen for medvirken ved lovovertrædelser der ikke straffes med højere straf end
fængsel i 4 måneder kan bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke
et allerede fattet forsæt, samt når dennes medvirken skyldes uagtsomhed. Det fremgår endvidere, at det således
følger modsætningsvist af bestemmelsen (straffelovens § 23, stk. 3), at straf for medvirken til lovovertrædelser, der
kun medfører bødestraf, kræver forsæt. Der skal ifølge bemærkningerne derfor være klart bevis for, at speditøren
mv. har været bekendt med og medvirket til, at den konkrete transport blev udført i strid med reglerne om
udstationering af førere.
Hertil bemærkes, at straffelovens § 23, stk. 3, er en fakultativ mulighed for strafnedsættelse elle bortfald. Dvs., at
straf kan nedsættes eller bortfalde, såfremt medvirken skyldes uagtsomhed. Det kan dermed næppe – som det er
gjort i bemærkningerne – udledes af bestemmelsen, at der alene kan dømmes for medvirken ved forsæt til
overtrædelse.
2. I bemærkningerne til § 4, nr. 7, i udkast til lovforslag om arbejdstid for mobile lønmodtagere fremgår det blandt
andet, at det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 1, således at den får følgende ordlyd: »Overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, §
4, stk. 1-3, og § 6 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«. Der indføres dermed straf af bøde eller
fængselsstraf indtil 4 måneder for overtrædelse af § 3, stk. 1, om den gennemsnitlige og maksimale ugentlige
arbejdstid, § 3, stk. 3 og 4, om forpligtelsen til at registrere arbejdstid og til at opbevare disse registreringer, § 4, stk.
1-3, om pauser og § 6 om natarbejde.
Der er ikke i bemærkningerne angivet, under hvilke omstændigheder (om nogen) disse overtrædelser kan forventes
at ville medføre fængselsstraf.
3. I bemærkningerne til § 4, nr. 9, i udkast til lovforslag om arbejdstid for mobile lønmodtagere foreslås det, at der
indsættes en ny bestemmelse i § 8 b om tilbageholdelse og beslaglæggelse af køretøjer i forbindelse med
overtrædelse af reglerne i lov om arbejdstid. Det foreslås således i § 8 b, stk. 1, at politiet kan tilbageholde køretøjer i
tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1-3. I § 8 b, stk. 2, foreslås, at med hensyn til
iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik
på konfiskation tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med
de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. I § 8 b, stk. 3, foreslås, at i tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 3, stk. 1,
og § 4, stk. 1-3, finder færdselslovens § 120 tilsvarende anvendelse.
Det anføres videre, at baggrunden for de foreslåede bestemmelser er at indføre samme adgang til at tilbageholde og
beslaglægge køretøjer i forbindelse med overtrædelse af reglerne i lov om arbejdstid, som i dag gælder på køre- og
hviletidsområdet, jf. færdselslovens §§ 120, stk. 1-3, og 120 a, stk. 1, nr. 4-6. Kontrollen med arbejdstid vil
fremadrettet ske som en udvidelse af den gældende vej- og virksomhedskontrol med køre- og hviletid, og
Transportministeriet finder på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at indføre de samme regler for
tilbageholdelse og beslaglæggelse af køretøjer i forbindelse med overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1-3, i lov om
arbejdstid, som dem, der i dag er gældende i forbindelse med overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.
Det bemærkes, at færdselslovens § 120 og §120 a alene hjemler adgang til tilbageholdelse af køretøjer og ikke til
beslaglæggelse. Det er alene de processuelle regler i retsplejeloven om beslaglæggelse, der skal iagttages ved
iværksættelse af tilbageholdelsen.
De øvrige udkast giver ikke Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0156.png
Med venlig hilsen
Tina Sandager
Specialanklager
Tlf.nr. 3032 4543
E-mail:
[email protected]
Rigsadvokaten
Kvalitetsafdelingen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Telefon: 72 68 90 00
Telefax: 72 68 90 04
E-mail:
[email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0157.png
Transportministeriet ([email protected])
TRM Trine Niss Bjørling ([email protected]), TRM Tamara Spalevic ([email protected]), TRM Sigrid Mai Spejlborg
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Erik Terp
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), kos-
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Vedr. Transportministeriets sagsnr. 2021-3059
Sendt:
02-09-2021 10:05
Bilag:
Rigspolitiets høringssvar - udkast til lovforslag om ændring af lov om godksørsel, buskørsel, udstationering af
lønmodtagere mv..pdf; signaturbevis.txt;
Til:
Cc:
Vedr. Transportministeriets sagsnr.: 2021-3059
Rigspolitiets j.nr.: 2021-072269
Hermed fremsendes Rigspolitiets høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om
buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren (ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering fa førere i vejtransporten m.v.).
Med venlig hilsen
Matilde Aaskov Larsen
Juridisk fuldmægtig
Rigspolitiet, Politiområdet
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14
1780 København V
Mobil 40158967
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspolitiet
RIGSPOLITIET
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0158.png
FFF
Transportministeriet
Frederiksholms kanal 27 F
1220 København K
Sendt til:
[email protected], [email protected],
[email protected], [email protected]
Transportministeriets j.nr.: 2021-3059
Politiets j.nr.: 2021-072269
Sagsbehandler: MLA
Dato: 2. september 2021
RIGSPOLITIET
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
Telefax: 4515 0004
E-mail:
Web:
[email protected]
www.politi.dk
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om gods-
kørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov
om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren –
Transportministeriets j.nr. 2021-3059.
Transportministeriet har ved mail af 25. juni 2021 anmodet om Rigspolitiets even-
tuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel,
lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejds-
tid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.
Med udkastet foreslås bl.a. en række ændringer i godskørselsloven og buskørsels-
loven som følge af vejpakken, ligesom der foreslås flere ændringer af bestemmel-
serne om godskørsel i varebiler.
Lovforslaget giver Rigspolitiet anledning til at fremkomme med følgende be-
mærkninger:
Godskørselsloven
§ 1, stk. 6
Det bemærkes, at det ud over henvisningen til § 6 a, stk. 2, i den nuværende § 1,
stk. 5, som bliver til § 1, stk. 6, kan overvejes tillige at henvise til § 6 a, stk. 3 og
stk. 4.
Under § 1, ad nr. 2
I medfør af vejpakken udvides kravet om fællesskabstilladelse til også at omfatte
international godskørsel for fremmed regning med varebiler med en samlet total-
vægt på over 2.500 kg.
For varebilers vedkommende vil der med ændringen gælde én tilladelsesordning
for
international
godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.500 kg., men ikke overstiger 3.500 kg, og én national tilla-
delsesordning for
national
godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg., men ikke overstiger 3.500 kg.
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0159.png
Rigspolitiet finder, at det kan medvirke til at gøre bestemmelserne mere overskue-
lige, såfremt afgrænsningen af de varebiler, der er omfattet af de to tilladelsesord-
ninger, kan ensartes, således at det alene er varebiler med en tilladt totalvægt over
2.500 kg, der omfattes af begge tilladelseskrav.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er politiets erfaring, at de fleste varebiler,
der udfører national godskørsel, har en tilladt totalvægt på 3.500 kg, og at der der-
for ikke opleves behov for, at køretøjer med en tilladt totalvægt på 2.000 kg. om-
fattes af et nationalt tilladelseskrav.
Under § 1, ad nr. 12
I forbindelse med kravet om, at tilladelsen skal medbringes, bør det præciseres, at
tilladelsen skal forevises kontrolmyndighederne på forlangende.
