Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2505808_0001.png
Transportministere n
Transportudvalget
Folketinget
2 0. december 2021
2 021-3527
Fr ederiksholms Kanal 27 F
1 220 København K
T elefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 62 – Forslag til lov om ændring af
lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i
varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i
varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)., som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 60:
Vil ministeren oplyse, hvorfor man ikke har indkaldt arbejdsmar-
kedets parter til drøftelser om tredjelandskørsel forud for fremsæt-
telsen af lovforslaget? Der henvises til ministerens brev til Trans-
portudvalget af 9. december, hvoraf det fremgår, at ministeren vil
indkalde arbejdsmarkedets parter til et møde vedrørende tredje-
landskørsel (L 62 – bilag 8).
Sv ar:
Lovforslag L 62 har dels til formål at implementere de EU-retsak-
ter, der udgør vejpakken, dels til formål at ændre de nationale va-
rebilsregler. Med det ændringsforslag jeg har fremsat, foreslår jeg,
at lovforslaget nu deles i to, hvorved lovforslaget, der relaterer sig
til vejpakken, vil blive behandlet særskilt.
Da en implementering af vejpakken ikke forudsætter en ændring af
de nationale regler om omkostningsniveau og aflønningskrav, er
spørgsmålet om en udvidelse af det nationale regelsæt ikke indgået
i det lovforberede arbejde til L 62. Af samme grund har Transport-
ministeriet heller ikke fundet anledning til at anmode arbejdsmar-
kedets parter om en indstilling til spørgsmålet forud for fremsæt-
telsen af L 62.
Hvorvidt det nationale regelsæt skal og kan udvides til at omfatte
tredjelandskørsel bør derfor drøftes uafhængigt af lovforslaget, der
implementerer vejpakken.
L 62 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvorfor man ikke har indkaldt arbejdsmarkedets parter til drøftelser om tredjelandskørsel forud for fremsættelsen af lovforslaget, til transportministeren
2505808_0002.png
Side 2/2
I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at der
i det forudgående arbejde omkring tilblivelsen af de nationale reg-
ler om omkostningsniveau og aflønningskrav, herunder det ud-
valgsarbejde, som arbejdsmarkedets parter også har deltaget i, ikke
fremgår et ønske om at lade tredjelandskørsel blive omfattet af reg-
lerne. Der fremgår heller ikke et ønske om at se på reglerne i for-
bindelse med implementering af vejpakken.
Jeg kan dog på baggrund af behandlingen af L 62 konstatere, at der
er et ønske om at se på det nationale regelsæt, hvorfor jeg har bedt
mit ministerium om at tage initiativ til at invitere parterne til at
drøfte spørgsmålet i starten af januar. Uagtet parternes tilkendegi-
velse skal der dog foretages en juridisk vurdering af om en udvi-
delse af regelsættet til at omfatte tredjelandskørsel er i overens-
stemmelse med EU-retten.
Afslutningsvis vil jeg igen understrege, at implementering af vej-
pakken ikke forudsætter en ændring af det nationale regelsæt. Jeg
finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at ønsker om en
udvidelse af det nationale regelsæt behandles i et særskilt spor.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht