Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3877 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

23. maj 2022

askmyr

Indhold

Sager på rådsmødedagsordenen ................................................................. 2

Politisk drøftelse af fremskridtsrapport for Kommissionens forslag til

mikrochipforordningen (KOM (2022) 46) og fællesforetagendet for

mikrochips (KOM 2022) 47). .................................................................... 2

Styrkelse af europæiske strategiske industrielle økosystemers

modstandskraft ........................................................................................... 7

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

2/9

Sager på rådsmødedagsordenen

Politisk drøftelse af fremskridtsrapport for Kommissionens forslag til

mikrochipforordningen (KOM (2022) 46) og fællesforetagendet for

mikrochips (KOM 2022) 47).

Nyt Notat

Resume

Formandskabet har sat drøftelse af en fremskridtsrapport for Kommissionens

forslag til mikrochipforordningen (KOM (2022) 46) og fællesforetagendet for

mikrochips (KOM (2022) 47) på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmø-

det d. 9. juni 2022. Forslagene indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-

pakken), der blev fremsat 8. februar 2022 og som har til formål at styrke EU's

forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske lederskab inden for halvle-

dere.

Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til

europæiske og danske virksomheders og offentlige institutioners stabile ad-

gang til mikrochips. Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er

på at løfte hele økosystemet gennem gode rammevilkår, og som ikke indehol-

der byrder, der ikke står mål med hensigten. Tilgangen bør bygge på Europas

styrker og tage højde for europæiske virksomheders behov, herunder adgang

til et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere.

Baggrund

Kommissionen fremsatte d. 8. februar en pakke af initiativer (Chips Act-pak-

ken), der har til formål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og tek-

nologiske lederskab inden for halvledere. Pakken består af fire initiativer, der

tæller et forslag til en

mikrochipforordning ”Kommissionens forslag til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til

styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordnin-

gen)” (KOM (2022) 46), meddelelsen ”En lovpakke om europæiske

mikro-

chips” (KOM (2022) 45), henstillingen ”En fælles EU-værktøjskasse

til af-

hjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til overvågning af

økosystemet for halvledere” (C (2022) 782) samt et forslag til fællesforeta-

gendet for mikrochips ”Ændring

af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse

af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforeta-

gendet for mikrochips” (KOM (2022) 47).

Formandskabet har sat drøftelse af en fremskridtsrapport for Kommissionens

forslag til mikrochipforordningen (KOM (2022) 46) og fællesforetagendet for

mikrochips (KOM (2022) 47) på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmø-

det d. 9. juni 2022. For nærmere redegørelse af forslagene og regeringens ge-

nerelle holdning henvises der til grund- og nærhedsnotat for Kommissionens

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

3/9

forslag til mikrochipforordningen (KOM (2022) 46), samt samlenotat for fæl-

lesforetagendet for mikrochips (KOM 2022) 47).

Formål og indhold

Formandskabets fremskridtsrapport beskriver baggrunden for forslagene, de

hidtidige forberedende drøftelser i rådsarbejdsgrupper samt de centrale poli-

tiske diskussioner. På baggrund af de hidtidige drøftelser noterer formandska-

bet sig, at medlemsstaterne generelt har udtrykt tilfredshed med det overord-

nede mål om at styrke det europæiske halvlederøkosystem og modstandsdyg-

tigheden af industriens forsyninger på dette område.

I fremskridtrapporten fremhæves en række emner som værende blandt de

mest følsomme politiske spørgsmål. For så vidt angår mikrochipforordningen

(KOM (2022) 46) fremhæves under forslagets første søjle vedrørende Mik-

rochips til Europa-initiativet tilgangen til europæiske infrastrukturkonsortier

for mikrochips (ECIC) og netværket af kompetencecentre inden for halvle-

dere. Under anden søjle vedr. forsyningssikkerhed fremhæves definitionen af

’first-of-a-kind’ anlæg, medlemsstaternes rolle i udpegningen af henholdsvis

integrerede og åbne produktionsanlæg samt lige konkurrencevilkår og und-

gåelse af statsstøttekapløb. Under tredje søjle vedr. overvågning og krisere-

spons fremhæves Kommissionens kompetencer under en krise, processen for

indførelse af kriseforanstaltninger samt de konkrete rammer for anvendelsen

heraf. For så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips (KOM (2022) 47)