Under § 1, ad nr. 18
Med forslaget til godskørselslovens
§ 6 d, stk. 1
forpligtes udenlandske virksom-
heder, der udstationerer førere i Danmark, til at anmelde udstationering via den
offentlige brugerflade, der er forbundet med Informationssystemet for det indre
marked (IMI).
Ved fastlæggelsen af, om føreren er udstationeret, fremgår det af bemærkningerne
til lovforslaget, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt der er en tilstrække-
lig forbindelse til værtsmedlemsstatens område. Som eksempel herpå henvises
bl.a. til kørsel, der udføres som ”ikkebilateral
international transport”.
Rigspolitiet skal bemærke, at det ikke nærmere fremgår af lovforslaget, hvad der
forstås ved en ikkebilateral international transport. Det anbefales derfor at uddybe
dette yderligere med henblik på at klarlægge, hvornår førere skal anses for udsta-
tioneret.
Ny § 6 f
Det fremgår af lovudkastets § 6 f, at Færdselsstyrelsen skal varetage tilsynet med
overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 6 d, stk. 1, dokumentationskravet der
fastsættes i medfør af § 6 d, stk. 3 og aflønningskravet efter § 6 e.
Med udkastet foreslås det endvidere, at Færdselsstyrelsen uden retskendelse mod
behørig legitimation får adgang til udenlandske virksomheders køretøjer til at til-
vejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for Færdselsstyrelsens tilsyn
efter § 6 f
Det forudsættes i den forbindelse i bemærkningerne til lovudkastet, at kontrolind-
satsen vil blive understøttet af politiet i forbindelse med politiets almindelige vej-
sidekontrol med tunge køretøjer, hvor politiet vil føre kontrol med anmeldelses-
pligten og dokumentationskravet i henhold til den foreslåede godskørselslovs § 6 f
og buskørselslovens § 21 b.
Side 2
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0160.png
Det anføres samtidig, at Færdselsstyrelsen med fordel kunne deltage i politiets
almindelige vejsidekontrol med tunge køretøjer for på stedet eller i situationen at
kunne gennemføre kontrollen.
Det synes således forudsat, at Færdselsstyrelsen skal varetage en selvstændig kon-
trolopgave ved vejsiden med understøttelse fra politiet.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at det ikke fremgår klart, hvilken
kontrol der skal varetages af Færdselsstyrelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke i medfør af ændringsdirektiv 2020/1057 ses at
være krav om, at føreren skal medbringe dokumentation for, at lønvilkårene er
overholdt. Kontrollen vedrørende lønforhold forudsættes således alene kontrolle-
ret som led i den administrative kontrol, der varetages af Færdselsstyrelsen, og
vurderes ikke at kunne gennemføres ved vejsidekontrollen.
Såfremt det er hensigten, at tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten og
dokumentationskravet skal kunne varetages af Færdselsstyrelsen som led i politi-
ets vejsidekontrol, skal Rigspolitiet bemærke, at dette erfaringsmæssigt stiller
øgede krav til koordinering og planlægning af kontrolindsatsen, hvilket vurderes
at forudsætte yderligere ressourcer til politiet.
Under afsnittet om bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, nr. 38
I bemærkningerne til nr. 38 fremgår det, at aktørerne som medvirker til, at den
udenlandske virksomhed ikke overholder de foreslåede regler om udstationering,
vil kunne straffes for medvirken efter straffelovens § 23, men at straffelovens §
23, stk. 3 bevirker, at ”der
kun kan straffes for medvirken ved lovovertrædelser,
der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, når den medvirkende
kun har villet yde en mindre væsentlig bistand”,
samt når dennes medvirken skyl-
des uagtsomhed.
Hertil bemærkes, at det normalt anses som en skærpende omstændighed, jf. straf-
felovens § 81, såfremt en gerning udøves af flere i forening, men at straffen for
medvirken i medfør af straffelovens § 23, stk. 3, kan bortfalde for den, der kun har
villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrket et allerede fattet forsæt, samt
når hans medvirken skyldes uopmærksomhed.
Det kan i den forbindelse overvejes at angive et eksempel på, i hvilke tilfælde den
citerede bestemmelse tænkes anvendt.
Under afsnittet om bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, nr. 40
I bemærkningerne til nr. 40 lægges der op til en indbyrdes gentagelsesvirkning
mellem såvel strafferetlige som administrative afgørelser. Det bemærkes, at denne
fremgangsmåde forudsætter, at det bliver muligt for politiet allerede ved kontrol-
len af anmeldelsespligten som led i vejsidekontrollen, at få adgang til oplysninger
Side 3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0161.png
om, hvorvidt der tidligere har været udstedt og vedtaget administrative bøder for
manglende anmeldelse. Adgangen til disse oplysninger vil være afgørende for, at
tidligere administrative afgørelser kan tillægges gentagelsesvirkning ved kontrol-
len.
Øvrige bemærkninger til godskørselsloven
Rigspolitiet skal anmode om, at Transportministeriet er opmærksom på politiets
kontrol- og håndhævelsesopgaver ved etablering af de tekniske løsninger, der er
forudsat i lovudkastet. Det vil være nødvendigt, at der etableres en adgang for
politiet til det nationale elektroniske register, inklusiv ERRU funktionerne og IMI.
En sådan adgang vil give politiet mulighed for at tilgå oplysninger om virksomhe-
dens struktur, hvem der er transportleder, hvorvidt virksomheden har eventuelle
forstraffe m.m., og vil således kunne effektivisere sagsbehandlingen, ligesom det
vil bidrage til at sikre korrekt bødeberegning i forbindelse med kontrollen og til at
sikre politiets sikkerhedsstillelse.
Afsluttende bemærkninger
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der ikke i alle tilfælde ses at være overens-
stemmelse mellem ikrafttrædelsestidspunktet på de nye bestemmelser og de gen-
nemførte konsekvensrettelser, jf. høringsudkastets § 5, stk. 2 og stk. 3. Godskør-
selslovens § 1, stk. 3 ses eksempelvis at træde i kraft den 2. februar 2022, mens
konsekvensændringen i § 5, § 6 og § 6 a først træder i kraft den 21. maj 2022.
Side 4
Med venlig hilsen
Caspar Stougaard
Juridisk chefkonsulent
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0162.png
25. august 2021
J.nr. 2021 - 5367
Kontor:
Opkrævning og Inddrivelse
[OPI]
Initialer:
LOB
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Til Transportministeriet
Høringssvar – Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om gods-
kørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om
arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede be-
tingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører,
udstationering af førere i vej-transporten m.v.).
Skatteministeriet kan henholde sig til følgende bemærkninger vedrørende lovforslagets
del om gæld fra Gældsstyrelsen:
I relation til emner af direkte relevans for Gældsstyrelsen, er der i lovforslaget lagt op til
en ændring af godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1 og 2, hvorefter virksomhe-
den samt den dertil godkendte transportleder ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. og derover for tilladelser efter godskørelovens § 1, stk. 1, §§
2 og/eller 3. I lighed hermed er der i buskørselsloven foreslået en ændring af § 12, stk. 1,
og § 13, hvorefter virksomheden samt den godkendte transportleder ikke må have ikke-
personlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover for tilladelser efter bus-
kørerloven § 1, stk. 1.
For begge love er der tale om en lempelse af gældende ret, da der under nugældende lov
både skal inkluderes personlig og ikkepersonlig gæld i opgørelsen. Baggrunden for de fo-
reslåede regelændringer er begrundet i ændringerne i forordning (EF) nr. 1071/2009 i
medfør til ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055.
Bemærkninger
Det kan indledningsvist bemærkes, at der i lovforslagets side 34 er skrevet specielle be-
mærkninger til § 1, nr. 11, i overskriften for bemærkningerne til § 1, nr. 9.
