ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 209
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 209

Offentligt

Forslag

til

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på kreditservicevirksomheder og kre-

ditkøbere, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Lovens § 16 finder anvendelse på kreditinstitutter, der påtænker at

indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller over-

førsel af en misligholdt kreditaftale, eller kreditinstitutter, som har ind-

gået en sådan kontrakt med en kreditkøber.

Stk. 3.

Denne lov finder ikke anvendelse på følgende:

1) Kreditserviceringsaktiviteter, der udføres af:

a) et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union,

b) en forvalter af en alternativ investeringsfond, der efter § 5 i lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. skal have tilla-

delse eller være registreret,

c) et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse efter § 10 i

lov om finansiel virksomhed eller en UCITS, der har tilladelse efter

§ 9 i lov om investeringsforeninger m.v., forudsat at UCITSen ikke

har udpeget et investeringsforvaltningsselskab,

d) et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om

ejendomskreditselskaber eller en forbrugslånsvirksomhed, der er un-

derlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder, og

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2021/2167/EU af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere,

EU-Tidende 2021, nr. L 438, side 1.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

e) en notar, en foged og en advokat, når denne udfører kreditservice-

ringsaktiviteter som led i deres erhverv.

2) Køb af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale

eller af selve den misligholdte kreditaftale, der foretages af et kreditinstitut

etableret i Den Europæiske Union.

3) Køb eller kreditservicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en

kreditaftale eller af selve kreditaftalen, som ikke er udstedt af et kreditinsti-

tut etableret i Den Europæiske Union, medmindre kreditgiverens rettigheder

i henhold til kreditaftalen eller selve kreditaftalen erstattes af en kreditaftale

udstedt af et sådant kreditinstitut.

§ 2.

Reglerne i lov om inkassovirksomhed finder ikke anvendelse på kredit-

servicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter omfattet af

denne lov.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Kreditinstitut: Et kreditinstitut som defineret i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

2) Kreditgiver: Et kreditinstitut, som har udstedt en kredit, eller en kredit-

køber.

3) Låntager: En juridisk eller fysisk person, som har indgået en kreditaftale

med et kreditinstitut, herunder kreditinstituttets juridiske efterfølger eller

rettighedserhverver.

4) Kreditaftale: En aftale, det være sig i sin oprindeligt udstedte, i ændret

eller i erstattet form, hvorved et kreditinstitut yder en kredit i form af hen-

stand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.

5) Kreditserviceaftale: En skriftlig aftale, der er indgået mellem en kredit-

køber og en kreditservicevirksomhed, om de tjenesteydelser, som kreditser-

vicevirksomheden skal levere på kreditkøberens vegne.

6) Kreditkøber: Enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinsti-

tut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kre-

ditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin

erhvervsmæssige virksomhed.

7) Kreditserviceleverandør: Tredjemand, som anvendes af en kreditservice-

virksomhed til at udføre kreditserviceringsaktiviteterne.

8) Kreditservicevirksomhed: En juridisk person, der som led i sin erhvervs-

mæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forpligtelser i

tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kredit-

aftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kreditkøber,

og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter.

9) Kreditserviceringsaktiviteter:

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

a) Opkrævning eller inddrivelse af ethvert skyldigt beløb fra låntage-

ren i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredit-

aftale eller til selve kreditaftalen.

b) Genforhandling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår

og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold

til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, i overensstemmelse med

de instrukser, som kreditkøberen har givet.

c) Behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers

rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

d) Oplysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkost-

ninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

10) Hjemland:

a) For en kreditservicevirksomhed: Den medlemsstat, hvor kreditser-

vicevirksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i

henhold til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjem-

sted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende.

b) For en kreditkøber: Den medlemsstat, hvor kreditkøberen eller den-

nes repræsentant er hjemmehørende eller har sit vedtægtsmæssige

hjemsted, eller, hvis den i henhold til den nationale ret ikke har noget

vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor

er beliggende.

11) Værtsland: En anden medlemsstat end hjemlandet, hvor en kreditser-

vicevirksomhed har etableret en filial eller hvor den udfører kreditservice-

ringsaktiviteter, og under alle omstændigheder hvor låntageren er hjemme-

hørende eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til

national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat,

hvor dens hovedkontor er beliggende.

12) Forbruger: En fysisk person, der i forbindelse med kreditaftaler, der er

omfattet af denne lov, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksom-

hed.

13) Misligholdt kreditaftale: En kreditaftale, der er klassificeret som en mis-

ligholdt eksponering i overensstemmelse med artikel 47a i forordning (EU)

nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Kapitel 2

Kreditservicevirksomheder

Tilladelse til kreditservicevirksomhed

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 4.

Virksomheder, der udfører kreditserviceringsaktiviteter, skal have til-

ladelse af Finanstilsynet som kreditservicevirksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Virksomheden er en juridisk person og dens vedtægtsmæssige hjem-

sted, eller, hvis virksomheden ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted,

dens hovedkontor, ligger i Danmark.

2) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller, indehaveren, hvis virk-

somheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de le-

delsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person

uden bestyrelse eller direktion, opfylder kravene i § 8.

3) De personer, som besidder kvalificerede andele i kreditservicevirk-

somheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder kravene

i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

4) Virksomheden har robuste governanceordninger og passende interne

kontrolmekanismer, herunder procedurer for risikostyring og regnskabs-

mæssig praksis.

5) Virksomheden anvender en passende politik til sikring af, at regler om

beskyttelse overholdes og til sikring af at låntagerne behandles på en fair

og omhyggelig måde, herunder under hensyntagen til deres finansielle si-

tuation og behovet for henvisning til gældsrådgivning eller sociale tjene-

steydere, hvis der er adgang til sådanne.

6) Virksomheden har indført passende og særlige interne procedurer til

sikring af, at klager fra låntagere registreres og behandles.

§ 5.

En kreditservicevirksomhed, der skal modtage og opbevare midler

fra låntagere, skal i tillæg til de krav til meddelelse af tilladelse, der er

fastsat i § 4, opfylde følgende krav:

1) Virksomheden har en særskilt konto i et kreditinstitut, hvor alle midler,

der modtages fra låntagere, skal krediteres og opbevares, indtil de kana-

liseres videre til den pågældende kreditkøber på de betingelser, der er af-

talt med kreditkøberen.

2) Virksomheden sikrer, at disse midler er beskyttet mod krav fra kredit-

servicevirksomheders øvrige kreditgivere, navnlig i tilfælde af insolvens.

3) Virksomheden skal, når en låntager foretager en betaling til en kredit-

servicevirksomhed for helt eller delvist at tilbagebetale de skyldige beløb

i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, anse denne betaling

for at være blevet betalt til kreditkøberen.

4) Virksomheden skal, som bekræftelse på at have modtaget midler, afle-

vere en kvittering eller et frigørelsesbrev på papir eller på andet varigt

medium, når kreditservicevirksomheden modtager midler fra låntageren.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Hvis en kreditservicevirksomhed ikke har til hensigt at modtage

og opbevare midler fra låntagere som led i sin forretningsmodel, anfører

kreditservicevirksomheden dette i sin ansøgning, jf. § 4. I sådanne til-

fælde finder kravene fastsat i overensstemmelse med denne bestemmelses

stk. 1, ikke anvendelse.

§ 6.

Ansøgning om tilladelse efter dette kapitel skal indeholde de oplys-

ninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om

betingelserne i dette kapitel er opfyldt. Ansøgningen skal ledsages af føl-

gende:

1) Dokumentation for ansøgerens retlige status og en kopi af dennes stif-

telsesdokument og virksomhedens vedtægter.

2) Adresse på ansøgerens hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.

3) Identiteten på de af medlemmerne af ansøgerens ledelsesorgan og de

personer, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finan-

siel virksomhed.

4) Dokumentation for, at ansøgeren opfylder betingelserne i § 8.

5) Dokumentation for, at de personer, som besidder kvalificerede andele,

jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder betingelserne i

denne lovs § 4, stk. 2, nr. 3.

6) Dokumentation for governanceordningerne og de interne kontrolme-

kanismer nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4.

7) Dokumentation for politikken nævnt i § 4, stk. 2, nr. 5.

8) Dokumentation for de interne procedurer nævnt i § 4, stk. 2, nr. 6.

9) Dokumentation for, at der findes en særskilt konto i et kreditinstitut, jf.

§ 5, stk. 1, nr. 1.

10) Eventuelle outsourcingaftaler som omhandlet i § 11, stk. 1.

Stk. 2.

Finanstilsynet vurderer inden for 45 arbejdsdage fra modtagelsen

af ansøgningen om tilladelse, om ansøgningen er fuldstændig.

Stk. 3.

Finanstilsynet oplyser inden for 90 dage fra modtagelsen af en

fuldstændig ansøgning eller, hvis ansøgningen om tilladelse anses for at

være ufuldstændig, 90 dage fra modtagelsen af de krævede oplysninger,

ansøgeren om, hvorvidt tilladelsen er meddelt eller nægtet.

Stk. 4.

En ansøger har ret til domstolsprøvelse, i tilfælde hvor Finanstil-

synet enten beslutter at nægte tilladelse i henhold til §§ 4 og 5, og i til-

fælde, hvor Finanstilsynet undlader at træffe en afgørelse i forbindelse

med ansøgningen inden fristen nævnt i stk. 3.

§ 7.

Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over alle kredit-

servicevirksomheder, der har Finanstilsynets tilladelse efter dette kapitel

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

og kreditservicevirksomheder, der leverer tjenesteydelser i henhold til §

14.

Egnetheds- og hæderlighedskrav

§ 8.

Et medlem af bestyrelsen eller direktion hos en kreditservicevirksom-

hed eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som en enkeltmands-

virksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden

drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion,

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at

kunne varetage hvervet eller stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlig-

hed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af

hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den

finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtræ-

delsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit

hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstrukti-

onsbehandling, konkurs eller gældssanering, og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at

medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig

måde.

Stk. 2.

Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en

stilling som direktør i en kreditservicevirksomhed, påser Finanstilsynet,

at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finans-

tilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller

stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 3.

Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk.

1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer,

at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring

i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende

vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under

nærmere fastsatte betingelser.

Stk. 5.

Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en kreditservice-

virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i

stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i kreditservicevirksomhedens le-

delse og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende

ændres. Udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til posten som

formand for bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed, skal bestyrelses-

medlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhedens vurdering af en bestyrelsesfor-

mands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i

skriftlig form.

Stk. 6.

Kreditservicevirksomheden er forpligtet til at påse overholdelsen

af stk. 1.

Inddragelse af tilladelse til kreditservicevirksomhed

§ 9.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til en kreditservicevirksom-

hed efter § 4, hvis kreditservicevirksomheden:

1) Ikke udnytter tilladelsen i 12 måneder efter meddelelsen heraf.

2) Udtrykkeligt giver afkald på tilladelsen.

3) Ophører med kreditserviceaktiviteter i mere end 12 måneder.

4) Har erhvervet en tilladelse på baggrund af urigtige eller vildledende

oplysninger eller på anden uretmæssig vis.

5) Ikke længere opfylder betingelserne i § 4 og, hvor det er relevant, i §

5, stk. 1.

6) Groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov el-

ler anden relevant lovgivning.

Stk. 2.

Hvis Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter stk. 1, underretter

Finanstilsynet straks de kompetente myndigheder i et eventuelt værtsland

eller i den eventuelle medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis dette

ikke er i Danmark eller i det eventuelle værtsland.

Krav til kreditserviceaftaler

§ 10.

En kreditservicevirksomhed, der udfører kreditserviceaktiviteter for

en kreditkøber, skal levere sine tjenesteydelser med hensyn til forvaltning

og håndhævelse af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på grundlag af en

kreditserviceaftale med kreditkøberen.

Stk. 2.

Kreditserviceaftalen som nævnt i stk. 1, skal indeholde følgende:

1) En udførlig beskrivelse af de kreditserviceringsaktiviteter, som kredit-

servicevirksomheden skal udføre.

2) Størrelsen af kreditservicevirksomhedens vederlag, eller hvordan dette

vederlag skal beregnes.

3) En præcisering af, i hvilket omfang kreditservicevirksomheden kan re-

præsentere kreditkøberen i relation til låntager.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

4) Et tilsagn fra parterne om, at de vil overholde de relevante regler, som

finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaf-

tale eller til selve kreditaftalen, herunder med hensyn til forbruger- og

databeskyttelse.

5) En klausul, der kræver, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig

måde.

Stk. 3.

Kreditserviceaftalen som nævnt i stk. 1 skal indeholde et krav om,

at kreditservicevirksomheden underretter kreditkøberen forud for out-

sourcing af en hvilken som helst af sine kreditserviceringsaktiviteter.

Stk. 4.

Kreditservicevirksomheden skal i mindst fem år fra den dato, hvor

kreditserviceaftalen bringes til ophør, eller frem til udløbet af den maksi-

male forældelsesfrist efter forældelsesloven, i begge tilfælde dog højst i

10 år, opbevare og føre følgende fortegnelser:

1) Relevant korrespondance med såvel kreditkøber som låntager på de

betingelser, der er fastsat i gældende national ret.

2) Relevante anvisninger fra kreditkøber vedrørende en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til hver misligholdt kreditaftale eller selve den mislig-

holdte kreditaftale, som den forvalter og fuldbyrder på vegne af denne

kreditkøber.

3) Kreditserviceaftalen.

Stk. 5.

Kreditservicevirksomheden skal gøre de i stk. 4 omhandlede for-

tegnelser tilgængelige for Finanstilsynet efter anmodning.

Kreditservicevirksomhedens outsourcing

§ 11.

En kreditservicevirksomhed kan outsource kreditserviceaktiviteter

til en kreditserviceleverandør, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der indgås en skriftlig outsourcingaftale mellem kreditservicevirksom-

heden og kreditserviceleverandøren. Det skal fremgå af aftalen, at kredit-

serviceleverandøren er forpligtet til at overholde de gældende retlige be-

stemmelser, herunder denne lov og den relevante EU-ret eller nationale

ret, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en

kreditaftale eller selve kreditaftalen.

2) Der ikke sker outsourcing til en kreditserviceleverandør af alle kredit-

serviceringsaktiviteter på samme tid.

3) Aftaleforholdet mellem kreditservicevirksomheden og kreditkøberen

og kreditservicevirksomhedens forpligtelser over for kreditkøberen eller

over for låntager ikke ændres ved en outsourcingaftale med kreditservice-

leverandøren.

4) De betingelser, som kreditservicevirksomheden skal opfylde for at

blive meddelt tilladelse og bevare denne, jf. § 4, stk. 1, fortsat opfyldes.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

5) Kreditservicevirksomheden har direkte adgang til alle relevante oplys-

ninger vedrørende de kreditserviceringsaktiviteter, der er outsourcet til

kreditserviceleverandøren.

6) Når outsourcingaftalen er ophørt, har kreditservicevirksomheden den

fornødne ekspertviden og de fornødne ressourcer til at levere de outsour-

cede kreditserviceringsaktiviteter.

7) Outsourcingen af kreditserviceringsaktiviteter ikke forringer kvaliteten

af kreditservicevirksomhedens interne kontrol, eller soliditeten eller kon-

tinuiteten af dens kreditserviceringsaktiviteter eller Finanstilsynets mu-

lighed for at overvåge, om kreditservicevirksomheden opfylder betingel-

serne i denne lov.

Stk. 2.

En kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditserviceaktivite-

ter til en kreditserviceleverandør, er fuldt ud ansvarlig for opfyldelse af

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3.

En kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditserviceaktivite-

ter til en kreditserviceleverandør, skal underrette Finanstilsynet forud for

outsourcing af sine kreditserviceringsaktiviteter i overensstemmelse med

stk. 1.

Stk. 4.

En kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditserviceaktivite-

ter til en kreditserviceleverandør, skal opbevare og føre fortegnelser over

relevante anvisninger til kreditserviceleverandøren i overensstemmelse

med betingelserne i outsourcingaftalen i en periode på mindst fem år fra

den dato, hvor outsourcingaftalen bringes til ophør, eller frem til udløbet

af den maksimale forældelsesfrist efter forældelsesloven, i begge tilfælde

dog højst i 10 år.

Stk. 5.

Kreditservicevirksomheden og kreditserviceleverandøren skal

gøre de i stk. 4 omhandlede oplysninger tilgængelige for Finanstilsynet

efter anmodning.

Stk. 6.

Kreditserviceleverandøren må ikke modtage og besidde midler fra

låntagere.

Klager

§ 12.

Kreditservicevirksomheder skal indføre og opretholde effektive og

gennemsigtige procedurer for behandling af klager fra låntagere.

Stk. 2.

Kreditservicevirksomheders behandling af klager fra låntagere skal

ske vederlagsfrit, og kreditservicevirksomhederne skal registrere kla-

gerne og de foranstaltninger, der træffes for at håndtere dem.

Kapitel 3

Grænseoverskridende kreditserviceaktiviteter

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Grænseoverskridende kreditserviceaktiviteter i et andet land

§ 13.

En kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i overens-

stemmelse med § 4, stk. 1, her i landet og som ønsker at levere tjeneste-

ydelser i form af kreditserviceringsaktiviteter i et andet land i Den Euro-

pæiske Union, skal meddele dette til Finanstilsynet og oplyse Finanstil-

synet om følgende:

1) Hvilket værtsland kreditservicevirksomheden agter at levere tjeneste-

ydelser i, og, hvis kreditservicevirksomheden allerede har kendskab til

disse oplysninger, den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis den

ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.

2) Adressen på filialen af kreditservicevirksomheden, hvis der er etableret

en sådan i værtslandet.

3) Identiteten og adressen på kreditserviceleverandøren, hvis der anven-

des en sådan i værtslandet.

4) Identiteten på de personer, der er ansvarlige for styring af kreditser-

viceringsaktiviteterne i værtslandet.

5) Oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at tilpasse kredit-

servicevirksomhedens interne procedurer, governanceordninger og in-

terne kontrolmekanismer med henblik på at sikre overholdelse af den lov-

givning, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold

til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.

6) At kreditservicevirksomheden kan kommunikere på værtslandets

sprog eller på det sprog, kreditaftalen er udfærdiget på.

7) Om kreditservicevirksomheden har tilladelse til at modtage og besidde

midler fra låntagere.

Stk. 2.

Finanstilsynet meddeler senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen

af alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, disse oplysninger til de

kompetente myndigheder i værtslandet. Finanstilsynet oplyser derefter

kreditservicevirksomheden om, på hvilken dato oplysningerne blev med-

delt de kompetente myndigheder i værtslandet, og på hvilken dato de be-

kræftede modtagelsen af oplysningerne. Finanstilsynet meddeler også

alle oplysningerne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat,

hvor kreditten blev ydet, hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i værts-

landet.

Stk. 3.

Kreditservicevirksomheden kan påbegynde leveringen af tjeneste-

ydelser i værtslandet fra

1) modtagelsen af meddelelsen fra værtslandets kompetente myndigheder

om, at den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, er modtaget, eller

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

2) to måneder fra datoen for indgivelsen af alle de oplysninger, der er

omhandlet i stk. 2, hvis der ikke er modtaget nogen meddelelse som om-

handlet i nr. 1.

Stk. 4.

En kreditservicevirksomhed skal oplyse Finanstilsynet om eventu-

elle efterfølgende ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt i hen-

hold til stk. 1.

Stk. 5.

Finanstilsynet videresender oplysningerne, der er meddelt efter stk.

4, til de kompetente myndigheder i værtslandet hurtigst muligt og senest

45 dage efter modtagelsen af oplysningerne.

Grænseoverskridende kreditserviceaktiviteter i Danmark

§ 14.

Når Finanstilsynet modtager meddelelse fra en kompetent myndig-

hed om, at en kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i et

andet land inden for Den Europæiske Union, ønsker at levere tjeneste-

ydelser i form af kreditserviceringsaktiviteter her i landet som udbyder

af grænseoverskridende tjenesteydelser, skal Finanstilsynet straks til den

kompetente myndighed i hjemlandet bekræfte modtagelsen af denne

meddelelse.

§ 15.

Kreditservicevirksomheden kan påbegynde leveringen af tjeneste-

ydelserne i form af kreditserviceringsaktiviteter her i landet fra det tid-

ligste af følgende tidspunkter:

1) Datoen, hvor de kompetente myndigheder i hjemlandet har oplyst kre-

ditservicevirksomheden, at Finanstilsynet har bekræftet modtagelsen af

meddelelsen omhandlet i § 14.

2) Hvis kreditservicevirksomheden ikke er blevet oplyst om Finanstilsy-

nets bekræftelse på meddelelsen, efter udløbet af to måneder fra datoen

for indgivelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i § 13, stk. 1 til

de kompetente myndigheder i værtslandet.

Kapitel 4

Kreditkøbere og kreditinstitutter

Kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en

kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale

§ 16.

Et kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af

en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, skal give en

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den mis-

ligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelsen.

Stk. 2.

To gange årligt skal kreditinstitutter, som overfører en kreditgivers

rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den mislig-

holdte kreditaftale til en kreditkøber, oplyse Finanstilsynet om følgende:

1) Identifikatoren for juridiske enheder (LEI) for kreditkøberen eller LEI-

koden for vedkommendes eventuelle repræsentant som udpeget i over-

ensstemmelse med § 18, eller hvis en sådan identifikator ikke findes, om:

a) identiteten på kreditkøberen eller direktions- og bestyrelsesmed-

lemmerne i kreditkøberen og de personer, som besidder kvalificerede

andele i kreditkøberen, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

eller

b) adressen på kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant som

udpeget i overensstemmelse med § 19.

2) Det samlede udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold

til de misligholdte kreditaftaler eller for de misligholdte kreditaftaler, der

overføres.

3) Antallet og størrelsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de mis-

ligholdte kreditaftaler eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

4) Hvorvidt overførslen omfatter kreditgiverens rettigheder i henhold til

de misligholdte kreditaftaler eller selve de misligholdte kreditaftaler, der

er indgået med forbrugere, og de eventuelle typer af aktiver, der tjener

som sikkerhedsstillelse for de misligholdte kreditaftaler.

Stk. 3.

Kreditinstitutterne skal efter anmodning fra Finanstilsynet afgive

oplysningerne nævnt i stk. 2 kvartalsvis, når Finanstilsynet vurderer, at

det er nødvendigt, herunder for bedre at kunne overvåge et stort antal

overførsler, der kan finde sted i en kriseperiode.

Stk. 4.

Stk. 2 og 3 finder også anvendelse på kreditinstitutter, der påtænker

at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en

misligholdt kreditaftale, når Finanstilsynet er værtslandsmyndighed. Fi-

nanstilsynet videregiver hurtigst muligt oplysningerne til kreditkøberens

hjemland.

Kreditkøbers anvendelse af kreditservicevirksomheder eller andre enhe-

der

§ 17.

En kreditkøber, der er hjemmehørende i Den Europæiske Union,

eller som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til

national ret ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Europæiske Union, skal udpege et kreditinstitut, et ejendomskreditsel-

skab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en for-

brugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslåns-

virksomheder eller en kreditservicevirksomhed til at udføre kreditservice-

ringsaktiviteter med relation til kreditgivers rettigheder i henhold til en

misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er

indgået med forbrugere.

Stk. 2.

Repræsentanten for en tredjelandskreditkøber, jf. § 19 skal udpege

et kreditinstitut, et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov

om ejendomskreditselskaber, en forbrugslånsvirksomhed, der er under-

lagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder eller en kreditservice-

virksomhed, medmindre repræsentanten selv er en sådan enhed, til at ud-

føre kreditserviceringsaktiviteter i forbindelse med en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den mislig-

holdte kreditaftale, som indgås med:

1) Fysiske personer, herunder forbrugere og selvstændige arbejdstagere.

2) Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling

2003/361/EF(23).

Stk. 3.

Den udpegede enhed, jf. stk. 1 og 2, skal på vegne af kreditkøberen,

opfylde de forpligtelser, der er pålagt kreditkøberen i henhold til §§ 18 og

20. I tilfælde, hvor der ikke er udpeget nogen kreditservicevirksomhed

eller anden enhed, er kreditkøberen eller dennes repræsentant omfattet af

disse forpligtelser.

§ 18.

En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, der

udpeger et kreditinstitut, et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn

efter lov om ejendomskreditselskaber, en forbrugslånsvirksomhed, der er

underlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder eller en kreditser-

vicevirksomhed, til at udføre kreditserviceringsaktiviteter i forbindelse

med de overførte kreditgiverrettigheder i henhold til en misligholdt kre-

ditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal underrette Finans-

tilsynet om identiteten og adressen på kreditservicevirksomheden eller

den anden enhed senest den dato, hvor kreditserviceringsaktiviteterne på-

begyndes.

Stk. 2.

Hvis kreditkøberen eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19,

udpeger en anden enhed end den, der blev underrettet om i henhold til stk.

1, underretter denne Finanstilsynet herom senest på datoen for ændringen

med angivelse af identiteten og adressen på den nye kreditservicevirk-

somhed eller anden enhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk.

3. Hvis Finanstilsynet modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, frem-

sender Finanstilsynet hurtigst muligt oplysningerne til de kompetente

myndigheder i et eventuelt værtsland eller i den eventuelle medlemsstat,

hvor kreditten blev ydet, hvis dette ikke er i Danmark eller i det eventuelle

værtsland.

Repræsentanter for en tredjelandskreditkøber

§ 19.

En kreditkøber, som ikke er hjemmehørende i Den Europæiske

Union, eller som ikke har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis kre-

ditkøberen i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt

hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union, skal i forbindelse

med en aftale om overførsel af en kreditgivers rettigheder i henhold til en

misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale, som

er udstedt af et dansk kreditinstitut, udpege en repræsentant, som er hjem-

mehørende i Den Europæiske Union, eller som har sit vedtægtsmæssige

hjemsted, eller, hvis den i henhold til national ret ikke har noget vedtægts-

mæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union.

Stk. 2.

Repræsentanten er fuldt ud ansvarlig for opfyldelse af alle forplig-

telser, som påhviler kreditkøberen i henhold til bestemmelserne i denne

lov.

Kreditkøbers overførsel af kreditgivers rettigheder

§ 20.

En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, som

overfører en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaf-

tale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal to gange årligt oplyse

Finanstilsynet om identifikatoren for den juridiske enhed (LEI) for den

nye kreditkøber, eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, eller hvis

en sådan identifikator ikke findes, om følgende:

1) Identiteten på den nye kreditkøber eller dennes eventuelle repræsen-

tant, jf. § 19, eller direktions- og bestyrelsesmedlemmerne i den nye kre-

ditkøber og de personer, som besidder kvalificerede andele i den nye kre-

ditkøber, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

2) Adressen på den nye kreditkøber eller, hvis det er relevant, dennes re-

præsentant jf. § 19.

Stk. 2.

En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, skal

samtidig med oplysningerne, jf. stk. 1, endvidere oplyse Finanstilsynet

om følgende:

1) Det samlede udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold

til den misligholdte kreditaftale eller de misligholdte kreditaftaler, der

overføres.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

2) Antallet og størrelsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de mis-

ligholdte kreditaftaler eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

3) Hvorvidt overførslen omfatter en kreditgivers rettigheder i henhold til

en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er

indgået med forbrugere, og de typer af aktiver, der tjener som sikkerheds-

stillelse for den misligholdte kreditaftale, hvor dette er relevant.

Stk. 3.

En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, skal

efter anmodning fra Finanstilsynet afgive oplysningerne nævnt i stk. 1 og

2, kvartalsvis, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt.

Kapitel 5

God skik, kommunikation med låntager m.v.

§ 21.

Kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal drive virksomhed

i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for

virksomhedsområdet.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig for-

retningsskik og god praksis for kreditkøbere og kreditservicevirksomhe-

der.

§ 22.

Kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal

1) give oplysninger til låntagere, som ikke er vildledende, uklare eller fal-

ske,

2) respektere og beskytte låntageres personoplysninger og privatliv, og

3) kommunikere med låntagere på en måde, der ikke udgør chikane, tvang

eller utilbørlig påvirkning.

Stk. 2.

Kreditkøberen eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller kreditservice-

virksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at udføre kreditservice-

ringsaktiviteter, skal efter enhver overførsel af en kreditgivers rettigheder

i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte

kreditaftale til en kreditkøber og altid forud for den første inddrivelse af

gæld, men også når låntageren anmoder herom, sende låntageren en

skriftlig meddelelse, der på en klar og forståelig måde som minimum op-

lyser om:

1) oplysninger om overførslen, herunder datoen for overførslen,

2) identifikation af og kontaktoplysninger for kreditkøberen,

3) identifikation af og kontaktoplysninger for kreditservicevirksomheden

eller den enhed, der er omhandlet i §§ 17 og 18, og

4) dokumentation for meddelelse af tilladelse til en kreditservicevirksom-

hed i medfør af § 4, når en sådan er udpeget,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

5) hvor det er relevant, identiteten af og kontaktoplysninger for kreditser-

viceleverandøren,

6) en tydelig angivelse af et kontaktpunkt hos kreditkøberen eller, hos

enheden, jf. §§ 17 og 18, eller hos kreditservicevirksomheden, hvis der er

udpeget en sådan til at udføre kreditserviceringsaktiviteter, og, hvor det

er relevant, hos kreditserviceleverandøren, hvorfra der kan indhentes op-

lysninger, når det er nødvendigt,

7) oplysninger om de beløb, som låntager skylder på tidspunktet for med-

delelsen, med angivelse af, hvad der skal betales i kapital, renter, gebyrer

og andre tilladte omkostninger,

8) en erklæring om, at al relevant EU-ret og national ret vedrørende navn-

lig håndhævelsen af kontrakter, forbrugerbeskyttelse, låntagers rettighe-

der og strafferet fortsat finder anvendelse, og

9) navn, adresse og kontaktoplysninger på [klageinstans], hvortil låntage-

ren kan indgive en klage.

Stk. 3.

Kreditkøberen eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller kreditservice-

virksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at udføre kreditservice-

ringsaktiviteter, skal i al efterfølgende kommunikation med låntageren

omfatte oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 6, jf. dog stk. 7.

Stk. 4.

I den første meddelelse efter udpegelsen af en ny kreditservice-

virksomhed skal oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 3, 4 og 6 medtages.

Kapitel 6

Whistleblowerordning

§ 23.

En kreditservicevirksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte

via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser

eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk-

somheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomhe-

den. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Virksom-

heden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne do-

kumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne. Lov

om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt.,

jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Stk. 2.

Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3.

Stk. 1 finder alene anvendelse for kreditservicevirksomheder, som

beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være

etableret, senest 3 måneder efter at virksomheden har ansat den sjette an-

satte.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis

Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ord-

ning.

§ 24.

En kreditservicevirksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidligere an-

satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at

den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens over-

trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-

nanstilsynet eller til en ordning hos virksomheden. Det samme gælder ved

fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere

ansatte.

Stk. 2.

Ansatte eller tidligere ansatte kan tilkendes en godtgørelse i overens-

stemmelse med principperne i ligebehandlingsloven, hvis deres rettigheder

er blevet krænket ved overtrædelse af stk. 1. Godtgørelsen fastsættes under

hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens

omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte eller tidligere

ansatte.

Kapitel 7

Tilsyn-, kontrol- og offentliggørelsesregler m.v.

Generelle bestemmelser om tilsyn

§ 25.

Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i med-

før af loven.

Stk. 2.

Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kom-

petence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-

somhed.

Stk.

3. Finanstilsynet kan inden for en nærmere fastsat frist påbyde de fysi-

ske og juridiske personer, som er omfattet af denne lov, at foretage de nød-

vendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i loven.

Tilsyn med grænseoverskridende virksomhed

§ 26.

De kompetente myndigheder for en kreditservicevirksomhed, der er

meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, kan efter

forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion på ste-

det i en filial, som er etableret her i landet eller hos en kreditserviceleveran-

dør, som er udpeget her i landet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter anmodning fra de kompetente myndigheder

i en kreditservicevirksomheds hjemland foretage inspektion i en filial, som

er etableret her i landet eller hos en kreditserviceleverandør, som er udpeget

her i landet.

§ 27.

Konstaterer Finanstilsynet eller har Finanstilsynet grund til at antage,

at en kreditservicevirksomhed, der er meddelt tilladelse i et andet land inden

for Den Europæiske Union, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som

Danmark er værtsland for, ikke overholder reglerne i denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet de kompetente myn-

digheder i kreditservicevirksomhedens hjemland med henblik på at afklare,

om der foreligger overtrædelse af reglerne.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis

en udenlandsk kreditservicevirksomhed fortsætter det ulovlige forhold på

trods af de foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, eller fordi disse viser

sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis øjeblikkelig handling

er nødvendigt for at imødegå en alvorlig trussel mod låntagernes kollektive

interesse. Er det nødvendigt, kan Finanstilsynet forbyde kreditservicevirk-

somheden at udføre kreditserviceringsaktiviteter i Danmark.

Indhentelse af oplysninger m.v.

§ 28.

Kreditservicevirksomheder, leverandører og underleverandører skal

give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed.

Stk. 2.

Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt berigtiges over

for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen, el-

ler

2) oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.

§ 29.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden rets-

kendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende en kreditservicevirk-

somhed med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspekti-

oner.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden rets-

kendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på

indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet

Påbud om nedlæggelse af hverv m.v.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 30.

Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en kreditservice-

virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,

hvis vedkommende efter § 8, stk. 1, ikke kan varetage hvervet.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde en kreditservicevirksomhed at afsætte en

direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter

§ 8, stk. 1, ikke kan varetage hvervet.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan påbyde en kreditservicevirksomhed at afsætte en

direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om over-

trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-

givning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at di-

rektøren ikke opfylder kravene i § 8, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter

en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betin-

gelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv i

medfør af § 8, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse

af påbuddet.

Stk. 4.

Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1-3 på baggrund af § 8, nr. 2-

5, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5.

Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af virksomheden og af den

person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmod-

ning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden fire uger efter at påbuddet

er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for

påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direk-

tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan

opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for

domstolene inden fire uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen

anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et

påbud meddelt efter stk. 1 eller stk. 3, når der er tale om et bestyrelsesmed-

lem. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren

forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives

til Finanstilsynet, inden fire uger efter at afslaget er meddelt den pågæl-

dende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis på-

buddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst fem år fra datoen for

udstedelsen af påbuddet eller mindst to år, efter at Finanstilsynets afslag på

tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7.

Har kreditservicevirksomheden ikke afsat direktøren inden for den i

påbuddet fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilla-

delse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-

hedens tilladelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efter-

kommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1 og 3.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 8.

Afgørelser i sager efter § 8, stk. 1, som træffes efter § 8, stk. 2, kan

af kreditservicevirksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører,

forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Fi-

nanstilsynet, inden fire uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan

ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde

i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse

til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden fire uger efter

modtagelse af anmodning.

Stk. 9.

Stk. 1-8 gælder også for den eller de ledelsesansvarlige i virksomhe-

den, hvis en kreditservicevirksomhed drives som en juridisk person uden

bestyrelse eller en direktion.

Forbrugerombudsmanden

§ 31.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-

retningsskik og god praksis, jf. § 21, stk. 1, og regler udstedt i medfør af §

21, stk. 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af

uretmæssige opkrævede beløb.

Stk. 2.

Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, §§

33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsman-

den ønsker at anlægge efter denne bestemmelse.

Stk. 3.

Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et

gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.

§ 32.

Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsy-

net bliver bekendt med, at låntagere kan have lidt et tab som følge af, at en

kreditkøber eller en kreditservicevirksomhed har overtrådt § 21, stk. 1, og

regler udstedt i medfør af § 21, stk. 2.

Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden har uanset § 35 adgang til samtlige oplys-

ninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt efter § 35.

Offentliggørelse

§ 33.

§ 354 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse

på virksomheder omfattet af denne lov.

§ 34.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kreditservicevirksomhe-

ders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre op-

lysningerne før virksomheden.

Kapitel 8

Tavshedspligt og særlige regler om aktindsigt

Tavshedspligt

§ 35.

Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152

e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab

til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører

serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler

på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontrakt-

forholdets ophør.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger

ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysnin-

ger.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, jf.

§ 21.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen

drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende

form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identifice-

res.

Stk. 5.

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en

kreditservicevirksomhed er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og så-

fremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er el-

ler har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

§ 36.

Er en sag om god skik omfattet af Finanstilsynets bestyrelses beslut-

ningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksom-

hed, er følgende dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlig-

hed i forvaltningen (offentlighedsloven), indtil bestyrelsen har truffet sin

beslutning:

1) Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning

om at overgive en sag til politimæssig efterforskning.

2) Udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast til afgørelse af en

sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-

forskning.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

3) Supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende

udkastet til afgørelse af en sag eller udkastet til beslutning om at overgive

en sag til politimæssig efterforskning.

§ 37.

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person,

når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finans-

tilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regu-

lering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger

videregives i medfør af § 38.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der

vedrører en kunde, videregives til en kreditservicevirksomhed eller en kre-

ditkøber i forbindelse med sager omfattet af § 35, stk. 3, når kunden har

givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.

Stk. 4.

Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med

hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligten i stk. 1.

Undtagelser til tavshedspligten

§ 38.

§ 35, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

til tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der

har ansvaret for tilsyn med kreditservicevirksomheder, under forudsætning

af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres

opgaver.

Stk. 2.

§ 354, stk. 6-16, i lov om finansiel virksomhed, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 9

Partsbegreb, frister m.v.

§ 39.

Som part i forhold til Finanstilsynet anses virksomheder eller personer

omfattet af denne lov, som Finanstilsynet har truffet afgørelser over for i

medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen,

som vedrører den pågældende, anses desuden følgende:

1) En virksomhed, der udfører kreditserviceringsaktiviteter uden tilladelse,

jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at udføre kreditservice-

ringsaktiviteter, jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelses-

ansvarlig, når Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager

denne, jf. §§ 4, stk. 2, nr. 2, og § 9, nr. 5.

4) En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra

til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

5) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse afsagt af Fi-

nanstilsynet om personens egnethed eller hæderlighed i henhold til § 8.

Stk. 3.

Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæ-

derlighed anses både den virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den

direktør, som afgørelsen omhandler.

Frister

§ 40.

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe

fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen,

finder sted. Dette gælder beregning af både dags-, uge-, måneds- og årsfri-

ster.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for

den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsda-

gen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er

den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, den sidste

dag i en måned, eller udløber fristen på en månedsdato, som ikke findes,

udløber fristen på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den

dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag,

juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkom-

mende hverdag.

Kommunikation

§ 41.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til-

gængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-

tion til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller

regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur eller lignende.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 42.

Er det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov et krav,

at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være under-

skrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer en-

tydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Så-

danne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af

underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig under-

skrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Afgift

§ 43.

Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstil-

synet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 10

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Klagebestemmelser

§ 44.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov og regler

udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbrin-

ges for Erhvervsankenævnet, senest fire uger efter at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Straffebestemmelser

§ 45.

Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 8, stk. 5 og 6, § 10, § 11, stk.

1, 3-6, § 12, § 13, stk. 1 og 3-4, § 15 og § 22, stk. 1, nr. 1 og 3 og stk. 2-4

og § 28, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 16, stk. 1-3, §§ 17 og 18, § 19, stk. 1, § 20 og § 23,

stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3.

En kreditservicevirksomhed, der ikke efterkommer et påbud eller for-

bud, som er givet i medfør af § 25, stk. 3, og § 30, stk. 2 og 3, eller en

virksomhed, der undlader at meddele eller berigtige oplysninger efter § 28,

straffes med bøde.

Stk. 4.

Et bestyrelsesmedlem i en kreditservicevirksomhed, som ikke efter-

kommer et påbud, der er givet i medfør af § 30, stk. 1 og 3, straffes med

bøde.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller reg-

ler udstedt i medfør heraf er 5 år.

Stk. 7.

I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af

bøde eller fængsel i op til 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i

reglerne.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 46.

Loven træder i kraft den 30. december 2023.

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræ-

den med en tilladelse efter lov om inkassovirksomhed udøver virksomhed,

som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse efter § 4, skal senest have

indgivet ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet den 29. marts 2024. Disse

virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse efter

denne lov indtil den 29. juni 2024 eller indtil den dato, hvor de får en tilla-

delse af Finanstilsynet i overensstemmelse med denne lov, alt efter hvilken

dato der kommer først.

Stk. 3.

Virksomheder, som på lovens ikrafttrædelsestidspunkt har en ansøg-

ning om autorisation efter lov om inkassovirksomhed under behandling, vil

være forpligtede til at ansøge på ny hos Finanstilsynet for så vidt angår ak-

tiviteter, som er omfattet af denne lov.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på en kreditkøbers overførsel af en kre-

ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve

den misligholdte kreditaftale, der foretages inden 30. december 2023. For

sådanne overførsler finder hidtil gældende regler anvendelse.

Territorialbestemmelser

§ 47.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 48.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29.

marts 2022, som ændret bl.a. ved § 27 i lov nr. 405 af 25. april 2023 og

senest ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

§ 361

indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

Stk. 12.

Kreditservicevirksomheder omfattet af lov om kreditservicevirk-

somheder og kreditkøbere betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet på

16.700 kr.

Stk. 12 bliver herefter stk. 13.

§ 361, stk. 12,

der bliver stk. 13, ændres

»1-11« til: »1-12«.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Lov om inkassovirksomhed

3.1.2. NPL-direktivet

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Tilladelse til kreditservicevirksomheder

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. NPL-direktivet

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsesmedlemmer i kreditser-

vicevirksomheder

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. NPL-direktivet

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Krav om whistleblowerordning for kreditservicevirksomheder

3.5. Tilsyn med kreditservicevirksomheder

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Kreditkøbere og kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om

overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. NPL-direktivet

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Natur- og miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

NPL-direktivet indeholder ny regulering af kreditservicevirksomheder og

kreditkøbere og er en del af Den Europæiske Unions prioritet om at udar-

bejde en samlet strategi for håndtering af misligholdte lån i den finansielle

sektor.

Formålet med NPL-direktivet er at mindske de aktuelle beholdninger af mis-

ligholdte lån og forhindre overdreven ophobning af misligholdte lån hos

kreditinstitutter i fremtiden. Dette søges opnået ved at gøre det lettere for

kreditinstitutter at håndtere misligholdte lån, ved at forbedre mulighederne

for salg af kreditten til tredjemand. På den måde kan kreditinstitutter, der

står over for en ophobning af misligholdte lån og mangler ekspertise til at

servicere lånene på en passende måde, nemmere overføre kreditaftalen til

en kreditkøber med fornøden risikovillighed med henblik på inddrivelse

gennem en kreditservicevirksomhed, der har ekspertise til at håndtere og

forvalte den.

Med dette lovforslag fremmes udviklingen af et sekundært marked for mis-

ligholdte lån, ved at skabe passende regulatoriske rammer, der fjerner hin-

dringer og fastsætter beskyttelsesforanstaltninger for overførsel af mislig-

holdte lån fra kreditinstitutter til kreditkøbere. Samtidig beskytter lovforsla-

get låntagere og forbrugeres rettigheder. Det sker blandt andet ved at fast-

sætte et tilladelsesregime og ved at give Finanstilsynet tilsynsbeføjelser på

området.

Ved at forbedre mulighederne for kreditinstitutters salg af misligholdte lån

og dermed også muligheden for at forhindre overdreven ophobning af mis-

ligholdte lån, understøtter lovforslaget en robust finansiel sektor og øger den

finansielle stabilitet.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direkti-

vet)

Lovforslaget har baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

NPL-direktivet fastsætter regler om kreditkøberes køb af og kreditservice-

virksomheders servicering af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af

kreditinstitutter. Direktivet har således til formål at fastlægge fælles euro-

pæiske regler for salg af misligholdte lån fra kreditinstitutter til kreditkøbere

med henblik på inddrivelse gennem kreditservicevirksomheder samt at fast-

lægge beskyttelsesregler for låntager.

Rådet (ECOFIN) vedtog den 11. juli 2017 ”Handlingsplan for behandling

af misligholdte lån i Europa”. Handlingsplanen indeholder en samlet til-

gang, der fokuserer på en kombination af komplementære politiske tiltag på

fire områder: banktilsyn og -regulering, reform af rammerne for rekonstruk-

tion, insolvens og gældsinddrivelse, udvikling af sekundære markeder for

misligholdte lån og restrukturering af kreditinstitutter. Som opfølgning

herpå fremsatte Kommissionen den 14. marts 2018 en samlet pakke af tiltag

vedrørende misligholdte lån.

En del af tiltagene i denne pakke er udmøntet i NPL-direktivet, som med

dette lovforslag implementeres i dansk ret.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke i dag særskilt reguleret

i dansk ret.

3.1.1.1. Lov om inkassovirksomhed

Virksomheder, som på nuværende tidspunkt yder kreditservicering af mis-

ligholdte kreditaftaler, er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Lov

om inkassovirksomhed gælder for udøvelse af inkassovirksomhed, jf. § 1 i

lov om inkassovirksomhed. Ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i er-

hvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre eller som er købt efter for-

fald og inddrives på egne vegne, jf. § 2 i lov om inkassovirksomhed. Loven

finder dog delvist ikke anvendelse for selvstændig advokatvirksomhed og

pengeinstitutter, jf. § 1, stk. 2, mens den slet ikke finder anvendelse for of-

fentlige myndigheder og auktionslederes inddrivelse af købesummer, jf. §

1, stk. 3.

Efter lov om inkassovirksomheds § 3, skal den der udøver inkassovirksom-

hed være autoriseret hertil. Formålet med kravet om autorisation er at gøre

det muligt på forhånd at vurdere, hvorvidt den pågældende kan forventes at

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

udøve inkassovirksomhed på forsvarlig vis. Hensynet bag autorisationsre-

gimet er at beskytte både kunder og kreditorer ved at sikre, at de faglige

kvalifikationer er til stede hos den, der udøver inkassovirksomhed. Desuden

har autorisationen til formål at gøre det lettere at føre tilsyn med inkasso-

virksomheder samt at opnå en præventiv virkning ved, at en autorisation kan

tilbagekaldes i tilfælde af uregelmæssigheder.

Kravene til autorisation fastslås i lov om inkassovirksomheds §§ 4 og 5.

Efter lov om inkassovirksomheds § 19 er det justitsministeren eller den, han

bemyndiger til det, der giver autorisation til at udøve inkassovirksomhed.

Dette er bemyndiget til Politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi, jf.

§ 1 a i bekendtgørelse nr. 752 af 26. september 1997 om autorisation og

sikkerhedsstillelse m.v. ved udøvelse af inkassovirksomhed, hvorefter op-

gaven varetages af Politiets Administrative Center (PAC).

3.1.2. NPL-direktivet

Lovforslaget har til formål at gennemføre NPL-direktivet. NPL-direktivet

indeholder ny regulering af kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og

er en del af Den Europæiske Unions prioritet om en samlet strategi for hånd-

tering af misligholdte lån i den finansielle sektor.

Direktivets materielle anvendelsesområde fastsættes i direktivets artikel 2.

Det følger heraf, at direktivet finder anvendelse på kreditservicevirksomhe-

der, der handler på vegne af en kreditkøber i forbindelse med en kreditgivers

rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den mislig-

holdte kreditaftale, der er udstedt af et kreditinstitut etableret i Unionen.

Det følger videre, at direktivet finder anvendelse på kreditkøbere af en kre-

ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve

den misligholdte kreditaftale, der er udstedt af et kreditinstitut etableret i

Unionen.

Efter artikel 2 finder direktivet ikke anvendelse på servicering af en kredit-

givers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, der

udføres af et kreditinstitut etableret i Unionen, en forvalter af en alternativ

investeringsfond, der har opnået tilladelse eller er blevet registreret, eller et

godkendt administrationsselskab eller et investeringsselskab, forudsat at in-

vesteringsselskabet ikke har udpeget et administrationsselskab. Direktivet

finder videre ikke anvendelse på servicering af en kreditgivers rettigheder i

henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, der udføres af et ikke-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

kreditinstitut, der er underlagt tilsyn som ejendomskreditselskaber eller for-

brugslånsvirksomhed.

Direktivet finder videre ikke anvendelse på servicering af en kreditgivers

rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, som ikke

er udstedt af et kreditinstitut etableret i Unionen, medmindre kreditgiverens

rettigheder i henhold til kreditaftalen eller selve kreditaftalen erstattes af en

kreditaftale udstedt af et sådant kreditinstitut eller på køb af en kreditgivers

rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den mislig-

holdte kreditaftale, der foretages af et kreditinstitut etableret i Unionen.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på en direktivnær implementering af NPL-direktivet foreslås

det i lovforslagets § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på kreditservice-

virksomheder og kreditkøbere.

Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin

erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig-

telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kre-

ditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter.

Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et-

hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe-

der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta-

geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en

kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta-

len, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givet,

hvis kreditservicevirksomheden ikke er en kreditformidler omfattet af lov

om kreditaftaler.

Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle

klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredit-

aftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn-

dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med

en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredit-

aftalen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre-

ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af

sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav

om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger

ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdet.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, at servicering af misligholdte kredit-

aftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være om-

fattet af lov om inkassovirksomhed.

Af samme årsag foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3, at undtage en række

virksomheder, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet, bl.a.

kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit-

selskaber og forbrugslånsvirksomheder.

Endelig undtages notarer, fogeder og advokater, der udfører kreditservice-

ringsaktiviteter som led i deres i erhverv, fra lovens anvendelsesområde. Det

skyldes, at notarer, fogeder og advokater efter den gældende lovgivning

gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse ikke

bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftaler.

3.2. Tilladelse til kreditservicevirksomheder

3.2.1. Gældende ret

Virksomheder, der på nuværende tidspunkt yder kreditservicering af mislig-

holdte kreditaftaler, er i dag omfattet af inkassolovgivningen. Lov om in-

kassovirksomhed gælder for virksomheder, der driver inkassovirksomhed,

jf. § 1 i lov om inkassovirksomhed. Ved inkassovirksomhed forstås ethvert

led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre eller som er købt

efter forfald og inddrives på egne vegne. Loven finder dog i enten begrænset

eller fuldstændigt omfang ikke anvendelse for selvstændig advokatvirksom-

hed, pengeinstitutter eller offentlige myndigheder, jf. § 1, stk. 2 og 3 i lov

om inkassovirksomhed.

Efter lov om inkassovirksomheds § 3, skal den der vil udøve inkassovirk-

somhed være autoriseret hertil. Formålet med kravet om autorisation er at

gøre det muligt på forhånd at vurdere, hvorvidt indehaveren af inkassovirk-

somheden kan forventes at udøve denne på forsvarlig vis. Hensynet bag au-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

torisationsregimet er at beskytte kunder og kreditorer ved at sikre, at de fag-

lige kvalifikationer er til stede hos inkassovirksomheden. Desuden har au-

torisationen til formål at gøre det lettere at føre tilsyn med inkassovirksom-

heder samt at opnå en præventiv virkning ved, at en autorisation kan tilba-

gekaldes i tilfælde af uregelmæssigheder.

Kravene til autorisation fastslås i lov om inkassovirksomheds §§ 4 og 5.

For at kunne opnå autorisation skal det gøres antageligt, at inkassovirksom-

heden kan udøves forsvarligt og i overensstemmelse med god inkassoskik,

jf. lov om inkassovirksomhed § 4.

Lov om inkassovirksomhed indeholder også en række formelle krav til au-

torisation, såsom at man skal have bopæl i Danmark, være fyldt 25 år og

ikke være umyndig. Man må ikke være under rekonstruktionsbehandling,

have betydelig gæld til det offentlige eller være dømt for strafbare forhold

der begrunder nærliggende misbrug af adgangen til at udøve inkassovirk-

somhed. Det følger af lov om inkassovirksomheds jf. § 5.

Kravene hænger sammen med det forhold, at inkassovirksomhed skal kunne

udøves på forsvarlig vis og sætter nogle regler for, hvornår det må formodes,

at dette ikke er tilfældet. Der gælder nogle lignende krav til personale i in-

kassovirksomheden, f.eks. at disse skal være fyldt 18 år og heller ikke må

være dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug

af deres stilling, jf. § 8.

Efter lov om inkassovirksomheds § 19 er det justitsministeren, eller den han

bemyndiger til det, der giver autorisation til at udøve inkassovirksomhed.

Dette er bemyndiget til Politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi,

hvorefter opgaven varetages af Politiets Administrative Center (PAC).

Der gælder derimod ikke i dag særskilt krav om, at virksomheder, der udfø-

rer kreditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse som kreditservicevirk-

somheder af Finanstilsynet.

3.2.2. NPL-direktivet

NPL-direktivet indeholder i artikel 4 krav om, at en kreditservicevirksom-

hed skal opnå tilladelse før den påbegynder sine aktiviteter, og at der gælder

en række betingelser for at opnå denne tilladelse.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter direktivets artikel 5 er tilladelse blandt andet betinget af, at ledelses-

medlemmerne i virksomheden har et tilstrækkeligt godt omdømme og har

den fornødne viden og erfaring til at udøve virksomhed på en kompetent og

forsvarlig måde.

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at der med lovforslaget bør fastsættes passende beskyttelses-

foranstaltninger, bl.a. af hensyn til beskyttelse af låntagernes rettigheder,

herunder krav om, at virksomheder, der udfører kreditserviceringsaktivite-

ter, skal have tilladelse til at udføre disse som kreditservicevirksomhed af

Finanstilsynet.

. Kreditserviceringsvirksomheder forstås som en juridisk person, der som

led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og

forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en mis-

ligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af

en kreditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsakti-

viteter, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8.

De foreslåede betingelser for at kunne opnå en tilladelse til at udføre kredit-

serviceringsaktiviteter skal bl.a. sikre, at kun virksomheder, der har tilstræk-

kelige kompetencer til at kunne udføre kreditserviceringsaktiviteter, kan få

en tilladelse hertil.

Efter lovforslaget skal en kreditservicevirksomhed opnå tilladelse til at ud-

føre kreditserviceringsaktiviteter, inden virksomheden påbegynder dette.

Beføjelsen til at meddele en tilladelse tillægges Finanstilsynet, ligesom det

er Finanstilsynet, der tillægges tilsynskompetencen for kreditservicevirk-

somheder.

For at Finanstilsynet kan give tilladelse, skal kreditservicevirksomhedens

bestyrelse og direktion eller indehaveren, hvis virksomheden drives som en

enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virk-

somheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, op-

fylde krav om egnethed og hæderlighed.

Der stilles endvidere krav til, at virksomheden har en politik, der sikrer, at

låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder under hen-

syntagen til deres finansielle situation og behovet for henvisning til gælds-

rådgivning eller sociale tjenesteydelser.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der stilles videre krav til, at virksomheden har robuste governanceordninger

og interne kontrolmekanismer, herunder procedurer for risikostyring og

regnskabsmæssig praksis, til sikring af, at låntagerrettigheder overholdes.

Betingelserne for at kunne opnå tilladelse skal blandt andet sikre, at kun

virksomheder, der har tilstrækkelige kompetencer til at kunne udføre kredit-

serviceringsaktiviteter på forsvarligt grundlag, kan få en tilladelse.

Forslaget om tilladelseskrav for kreditservicevirksomheder skal ses i sam-

menhæng med, at disse med lovforslagets § 2 foreslås undtaget fra lov om

inkassovirksomhed.

3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsesmedlemmer i kredit-

servicevirksomheder

3.3.1. Gældende ret

Der gælder i dag ikke krav om, at ledelsesmedlemmer i en kreditservice-

virksomhed skal være egnede og hæderlige.

3.3.2. NPL-direktivet

Det følger af NPL-direktivets artikel 5, at tilladelse som kreditservicevirk-

somhed blandt andet er betinget af, at ledelsesmedlemmerne i virksomheden

har et tilstrækkeligt godt omdømme og har den fornødne viden og erfaring

til at udøve virksomhed på en kompetent og forsvarlig måde.

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at ledelsesmedlemmer i en

finansiel virksomhed skal være tilstrækkeligt egnede og hæderlige til at va-

retage hvervet eller stillingen i virksomheden, jf. bl.a. § 64 i lov om finansiel

virksomhed. Ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed m.v., skal som

følge heraf egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbin-

delse med deres indtræden i ledelsen af en finansiel virksomhed. Endvidere

kan Finanstilsynet gribe ind over for en finansiel virksomhed, hvis ledelsen

ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Dette er af-

gørende for tilliden til den finansielle sektor. Finanstilsynet kan desuden på-

byde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmed-

lem at nedlægge sit hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende

ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, jf. bl.a. §

351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Formålet med reglerne er at sikre, at finansielle virksomheder m.v., ledes af

tilstrækkeligt egnede og hæderlige personer, og at Finanstilsynet har mulig-

hed for at gribe ind over for ledelsespersoner, der handler til skade for virk-

somheden.

Det vurderes nødvendigt at fastlægge egnetheds- og hæderlighedskrav til

ledelsesmedlemmer i kreditservicevirksomheder, med henblik på at sikre, at

virksomhederne drives af tilstrækkeligt kompetente og hæderlige personer.

Det er afgørende for en ansvarlig drift af virksomhederne, at ledelsesmed-

lemmerne i virksomheden besidder de rette kompetencer, herunder at de

ikke har været straffet for forbrydelser, som indebærer risiko for, at ledel-

sesmedlemmerne ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende

måde.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, at fastsætte krav om, at et medlem af

bestyrelsen eller direktion hos en kreditservicevirksomhed eller, indehave-

ren, hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller den

eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk

person uden bestyrelse eller direktion, til enhver tid skal være egnede og

hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen.

Dette indebærer bl.a., at ledelsesmedlemmerne skal besidde tilstrækkelig vi-

den, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stil-

lingen, og at de skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise

hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af

hvervet eller stillingen.

Det foreslås, at kravene skal gælde for samtlige medlemmer af bestyrelsen

og direktionen, indehaveren af en kreditservicevirksomhed, der er en enkelt-

mandsvirksomhed. Drives en kreditservicevirksomhed som en juridisk per-

son uden en bestyrelse eller direktion, foreslås det, at kravene skal gælde for

den eller de ledelsesansvarlige.

Lovforslaget giver desuden Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en kredit-

servicevirksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at ned-

lægge sit hverv i en kreditservicevirksomhed, hvis den pågældende ikke kan

varetage hvervet eller stillingen.

3.4. Krav om whistleblowerordning for kreditservicevirksomheder

3.4.1. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den gældende lovgivning stiller ikke krav om, at kreditservicevirksomheder

skal have whistleblowerordninger, hvortil deres ansatte kan indberette over-

trædelser eller potentielle overtrædelser af den regulering, som Finanstilsy-

net fører tilsyn med.

Der gælder desuden ikke et krav for kreditservicevirksomheder om pas-

sende beskyttelse af ansatte, der har indberettet en overtrædelse eller en po-

tentiel overtrædelse af den finansielle lovgivning til Finanstilsynet eller til

virksomhedens interne indberetningsordning.

Lov om beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget den 24. juni 2021

og trådte i kraft den 17. december 2021, implementerer Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtræ-

delser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).

Formålet med whistleblowerdirektivet er at styrke håndhævelsen af EU-ret-

ten og EU’s politikker ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der sik-

rer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af

EU-retten (whistleblowere), idet whistleblowere kan bidrage til at fore-

bygge skader og afsløre trusler mod eller forhold til skade for offentlighe-

dens interesser, der ellers ville forblive skjult.

Lov om beskyttelse af whistleblowere fastsætter, at en lang række private

og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal etablere interne

whistleblowerordninger til indberetning af oplysninger om overtrædelser af

lovgivningen inden for en lang række specifikke områder, herunder offent-

ligt udbud, finansielle tjenesteydelser, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse

og forbrugerbeskyttelse, samt andre alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold, jf. § 9, stk. 1, og § 1, nr. 1 og 2, i lov om beskyttelse af

whistleblowere, jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021.

Whistleblowerdirektivet er et minimumsdirektiv, og det berører derfor ikke

medlemsstaternes adgang til at indføre eller opretholde bestemmelser, der

er mere gunstige, for så vidt angår whistleblowerens rettigheder end dem,

der er fastsat i whistleblowerdirektivet. Whistleblowerdirektivet berører vi-

dere ikke medlemsstaternes beføjelse til at udvide beskyttelsen i henhold til

national ret med hensyn til områder eller handlinger, der ikke er omfattet af

whistleblowerdirektivet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Whistleblowerdirektivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle juri-

diske enheder i den offentlige og private sektor med 50 eller flere arbejds-

tagere etablerer whistleblowerordninger og fastsætter procedurer for mod-

tagelse af og opfølgning på indberetninger til disse. Whistleblowerdirektivet

finder desuden anvendelse på juridiske enheder med færre end 50 ansatte,

som i medfør af de sektorspecifikke EU-retsakter, der fremgår af direktivets

bilag del II, er forpligtet til at oprette en intern whistleblowerordning. Di-

rektivet supplerer disse retsakter

–

og eventuel national lovgivning fastsat i

medfør heraf

–

således, at beskyttelsen af whistleblowere som minimum

skal leve op til de i direktivet fastlagte minimumsstandarder, dog således at

et eventuelt højere beskyttelsesniveau i en sektorspecifik whistleblowerord-

ning opretholdes. Det følger af §§ 2 og 9 i lov om beskyttelse af whistleblo-

were.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på indberetninger,

som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af anvendel-

sesområdet for whistleblowerdirektivet samt indberetninger, som i øvrigt

vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det følger

af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Dette indebærer at virksomheder på det finansielle område med 50 eller flere

ansatte er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning i medfør

af lov om beskyttelse af whistleblowere. Det følger dog af § 31, stk. 2, at

kapitel 3, der bl.a. indeholder regler om etablering af en intern whistleblo-

werordning, først i kraft den. 17. december 2023 for virksomheder med mel-

lem 50 og 249 ansatte.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) blev der på bag-

grund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk

vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditin-

stitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) i den

finansielle lovgivning, generelt indført krav om, at virksomheder under Fi-

nanstilsynets tilsyn skulle indføre en såkaldt whistleblowerordning.

Reglerne skal sikre etablering af en ordning, hvortil ansatte kan indberette

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Den politiske aftale fastsatte, at interne whistleblowerordninger kan etable-

res via en kollektiv overenskomst, og endvidere at finansielle virksomheder

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

med fem ansatte eller derunder undtages fra kravet om etablering af whist-

leblowerordninger, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne.

Den politiske aftale fastsatte endvidere, at der tillige skulle etableres en

whistleblowerordning i regi af Finanstilsynet.

På baggrund af den politiske aftale blev der desuden indført et krav for virk-

somheder under Finanstilsynets tilsyn om passende beskyttelse af ansatte,

der har indberettet overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finan-

sielle lovgivning til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne whist-

leblowerordning.

Det er af hensyn til at sikre en ensartet regulering for virksomheder, der er

under tilsyn af Finanstilsynet, nødvendigt at forpligte kreditservicevirksom-

heder til at etablere en whistleblowerordning. Krav om etablering af en

whistleblowerordning for hele den finansielle sektor følger af den politiske

aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle in-

stitutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og

bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).

Det foreslås derfor at stille krav om, at kreditservicevirksomheder etablerer

en ordning, hvortil ansatte anonymt kan indberette overtrædelser eller po-

tentielle overtrædelser af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn

med, begået af virksomheden via en sikret kanal. Ordningen kan etableres

via kollektiv overenskomst. Kravet finder anvendelse for virksomheder,

som beskæftiger flere end fem ansatte.

Det er endvidere nødvendigt at indføre krav om en passende beskyttelse af

ansatte, der har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse

af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller

til virksomhedens interne indberetningsordning. Det skal sikre, at den an-

satte er beskyttet, uanset om den ansatte vælger at foretage indberetning

gennem virksomhedens interne ordning eller gennem Finanstilsynets ord-

ning.

Med lovforslaget foreslås derfor et forbud mod ufordelagtig behandling el-

ler ufordelagtige følger på baggrund af indberetning af overtrædelser til Fi-

nanstilsynet eller whistleblowerordninger i virksomhederne.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Lovforslaget indeholder desuden en godtgørelsesbestemmelse, der giver en

ansat mulighed for at få tilkendt en godtgørelse, hvis den pågældende ud-

sættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som konse-

kvens af en indberetning om overtrædelser af regulering under tilsyn via

Finanstilsynet. Det vil i medfør af lovforslaget ikke være muligt at fravige

dette forbud eller ret til godtgørelse til ugunst for den ansatte.

3.5. Tilsyn med kreditservicevirksomheder

3.5.1. Gældende ret

Virksomheder, som på nuværende tidspunkt yder kreditservicering af mis-

ligholdte kreditaftaler, er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Lov

om inkassovirksomhed gælder for virksomheder der driver inkassovirksom-

hed, jf. § 1 i lov om inkassovirksomhed.

Opgaven vedrørende autorisation mv. til inkassovirksomhed varetages i dag

af Politiets Administrative Center (PAC).

Finanstilsynet fører ikke i dag tilsyn med kreditservicevirksomheders udfø-

relse af kreditserviceringsaktiviteter.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at skabe en passende regulatorisk ramme for kreditservicevirksomheder

med de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for låntager, vurderes det,

at kreditservicevirksomheder bør underlægges tilsyn af Finanstilsynet for så

vidt angår udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter, der er omfattet af dette

lovforslag, dvs. inddrivelse af fordringer der hviler på kreditaftaler.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 24, at Finanstilsynet påser overholdel-

sen med loven.

Hvis en kreditservicevirksomhed også udfører andre inddrivelsesaktiviteter,

som ikke er omfattet af dette lovforslag, vil de forsat være underlagt reglerne

i lov om inkassovirksomhed, herunder den gældende tilsynsmodel på dette

område. Således skal kreditservicevirksomheder, der både udfører kredit-

serviceaktiviteter omfattet af dette lovforslag og inddrivelse af fordringer,

der ikke er omfattet af dette lovforslag, autoriseres til de respektive aktivi-

teter af hhv. Finanstilsynet og politiet og vil være underlagt tilsyn af de re-

spektive myndigheder afhængig af karakteren af deres aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Finanstilsynets tilsyn i medfør af dette lovforslag skal tilrettelægges ud fra

et væsentlighedshensyn, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne og lånta-

gerne, hvor den tilsynsmæssige indsats skal stå i forhold til de potentielle

risici eller skadevirkninger.

For at sikre et effektivt tilsyn med lovforslaget er det vigtigt, at Finanstilsy-

net som tilsynsmyndighed får tillagt de nødvendige beføjelser til at påse

overholdelsen af loven. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed

for at indhente oplysninger hos virksomhederne, som er omfattet af loven,

men også hos virksomheder, der ikke er omfattet af loven, til afgørelse af,

om en fysisk eller juridisk person er omfattet af reglerne i lovforslaget.

Til brug for dette tilsyn foreslås det derfor, at kreditservicevirksomheder

forpligtes til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af tilsynet, og at Finanstilsynet om nødvendigt skal kunne få ad-

gang til en virksomhed mod behørig legitimation og uden retskendelse med

henblik på at indhente oplysninger. Finanstilsynet kan skaffe sig adgang til

en virksomheds eller persons forretningslokaler uden retskendelse, hvis det

er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed.

Det foreslås i den forbindelse også, at Finanstilsynet skal være underlagt den

særlige tavshedspligt, der følger af den finansielle lovgivning i øvrigt. Tavs-

hedspligten skal ikke gælde for oplysninger i sager om god skik, svarende

til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgivning.

Det er af hensyn til tilliden til den finansielle sektor vigtigt, at Finanstilsynet

kan påbyde virksomheden at afsætte en direktør i en kreditservicevirksom-

hed, hvis denne ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

fastsat i loven, og dermed ikke længere kan varetage stillingen i virksomhe-

den. Endvidere er det vigtigt, at Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelses-

medlem at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke længere lever op

til kravene om egnethed og hæderlighed. Det foreslås derfor, at Finanstilsy-

net får disse beføjelser.

Af hensyn til tilliden til den finansielle sektor er det vigtigt, at Finanstilsynet

har adgang til at inddrage en virksomheds tilladelse i en række tilfælde, og

at der sker offentliggørelse heraf. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får

beføjelse til at inddrage en kreditservicevirksomheds tilladelse, bl.a. hvis

tilladelsen er opnået på baggrund af urigtige oplysninger.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

I forlængelse heraf er det vigtigt, at kreditservicevirksomheder og Finanstil-

synet skal offentliggøre reaktioner, der er truffet af Finanstilsynets besty-

relse, og som derfor er blevet vurderet til at være af principiel karakter eller

at have videregående betydelige følger. Finanstilsynet skal ligeledes have

mulighed for at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politi-

mæssig efterforskning. Det foreslås derfor med lovforslagets § 29, at fast-

sætter regler om offentliggørelse.

3.6. Kreditkøbere og kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kon-

trakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt

kreditaftale

3.6.1. Gældende ret

Kreditkøbere er på nuværende tidspunkt ikke selvstændigt reguleret.

En kreditkøber, der i dag køber en misligholdt kreditaftale, vil kun blive

omfattet af lov om inkassovirksomhed, såfremt vedkommende også har til

hensigt at inddrive fordringen, og at dette sker i erhvervsmæssig sammen-

hæng.

3.6.2. NPL-direktivet

Af NPL-direktivet følger visse krav til kreditinstitutter, der påtænker at

indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en mis-

ligholdt kreditaftale.

Det følger af NPL-direktivets artikel 15, at et kreditinstitut skal give en po-

tentiel kreditkøber de oplysninger, som er nødvendige, om en kreditgivers

rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den mislig-

holdte kreditaftale og, hvor det er relevant, sikkerhedsstillelsen, for at den

potentielle kreditkøber kan foretage sin egen vurdering af værdien af kredit-

giverens rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale eller selve

den misligholdte kreditaftale og sandsynligheden for at realisere værdien af

denne aftale forud for indgåelsen af en kontrakt om overførsel af den pågæl-

dende kreditgivers rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale el-

ler selve den misligholdte kreditaftale.

Af NPL-direktivet følger også en række forpligtelser for kreditkøbere.

Det følger blandt andet af NPL-direktivets artikel 17, at en kreditkøber skal

udpege eksempelvis en kreditservicevirksomhed til at udføre kreditservice-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

ringsaktiviteter med relation til kreditgivers rettigheder i henhold til en mis-

ligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er indgået

med forbrugere.

NPL-direktivet indeholder ikke krav om tilladelse for kreditkøbere.

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De manglende muligheder for at kreditkøbere kan købe misligholdte kredit-

aftaler, uden samtidig selv at skulle indkræve dem, har medført en lav efter-

spørgsel, svag konkurrence og lave købspriser for porteføljer af kreditaftaler

på de sekundære markeder, hvilket er en hæmsko for kreditinstitutter, når

det drejer sig om at sælge misligholdte kreditaftaler.

En vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber er, at

denne har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger.

Forslaget indeholder derfor specifikke regler om bl.a. afgivelse af informa-

tion ved køb af kreditaftaler. Det foreslås således med lovforslagets § 15, at

et kreditinstitut, som sælger misligholdte kreditaftaler, skal give kreditkø-

bere al nødvendig information forud for et salg, og Finanstilsynet skal in-

formeres om salget.

Denne oplysningspligt er nødvendig og berettiget, for at potentielle kredit-

købere kan træffe informerede valg, inden de indgår en transaktion. Kredit-

køberen skal ligeledes informere Finanstilsynet, såfremt lånet videresælges

til en anden kreditkøber.

Eftersom kreditkøbere ikke skaber ny kredit, men i stedet, i overensstem-

melse med lovforslaget, udelukkende køber eksisterende misligholdte kre-

ditaftaler for egen risiko, giver de ikke anledning til tilsynsmæssige betæn-

keligheder, og deres potentielle bidrag til systemisk risiko er ubetydeligt.

Det er derfor ikke berettiget at kræve, at kreditkøbere skal ansøge om tilla-

delse.

Hvis en kreditkøber køber en misligholdt kreditaftale og søger at inddrive

denne, vil kreditkøberen med nærværende lovforslag både være at betragte

som kreditkøber og som kreditservicevirksomhed og vil derfor skulle an-

søge om tilladelse som kreditservicevirksomhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for det offent-

lige, da Finanstilsynet skal føre tilsyn med virksomhederne omfattet af lov-

forslaget.

Dette er et nyt område, hvor der skal etableres ny tilsynspraksis. Der vil

skulle behandles ansøgninger om tilladelse til at udføre kreditservicerings-

aktiviteter. Der vil også skulle vurderes krav om egnethed- og hæderlighed,

føres løbende tilsyn med virksomhederne samt føres register over virksom-

heder, der er meddelt tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter.

Det vurderes, at tilsynet og førelse af register kan varetages inden for Fi-

nanstilsynets eksisterende IT-systemer, og således ikke kræver ny- eller vi-

dereudvikling af IT-systemer.

Omkostningerne for Finanstilsynet er på nuværende tidspunkt vurderet at

være tre årsværk.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lov-

givning. Lovforslaget indebærer indberetningsforpligtelser for virksomhe-

derne til Finanstilsynet. Disse oplysninger bliver indberettet elektronisk

gennem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der

sikrer en tryg datahåndtering.

Lovforslagets bestemmelser er desuden i overensstemmelse med princip-

pet om tryg og sikker datahåndtering, da overførsel og behandlingen af

data skal overholde databeskyttelsesforordningen, og fordi kreditservice-

virksomheder pålægges krav om en whistleblowerordning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes at medføre visse administrative omstillingskonse-

kvenser for erhvervslivet.

Virksomheder omfattet af lovforslaget, som tidligere har været omfattet af

lov om inkassovirksomhed, skal opfylde kravene i denne lov, som adskiller

sig fra lov om inkassovirksomhed, herunder i forhold til krav om egnethed-

og hæderlighed.

Desuden underlægges virksomhederne krav om tilladelse til at udføre kre-

ditserviceringsaktiviteter. Virksomheder, som allerede er autoriseret efter

lov om inkassovirksomhed, men som fremover vil blive omfattet af lov-

forslaget, vil skulle ansøge om en ny tilladelse, såfremt de fortsat ønsker at

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

kunne udøve kreditserviceringsaktiviteter i deres egenskab af kreditservice-

ringsvirksomhed.

De administrative konsekvenser består yderligere i, at virksomheder omfat-

tet af loven skal udarbejde interne politikker samt oprette en whistleblower-

ordning.

Lovforslaget forventes derudover at medføre visse økonomiske konsekven-

ser for kreditservicevirksomheder, da virksomhederne fremover skal betale

afgift til Finanstilsynet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)

2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kredit-

købere (NPL-direktivet).

Med lovforslaget foreslås det derudover at stille krav om en whistleblower-

ordning for kreditservicevirksomheder. Denne lovændring vurderes at være

supplerende national lovgivning, idet NPL-direktivet ikke stiller krav om en

whistleblowerordning. Dette foreslås ud fra et hensyn til at fastholde den

ensartede retsstilling for whistleblowere i den finansielle sektor i henhold til

den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige

finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter

om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Nej

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Nej

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Nej

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Nej

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Nej

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Nej

Ja. De økonomiske konsekvenser

form af, at Finanstilsynet skal føre

tilsyn med et nyt område.

Nej.

Ja. De negative konsekvenser er som

følge af, at virksomheder omfattet a

loven underlægges nye krav samt

skal betale afgift til Finanstilsynet.

Ja. De negative konsekvenser er ikke

som følge af, at virksomheder omfat-

tet af loven underlægges nye krav.

Nej

Miljø- og natur- Nej

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

retten

2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kredit-

købere.

Med lovforslaget foreslås det at stille krav om en whistleblowerordning for

kreditservicevirksomheder. Denne lovændring vurderes at være supple-

rende national lovgivning, idet NPL-direktivet ikke stiller krav om en whist-

leblowerordning. Dette foreslås ud af hensyn til at fastholde den ensartede

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

retsstilling for whistleblowere i den finansielle sektor i henhold til den poli-

tiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finan-

sielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om

mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Kreditservicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter er i

dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Kreditservicevirksomheder er

ikke særskilt reguleret i dansk ret.

Den foreslåede

§ 1

fastlægger lovens anvendelsesområde og afgrænser,

hvilke områder og aktiviteter, som loven ikke finder anvendelse på.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på kreditservicevirksomhe-

der og kreditkøbere.

Kreditservicevirksomheder defineres som en juridisk person, der som led i

sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og for-

pligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en mislig-

holdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en

kreditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktivite-

ter, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Kreditserviceringsaktiviteter defineres som a) opkrævning eller inddrivelse

af ethvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, b) genfor-

handling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser,

der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

til selve kreditaftalen, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkø-

beren har givet, c) behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kre-

ditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen

og d) oplysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkostnin-

ger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i

henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, jf. lovforslagets § 3,

nr. 9.

Kreditkøbere defineres som enhver anden fysisk eller juridisk person end et

kreditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en mislig-

holdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvel-

sen af sin erhvervsmæssige virksomhed, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

For nærmere om definitionerne henvises der til lovforslagets § 3 og bemærk-

ningerne hertil.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheder omfattes af lovens

anvendelsesområde, når de, på vegne af en kreditkøber servicerer en mislig-

holdt kreditaftale, som er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den Europæ-

iske Union.

Misligholdt kredit, der oprindelig blev ydet af et kreditinstitut, kan i forbin-

delse med servicering af kreditten blive til ikke-misligholdt kredit. I så fald

kan kreditservicevirksomheder fortsætte med at udføre deres kreditservice-

ringsaktiviteter på grundlag af deres tilladelse, jf. lovforslagets § 4, som kre-

ditservicevirksomhed, i overensstemmelse med denne lov.

Det foreslåede vil videre medføre, at kreditkøbere omfattes af lovens anven-

delsesområde, når de køber rettigheder knyttet til, eller selve den mislig-

holdte kreditaftale, som er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den Euro-

pæiske Union.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 16 finder anvendelse på kreditinstitutter, der

påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder

eller overførsel af en misligholdt kreditaftale eller kreditinstitutter, som har

indgået en sådan kontrakt med en kreditkøber.

Det foreslåede vil medføre, at kreditinstitutter, der påtænker at overføre en

kreditgivers rettigheder eller overføre en misligholdt kreditaftale skal op-

fylde de krav, der følger af forslaget til § 16, om oplysningerne, der skal

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

gives til den potentielle kreditkøber og om oplysninger, der skal gives til

Finanstilsynet.

For nærmere om oplysningspligterne for kreditinstitutter henvises til forsla-

get til § 16 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 1,

at loven ikke finder anvendelse på kreditservice-

ringsaktiviteter, der udføres af a) et kreditinstitut etableret i Den Europæiske

Union, b) en forvalter af en alternativ investeringsfond, der efter § 5 i lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal have tilladelse eller

være registreret, c) et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse efter

§ 10 i lov om finansiel virksomhed eller en UCITS, der har tilladelse efter §

9 i lov om investeringsforeninger m.v., forudsat at UCITSen ikke har udpe-

get et investeringsforvaltningsselskab, d) et ejendomskreditselskab, der er

underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber eller en forbrugslåns-

virksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder,

og e) en notar, en foged og en advokat, når denne udfører kreditservicerings-

aktiviteter som led i deres erhverv.

Da kreditinstitutter allerede er genstand for regulering, eksempelvis efter §

1 i lov om finansiel virksomhed og tilsyn efter kapitel 21 i lov om finansiel

virksomhed, vil anvendelse af kravene i denne lov på deres kreditservice-

ringsaktiviteter føre til unødvendig overlapning af tilladelser og fordobling

af efterlevelsesomkostninger, og derfor foreslås det, at de ikke er omfattet

af denne lov.

Kreditinstitutters outsourcing af kreditserviceringsaktiviteter til kreditser-

vicevirksomheder eller til andre tredjeparter ligger også uden for lovens an-

vendelsesområde, da kreditinstitutter allerede er forpligtet til at overholde

de gældende regler for outsourcing, herunder i bekendtgørelse nr. 973 af 22.

juni 2022 om outsourcing for kreditinstitutter m.v.

Endvidere er kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter, men som ikke desto

mindre er underlagt tilsyn af Finanstilsynet efter lov om ejendomskreditsel-

skaber eller lov om forbrugslånsvirksomheder, og som udfører kreditser-

viceringsaktiviteter, ikke omfattet af loven. Det skyldes, at de hensyn, der

søges varetaget og den beskyttelse, der søges opnået, allerede er håndteret

ved allerede gældende lovgivning vedrørende deres virksomhedsområder.

Derudover er forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse

eller er registreret, jf. § 5 lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

m.v., heller ikke omfattet af lovens anvendelsesområde, da deres virksom-

hedsområde allerede er reguleret ved anden lovgivning.

Endelig er der også visse erhverv, der som led i deres virksomhed udøver

accessoriske aktiviteter i lighed med kreditserviceringsaktiviteter, eksem-

pelvis notarer, advokater og fogeder, som efter gældende lovgivning, her-

under retsplejelovens fjerde afsnit, gennemfører håndhævelse af bindende

foranstaltninger, og derfor undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 2,

at loven ikke finder anvendelse på køb af en kre-

ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve

den misligholdte kreditaftale, der foretages af et kreditinstitut etableret i Den

Europæiske Union.

Da kreditinstitutter allerede er genstand for regulering, eksempelvis efter §

1 i lov om finansiel virksomhed og tilsyn efter kapitel 21 i lov om finansiel

virksomhed, vil anvendelse af kravene i denne lov på deres købsaktiviteter

vedrørende misligholdte kreditaftaler føre til unødvendig overlapning af til-

ladelser og fordobling af efterlevelsesomkostninger, og derfor foreslås det,

at de ikke er omfattet af denne lov.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 3,

at loven ikke finder anvendelse på køb eller kre-

ditservicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller

af selve kreditaftalen, som ikke er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den

Europæiske Union, medmindre kreditgiverens rettigheder i henhold til kre-

ditaftalen eller selve kreditaftalen erstattes af en kreditaftale udstedt af et

sådant kreditinstitut.

Den foreslåede nr. 3 vil således medføre, at eksempelvis kreditservicerings-

aktiviteter, såsom tjenester, der tilbydes for kreditaftaler, der er udstedt af

ikke-kreditinstitutter, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Hvis

kreditaftalen, der er udstedt af eksempelvis et ikke-kreditinstitut erstattes af

en kreditaftale udstedt af et kreditinstitut etableret i land inden for Den Eu-

ropæiske Union, omfattes kreditserviceringsaktiviteterne af lovens anven-

delsesområde.

Det foreslåede vil videre medføre, at eksempelvis kreditserviceringsaktivi-

teter knyttet til misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af et kreditinstitut

etableret i et land uden for Den Europæiske Union, ikke er omfattet af lovens

anvendelsesområde.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede § 1 implementerer artikel 2, stk. 1, og stk. 5-6, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om

kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Til § 2

Udøvelsen af kreditserviceringsaktiviteter i forhold til misligholdte kredit-

aftaler, er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Lov om inkassovirk-

somhed gælder for udøvelsen af inkassovirksomhed, jf. § 1 i lov om inkas-

sovirksomhed. Ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i erhvervsmæssig

inddrivelse af fordringer for andre eller som er købt efter forfald og inddri-

ves på egne vegne, jf. § 2 i lov om inkassovirksomhed. Loven finder dog i

enten begrænset eller fuldstændigt omfang ikke anvendelse for selvstændig

advokatvirksomhed, pengeinstitutter, auktionslederes inddrivelse eller of-

fentlige myndigheder, jf. § 1, stk. 2 og 3 i lov om inkassovirksomhed.

Kreditservicering af misligholdte kreditaftaler er i dag ikke særskilt regule-

ret.

Det foreslås i

§ 2,

at reglerne i lov om inkassovirksomhed ikke finder an-

vendelse på kreditservicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsakti-

viteter omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at servicering af misligholdte kre-

ditaftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være

omfattet af lov om inkassovirksomhed. Dette udelukker dog ikke, at en kre-

ditservicevirksomhed kan være omfattet af lov om inkassovirksomhed for

så vidt angår udførelse af andre aktiviteter, som ikke er omfattet af dette

lovforslag, men som måtte falde under lov om inkassovirksomhed.

Formålet med det foreslåede er at sikre, at lovforslaget ikke fører til unød-

vendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede

efterlevelsesomkostninger for kreditservicevirksomheder.

Til § 3

Lovforslagets

§ 3

indeholder definitionsbestemmelser, som fastlægger de

vigtigste begreber og aktører i loven.

De foreslåede definitioner skal forstås dels i overensstemmelse med visse i

forvejen eksisterende definitioner i primært den finansielle lovgivning og i

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

lov om kreditaftaler. Lovforslaget indeholder derudover visse nye definiti-

oner, som ikke tidligere er defineret i den finansielle regulering. Disse defi-

nitioner skal forstås i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirk-

somheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

Det foreslås i

§ 3, nr. 1,

at et kreditinstitut defineres som et kreditinstitut

som defineret i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede definition skal således forstås i overensstemmelse med defi-

nitionen i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 3, nr. 2,

at en kreditgiver defineres som et kreditinstitut, som

har udstedt en kredit, eller en kreditkøber.

Det foreslåede vil medføre, at et kreditinstitut, som har udstedt en kredit,

defineres som en kreditgiver. Ved eksempelvis et kreditinstituts overførsel

af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale til en

kreditkøber, vil kreditkøberen omfattes af definitionen som kreditgiver.

Det foreslås i

§ 3, nr. 3,

at en låntager defineres som en juridisk eller fysisk

person, som har indgået en kreditaftale med et kreditinstitut, herunder dettes

juridiske efterfølger eller rettighedserhverver. Udtrykkene juridiske efter-

følger eller rettighedserhverver betegner en person, til hvem noget er over-

draget i henhold til en kontrakt.

Det foreslås i

§ 3, nr. 4,

at en kreditaftale defineres som en aftale, det være

sig i sin oprindeligt udstedte, i ændret eller i erstattet form, hvorved et kre-

ditinstitut yder en kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden

tilsvarende form for finansiel facilitet.

Det foreslås i

§ 3, nr. 5,

at en kreditserviceaftale defineres som en skriftlig

aftale, der er indgået mellem en kreditkøber og en kreditservicevirksomhed,

om de tjenesteydelser, som kreditservicevirksomheden skal levere på kre-

ditkøberens vegne.

Det foreslås i

§ 3, nr. 6,

at en kreditkøber defineres som enhver anden fysisk

eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber en kreditgivers rettighe-

der i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kre-

ditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 3, nr. 7,

at en kreditserviceleverandør defineres som tredje-

mand, som anvendes af en kreditservicevirksomhed til at udføre kreditser-

viceringsaktiviteterne.

Det foreslås i

§ 3, nr. 8,

at en kreditservicevirksomhed defineres som en

juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og

fyldestgør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den mislig-

holdte kreditaftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører kreditservice-

ringsaktiviteter.

Det foreslås i

§ 3, nr. 9,

at kreditserviceringsaktiviteter defineres som en

eller flere af følgende aktiviteter: a) Opkrævning eller inddrivelse af ethvert

skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i

henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, b) genforhandling med

låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet

til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kre-

ditaftalen, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har gi-

vet, c) behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, eller d) op-

lysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkostninger eller

forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold

til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

Det foreslås i

§ 3, nr. 10,

at hjemland defineres som den medlemsstat, hvor

virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold

til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den med-

lemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende, for så vidt angår kreditser-

vicevirksomheder, og som den medlemsstat, hvor kreditkøberen eller den-

nes repræsentant er hjemmehørende eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted,

eller, hvis den i henhold til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt

hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende, for så

vidt angår kreditkøbere.

Det foreslås i

§ 3, nr. 11,

at værtsland defineres som en anden medlemsstat

end hjemlandet, hvor en kreditservicevirksomhed har etableret en filial eller

hvor den udfører kreditserviceringsaktiviteter, og under alle omstændighe-

der hvor låntageren er hjemmehørende eller har sit vedtægtsmæssige hjem-

sted, eller, hvis den i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt

hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 3, nr. 12,

at forbruger defineres som en fysisk person, der i

forbindelse med kreditaftaler, der er omfattet af denne lov, ikke handler som

led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås i

§ 3, nr. 13,

at en misligholdt kreditaftale defineres som en

kreditaftale, der er klassificeret som en misligholdt eksponering i overens-

stemmelse med artikel 47a i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om

ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR).

Det følger af artikel 47a i CRR, at en eksponering omfatter enhver af føl-

gende poster: a) gældsinstrumenter, herunder gældsbeviser, lån, forskud og

anfordringsindskud, b) afgivne lånetilsagn, afgivne finansielle garantier el-

ler ethvert andet tilsagn.

Eksponeringen betragtes som misligholdt når eksponeringen enten anses for

at være værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, det an-

ses for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser eller

låntageren i over 90 dage har været i restance med en væsentlig gældsfor-

pligtelse.

Det foreslåede implementerer artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-he-

der og kreditkøbere.

Til § 4

Det følger af § 3 i lov om inkassovirksomhed, at den, der udøver inkasso-

virksomhed eller indgår aftale herom, skal være autoriseret hertil.

Det følger af § 2 i lov om inkassovirksomhed, at ved inkassovirksomhed

forstås ethvert led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre, samt

i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, som er købt efter forfaldstid med

henblik på inddrivelse på egne vegne.

Kravene til autorisation følger af §§ 4 og 5 i lov om inkassovirksomhed.

Dette indebærer, at det skal være antageligt, at ansøgeren kan overholde

kravet om at udvise god inkassoskik ved f.eks. at have de fornødne faglige

kvalifikationer eller ikke have oparbejdet gæld til det offentlige. Derudover

skal ansøgeren overholde de objektive betingelser vedrørende, at ansøgeren

har dansk bopæl, er fyldt 25 år, ikke er under rekonstruktionsbehandling

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

eller er dømt for strafbare forhold, der indebærer en nærliggende fare for

misbrug af adgangen til at udøve inkassovirksomhed m.v.

Som det er i dag, er det Politiets Administrative Center (PAC) under Midt-

og Vestjyllands Politi, som giver autorisation mv. til udøvelse af inkasso-

virksomhed.

Virksomheder, der i dag udfører kreditserviceringsaktiviteter, vil efter den

gældende lov om inkassovirksomhed være omfattet af kravet om autorisa-

tion.

Der gælder i dag ikke særskilte krav om, at virksomheder der udfører kre-

ditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse hertil.

Det foreslås med lovforslagets

§ 4, stk. 1,

at en virksomhed, der udfører

kreditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse af Finanstilsynet som kre-

ditservicevirksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheder fremover skal

have tilladelse af Finanstilsynet.

For en nærmere definition af kreditservicevirksomhed og kreditservice-

ringsaktiviteter henvises til lovforslagets § 3, nr. 8 og 9 og bemærkningerne

hertil.

Hvis en kreditservicevirksomhed allerede har tilladelse som kreditinstitut

eller har tilladelse eller er registreret efter § 5 i lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v., falder denne virksomheds kreditserviceringsak-

tiviteter uden for lovens anvendelsesområde. Det samme gælder, hvis virk-

somheden er et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse efter § 10

i lov om finansiel virksomhed eller en UCITS, der har tilladelse efter § 9 i

lov om investeringsforeninger m.v., forudsat at UCITSen ikke har udpeget

et investeringsforvaltningsselskab. Det samme gælder et ejendomskreditsel-

skab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber eller en

forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslåns-

virksomheder, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1, litra a-d.

Det er en betingelse, at Finanstilsynet har givet virksomheden tilladelse til

at udføre kreditserviceringsaktiviteter, inden virksomheden påbegynder

disse aktiviteter.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Overtrædelse af den foreslåede § 4, stk. 1, foreslås med lovforslagets § 45,

stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for over-

trædelse af stk. 1 er kreditservicevirksomheden. Den strafbare handling be-

står i, at virksomheden uberettiget udfører kreditserviceringsaktiviteter uden

at have opnået den fornødne tilladelse hos Finanstilsynet. Det er ikke til-

strækkeligt, at virksomheden har indgivet ansøgning om tilladelse. Dette

gælder dog ikke for virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen,

jf. lovforslagets § 46, stk. 2.

Forslaget til § 4, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at kreditservicevirk-

somheder med lovforslagets § 2 undtages fra lov om inkassovirksomheds

område. Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at det er en betingelse, at virksomheden er en

juridisk person og dens vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis virksomhe-

den ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, dens hovedkontor, ligger i

Danmark.

Begrebet ”juridisk person”

skal forstås i overensstemmelse med artikel 54 i

traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det følger af artikel 54, at ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri

indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der

henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af sel-

skaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at det er en betingelse, at virksomhedens besty-

relse og direktion eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som en en-

keltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virk-

somheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, op-

fylder kravene til egnethed og hæderlighed, som følger af lovforslagets § 8.

For en nærmere beskrivelse af disse krav, henvises der til bemærkningerne

til denne bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at de personer, som besidder kvalificerede andele

i kreditservicevirksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

opfylder kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 3, defineres kvalificerede andele

som direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 procent af kapitalen eller

stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en be-

tydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, om

egnethed også gælder for personer, som besidder kvalificerede andele i kre-

ditservicevirksomheden. For en nærmere beskrivelse af disse krav, henvises

der til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

virksomheden har robuste governanceordninger

og passende interne kontrolmekanismer, herunder procedurer for risikosty-

ring og regnskabsmæssig praksis.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at virksomheden anvender en passende politik,

der sikrer, at regler om beskyttelse overholdes, og til sikring af, at låntagere

behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder under hensyntagen til

deres finansielle situation og behovet for henvisning til gældsrådgivning el-

ler sociale tjenesteydelser, hvis der er adgang til sådanne.

Med regler om beskyttelse forstås navnlig regler vedrørende forbrugerbe-

skyttelse og databeskyttelse.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 6,

at virksomheden har indført passende og særlige

interne procedurer til sikring af, at klager fra låntagere registreres og be-

handles.

Kravet i nr. 6 skal ses i lyset af forslaget til § 12, hvorefter kreditservice-

virksomheder skal indføre og opretholde effektive og gennemsigtige proce-

durer for behandling af klager fra låntagere. For nærmere om kravene til en

klageprocedure henvises der til lovforslagets § 12 og bemærkningerne her-

til.

Den foreslåede § 4 angiver hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at

det kan antages, at kreditservicevirksomheden kan drives på forsvarlig vis.

Bestemmelsen har endvidere til hensigt at beskytte låntagere samt øge mu-

ligheden for, at Finanstilsynet kan føre effektivt tilsyn med kreditservice-

virksomheder.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Hvis kreditservicevirksomheden skal modtage og opbevare midler fra lån-

tagere, skal kravene i lovforslagets § 5 i øvrigt iagttages. Der henvises i den

forbindelse til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen implementerer artikel 4 og 5, stk. 1, litra a-g, og stk. 3 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021

om kreditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 5

Det følger af lov om inkassovirksomhed § 14, at en indehaver af autorisation

til at udøve inkasso skal holde inddrevne pengebeløb adskilt fra egne midler

for derved at beskytte disse over for kreditorer i tilfælde af, at inkassovirk-

somheden skulle gå konkurs. Derudover skal de inddrevne pengebeløb som

udgangspunkt indsættes i et pengeinstitut, jf. lov om inkassovirksomhed §

15, hvorefter inkassovirksomheden til enhver tid skal kunne oplyse for-

dringshaveren om størrelsen på inddrevne pengebeløb, jf. lov om inkasso-

virksomhed § 16.

Lovforslagets

§ 5

indeholder krav til kreditservicevirksomheder, der skal

modtage og opbevare midler.

Det foreslås i

stk. 1,

at en kreditservicevirksomhed, der skal modtage og

opbevare midler fra låntagere, i tillæg til de krav til meddelelse af tilladelse,

der er fastsat i § 4, skal opfylde kravene i nr. 1-4.

Det foreslås i

nr. 1,

at kreditservicevirksomheder, der skal modtage og op-

bevare midler, skal sikre, at disse bliver opbevaret på en særskilt konto i et

kreditinstitut, hvor alle midler, der modtages fra låntagere, skal krediteres

og opbevares, indtil de kanaliseres videre til den pågældende kreditkøber på

de betingelser, der er aftalt med kreditkøberen.

Det foreslås i

nr. 2,

at kreditservicevirksomheden sikrer, at midlerne beskyt-

tes mod krav fra kreditservicevirksomhedes øvrige kreditorer navnlig i til-

fælde af insolvens.

Det foreslås i

nr. 3,

at når en låntager foretager en betaling til en kreditser-

vicevirksomhed for helt eller delvist af tilbagebetale de skyldige beløb i for-

bindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kredit-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

aftale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal kreditservicevirksomhe-

den anse denne betaling fra låntageren til kreditservicevirksomheden som

var den betalt til kreditkøberen.

Det foreslås i

nr. 4,

at virksomheden som bekræftelse på at have modtaget

midler, skal aflevere skriftlig kvittering eller et frigørelsesbrev på papir eller

på andet varigt medium, når kreditservicevirksomheden modtager midler fra

låntageren.

Det foreslås i lovforslagets

stk. 2, 1. pkt.,

at en kreditservicevirksomhed, der

ikke skal modtage og opbevare midler skal anføre dette i sin ansøgning efter

§ 3.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at i sådanne tilfælde finder kravene i stk. 1 ikke

anvendelse.

Formålet med de foreslåede yderligere krav til kreditservicevirksomheder,

der som led i deres forretningsmodel modtager og opbevarer midler fra lån-

tagere, er at håndtere de risici, der kan opstå i tilfælde af insolvens, dvs.

adskillelse af konti og midler og i tilfælde af afskrivning af låntagerens gæld.

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af retsstillingen, dog med til-

føjelse af mere detaljerede regler for, hvornår kreditservicevirksomheder

kan modtage og opbevare midler

Overtrædelse af den foreslåede § 5, stk. 1, foreslås med lovforslagets § 45,

stk. 1, strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er kreditser-

vicevirksomheden. Den strafbare handling består i, at virksomheden udfører

kreditserviceringsaktiviteter og uberettiget modtager og opbevarer midler,

uden at opfylde betingelserne herfor.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 6 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservice-

virksomheder og kreditkøbere.

Til § 6

Det følger af lov om inkassovirksomhed § 3, at den der udøver inkassovirk-

somhed skal være autoriseret hertil.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ansøgning om autorisation indgives på en blanket udarbejdet af Rigspoli-

tiet. Autorisation kan kun meddeles, hvis ansøgeren giver de oplysninger,

der er nødvendige for politiets behandling af ansøgningen, jf. lov om inkas-

sovirksomhed §§ 4 og 5, og herunder giver samtykke til, at der indhentes

oplysninger fra andre myndigheder m.v.

Politiet kan anmode om oplysninger og dokumentation vedrørende ansøge-

rens økonomiske forhold og faglige kvalifikationer samt om regnskabsmæs-

sige oplysninger til brug for fastsættelse af sikkerhedsstillelse efter § 4, stk.

2, i lov om inkassovirksomhed.

Disse regler følger af § 2 i bekendtgørelse om autorisation og sikkerheds-

stillelse m.v. ved udøvelse af inkassovirksomhed, som blev indsat ved be-

kendtgørelse nr. 1069 af 30. september 2014.

Ansøgningsblanketten kan findes på politiets hjemmeside.

Det foreslås i lovforslagets

§ 6, stk. 1,

at ansøgning om tilladelse efter dette

kapitel skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finans-

tilsynets vurdering af, om betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

Bestemmelsen fastsætter de indholdsmæssige krav til en ansøgning, og

hvilke informationer en ansøgning efter § 4 skal ledsages af. Ud over doku-

mentation for at alle kravene i § 4 er opfyldt, skal ansøger bl.a. sende infor-

mationer om virksomhedens stiftelsesdokument og vedtægter, adresse på

hovedkontor, identiteter på medlemmer af ledelsesorganet og dokumenta-

tion for, at der findes en særskilt konto i et kreditinstitut, såfremt ansøger

skal modtage og opbevare midler, jf. lovforslagets § 5.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for ansøgerens retlige status og en kopi af dennes stiftelsesdokument og

virksomhedens vedtægter.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at ansøgningen skal ledsages af oplysning om

adresse på ansøgerens hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at ansøgningen skal ledsages af oplysning om

identiteten på de af medlemmerne af ansøgerens ledelsesorgan og de perso-

ner, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virk-

somhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10

pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulig-

hed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden, jf. §

5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for, at ansøgeren opfylder betingelserne i § 8.

§ 8 i lovforslaget indeholder krav til egnethed og hæderlighed. For nærmere

om kravene henvises til § 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for, at de personer, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed, opfylder betingelserne i denne lovs § 4, stk. 2, nr.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3, at de personer, som besidder

kvalificerede andele i kreditservicevirksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed, skal opfylde kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

Efter § 8, stk. 1, nr. 3, må personen ikke være pålagt strafansvar for over-

trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-

givning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan

varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, og efter § 8, stk. 1,

nr. 4, må personen ikke have indgivet begæring om eller være under rekon-

struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og må ikke have udvist

en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage

hvervet eller stillingen på en forsvarlig måde.

For nærmere om kravene henvises til § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 og bemærknin-

gerne hertil.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for de governanceordninger og de interne kontrolmekanismer, der er nævnt

i § 4, stk. 2, nr. 4.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal have ro-

buste governanceordninger og passende interne kontrolmekanismer, herun-

der procedurer for risikostyring og regnskabsmæssig praksis.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, nr. 7,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for den politik, der er omhandlet i § 4, stk. 2, nr. 5.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal anvende

en passende politik til sikring af, at regler om beskyttelse overholdes og til

sikring af, at låntagerne behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder

under hensyntagen til deres finansielle situation og behovet for henvisning

til gældsrådgivning eller sociale tjenesteydere, hvis der er adgang til så-

danne.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 8,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for de interne procedurer, der er omhandlet i § 4, stk. 2, nr. 6.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 6, at virksomheden skal have ind-

ført passende og særlige interne procedurer til sikring af, at klager fra lånta-

gere registreres og behandles.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 9,

at ansøgningen skal ledsages af dokumentation

for, at der findes en særskilt konto i et kreditinstitut, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.

Det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, at hvis en kreditvirksomhed skal

modtage og opbevare midler fra låntagere, skal virksomheden have en sær-

skilt konto i et kreditinstitut, hvor alle midler, der modtages fra låntagere,

skal krediteres og opbevares, indtil de kanaliseres videre til den pågældende

kreditkøber på de betingelser, der er aftalt med kreditkøberen.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 10,

at ansøgningen skal ledsages af eventuelle out-

sourcingaftaler som omhandlet i § 11, stk. 1.

Det følger af lovforslagets § 11, stk. 1, at det krav for, at en kreditservice-

virksomhed kan outsource kreditserviceaktiviteter til en kreditserviceleve-

randør, at der indgås en skriftlig outsourcingaftale mellem kreditservice-

virksomheden og kreditserviceleverandøren, og at det skal fremgå af afta-

len, at kreditserviceleverandøren er forpligtet til at overholde de gældende

retlige bestemmelser, herunder denne lov og den relevante EU-ret eller na-

tionale ret, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold

til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.

Der henvises desuden til bemærkningerne til de foreslåede §§ 4, 5, 8 og 11.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i lovforslagets

§ 6, stk. 2,

at Finanstilsynet inden for 45 arbejds-

dage vurderer, om ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, anmodes der om de manglende informa-

tioner.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet inden for 45 arbejdsdage skal

vurdere og meddele ansøger, om ansøgningen er fuldstændig eller ufuld-

stændig. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, anmoder Finanstilsynet om de

informationer, der mangler. Hvis Finanstilsynet på baggrund af en sådan

anmodning modtager informationer, skal Finanstilsynet inden for 45 ar-

bejdsdage meddele ansøger, om ansøgningen herefter er fuldstændig eller

ufuldstændig.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, indledes Finanstilsynets frist til at træffe

afgørelse, jf. det foreslåede stk. 3. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, indle-

des fristen i det foreslåede stk. 3 ikke før, at Finanstilsynet har modtaget den

manglende information og ansøgningen dermed er fuldstændig.

Det foreslås i lovforslagets

§ 6, stk. 3,

at Finanstilsynet inden for 90 dage fra

modtagelsen af en fuldstændig ansøgning eller, hvis ansøgningen anses for

ufuldstændig, 90 dage fra modtagelsen af de krævede oplysninger, oplyser

ansøger om, hvorvidt tilladelsen er meddelt eller nægtet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse senest 90

dage fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning eller, hvis ansøgningen

anses for at være ufuldstændig, 90 dage fra modtagelsen af de krævede op-

lysninger, jf. stk. 2, 2. pkt., som bevirker, at ansøgningen bliver fuldstændig.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet har en frist på 90 dage til at

træffe afgørelse, fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsy-

nets modtagelse af en ufuldstændig ansøgning vil således ikke have den

virkning, at fristen på 90 dage indledes.

Det foreslås i lovforslagets

§ 6, stk. 4,

at ansøger har ret til domstolsprøvelse,

hvis tilladelse efter § 4 og 5 nægtes eller hvis der ikke træffes afgørelse in-

den for den i stk. 3, fastsatte frist.

Det foreslåede implementerer artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-he-

der og kreditkøbere.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 7

Det foreslås i

§ 7,

at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register

over alle kreditservicevirksomheder, der har fået tilladelse af Finanstilsy-

net efter kapitel 2 og kreditservicevirksomheder, der leverer tjenesteydel-

ser i henhold til § 14.

Registret skal være tilgængeligt online, være offentligt og skal løbende

ajourføres.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt

og online register, over alle virksomheder, har fået Finanstilsynets tilla-

delse som kreditservicevirksomhed. Det foreslåede vil også medføre, at Fi-

nanstilsynet opdaterer registret hurtigst muligt, hvis en tilladelse inddrages

efter den foreslåede § 9. Registret vil fremgå af Finanstilsynets hjemme-

side.

Bestemmelsen implementerer artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

Til § 8

Det følger af lov om inkassovirksomheds § 4, at den der ansøger om autori-

sation, skal gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve inkasso-

virksomhed forsvarligt og i overensstemmelse med god inkassoskik. Der-

udover skal pågældende opfylde kravene i lov om inkassovirksomheds

Såfremt ansøgeren er en juridisk person, kan autorisation meddeles aktie-

selskaber eller anpartsselskaber, som er registreret i Erhvervsstyrelsen og

opfylder betingelserne i § 4. Det stilles i den forbindelse en række krav til

ledelsen, bl.a. at direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne op-

fylder betingelserne i lov om inkassovirksomhed § 5, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 5,

stk. 2, og at direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingel-

serne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, nr. 4-6, jf. dog § 6, stk. 3.

Lov om inkassovirksomhed stiller dog ikke krav til inkassovirksomhedens

ejerkreds.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse fastlægger krav om egnethed- og hæderlighed

til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i kreditservicevirksomheder

eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksom-

hed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som

en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.

Kravene har til formål at sikre en sund og sikker ledelse af kreditservice-

virksomheder, således at tilliden til den finansielle sektor fremmes.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at det er et krav at have tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal

opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren, in-

dehaveren eller den ledelsesansvarlige tiltræder hvervet eller stillingen i kre-

ditservicevirksomheden og i hele den periode, hvori den pågældende person

varetager hvervet eller stillingen. For en kreditservicevirksomhed, der er en

enkeltmandsvirksomhed, skal kravene være opfyldt fra det tidspunkt hvor

indehaveren søger om tilladelse til at udøve kreditservicevirksomheden.

Ydermere skal kravene være opfyldt i hele den periode, hvori den pågæl-

dende varetager stillingen eller hvervet, eller er indehaver af en kreditser-

vicevirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Når en person tiltræder et sådan hverv som bestyrelsesmedlem eller en stil-

ling som direktør for en kreditservicevirksomhed, påser Finanstilsynet, at

vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at

kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og dermed, at

den pågældende opfylder kravene.

Der opstilles ikke specifikke kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske

krav personen skal opfylde. Disse varierer afhængigt af, om der er tale om

en direktørpost eller et bestyrelseshverv, samt hvilken type virksomhed der

er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant ud-

dannelse, om vedkommende har haft relevant ansættelse indenfor den finan-

sielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.

Der stilles i praksis mindre omfattende krav til et bestyrelsesmedlem end til

en direktør, ligesom kravene er skærpede, hvis der er tale om en stor og

kompleks kreditservicevirksomhed. Vurderingen af, om en person opfylder

kravene i det foreslåede nr. 1, skal foretages med udgangspunkt i hvervet

eller stillingen i den konkrete virksomhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem skal have sær-

lig indsigt i finansielle virksomheders forhold. I visse tilfælde kan særlig

indsigt i en anden branche eller i lokale forhold, således være tilstrækkelig.

De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen inddrages ikke i for-

bindelse med vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør op-

fylder kravene i det foreslåede nr. 1.

Det foreslås i

nr. 2,

at ledelsesmedlemmet skal have tilstrækkeligt godt om-

dømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-

hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

Kravene i nr. 2 skal til enhver tid være opfyldt. Det indebærer, at kravene

skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direk-

tøren tiltræder hvervet eller stillingen og i hele den periode, hvori den på-

gældende person varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder

som ledelsesmedlem, påser Finanstilsynet, om personen har et tilstrækkeligt

godt omdømme, og om personen vil kunne udvise hæderlighed, integritet

og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen.

Finanstilsynet tager hensyn til, i hvilken type virksomhed, den pågældende

besidder en direktions- eller bestyrelsespost.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen

i en kreditservicevirksomhed, har en høj standard både når det gælder deres

faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til deres personlige

adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj

grad af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved vareta-

gelse af hvervet eller stillingen. Kravet indebærer, at ledelsesmedlemmet

skal udvise den fornødne uafhængighed set i forhold til den konkrete stilling

eller det konkrete hverv i kreditservicevirksomheden. For bestyrelsesmed-

lemmer betyder det eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i til-

strækkelig grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i kredit-

servicevirksomheden og således i tilstrækkelig grad kunne udfordre og

overvåge direktionens arbejde. Tilsvarende betyder det for direktionsmed-

lemmer, at det enkelte medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne over-

våge, udfordre og føre tilsyn med ledende medarbejderes arbejde.

Et ledelsesmedlem anses for at have et godt omdømme, hvis andet ikke er

påvist, og hvis der ikke er nogen grund til at nære begrundet tvivl om ved-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

kommendes gode omdømme. Finanstilsynet lægger alle relevante oplysnin-

ger til grund for vurderingen af, om ledelsesmedlemmet har et godt om-

dømme. Ledelsesmedlemmet anses ikke for at have et godt omdømme, hvis

vedkommendes personlige eller forretningsmæssige adfærd giver anledning

til begrundet tvivl om vedkommendes evner til at sikre en sund og sikker

ledelse af virksomheden.

Ved denne vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på alle strafbare og

administrative overtrædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, licenser el-

ler lignende, tidligere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af

ledelsesmedlemmets omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af

overtrædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen, personens opførsel

siden en eventuel strafbar overtrædelse af loven, og om der er tale om gen-

tagelsestilfælde. Specielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt at

opretholde tilliden til vedkommende, hvis den virksomhed, som vedkom-

mende leder, har modtaget gentagne påbud for samme overtrædelser af den

finansielle lovgivning.

Ved vurderingen af om et ledelsesmedlem lever op til kravene i det foreslå-

ede nr. 2, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den

finansielle sektor. Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors om-

dømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren. Manglende tillid til

enkelte ledelsesmedlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have

en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og tilliden

til den samlede branche. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en kre-

ditservicevirksomhed skal derfor have et tilstrækkeligt godt omdømme i

samfundet.

Det foreslås i

nr. 3,

at et ledelsesmedlem ikke må være pålagt strafansvar

for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele-

vant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende

ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan være bestyrelsesmed-

lem eller direktør for en kreditservicevirksomhed, hvis personen er pålagt

strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det

finansielle område, ligesom personen som udgangspunkt må forlade sin stil-

ling eller sit hverv, hvis personen bliver pålagt strafansvar for sådanne over-

trædelser, efter at personen er indtrådt i ledelsen for kreditservicevirksom-

heden. Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af dette lovforslags § 30,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

påbyde kreditservicevirksomheden at afsætte en direktør eller give et besty-

relsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.

I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende

ikke kan udnævnes eller skal udtræde af ledelsen, vil det indgå, om det ud-

viste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af

hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-

stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmed-

lem eller direktør på betryggende vis. Herudover vil hensynet til at opret-

holde tilliden til den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar

overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledelsesmedlem ikke kan va-

retage hvervet eller stillingen. Hensynet til at opretholde tilliden til det fi-

nansielle system vil også indgå i vurderingen. Der henvises til de specielle

bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i nr. 2.

Det er ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre

til en reaktion fra Finanstilsynets side. Efter Finanstilsynets praksis har be-

styrelsesmedlemmer og direktører pligt til at indberette, hvis de er dømt for

overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesforbry-

delser og andre strafbare formuekrænkelser eller overtrædelse af markeds-

misbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug med senere ændringer).

Også andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor

kan være omfattet af oplysningspligten. Det kan eksempelvis være overtræ-

delser af strafbelagte bestemmelser i skatte- og selskabslovgivningen. Fi-

nanstilsynet foretager en konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre

til, at personen ikke anses for at leve op til kravet i det foreslåede nr. 3.

Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne anses for en over-

trædelse af anden relevant lovgivning, som vil kunne begrunde Finanstilsy-

nets indgriben efter det foreslåede nr. 3.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved endelig dom eller ved, at be-

styrelsesmedlemmet eller direktøren har vedtaget et bødeforelæg, jf. rets-

plejelovens § 832.

Finanstilsynet har i medfør af dette forslags § 30, mulighed for at påbyde,

at en kreditservicevirksomhed afsætter en direktør, når der er rejst tiltale for

overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

vil indebære, at den pågældende ikke længere opfylder kravene i det fore-

slåede nr. 3.

Det foreslås i

nr. 4,

at ledelsesmedlemmet ikke må have indgivet begæring

om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-

ring.

Et ledelsesmedlem kan således ikke varetage hvervet eller stillingen som

bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har indgivet begæ-

ring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er un-

der rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen

indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie i rekon-

struktionsbehandlingen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom-

mende befinder sig.

Det foreslås i

nr. 5,

at ledelsesmedlemmet ikke må have udvist en sådan

adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet

eller stillingen på forsvarlig måde.

Et ledelsesmedlem kan således ikke varetage hvervet eller stillingen som

bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har udvist en sådan

adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage

hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om den på-

gældende har udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkom-

mende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil der

blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Ved afvejning af dette tillidshensyn skal ledelsesmedlemmets adfærd i for-

hold til efterlevelse af regler på bl.a. hvidvaskområdet indgå. Der henvises

til de specielle bemærkninger til det foreslåede nr. 2.

Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor ledelsesmedlem-

mets private økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for

særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse i en kredit-

servicevirksomhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at

vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.

Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været

en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finans-

tilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.

Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan

lægge vægt på, hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være perso-

ner, f.eks. advokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der

ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene er blevet indsat

i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomhe-

den på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det

ikke komme en person til skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af

en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.

Eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer,

hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af

påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer har væ-

ret årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere har

deltaget i ledelsen af. Uforsvarlig adfærd kan tillige være et ledelsesmed-

lems meget mangelfulde styring af virksomheden generelt, ledelsesmedlem-

mets manglende forankring og prioritering af efterlevelse af Finanstilsynets

påbud, manglende evne til at rette op på disse forhold eller gentagne over-

trædelser af regler om inhabilitet eller passivitet. Også medvirken til beslut-

ninger truffet af den samlede bestyrelse, som f.eks. medvirken til at god-

kende metoder til inddrivelse i strid med lovens regler eller manglende kom-

petencer og forståelse for den finansielle lovgivning, vil efter Finanstilsy-

nets praksis efter en konkret vurdering kunne føre til, at et ledelsesmedlem

ikke anses for at leve op til kravet i det foreslåede nr. 5.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en kreditser-

vicevirksomhed sker på betryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller

direktionen har handlet til skade for selskabet. Det kan eksempelvis være

tilfældet, hvis kreditservicevirksomhedens ledelse ikke har sikret en ordent-

lig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativ praksis og

regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolpro-

cedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed

eller passivitet har skadet kreditservicevirksomhed, eller der er risiko for, at

dette vil ske

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at når en person tiltræder et hverv som bestyrel-

sesmedlem eller en stilling som direktør i en kreditservicevirksomhed, påser

Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i

stk. 1. Det foreslås videre i

stk. 2, 2. pkt.,

at Finanstilsynet træffer afgørelse

om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende

virksomhed.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger således af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet påser, at

personer omfattet af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæderligheds-

kravene i stk. 1, i forbindelse med, at den pågældende tiltræder et hverv som

bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en kreditservicevirksom-

hed. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan, i forbindelse med deres til-

trædelse af et hverv eller en stilling udfylde et oplysningsskema for besty-

relses- eller direktionsmedlemmer, som indsendes til Finanstilsynet. Finans-

tilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for

Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i stk. 1, i

forhold til den konkrete stilling, og Finanstilsynet inddrager alle relevante

oplysninger i Finanstilsynets vurdering af den pågældendes egnethed og hæ-

derlighed. Når Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer

Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmedlems eller direk-

tørs egnethed og hæderlighed. Afgørelsen meddeles herefter vedkommende.

Samtidig orienteres den pågældende kreditservicevirksomhed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vedrører den situation, hvor et bestyrelsesmed-

lem eller en direktør ikke opfylder kravene til egnethed i stk. 1, nr. 1, fordi

den pågældende vurderes ikke at have tilstrækkelig viden, faglig kompe-

tence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Den vedrører

også den situation, hvor vedkommende er blevet pålagt strafansvar for over-

trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge

heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv

eller sin stilling på forsvarlig vis, jf. stk. 1, nr. 3. Det foreslåede stk. 2 ved-

rører desuden de øvrige situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en di-

rektør ikke opfylder kravene til hæderlighed i stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Det drejer

sig om f.eks. de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehand-

ling eller gældssanering. Det samme gælder situationer, hvor personen har

udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan va-

retage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis. Såfremt Finanstilsynet

vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæder-

lighed i stk. 1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke

kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågældende ikke opfylder

kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, skal der i henhold til reglerne i

forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden, og af den som

afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for Finanstilsynets bestyrelse

til endelig afgørelse, da Finanstilsynets bestyrelse i medfør af § 345, stk. 12,

nr. 4, i lov om finansiel virksomhed træffer afgørelser i tilsynssager, der har

videregående betydelige følger. Som part i Finanstilsynets afgørelser om

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og det besty-

relsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen vedrører. Finanstilsynets

afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af virksom-

heden eller af den pågældende person, som afgørelsen retter sig imod. Her-

udover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt

for domstolene af den virksomhed og af den person, som afgørelsen vedrø-

rer, jf. lovforslagets § 30. Der henvises til de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 30, i lovforslaget.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfyl-

der kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse om, at en person ikke opfylder

hæderlighedskravene i stk. 1, nr. 2-5, skal indeholde afgørelsens varighed.

Virkningen af en angivelse af afgørelsens varighed vil være, at Finanstilsy-

net som udgangspunkt ikke efter udløbet af den tid, varigheden er angivet

til, vil inddrage de forhold, der lå til grund for afgørelsen, i forbindelse med

at den person, som afgørelsen vedrører, eventuelt på ny måtte ansøge Fi-

nanstilsynet om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Det betyder, at de

forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte

hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have be-

tydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at såfremt den

pågældende, efter udløbet af afgørelsens varigheden, ønsker at tiltræde et

hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør, vil den pågæl-

dende på ny skulle ansøge Finanstilsynet om en egnetheds- og hæderlig-

hedsvurdering. I denne nye vurdering vil de passerede forhold, der tidligere

førte til den negative afgørelse, blot ikke blive tillagt vægt. Det vil bero på

en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden

kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt al-

vorlige sager fastsættes

til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en

persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-

hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde.

Baggrunden for bestemmelsen er hensynet til tilliden til den finansielle sek-

tor, der kan blive påvirket negativt, hvis en person, kort tid efter at personen

er vurderet ikke-hæderlig, atter kan være ledelsesmedlem i en finansiel virk-

somhed. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil så-

ledes være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor

karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er på-

krævet.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

I forbindelse med afgørelser vedrørende manglende opfyldelse af kravet i

stk. 1, nr. 2, fremgår det af bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget,

at Finanstilsynet skal lægge vægt på alle strafbare og administrative over-

trædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, licenser eller lignende, tidli-

gere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af den pågældendes

omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af overtrædelsen, den tid

der er gået siden overtrædelsen, personens adfærd siden en eventuel strafbar

overtrædelse af loven, og om der er tale om gentagelsestilfælde. Når Finans-

tilsynet således vurderer, om en person ikke har et tilstrækkeligt godt om-

dømme og kan udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed

ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, skal Finanstilsynet eksplicit for-

holde sig til tidsaspektet og personens ageren siden en eventuel kritisabel

adfærd. I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk.

3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til,

hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd

siden det pågældende forhold, og om der er tale om gentagelsestilfælde. I

situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om

den kritisable adfærd vedrører en anden type forhold end det første forhold

eller de andre forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsæt-

telsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidli-

gere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i stk. 1, nr. 2-5, vil der

som udgangspunkt skulle udmåles en samlet varighed svarende til, hvad der

ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikker-

heden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på va-

righeden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og

grovere forhold. Finanstilsynet vil derfor tage hensyn til karakteren af for-

holdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det

vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumu-

lative effekter af flere mindre overtrædelser i samme sag kan være skær-

pende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstræk-

kelig grov overtrædelse i særlig alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets

varighed

fastsætte til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil

videre”, vil derfor kun

kunne anvendes ved særligt alvorlige forhold og i

sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke inddrage forhold i en vurdering

af en persons hæderlighed, der er mere end 10 år gamle. Finanstilsynet vil

dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sags-

forløb, hvor dele er mindre end 10 år gamle, eller hvor der er tale om genta-

gelsestilfælde. Alvorlige forhold kan f.eks. være svindel, grov tilsidesæt-

telse af god skik eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tid-

ligere afgørelse om manglende opfyldelse af stk. 1, nr. 2-5, har således gen-

tagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme

art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold,

der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet skal kigge mere end 10 år tilbage

ved vurderingen af en persons adfærd. Ud over hensynet til omfanget, ka-

rakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finans-

tilsynet også lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den på-

gældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvar-

lig måde. Det beror på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om

forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor

varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil, som udgangspunkt

være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og på-

bud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale

om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod

på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I

vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en

samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en per-

son med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion

eller gældssanering, jf. stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at

begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, re-

konstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag

har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere

eller længere varighed. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på

fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varig-

hed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere

varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning

om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæder-

lighed, er der tale om en adfærd, der medfører, at personens omdømme ikke

anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den

pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en

given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart

efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Udover en konkret vurdering af grovheden af forholdene, vil Finanstilsynet

også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelse-

stilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende

forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors om-

dømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herud-

over har tidsaspektet også betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor

forhold, der ligger tilbage i tid, efter en konkret vurdering kan føre til en

lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skær-

pende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt

sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt

i stk. 1, i forbindelse med dennes indtræden, jf. det foreslåede stk. 4.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end

fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet

efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor

det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om

den pågældende eller hændelsesforløbet. Det vil imidlertid også kunne være

tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksem-

pelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger

en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd si-

den det pågældende forhold, og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre

til en lempelse af varigheden. Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor

Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men

hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere,

men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I

nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sekto-

ren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan

der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke

vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed. Ret-

ningsgivende for fastsættelsen af varigheden på ”indtil videre” er, at der skal

være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som ud-

gangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene

være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til

”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove

forhold

med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledel-

sesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skade-

virkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af

god skik eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre al-

vorlige tillidsbrud. Generelt kan det siges, at det eller de udviste forhold skal

have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken

Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende indenfor

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem

eller stillingen som direktør i en kreditservicevirksomhed på en forsvarlig

måde.

Det fremgår af

stk. 4,

at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsy-

net vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger el-

ler erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den

pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride

stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser, såle-

des at et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset

at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet således kan finde, at den på-

gældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller

flere betingelser bliver opfyldt. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de til-

fælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke har de

tilstrækkelige, faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling

som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, eller hvor den

betingede godkendelse ikke medfører, at den pågældende tiltræder stillingen

med det samme, men hvor vedkommende er under oplæring. I begge til-

fælde træffer Finanstilsynet kun betingede afgørelser, hvor det vurderes, at

der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den

pågældende kan vurderes egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende

inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i

stk. 1, nr. 1. Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan

defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan f.eks. dreje

sig om, at den pågældende skal gennemgå konkret uddannelse, eller at den

pågældende igennem en periode skal varetage en rolle på niveauet under

den rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor den pågældende har tilstrækkelig

ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i kreditservicevirksomheden

og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolom-

råde. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at

personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det

relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direk-

tionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller

erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er til stede hos andre perso-

ner i direktionen. I så fald kan ansøgeren godkendes med betingelse om, at

en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen og er

til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid. Der kan også være til-

fælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan til-

træde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til

slutstillingen kan gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæ-

ring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godken-

delse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den

stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne

type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med

successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være

længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stil-

lingen med det samme. De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være

proportionale og tage hensyn til, at kreditservicevirksomhederne varierer i

størrelse, art og kompleksitet. Finanstilsynet vil således tage hensyn til den

pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder

virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den

pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den

pågældende er forpligtet til løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsæt-

telsen af betingelser til personer tilhørende eksempelvis direktionen må så-

ledes afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virk-

somhed. En betinget afgørelse vil derfor forudsætte, at der kan stilles rele-

vante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfa-

ring efter lovforslagets stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at

have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, om-

fang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den

konkrete stilling. De af Finanstilsynet opstillede betingelser fastsættes der-

for med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig

specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes per-

sonen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete

stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågæl-

dende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling

i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede, således at betingelserne skal

opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør

være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget

godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, ved ek-

sempelvis at gennemføre den nødvendige uddannelse, træning eller andre

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tids-

periode. Betingelserne vil derfor skulle fastsættes således, at Finanstilsynet

har mulighed for at vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperi-

oden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når pe-

rioden udløber. Finanstilsynet vil ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvor-

vidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i lov-

forslagets stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betin-

gelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nød-

vendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betin-

gelserne. Det foreslåede ændrer ikke på, at personen har pligt til at meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis for-

holdene efterfølgende ændres.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de

fastsatte betingelser, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurde-

res fuldt ud at leve op til egnethedskravet i lovforslagets stk. 1, nr. 1. Finans-

tilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betin-

gelserne, hvor der vurderes at være rimelig udsigt til, at den pågældende

inden for den nye frist vil kunne opfylde betingelserne. Forlængelse af fri-

sten bør ikke overskride seks måneder. Ansvaret for en direktør med en be-

tinget godkendelse er som udgangspunkt det samme som for en person i

samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget

egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig eg-

nethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne

kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget god-

kendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærk-

somhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrø-

rer, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern

eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse

områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne på-

beråbe sig sin manglende erfaring

–

dokumenteret i form af en betinget god-

kendelse

–

som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af ved-

kommendes erstatningsansvar.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen

i en kreditservicevirksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i kreditservicevirk-

somhedens ledelse og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene

efterfølgende ændres.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Oplysningerne skal meddeles Finanstilsynet snarest muligt.

Indtræder der efter tiltrædelsen forhold, som er af betydning for vurderingen

af, om kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, nr. 2-5, fortsat kan anses

for at være opfyldt, er den berørte person tillige forpligtet til af egen drift at

informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet

at tage stilling til, om vedkommende fortsat kan anses for at være egnet og

hæderlig. Et ledelsesmedlem har f.eks. pligt til at oplyse, at der er indgivet

konkursbegæring mod vedkommende, at vedkommende har søgt om gælds-

sanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende for overtrædelse af

lovgivningen nævnt i stk. 1, nr. 3.

De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår herefter i bedømmel-

sen af, om vedkommende er egnet og hæderlig i medfør af det foreslåede

stk. 1. Finanstilsynet tillægges efter lovforslagets § 30 beføjelse til at på-

lægge en kreditservicevirksomhed at afsætte et medlem af direktionen, hvis

den pågældende ikke efter de foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2-5, kan bestride

stillingen. Tilsvarende kan Finanstilsynet med lovforslagets § 30, stk. 1, på-

byde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende

ikke efter § 8, stk. 1, nr. 2-5, kan bestride stillingen. I de tilfælde, hvor et

eller flere medlemmer af en bestyrelse eller direktion ikke opfylder kravene

til egnethed og hæderlighed, er Finanstilsynets sanktionsmuligheder herud-

over at nægte kreditservicevirksomheden tilladelse efter lovforslagets § 4,

eller at inddrage en eksisterende tilladelse til at drive virksomhed i henhold

til lovforslagets § 9, jf. dog § 30, stk. 7, hvorefter Finanstilsynets inddragelse

af en kreditservicevirksomheds tilladelse på baggrund af manglende opfyl-

delse af kravene til egnethed og hæderlighed, forudsætter manglende efter-

levelse af påbud om henholdsvis afsættelse af en direktør eller et bestyrel-

sesmedlems nedlæggelse af sit hverv.

Overtrædelse af det foreslåede § 8, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, foreslås straf-

belagt, jf. lovforslagets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af

stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er det pågældende ledelsesmedlem. Den strafbare

handling består i ikke at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold

vedrørende strafansvar og insolvensbehandling i forbindelse med indtræden

i kreditservicevirksomhedens ledelse eller efterfølgende, hvis forholdene

ændres. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at et ledelsesmed-

lem ikke meddeler Finanstilsynet oplysninger om idømt straf i forbindelse

med det pågældende ledelsesmedlems indtræden i ledelsen. Overtrædelse af

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

bestemmelsen kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen

til posten som formand for bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed, skal

bestyrelsesmedlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold omfattet af stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et bestyrelsesmedlem i en kredit-

servicevirksomhed, der skal varetage hvervet som bestyrelsesformand for

den samme virksomhed, er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysnin-

ger om pågældendes viden, kompetencer og erfaring, der er afgørende for,

at den pågældende kan varetage hvervet som bestyrelsesformand i virksom-

heden. Bestemmelsen er således først og fremmest en oplysningspligt, der

skal supplere Finanstilsynets pligt til at oplyse sagen som led i sagsbehand-

ling, jf. officialmaksimen.

Med ”et medlem af bestyrelsen” skal forstås både menige medlemmer og

eventuelle næstformænd. Bestemmelsen har til formål at sikre, at et menigt

bestyrelsesmedlem eller en næstformand, der efter udpegning eller valg m.v.

skal varetage hvervet som formand for bestyrelsen, skal opfylde det eg-

nethedskrav, der i henhold til stk. 1, nr. 1, stilles til en person, der skal va-

retage hvervet som bestyrelsesformand i virksomheden. Med udpegning el-

ler valg skal forstås enhver form for beslutning, der fører til, at det pågæl-

dende bestyrelsesmedlem i en periode skal varetage bestyrelsesformands-

posten i virksomheden. Dette gælder dog ikke næstformandens varetagelse

af formandsposten på baggrund af sædvanligt forfald fra et eller enkeltstå-

ende bestyrelsesmøder. Det vil endvidere ikke gælde kortvarig konstitution

eller varetagelse af formandsposten i tilfælde af, at bestyrelsesformanden

må gå af indenfor sin udpegningsperiode som bestyrelsesmedlem. Den fo-

reslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle foretages en særskilt

vurdering af, om det bestyrelsesmedlem, der skal varetage bestyrelsesfor-

mandsposten, har tilstrækkelige personlige kompetencer i form af den nød-

vendige robusthed og gennemslagskraft og den fornødne ledelsesmæssige

tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre, at bestyrelsens tilsyns- og

kontrolopgaver overfor direktionen løses på effektiv måde. Vurderingen

skal foretages, uanset om bestyrelsesformanden vælges blandt bestyrelsens

eksisterende medlemmer og dermed allerede er vurderet egnet som besty-

relsesmedlem, eller om formanden vælges uden for bestyrelsens rækker og

dermed vurderes for første gang. Sker udpegningen eller valget til bestyrel-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

sesformand ikke som led i et skifte fra menigt bestyrelsesmedlem eller næst-

formand, vil vurderingen derfor skulle foretages i forbindelse med den på-

gældendes direkte indtræden i bestyrelsesformandsposten efter stk. 1, nr. 1,

jf. den foreslåede stk. 5, 1. pkt., og ud fra samme vurderingsgrundlag, som

hvis vedkommende allerede var en del af bestyrelsen.

I vurderingen af kandidatens egnethed vil indgå den pågældendes evne til at

lede arbejdet i bestyrelsen og sikre et konstruktivt samarbejde med direkti-

onen, herunder give direktionen det nødvendige med- og modspil med hen-

syn til strategiske og styringsmæssige anliggender samtidig med, at besty-

relsens tilsyn og kontrol med direktionen fastholdes.

Bestyrelsesformanden skal bl.a. facilitere et åbent og tillidsfuldt samarbejde

i bestyrelsen, hvor alle medlemmer får mulighed for og lyst til at deltage

med henblik på, at bestyrelsen træffer beslutning om de anliggender, som

det tilkommer bestyrelsen at afgøre, og at de beslutninger, der tages i besty-

relsen, træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag. Bestyrelsesformanden

skal sørge for, at arbejdet i bestyrelsen tilrettelægges således, at bestyrelsen

fører et effektivt tilsyn og kontrol med direktionen. Formanden skal endvi-

dere tage initiativ til at sikre, at sammensætningen af bestyrelsen repræsen-

terer de kompetencer, der er relevante for virksomheden. Bestyrelsesfor-

manden skal kunne evaluere bestyrelsens og direktionens arbejde og være

indstillet på at være virksomhedens ansigt udadtil i situationer, hvor dette er

påkrævet eller i øvrigt relevant. Ved vurderingen af en kandidat vil der først

og fremmest skulle inddrages den pågældendes hidtidige erfaring fra besty-

relseshverv eller toplederstillinger i private virksomheder, offentlige myn-

digheder eller private eller faglige organisationer. Der skal ved vurderingen

bl.a. lægges vægt på, hvilke tidligere og nuværende poster eller hverv, den

pågældende har varetaget eller varetager, den tidsmæssige udstrækning af

posterne eller hvervene, deres art og kompleksitet samt karakteren af de

virksomheder m.v., der er tale om, herunder om der heriblandt er virksom-

heder indenfor den finansielle sektor. Derudover vil de nævnte forhold til-

lige med den pågældendes uddannelse, teoretiske og praktiske kendskab til

virksomhedens kerneområder, herunder virksomhedens forretningsmodel,

kunne danne grundlag for en formodning om, at vedkommende har den nød-

vendige personlige og ledelsesmæssige tyngde til at kunne påtage sig rollen

som bestyrelsesformand i virksomheden.

Ved vurderingen af, om kandidaten besidder den nødvendige robusthed og

gennemslagskraft, vil eksempelvis kunne indgå, om den pågældende er eg-

net til og indstillet på at være den ledende kraft i bestyrelsen og at være den,

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

der sætter dagsordenen og faciliterer et åbent og tillidsfuldt samarbejde i

bestyrelsen. Kandidaten skal være ansvarsbevidst, overbevisende og i be-

siddelse af et godt overblik og en god dømmekraft og kunne træffe og gen-

nemføre vanskelige beslutninger, herunder overfor direktionen. Kandidaten

skal have den nødvendige forhandlingserfaring og strategiske indsigt samt

de nødvendige kommunikative evner. Egenskaber såsom ansvarsbe-

vidsthed, godt overblik, god dømmekraft og evnen til at træffe og gennem-

føre beslutninger er vigtige, når bestyrelsesformanden skal være drivkraften

og indgå i den nævnte relation til direktionen. De ovenfor anførte egenska-

ber og karakteristika er ikke udtømmende.

Der vil kunne foretages en vurdering med udgangspunkt i bl.a. oplysnin-

gerne i kandidatens CV, herunder navnlig om pågældende har bestyrelses-

eller ledelseserfaring fra en finansiel virksomhed eller anden erhvervsvirk-

somhed eller organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) af til-

svarende kompleksitet, størrelse eller samfundsmæssig betydning. Har den

pågældende ingen sådan erfaring, eller har den pågældende åbenbart haft

ringe succes i sådanne stillinger, vil det kunne have formodningen imod sig,

at vedkommende besidder tilstrækkelige faglige kompetencer og den nød-

vendige robusthed og gennemslagskraft til at lede arbejdet i bestyrelsen og

give direktionen det fornødne faglige og ledelsesmæssige modspil. Virk-

somhedens bestyrelse vil kunne gennemføre interviews som bidrag til en

afklaring af de faktiske oplysninger, der relaterer sig til kandidatens eg-

nethed. Det kunne eksempelvis være med henblik på mundtligt at drøfte for-

ventninger til bestyrelsesformandsrollen, herunder med henblik på en vur-

dering af, hvorvidt kandidaten har de nødvendige personlige kompetencer

og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft til at lede arbejdet i en

bestyrelse i den konkrete type af finansiel virksomhed. Oplysninger om kan-

didatens eksamensbeviser, certificeringer, uddannelsesbeviser m.v. angår

først og fremmest viden og kompetencer og i mindre grad, hvorvidt den på-

gældende besidder den fornødne robusthed og gennemslagskraft som per-

son. Den pågældendes uddannelsesprofil eller uddannelsesniveau vil såle-

des aldrig kunne stå alene, dels fordi det i sig selv ikke opfylder kravet om

erfaring og kompetencer, og dels fordi vurderingen også vil skulle vedrøre

den pågældendes personlige robusthed og gennemslagskraft. De nævnte for-

hold vil dog kunne indgå med nogen vægt i den samlede vurdering. Oplys-

ninger om kandidatens praktiske erfaring gennem tidligere stillinger vil også

indgå i vurderingen, herunder den pågældendes roller og opgaver og de kræ-

vede kvalifikationer, eksempelvis typen af den tidligere stilling og ansvars-

områder, ansættelsesforholdets varighed, typen og kompleksiteten af den el-

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

ler de virksomheder, hvor vedkommende var ansat, herunder vedkommen-

des beslutningsbeføjelser og ansvar og antal underordnede. Anbefalinger fra

tidligere ansættelse kan skabe en formodning om den pågældendes profes-

sionelle adfærd.

Vurderingen af, om en person opfylder såvel de faglige krav som krav af

mere personlig karakter, skal foretages med udgangspunkt i hvervet som

bestyrelsesformand i den konkrete virksomhed. Det er således muligt, at en

person på baggrund af sin uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledel-

seserfaring opfylder kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og

erfaring til at være bestyrelsesformand i en mindre kreditservicevirksomhed

eller en kreditservicevirksomhed med en ikke-kompleks forretningsmodel,

men at den pågældende ikke vil kunne opfylde kravet til rollen som besty-

relsesformand i en mere komplekst eller stort landsdækkende kreditservice-

virksomhed. Det bemærkes, at sker udpegningen eller valget til bestyrelses-

formand ikke som led i et skifte fra menigt bestyrelsesmedlem eller næst-

formand, vil vurderingen skulle foretages i forbindelse med en pågældendes

direkte indtræden i bestyrelsesformandsposten efter lovforslagets § 8, stk.

1, nr. 1, jf. stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at virksomhedens vurdering af en bestyrelses-

formands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i

skriftlig form.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre, at virksom-

heden aktivt tager stilling til, om pågældende, som virksomheden overvejer

at indstille som bestyrelsesformand, har tilstrækkelige personlige kompe-

tencer

til at varetage dette hverv. Ved ”personlige kompetencer” skal navn-

lig forstås, om pågældende besidder den robusthed og gennemslagskraft, der

er påkrævet til at lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne

faglige og ledelsesmæssige modspil. Der sigtes herved til de mere person-

lige kompetencer, som indgår i bemærkningerne til den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 8, stk. 2, 2. pkt. Forslaget vil indebære, at virksom-

heden har pligt til skriftligt at redegøre for sin vurdering af ovennævnte

egenskaber underbygget med dokumentation i videst muligt omfang. For-

slaget skal ses på baggrund af, at vurderingen af de personlige kompetencer

ofte vil være baseret på mere skønsmæssige og friere overvejelser end de

øvrige krav efter stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

stk. 6,

at kreditservicevirksomheden er forpligtet til at påse

overholdelsen af stk. 1.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen fastsætter, at kreditservicevirksomhed er forpligtet til at påse

overholdelsen af stk. 1. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelsesmed-

lemmet opfylder kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden i bestyrelsen

og direktionen. Endvidere skal kreditservicevirksomheden påse overholdel-

sen løbende, så længe det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet el-

ler stillingen. Vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen

opfylder kravene i stk. 1, vil i praksis skulle foretages af bestyrelsen i for-

bindelse med det pågældende medlems indtræden eller i forbindelse med

kreditservicevirksomhedens ansøgning om tilladelse. Det medlem af besty-

relsen eller direktionen, som vurderingen drejer sig om, må ikke være til

stede under sagens behandling, og det skal protokolleres, at vedkommende

ikke er til stede. Finanstilsynet kan bede kreditservicevirksomheden om be-

styrelsens vurdering både i forbindelse med kreditservicevirksomhedens an-

søgning om tilladelse i henhold til § 4, eller ved medlemmets indtræden i

bestyrelse eller direktion samt alle senere vurderinger med henblik på at

påse overholdelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 24, stk. 1.

Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal kreditservice-

virksomheden løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af ledelses-

medlemmet og vurdere, om en egentlig ny vurdering af ledelsesmedlemmet

er nødvendig. Bestyrelsen skal vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers age-

ren og resultater. Bestyrelsen skal tage højde for alle nye relevante oplys-

ninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelses-

medlemmets egnethed og hæderlighed. Bestyrelsen bør som minimum fo-

retage en revurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis

der er en særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant i til-

fælde, hvor kreditservicevirksomheden har konstateret manglende overhol-

delse af reguleringen i en del af virksomheden, som det pågældende ledel-

sesmedlem har ansvaret for. Hvis kreditservicevirksomheden bliver bekendt

med, at forholdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig betyd-

ning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal virksomheden hur-

tigst muligt meddele Finanstilsynet dette, jf. lovforslagets § 8, stk. 5. Den

foreslåede bestemmelse fratager ikke et bestyrelsesmedlem eller et medlem

af direktionen vedkommendes eget ansvar for at opfylde kravene om eg-

nethed og hæderlighed eller vedkommendes pligt til at informere Finanstil-

synet om relevante forhold. Et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal

til enhver tid opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen

varetager stillingen eller hvervet i kreditservicevirksomheden.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det fremgår af lovforslagets § 45, stk. 1, at overtrædelse af § 8, stk. 6, kan

straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslå-

ede § 8, stk. 6, er kreditservicevirksomheden. En kreditservicevirksomhed

vil eksempelvis kunne straffes med bøde, hvis et medlem af bestyrelsen eller

direktionen ikke opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, og virksomhedens be-

styrelse burde havde konstateret dette enten ved medlemmets indtræden el-

ler efterfølgende, og den manglende konstatering skyldes en manglende vur-

dering af medlemmernes egnethed og hæderlighed, som burde have været

foretaget med henblik på overholdelsen af § 8, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 5, litra b og c Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om

kreditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 9

Det følger af lov om inkassovirksomhed §§ 21 og 22, at en autorisation til

at udøve inkassovirksomhed kan tilbagekaldes eller bortfalde i visse situati-

oner. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis autorisationsindehaveren eller den

ansatte gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for auto-

risationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven.

En autorisation til at udøve inkassovirksomhed kan også bortfalde, hvis au-

torisationsindehaveren dør eller ophører med at opfylde visse betingelser,

f.eks. ved at blive taget under rekonstruktionsbehandling eller konkurs i

henhold til kravet i § 5, stk. 1, nr. 4.

Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation træffes af politiet, hvorefter

den kan begæres domstolsprøvelse efter reglerne i lov om inkassovirksom-

hed §§ 24-26.

Lovforslagets

§ 9

fastsætter, i hvilke tilfælde, Finanstilsynet kan inddrage

en kreditservicevirksomheds tilladelse.

Inden Finanstilsynet inddrager en kreditservicevirksomheds tilladelse, skal

der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af

virksomheden.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som

kreditservicevirksomhed, hvis kreditservicevirksomheden ikke udnytter sin

tilladelse inden der er gået 12 måneder fra meddelelse heraf.

Kreditservicevirksomheden vil altså skulle bruge sin tilladelse aktivt, ellers

kan den inddrages og virksomheden må ansøge på ny. En kreditservicevirk-

somhed gør brug af sin tilladelse, når virksomheder begynder at udføre kre-

ditserviceringsaktiviteter. For nærmere om definitionen af kreditservice-

ringsaktiviteter henvises der til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som

kreditservicevirksomhed, hvis virksomheden selv giver afkald på tilladel-

sen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis

virksomheden selv anmoder om det. Det er en betingelse for inddragelse af

tilladelsen, at virksomheden ophører med de aktiviteter, som tilladelsen er

givet til.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som

kreditservicevirksomhed, hvis virksomheden ophører med kreditserviceak-

tiviteter i mere end 12 måneder.

For nærmere om definitionen af kreditserviceringsaktiviteter henvises der

til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som

kreditservicevirksomhed, hvis tilladelsen er erhvervet på baggrund af urig-

tige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis.

Det er en forudsætning, at oplysningerne har haft en vis betydning for Fi-

nanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne

bevidst har været urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet

vurdere forholdet efter forslaget til nr. 5.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som

kreditservicevirksomhed, hvis betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ikke

længere er opfyldt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en

kreditservicevirksomhed ikke har efterkommet et påbud fra Finanstilsynet

om at afsætte en direktør eller et medlem af bestyrelsen, der ikke længere

opfylder de foreslåede krav om egnethed og hæderlighed.

Endvidere vil bestemmelsen eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde,

hvor en kreditservicevirksomhed ikke har været i stand til at sikre effektive

former for virksomhedsstyring, herunder effektive processer for identifika-

tion, overvågning, kontrol og rapportering af væsentlige risici, som selska-

bet er eller kan blive udsat for. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en

kreditservicevirksomhed har outsourcet en eller flere kritiske eller vigtige

funktioner eller aktiviteter, og virksomheden ikke er i stand til at etablere en

effektiv overvågning af de funktioner eller aktiviteter, som virksomheden

har outsourcet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som

kreditservicevirksomhed, hvis virksomheden groft eller gentagne gange til-

sidesætter sine pligter efter denne lov eller anden relevant lovgivning.

Anden relevant lovgivning er navnlig forbrugerbeskyttelsesregler, herunder

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Bestemmelsen kan imidlertid også anvendes ved andre grove eller gentagne

pligtforsømmelser.

Det er en betingelse, at virksomheden groft eller gentagne gange har tilside-

sat denne forpligtelse. Dette krav vil være opfyldt, hvis virksomheden til-

sidesætter et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte en direktør, jf. lovforsla-

gets § 29. Hvis en kreditservicevirksomhed ikke efterkommer et påbud fra

Finanstilsynet om at afsætte sin direktør, jf. § 30, vil dette være en grov

tilsidesættelse af virksomhedens pligter efter denne lov.

Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning, idet virksomheden

ved en inddragelse af sin tilladelse mister muligheden for at udøve de akti-

viteter, der kræves tilladelse til, og det vil som regel betyde, at kreditser-

vicevirksomheden helt må ophøre med at eksistere.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om grove eller gentagne

overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil typisk først være aktuel efter, at

der har været givet frist til berigtigelse af forholdet og dette ikke er sket. Det

forudsættes som udgangspunkt, at en mindre indgribende reaktion er an-

vendt over for virksomheden, før tilladelsen inddrages, eller at forholdene i

virksomheden indebærer, at virksomheden ikke har mulighed for at rette op

på overtrædelserne inden for en tilpas kort tidshorisont. Kan forholdene i

virksomheden rettes op ved en mindre indgribende reaktion end at trække

virksomhedens tilladelse, skal den mindre indgribende reaktion vælges. En

mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at virk-

somheden retter op på de kritisable forhold i virksomheden, at forholdet an-

meldes til politiet eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af virk-

somhedens direktør eller påbud om nedlægges af bestyrelseshverv.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter stk.

1, underretter Finanstilsynet straks de kompetente myndigheder i et eventu-

elt værtsland eller i den eventuelle medlemsstat, hvor kreditten blev ydet,

hvis dette ikke er i Danmark eller i det eventuelle værtsland.

Formålet med bestemmelsen er samarbejde med kompetente myndigheder i

andre lande inden for Den Europæiske Union, når det er nødvendigt for ud-

førelsen af deres opgaver og udførelsen af deres beføjelser i henhold til na-

tionale bestemmelser.

Bestemmelsen implementerer artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

Til § 10

Det foreslås i lovforslagets

§ 10,

at fastsætte krav til kreditserviceaftaler

mellem en kreditkøber og en kreditservicevirksomhed.

Det foreslås i

stk. 1,

at kreditservicevirksomheder, der udfører kreditservice-

ringsaktiviteter for en kreditkøber, skal levere sine tjenesteydelser med hen-

syn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers rettigheder i henhold

til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på

grundlag af en kreditserviceaftale med kreditkøberen.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheder skal indgå en kre-

ditserviceaftale med kreditkøberen, og udføre kreditserviceringsaktiviteter i

overensstemmelse med kreditserviceaftalen.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 42, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 1, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i levere sine tjeneste-

ydelser med hensyn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den mislig-

holdte kreditaftale uden, at der er indgået en kreditserviceaftale med kredit-

køberen.

Det foreslåede

stk. 2,

fastsætter krav til indholdet af aftalen nævnt i stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at kreditserviceaftalen skal indeholde en udførlig

beskrivelse af de aktiviteter, kreditservicevirksomheden skal udføre. Dette

vil indebære en udførlig beskrivelse af kreditserviceringsaktiviteterne.

For nærmere om definitionen af kreditserviceringsaktiviteter henvises der

til lovforslagets § 3, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at kreditserviceaftalen skal indeholde størrelsen

på det vederlag, der skal betales, eller specifikation af, hvordan vederlaget

beregnes.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at kreditserviceaftalen skal indeholde en præcise-

ring af, i hvilket omfang kreditservicevirksomheden kan repræsentere kre-

ditkøberen i relation til låntageren.

Det foreslåede vil eksempelvis betyde, at det skal præciseres, om kreditser-

vicevirksomheden kan repræsentere kreditkøberen i relation til låntageren i

forbindelse med genforhandling med låntageren.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at kreditserviceaftalen skal indeholde et tilsagn

om, at parterne vil overholde de relevante regler, som finder anvendelse på

en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredit-

aftalen, herunder med hensyn til forbruger- og databeskyttelse.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Dette indebærer blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse).

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at kreditserviceaftalen skal indeholde en klausul,

der kræver, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde.

En fair og omhyggelig behandling af låntagere indebærer eksempelvis, at

låntagere behandles i overensstemmelse med reglerne om god skik som fo-

reslået i lovens § 21, stk. 1 og at der sker håndtering af eventuelle indsigel-

ser.

Det foreslås i

stk. 3,

at kreditserviceaftalen skal indeholde et krav om, at

kreditservicevirksomheden underretter kreditkøberen forud for outsourcing

af en hvilken som helst af sine kreditserviceringsaktiviteter.

Når en kreditkøber overdrager forvaltningen og fyldestgørelsen af en kre-

ditaftale til en kreditservicevirksomhed, overdrager kreditkøberen sine ret-

tigheder og forpligtelser og også sin direkte kontakt med låntageren til kre-

ditservicevirksomheden, men er fortsat i sidste ende ansvarlig. Formålet

med den foreslåede bestemmelse og kravene i stk. 1-3 er at sikre, at der

indgås en kreditserviceaftale i forbindelse med en kreditkøbers overdragelse

af forvaltningen og fyldestgørelsen af en kreditaftale, og at forholdet mellem

kreditkøber og kreditservicevirksomheden ved overdragelsen præciseres.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 2 og 3 foreslås strafbelagt, jf. lov-

forslagets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse er kreditservice-

virksomheden. Den strafbare handling består i levere sine tjenesteydelser

med hensyn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers rettigheder i

henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kredit-

aftale på baggrund af en kreditserviceaftale med kreditkøberen, som ikke

opfylder kravene i stk. 2, nr. 1-5 og stk. 3.

Det foreslås i

stk. 4,

at stille krav om, at kreditservicevirksomheden i mindst

fem år fra den dato, hvor kreditserviceaftalen bringes til ophør, eller frem til

udløbet af den maksimale forældelsesfrist i forældelsesloven, i begge til-

fælde dog højst 10 år, skal opbevare fortegnelserne nævnt i nr. 1-3.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås således i

nr. 1,

at virksomheden i denne periode skal opbevare,

relevant korrespondance med kreditkøber og låntager.

Relevant korrespondance kan eksempelvis være korrespondance om æn-

dringer af kreditaftalens eksisterende vilkår og betingelser.

Det foreslås i

nr. 2,

at virksomheden i denne periode skal opbevare relevante

anvisninger fra kreditkøber vedrørende en kreditgivers rettigheder i henhold

til hver misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftaler,

som kreditservicevirksomheden forvalter og fuldbyrder på vegne af denne

kreditkøber.

Relevante anvisninger kan eksempelvis være anvisninger fra kreditkøberen

vedrørende opkrævning eller inddrivelse af det skyldige beløb.

Det foreslås i

nr. 3,

at virksomheden i denne periode skal opbevare selve

kreditserviceaftalen.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 4 foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 4, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at opbevare for-

tegnelserne nævnt i stk. 4, nr. 1-3 i den angivne periode.

Det foreslås i

stk. 5,

at de oplysninger, som kreditservicevirksomheden skal

opbevare efter stk. 4, skal gøres tilgængelige for Finanstilsynet efter anmod-

ning.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 5 foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 5, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at gøre fortegnel-

serne nævnt i stk. 4 tilgængelig for Finanstilsynet efter anmodning fra Fi-

nanstilsynet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre det muligt for Finans-

tilsynet at kontrollere, hvordan forholdet mellem kreditkøber og kreditser-

vicevirksomheden er fastlagt i forbindelse med en overdragelse af forvalt-

ningen og fyldestgørelsen af en kreditaftale.

Bestemmelsen implementerer artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 11

Outsourcing er almindelig praksis for finansielle virksomheder m.v., og out-

sourcing er i vidt omfang reguleret i den finansielle lovgivning, eksempelvis

i bekendtgørelse om outsourcing for kreditinstitutter m.v. Der gælder imid-

lertid i dag ikke regler om outsourcing for kreditservicevirksomheder.

Det foreslås i lovforslagets

§ 11

at fastsætte regler for kreditservicevirksom-

heders outsourcing af kreditserviceringsaktiviteter.

Reglerne om outsourcing har bl.a. til formål at sikre, at kreditservicevirk-

somheder, i tilfælde af outsourcing, fortsat bærer ansvaret for de opgaver,

der udføres hos tjenesteyderen samt at sikre, at Finanstilsynet fortsat kan

udøve et effektivt tilsyn. Ved outsourcing skal kreditservicevirksomheder

derfor sikre, at den har kontrol over opgaverne, og at de har mulighed for at

udøve nødvendig indflydelse på opgavernes udførelse.

Det foreslås i

stk. 1,

at en kreditservicevirksomhed kan outsource sine kre-

ditserviceringsaktiviteter, når betingelserne i nr. 1-7 er opfyldt.

Det foreslås i

nr. 1, 1. pkt.,

at outsourcing er betinget af, at der indgås skrift-

lige aftaler om outsourcing mellem kreditservicevirksomheden og kreditser-

viceleverandøren.

Det foreslås i

nr. 1, 2. pkt.,

at det skal fremgå af aftalen, at kreditservicele-

verandøren er forpligtet til at overholde de gældende retlige bestemmelser,

herunder denne lov og den relevante EU-ret eller nationale ret, som finder

anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller

selve kreditaftalen.

Relevant EU-ret eller national ret kan eksempelvis være forbruger- og data-

beskyttelsesregler.

Det foreslås i

nr. 2,

at outsourcing er betinget af, at en kreditservicevirksom-

hed ikke må outsource alle sine kreditserviceringsaktiviteter til en kreditser-

viceleverandør på samme tid. Outsourcing af alle aktiviteter på én gang er

forbudt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

nr. 3,

at outsourcing er betinget af, at aftaleforholdet mellem

kreditservicevirksomheden og kreditkøberen og kreditservicevirksomhe-

dens forpligtelser i forhold til låntager ikke ændres ved en outsourcingaftale

med kreditserviceleverandøren.

Det foreslås i

nr. 4,

at outsourcing er betinget af, at de betingelser, som kre-

ditservicevirksomheden skal opfylde for at blive meddelt tilladelse og be-

vare denne, jf. § 4, stk. 1, fortsat opfyldes.

For nærmere om de betingelser, som kreditservicevirksomheden skal op-

fylde for at blive meddelt tilladelse, henvises til det foreslåede § 4, stk. 1, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

nr. 5,

at outsourcing er betinget af, at kreditservicevirksomhe-

den har direkte adgang til alle relevante oplysninger vedrørende de kredit-

serviceringsaktiviteter, der er outsourcet til kreditserviceleverandøren.

Det foreslås i

nr. 6,

at outsourcing er betinget af, at kreditservicevirksomhe-

den, når outsourcingaftalen er ophørt, har den fornødne ekspertviden og de

fornødne ressourcer til at levere de outsourcede kreditserviceringsaktivite-

ter.

Det foreslås i

nr. 7,

at outsourcing er betinget af, at outsourcingen af kredit-

serviceringsaktiviteter ikke forringer kvaliteten af kreditservicevirksomhe-

dens interne kontrol eller soliditeten eller kontinuiteten af dens kreditser-

viceringsaktiviteter eller Finanstilsynets mulighed for at overvåge, om kre-

ditservicevirksomheden opfylder betingelserne i denne lov.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheden og dens revisorer

skal have adgang til alle nødvendige oplysninger om de outsourcede opga-

ver. Outsourcing må videre ikke forringe Finanstilsynets mulighed for at

overvåge, at kreditservicevirksomheden overholder reglerne i denne lov.

Bestemmelsen medfører således, at outsourcingkontrakten, som indgås mel-

lem kreditservicevirksomheden og leverandøren skal tage højde for dette,

ligesom det vil være nødvendigt for Finanstilsynet at få adgang til leveran-

døren mod behørig legitimation i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med

kreditservicevirksomheden. Der henvises i den forbindelse til § 29, stk. 2,

og bemærkningerne hertil.

Formålet med det foreslåede er bl.a. at undgå omgåelse af reglerne om tilla-

delse som kreditservicevirksomhed, da kreditserviceleverandøren de facto

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

ville være en kreditservicevirksomhed, hvis den stod for alle kreditservice-

ringsaktiviteter på en gang.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 1, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i at outsource kredit-

serviceringsaktiviteter, hvor kravene i nr. 1-7 ikke er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 2,

at kreditservicevirksomheden, der outsourcer kreditser-

viceaktiviteter til en kreditserviceleverandør, er fuldt ud ansvarlig for opfyl-

delse af bestemmelserne i denne lov.

Det foreslås i

stk. 3,

at kreditservicevirksomheden, forud for outsourcing af

sine aktiviteter skal underrette Finanstilsynet.

Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynets mulighed for at gøre

indsigelser mod eller fremkomme med bemærkninger til den påtænkte out-

sourcing. En manglende indsigelse fra Finanstilsynet vil ikke være udtryk

for en godkendelse af den påtænkte outsourcing, eller at Finanstilsynet ved

en efterfølgende vurdering af en påbegyndt outsourcing ikke vil kunne rea-

gere over for forhold, der ikke lever op til reglerne.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 3, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 3, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at underrette Fi-

nanstilsynet forud for outsourcing.

Det foreslås i

stk. 4,

at kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditser-

viceringsaktiviteter til en kreditserviceleverandør, skal opbevare relevante

anvisninger til kreditserviceleverandøren i mindst fem år fra den dato, hvor

outsourcingaftalen bringes til ophør eller frem til udløbet af den maksimale

forældelsesfrist i forældelsesloven, i begge tilfælde dog højst 10 år.

Relevante anvisninger kan eksempelvis være anvisninger fra kreditkøberen

vedrørende opkrævning eller inddrivelse af det skyldige beløb.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 4, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 4, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at opbevare rele-

vante anvisninger til kreditserviceleverandøren i den nævnte tidsperiode.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 5,

at de oplysninger, der skal opbevares efter stk. 4, skal

gøres tilgængelige for Finanstilsynet efter anmodning.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 5, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 5, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at gøre oplysnin-

gerne tilgængelige for Finanstilsynet efter Finanstilsynets anmodning.

Det foreslås i

stk. 6,

at kreditserviceleverandører ikke må modtage og be-

sidde midler fra låntagere.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 6, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 6, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i at benytte en kredit-

serviceleverandør, der modtager og besidder midler fra låntagere.

Bestemmelsen implementerer artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

Til § 12

Det foreslås i lovforslagets

§ 12

at indføre krav til kreditservicevirksomhe-

ders behandling af klager fra låntagere.

Det foreslås i

stk. 1,

at kreditservicevirksomheder skal indføre og opretholde

gennemsigtige procedurer for behandling af klager fra låntagere.

Det foreslås i

stk. 2,

at behandling af sådanne klager skal ske vederlagsfrit,

og at kreditservicevirksomheder skal registrere klagerne og de foranstalt-

ninger, der træffes for at håndtere dem.

Bestemmelsen skal sikre, at låntagere behandles ordentligt, hvilket indebæ-

rer, at låntager har mulighed for at klage. Ligeledes skal klager kunne klage

over måden kreditserviceringsaktiviteterne udføres på. Det skal sikres, at

låntager kan agere i forhold til kreditservicevirksomheden.

Overtrædelse af det foreslåede § 12 foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets §

45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 12 er kreditservicevirk-

somheden. Den strafbare handling består i ikke at indføre og opretholde gen-

nemsigtige klageprocedurer eller i ikke at behandle dem vederlagsfrit eller

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

uden registrering af klagerne og de foranstaltninger, der træffes for at hånd-

tere dem.

Bestemmelsen implementerer artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

Til § 13

Det foreslås i

§ 13

at fastsætte regler for danske kreditservicevirksomheders

grænseoverskridende virksomhed i lande inden for Den Europæiske Union.

Bestemmelsen fastlægger proceduren for danske kreditservicevirksomhe-

ders notifikation af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i lande

inden for Den Europæiske Union. Kreditservicevirksomheden skal efter be-

stemmelsen meddele dette til Finanstilsynet, og meddelelsen skal ledsages

af en række oplysninger, der fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1-7.

Det foreslås i

stk. 1

at en kreditservicevirksomhed, der har opnået tilladelse

i overensstemmelse med § 4, stk. 1, her i landet, og som ønsker at levere

kreditserviceringsaktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske

Union, skal oplyse Finanstilsynet om en række forhold.

Hvis virksomheden har opnået tilladelse som kreditservicevirksomhed, er

kreditservicevirksomheden berettiget til at udbyde de tjenester, der er om-

fattet af tilladelsen, i alle lande inden for Den Europæiske Union.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse om,

hvilket værtsland, som kreditservicevirksomheden agter at levere tjeneste-

ydelser i, og, hvis kreditservicevirksomheden allerede har kendskab til disse

oplysninger, den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis denne ikke

blev ydet i Danmark eller i værtslandet.

Kreditservicevirksomheden skal oplyse, i hvilket land kreditserviceringsak-

tiviteterne ønskes påbegyndt. Kreditservicevirksomheden skal derudover

oplyse, i hvilken medlemsstat, den kredit, der ønskes serviceret, blev ydet.

Kreditservicevirksomheden skal alene oplyse om dette, hvis kreditten hver-

ken blev ydet i Danmark eller i det værtsland, hvor kreditserviceringsakti-

viteterne ønskes påbegyndt.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse adres-

sen på filialen af kreditservicevirksomheden, hvis der er etableret en sådan

i værtslandet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse identi-

teten og adressen på kreditserviceleverandøren, hvis der anvendes en sådan

i værtslandet.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil for nærmere

om kravene til anvendelse af kreditserviceleverandører.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse identi-

teten på de personer, der er ansvarlige for styring af kreditserviceringsakti-

viteter i værtslandet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse om de

foranstaltninger, der er truffet for at tilpasse kreditservicevirksomhedens in-

terne procedurer, governanceordninger og interne kontrolmekanismer med

henblik på at sikre overholdelse af den lovgivning, som finder anvendelse

på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kredit-

aftalen.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at kreditservicevirksomheden skal kunne oplyse,

at virksomheden kan kommunikere på værtslandets sprog eller på det sprog,

kreditaftalen er udfærdiget på.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 7,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse, om

virksomheden har tilladelse til at modtage og besidde midler fra låntagere.

Bestemmelsen har til formål at give Finanstilsynet indsigt i kreditservice-

virksomheders aktiviteter i udlandet og gøre det muligt at tilrettelægge til-

synet med aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødven-

dige samarbejde med kreditservicevirksomheden og det pågældende lands

tilsynsmyndigheder. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Finanstilsynet

kan anmode om flere oplysninger efter forslaget til § 28.

Overtrædelse af det foreslåede § 13, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 13, stk. 1, er kredit-

servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at oplyse Finans-

tilsynet om forholdene nævnt i stk. 1, nr. 1-7.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter

modtagelsen af alle oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, deler disse oplys-

ninger med de kompetente myndigheder i værtslandet.

Hvis kreditservicevirksomheden ikke fremsender oplysningerne nævnt i stk.

1, nr. 1-7, i det omfang de er relevante for den pågældende kreditservice-

virksomheds påtænkte virksomhed i værtslandet, og eventuelle oplysninger,

som Finanstilsynet finder nødvendige, kan Finanstilsynet undlade at frem-

sende en meddelelse i overensstemmelse med stk. 2, indtil kreditservice-

virksomheden har fremsendt oplysningerne. Fristen på 45 arbejdsdage, jf.

stk. 2, 1. pkt., løber først fra det tidspunkt, hvor kreditservicevirksomheden

har givet alle de nævnte oplysninger.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Finanstilsynet derefter oplyser kreditservice-

virksomheden om, på hvilken dato oplysningerne blev meddelt de kompe-

tente myndigheder i værtslandet, og på hvilken dato de bekræftede modta-

gelsen af oplysningerne.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at Finanstilsynet også meddeler oplysningerne

til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet,

hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.

Det foreslås i

stk. 3,

at kreditservicevirksomheden kan påbegynde leverin-

gen af tjenesteydelser i værtslandet fra: 1) modtagelsen af meddelelsen fra

værtslandets kompetente myndigheder om, at den meddelelse, der er om-

handlet i stk. 3, er modtaget, eller 2) to måneder fra datoen for indgivelsen

af alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvis der ikke er modtaget

nogen meddelelse som omhandlet i nr. 1.

Det foreslås i lovforslagets

stk. 4,

at kreditservicevirksomheden skal oplyse

Finanstilsynet, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt

i henhold til stk. 1.

Overtrædelse af det foreslåede § 13, stk. 3 og 4, foreslås strafbelagt, jf. lov-

forslagets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 13, stk. 3 og

4, er kreditservicevirksomheden. Den strafbare handling består i at begynde

leveringen af tjenesteydelserne før det tidligste af tidspunkterne angivet i

stk. 3, nr. 1-2 eller i, at kreditservicevirksomheden ikke oplyser Finanstilsy-

net om ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt efter stk. 1.

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Kreditservicevirksomheden skal selv meddele ændringerne til værtslandets

tilsynsmyndigheder, hvis en sådan pligt fremgår af det pågældende lands

lovgivning.

Det foreslås i

stk. 5,

at Finanstilsynet videresender oplysningerne, der er

meddelt efter stk. 4, til de kompetente myndigheder i værtslandet hurtigst

muligt og senest 45 dage efter modtagelsen af oplysningerne.

En kreditservicevirksomhed, der udøver virksomhed i et værtsland, er un-

derlagt de restriktioner og krav, der er fastsat i dette værtslands nationale

ret, som ikke er knyttet til andre krav om meddelelse af tilladelse til virk-

somheden end de krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og

kreditkøbere. Herunder et eventuelt forbud mod at modtage og opbevare

midler fra låntagere.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 13 i af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kre-

ditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14

at fastsætte regler for udenlandske kreditservicevirksom-

heders grænseoverskridende virksomhed i Danmark.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at når Finanstilsynet modtager

meddelelse fra en kompetent myndighed om, at en kreditservicevirksomhed,

der har opnået tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union,

ønsker at levere tjenesteydelser her i landet som udbyder af grænseoverskri-

dende tjenesteydelser, skal Finanstilsynet straks til den kompetente myndig-

hed i hjemlandet bekræfte modtagelsen af meddelelsen.

For nærmere om indholdet af den meddelelse, som Finanstilsynet modtager,

henvises til § 13, stk. 1-5, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 13, stk. 3, i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kre-

ditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 15

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 15

at fastsætte regler for udenlandske kreditservicevirksom-

heders grænseoverskridende virksomhed i Danmark og tidspunktet for,

hvornår kreditservicevirksomheden kan levere tjenesteydelser her i landet.

Det foreslås i

stk. 1,

at kreditservicevirksomheden kan påbegynde leverin-

gen her i landet fra det tidligste af de to tidspunkter, der foreslås i nr. 1 og

Det foreslås i

nr. 1,

at kreditservicevirksomheden kan påbegynde leveringen

af tjenesteydelser her i landet fra datoen, hvor de kompetente myndigheder

i hjemlandet har oplyst kreditservicevirksomheden, at Finanstilsynet har be-

kræftet modtagelsen af meddelelsen omhandlet i § 14.

Det foreslås i

nr. 2,

at hvis kreditservicevirksomheden ikke er blevet oplyst

om Finanstilsynets bekræftelse på meddelelsen, kan kreditservicevirksom-

heden påbegynde leveringen efter udløbet af to måneder fra datoen for ind-

givelse af alle de oplysninger, der er omhandlet i § 13, stk. 1, til de kompe-

tente myndigheder i hjemlandet.

Den udenlandske kreditservicevirksomhed må kun udøve den virksomhed,

som den har tilladelse til som kreditservicevirksomhed i hjemlandet.

Overtrædelse af det foreslåede § 15 foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets §

42, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 15 er kreditservicevirk-

somheden. Den strafbare handling består i at påbegynde leveringen her i

landet tidligere end det tidligste af de to tidspunkter, der er nævnt i nr. 1 og

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 13, stk. 1 og 5, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om

kreditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 16

Det foreslås i lovforslagets

§ 16

at fastsætte regler for det kreditinstitut, der

påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder

eller en misligholdt kreditaftale.

Det foreslås i

stk. 1,

at et kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt

om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale,

100

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om en kredit-

givers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den

misligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelsen.

Med det foreslåede sikres, at der ved en kreditkøbers køb af en kreditgivers

rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, stilles nogle krav om, hvilke

informationer kreditinstituttet skal give til den potentielle købere, for at kø-

beren kan tage en velbegrundet beslutning om køb af kreditten.

Der skal efter bestemmelsen gives de nødvendige oplysninger. De oplysnin-

ger, der er nødvendige, er dem der gør, at kreditkøberen kan foretage en

vurdering af værdien af kreditgiverens rettigheder i henhold til den mislig-

holdte kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, og sandsynlig-

heden for at kunne realisere værdien af aftalen, før der indgås kontrakt om

overførsel af kreditgivers rettigheder i henhold til den misligholdte kredit-

aftale, samtidig med at der sikres beskyttelse af de oplysninger, som kredit-

instituttet har stillet til rådighed, samt fortroligheden af forretningsoplysnin-

ger.

En vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber er, at

virksomheden har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger. I

den forbindelse er det vigtigt, at kreditinstitutter giver potentielle kreditkø-

bere detaljerede oplysninger, således at de kan foretage deres egen vurde-

ring af værdien af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale. Kreditinstitutter bør

kun give disse oplysninger én gang i løbet af processen, enten i løbet af den

indledende fase eller i de efterfølgende faser, men under alle omstændighe-

der inden indgåelsen af aftalen om overførsel. Denne oplysningspligt er nød-

vendig og berettiget, for at potentielle kreditkøbere kan træffe informerede

valg, inden de indgår en transaktion, og det er derfor lovligt for kreditinsti-

tutter at dele låntagernes personoplysninger med potentielle kreditkøbere.

Sådanne oplysninger bør være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt

for at sætte potentielle kreditkøbere i stand til at vurdere værdien af en kre-

ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den

misligholdte kreditaftale og sandsynligheden for at realisere værdien af

denne aftale. Kreditinstituttet iagttagelse af denne oplysning skal ske i over-

ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse).

101

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Overtrædelse af den foreslåede § 16, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 16, stk. 1, er det

kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kredit-

givers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale. Den strafbare handling

består i ikke at give den potentielle kreditkøber de nødvendige oplysninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at kreditinstitutter, der overfører en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte

kreditaftale til en kreditkøber, to gange årligt skal oplyse Finanstilsynet om

en række forhold nævnt i nr. 1-4.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at kreditinstituttet skal oplyse om identifikationen

for juridiske enheder (LEI) for kreditkøberen eller LEI-koden for vedkom-

mendes eventuelle repræsentant som udpeget i overensstemmelse med § 19,

eller hvis en sådan identifikator ikke findes, om oplysningerne nævnt i litra

a eller b.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1, litra a,

at oplysningerne er om identiteten på kre-

ditkøberen eller på direktions og bestyrelsesmedlemmerne i kreditkøberens

og de personer, som besidder kvalificerede andele i kreditkøberen, jf. § 5,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1, litra b,

at oplysningerne er om adressen på kre-

ditkøber eller dennes eventuelle repræsentant som udpeget i overensstem-

melse med § 19.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at kreditinstituttet skal oplyse om det samlede

udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte

kreditaftaler eller for de misligholdte kreditaftaler, som overføres.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at kreditinstituttet skal oplyse om antallet og stør-

relsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler

eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at kreditinstituttet skal oplyse om, hvorvidt over-

førslen omfatter kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kre-

ditaftaler eller selve de misligholdte kreditaftaler, der er indgået med for-

brugere, og de eventuelle typer af aktiver, der tjener som sikkerhedsstillelse

for de misligholdte kreditaftaler.

102

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Når et kreditinstitut overfører misligholdte kreditaftaler, skal kreditinstitut-

tet således to gange årligt underrette Finanstilsynet om det samlede udestå-

ende beløb for de overførte kreditporteføljer og om antallet og størrelsen af

de omfattede kreditter, samt om transaktionen omfatter kreditaftaler indgået

med forbrugere. For hver kreditportefølje, der overføres i en enkelt transak-

tion, skal de givne oplysninger omfatte identifikatoren for juridiske enheder

(LEI) for kreditkøberen eller, hvor det er relevant, for dennes repræsentant,

eller, hvor dette ikke er muligt, kreditkøberens identitet og adresse eller, hvis

det er relevant, oplysninger om dennes repræsentant i Unionen.

Det foreslås i

stk. 3,

at kreditinstitutterne efter anmodning fra Finanstilsynet

skal afgive oplysningerne nævnt i stk. 2, på kvartalsbasis, når Finanstilsynet

vurderer, at det er nødvendigt, herunder for bedre at kunne overvåge et stort

antal overførsler, der kan finde sted i en kriseperiode.

Overtrædelse af det foreslåede § 16, stk. 2 og 3, foreslås strafbelagt, jf. lov-

forslagets § 45, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 16, stk. 2 og

3, er det kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af

en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale. Den strafbare

handling består i ikke at oplyse Finanstilsynet om forholdene nævnt i stk. 2,

nr. 1-4 to gange årligt, eller ikke at oplyse om forholdene kvartalsvis, når

Finanstilsynet anmoder om dette.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at stk. 2 og 3 også finder anvendelse på kredit-

institutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgi-

vers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, når Finanstilsynet er værts-

landsmyndighed.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at Finanstilsynet hurtigst muligt videregiver op-

lysningerne til kreditkøberens hjemland.

De foreslåede stk. 1-4 skal anvendes i overensstemmelse med gældende reg-

ler om databeskyttelse, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner,

organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 15 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditser-

vicevirksom-heder og kreditkøbere.

103

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 17

Det foreslås i lovforslagets

§ 17

at fastsætte regler for kreditkøbers anven-

delse af kreditservicevirksomheder eller andre enheder.

Det foreslås i

stk. 1,

at en kreditkøber, der er hjemmehørende i Den Euro-

pæiske Union, eller som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller hvis den i

henhold til national ret ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkon-

tor i Den Europæiske Union, skal udpege et kreditinstitut, et ejendomskre-

ditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en

forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslåns-

virksomheder eller en kreditservicevirksomhed, til at udføre kreditservice-

ringsaktiviteter med relation til kreditgivers rettigheder i henhold til en mis-

ligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er indgået

med forbrugere.

Dette har til hensigt at sikre, at den der udfører kreditservicevirksomhed er

godkendt hertil, og at kreditkøbere ikke kan agere kreditservicevirksomhed

uden først at indhente tilladelse hertil.

Den samme virksomhed kan godt både agere kreditkøber og kreditservice-

virksomhed, så længe der indhentes tilladelse som kreditservicevirksomhed,

jf. lovforslagets §§ 3 og 4.

Overtrædelse af det foreslåede § 17, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 17, stk. 1, er kredit-

køberen. Den strafbare handling består i ikke at udpege et kreditinstitut, et

ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskredit-

selskaber, en forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om

forbrugslånsvirksomheder eller en kreditservicevirksomhed, til at udføre

kreditserviceringsaktiviteter med relation til kreditgivers rettigheder i hen-

hold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale,

der er indgået med forbrugere.

Det foreslås i lovforslagets

stk. 2,

at repræsentanten for en tredjelandskre-

ditkøber, jf. § 19, skal udpege en kreditservicevirksomhed, et kreditinstitut,

et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskre-

ditselskaber, en forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om

forbrugslånsvirksomheder eller en kreditformidler omfattet af lov om kre-

ditaftaler, medmindre repræsentanten selv er en sådan virksomhed, til at ud-

104

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

føre kreditserviceringsaktiviteter i forbindelse med en kreditgivers rettighe-

der i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kre-

ditaftale, som indgås med visse virksomheder og personer nævnt i nr. 1 og

Det foreslås i

nr. 1,

at det skal gælde kreditaftaler, som indgås med fysiske

personer, herunder forbrugere og selvstændige arbejdstagere.

Det foreslås i

nr. 2,

at det skal gælde for kreditaftaler, som indgås med

mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Mikrovirksomheder

og små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

skal

forstås i overensstemmelse med artikel 2 i bilaget til Kommissionens hen-

stilling 2003/361/EF.

I tilfælde, hvor overførslen af en kreditportefølje både omfatter kreditaftaler

indgået med forbrugere, andre fysiske personer eller SMV'er, for hvilke der

kræves udpegelse af et kreditinstitut, eller en virksomhed under Finanstilsy-

nets tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber eller lov om forbrugslåns-

virksomheder, eller af en kreditservicevirksomhed, og samtidig også omfat-

ter andre kreditaftaler, for hvilke en sådan udpegelse ikke er påkrævet, skal

kreditkøberen eller dennes repræsentant opfylde udpegelsesforpligtelsen i

forbindelse med kreditaftaler indgået med forbrugere, andre fysiske perso-

ner eller SMV'er.

Når en kreditkøber eller dennes repræsentant, der er udpeget i overensstem-

melse med denne lov, skal udpege en kreditservicevirksomhed eller en an-

den enhed, og vælger selv at forvalte og fyldestgøre rettigheder og forplig-

telser i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en mislig-

holdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, anses kreditkø-

beren, eller dennes repræsentant, for at være en kreditservicevirksomhed og

bør derfor godkendes i henhold til denne lov.

Overtrædelse af det foreslåede § 17, stk. 2, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla-

gets § 45, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 17, stk. 2, er repræ-

sentanten for en tredjelandskreditkøber, jf. § 19. Den strafbare handling be-

står i ikke at udpege et kreditinstitut, et ejendomskreditselskab, der er un-

derlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en forbrugslånsvirk-

somhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder eller

en kreditservicevirksomhed, til at udføre kreditserviceringsaktiviteter med

relation til kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale

105

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

eller selve den misligholdte kreditaftale, som indgås med virksomhederne

og personerne nævnt i nr. 1 og 2.

Det foreslås i lovforslagets

stk. 3, 1. pkt.,

at kreditservicevirksomheden eller

enheden udpeget efter stk. 1, på vegne af kreditkøberen, skal opfylde de

forpligtelser, der er pålagt kreditkøberen i henhold til §§ 18 og 20.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at i tilfælde, hvor der ikke er udpeget nogen

kreditservicevirksomhed eller anden enhed, er kreditkøberen eller dennes

repræsentant omfattet af disse forpligtelser.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 17, stk. 1 og 5, i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om

kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Til § 18

Det foreslås i lovforslagets

§ 18, stk. 1,

at en kreditkøber eller dennes even-

tuelle repræsentant, jf. § 19, der udpeger et kreditinstitut, et ejendomskre-

ditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en

forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslåns-

virksomheder eller en kreditservicevirksomhed, til at udføre kreditservice-

ringsaktiviteter, i forbindelse med de overførte kreditgiverrettigheder i hen-

hold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale,

skal underrette Finanstilsynet om identiteten og adressen på kreditservice-

virksomheden eller den anden enhed senest den dato, hvor kreditservice-

ringsaktiviteterne påbegyndes.

Selvom kreditservicevirksomheder i forvejen skal have tilladelse af Finans-

tilsynet og derfor er underlagt tilsyn, er det nødvendigt, at en kreditkøber

meddeler Finanstilsynet, hvilken kreditservicevirksomhed denne har udpe-

get til at udføre aktiviteterne, da det muliggør, at Finanstilsynet kan udøve

sine tilsynsbeføjelser med hensyn til de regler, der gælder for forholdet imel-

lem kreditkøber og kreditservicevirksomhed.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis kreditkøberen eller en eventuel repræsentant, jf.

§ 19, udpeger en anden enhed end den, der blev underrettet om i henhold til

stk. 1, underretter denne Finanstilsynet herom senest på datoen for ændrin-

gen med angivelse af identiteten og adressen på den nye kreditservicevirk-

somhed eller anden enhed.

106

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at ændringer i udpegelsen af kreditservicevirk-

somheden skal meddeles Finanstilsynet senest på datoen for ændringen. Der

skal afgives de samme oplysninger om den nye kreditservicevirksomhed,

som der skulle om den forudgående, jf. bestemmelsens stk. 1.

Overtrædelse af den foreslåede § 18 foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets §

45, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 18 er kreditkøberen eller

dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19. Den strafbare handling består i ikke

at underrette Finanstilsynet om identiteten og adressen på kreditservicevirk-

somheden eller den anden enhed senest den dato, hvor kreditservicerings-

aktiviteterne påbegyndes eller ikke at underrette Finanstilsynet om identite-

ten og adressen på den nye kreditservicevirksomhed eller anden enhed, hvis

der udpeges en ny.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis Finanstilsynet modtager oplysninger efter stk. 1

og 2, fremsender Finanstilsynet hurtigst muligt oplysningerne til de kompe-

tente myndigheder i et eventuelt værtsland eller i den eventuelle medlems-

stat, hvor kreditten blev ydet, hvis dette ikke er i Danmark eller i det even-

tuelle værtsland.

Formålet med bestemmelsen er samarbejde med kompetente myndigheder i

andre lande inden for Den Europæiske Union, når det er nødvendigt for ud-

førelsen af deres opgaver og udførelsen af deres beføjelser i henhold til na-

tionale bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 18 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditser-

vicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 19

Det foreslås i lovforslagets

§ 19

at en kreditkøber, der ikke er hjemmehø-

rende inden for Den Europæiske Union, eller som ikke har sit vedtægtsmæs-

sige hjemsted, eller hvis den i henhold til national ret ikke har noget ved-

tægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union, skal i for-

bindelse med en aftale om overførsel af en kreditgivers rettigheder i henhold

til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale,

som er udstedt af et dansk kreditinstitut, udpege en repræsentant, som er

hjemmehørende i Den Europæiske Union, eller som har sit vedtægtsmæs-

sige hjemsted, eller hvis den i henhold til national ret ikke har noget ved-

tægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union.

107

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at en tredjelandskreditkøber, som ønsker at købe

kreditaftaler udstedt af danske kreditinstitutter, skal have udpeget en repræ-

sentant som er hjemmehørende i Den Europæiske Union. Bestemmelsen

skal sikre, at der kan føres tilsyn, og at Finanstilsynet har en kontakt og kan

rette henvendelse til en repræsentant inden for Den Europæiske Union ud

over eller i stedet for kreditkøber.

Det foreslås i

stk. 2,

at repræsentanten er fuldt ud ansvarlig for opfyldelse af

alle pligter, som påhviler kreditkøberen i henhold til bestemmelserne i denne

lov.

Overtrædelse af det foreslåede § 19 foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets §

45, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 19 er kreditkøberen, der

ikke er hjemmehørende inden for Den Europæiske Union, eller som ikke har

sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller hvis den i henhold til national ret ikke

har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske

Union. Den strafbare handling består i ikke at udpege en repræsentant, som

er hjemmehørende i Den Europæiske Union, eller som har sit vedtægtsmæs-

sige hjemsted, eller hvis den i henhold til national ret ikke har noget ved-

tægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 19 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditser-

vicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 20

Lovforslagets

§ 20

indeholder krav til kreditkøberen i forbindelse med over-

førsel af kreditgivers rettigheder.

Det foreslås i

stk. 1,

at en kreditkøber eller en eventuel repræsentant, jf. §

19, som overfører en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, to gange årligt skal op-

lyse Finanstilsynet, om identifikatoren for juridiske enheder (LEI) for den

nye kreditkøber, eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1

at hvis en sådan identifikator ikke findes,

skal Finanstilsynet oplyses om identiteten på den nye kreditkøber eller den-

nes eventuelle repræsentant, jf. § 19, eller direktions- eller bestyrelsesmed-

lemmerne i den nye kreditkøber og de personer, som besidder kvalificerede

108

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

andele i den nye kreditkøber, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

og adressen på den nye kreditkøber eller, hvis det er relevant, dennes repræ-

sentant, jf. § 19.

Det foreslås i

stk. 2,

at udover oplysningerne i stk. 1, skal kreditkøberen eller

dennes repræsentant som minimum oplyse Finanstilsynet om en række for-

hold, der er nævnt nr. 1-3.

Det foreslås i

nr. 1,

at oplysningspligten i stk. 1, omfatter det samlede ude-

stående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold til den misligholdte

kreditaftale eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

Det foreslås i

nr. 2,

at oplysningen i stk. 1, omfatter antallet og størrelsen af

kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller de

misligholdte kreditaftaler, der overføres.

Det foreslås i

nr. 3,

at oplysningspligten i stk. 1 omfatter oplysninger om,

hvorvidt overførslen omfatter en kreditgivers rettigheder i henhold til en

misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er ind-

gået med forbrugere, og de typer af aktiver, der tjener som sikkerhedsstil-

lelse for den misligholdte kreditaftale, hvor dette er relevant.

Når en kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant overfører mislig-

holdte kreditaftaler, skal kreditkøberen eller repræsentanten således to

gange årligt underrette Finanstilsynet om det samlede udestående beløb for

de overførte kreditporteføljer og om antallet og størrelsen af de omfattede

kreditter, samt om transaktionen omfatter kreditaftaler indgået med forbru-

gere. For hver kreditportefølje, der overføres i en enkelt transaktion, skal de

givne oplysninger omfatte identifikatoren for juridiske enheder (LEI) for

den nye kreditkøber eller, hvor det er relevant, for dennes repræsentant, el-

ler, hvor dette ikke er muligt, den nye kreditkøbers identitet og adresse eller,

hvis det er relevant, oplysninger om dennes repræsentant i Unionen

Det foreslås i

stk. 3,

at kreditkøberen eller dennes eventuelle repræsentant,

efter anmodning fra Finanstilsynet, skal afgive oplysningerne nævnt i stk. 1,

kvartalsvis, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt, herunder for

bedre at kunne overvåge et stort antal overførsler, der kan finde sted i en

kriseperiode.

109

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Overtrædelse af den foreslåede § 20 foreslås med lovforslagets § 45, stk. 2,

strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er kreditkøberen el-

ler dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19. Den strafbare handling består i

ikke at oplyse Finanstilsynet om forholdene nævnt i stk. 1, nr. 1-2 og stk. 2,

nr. 1-3 to gange årligt, eller ikke at oplyse om disse forhold kvartalsvis, når

Finanstilsynet anmoder om dette.

Det foreslåede implementerer artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

Til § 21

Efter de gældende regler i lov om inkassovirksomhed § 9 skal virksomheder

der driver inkassovirksomhed, udøve deres hverv i overensstemmelse med

god inkassoskik, hvorefter ingen må udsættes for urimelig pression, skade

eller ulempe. Dette krav vedrører således selve den benyttede fremgangs-

måde.

Bedømmelsen heraf sker ud fra en objektiv vurdering af den pågældende

adfærd m.v., men skyldnerens eller kundens konkrete forhold kan dog have

betydning for, hvilke krav der bør stilles til inkassovirksomheden. Der vil

eksempelvis normalt være grund til at gå lempeligere frem over for en per-

son, der må forventes at være insolvent.

Inkassovirksomheden må ikke anvende virkemidler, som lægger et stærkere

pres på skyldneren, når en mere lempelig fremgangsmåde ville føre til

samme resultat. Heri ligger også, at inkassovirksomheder undervejs skal

vejlede skyldneren om, hvordan sagen lettest for skyldneren kan afsluttes.

Før der over for en skyldner iværksættes andre foranstaltninger med henblik

på inddrivelse, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der

giver skyldneren mulighed for at indfri fordringen uden yderligere omkost-

ninger.

Det foreslås i lovforslagets

§ 21

at fastlægge en række adfærdsnormer for

kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Det foreslås at reglen gælder

for både kreditservicevirksomheder og for kreditkøbere, da hensynene til at

have en adfærdsregulerende regel er de samme for kreditservicevirksomhe-

der såvel som kreditkøbere.

110

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen vil i høj grad videreføre gældende ret, men da den gældende

regel om god inkassoskik er formuleret bredt med meget vide muligheder

for fortolkning, foreslås det at lave nogle præciseringer for reglen for kre-

ditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Det foreslås i

stk. 1,

at kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal drive

virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis

inden for virksomhedsområdet.

Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser om god skik på det fi-

nansielle område, eksempelvis § 43 i lov om finansiel virksomhed. God

skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet

og de virksomheder, der agerer på markedet, og reglerne vil endvidere bi-

drage til at sikre et velfungerende marked.

God skik er en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomheder-

nes adfærd på markedet. Efter god skik-bestemmelserne skal der foretages

en løbende normdannelse og videreudvikling af retstilstanden, således at

den svarer til den gældende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervs-

udøvelse. Hvorvidt et forhold er i overensstemmelse med redelig forret-

ningsskik og god praksis skal fortolkes i lyset af hensynet til at sikre velfun-

gerende markeder, herunder hensynene til forbrugerne, de erhvervsdrivende

og almene samfundsinteresser, som de udvikles over tid. Hensynene er prin-

cipielt sideordnede, og Finanstilsynet skal derfor foretage en konkret afvej-

ning af hensynene på baggrund af de konkrete omstændigheder i de konkrete

sager forelagt for Finanstilsynet.

Normen regulerer kreditservicevirksomhedens adfærd over for såvel poten-

tielle som eksisterende kunder og låntagere. Dette er ensbetydende med, at

kravet til redelig forretningsskik og god praksis både omfatter kreditservice-

virksomhedernes adfærd i forbindelse med markedsføring, aftaleindgåelse

og det løbende aftaleforhold.

Bestemmelsen gør det samtidigt muligt at foretage en offentligretlig vurde-

ring af, om de indgåede aftaler og vilkår er i overensstemmelse med kravet

om redelig forretningsskik og god praksis.

Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som Finanstilsy-

net modtager, men kan på basis af en klage eller af egen drift behandle

spørgsmål om god skik.

111

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

redelig forretningsskik og god praksis for kreditkøbere og kreditservicevirk-

somheder.

Bestemmelsen skal benyttes til løbende at fastsætte regler, som medvirker

til en løbende normdannelse og videreudvikling af retstilstanden, som svarer

til den gældende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervsudøvelse.

Til § 22

Det foreslås i lovforslagets

§ 22

at fastsætte regler for kommunikation med

låntager.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal

give oplysninger til låntagere, som ikke er vildledende, uklare eller falske.

Overtrædelse af den foreslåede § 21, stk. 3, foreslås med lovforslagets § 45,

stk. 1, strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 22, stk. 1, nr. 1, er

kreditkøberen eller kreditservicevirksomheden. Den strafbare handling be-

står i at give oplysninger til låntagere, som er vildledende, uklare eller fal-

ske.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal

respektere og beskytte låntageres personoplysninger og privatliv.

Det gælder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om da-

tabeskyttelse).

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal

kommunikere med låntagere på en måde, der ikke udgør chikane, tvang eller

utilbørlig påvirkning.

Overtrædelse af den foreslåede § 22, stk. 1, nr. 3, foreslås med lovforslagets

§ 45, stk. 1, strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1, nr. 3, er

kreditkøberen eller kreditservicevirksomheden. Den strafbare handling be-

står i at kommunikere med låntagere på en måde, der udgør chikane, tvang

eller utilbørlig påvirkning.

112

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at kreditkøberen eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller

kreditservicevirksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at udføre kre-

ditserviceringsaktiviteter, efter enhver overførsel af en kreditgivers rettighe-

der i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte

kreditaftale til en kreditkøber og altid forud for den første inddrivelse af

gæld, men også når låntageren anmoder herom, skal sende låntageren en

skriftlig meddelelse, der på en klar og forståelig måde oplyser om som mi-

nimum forholdene nævnt i nr. 1-9.

Det foreslås i

nr. 1,

at låntageren skal have oplysninger om overførslen, der

fandt sted, herunder datoen for overførslen.

Det foreslås i

nr. 2,

at låntageren skal oplyses om identifikation af og kon-

taktoplysninger for kreditkøberen.

Det foreslås i

nr. 3,

at låntageren skal oplyses om identifikation af og kon-

taktoplysninger for kreditservicevirksomheden eller den enhed, der er om-

handlet i §§ 17 og 18.

Det foreslås i

nr. 4,

at låntageren skal have dokumentation for meddelelse

af tilladelse til en kreditservicevirksomhed i medfør af § 4 når en sådan er

udpeget.

Det foreslås i

nr. 5,

at låntageren, hvor det er relevant, skal oplyses om iden-

titeten af og kontaktoplysninger for kreditserviceleverandøren.

Det foreslås i

nr. 6,

at låntageren skal have en tydelig angivelse af et kon-

taktpunkt hos kreditkøberen eller, hos enheden, jf. §§ 17 og 18, eller hos

kreditservicevirksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at udføre kre-

ditserviceringsaktiviteter, og, hvor det er relevant, hos kreditserviceleveran-

døren, hvorfra der kan indhentes oplysninger, når det er nødvendigt.

Det foreslås i

nr. 7,

at låntageren skal have oplysninger om de beløb, som

låntager skylder på tidspunktet for meddelelsen, med angivelse af, hvad der

skal betales i kapital, renter, gebyrer og andre tilladte omkostninger.

Det foreslås i

nr. 8,

at låntageren skal have en erklæring om, at al relevant

EU-ret og national ret vedrørende navnlig håndhævelsen af kontrakter, for-

brugerbeskyttelse, låntagers rettigheder og strafferet fortsat finder anven-

delse.

113

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

nr. 9,

at låntageren skal oplyses om navn, adresse og kontakt-

oplysninger på [klageinstans], hvortil låntager kan indgive en klage.

Overtrædelse af den foreslåede § 22, stk. 2, foreslås med lovforslagets § 45,

stk. 1, strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 er kreditkøbe-

ren eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller kreditservicevirksomheden. Den

strafbare handling består i, at der ikke på en klar og forståelig måde som

minimum oplyses om forholdene nævnt i stk. 2, nr. 1-9.

Det foreslås i

stk. 3,

at kreditkøberen eller, hos enheden, jf. §§ 17 og 18,

eller hos kreditservicevirksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at ud-

føre kreditserviceringsaktiviteter, i al efterfølgende kommunikation med

låntageren skal omfatte de oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 6, jf. dog stk. 7.

Det foreslås i

stk. 4,

at i den første meddelelse efter udpegelsen af en ny

kreditservicevirksomhed, skal oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 3, 4 og 6

medtages.

Overtrædelse af den foreslåede § 22, stk. 3 og 4, foreslås med lovforslagets

§ 45, stk. 1, strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 7 og 8 er

kreditkøberen, enheden, jf. §§ 17 og 18 eller kreditservicevirksomheden.

Den strafbare handling består i, ikke at give de nævnte oplysninger til lån-

tageren.

Det foreslåede implementerer artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-

heder og kreditkøbere.

Til § 23

De almindelige regler om beskyttelse af whistleblowere og etablering af

whistleblowerordninger følger af lov om beskyttelse af whistleblowere. Det

følger af whistleblowerlovens § 9, at arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte

skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan ind-

berette oplysninger omfattet af § 1, stk. 1.

Det følger af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på

indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet

af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-

114

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

skyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og indbe-

retninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige al-

vorlige forhold.

Derudover gælder der særlige regler for finansielle virksomheder efter ek-

sempelvis lov om finansiel virksomhed § 75 a og lov om forsikringsvirk-

somhed § 135. Det følger heraf, at finansielle virksomheder skal have en

whistleblowerordning, hvor ansatte kan foretage anonyme indberetninger

om lovovertrædelser eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-

ring begået af virksomheden, dens ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.

Lovforslagets

§ 23

indeholder krav til en whistleblowerordning for kredit-

servicevirksomheder.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en kreditservicevirksomhed skal have en ord-

ning, hvor deres ansatte via en særlig uafhængig og selvstændig kanal kan

indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den regulering,

som Finanstilsynet fører tilsyn med, som er begået af virksomheden, herun-

der ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Kravet om en særlig kanal indebærer, at virksomheden skal have etableret

en ordning med det formål, at ansatte som minimum skal kunne indberette

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til

ordningen.

At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal

etableres en selvstændig funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse,

og hvor indberetning kan ske uden om de normale procedurer. Det kan f.eks.

være direkte til den afdeling eller de ansatte, som behandler indberetnin-

gerne. Det vil eksempelvis kunne være en complianceansvarlig eller en an-

den funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, herunder den ansattes

foresatte.

At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den

finansielle regulering betyder, at der kan indberettes om alvorlige såvel som

mindre alvorlige forseelser, og der ligeledes kan indberettes om overtrædel-

ser, som ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksomheden

som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et påbud

eller en påtale fra Finanstilsynet. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde

af mistanke om overtrædelse af den finansielle regulering.

115

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gældende regulering,

der hører under Erhvervsministeriets ressortområde, som Finanstilsynet fø-

rer tilsyn med. Dette inkluderer også EU-regulering på det finansielle om-

råde, heriblandt forordninger og direkte gældende sekundære retsakter i

form af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (niveau 2-regule-

ring), som har direkte virkning for kreditservicevirksomheder.

Interne whistleblowerordninger skal desuden leve op til kravene i lov om

beskyttelse af whistleblowere, såfremt den pågældende virksomhed omfat-

tes heraf, jf. det foreslåede 4. pkt. Det indebærer bl.a., at de interne whist-

leblowerordninger også skal tage imod indberetninger om ”alvorlige lov-

overtrædelser eller øvrige alvorlige forhold”, jf. § 1, stk. 1, nr.

2, i lov om

beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at indberetningerne skal kunne fortages ano-

nymt.

At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der ind-

beretter en overtrædelse, kan gøre dette fuldstændigt anonymt, f.eks. via en

løsning på virksomhedens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger

uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-

adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være

tilgængelige for den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetnin-

gerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige.

Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mulighe-

derne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indberet-

ningen, da kravet om anonymitet medfører, at virksomheden i tilfælde af

anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen.

Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ordningen, kan

være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte

at indberette en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke kan ske ano-

nymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens

en anden ansat kan føle, at handlingen er illoyal over for en kollega eller

over for virksomheden.

En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af virksomheden,

herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver over-

trædelse eller potentiel overtrædelse af virksomhedens forpligtelser, også

selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis skyl-

des en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der vil tillige kunne blive

116

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en virksomhed

har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte

virksomhed til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i virksomheden også

kunne indberette til virksomhedens whistleblowerordning om manglende

efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virksomhed. An-

satte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser til Fi-

nanstilsynet.

En kreditservicevirksomhed kan outsource en whistleblowerordning til en

ekstern leverandør. En kreditservicevirksomhed kan imidlertid ikke fra-

skrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og en virksomhed, der be-

nytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever

op til lovgivningens krav.

En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer

en ordning på vegne af en kreditservicevirksomhed, skal være opmærksom

på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der

varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne

af en kreditservicevirksomhed, skal endvidere også være opmærksom på

eventuelle lovbestemte oplysningsforpligtelser som kreditservicevirksom-

hederne er underlagt, idet nærværende lovforslag ikke ændrer herpå.

Da det oftest er ansatte i virksomheder, som er tættest på oplysninger om

eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har

mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en særlig

kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at

virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold. Ansattes,

herunder direktionens, indberetning til whistleblowerordningen vil ikke

være i strid med § 132 i selskabsloven om tavshedspligt. Dette gælder tillige

i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern leverandør.

Ifølge forslaget er det ikke et krav, at medlemmer af bestyrelsen i en kredit-

servicevirksomhed skal kunne indberette til ordningen. Medlemmer af be-

styrelsen kan fortroligt indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser

af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynets

ordning.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at virksomheden skal følge op på indberetninger

til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan kreditservicevirk-

somheden har fulgt op på indberetningerne.

117

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen sikrer kontrol med overholdelse af den finansielle regulering,

samt at virksomhederne omfattet heraf får fulgt op på indberetninger om

overtrædelser og potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning og

dokumenteret dette på fyldestgørende vis.

Bestemmelsen indebærer, at en kreditservicevirksomhed skal kunne doku-

mentere, hvordan denne løbende har fulgt op på indberetninger til virksom-

hedens whistleblowerordning. Dette kan f.eks. være efter anmodning fra Fi-

nanstilsynet som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, jf. lovforslagets §

27. Bestemmelsen indeholder et skriftligt dokumentationskrav, som inde-

bærer, at kreditservicevirksomheden skriftligt skal sikre, at virksomheden

får fulgt op på indberetninger til whistleblowerordningen, så virksomheden

kan dokumentere over for Finanstilsynet, at virksomheden på betryggende

vis har fulgt op på alle indberetninger til whistleblowerordningen.

Hvilke oplysninger, kreditservicevirksomheden skal opbevare for at opfylde

dokumentationskravet, er op til den enkelte virksomhed at vurdere. Det kan

f.eks. være relevant mailkorrespondance, interne undersøgelsesrapporter el-

ler andet materiale, der dokumenterer, at virksomheden på betryggende vis

har fulgt op på indberetningerne.

Som dataansvarlig vil kreditservicevirksomheden til enhver tid skulle efter-

leve principperne for behandling af personoplysninger, jf. artikel 5 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Det betyder

bl.a., at når personoplysninger ikke længere er nødvendige for at efterleve

dokumentationskravet, vil virksomheden som udgangspunkt skulle slette el-

ler anonymisere personoplysningerne.

Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at lov om beskyttelse af whistleblowere finder

anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whist-

leblowere. Lov om beskyttelse af whistleblowere implementerer Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whist-

leblowerdirektivet).

Det foreslåede har til formål at sikre ens krav for alle virksomheder under-

lagt Finanstilsynets tilsyn i overensstemmelse med bankpakke 6.

118

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af det foreslåede 4. pkt., at lov om beskyttelse af whistleblowere

vil finde anvendelse på ordningen i 1. pkt.

Det foreslåede indebærer, at reglerne i denne lov har forrang, når de giver

whistlebloweren en bedre beskyttelse, end whistlebloweren vil få i medfør

af lov om beskyttelse af whistleblowere.

Indberetninger til whistleblowerordninger i kreditservicevirksomheder skal

derfor i overensstemmelse med det foreslåede § 22 kunne foretages ano-

nymt. Det er på trods af, at der ikke stilles krav om, at indberetninger til

interne whistleblowerordninger skal kunne foretages anonymt i medfør af

lov om beskyttelse af whistleblowere. Det indebærer bl.a., at kravene om

bekræftelse, opfølgning og feedback, jf. § 12, stk. 2, nr. 1-3, i lov om be-

skyttelse af whistleblowere, ikke gælder i de tilfælde, hvor indberetningen

er indgivet anonymt, og hvor det som følge af udformningen af whistleblo-

werordningen ikke vil være muligt at sende en sådan bekræftelse, følge op

eller give feedback til whistlebloweren. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

den anonyme indberetning indgives til en fysisk postkasse.

Lov om beskyttelse af whistleblowere forpligter alene arbejdsgivere med 50

eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning, jf. § 9, stk.

1, i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder alene anvendelse på indberet-

ninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af an-

vendelsesområdet for whistleblowerdirektivet, samt indberetninger som i

øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf.

§ 1, stk. 1, i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslåede indebærer, at whistleblowerordninger i kreditservicevirk-

somheder med færre end 50 ansatte, som er oprettet i henhold til denne lov,

også skal opfylde kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere. Dette gæl-

der uanset, at lov om beskyttelse af whistleblowere alene forpligter arbejds-

givere med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerord-

ning.

Der er herved ikke taget stilling til, hvorvidt indberetninger, som i øvrigt

vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold jf. § 1, nr.

2, i lov om beskyttelse af whistleblowere, omfatter indberetninger i medfør

af denne lovs § 22.

119

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

En kreditservicevirksomhed er forpligtet til at stille ordningen til rådighed

for virksomhedens ansatte både i henhold til indeværende lovforslag og lov

om beskyttelse af whistleblowere. Ansatte skal forstås i overensstemmelse

med det EU-retlige arbejdstagerbegreb. EU-Domstolen har i en række sager

udtalt, at arbejdstagerbegrebet i TEUF artikel 45 er et EU-retligt begreb, der

ikke må fortolkes indskrænkende, og at det væsentligste kendetegn ved et

arbejdsforhold er, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod veder-

lag for en anden og efter dennes anvisninger. Det er dog en forudsætning, at

den pågældende person for at kunne kvalificeres som arbejdstager skal ud-

øve en reel og faktisk beskæftigelse, der ikke er af så ringe omfang, at den

fremtræder som et rent marginalt supplement. EU-Domstolen har slået fast,

at vurderingen af, om der er tale om en reel og faktisk beskæftigelse, skal

foretages på baggrund af en konkret samlet bedømmelse af det omhandlede

arbejdsforhold. I den samlede bedømmelse skal der tages hensyn til en

række forhold, herunder både arbejdstid, vederlag, arbejdsforholdets varig-

hed og andre vilkår i arbejdsforholdet, som f.eks. ret til betalt ferie, ret til

løn under sygdom, samt om ansættelsesaftalen er omfattet af en kollektiv

overenskomst.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at føre tilsyn med reglerne i lov om

beskyttelse af whistleblowere. I de situationer hvor et krav eksempelvis føl-

ger af både den foreslåede § 22 i denne lov og reglerne i lov om beskyttelse

af whistleblowere, vil Finanstilsynet have kompetence til at føre tilsyn med

overholdelsen af den foreslåede § 22.

Overtrædelse af stk. 1, foreslås strafbelagt i lovforslagets § 42, stk. 2. An-

svarssubjektet for overtrædelser af stk. 1 er kreditservicevirksomheden.

Det betyder eksempelvis, at en kreditservicevirksomheds manglende etab-

lering af en intern ordning eller manglende opfyldelse af dokumentations-

kravet vil kunne straffes med bøde. Kreditservicevirksomheden vil eksem-

pelvis også kunne straffes med bøde i de tilfælde, hvor virksomheden und-

lader at følge op på henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansatte kan indberette overtræ-

delser og potentielle overtrædelser til virksomheden, så disse overtrædelser

og potentielle overtrædelser kan afværges hurtigst muligt af hensyn til virk-

somheden og dens kunder. Dette er baggrunden for, at bestemmelsen fore-

slås strafbelagt.

120

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Behandlingen af personoplysninger indberettet i medfør af ordningen i stk.

1, skal ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, her-

under databeskyttelsesforordningen.

Det foreslåede

stk. 2

fastslår, at en kreditservicevirksomhed kan opfylde kra-

vet om en whistleblowerordning via kollektiv overenskomst.

I praksis betyder det, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med virksom-

heden har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil

ansatte i virksomheden kan indberette overtrædelser. En whistleblowerord-

ning, der baserer sig på en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter,

skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.

Arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse med artikel 152,

artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk. 1, TEUF samt artikel 28 i den Euro-

pæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

Det foreslås i

stk. 3,

at ordningen alene finder anvendelse for en kreditser-

vicevirksomhed, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen skal

være etableret senest tre måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette

ansatte.

I det omfang en kreditservicevirksomhed kun beskæftiger fem ansatte eller

færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at virksomheden skal

etablere en whistleblowerordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013

om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til

alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvi-

ditet (Bankpakke 6) fastsætter en bagatelgrænse på fem ansatte eller derun-

der. Det foreslås derfor i § 22, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene

finder anvendelse for virksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte.

For at sikre, at kreditservicevirksomheder har den fornødne tid til at etablere

ordningen ved overskridelser af grænsen på fem ansatte, foreslås det i stk.

3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre

måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette ansatte, hvilket regnes

fra den dag, personen tiltræder sin stilling.

Det foreslås endvidere i

stk. 4,

at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Fi-

nanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning,

skal kunne dispensere fra kravet i det foreslåede stk. 1.

121

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsi-

ger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en

whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være, hvis overskridelsen af

grænsen på fem ansatte er midlertidig, eller hvis kreditservicevirksomheden

er under afvikling.

Til § 24

Der gælder i dag ikke et forbud for kreditservicevirksomheder mod ufordel-

agtig behandling eller ufordelagtige følger på baggrund af ansattes indberet-

ning af overtrædelser til Finanstilsynet eller til whistleblowerordninger i

virksomheden.

Det foreslås i

§ 24, stk. 1,

at en kreditservicevirksomhed ikke må udsætte

ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige

følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet

virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle

regulering til Finanstilsynet eller til en ordning hos virksomheden.

Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overens-

komst efter det foreslåede § 23, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.

Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstil-

synet eller til en kreditservicevirksomheds whistleblowerordning omhand-

lende en virksomheds, herunder en ansats eller et bestyrelsesmedlems, over-

trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet.

Ufordelagtig behandling kan, foruden afskedigelse, f.eks. være degradering,

forflyttelse, chikane eller lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den ansatte har

indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den regulering,

som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en kreditser-

vicevirksomheds whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er

årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordel-

agtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse

til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistleblowerordning. Som ud-

gangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige

følger omfattet.

122

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen

alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller

ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet en virk-

somheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den regulering, som

Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller via virksomhedens

whistleblowerordning.

Det foreslås i

stk. 2,

at ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse

af stk. 1, kan tilkendes godtgørelse i overensstemmelse med principperne i

ligebehandlingsloven. Godtgørelsen skal derfor fastsættes under hensyn til

den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler,

da den ikke skal modsvare et tab for den ansatte. Der er ikke fastsat et mak-

simum for godtgørelsen, men denne fastsættes af domstolene og voldgifts-

retterne med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte sags

omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitets-

princip. Godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte

har lidt, jf. herved princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel

godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for

et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige er-

statningsretlige regler er opfyldt.

Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige re-

gelsæt for samme hændelse. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte

er berettiget til en godtgørelse i henhold til overenskomster og andre ar-

bejdsretlige aftaler.

I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage ud-

gangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med videre som

følge af en indberetning om overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af

den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller

til en kreditservicevirksomheds whistleblowerordning, skal gøre krav på

godtgørelse gældende over for virksomheden ved de almindelige domstole,

som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte

en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det over-

enskomstdækkede områdes vedkommende også behandles i det fagretlige

system, f.eks. voldgift.

123

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 1 og 2 ikke kan fraviges til ugunst for den ansatte.

Bestemmelsen indebærer, at stk. 1 og 2 ikke ved forudgående eller efterføl-

gende aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte.

Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for aftaler, der stiller den ansatte

bedre, end den ansatte er stillet efter lovens bestemmelser.

Til § 25

Tilsynet med inkassovirksomheders overholdelsen af lov om inkassovirk-

somheder er bemyndiget til politiet i medfør af lovens § 19, hvorefter det i

dag praktisk varetages af Politiets Administrative Center (PAC) under Midt-

og Vestjyllands politi.

Dette indebærer bl.a. udstedelse af autorisationer samt tilbagekaldelse heraf

i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen.

Tilsynet baserer sig hovedsageligt på konkrete klager, herunder om god in-

kassoskik, men andre forhold kan også give anledning til at undersøge, om

betingelserne for autorisationen fortsat er opfyldt.

Det foreslås i lovforslagets

§ 24, stk. 1,

at Finanstilsynet skal påse overhol-

delsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk.

1 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om

finansiel virksomhed.

Med lovforslaget vil Finanstilsynets bestyrelse indgå i tilsynet og kunne

træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sager,

der har videregående betydelige følger m.v.

Ved ”reaktioner” forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder

påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v.

Finanstilsynets bestyrelse vil eksempelvis have kompetence til at træffe be-

slutning om en reaktion, som retter sig mod en konkret virksomhed, men

bestyrelsen vil også have kompetence til at træffe beslutning om reaktioner

i principielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder

ændring af Finanstilsynets praksis, hvor det ikke nødvendigvis er en konkret

virksomhed, som reaktionen retter sig mod.

124

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om

fortolkningen af en bestemmelse, eller en hidtidig fortolkning ændres. At en

sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig

selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere virk-

somheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en

bestemt praksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige

ressourcer for virksomhederne.

Det foreslås i

stk. 3,

at Finanstilsynet inden for en nærmere fastsat frist kan

påbyde de fysiske og juridiske personer, som er omfattet af denne lov, at

foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestem-

melser i loven.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at meddele juridiske og fy-

siske personer et påbud om at ændre en bestemt adfærd eller handling. Det

kan være fordi en virksomhed eller person handler i strid med loven, eller

fordi en virksomhed eller person undlader at handle, hvor handling er på-

krævet efter loven. Et påbud kan også gives til en sammenslutning af perso-

ner.

Muligheden for at udstede påbud om afsættelse af ledelsesmedlemmer frem-

går særskilt af lovforslagets § 30. Meddelelse af denne type påbud omfattes

ikke af nærværende bestemmelse, og der henvises derfor til § 30 med tilhø-

rende bemærkninger.

Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbud. Fristen fastsættes

ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag henset til overtrædelsens ka-

rakter. En alvorlig overtrædelse vil f.eks. kunne medføre, at fristen for ef-

terlevelse af påbuddet er kortere end ved mindre alvorlige overtrædelser.

Forvaltningsretligt er et påbud en afgørelse. Det betyder, at påbuddet skal

ledsages af en begrundelse samt en klagevejledning.

Der bør ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af denne lov. Som ud-

gangspunkt skal påbudsmuligheden anvendes i forbindelse med virksomhe-

ders og personers overtrædelse af kravene, når overtrædelserne er alvorlige,

gentagne, systematiske eller en kombination heraf.

Med muligheden for at udstede påbud sikres Finanstilsynet et smidigt og

hurtigt redskab til at sikre overholdelse af lovens regler. Et påbud kan ek-

sempelvis anvendes i tilfælde, hvor en virksomhed har så store mangler i

125

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

sine interne procedurer, at Finanstilsynet anser det for nødvendigt at udstede

påbud om forbedring af forholdet.

Ved ukomplicerede og ikke væsentlige overtrædelser af formalia, og hvor

virksomheden eller personen i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse

erkender, at der er begået en fejl, kan Finanstilsynet som et alternativ til et

påbud vælge at indgå en mundtlig aftale med virksomheden eller personen

om en straksforbedring. Med begrebet straksforbedring forstås, at virksom-

heden eller personen indvilliger i straks at rette op på forholdet, og straks-

forbedring anvendes, hvor det vurderes, at et påbud vil fremstå unødigt for-

malistisk.

Et påbud skal ikke forveksles med en påtale. En påtale anvendes i forbin-

delse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består. Situatio-

nen foreligger både, hvor lovovertrædelsen vedrører en situation af midler-

tidig karakter, der nu er afsluttet, og hvor virksomheden af egen drift har

bragt forholdet i orden. Består lovovertrædelsen stadig, kan en påtale ikke

anvendes som reaktion. Det bemærkes dog, at ved grovere eller gentagne

lovovertrædelser vil der i stedet eventuelt kunne foretages politianmeldelse.

Efter lovforslagets § 45, stk. 3 og 4, kan undladelse af at efterkomme et

påbud straffes med bøde. Ansvarssubjektet for overtrædelse heraf er den

person, som er modtager af påbuddet. For så vidt angår juridiske personer

henvises der også til lovforslagets § 45, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Til § 26

Det foreslås i

§ 26

at fastsætte regler for tilsyn med grænseoverskridende

virksomhed.

Det foreslås i

stk. 1,

at de kompetente myndigheder for en kreditservicevirk-

somhed, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske

Union, efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet kan foretage

inspektion på stedet i en filial, som er etableret her i landet eller en kredit

eller hos en kreditserviceleverandør, som er udpeget her i landet.

Den foreslåede bestemmelse har baggrund i principperne om gensidig aner-

kendelse og hjemlandstilsyn inden for EU/EØS og indebærer, at de kompe-

tente myndigheder i et andet land inden for EU/EØS som led i deres tilsyn

med kreditservicevirksomheder, som de har hjemlandstilsyn med, skal have

126

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

mulighed for at gennemføre inspektioner i investeringsselskabernes filialer

beliggende her i landet.

Det er et krav, at hjemlandets kompetente myndigheder giver Finanstilsy-

nets forudgående meddelelse om inspektionen. Det er endvidere et krav, at

inspektionen skal foregå under samme betingelser som Finanstilsynets in-

spektioner, hvilket betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse

med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb

og oplysningspligter. Den kompetente myndighed i hjemlandet har derfor

som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således

ikke til private boliger, jf. også lovforslagets § 29.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet efter anmodning fra de kompetente

myndigheder i en kreditservicevirksomheds hjemland kan foretage inspek-

tion i en filial, som er etableret her i landet eller hos en kreditserviceleve-

randør, som er udpeget her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de kompetente myndigheder

for en kreditservicevirksomhed, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-

land, kan anmode Finanstilsynet om at foretage en inspektion i en kreditser-

vicevirksomheds filial etableret her i landet.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 14, stk. 4-7, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om

kreditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 27

Det foreslås i

§ 27, stk. 1,

at i tilfælde af, at Finanstilsynet konstaterer eller

har grund til at antage, at en kreditservicevirksomhed, der er meddelt tilla-

delse i et andet land inden for Den Europæiske Union, som leverer tjeneste-

ydelser i Danmark, og som Danmark er værtsland for, ikke overholder reg-

lerne i denne lov, skal Finanstilsynet underrette de kompetente myndigheder

i hjemlandet med henblik på at afklare, hvorvidt der foreligger overtrædelse

af reglerne.

