EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 273
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 9. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 2. december 2021

kl. 12.45

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL),

Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V), Morten Messer-

schmidt (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Nick Hækkerup, so-

cial- og ældreminister Astrid Krag, sundhedsminister Magnus Heu-

nicke, transportminister Benny Engelbrecht, forsvarsminister Trine

Bramsen, skatteminister Morten Bødskov, deputation fra Den Blå

Avis repræsenteret ved Theresa Moltke og Christian Esbensen.

Desuden deltog:

Anne Valentina Berthelsen fungerede som formand under punkt 10-12. Henrik Møller fungerede

som formand under de resterende punkter.

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Den Blå Avis vedr. forordningsforslaget om et

indre marked for digitale tjenester (DSA)

KOM (2020) 0825

Den Blå Avis

Chef for juridisk afdeling Theresa Moltke

Politisk rådgiver Mads Christian Esbensen

Theresa Moltke:

DSA (forordningen om digitale tjenester) bliver i øjeblikket forhandlet i EU. For-

målet med DSA’en er at sikre, at kinesiske varer ikke flyder ind over EU’s grænser via platforme

som Amazon og Wish. Det formål støtter Den Blå Avis (DBA). Problemet er dog, at vi risikerer at

blive ramt af DSA’en

på en måde, vi ikke finder rimelig. Jeg vil derfor præsentere tre bekymrings-

punkter

i DSA’en.

Jeg vil starte med at fortælle, hvem vi er hos Den Blå Avis, og hvordan vi opererer. Den Blå Avis

blev stiftet i 1981, og vi har efterhånden en masse år på bagen, hvor vi har sikret salg og køb af

genbrug i Danmark. I 1995 gik vi online, og i 2007 blev den fysiske avis nedlagt.

Hovedparten af vores salg på DBA er forbruger til forbruger-salg, det vil sige C2C. Derudover har vi

en mindre andel erhvervsdrivende til forbruger-salg, altså B2C. Ca. 70 pct. er C2C, ca. 30 pct. er

B2C. Vi formidler kontakten mellem køber og sælger, men hele salget sker uden for vores platform.

Side 385

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Vi sælger ikke varer selv, så vi er ikke i konkurrence med vores sælgere, som man ser på platfor-

me som Amazon. DBA er en lokal platform, vi formidler lokal handel, så det er primært danske kø-

bere og sælgere. Vi har lidt salg i Norge og Sverige, men vi har f.eks. ingen kinesiske sælgere.

Vi har ca. 2,7 millioner aktive annoncer med varer til salg på DBA. Vi formidler over 900.000 hand-

ler om måneden. Det betyder, at vi er en meget stor bidragsyder til danskernes genbrugshandel og

til den cirkulære økonomi.

Tillid og sikkerhed er meget vigtigt for os

–

det skal være sikkert at handle på DBA. Det sikrer vi

bl.a. via et stort

kundeservicetam,

som kan træffes alle dage mellem 8 og 22. Det er ikke som på

visse andre platforme, hvor man ikke ved, hvordan man skal komme i kontakt med kundeservice

–

det er meget nemt hos os. Derudover har vi et system, hvor man kan anmelde annoncer, hvis man

vurderer, at der kan være tale om svindel. Hvis det er svindel, nedtager DBA annoncen inden for 2

timer. Vi samarbejder med en lang række myndigheder og organisationer, bl.a. Sikkerhedsstyrel-

sen og politiet.

Det første

bekymringspunkt i DSA’en er artikel 2 og definitionen af en online markedsplads. Hos

DBA støtter vi Rådets definition, da den ekskluderer forbruger til forbruger-salg. Vi mener ikke, at

forbruger til forbruger-salg

skal rammes af bestemmelserne i DSA’en,

fordi DBA er en lokal plat-

form. Vi har kun meget få brugere uden for Danmark. Vi er ikke produkteksperter, og vi kan ikke

vide, hvad alle de 2,7 millioner varer er. Det kan være alle mulige dimser og dutter, som er købt og

skal sælges videre. Derudover befinder disse genbrugsvarer sig allerede i EU, så vi åbner ikke en

ladeport for kinesiske varer.

Det andet bekymringspunkt omhandler artikel 5 i DSA’en om markedspladsers ansvar.

Der er

fremsat forslag om, at online markedspladser skal have ansvar for de produkter, der sælges på

platformen. Det støtter vi ikke. Vi støtter derimod Rådets forslag om, at en online markedsplads

ikke ifalder ansvar, hvis visse kriterier er opfyldt. Vi opfylder disse kriterier, hvilket vi også finder helt

rimeligt. På DBA er der aldrig tvivl om, hvem man handler med. Hvis man f.eks. køber en plæne-

klipper af et havecenter, er der link til cvr-registret, så man kan tjekke regnskaber osv. Når man

klikker på

»Gå til varen«, bliver man ført ind i sælgers webshop og ud af DBA’s økosystem. Det er

altså sælger, der har fuld kontrol over produktet, prissætningen, forretningsbetingelserne osv. Det

har vi intet med at gøre på DBA.

Det sidste bekymringspunkt i DSA’en,

som jeg vil fremhæve i dag, er artikel 24a om krav om sæl-

gers sporbarhed. Online platforme skal indsamle en masse oplysninger om sælgere

–

f.eks. bank-

oplysninger

–

for at sikre transparens for forbrugerne. Vi samler ikke disse oplysninger om vores

brugere på DBA i dag. Derfor støtter vi Rådets forslag om, at man kun skal opfylde oplysningskra-

vene for de oplysninger, man har i forvejen. Vi mener ikke, vi skal indsamle flere oplysninger end

nødvendigt for at bruge vores tjenester. Bankoplysninger er ikke en nødvendighed. Derudover me-

ner vi, at kravet kun skal gælde for erhvervsdrivende og ikke for private sælgere. Vi har ikke lyst til

at indsamle persondata om private sælgere, som ikke er nødvendige for at stille tjenesten til rådig-

hed.

Hobbyister befinder sig

i en gråzone, da DSA’ens definition af erhvervsdrivende omfatter naturlige

personer. Disse naturlige personer kan være hobbyister, der hækler eller maler akvarel og sætter

Side 386

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

deres hobbyarbejde til salg på DBA. Vi har svært ved at vurdere, om det er en erhvervsdrivende,

eller om det er en privatperson. Vi mener, at det bør være sælgerne selv, som afgør, hvorvidt de er

erhvervsdrivende eller ej.

Vi mener, at disse tre punkter kan skade genbrugshandlen via DBA.

Søren Søndergaard:

Har I præsenteret jeres bekymringspunkter over for regeringen, og hvad har

de i så fald svaret? Hvad ønsker I? Ønsker I en undtagelse? Eller ønsker I disse paragraffer fjernet

helt?

Hvad er jeres holdning til det faktum, at der f.eks. via Kina sælges dybt sundhedsskadelige produk-

ter, hvor børn risikerer at dø eller blive ætset op i munden? Hvordan undgår man, at det kinesiske

marked kan sælge varer gennem Den Blå Avis ved at bytte IP-adresser?

Anne Valentina Berthelsen:

Er der ikke risiko for, at I kan blive formidler af produkter, som reelt

ikke er inde på markedet endnu, men som kommer det via jer? Hvad er jeres overvejelser om det?

Theresa Moltke:

Vi har ikke præsenteret det for regeringen, men vi har talt med Christel Schalde-

mose, som er hovedforhandler på DSA i EU.

Vi ser slet ikke, at produkter flyder ind fra Kina. Det er ikke et reelt problem, og hvis det bliver det,

må man forholde sig til det.

Vi vil meget gerne påtage os et ansvar, så vi taler ikke om fuldstændig ansvarsfritagelse, men vi

støtter Rådets forslag, som er mere balanceret. Allerede i dag skal man registrere sig med f.eks.

navn og cvr-nummer, så man kan ikke skjule sig. Man er en virksomhed, som er registreret i Dan-

mark. Det er den måde, man sælger på via DBA. Som køber ved man præcis, hvem man køber af

–

det er dér, ansvaret bør ligge.

Side 387

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3835 (økonomi og finans) den 7. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg:

•

Et forslag om, at overførsler af

kryptoaktiver skal omfattes af kravene i EU’s forordning om

oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Et forslag om EU-landenes muligheder for at anvende differentieret moms.

Jeg forelægger de øvrige sager til orientering og henviser generelt til samlenotatet. Jeg nævner

ikke sagerne om bankunionen, det europæiske semester og Det Europæiske Finanspolitiske Råds

årsrapport, men udvalget kan naturligvis spørge til sagerne.

Derudover vil jeg under »Siden sidst«

orientere om forhandlingerne om EU’s

2022-budget.

1. Revision af pengeoverførselsforordningen

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0422

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Videokonference 26/7-21

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af uformel vk økofin

26/7-21)

Finansministeren:

Jeg orienterede udvalget om forslaget forud for ecofinrådsmødet den 13. juli

2021, hvor vi drøftede den nye pakke af forslag i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Den

gældende forordning skal sikre, at pengeoverførsler kan spores fuldt ud. Der stilles krav om, at be-

talingsformidlere

–

f.eks. banker

–

skal medsende oplysninger om kunderne, der overfører og mod-

tager pengeoverførsler. Det er basale identitetsoplysninger som navn, adresse og kontonummer.

Det nye forslag udvider disse regler, så de også omfatter såkaldte kryptoaktivtjenester, der på veg-

ne af deres kunder udfører overførsler af kryptoaktiver. Kryptoaktiver er digitale aktiver

–

f.eks. be-

talingsmidler

–

der registreres i decentrale databaser frem for centralt, som det bl.a. er tilfældet i

banker.

En kryptoaktivtjeneste, som formidler en overførsel af kryptoaktiver fra én kunde til en anden kun-

de, der også benytter en sådan tjeneste, skal sikre, at overførslen ledsages af oplysninger om bå-

de kunden, der overfører, og kunden, der modtager.

Forslaget gennemfører en anbefaling fra FATF (Financial Action Task Force), der er et globalt

samarbejde mod hvidvask.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag med enkelte justeringer. Man fjer-

ner en tærskel på 1.000 euro, så alle overførsler af kryptoaktiver

–

uanset værdi

–

omfattes af kra-

vene. Og kravene udbredes, så de også omfatter overførsler af kryptoaktiver mellem en kryptoak-

tivtjeneste og en person eller virksomhed, der ikke benytter en sådan tjeneste.

Side 388

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Regeringen støtter generelt pakken af forslag mod hvidvask, herunder ændringen af forordningen

om pengeoverførsler. Vi lægger vægt på, at kryptoaktivtjenester som minimum bliver omfattet af de

samme regler som udbydere af overførsler af penge. Der skal være klare og gennemsigtige regler

og oplysninger om kunderne og deres overførsler af kryptoaktiver.

Regeringen finder, at kompromisforslaget kan styrke kampen mod hvidvask og generelt imøde-

kommer danske prioriteter. Regeringen beder derfor om udvalgets opbakning til forhandlingsop-

lægget, så vi kan tilslutte os en løsning på linje med det aktuelle kompromis.

Kim Valentin:

Venstre støtter forordningen og forhandlingsoplægget. Definitionen af kryptoak-

tivtjenester er dog for overordnet i sine vendinger. Hvilke virksomheder dækker denne definition

over, og har vi overhovedet kryptoaktivtjenester i Danmark?

En forordning som denne har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kan man reducere omkostnin-

gerne med modforanstaltninger?

NOT

Finansministeren:

Jeg har fået oplyst, at der er ca. 13 kryptoaktivtjenester i Danmark, men jeg vil

gerne have lejlighed til at give et skriftligt svar. Vi vil også give skriftligt svar på, hvilke ekstraudgifter

forordningen måtte påføre disse tjenester eller erhvervslivet i øvrigt. Jeg vil dog gerne tilføje, at

formålet med forordningen er at sidestille kryptoaktivoverførsler med bankoverførsler for at forhin-

dre de lettere vilkår for kriminel virksomhed ved at anvende kryptoaktivoverførsler. Vi er angiveligt

enige om at bakke op om det formål.

Regeringen støtter som sagt op om kompromisforslaget, som er en styrkelse af vores fælles regler

imod hvidvask, hvor overførsler af kryptoaktiver nu bliver omfattet. Regeringen arbejder for, at over-

førsler af kryptoaktiver underlægges kravene i pengeoverførselsforordningen, så hvidvask og ter-

rorfinansiering forhindres bedst muligt. Kommissionens forslag indebærer krav om oplysninger i

forbindelse med overførsel af kryptoaktiver, der udføres mellem to parter, som begge benytter en

kryptoaktivtjeneste. Forslaget indebærer ikke et krav om oplysninger i overførsler mellem én part,

der benytter en kryptoaktivtjeneste, og én part, der ikke gør. Et sådant krav er derimod omfattet af

formandskabets kompromisforslag.