Der er i forordning (EF) nr. 1071/2009, artikel 7, stk. 1, litra a, i medfør af ændringsfor-
ordning (EU) nr. 2020/1055 mulighed for at medlemsstaterne kan fastsætte nærmere reg-
ler om, at virksomheden og transportlederen ikke har udestående ikkepersonlig gæld til
offentligretlige organer. Dette er i lovforslaget implementeret med ordvalget ”forfalden
gæld til det offentlige”. Der er i de specielle bemærkninger ikke angivet nogen begrun-
delse for, hvorfor ordet ”forfalden” anvendes i stedet for ”udestående”, og hvilken
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0163.png
betydning dette har. Umiddelbart lægger Gældsstyrelsen til grund, at termerne er tiltænkt
at skulle dække over det samme.
I denne sammenhæng gør Gældsstyrelsen opmærksom på, at lovforslaget ikke ses at inde-
holde en præcis definition af, hvad der skal forstås ved forfalden gæld. Gældsstyrelsen be-
mærker derfor, at forfalden gæld til det offentlige umiddelbart både vil kunne omfatte
gæld til det offentlige, der er under opkrævning (dvs. gælden er ikke overdraget til inddri-
velse hos Gældsstyrelsen, men er stadig hos fordringshaver, fx en kommune) og gæld, der
er overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen bemærker i den forbin-
delse, at fordringer kan overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, når betalingsfristen
er overskredet og eventuel sædvanlig rykkerprocedure er gennemført, jf. gældsinddrivel-
seslovens § 2, stk. 3, men at det vil afhænge af den enkelte offentlige fordringshavers
praksis for overdragelse af fordringer til inddrivelse, om fordringerne overdrages til ind-
drivelse straks dette er muligt eller først på et senere tidspunkt.
Gældsstyrelsen bemærker hertil, at Gældsstyrelsen alene har registreret oplysninger om
ubetalt gæld til det offentlige, som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen og det offent-
liges fordringer under opkrævning hos offentlige kreditorer, der er registreret i Gældssty-
relsens fordringsregister med henblik på modregning. Gældsstyrelsen har ikke registreret
oplysninger om gæld til det offentlige, som er under opkrævning hos offentlige kreditorer,
fx en kommune. Der findes efter Gældstyrelsens oplysninger ikke et samlet overblik over
al ikke rettidigt betalt gæld til det offentlige. Dette vil i givet fald skulle indhentes hos de
enkelte offentlige fordringshavere.
En mere præcis definition af, hvad der skal forstås ved gæld til det offentlige, kan også
være relevant i forhold til det it-system, der er omtalt i lovforslagets afsnit om økonomi-
ske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, hvor det er nævnt,
at
systemet skal kunne håndtere restanceoplysninger fra Skatteforvaltningen, som styrelsen modtager på
baggrund af høringsanmodninger.
Gældsstyrelsen forstår bemærkningerne i ovennævnte afsnit således, at oplysningerne om
gæld fra Skatteforvaltningen fremsendes af Skatteforvaltningen efter særskilt anmodning,
således at det er Færdselsstyrelsen, der sørger for, at oplysningerne fremgår af det nævnte
it-system i ovennævnte afsnit. Gældsstyrelsen bemærker ligeledes, at gæld som er registre-
ret i andre inddrivelsessystemer end Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, kan være re-
gistreret som ikkeinddrivelsesparat. Dette er tilfældet, hvis der er tvivl om gældens rets-
kraft eller mistanke om eller kendskab til datafejl, der kan medføre ulovlig inddrivelse, jf.
gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6. Ikkeinddrivelsesparate gældsposter inddrives ikke af
Gældsstyrelsen, forinden der er sket en gennemgang af gældsposternes retskraft og/eller
datafejl, og det herefter viser sig, at de kan inddrives.