Hvis hjemlandets tilsynsmyndigheder finder, at virksomheden har overtrådt

reglerne, iværksætter hjemlandets myndigheder passende forholdsregler for

at sikre, at virksomheden afhjælper dets manglende overholdelse eller

iværksætter forholdsregler til at afværge risikoen for den manglende over-

holdelse.

127

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foran-

staltninger, hvis en udenlandsk kreditservicevirksomhed fortsætter det ulov-

lige forhold på trods af de foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, eller

fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis øje-

blikkelig handling er nødvendigt for at imødegå en alvorlig trussel mod lån-

tagernes kollektive interesse. Er det nødvendigt, kan Finanstilsynet forbyde

kreditservicevirksomheden at udøve virksomhed i Danmark.

Ved vurdering af, om det ulovlige forhold er en alvorlig trussel mod lånta-

gernes kollektive interesse, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om kreditservice-

virksomheden udfører kreditserviceringsaktiviteter uden at have den for-

nødne tilladelse i hjemlandet eller uden at efterleve de informationskrav og

god skik regler, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og

kreditkøbere.

Til § 28

Den foreslåede bestemmelse fastlægger Finanstilsynets beføjelse til at ind-

hente oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Det foreslås i

stk. 1,

at kreditservicevirksomheder, leverandører og underle-

verandører, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for

Finanstilsynets virksomhed.

Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger, der er nødvendige

til at udføre det fornødne tilsyn med virksomhedens overholdelse af reg-

lerne. Det er en grundforudsætning, at der er en sammenhæng mellem de

ønskede oplysninger og det regelsæt, som Finanstilsynet i det konkrete til-

fælde påser overholdelsen af.

Det foreslåede vil indebære, at kreditservicevirksomheder, deres leverandø-

rer og underleverandører, har pligt til at give Finanstilsynet de oplysninger,

som Finanstilsynet anmoder om som led i varetagelsen af sin tilsynsmyn-

dighed. Oplysningsforpligtelsen skal iagttages under hensyntagen til § 9,

stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-

greb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november

2019.

128

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1-2,

at oplysninger afgivet efter stk. 1 hurtigst muligt

skal berigtiges over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende

konstaterer, at 1) oplysningerne ikke været korrekte på tidspunktet for afgi-

velsen, eller 2) oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.

Med ”hurtigst muligt” forstås, at der skal gives meddelelse, så snart virk-

somheden bliver opmærksom på, at en oplysning, som er meddelt til Finans-

tilsynet, er ukorrekt eller viser sig at være blevet misvisende. Med begrebet

”hurtigst muligt” er der rum for

en konkret og individuel vurdering i det

enkelte tilfælde, herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt det i det

enkelte tilfælde måtte være, at oplysninger ikke har været korrekte. Hurtigst

muligt vil efter omstændighederne kunne give mulighed for en orientering

af virksomhedens ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finans-

tilsynet.

Med ”ikke har været korrekte” forstås, at oplysningerne materielt ikke har

været korrekte på tidspunktet for afgivelsen af oplysningerne, eller at de på

et senere tidspunkt er blevet misvisende. Det vil eksempelvis være datama-

teriale, som indeholdt forkerte værdier. Det forudsættes dog, at det ikke vil

være nødvendigt at berigtige mindre sproglige fejl eller lignende, der alene

er af rent redaktionel karakter, og som ikke er meningsforstyrrende for med-

delelsens indhold. Det betyder bl.a., at der ikke gælder en berigtigelsespligt,

hvis f.eks. oplysninger er fejlagtige som følge af åbenlyse tastefejl.

Det foreslås i lovforslagets § 45, stk. 1, at undladelse af at meddele eller

berigtige oplysninger efter § 28, stk. 2, strafbelægges. Ansvarssubjektet er

de omfattede virksomheder og personer. Det betyder, at kreditservicevirk-

somheder, leverandører og underleverandører hurtigst muligt skal berigtige

oplysninger over for Finanstilsynet. Den strafbare handling består i, at en

omfattet virksomhed eller person undlader at berigtige oplysninger, der er

givet til Finanstilsynet, som virksomheden eller personen kan konstatere

ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen, eller som er blevet

misvisende. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde eller

fængsel indtil fire måneder.

Til § 29

Med lovforslagets

§ 29

fastlægges Finanstilsynets mulighed for uden rets-

kendelse at få adgang til forretningslokaler tilhørende en kreditservicevirk-

somhed.

129

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse kan få adgang til forretningslokaler tilhørende en kredit-

servicevirksomhed med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved

inspektioner.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undta-

gelsen i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. Bestemmelsen har

baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energimi-

nisteriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i

forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og føl-

ger de i redegørelsen fastlagte retningslinjer for udformningen af bestem-

melser om adgang uden retskendelse.

Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslo-

kaler og således ikke til private boliger. I tilfælde, hvor en virksomhed er af

så ringe størrelse, at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har

Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestem-

melse.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de

særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte at give Finanstilsynet de

til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et

inspektionsbesøg.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor en tilsynsbelagt virksomhed

undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse

med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesitu-

ation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor

en umiddelbar adgang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere

situationen.

Hvis en virksomhed undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg

i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger

i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner.

Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomheds forretningsloka-

ler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve

sin tilsynsvirksomhed. Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden rets-

130

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

kendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrun-

det mistanke om en strafbar lovovertrædelse, finder retsplejelovens regler

om ransagning anvendelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse kan få adgang til en leverandør eller underleverandør med

henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse omfatter le-

verandører og underleverandører, hvortil en outsourcingvirksomheds opga-

ver outsources. Hjemlen til at gennemføre fysisk adgang direkte hos leve-

randører og underleverandører er etableret bl.a. med henblik på, at Finans-

tilsynets tilsynsmuligheder kan leve op til internationale standarder.

Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det ikke er muligt at få

adgang til de nødvendige oplysninger gennem outsourcingvirksomheden.

Formålet med at omfatte leverandører og underleverandører er således, at

Finanstilsynets indhentelse af oplysninger ikke kan hindres eller omgås ved

outsourcing.

Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører, henholdsvis under-

leverandører, omfatter kun disses forretningslokaler og kun for så vidt angår

de opgaver, som leverandøren eller underleverandøren varetager i henhold

til en outsourcingkontrakt med outsourcingvirksomheden. Finanstilsynet

skal som udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos outsourcing-

virksomheden, som har pligt til at få de nødvendige oplysninger fra leveran-

døren. For at sikre et effektivt tilsyn også i særlige situationer, hvor det for

eksempel viser sig, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder

med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang til oplysningerne

direkte hos leverandøren uden retskendelse.

Til § 30

Lovforslagets

§ 30

indeholder regler, der sikrer, at Finanstilsynet har pas-

sende midler til at sikre, at kravene i lovforslagets § 8 om egnethed- og hæ-

derlighed, overholdes.

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen

i en kreditservicevirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en frist fastsat

131

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

af Finanstilsynet, hvis vedkommende efter § 8, stk. 1, ikke kan varetage

hvervet.

Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud fra Finanstilsynet, kan ved-

kommende straffes med bøde, jf. lovforslagets § 45, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet kan påbyde en kreditservicevirksom-

hed at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis

vedkommende efter § 8, stk. 1, ikke kan varetage hvervet.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan påbyde kreditservicevirk-

somheden at afsætte en direktør, eksempelvis hvis vedkommende er blevet

pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lov-

givning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere

kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor vedkommende ta-

ges under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommen-

des økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller del-

tager i driften af, har påført kreditservicevirksomheden tab eller risiko for

tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd,

hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv

eller sin stilling på forsvarlig vis.

I de situationer, hvor virksomheden ikke efterkommer Finanstilsynets påbud

om at afsætte en direktør efter stk. 1 eller et bestyrelsesmedlem efter stk. 2,

kan Finanstilsynet inddrage den pågældende virksomheds tilladelse til at

drive virksomhed i medfør af den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 5.

Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en direktør eller et

ledelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i for-

valtningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som på-

buddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen

drift at afsætte en direktør.

Inden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges

spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse, som i medfør af § 345, stk. 12,

nr. 4, i lov om finansiel virksomhed træffer afgørelser i tilsynssager, der er

af principiel karakter, eller som har videregående betydelige følger.

132

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3 1. pkt.,

at Finanstilsynet kan påbyde en kreditservice-

virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågæl-

dende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lov-

givning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis

domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 8, stk. 1,

nr. 3.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-

velse af påbuddet.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at Finanstilsynet under samme betingelser som

i 1. pkt. kan påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv i medfør

af § 8, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i

stk. 3, 4. pkt.,

at Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-

velse af påbuddet.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Den

foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet får mulighed for at

gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge

risikoen for, at vedkommende påfører virksomheden skade. Reglen skal

sikre hensynet til kreditservicevirksomheden, låntagerne og de almene sam-

fundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed. Fi-

nanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en be-

styrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et straf-

bart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af

stk. 3, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov

for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssik-

kerhed. Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingel-

serne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en kreditservicevirk-

somhed i sager, hvor ledelsesmedlemmet midlertidigt er fjernet fra virksom-

hedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af

straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man

i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage

en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation

eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med

retsfølgerne af en lovovertrædelse.

133

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder

betingelserne for egnethed og hæderlighed i § 8, men der ved en fejl ikke

sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke

af rettens afgørelse. Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af

spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende

kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder

et påbud til virksomheden, jf. stk. 1, og den, som påbuddet retter sig imod,

forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 5.

For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer, kan der gives et påbud direkte til

personen, jf. det foreslåede stk. 1 og bemærkninger til det foreslåede stk. 5.

Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den

allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen

og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslås i

stk. 4,

at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1-3 på bag-

grund af § 8, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal angive en

varighed, når Finanstilsynet i medfør af stk. 1-3 påbyder en kreditservice-

virksomhed at afsætte et ledelsesmedlem eller påbyder et bestyrelsesmed-

lem at nedlægge sit hverv på baggrund af kravene til hæderlighed, jf. § 8,

stk. 2-5.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets 8, stk. 3, hvorefter

Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af en egnetheds- og hæderlig-

hedsansøgning skal angive varigheden, hvis det vurderes, at ansøgeren ikke

lever op til kravene til ledelsesmedlemmers hæderlighed.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en ensartet og forudsigelig retstil-

stand for kreditservicevirksomheder, direktører og bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 af virk-

somheden og af den person, som påbuddet vedrører, kan forlanges indbragt

for domstolene.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at anmodning herom skal indgives til Finanstil-

synet, inden fire uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at anmodningen ikke har opsættende virkning

for påbuddet, men at retten ved kendelse kan bestemme, at den pågældende

134

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling

kan opretholde sit hverv eller sin stilling.

Det foreslås i

stk. 5, 4. pkt.,

at Finanstilsynet indbringer sagen for domsto-

lene inden fire uger efter modtagelse af anmodning herom.

Det foreslås i

stk. 5, 5. pkt.,

at sagen anlægges i den borgerlige retsplejes

former.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at Finanstilsynet af egen drift eller efter ansøg-

ning kan tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 1 eller stk. 3, når der er

tale om et bestyrelsesmedlem.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilba-

gekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.

Det foreslås i

stk. 6, 3. pkt.,

at anmodning om at få indbragt afslaget for

domstolene skal indgives til Finanstilsynet, inden fire uger efter at afslaget

er meddelt den pågældende.

Det foreslås i

stk. 6, 4. pkt.,

at anmodning om domstolsprøvelse dog kun kan

fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst

fem år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst to år, efter at Fi-

nanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Bestemmelsen er især relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegræn-

sede. Bestemmelsen vil indebære, at i tilfælde hvor en person, som er blevet

påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men

hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt

samme mulighed for domstolsprøvelse som efter det foreslåede stk. 5. Det

vil indebære, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen

for domstolene inden fire uger efter, at vedkommende har indgivet begæring

herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud

indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på

tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der

er gået mindst fem år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst to

år siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Be-

grænsningerne har kun betydning for muligheden for at kræve sagen ind-

135

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

bragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et af-

slag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge

sag ved domstolene.

Det foreslås i

stk. 7. 1. pkt.,

at har kreditservicevirksomheden ikke afsat di-

rektøren inden for den i påbuddet fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage

virksomhedens tilladelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

stk. 7. 2. pkt.,

at Finanstilsynet endvidere kan inddrage virk-

somhedens tilladelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke

efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1 og 3.

Baggrunden for indgrebsmuligheden efter den forslåede bestemmelse er, at

Finanstilsynet skal have kompetence til at inddrage en virksomheds tilla-

delse, hvis ét eller flere ledelsesmedlemmer ikke opfylder kravene til eg-

nethed og hæderlighed.

Det foreslås i

stk. 8, 1. pkt.,

at afgørelser i sager efter § 8, stk. 1, som træffes

efter § 8, stk. 2, af kreditservicevirksomheden og af den person, som afgø-

relsen vedrører, kan forlanges indbragt for domstolene.

Det foreslås i

stk. 8, 2. pkt.

at anmodning herom skal indgives til Finanstil-

synet, inden fire uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås i

stk. 8, 3. pkt.,

at anmodningen ikke har opsættende virkning

for afgørelsen, men at retten ved kendelse kan bestemme, at personen under

sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen

har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for

domstolene inden fire uger efter modtagelse af anmodning.

Det foreslåede sikrer, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelses-

medlem, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsans-

øgning retter sig mod, er den samme som for virksomheder og personer, der

kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmed-

lem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbuds-

sager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i afgørelsessager, idet personen

eller virksomheden også har mulighed for at indbringe en negativ eg-

netheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller for selv at

indbringe påbuddet for domstolene.

136

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 9,

at bestemmelsens stk. 1-8 også gælder for den eller de

ledelsesansvarlige i en kreditvirksomhed, hvis den drives som en juridisk

person uden bestyrelse eller en direktion.

Til § 31

Tilsynet med inkassovirksomheders overholdelse af lov om inkassovirk-

somheder er bemyndiget til politiet i medfør af lovens § 19, hvorefter det i

dag praktisk varetages af Politiets Administrative Center (PAC) under Midt-

og Vestjyllands politi.

Dette indebærer bl.a. udstedelse af autorisationer samt tilbagekaldelse heraf

i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen.

Tilsynet baserer sig hovedsageligt på konkrete klager, herunder om god in-

kassoskik.

Lovforslagets

§ 30

indeholder regler om Forbrugerombudsmandens kompe-

tence.

Det foreslås i

stk. 1,

at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod kre-

ditservicevirksomheder og kreditkøbere vedrørende handlinger, der strider

mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 21, stk. 1 og regler udstedt

i medfør af § 21, stk. 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilba-

gesøgning af uretmæssige opkrævede beløb.

Bestemmelsen vil medføre, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at

anlægge en civil sag, hvis en kreditservicevirksomhed eller en kreditkøbere

ikke handler i overensstemmelse med god skik.

Forbrugerombudsmanden kan efter markedsføringsloven anlægge forbuds-

sager mod finansielle virksomheder på de områder, hvor erhvervsministeren

ikke udsteder regler om god skik. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng

med § 24, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet fører tilsyn med bl.a. regler om

god skik udstedt af erhvervsministeren. Forbrugerombudsmanden skal såle-

des ikke behandle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædelse af

erhvervsministerens regler om god skik. Sådanne henvendelser skal behand-

les ved, at Forbrugerombudsmanden oversender henvendelserne til Finans-

tilsynet eller henviser forbrugeren til at indbringe sagen for [klageinstans],

hvis der er tale om en konkret formueretlig tvist mellem forbrugere og en

kreditkøber eller en kreditservicevirksomhed. Derimod kan henvendelser

137

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra organisati-

oner og rapporter om det finansielle område danne baggrund for Forbruger-

ombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.

Forbrugerombudsmanden har mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærk-

som på konkrete sager, ligesom Forbrugerombudsmanden kan deltage i Fi-

nanstilsynets bestyrelsesmøder, når Finanstilsynet forelægger en sag af prin-

cipiel eller vidtgående betydning for bestyrelsen. Ligeledes har Forbruger-

ombudsmanden mulighed for at gøre opmærksom på mere generelle forhold

i den finansielle sektor, som Forbrugerombudsmanden finder, er urimelige

i forhold til forbrugerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forbrugerombudsmanden kan

indbringe en sag for domstolene, hvis Forbrugerombudsmanden i særlige

tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan for eksem-

pel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af

Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel eller vidtgående be-

tydning.

Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag om god skik mod

en kreditkøber eller en kreditservicevirksomhed, skal det ske efter de regler,

som gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af mar-

kedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden kan også anlægge sager om civilretlige krav, her-

under krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede be-

løb m.v.

Det foreslås i

stk. 2,

at markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1,

§ 32, stk. 1, §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som For-

brugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forbrugerombudsmanden kan anvende de be-

føjelser, der fremgår af markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1,

§ 32, stk. 1, §§ 33 og 34 ved behandling af sager omfattet af § 30. Det vil

bl.a. sige, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag ved domstolene om

nedlæggelse af påbud og kræve meddelt alle oplysninger, som skønnes nød-

vendige for dennes virksomhed.

138

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at Forbrugerombudsmanden i forbindelse med

behandlingen af konkrete sager over for kreditkøbere og kreditservicevirk-

somheder kan anvende sine beføjelser efter markedsføringsloven, herunder

forhandling, påbud, anlæggelse af retssager om forbud og indledning af

straffesager. Dermed kan Forbrugerombudsmanden tage stilling til såvel de

offentligretlige som de civilretlige aspekter af en sag på samme tid. Samtidig

har Forbrugerombudsmanden mulighed for at løse sagen med virksomheden

uden nødvendigvis at skulle indbringe problemstillingen for domstolene.

Forbrugerombudsmanden kan kræve oplysninger efter markedsføringslo-

vens § 25, stk. 2, med henblik på bl.a. vurderingen af mulighederne for an-

læggelse af søgsmålet og afgrænsningen heraf, f.eks. i forbindelse med

gruppesøgsmål.

Det foreslås i

stk. 3,

at Forbrugerombudsmanden kan udpeges som gruppe-

repræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.

Retsplejelovens kapitel 23 a indeholder særlige regler om gruppesøgsmål.

Til § 32

Den foreslåede

§ 32

indeholder en underretningspligt for Finanstilsynet til

Forbrugerombudsmanden.

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden,

hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at låntagere kan have lidt et tab som

følge af, at en kreditkøber eller en kreditservicevirksomhed har overtrådt §

21, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 21, stk. 2.

Som eksempel på sager med tab omfattet af bestemmelsen, kan nævnes sa-

ger om uretmæssigt opkrævede gebyrer eller renter, hvorved en eller flere

forbrugere har lidt tab.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Forbrugerombudsmanden får

kendskab til sager, hvor forbrugere har lidt et tab, så Forbrugerombudsman-

den har mulighed for at kunne anlægge et gruppesøgsmål eller indtræde som

mandatar. Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden, senest i

forbindelse med at tilsynet træffer afgørelse i sager, hvor forbrugere har lidt

et tab.

139

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at Forbrugerombudsmanden uanset § 35 har adgang til

samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.

For at give Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en sag,

hvor kunderne kan have lidt tab, har Forbrugerombudsmanden efter den for-

slåede bestemmelse adgang til samtlige oplysninger i sådanne sager, som

Finanstilsynet behandler. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finans-

tilsynets tavshedspligt.

Forbrugerombudsmanden får desuden oplysninger ved sin deltagelse på Fi-

nanstilsynets bestyrelsesmøder. Forbrugerombudsmanden deltager i Fi-

nanstilsynets bestyrelsesmøder ved bestyrelsens behandling af tilsynssager

om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning, jf. lov om finan-

siel virksomhed § 345, stk. 14. Sager på disse områder forelægges Finans-

tilsynets bestyrelse, når der er tale om tilsynssager af principiel karakter,

samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle

virksomheder m.v.

Det foreslås i

stk. 3,

at Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt

efter § 35.

Bestemmelsen vil medføre, at Forbrugerombudsmanden vil være underlagt

den tavshedspligt, der er pålagt Finanstilsynets ansatte, for de oplysninger,

som Forbrugerombudsmanden måtte blive bekendt med som led i varetagel-

sen af de opgaver, der er tillagt Forbrugerombudsmanden i medfør af denne

lov.

Til § 33

Det foreslås i

§ 33,

at § 354 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsva-

rende anvendelse på virksomheder omfattet af denne lov.

Det følger af § 354 a i lov om finansiel virksomhed, at reaktioner givet efter

§ 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsy-

nets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angi-

velse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. § 354 a fastsætter bl.a. også krav

til hvor og hvornår offentliggørelse skal ske.

Det følger af § 345, stk. 12, nr. 4, at bestyrelsen træffer beslutning om reak-

tioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betyde-

lige følger.

140

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af § 354 a, stk. 2, reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 12, nr.

4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en

virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af

virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.

Det følger af § 354 a, stk. 3, at hvis en sag er overgivet til politimæssig

efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget

bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødefore-

læg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et re-

sumé heraf, jf. dog stk. 4, ligesom bestemmelsen fastsætter yderligere krav

til denne offentliggørelse, herunder hvornår det skal ske.

Det følger af § 354 a, stk. 4, at offentliggørelse efter stk. 1-3 dog ikke kan

ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, det

vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare eller efterforskningsmæs-

sige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke inde-

holde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af

§ 30 i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke inde-

holde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder

i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre

de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige

tilladelse.

Det følger af § 354 a, stk. 5, at hvis offentliggørelse er undladt i henhold til

stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der

nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog

kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.

Det følger af § 354 a, stk. 6, at i sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort

en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk.

1, 8. pkt., og stk. 2 og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltale-

frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra

den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.

Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-

modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller

dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-

nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-

velse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom,

skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive

141

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i

sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

En tilsvarende anvendelse af § 354 a i lov om finansiel virksomhed vil med-

føre, at reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, (reaktioner besluttet af

Finanstilsynets bestyrelse i sager af principiel karakter og i sager, der har

videregående betydelige følger), eller af Finanstilsynet efter delegation fra

Finanstilsynets bestyrelse, skal offentliggøres med angivelse af virksomhe-

dens navn. Virksomheden vil skulle offentliggøre oplysningerne på sin

hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og

senest tre hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om

reaktionen. Der følger en række undtagelser og modifikationer til dette ud-

gangspunkt i § 354 a, stk. 2-6, som ligeledes vil finde anvendelse for virk-

somheden.

Til § 34

I lovforslagets

§ 34

foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvor-

efter erhvervsministeren kan fastsætte regler om kreditservicevirksomhe-

ders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af

virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre op-

lysningerne før virksomheden.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal udnyt-

tes til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelsesfrister og formkrav til

offentliggørelsen, herunder også virksomhedens offentliggørelse. Der gæl-

der i dag sådanne regler for finansielle virksomheder m.v., i bekendtgørelse

857 af 14. juni 2022 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-

gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v.

Til § 35

De generelle regler om offentligt ansattes tavshedspligt følger af forvalt-

ningslovens § 27, som fastsætter, at offentligt ansatte har tavshedspligt, jf.

straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til enkeltpersoners pri-

vate, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller frem-

gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lign., for så vidt

det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed,

oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

142

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger derudover af lov om inkassovirksomhed § 18, at reglerne om

tavshedspligt efter straffelovens § 152 b finder anvendelse på autorisations-

indehavere, mens straffelovens § 152 c finder anvendelse på godkendt per-

sonale efter lom om inkassovirksomheds § 8.

Med lovforslagets § 35 foreslås der fastsat specifikke regler om tavsheds-

pligt for Finanstilsynets ansatte i henhold til denne lov.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e og dermed forpligtet til at hemmeligholde for-

trolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Tavshedspligten efter bestemmelsen omfatter også oplysninger, som Fi-

nanstilsynet modtager fra udenlandske myndigheder.

Tavshedspligten efter bestemmelsen omfatter også oplysninger, som Fi-

nanstilsynet modtager fra udenlandske myndigheder.

Oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin regule-

ringsvirksomhed og sin informationsvirksomhed, er ikke omfattet af Finans-

tilsynets tavshedspligt. Fortrolighed i relation til disse dele af Finanstilsy-

nets virksomhed, skal vurderes i forhold til lov om offentlighed i forvaltnin-

gen og forvaltningsloven.

Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte kreditser-

vicevirksomhedens og kreditkøberens kunder samt låntagere, det være sig

privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkur-

rencemæssige grunde at beskytte virksomhedernes forretningsmæssige for-

hold. Herudover er Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for

den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige

oplysninger i en given sag, må virksomhederne, kunderne og låntagerne

kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysnin-

ger. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at overordnede myndigheder

(ministerier) i forskellige lande udveksler oplysninger om koncernfor-

bundne virksomheder som led i en krisestyring.

Ved ”fortrolige oplysninger” forstås oplysninger om

virksomhedens forret-

ningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter

deres karakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er offent-

lige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavs-

hedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som

143

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

uden om tilsynet er blevet offentliggjort ad andre kanaler i en grad, at det er

blevet almindeligt kendt. Ved ”oplysninger, der efter deres karakter er for-

trolige” forstås oplysninger, der ikke direkte

relaterer sig til enkelte kunders

eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økono-

miske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke

er kunder i egentlig forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har

ejerandele i virksomhedens kunder eller på anden vis har en personlig, øko-

nomisk eller forretningsmæssig tilknytning til kunder uden selv at være det.

Begrebet ”tilsynsvirksomhed” skal ses i forhold til de pligter, der er pålagt

Finanstilsynet efter denne lov. Det vil bl.a. medføre, at sager, der relaterer

sig til tilsynsforpligtelsen i lovforslagets kapitel 7, hvorefter Finanstilsynet

påser overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør heraf, og foretager

undersøgelser, er omfattet af tilsynsvirksomheden.

Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter offentlighedsloven be-

grænses af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 14, 1. pkt., og § 35 i lov om

offentlighed i forvaltningen. Det er dog udelukkende adgangen til aktindsigt

efter offentlighedsloven, der er begrænset. Parters rettigheder, herunder ad-

gang til aktindsigt, skal afgøres efter forvaltningsloven. Afgørelse af, hvem

der er part i forhold til Finanstilsynet, træffes efter lovforslagets § 39.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at tavshedspligten også gælder personer, der

udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der

handler på Finanstilsynets vegne.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, re-

paration og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at tavshedspligten også gælder efter ansættelses-

eller kontraktforholdets ophør.

Det foreslås i

stk. 2,

at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, ikke berettiger de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive

fortrolige oplysninger.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves,

selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at

Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

144

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte

virksomhedernes kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder.

Hertil kommer et ønske om, af konkurrencemæssige grunde, at beskytte

virksomhedernes forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæs-

sige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i

en given sag, må virksomhederne og kunderne kunne nære tillid til, at Fi-

nanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra virksom-

hederne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende virk-

somhed selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om

virksomhedens kunder kan kun videregives med kundernes samtykke.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger i sager

om god skik, jf. § 21.

Efter bestemmelsen finder stk. 1 ikke anvendelse på oplysninger i sager om

god skik, prisoplysning og kontraktforhold, kapitel 5 og bekendtgørelser ud-

stedt i medfør heraf. Finanstilsynet vil derfor kunne udtale sig til offentlig-

heden om sådanne sager i overensstemmelse med offentlighedslovens reg-

ler.

Bestemmelsen afspejler sig i den gældende retstilstand på det finansielle

område i øvrigt, hvor der er samme grad af offentlighed om oplysninger, der

er kommet frem i forbindelse med tilsynet med forbrugerrettede regler på

det finansielle område, som hvis reglerne havde været underlagt Forbruger-

ombudsmandens tilsyn. Dette er væsentligt, da grænsedragningen mellem

Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens virksomhed indebærer, at der

er behov for koordination mellem Finanstilsynets og Forbrugerombudsman-

dens tilsynsvirksomhed.

Når Finanstilsynet ikke er underlagt en særlig tavshedspligt i forhold til op-

lysninger i sager om god skik, vil Finanstilsynet kunne videregive oplysnin-

ger fra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden finder nødvendige

for sin tilsynsvirksomhed. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor Forbru-

gerombudsmanden har oversendt en sag til Finanstilsynet, fordi sagen hen-

hører under Finanstilsynets regelsæt, men Forbrugerombudsmanden har be-

hov for at kende afgørelsens indhold af hensyn til koordineringen mellem

de to regelsæt. Ligeledes vil Finanstilsynet få mulighed for af egen drift at

145

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

orientere Forbrugerombudsmanden om konkrete sager, som vedrører tilsy-

net med god skik.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enhver kan få udleveret oplys-

ninger i sager om god skik dog med de undtagelser, der følger af offentlig-

hedslovens kapitel 4 om undtagelser fra retten til aktindsigt. Dette er en kon-

sekvens af, at den foreslåede bestemmelse foreskriver, at oplysningerne ikke

er underlagt Finanstilsynets tavshedspligt efter stk. 1, hvorfor pligten til at

meddele oplysninger ikke er begrænset heraf, jf. offentlighedslovens § 35.

Finanstilsynet vil ikke kunne give aktindsigt i oplysninger om enkeltperso-

ners private forhold og oplysninger om tekniske indretninger eller frem-

gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, hvis oplysningerne er

af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplys-

ningerne angår, jf. offentlighedslovens § 30.

I de tilfælde, hvor Finanstilsynet anmoder virksomheden om en redegørelse,

vil Finanstilsynet oplyse om de relevante bestemmelser i den finansielle lov-

givning, som er tema for redegørelsen. På baggrund heraf vil virksomheden

kunne udlede, om de pågældende oplysninger er omfattet af § 35, stk. 3. Det

samme gælder for oplysninger, som udleveres i forbindelse med en inspek-

tion, der vedrører god skik m.v.

Det foreslås i

stk. 4,

at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at Finans-

tilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller

sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kun-

der kan identificeres.

Det vil indebære, at oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten i stk. 1,

kan videregives af Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at identificere en-

keltvirksomheder eller enkeltkunder blandt oplysningerne. Det afgørende

for muligheden for videregivelse efter den foreslåede bestemmelse vil være,

at der er foretaget en fuldstændig anonymisering. Det vil således ikke være

tilstrækkeligt at fjerne eller overstrege navne m.v., hvis det er muligt ud fra

f.eks. oplysningernes kontekst at identificere den pågældende virksomhed

eller kunde.

Det foreslås i

stk. 5,

at fortrolige oplysninger kan videregives under en civil

retssag, når en kreditservicevirksomhed er erklæret konkurs eller trådt i li-

kvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tred-

jemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

146

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en kredit-

servicevirksomhed er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt

oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har

været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Til § 36

Det foreslås i lovforslagets § 36 at fastsætte en undtagelse til aktindsigt efter

lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) i god skik-sager,

som er omfattet af Finanstilsynets bestyrelses kompetence efter § 345, stk.

12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 1,

at såfremt en sag om god skik e r omfattet af Finanstil-

synets bestyrelses beslutningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i

lov om finansiel virksomhed, er følgende dokumenter undtaget fra aktind-

sigt efter lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), indtil be-

styrelsen har truffet sin beslutning: 1) Finanstilsynets udkast til afgørelse af

en sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig ef-

terforskning. 2) Udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast til af-

gørelse af en sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politi-

mæssig efterforskning. 3) Supplerende korrespondance mellem Finanstilsy-

net og parten vedrørende udkastet til afgørelse af en sag eller udkastet til

beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning.

Finanstilsynets bestyrelse er nedsat med hjemmel i § 345 i lov om finansiel

virksomhed. Bestyrelsen har til opgave at føre kontrol med og træffe beslut-

ninger i forhold til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Bestyrelsens kompe-

tencer er nærmere afgrænset i § 345, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed.

Bestyrelsen har bl.a. ansvaret for at træffe beslutning om reaktioner i sager

af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, jf.

§ 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Derudover træffer be-

styrelsen beslutning om at overgive sager omfattet af § 345, stk. 12, nr. 4,

til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel

virksomhed.

De sager, som Finanstilsynets bestyrelse kan behandle efter § 345, stk. 12, i

lov om finansiel virksomhed, omfatter bl.a. sager om god skik m.v. Sagerne

er typisk kendetegnet ved, at de relaterer sig til reglerne i lovforslagets ka-

pitel 5 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Dog indeholder de øvrige

147

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

dele af den finansielle lovgivning også regler om god skik m.v., som er om-

fattet af bestyrelsens beslutningskompetence. Bestyrelsen bliver dermed fo-

relagt sager om god skik m.v., når sagerne kan medføre politianmeldelse, er

af principiel karakter eller har videregående betydelige følger. Bestyrelsens

beslutningskompetence i sager om god skik m.v. sikrer en løbende kontrol

med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, heriblandt tilsynet med forbruger-

området og overholdelsen af god skik m.v. Det er et begrænset antal sager

om god skik m.v., der forelægges Finanstilsynets bestyrelse, hvilket navnlig

skyldes det forhold, at sagerne skal have en særlig karakter for at være om-

fattet af bestyrelsens beslutningskompetence.

Finanstilsynets tavshedspligt efter lovforslagets § 35, finder ikke anvendelse

på oplysninger i sager om god skik, jf. lovforslagets § 21, stk. 1, og be-

kendtgørelser udstedt i medfør heraf. Det fremgår af lovforslagets § 35, stk.

3, og tilsvarende undtagelsesbestemmelser findes også i de øvrige dele af

den finansielle lovgivning, der indeholder regler om god skik m.v. Undta-

gelsesbestemmelsen vil indebære, at oplysninger om tilsynet med god skik

m.v. på det finansielle område er undtaget fra Finanstilsynets tavshedspligt.

Enhver har således ret til aktindsigt i oplysninger i sager om god skik m.v.

efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven, dog med de

undtagelser, der følger af offentlighedslovens kapitel 4 om undtagelser fra

retten til aktindsigt, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 189 som fremsat,

side 90.

Offentligheden kan derfor få aktindsigt i Finanstilsynets sager om god skik

m.v. på forbrugerområdet efter de almindelige regler om aktindsigt i offent-

lighedsloven, herunder de sager, hvor Finanstilsynets bestyrelse skal træffe

beslutning i sagen, dog med de undtagelser, der følger af offentlighedslo-

vens §§ 19-33. Det betyder, at Finanstilsynet f.eks. kan undtage interne do-

kumenter fra retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23.

Undtagelsen til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter, der er afgivet

til udenforstående. Efter § 23, stk. 2, i offentlighedsloven mister et internt

dokument som udgangspunkt sin interne karakter, når det bliver afgivet til

udenforstående, f.eks. personer eller virksomheder, som Finanstilsynet vil

træffe afgørelse over for. Det er således udgangspunktet, at et udkast til af-

gørelse mister sin interne karakter, når det i forbindelse med en partshøring

bliver sendt til den virksomhed eller person, der skal træffes afgørelse over

for, fordi det er afgivet til en udenforstående i forhold til Finanstilsynet. Dog

vil dokumentet bevare sin karakter som internt dokument, hvis afgivelsen er

sket af retlige grunde, jf. § 23, stk. 2, i offentlighedsloven.

148

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, er Finanstilsynet som myndighed for-

pligtet til at partshøre over oplysninger om en sags faktiske grundlag eller

eksterne faglige vurderinger, som en part ikke kan antages at være bekendt

med, og som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens

afgørelse.

Når Finanstilsynet skal foretage partshøring i en sag, der skal forelægges

Finanstilsynets bestyrelse, herunder sager om god skik m.v., er det hele ud-

kastet til afgørelse eller beslutning, der sendes i partshøring. Denne praksis

følger af forarbejderne til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende

2013-14, A, L 133 som fremsat, side 187, og § 35, stk. 1 og 2, i bekendtgø-

relse nr. 609 af 10. maj 2022 om forretningsorden for bestyrelsen for Fi-

nanstilsynet. Hensigten er at styrke retssikkerheden for bl.a. de virksomhe-

der, som Finanstilsynets bestyrelses afgørelse vil rette sig mod, så virksom-

hederne kan gøre sig bekendt med Finanstilsynets vurderinger forud for be-

styrelsens behandling af sagen. Det skal også ses i sammenhæng med, at

den pågældende virksomhed har ret til foretræde for Finanstilsynets besty-

relse og i den forbindelse kan afgive et kort mundtligt indlæg, jf. § 36 i be-

kendtgørelse nr. 1543 af 30. oktober 2020 om forretningsorden for bestyrel-

sen for Finanstilsynet. Finanstilsynets forpligtelse til partshøring i sager, der

skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, går således videre end kravene i

forvaltningsloven.