Da Europaudvalget modtog samlenotatet om sagen, indeholdt formandskabets kompromisforslag

et krav om, at kryptoaktivtjenester skulle verificere oplysninger om den part, der ikke bruger en så-

dan tjeneste, f.eks. personens rigtige navn. Et sådant krav om verificering gælder dog ikke ved an-

dre typer af overførsler. Regeringen foretrækker Kommissionens oprindelige forslag frem for det

endelige kompromis. Samlet set er det dog et skridt i den rigtige retning for at få bedre styr på kryp-

toaktivtjenester. Det synes jeg er fornuftigt.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Vi mener dog, at

overførsler bør være underlagt de samme informationskrav, uagtet om kryptoaktivtjenesten benyt-

tes af én eller begge parter.

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti mener, det er et fornuftigt forslag. Det er vigtigt

at sætte fokus på kryptovaluta i forhold til økonomisk kriminalitet. Vi mener, at man også bør foku-

sere på kryptovaluta i relation til klimaaftryk, men det er en anden diskussion. Det Konservative

Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Side 389

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Søren Søndergaard:

Enhedslisten kan fuldt ud tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 390

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

2. Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

−

Vedtagelse

KOM (2018) 0020

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Finansministeren:

Reglerne er sådan i dag, at EU-landene skal anvende en normalsats for moms

på mindst 15 pct. Landene kan derudover vælge at anvende én eller to reducerede satser på

mindst 5 pct.

De reducerede satser kan kun anvendes på nogle varer og ydelser på en såkaldt positivliste. Der

er også en række landespecifikke undtagelser, hvor landene har forskellige tilladelser til at anvende

reducerede satser eller nulsatser på yderligere varer.

Forslaget betyder, at EU-landene får lidt større og mere ens muligheder for differentieret moms.

Det skal ses i lyset af, at EU generelt følger forbrugslandsprincippet, hvor moms betales efter reg-

lerne i køberens land. Med andre ord betales der i Danmark dansk moms på 25 pct. til den danske

stat, uanset om varen er fra Danmark eller et andet EU-land.

Forbrugslandsprincippet er i de senere år blevet endnu mere udbredt end tidligere. Det betyder, at

differentieret moms i andre EU-lande som udgangspunkt ikke påvirker danske forbrugere eller

dansk momsprovenu.

Forslaget indebærer, at EU-landene

–

ud over normalsatsen og to reducerede satser

–

kan anven-

de én superreduceret momssats under 5 pct. og én nulsats. Kompromiset lægger op til en positivli-

ste, som er mere omfangsrig end listen i dag. Dog begrænses anvendelsen af reducerede satser,

superreducerede satser og nulsatser til et vist antal varer og ydelser på den positive liste.

Samtidig har der i forhandlingerne været et stort pres for at bevare mange landespecifikke undta-

gelser. Kompromiset lægger derfor op til, at udvalgte landespecifikke undtagelser under visse be-

tingelser kan videreføres. For at sikre ligebehandling gøres disse undtagelser tilgængelige for alle

EU-lande. Desuden indebærer forslaget, at muligheden for at anvende reducerede satser på miljø-

og klimabelastende varer udfases med en såkaldt solnedgangsklausul.

Regeringen finder, at differentieret moms generelt ikke er det rigtige værktøj til at fremme politiske

målsætninger. Regeringen står derfor fast på den danske enhedsmoms og lægger vægt på at be-

grænse brugen af reducerede momssatser mest muligt. EU’s forbrugslandsmoms

betyder dog, at

moms i Danmark generelt ikke påvirkes af differentieret moms i andre lande. Vi kan derfor tilslutte

os kompromiset. Vi lægger særlig vægt på og har arbejdet aktivt for, at reducerede satser på varer,

som belaster miljø og klima, udfases hurtigst muligt.

Regeringen beder således om opbakning til forhandlingsoplægget, sådan at vi kan støtte en løs-

ning på linje med det aktuelle kompromis.