Gældsstyrelsen foreslår derfor, at det overvejes, om gæld til det offentlige, som er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skal præciseres til alene at omfatte ind-
drivelsesparat gæld, med henblik på at sikre at autorisationer ikke nægtes på grund af ikke-
Side 2 af 3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0164.png
inddrivelsesparat gæld, der senere kan blive vurderet som ikkeretskraftig eller at have da-
tafejl, som medfører at gælden ikke vil kunne inddrives.
Gældsstyrelsen bemærker desuden i forhold til sondringen ikkepersonlig og personlig
gæld, at dette ikke er en sondring, der anvendes af Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen lægger
i den forbindelse til grund, at bemærkningerne til lovforslaget skal forstås således, at fx
skatterestancer, som hidrører fra transportlederens egen skatteopgørelse samt skattere-
stancer, der hidrører fra overskud af en enkeltmandsvirksomhed (som beskattes hos eje-
ren af enkeltmandsvirksomheden) skal anses for ikkepersonlig gæld. Det skal i tilknytning
hertil bemærkes, at denne ændring ift. gældende regler vil indebære administrative konse-
kvenser for Gældsstyrelsen. Det har dog ikke været mulig at kvantificere de forventende
øgede omkostninger, som der vil være forbundet med regelændringen, inden høringsfri-
stens udløb. Disse udgifter skal som udgangspunkt dækkes af Transportministeriet, med-
mindre der er tale om bagatelagtige merudgifter i Gældsstyrelsen.
Side 3 af 3
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0165.png
Transportministeriet
20. september 2021
J.nr. 2021 - 5367
Kontor:
Miljø, energi og motor
[MEM]
Initialer:
FW
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Høringssvar
Supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og
lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Æn-
drede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.).
Transportministeriet har ved henvendelse af 6. september 2021 anmodet om eventuelt
supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel,
lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse
af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i
vej-transporten m.v.).
Skatteministeriet har i anledning af Transportministeriets henvendelse iværksat en ny hø-
ring af Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Skatte-
ministeriet kan henholde sig til de bemærkninger, som Skatteministeriet har modtaget fra
styrelserne.
Motorstyrelsens samt Udviklings- og forenklingsstyrelsens bemærkninger
Det noteres, at det ikke længere fremgår, at et nyoprettet nationalt register skal trække
data fra DMR. Såfremt det fortsat forventes, at der skal oprettes et sådant register, henvi-
ses til Skatteministeriets bemærkninger af 20. august 2021.
Det lægges
til grund, at ændringen kun vedrører tilladelsen til ”Vognmandskørsel”. Så-
fremt ”Firmakørsel” også omfattes,
forbeholdes retten til at afgive yderligere bemærknin-
ger.
Det fremgår af det vedlagte høringsbrev, at der er en væsentlig ændring (i forhold til tidli-
gere fremsendt høringsmateriale) i godskørselsloven, hvor der foreslås en ændring af:
”…
anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler. 11-kg-kravet udgår og
vægtgrænsen hæves fra 2.000 kg til 2.500 kg.”
Det er Motorstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsens vurdering, at denne æn-
dring medfører behov for ændringer i Motorregistret (DMR). Pr. februar 2019 blev DMR
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0166.png
ændret, så det var muligt at registrere varebiler over 2.000 kg bl.a. med tilladelsen
”Vogn-
mandskørsel” –
se evt.
Motorstyrelsens nyhedsbrev
af 5. februar 2019. Der er derfor
behov for at afklare følgende inden en eventuel lovændring:
Hvad skal der ske med de varebiler, der allerede har tilladelsen ”Vognmandskørsel” og
har en samlet tilladt totalvægt mellem 2.000 kg og 2.500 kg? Hvis der ændres i tilladel-
sen vil der være tale om en ændring af registreringsgrundlaget, og der vil skulle træffes
en ny forvaltningsretlig afgørelse og fremsendes ny registreringsattest til de berørte kø-
retøjsejere.
