Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3850 - RIA Bilag 5
Offentligt

Supplerende samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort, der behandles på

indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. marts 2022

Kommissionsforslag til rådsafgørelse om aktivering af EU-rådsdirektivet om

minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne

personer og om foranstaltninger, der skal fremme ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af

indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (direktivet om

midlertidig beskyttelse). S. 2

KOM dokument: COM(2022) 91 final

= Drøftelse

Side

1/5

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - midlertidig beskyttelse

Forslag fra EU-Kommissionen til rådsafgørelse om aktivering af EU-rådsdirektivet om

minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne

personer og om foranstaltninger, der skal fremme ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af

indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (direktivet om

midlertidig beskyttelse)

KOM dokument: COM(2022) 91 final

= Drøftelse

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27. februar 2022 bragte

formandskabet spørgsmålet om aktivering af EU-rådsdirektivet om minimumsstandarder for

midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger,

der skal fremme ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen

af disse personer og følgerne heraf op. Det franske formandskab har med kort varsel lagt op til en

drøftelse af forslaget fra Kommissionen om aktivering af direktivet på det ordinære rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 3. marts 2022. Rådsafgørelsen har til formål at konstatere, at der er tale

om en massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine, og at der dermed iværksættes midlertidig

beskyttelse efter reglerne i direktivet. Regeringen finder formandskabets overvejelser om en drøftelse

af grundlaget og behovet for at iværksætte direktivet på førstkommende rådsmøde relevant og

regeringen vil følge drøftelserne om forslaget tæt. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Rådsafgørelsen er omfattet af det danske retsforbehold, og rådsafgørelsen

vil derfor ikke finde anvendelse i Danmark. Forslaget vurderes derfor isoleret set ikke at få

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til rådsafgørelse om aktivering af Direktivet om

minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer

og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen

med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (2001/55/EF) (herefter ”direktivet”)

i forbindelse med medlemsstaternes håndtering af den aktuelle situation med fordrevne personer fra

Ukraine. Forslaget til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i direktivet. Direktivet er omfattet af det

danske retsforbehold, og direktivet, herunder eventuelle rådsafgørelser hjemlet heri, finder derfor

ikke anvendelse i Danmark.

Et forslag til rådsafgørelse vil være fremsat efter Direktivet om midlertidig beskyttelse, der er fremsat efter Traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 2, litra a og b. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

2/5

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - midlertidig beskyttelse

Direktivets regler om midlertidig beskyttelse iværksættes ved en afgørelse i Rådet med kvalificeret

flertal, der konstaterer, at der er tale om massetilstrømning af fordrevne personer.

Rådsafgørelsen har den virkning, at der i overensstemmelse med direktivets bestemmelser indføres

midlertidig beskyttelse i samtlige medlemsstater for de fordrevne personer, der er omhandlet i

afgørelsen. Danmark vil som følge af retsforbeholdet ikke være omfattet af en sådan rådsafgørelse.

3. Formål og indhold

Direktivet har til formål at fastsætte regler for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning

af fordrevne personer og at regulere en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne med hensyn til

modtagelse af disse personer og følgerne heraf. Hensigten er bl.a. at undgå en overbelastning af

asylsystemet samtidig med, at man kan yde de pågældende beskyttelse.

Den midlertidige beskyttelse har som udgangspunkt en varighed på ét år, men forlænges automatisk

med 2 gange 6 måneder, hvis situationen er uændret. Herefter kan Rådet med kvalificeret flertal

forlænge den midlertidige beskyttelse i yderligere ét år. Den midlertidige beskyttelse kan således højst

vare i tre år. Beskyttelsen bringes til ophør, når som helst, hvis Rådet træffer afgørelse herom på

forslag fra Kommissionen eller ved udløbet af de to henholdsvis tre år.

Personer med midlertidig beskyttelse får i medfør af direktivet ret til at arbejde som lønmodtagere

eller selvstændige erhvervsdrivende, deltage i voksenundervisning, erhvervsuddannelse og

erhvervspraktik, passende indkvartering, sociale ydelser, lægehjælp og adgang til

familiesammenføring.

Personer under 18 år får også ret til adgang til uddannelse på lige fod med værtslandets egne

statsborgere. Hvis medlemmer af den samme familie har fået midlertidig beskyttelse i forskellige EU-

lande, eller hvis nogle af familiemedlemmerne endnu ikke befinder sig på EU's område, skal de have

ret til familiesammenføring i samme EU-land. Personer med midlertidig beskyttelse kan som

udgangspunkt ikke rejse til andre lande.

Der opstilles i direktivet en ramme for solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med

modtagelse og fordeling af fordrevne personer. Medlemsstaterne skal således angive deres

modtagelseskapacitet, og medlemsstaterne skal samarbejde om overførsel fra en medlemsstat til en

anden. Der er ikke tale om en obligatorisk omfordeling.

Direktivet angiver videre, at når den midlertidige beskyttelse ophører, finder de almindelige regler

om beskyttelse anvendelse. Personer, der herefter ikke har ret til beskyttelse, skal således udrejse,

medmindre de har ret til ophold på andet grundlag. Personer med midlertidig beskyttelse skal således

kunne ansøge om asyl efter de sædvanlige regler om asyl.

Det angives endelig, at personer kan udelukkes fra midlertidig beskyttelse, hvis der er en alvorlig

grund til at antage, at vedkommende har begået en forbrydelse mod freden, en alvorlig ikke-politisk

forbrydelse, handlinger i strid med FN’s mål og grundsætninger,

eller at der er en rimelig grund til at

anse vedkommende for at være en fare for sikkerheden eller samfundet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres over initiativet, men skal alene underrettes om Rådets afgørelse.

Side

3/5

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - midlertidig beskyttelse

5. Nærhedsprincippet

Forslaget til rådsafgørelsen vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Det vurderes ikke relevant at redegøre for gældende danske ret.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 28. februar 2022.

Dansk Flygtningehjælp udtrykker støtte for iværksættelse af direktivet, og bemærker at tiltaget vil

bidrag til at sikre, at asylsystemet ikke bryder sammen under det store og stigende antal af fordrevne

fra Ukraine. Dansk Flygtningehjælp understreger, at man skal sikre adgang til beskyttelse for statsløse

og andre tredjelandsstatsborgere med bopæl i Ukraine. Her bemærker man, at direktivets

bestemmelser giver mulighed for udvide personkredsen, som kan modtage beskyttelse, og at man

under alle omstændigheder burde sikre, at disse persongrupper får adgang til andre former for

beskyttelse, herunder asyl eller midlertidigt ophold indtil en eventuel tilbagevenden til hjemlandet

kan afklares. Dansk Flygtningehjælp gør i den anledning opmærksom på Ukraines store afghanske

diaspora og nyligt ankomne flygtninge. Dansk Flygtningehjælp fremhæver, at aktivering af direktivet

burde ske i takt med en model for fordeling af fordrevne fra Ukraine. Man opfordrer i den forbindelse

regeringen til at tilslutte sig omfordeling mellem medlemsstaterne. Dansk Flygtningehjælp bemærker

i den forbindelse, at anvendelse af Dublin-forordningens bestemmelser om fastlæggelse af ansvar for

asylsagsbehandling vil modvirke en eventuel omfordelingsordningen og være uhensigtsmæssig i

forhold til det store antal af ankomster til Polen.

Amnesty International er enig i regeringens vurdering af direktivets behov, og bemærker at dens

anvendelse er yderst relevant i den nuværende situation. Amnesty opfordrer regeringen til at indgå et

forpligtende samarbejde med andre EU-lande om at yde midlertidige beskyttelse og omfordeling af

ukrainske flygtninge. Derudover fremhæver Amnesty, at beskyttelse skal ydes til alle med akut behov

uanset race, køn, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse.

Amnesty gør i den anledning opmærksom på rapporter om, at ikke-ukrainske fordrevne nægtes

indrejse til Polen og andre omkringliggende nabolande. Amnesty bemærker i den forbindelse, at alle

menneskerettigheder bør vægtes lige højt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder formandskabets overvejelser om en drøftelse af grundlaget og behovet for at

iværksætte direktivet på førstkommende rådsmøde relevant, og regeringen vil følge drøftelserne om

forslaget tæt.

Side

4/5

Rådsmøde nr. 3850 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/3-22 - midlertidig beskyttelse

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om direktivet blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne

(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 29. og 30. maj 2000 samt den 15. og 16. marts

2001.

Herudover er Folketingets Europaudvalg tilsendt et grundnotat om direktivforslaget henholdsvis den

10. og den 11. oktober 2000.

Side

5/5