Kim Valentin:

Vi i Venstre er bekymrede. Vi kan støtte forhandlingsoplægget, men vi vil gerne

problematisere, at det kan have en effekt på grænsehandlen. Ved vi, om f.eks. Tyskland vil gøre

brug af disse nye muligheder, da de i forvejen benytter sig af differentieret moms?

Side 391

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Søren Søndergaard:

Vi er i den særlige situation, at Enhedslisten er mere positiv over for Kom-

missionens oprindelige forslag end over for kompromisforslaget

–

og derfor også over for regerin-

gens indstilling, hvor man tilslutter sig kompromisforslaget. Vi synes, at Kommissionens oprindelige

forslag er godt.

Jeg forstår på regeringen, at man har planer om at indføre lovgivning, så man skal betale moms af

kunstneriske rettigheder. Det er sådan set ikke med regeringens gode vilje, så hvorfor benytter

man sig ikke af denne lejlighed til at få sat det på listen, så man kan undlade at lave den lovgiv-

ning? Er det en mulighed?

Finansministeren:

Regeringens grundlæggende holdning er, at der ikke skal være alle mulige

forskellige satser i EU, men andre EU-lande har en helt anden holdning. Derfor er dette forslag

–

som så ofte i EU-sammenhænge

–

det muliges kunst. Regeringen har brugt mange kræfter på, at

miljø- og klimabelastende varer så hurtigt som muligt ikke omfattes af de lavere satser. Men også

det er der forskellige holdninger til i EU.

Det er korrekt, at der kan opstå problemstillinger omkring grænsehandlen. Det er for tidligt at gisne

om konsekvensen af forslaget i forhold til tyske beslutninger, al den stund der ikke er tiltrådt en ny

tysk regering endnu. Men det er et opmærksomhedspunkt.

Anne Valentina Berthelsen:

Kan ministeren overtales til at fortsætte kampen for en tidligere ud-

fasning af reducerede momssatser på mindre miljø- og klimavenlige varer, f.eks. brænde, pestici-

der, gødning osv.? Jeg forstår, at nogle lande vil trække i den modsatte retning, men vil ministeren

gøre en ekstra indsats, hvis muligheden opstår?

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti er ikke tilhængere af, at moms skal bestemmes

af EU. Vi mener, det er et nationalt anliggende. Hvilke administrative byrder vil blive pålagt danske

virksomheder i implementeringen? Og hvordan vil man forhindre uigennemsigtighed og for mange

handelsforhindringer?

Finansministeren:

Til Anne Valentina Berthelsen: Som sagt lægger formandskabet i sit kompro-

mis op til at udfase muligheden for at anvende reducerede satser på miljø- og klimabelastende

varer, som pesticider, gødning, brænde osv. Udfasningen sker ved en solnedgangsklausul. De

fleste varer udfases senest den 1. januar 2030, og for pesticider og brænde er fristen den 1. januar

2032. Regeringen mener ikke

–

i lighed med Socialistisk Folkeparti

–

at miljø- og klimabelastende

varer skal fremgå af den positive liste eller være genstand for nationale særordninger. Regeringen

har derfor i forhandlingerne arbejdet for at begrænse mulighederne for at anvende reducerede sat-

ser på varer, som hæmmer EU’s klimamål, eller som er til skade for miljøet. Formandskabet har

tidligere foreslået udfasning i 2035, men grundet pres fra Danmark og andre ligesindede lande er

man nu nået til enighed om en tidligere udfasning. Så langt, så godt. Stod det til os, var vi kommet

videre end det. Skulle muligheden for at fremrykke udfasningen yderligere vise sig, vil regeringen

gribe den.

Til Katarina Ammitzbøll: For en god ordens skyld bliver vores moms ikke bestemt i EU. EU har en

minimumssats på 15 pct. Danmark har en enhedsmoms på 25 pct. Intet i dette forslag har betyd-

ning for, at vi fortsat kan have momsen på 25 pct. Vi ændrer ikke den danske momssats, og det vil

derfor ikke have betydning for vores erhvervsliv.

Side 392

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Kim Valentin:

Det er ikke korrekt, at EU ikke bestemmer vores momssats. EU har fastsat et loft

over momsen på 25 pct., hvilket betyder, at vi ikke kan vælge at hæve momsen yderligere. Så helt

rigtigt er det ikke.