Bliver der tale om en overgangsordning, kan en sådan betyde en øget omkostning.
Ovenstående spørgsmål har betydning for både de nødvendige systemtilpasninger og evt.
administrative omkostninger som følge af lovforslaget. En udsøgning i DMR viser, at der
er omkring 500 varebiler mellem 2.000 kg og 2.500 kg med tilladelsen ”Vognmandskør-
sel”.
Økonomi
Der skal ske en tilretning i DMR, så vægtgrænsen for at registrere varebiler og vogntog
med tilladelsen ”vognmandskørsel” ændres fra 2.000 kg til 2.500 kg.
Selve tilretningen i
DMR estimeres til en udgift på 0,1 mio. kr.
Alt efter udfaldet af afklaringen om allerede afgivet tilladelser hos Færdselsstyrelsen, vil
Motorstyrelsen estimere udgiften til sagsbehandling ved alene godstransport til 0,2 mio.
kr.
Udgiften ved en evt. overgangsordning kan ikke yderligere estimeres uden at kende denne
nærmere. Ligeledes udestår et estimat af omkostninger til vejledningsmateriale på området
indtil yderligere afklaring med Færdselsstyrelsen.
Disse omkostninger vil skulle dækkes inden for Transportministeriets ramme.
Gældstyrelsens bemærkninger
I relation til emner af direkte relevans for Gældsstyrelsen er der i lovforslaget lagt op til
en ændring af godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1 og 2, hvorefter virksomhe-
den samt den dertil godkendte transportleder ikke må have ikke-personlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. og derover for tilladelser efter godskørelovens § 1, stk. 1, §§
2 og/eller 3. I lighed hermed er der i buskørselsloven foreslået en ændring af § 12, stk. 1,
og § 13, hvorefter virksomheden samt den godkendte transportleder ikke må have ikke-
personlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover for tilladelser efter bus-
kørerloven § 1, stk. 1.
For begge love er der tale om en lempelse af gældende ret, da der under nugældende lov
både skal inkluderes personlig og ikkepersonlig gæld i opgørelsen. Baggrunden for de fo-
reslåede regelændringer er begrundet i ændringerne i forordning (EF) nr. 1071/2009 i
medfør til ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055.
Side 2 af 4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0167.png
Der er i forordning (EF) nr. 1071/2009, artikel 7, stk. 1a, i medfør af ændringsforordning
(EU) nr. 2020/1055 mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler om,
at virksomheden og transportlederen ikke har udestående ikkepersonlig gæld til offentlig-
retlige organer. Dette er i lovforslaget implementeret med ordvalget
”forfalden gæld til
det offentlige”. Der er i de specielle bemærkninger ikke angivet nogen begrundelse for,
hvorfor ordet ”forfalden” anvendes i stedet for ”udestående”, og hvilken
betydning dette
har. Umiddelbart lægger Gældsstyrelsen til grund, at termerne er tiltænkt at skulle dække
over det samme.
I denne sammenhæng gør Gældsstyrelsen opmærksom på, at lovforslaget ikke ses at inde-
holde en præcis definition af, hvad der skal forstås ved forfalden gæld. Gældsstyrelsen be-
mærker derfor, at forfalden gæld til det offentlige umiddelbart både vil kunne omfatte
gæld til det offentlige, der er under opkrævning (dvs. gælden er ikke overdraget til inddri-
velse hos Gældsstyrelsen, men er stadig hos fordringshaver, fx en kommune) og gæld, der
er overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen bemærker i den forbin-
delse, at fordringer kan overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, når betalingsfristen
er overskredet og eventuel sædvanlig rykkerprocedure er gennemført, jf. gældsinddrivel-
seslovens § 2, stk. 3, men at det vil afhænge af den enkelte offentlige fordringshavers
praksis for overdragelse af fordringer til inddrivelse, om fordringerne overdrages til ind-
drivelse straks dette er muligt eller først på et senere tidspunkt.