fremhæves det finansielle aspekt i forhold til finansieringen af aktiviteterne

samt det forvaltningsmæssige aspekt i forhold til rammerne for aktiviteterne

under fællesforetagendet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

4/9

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af fremskridtsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der henvis til

relevante grund- og nærhedsnotat for yderligere uddybning af de økonomi-

ske konsekvenser af mikrochipforordningen og fællesforetagendet for mik-

rochips.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene til formandska-

bets fremskridtsrapport. Langt flertallet af medlemsstaterne har fortsat gene-

relt undersøgelses- og parlamentarisk forbehold, hvilket har præget de hidti-

dige drøftelser, der i overvejende grad har været af afklarende karakter ift. at

forstå forslaget og Kommissionens bevæggrunde. Samtidig har der pågået

indledende diskussioner af forslagets grundelementer, herunder målsætnin-

gerne i og rammerne for Mikrochips til Europa-initiativet, kravene til og pro-

cessen for udpegning af henholdsvis integrerede og åbne produktionsfacilite-

ter samt de helt grundlæggende rammer for krisestyring og den permanente

overvågningsindsats.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til

europæiske og danske virksomheders og offentlige institutioners stabile ad-

gang til mikrochips. Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er

på at løfte hele økosystemet gennem gode rammevilkår, og som ikke inde-

holder byrder, der ikke står mål med hensigten. Tilgangen bør bygge på Eu-

ropas styrker og tage højde for europæiske virksomheders behov, herunder

adgang til et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere.

Regeringen hilser ”Mikrochips til Europa”-initiativet

og dets fem målsætnin-

ger velkommen. Regeringen finder, at man i forhold til et europæisk netværk

af kompetencecentre i videst muligt omfang bør indtænke eksisterende struk-

turer med henblik på at opnå synergier og undgå overlap.

Regeringen ser positivt på, at der etableres en ramme, der skal tiltrække inve-

steringer og øge produktionskapaciteten i EU. Regeringen finder, at eventuel

statsstøtte til integrerede og åbne produktionsanlæg skal være underlagt

strenge foranstaltninger for at sikre, at støtten er nødvendig, hensigtsmæssig

og proportional, komme alle virksomheder i EU til gode og løfte EU’s globale

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

5/9

konkurrencedygtighed ved særligt at fokusere på etablering af faciliteter, der

ikke findes i Europa i dag.

Regeringen ser generelt behov for, at overvågning af værdikæden for halvle-

dere tilrettelægges effektivt, følger en evidensbaseret tilgang med klare pro-

cesser og klart definerede begreber, og i videst muligt omfang anvender til-

gængelige og standardiserede data, hvilket også kan bidrage til at sikre kvali-

teten i overvågningen.

Regeringen støtter grundlæggende idéen om, at der kan aktiveres en krisefase

på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte relevante foranstaltnin-

ger. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at kriseaktivering sker på bag-

grund af på forhånd fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en

transparent proces, hvor medlemsstater inddrages rettidigt i beslutningen.

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes større klarhed over halvlederrå-

dets virke og hvilken rolle rådet har i de beslutninger, som Kommissionen

gives mandat til at træffe.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat for de to forslag, som fremskridts-

rapporten vedrører, Kommissionens forslag til henholdsvis mikrochipforord-

ningen (KOM (2022) 46) og fællesforetagendet for mikrochips (KOM 2022)

47). Fællesforetagendet for mikrochips blev forelagt til forhandlingsoplæg

for Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

6/9

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

7/9

Styrkelse af europæiske strategiske industrielle økosystemers mod-

standskraft

Nyt notat

Resume

Formandsskabet har lagt op til en politisk drøftelse om styrkelsen af europæ-

iske strategiske industrielle økosystemers modstandsdygtighed. Der er endnu

ikke fremsendt materiale fra formandskabet. Det ventes at drøftelsen vil foku-

sere på nødvendigheden af at nedbringe EU-landenes importafhængigheder

af tredjelande på en række strategiske og kritiske områder. Regeringens ge-

nerelle holdning er, at dette grundlæggende er en vigtig prioritet, men at det

samtidig kan forårsage alvorlige økonomiske skadevirkninger, hvis tiltag bli-

ver ubalancerede, fx i form af en overdreven protektionisme eller statslige

indgreb i erhvervslivet, eller udvikler sig til et ”statsstøttekapløb”.

