Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2543424_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 145 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 145:
Vil ministeren oplyse, om et familiemedlem til en person, der har fået ophold efter
det fremsatte lovforslag, har mulighed for at komme til Danmark og blive omfattet
af lovforslaget, hvis familiemedlemmet allerede har opholdstilladelse i et andet EU-
land efter direktivet om midlertidig beskyttelse? Hvis dette ikke er tilfældet, vil mi-
nisteren så som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende be-
mærkninger, der sikrer, at familiesammenføring for et familiemedlem med ophold
i et andet EU-land, kan blive familiesammenført med en hovedperson, der har op-
hold efter lovforslaget?
Svar:
Det følger af lovforslagets § 5, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 kan
afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine eller alle-
rede har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine. For en udlæn-
ding, der den 24. februar 2022 havde status som flygtning, kan en ansøgning alene
afvises, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse uden
for Ukraine og sit hjemland.
Der vil dog fortsat kunne indgives ansøgning om og opnås opholdstilladelse efter
lovforslagets § 2 (familiesammenføring), herunder for de af bestemmelsen omfat-
tede familiemedlemmer, der er ukrainske statsborgere.
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1936881
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Gencay Akar
Side
1/1