Gældsstyrelsen bemærker hertil, at Gældsstyrelsen alene har registreret oplysninger om
ubetalt gæld til det offentlige, som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen og det offent-
liges fordringer under opkrævning hos offentlige kreditorer, der er registreret i Gældssty-
relsens fordringsregister med henblik på modregning. Gældsstyrelsen har ikke registreret
oplysninger om gæld til det offentlige, som er under opkrævning hos offentlige kreditorer,
fx en kommune. Der findes efter Gældstyrelsens oplysninger ikke et samlet overblik over
al ikke rettidigt betalt gæld til det offentlige. Dette vil i givet fald skulle indhentes hos de
enkelte offentlige fordringshavere.
Gældsstyrelsen bemærker ligeledes, at gæld som er registreret i andre inddrivelsessystemer
end Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, kan være registreret som ikkeinddrivelsespa-
rat. Dette er tilfældet, hvis der er tvivl om gældens retskraft eller mistanke om eller kend-
skab til datafejl, der kan medføre ulovlig inddrivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk.
6. Ikkeinddrivelsesparate gældsposter inddrives ikke af Gældsstyrelsen, forinden der er
sket en gennemgang af gældsposternes retskraft og/eller datafejl, og det herefter viser sig,
at de kan inddrives.
Gældsstyrelsen foreslår derfor, at det overvejes, om gæld til det offentlige, som er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skal præciseres til alene at omfatte ind-
drivelsesparat gæld med henblik på at sikre, at autorisationer ikke nægtes på grund af ikke-
inddrivelsesparat gæld, der senere kan blive vurderet som ikkeretskraftig eller at have da-
tafejl, som medfører at gælden ikke vil kunne inddrives.
Gældsstyrelsen bemærker desuden i forhold til sondringen ikkepersonlig og personlig
gæld, at dette ikke er en sondring, der anvendes af Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen lægger
i den forbindelse til grund, at bemærkningerne til lovforslaget skal forstås således, at fx
Side 3 af 4
L 62 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2476953_0168.png
skatterestancer, som hidrører fra transportlederens egen skatteopgørelse samt skattere-
stancer, der hidrører fra overskud af en enkeltmandsvirksomhed (som beskattes hos eje-
ren af enkeltmandsvirksomheden) skal anses for ikkepersonlig gæld. Det skal i tilknytning
hertil bemærkes, at denne ændring ift. gældende regler vil indebære administrative konse-
kvenser for Gældsstyrelsen. Det har dog ikke været muligt at kvantificere de forventende
øgede omkostninger, som der vil være forbundet med regelændringen, inden høringsfri-
stens udløb. Disse udgifter skal som udgangspunkt dækkes af Transportministeriet, med-
mindre der er tale om bagatelagtige merudgifter i Gældsstyrelsen.
I denne sammenhæng bør det også fremhæves, at der i lovforslaget ikke er lagt op til en
ændring af buskørelovens § 14, stk. 1, nr. 2, samt godskørelovens § 12, stk. 1, nr. 2, ved-
rørende tilbagekaldelse af tilladelse, hvorfor der i begge love fremover er lagt op til, at ik-
kepersonlig gæld ikke må indgå i vurdering af meddelelse om tilladelse, men godt må
indgå i vurdering om tilbagekaldelse af tilladelse. Dette medfører, at der vil skulle diffe-
rentieres i hvilken gæld, der er relevant afhængigt af i henhold til hvilken hjemmel i de på-
gældende love, der er relevant for oplysningerne om gæld.
Denne forskel i hvilke gældsposter, der er relevante, vil også kunne medføre, at indehave-
ren af tilladelsen i nogle tilfælde afhængigt af indehaverens ikkepersonlige gæld, på samme
tid vil kunne opfylde betingelserne for både modtagelse af tilladelse og tilbagekaldelse af
tilladelse.
Med venlig hilsen
Filip Willer
Side 4 af 4