Baggrund

Drøftelsen vedrører den industripolitiske dagsorden i EU. Danmark og Eu-

ropa er afhængig af at kunne importere et stort antal råstoffer og produkter

fra tredjelande for at kunne opretholde en velfungerende økonomi og et

moderne samfund. Pandemien og krigen i Ukraine har tydeliggjort de risici,

der ligger i disse afhængigheder og har givet yderligere næring til en am-

bition om at gøre vores erhvervsliv mere modstandsdygtigt over for forsy-

ningsnedbrud. EU’s stats-

og regeringsledere har bekræftet denne ambition

i ”Versailles-erklæringen” i marts. Heri identificeres fem særlige områder

som afgørende for at tackle EU’s strategiske afhængigheder” (digital, sund-

hed, kritiske råstoffer, fødevarer samt halvledere).

Det er et stærkt ønske fra flere medlemslande og Kommissionen om, at

Europa skal opbygge en større egenkapacitet på strategisk vigtigste områ-

der. Dette har bl.a. givet udslag i en række betydelige statsstøtteprojekter

og industrielle partnerskaber på områder såsom batterier, ligesom Kommis-

sionen eksempelvis i februar fremlagde forslag om en lovpakke om euro-

pæiske mikrochips, der skal fordoble EU's globale markedsandel.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at give medlemslandene en status for arbejdet med

de 14 industrielle økosystemer, herunder i forhold til identificerede sårbarhe-

der, indsatser for udvalgte fælleseuropæiske værdikæder samt kommende ini-

tiativer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

8/9

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke europæiske strategi-

ske industrielle økosystemers modstandsdygtighed kan have sådanne kon-

sekvenser. Det vil afhænge af udformningen af evt. relevante tiltag.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande i Nordeuropa deler Danmarks opfattelse af, at industripoliti-

ske tiltag skal være nøje balancerede og afmålte. Andre Central- og Sydeu-

ropæiske lande har efterspurgt en væsentlig anderledes industripolitisk til-

gang herunder med mulighed for omfattende statsstøtte til strategiske nøgle-

områder.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt enig i vigtigheden i at styrke det indre markeds

modstandsdygtighed.

Regeringen mener, at erhvervs- og industripolitikken skal bygges op om-

kring en flerhed af instrumenter, hvor der både kan satses strategisk på ud-

valgte områder, samtidig med at indsatsen hviler på et fair og konkurren-

cepræget indre marked, der tilskynder til innovation og konkurrencedyg-

tige virksomheder.

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 9/6-22, indre markedsdelen

9/9

Regeringen finder det vigtigt, at udvælgelsen af områder til målrettede ind-

satser sker på baggrund af en grundig og transparent analyse baseret på

klare kriterier og inkluderende processer. Regeringen er optaget af, at det

europæiske fokus på at adressere kritiske afhængigheder og sikre større

forsyningssikkerhed ikke må lede til protektionisme, og at udfordringer

adresseres med evidensbaserede, proportionale og målrettede tiltag.

Regeringen støtter i høj grad EU-Kommissionens fokus på at fastholde den

grønne og digitale omstilling som centrale for den europæiske erhvervspo-

litik

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

FEU har tidligere behandlet EU’s Industristrategi (april 2020), der udstik-

ker strategiske linjer, der ventes at informere orienteringspunktet om euro-

pæiske strategiske industrielle værdikæders modstandskraft, og EU's opda-

terede industristrategi (maj 2021)