Jeg glæder mig til at se tallene i forhold til grænsehandel. Jeg er en lille smule overrasket over, at

man ikke allerede har undersøgt, hvordan vores virksomheder i grænsehandlen bliver påvirket af

dette scenarie. Jeg ville tro, at man var dykket dybere ned i sagen, når nu man er så langt i proces-

sen, at man forelægger sagen til forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten er som sagt større tilhængere af Kommissionens oprindelige

forslag, og vi kan derfor ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål om regeringens lovforslag om moms på kunstneriske rettighe-

der. Regeringen begrunder lovforslaget med, at EU kræver det med henvisning til aftalen fra 2007.

Nu skal man forhandle om, hvad man kan undtage fra moms, og ville det så ikke være naturligt, at

regeringen foreslår, at kunstneriske rettigheder ikke skal momses? Fordi ellers er det jo fordi rege-

ringen ønsker at gennemføre denne moms på kunstneriske rettigheder

–

det er bare ikke det, rege-

ringen har sagt indtil nu. Vil ministeren afklare det?

NOT

Finansministeren:

Sagen ligger som udgangspunkt hos nogle af mine kollegaer. Derfor vil jeg

meget gerne svare skriftligt på Søren Søndergaards spørgsmål.

Kim Valentin er forundret over, at jeg ikke kan give et præcist svar på, om man vil gøre brug af de

reducerede momssatser i Tyskland. Når den tyske regering er dannet, vil man tage stilling til en

række politiske spørgsmål

–

måske også spørgsmålet om reducerede momssatser.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 393

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

3. Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken (CO2-

grænsetilpasningsmekanisme, energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0568, KOM (2021) 0563 og KOM (2021) 0564

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal have en fremskridtsrapport om arbejdet med tre af forslagene

i Fit for 55-pakken. Det vedrører forslagene om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, energibe-

skatningsdirektivet samt en social klimafond.

Orienteringen ventes at afspejle, at arbejdet med de tre forslag er på et tidligt stadie. Der pågår

stadig tekniske afklaringer om forslagene på arbejdsgruppeniveau.

Jeg vender selvfølgelig tilbage, når man er nået længere med de tekniske afklaringer. Der bliver

derfor rig lejlighed til at drøfte forslagene her i udvalget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

−

Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Kim Valentin:

Fremstillingen af bankunionen i notatet er meget summarisk. Oplysningerne fra re-

geringen om bankunionen de seneste 2,5 år har generelt været meget sparsomme. Indtil nu har

man givet udtryk for, at man vil afvente og undersøge nærmere, men nu er man blevet en smule

mere positiv. Jeg vil derfor gerne spørge til en udtalelse, Mette Frederiksen har givet til Berlingske

Tidende i en artikel bragt den 25. november 2019, hvor der står:

»»På min politiske intuition hælder jeg umiddelbart til, at det vil være bedst for det demo-

kratiske samarbejde og for forankringen af beslutningen, at det bliver med en folkeafstem-

ning« siger statsministeren om et scenarie, hvor regeringen ender med at anbefale et ja«.

Er det stadig regeringens holdning, at denne beslutning skal træffes ved en folkeafstemning? Bliver

det i denne periode?

Finansministeren:

Kim Valentin giver udtryk for, at regeringen har ændret position på dette

spørgsmål. Det har jeg meget svært ved at forstå

–

regeringen har ikke ændret position. Inden Kim

Valentin drager meget store konklusioner, vil jeg gøre opmærksom på, hvad der er på dagsorde-

nen på ecofinrådsmødet: Formandskabet vil præsentere en tilbagevendende halvårlig statusrap-

port om arbejdet med bankunionen, og der er ikke lagt op til nogen beslutninger. Det er i øvrigt en

sag, der hører under erhvervsministerens ressort. Har man yderligere spørgsmål, skal de rettes til

ham.

Side 394

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

5. Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsentation af forslag

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0723, KOM (2021) 0722, KOM (2021) 0720, KOM (2021) 0724, KOM (2021)

0721, KOM (2021) 0725, KOM (2021) 0726 og KOM (2021) 0727

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (20)

–

bilag 563 (udvalgsmødereferat side 236, behandlet i EUU

26/11-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal have en første overordnet drøftelse af Kommissionens nye

pakke af forslag, der skal udvikle EU-landenes kapitalmarkeder

–

den såkaldte kapitalmarkedsuni-

on.