Det forhold, at retten til aktindsigt i dokumenter i sager om god skik m.v. i

nogle tilfælde ikke kan begrænses med henvisning til dokumentets interne

eller foreløbige karakter, gør, at sagens omstændigheder og Finanstilsynets

overvejelser og vurderinger kan blive genstand for omtale i offentligheden

forud for Finanstilsynets bestyrelses stillingtagen. Det omfatter eksempelvis

udkast til afgørelser eller politianmeldelser, der som udgangspunkt ikke

længere har karakter af interne dokumenter, når udkastet i sin helhed er af-

givet til udenforstående i forbindelse med partshøring, medmindre afgivel-

sen af udkastet til afgørelse eller politianmeldelse sker af retlige grunde,

f.eks. en forpligtelse efter loven. Det bemærkes i forlængelse heraf, at

selvom et udkast til afgørelse eller politianmeldelse vil beholde sin interne

karakter på trods af afgivelsen til udenforstående i forbindelse med partshø-

ring, kan øvrige dokumenter, der reflekterer såvel udkastets indhold som

konklusioner og dermed Finanstilsynets foreløbige overvejelser i den kon-

krete sag, blive genstand for aktindsigt. Væsentlige oplysninger i sager om

god skik m.v. kan dermed komme til offentlighedens kendskab, på trods af

149

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

at Finanstilsynets bestyrelse endnu ikke har fået sagen forelagt og truffet sin

beslutning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de tilfælde, hvor en sag om

god skik m.v. er omfattet af Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompe-

tence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, er en

række nærmere opregnede dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om

offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), indtil bestyrelsen har truf-

fet sin beslutning. De dokumenter, der vil være undtaget fra aktindsigt, er

Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning om

at overgive en sag til politimæssig efterforskning, udtalelser afgivet af par-

ten til Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning

om at overgive en sag til politimæssig efterforskning og supplerende korre-

spondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgø-

relse af en sag eller udkastet til beslutning om at overgive en sag til politi-

mæssig efterforskning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nogle bestemte dokumenter i

sager om god skik m.v. vil være undtaget fra aktindsigt i en begrænset peri-

ode, når den pågældende sag om god skik m.v. er omfattet af Finanstilsynets

bestyrelses beslutningskompetence. De pågældende dokumenter vil være

undtaget fra aktindsigt fra det tidspunkt, hvor sagen og dens omstændighe-

der gør, at den er underlagt Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompe-

tence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, og indtil

bestyrelsen har truffet sin beslutning i den pågældende sag. Dokumenterne

vil ikke være undtaget fra aktindsigt, når Finanstilsynets bestyrelse har truf-

fet sin beslutning.

De konkrete dokumenter, som efter den foreslåede bestemmelse vil være

undtaget fra aktindsigt, er oplistet i nr. 1-3.

Det foreslås i

nr. 1,

at Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller

udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning

er undtaget fra aktindsigt. Det dokument, som vil være undtaget fra aktind-

sigt, er det udkast til afgørelse eller udkast til beslutning om politianmel-

delse, som Finanstilsynet sender i partshøring hos den virksomhed eller per-

son, som udkastet retter sig mod.

Det foreslås i

nr. 2,

at udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast

til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til

politimæssig efterforskning er undtaget fra aktindsigt. Som følge heraf vil

150

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

partens høringssvar samt bemærkninger til udkastet til afgørelse eller udka-

stet til beslutning om politianmeldelse være undtaget fra aktindsigt.

Det foreslås i

nr. 3,

at supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet

og parten vedrørende udkastet til afgørelse af en sag eller udkastet til beslut-

ning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning er undtaget fra

aktindsigt. Det omfatter korrespondance, som relaterer sig til Finanstilsynets

udkast til afgørelse eller udkast til beslutning om politianmeldelse, men som

ikke er omfattet af det foreslåede nr. 2. Det kan f.eks. være korrespondance

mellem Finanstilsynet og parten, hvor Finanstilsynet anmoder parten om at

uddybe sine bemærkninger i høringssvaret yderligere. Det kan også omfatte

korrespondance, der er afledt af opklarende spørgsmål fra Finanstilsynet til

parten i relation til partens høringssvar.

De dokumenter i sager om god skik m.v., der efter bestemmelsen foreslås

undtaget fra aktindsigt i en begrænset periode, kan således karakteriseres

som Finanstilsynets udkast til afgørelse eller politianmeldelse, partens hø-

ringssvar til udkastet til afgørelse eller politianmeldelse og supplerende kor-

respondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgø-

relse eller politianmeldelse.

Med lovforslaget vil der ikke være ret til aktindsigt i de pågældende doku-

menter efter offentlighedsloven. Parter i sager om god skik m.v. vil dog fort-

sat have ret til partsaktindsigt efter reglerne herom i forvaltningslovens ka-

pitel 4. Reglerne om partsstatus i forhold til Finanstilsynets afgørelser findes

bl.a. i lovforslagets § 36. De øvrige dele af den finansielle lovgivning inde-

holder lignende bestemmelser om partsstatus i forhold til Finanstilsynets af-

gørelser, eksempelvis § 355 i lov om finansiel virksomhed. Disse øvrige

partsbestemmelser afgør spørgsmålet om partsstatus, hvis sagen om god

skik m.v. relaterer sig til reglerne om god skik m.v. i en af de pågældende

love.

En sag om god skik m.v. omfatter sager, hvor Finanstilsynet påser overhol-

delsen af de gældende regler om god skik m.v. i den finansielle lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse kræver dog, at sagen er omfattet af Finanstil-

synets bestyrelses beslutningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i

lov om finansiel virksomhed, førend de pågældende dokumenter vil kunne

undtages fra aktindsigt. En sag vil kunne karakteriseres som en sag om god

skik, hvis oplysningerne i sagen ikke er omfattet en skærpet tavshedspligt

for Finanstilsynets ansatte, jf. f.eks. lovforslagets § 35, stk. 3. Det omfatter

bl.a. alle sager om god skik lovforslagets § 21, stk. 1. Som følge heraf vil

151

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

f.eks. alle sager om virksomhedens overtrædelse af redelig forretningsskik

og god praksis, jf. lovforslagets § 21, være omfattet af den foreslåede be-

stemmelse, hvis Finanstilsynets bestyrelse skal træffe beslutning i sagen.

Det følger af lovforslagets § 25, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i

Finanstilsynets tilsyn med at påse overholdelsen loven, herunder reglerne

om god skik m.v., med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør

af § 345.

Med den foreslåede bestemmelse vil følgende dokumenter være undtaget

fra aktindsigt i en nærmere afgrænset periode, hvis Finanstilsynets besty-

relse skal træffe beslutning i den pågældende sag i medfør af § 345, stk. 12,

nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed: Finanstilsynets udkast til afgørelse

eller politianmeldelse, partens høringssvar til udkastet til afgørelse eller po-

litianmeldelse og supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og

parten vedrørende udkastet til afgørelse eller politianmeldelse. De sager om

god skik m.v., hvor Finanstilsynets bestyrelse er tillagt kompetence til at

træffe beslutning, fremgår af § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel

virksomhed. Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om reaktioner i

sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige

følger, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Ved reaktioner

forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud,

men reaktioner dækker f.eks. også over administrative bødeforelæg og risi-

kooplysninger.

Finanstilsynets bestyrelse har dermed kompetence til at træffe beslutning

om en reaktion, som retter sig mod en virksomhed under tilsyn. Bestyrelsen

er også kompetent til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager

vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finans-

tilsynets tilsynsmæssige praksis. En sag har et principielt indhold, når der er

tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en hid-

tidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har

været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående bety-

delige følger kan f.eks. være reaktioner, der påbyder, at en bestemt praksis

skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for den

berørte virksomhed og andre tilsvarende virksomheder, eller at der er tale

om en politianmeldelse. Finanstilsynets bestyrelse træffer også beslutning

om at overgive sager omfattet af § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel

virksomhed til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om

finansiel virksomhed. Det omfatter sager, hvor Finanstilsynet vurderer, at

der er sket en overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse, hvorfor sagen bør

152

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

overgives til anklagemyndigheden med henblik på at indlede en politimæs-

sig efterforskning.

Finanstilsynet vil løbende vurdere, om sager om god skik m.v. er omfattet

af Finanstilsynets bestyrelses beslutningskompetence. Sager om god skik vil

som udgangspunkt være omfattet af Finanstilsynets kompetence, medmin-

dre beslutningskompetencen er tillagt bestyrelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4 og

6, i lov om finansiel virksomhed. Vurderer Finanstilsynet, at en sag er om-

fattet af bestyrelsens kompetence, vil Finanstilsynets udkast til afgørelse el-

ler politianmeldelse, partens høringssvar til udkastet til afgørelse eller poli-

tianmeldelse og supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og par-

ten vedrørende udkastet til afgørelse eller politianmeldelse være undtaget

fra aktindsigt, forudsat at dokumenterne er oprettet på det tidspunkt, hvor

sagen bliver omfattet af bestyrelsens beslutningskompetence. Hvis en sag

om god skik under sagsbehandlingen bliver omfattet af bestyrelsens beslut-

ningskompetence, men det efterfølgende viser sig, at den ikke længere kan

anses for omfattet af beslutningskompetencen, vil dokumenterne ikke læn-

gere være undtaget fra aktindsigt fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet kon-

staterer, at bestyrelsen ikke skal træffe beslutning i sagen. Vurderingen af,

om en sag om god skik er omfattet af bestyrelsens beslutningskompetence,

vil imidlertid kunne ændres i takt med, at sagsbehandlingen skrider fremad,

fordi sagens omstændigheder eller øvrige forhold bevirker, at sagen ikke

længere skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 12, nr. 4

og 6, i lov om finansiel virksomhed.

Dokumenterne vil ikke længere være undtaget fra aktindsigt, når Finanstil-

synets bestyrelse har truffet beslutning i sagen. Der vil være truffet en be-

slutning i sagen, når Finanstilsynet bestyrelse har forholdt sig til den indstil-

ling, som bestyrelsen er blevet forelagt i relation til den pågældende sag om

god skik m.v. Finanstilsynets bestyrelse vil træffe sine beslutninger i hen-

hold til de regler, der følger af bekendtgørelse nr. 609 af 10. maj 2022 om

forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet. I de tilfælde, hvor Fi-

nanstilsynets bestyrelse ikke træffer en endelig beslutning på det bestyrel-

sesmøde, hvor sagen om god skik m.v. blev forelagt bestyrelsen, men i ste-

det delegerer kompetencen til at træffe den endelige beslutning til eksem-

pelvis et bestyrelsesmedlem eller formandsskabet for bestyrelsen, vil der

først være truffet en beslutning i sagen, når det bestyrelsesmedlem, der har

fået delegeret kompetencen til at træffe den endelige beslutning, har accep-

teret det foreliggende udkast til afgørelse eller politianmeldelse. Den fore-

slåede bestemmelse vil ikke ændre på Finanstilsynets mulighed for at un-

derrette Forbrugerombudsmanden om sager om god skik m.v. Samarbejdet

153

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

om håndhævelsen af forbrugerlovgivningen på det finansielle område vil

dermed ikke ændre sig.

Til § 37

Det foreslås i lovforslagets

§ 37

at fastsætte en regel, der udvider den fore-

slåede tavshedspligt i § 35.

Det foreslås i

stk. 1,

at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysnin-

ger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en

person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den

finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at oplysninger om en person, der har ind-

berettet en virksomhed eller en person for overtrædelse af den finansielle

regulering for så vidt angår indberetningen ikke er undergivet aktindsigt i

medfør af forvaltningsloven eller reglerne om underretning i medfør af rets-

sikkerhedsloven.

”Oplysninger om en person” skal forstås i overensstemmelse med definiti-

onen af personoplysninger i artikel 4, nr. 1, i databeskyttelsesforordningen,

hvorved forstås enhver form for information om en identificeret eller iden-

tificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk per-

son forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres,

navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer,

lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er

særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske,

økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede

ikke længere kan identificeres, er ikke omfattet af begrebet personoplysnin-

ger. Ved afgørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjælpe-

midler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere

den pågældende enten af den dataansvarlige eller af enhver anden person,

tages i betragtning. Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager

om indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-

nansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af en person om en virk-

somhed under tilsyn af Finanstilsynet, herunder ansatte eller medlemmer af

bestyrelsen i virksomheder, der er under tilsyn. Bestyrelsens eller ansattes

indberetning til Finanstilsynet vil ikke være i strid med tavshedspligten i

154

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

lovforslagets § 35 eller § 132 i selskabsloven. Såvel overtrædelser som po-

tentielle overtrædelser, f.eks. i tilfælde hvor en indberetning ikke fører til

yderligere sagsbehandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-

rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne på det finansielle om-

råde, er omfattet af lovforslaget.

Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er under Erhvervsmi-

nisteriets ressortområde, som vedrører det område, som er under tilsyn af

Finanstilsynet, forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-

retlig regulering, herunder forordninger og direkte gældende niveau 2-regu-

lering (f.eks. bindende tekniske standarder). For love, som både Finanstil-

synet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestem-

melse(r), som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Indberetning om

overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven (f.eks. i form

af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af bestemmelsens anvendelses-

område.

Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynets ansatte

–

med de undtagelser

der følger af det foreslåede stk. 2

–

ikke er forpligtet til at videregive oplys-

ninger om personer, der til Finanstilsynet indberetter overtrædelser eller po-

tentielle overtrædelser af den finansielle regulering. Bestemmelsen udgør en

specialregel (lex specialis) i forhold til de almindeligt gældende regler om

aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underretning efter retssik-

kerhedsloven. Såfremt en part f.eks. har ret til aktindsigt efter forvaltnings-

loven, vil Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen være forpligtet til enten

ikke at videregive eller at anonymisere enhver oplysning, der gør det muligt

at identificere personen, der har indberettet overtrædelsen. Fravigelsen af de

almindeligt gældende regler om aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven el-

ler om underretning efter retssikkerhedsloven vurderes at være nødvendig

for at yde personerne den tilstrækkelige beskyttelse.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets

sager som følge af bestemmelsens ordlyd er begrænset i henhold til § 35 i

lov om offentlighed i forvaltningen, og adgangen til indsigt efter databe-

skyttelsesloven er som følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold

til § 22, stk. 3, i databeskyttelsesloven, jf. databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 15, stk. 1.

Ligeledes er det efter bestemmelsen f.eks. ikke tilladt for Finanstilsynet at

videregive personoplysninger om en person, der har indberettet en overtræ-

155

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

delse af den finansielle regulering, i forbindelse med en eventuel underret-

ning forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et

tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at person-

oplysninger videregives i medfør af lovforslagets § 38.

Det fremgår af lovforslagets § 38, at tavshedspligten i § 35, stk. 1, ikke er

til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til tilsynsmyndigheder i

andre lande inden for Den Europæiske Union, der har ansvaret for tilsyn

med kreditservicevirksomheder. Det fremgår af § 38, stk. 2, at § 354, stk. 6-

16, i lov om finansiel virksomhed, finder tilsvarende anvendelse. § 354, stk.

6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter en række personer, myndigheder,

enheder m.v., som Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til.

Det er bl.a. til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden

og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige

strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Videregivelse i forbindelse med retssager, anlagt af den virksomhed eller

ansatte, om hvem der er blevet indberettet overtrædelser vedrørende f.eks.

bagvaskelse, æreskrænkelse, osv., er ikke omfattet af bestemmelsen. Det vil

derfor i disse tilfælde ikke være tilladt for Finanstilsynet at videregive per-

sonoplysninger omfattet af det foreslåede stk. 1 til den virksomhed eller an-

satte, der er blevet indberettet om.

Eventuel videregivelse af personoplysninger sker i overensstemmelse med

de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen, jf.

lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 38.

Det foreslås i

stk. 3,

at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at person-

oplysninger, der vedrører en kunde, videregives til en kreditservicevirksom-

hed i forbindelse med sager omfattet af § 35, stk. 3, når kunden har givet

udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.

Personoplysninger skal forstås i overensstemmelse med definitionen af per-

sonoplysninger i art. 3, nr. 1, i databeskyttelsesforordningen, hvorefter per-

sonoplysninger omfatter enhver form for information om en identificeret el-

ler identificerbar fysisk person. Dette omfatter bl.a. oplysninger, som iden-

tificerer personen, der indberetter overtrædelsen, i form af oplysninger om

dennes identitet eller enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at ud-

lede dennes identitet. Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde,

156

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

at den registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke omfattet af begre-

bet personoplysninger. Ved afgørelse af, om en person er identificerbar, skal

alle de hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for

at identificere den pågældende, enten af den dataansvarlige eller af enhver

anden person, tages i betragtning.

Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er den foreslåede bestem-

melse en specialregel (lex specialis) i forhold til de almindeligt gældende

regler om aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underretning ef-

ter retssikkerhedsloven. Dette forslag ændrer ikke herpå. Finanstilsynet vil

derfor være forpligtet til enten ikke at videregive eller at anonymisere en-

hver oplysning, der gør det muligt at identificere personen, der har indberet-

tet overtrædelsen,

–

også selvom personen i medfør af det foreslåede stk. 3

har givet sit samtykke til videregivelsen af personoplysninger om denne til

virksomheden.

Det foreslås i

stk. 4,

at alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-

ninger, med hensyn til disse oplysninger er undergivet tavshedspligten i stk.

Det vil indebære, at de myndigheder m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. §

354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som modtager personoplysninger

efter den foreslåede bestemmelse, vil være omfattet af Finanstilsynets tavs-

hedspligt.

Til § 38

Lovforslagets § 35, stk. 1, fastsætter en tavshedspligt for Finanstilsynets an-

satte.

For nærmere om tavshedspligten henvises til § 35, stk. 1, og bemærknin-

gerne hertil.

Med lovforslagets

§ 38

fastsættes der undtagelser til tavshedspligten.

Det foreslås i

stk. 1,

at § 35, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplys-

ninger videregives til tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Euro-

pæiske Union, der har ansvaret for tilsyn med kreditservicevirksomheder.

157

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen vil således indebære, at Finanstilsynet kan videregive fortro-

lige oplysninger til tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Euro-

pæiske Union, der har ansvaret for tilsyn med kreditservicevirksomheder.

Fortrolige oplysninger vil efter bestemmelsen kunne videregives til de myn-

digheder, der er udpeget efter artikel 21, stk. 3 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservice-

virksomheder og kreditkøbere. Det er en forudsætning for videregivelse, at

modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres op-

gaver.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 354, stk. 6-16, i lov om finansiel virksomhed, finder

tilsvarende anvendelse.

En tilsvarende anvendelse af § 354, stk. 6-16, i lov om finansiel virksomhed

vil medføre, at en række undtagelser og modifikationer til tavshedspligten

efter stk. 1, finder anvendelse, herunder, at fortrolige oplysninger kan vide-

regives til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørel-

ser, der er truffet af Finanstilsynet, jf. § 354, stk. 6, nr. 4.

Til § 39

Forslaget til

§ 39

fastsætter, hvem der kan ses som part i forhold til Finans-

tilsynet. Opregningen er udtømmende, og bestemmelsen udgør således en

afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

Det foreslås i

stk. 1,

at som part i forhold til Finanstilsynet anses virksom-

heder eller personer omfattet af denne lov, som Finanstilsynet har truffet

afgørelser over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af

denne lov.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at det er den virksomhed, som Finans-

tilsynet ”har truffet eller vil træffe afgørelse over for”, som er part i forhold

til Finanstilsynet. Efter bestemmelsen er det således klart, at en virksomhed

er part i forhold til Finanstilsynet i de sager, hvor Finanstilsynet har truffet

en afgørelse over for virksomheden, eller hvor Finanstilsynet vil træffe en

afgørelse over for virksomheden.

At Finanstilsynet ”vil træffe en afgørelse” over for en virksomhed skal

for-

stås sådan, at der er tale om en sag, hvori der som led i et almindeligt sags-

forløb vil blive truffet en afgørelse af Finanstilsynet. Der skal således være

tale om en afgørelsessag. En afgørelsessag er eksempelvis en sag, hvor en

158

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

virksomhed ansøger Finanstilsynet om tilladelse, godkendelse m.v., og hvor

Finanstilsynet efter behandling af sagen træffer afgørelse om, hvorvidt en

sådan ansøgning imødekommes. Det er ikke afgørende for opnåelse af parts-

status, om der faktisk træffes en afgørelse i den pågældende afgørelsessag.

En virksomheds partsstatus påvirkes således ikke af, om der af den ene eller

anden grund alligevel ikke træffes afgørelse i sagen.

Ordlyden af den foreslåede partsbestemmelse svarer på dette punkt til § 2 i

forvaltningsloven og omfatter dermed sager, hvori der er eller vil blive truf-

fet afgørelse.

Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få

fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende,

samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse herom for Er-

hvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog

kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen

medfører, at kunder i finansielle virksomheder m.v., ikke er parter i forhold

til Finanstilsynet. Dette gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en

given sag. Ligeledes vil f.eks. aktionærer i en kreditservicevirksomhed hel-

ler ikke være parter i tilsynets sag om den pågældende virksomhed.

Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finans-

tilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningslo-

ven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af om-

budsmandens praksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb for-

tolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden tillagde indlånerforenin-

gen i 6. Juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af

betalingsstandsning.

Udenlandske kreditservicevirksomheder har samme retsstilling som de na-

tionale. Baggrunden herfor er, at det skønnes hensigtsmæssigt, at grænse-

overskridende virksomheder opnår partsstatus efter den finansielle lovgiv-

ning på lige fod med nationale finansielle virksomheder m.v., således, at der

ikke sker forskelsbehandling.

Det foreslås i

stk. 2,

at for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den

pågældende, anses en række yderligere personer som parter.

159

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

nr. 1,

at som part i forhold til Finanstilsynet, anses en virk-

somhed, der udfører kreditserviceringsaktiviteter uden tilladelse, jf. § 4, stk.

1, og § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.

Dette vil typisk være i en sag, hvor Finanstilsynet udsteder et påbud til en

virksomhed uden tilladelse om at ophøre med at udøve virksomhed som

kreditservicevirksomhed.

Det foreslås i

nr. 2,

at som part i forhold til Finanstilsynet, anses som part i

forhold til Finanstilsynet, en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at

udføre kreditserviceringsaktiviteter, jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, jf. § 4, stk.

Det foreslås i

nr. 3,

at som part i forhold til Finanstilsynet, et medlem af en

virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelsesansvarlig, når Finans-

tilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne, jf. § 9.

Dette vil eksempelvis være i det tilfælde, hvor Finanstilsynet nægter en virk-

somhed tilladelse til at udøve virksomhed bl.a. på grund af, at Finanstilsynet

i henhold til lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 2, ikke kan godkende et medlem af

virksomhedens bestyrelse. I det tilfælde vil bestyrelsesmedlemmet være at

anse som part i forhold til denne del af Finanstilsynets afgørelse om afslag

på tilladelse.

Det foreslås i

nr. 4,

at som part i forhold til Finanstilsynet, anses en virk-

somhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse

af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

Forud for, at en virksomhed opnår tilladelse efter loven, kan Finanstilsynet

indhente oplysninger til bedømmelse af, om virksomheden er omfattet af

lovens krav om tilladelse til at udføre kreditservicevirksomhed. En virksom-

hed eller person, der modtager en sådan henvendelse, vil have partsstatus

efter forslaget til nr. 4.

Det foreslås i

nr. 5,

at som part i forhold til Finanstilsynet, anses en virk-

somhed eller person, som omfattes af en afgørelse afsagt af Finanstilsynet

om personens egnethed eller hæderlighed i henhold til § 8.

Med bestemmelsen tilsigtes eksempelvis, at en direktør eller et bestyrelses-

medlem, der ikke vurderes at være egnet eller hæderlig i forbindelse med en

160

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

ansøgning om tilladelse, eller som afsættes i henhold til en sådan afgørelse,

er part for så vidt angår denne afgørelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om

egnethed og hæderlighed anses både den virksomhed og det bestyrelses-

medlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler.

Til § 40

Den foreslåede

§ 40

angiver fristerne i loven.

Formålet med bestemmelsen er at undgå fortolkningstvivl.

Det foreslås i

stk. 1,

at de frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov,

begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som

udløser fristen, finder sted. Dette gælder beregning af både dags-, uge-, må-

neds- og årsfrister.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvor fristen er angivet i uger, udløber fristen, jf. stk.

1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt

sted.

F.eks. vil udløbsdagen for fristen,

hvis denne er angivet som ”senest 4 uger

efter”, være den sidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen/beslut-

ningen, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil

fristen udløbe om tirsdagen 4 uger senere.

Det foreslås i

stk. 3,

at er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk.

1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted. Er den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted,

den sidste dag i en måned, eller udløber fristen på en månedsdato, som ikke

findes, udløber fristen på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Hvis eksempelvis fristen er tre måneder, og den fristudløsende handling fo-

retages den 15. januar, udløber fristen den 15. april. Er den fristudløsende

handling foretaget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid den sidste

dag i den pågældende måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den

pågældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt udløber på en måneds-

dato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar, udløber fristen altid den

sidste dag i den pågældende måned

–

i dette tilfælde den 28. eller i skudår

den 29. februar.

161

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 4,

at er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på

årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Hvis eksempelvis begivenheden fandt sted den 30. september, udløber fri-

sten samme dato året efter.

Det foreslås i

stk. 5,

at udløber en frist i en weekend eller på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaf-

tensdag eller nytårsaftensdag, er det tilstrækkeligt, at materialet er modtaget

den efterfølgende hverdag, jf. stk. 5. Selv om fristen beregningsmæssigt er

udløbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt den førstkommende

hverdag.

Til § 41

Den foreslåede

§ 41

indeholder regler om digital kommunikation.

Det foreslås i

stk. 1,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er Finanstilsynet adressat for

meddelelsen. For meddelelser, som Finanstilsynet sender, er den pågæl-

dende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet

på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Finanstilsynet, dvs.

når Finanstilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt

blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed

eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den på-

gældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den

pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes

hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler

herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller

den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

162

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt

hindringer som følge af it-problemer og lignende kan der henvises til afsnit

5.3. i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 16

som fremsat, s. 41 (lov nr. 1231 af 18. december 2012) om ændring af for-

skellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skrift-

lig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af

denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Bemyndigelserne forventes udnyttet således, at bl.a. skriftlige henvendelser

m.v. til Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af de nævnte regler, ikke

anses for behørigt modtaget hos Finanstilsynet, hvis de indsendes på anden

vis end den foreskrevne digitale måde.

Til § 42

Den foreslåede

§ 42

fastsætter, at hvor et dokument skal være underskrevet,

kan dette opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-

kation. Erhvervsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere

regler om fravigelse af underskriftskrav.

Det foreslås i

stk. 1,

at er det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af

denne lov et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsy-

net, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en

teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet,

jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med person-

lig underskrift.

Der vil f.eks. være tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller

fysiske personer omfattet af reguleringen i denne lov.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes

på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt-

tes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført

i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer

163

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestem-

melsen dækker tillige dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at

revisor eksempelvis kan underskrive dokumentet med digital signatur i ste-

det for med en fysisk underskrift.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om per-

sonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Adgangen til at fastsætte regler om, at krav om personlig underskrift ikke

kan fraviges for visse typer af dokumenter, kan f.eks. være aktuelt i de til-

fælde, hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter med origi-

nale underskrifter, eksempelvis for myndigheder i andre lande.

Til § 43

Det foreslås i

§ 43,

at virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler af-

gift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

I henhold til den foreslåede ændring af § 361 i lov om finansiel virksomhed,

jf. lovforslagets § 48, betaler kreditservicevirksomheder 16.700 kr. årligt i

afgift til Finanstilsynet. Dette grundbeløb er angivet i 2016-niveau og regu-

leres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finanslo-

ven, jf. § 361, stk. 12, der bliver stk. 13.

Til § 44

Det foreslås i

§ 44,

at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov og regler udstedt i medfør af loven, af den som afgørelsen retter sig mod,

kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest fire uger efter at afgørelsen

er meddelt den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en adressat til en afgørelse, der

er truffet i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, kan påklage

og indbringe denne for Erhvervsankenævnet.

Erhvervsankenævnet er også klageinstans for aktindsigtsspørgsmål i hen-

hold til enten forvaltningsloven eller offentlighedsloven, i det omfang akt-

indsigtsspørgsmålet relaterer sig til en afgørelse, der er truffet i henhold til

loven eller regler udstedt i medfør heraf.

164

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 45

Den foreslåede § 45 fastsætter, hvilke overtrædelser af loven, der kan straf-

fes. Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere strafansvar for juridi-

ske personer samt forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmel-

ser og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i

stk. 1,

at overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 8, stk. 5 og

6, § 10, § 11, stk. 1 og 3-6, § 12, § 13, stk. 1 og 3-4, § 15, § 22, stk. 1, nr. 1

og 3 og stk. og 2-4 og § 28, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

De strafbelagte bestemmelser er enten bestemmelser, som indeholder kon-

krete handlepligter for de omfattede virksomheder eller fysiske personer,

eller bestemmelser, som indeholder forbud for virksomheder og ledelse.

For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de

strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne til de strafbe-

lagte bestemmelser.

Ved udmålingen af bøder bør der, ud over de almindelige strafudmålings-

principper i straffelovens kapitel 10, indgå betragtninger om, at der skal

være en sammenhæng mellem virksomhedernes finansielle styrke, grovhe-

den af overtrædelsen og bødestørrelsen. Dette skal sikre, at sanktionsni-

veauet for overtrædelser er mærkbart for alle aktører, således at bøder vil

have en pønal og præventiv effekt. Vurderingen af overtrædelsens grovhed

bør foregå uafhængigt af gerningsmandens økonomiske forhold. Anvendel-

sen af fængselsstraf vil især være relevant, men ikke begrænset til tilfælde

af særligt grove, gentagne, systematiske eller forsætlige overtrædelser af lo-

vens krav. For nærmere om strafudmålingsprincippet henvises i øvrigt til

straffelovens § 80.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende

ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere be-

stemmelser i straffeloven.

Det foreslås i

stk. 2,

at overtrædelse af § 16, stk. 1-3, §§ 17 og 18, § 19, stk.

1, § 20 og § 23, stk. 1, straffes med bøde.

165

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

For en beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende

den strafbelagte bestemmelse, henvises der til bemærkningerne til den straf-

belagte bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at en kreditservicevirksomhed, der ikke efterkommer et

påbud eller forbud, som er givet i medfør af § 25, stk. 3, og § 30, stk. 2 og

3, eller en virksomhed, der undlader at meddele eller berigtige oplysninger

efter § 27, straffes med bøde.

§ 25 fastsætter, at Finanstilsynet påser overholdelse af loven, og at Finans-

tilsynet inden for en nærmere fastsat frist kan påbyde de fysiske og juridiske

personer, som er omfattet af denne lov, at foretage de nødvendige foranstalt-

ninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i loven.

§ 30, stk. 2 og 3, fastsætter, at Finanstilsynet kan påbyde kreditservicevirk-

somheder at afsætte et direktionsmedlem.

Det foreslås i

stk. 4,

at et bestyrelsesmedlem i en kreditservicevirksomhed,

som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 30, stk. 1 og 3,

straffes med bøde.

Det foreslåede vil medføre, at et bestyrelsesmedlem i en kreditservicevirk-

somhed kan pålægges bøde, hvis den pågældende ikke efterkommer et på-

bud om at nedlægge sit hverv som følge af, at denne ikke længere lever op

til egnetheds- og hæderlighedskravene.

Egnetheds- og hæderlighedskravene af fastsat i lovforslagets § 8. For nær-

mere om kravene henvises derfor til § 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 5,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk

person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-

delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-

ner eller den juridiske person som sådan. I de tilfælde, hvor de strafbelagte

bestemmelser omhandler pligter og forbud for virksomheden, er de mulige

ansvarssubjekter ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden og/el-

ler en eller flere personer med tilknytning til virksomheden - oftest ledelsen.

Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virk-

somheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden. Ved

166

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den ju-

ridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til - udover tilta-

len mod den juridiske person - tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske

personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist

grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-

ordnede ansatte.

Det foreslås i

stk. 6,

at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestem-

melser eller regler udstedt i medfør heraf er 5 år.

Bestemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder på det finansielle område.

Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, at forældelsesfristen, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen, er to år, og at

forældelsesfristen, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i fire år

for overtrædelsen, er fem år.

Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på to år efter straf-

felovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den femårige forældelsesfrist svarer til den al-

mindeligt gældende forældelsesfrist i den finansielle lovgivning. Den for-

længede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først op-

dages ved undersøgelser i virksomheden. Da tilsynsmyndighedernes under-

søgelser ofte foretages med mere end to års interval, ville der kunne være

indtruffet forældelse ved konstatering af disse overtrædelser, hvis ikke fri-

sten var forlænget.

Det foreslås i

stk. 7,

at i regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes

straf i form af bøde eller fængsel i op til 4 måneder for overtrædelse af be-

stemmelser i reglerne.

Derefter kan der i forskrifter, der udstedes med hjemmel i lovens bestem-

melser, fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne. Der vil ikke i bekendtgørelserne kunne fastsættes straf for sim-

pel uagtsom overtrædelse af bestemmelserne.

Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om straf i form

af bøde ved overtrædelser af bestemmelser udstedt i medfør af loven, når

disse bestemmelser er egnede til at blive strafbelagt, og når overtrædelser

har en sådan grovhed, at disse bør strafbelægges.

167

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 46

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 30. december 2023.

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervs-

rettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at de ændringer, der er om-

fattet af stk. 1, udgør nødvendig implementering af EU-retsakter. Bestem-

melserne i denne lov har til formål at implementere Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservice-

virksomheder og kreditkøbere. Efter direktivet skal de implementerede reg-

ler træde i kraft senest 30. december 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at virksomheder omfattet af denne lov, der forud for

lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræ-

den vil kræve tilladelse, jf. § 4, senest skal have indgivet ansøgning om til-

ladelse den 29. marts 2024. Disse virksomheder kan fortsætte den påbe-

gyndte virksomhed uden tilladelse indtil den 29. juni 2024 eller indtil den

dato, hvor de får en tilladelse af Finanstilsynet i overensstemmelse med

denne lov, alt efter hvilken dato der kommer først.

Bestemmelsen skal sikre, at de virksomheder, der i dag er undtaget fra et

tilladelseskrav, i en overgangsperiode kan fortsætte deres virksomhed uden

en tilladelse. Det forudsætter dog, at virksomhederne inden den 29. marts

2024 indsender en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet, jf. lovforsla-

gets § 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at der fastsættes overgangsregler for håndtering af an-

søgninger, som er under behandling på tidspunktet for denne lovs ikrafttræ-

den.

Hvis der er tale om en ansøgning, som alene vedrører kreditserviceringsak-

tiviteter omfattet af denne lov, bør ansøgerne henvises til at indsende en ny

ansøgning til Finanstilsynet. Det samme gælder i tilfælde af ansøgninger,

som både vedrører kreditserviceringsaktiviteter omfattet af denne lov og ak-

tiviteter omfattet af lov om inkassovirksomhed, for så vidt angår dog alene

de førstnævnte aktiviteter.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven ikke finder anvendelse på en kreditkøbers over-

førsel af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale

168

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

eller af selve den misligholdte kreditaftale, der foretages inden 30. december

2023. For sådanne overførsler finder hidtil gældende regler anvendelse.

Til § 47

Den foreslåede bestemmelse angiver lovens territoriale gyldighedsområde

og fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den

ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Til § 48

Til nr. 1

Den gældende § 361, stk. 1-11, i lov om finansiel virksomhed fastsætter,

hvilke virksomheder under Finanstilsynets tilsyn der skal betale et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet, samt størrelsen på de grundbeløb, de enkelte

virksomheder skal betale.

Den gældende § 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at

grundbeløb, jf. stk. 1-11, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt sva-

rende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

I forbindelse med, at det med lovforslagets kapitel 7 foreslås, at Finanstilsy-

net skal føre tilsyn med kreditservicevirksomheder, er det hensigten med

lovforslaget, at kreditservicevirksomheder skal betale tilsynsafgift på

samme måde som øvrige virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.

Det foreslås derfor i

§ 361

i lov om finansiel virksomhed, at der efter stk. 11

indsættes et nyt stk. 12, der fastsætter, at kreditservicevirksomheder årligt

skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet på 16.700 kr.

Bestemmelsen vil medføre, at kreditservicevirksomheder fremover skal be-

tale en fast årlig afgift til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet, der

vil være lovfastsat som et grundbeløb. Det årlige grundbeløb angivet i 2016-

niveau foreslås for kreditservicevirksomheder at udgøre 16.700 kr.

Til nr. 2

169

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den gældende § 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at

grundbeløb, jf. stk. 1-11, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt sva-

rende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed,

der bliver stk. 13, ændres fra »1-11« til »1-12«.

Ændringen foreslås som en konsekvens af lovforslagets § 45, nr. 1, hvorefter

det foreslås at indsætte en ny afgiftsbestemmelse for kreditservicevirksom-

heder.

170