Pakken består af bl.a. fire forslag:

1. Etablering af en ny fælles europæisk digital portal for virksomhedsoplysninger, kaldet

ESAP (European Single Access Point). Portalen skal bl.a. gøre virksomheders årsrappor-

ter og oplysninger om bæredygtighed let tilgængelige.

2. Justering af rammer for forskellige typer investeringsfonde, der bl.a. skal give dem flere

muligheder for at finansiere virksomheder.

3. Revision af rammerne for europæiske langsigtede investeringsfonde, en særlig fondstype,

der bl.a. skal sikre flere investeringer i den bæredygtige omstilling.

4. Justeringer i rammerne for handler med finansielle instrumenter, f.eks. aktier og obligatio-

ner. Justeringerne skal især fremme gennemsigtighed på de finansielle markeder.

Forslagene skal bidrage til flere investeringer på tværs af grænserne i EU, bl.a. ved at fremme vis-

se typer investeringsfonde, understøtte sund risikohåndtering samt give investorer lettere adgang til

informationer om virksomheder og handler på de finansielle markeder.

Pakken kom først i sidste uge, efter vi sendte samlenotat til Europaudvalget. Vi vil nu vurdere for-

slagene nærmere, fastlægge en holdning og udarbejde grund- og nærhedsnotater om forslagene.

Vi vender tilbage til sagen her i Europaudvalget med henblik et forhandlingsoplæg forud for, at Rå-

det når til enighed om forslagene.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 395

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

6. Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0420, KOM (2021) 0421, KOM (2021) 0423 og KOM (2021) 0422

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

EUU alm. del (19)

–

bilag 694 (notat af 29/5-20 om delegeret retsakt vedr.

tredjelandelisten)

Videokonference 26/7-21

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af uformel vk økofin

26/7-21)

EUU alm. del (20)

–

bilag 332 (udvalgsmødereferat side 104, strategiske

prioriteter på hvidvaskområdet senest behandlet i EUU 30/10-20)

EUU alm. del (20)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 956, handlingsplan om

hvidvask behandlet i EUU 19/5-20)

Finansministeren:

Pakken af forslag mod hvidvask og terrorfinansiering i EU, som jeg fremlagde i

Europaudvalget i juli 2021, består af fire dele, nemlig forslag om

•

en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed,

en ny hvidvaskforordning,

et nyt direktiv samt

de nye regler om overførsler af kryptoaktiver, som jeg netop har forelagt.

På ecofinrådsmødet fremlægges en fremskridtsrapport, som gør status over drøftelserne af hvid-

vaskpakken på teknisk niveau.

Der er generelt stor opbakning til hvidvaskpakken i EU-landene. Det er samtidig klart, at forslagene

giver anledning til nogle vanskelige drøftelser, herunder om den nye tilsynsmyndigheds nærmere

kompetencer og arbejdsdelingen mellem myndigheden og de nationale hvidvasktilsyn. Det er end-

nu uklart, hvornår man vil nærme sig enighed i Rådet.

Regeringen støtter generelt hvidvaskpakken, som kan bidrage betydeligt til en styrket indsats på

området. Regeringen støtter således etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler.

Regeringen vil tage fremskridtsrapporten til efterretning. Vi vil vende tilbage til sagen i Europaud-

valget med henblik på et forhandlingsoplæg i god tid, inden der forventes enighed om forslagene i

Rådet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 396

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

7. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Status/udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 61)

KOM (2020) 0408

–

bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's

genopretningsfacilitet)

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 17 om, hvilken betydning den polske

forfatningsdomstols afgørelse forventes at få for Rådets behandling af den polske

genopretningsplan, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 16 om, hvornår Kommissionen færdiggør deres

vurdering af genopretningsplanerne for Ungarn, Polen og Sverige, fra

finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 15 om, hvilke erhverv, hvor beskæftigelsen vil

blive øget i Danmark som følge af EU-landenes genopretningsplaner, fra

finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 14 om, hvordan den formodede øgning af BNP

i 2024 i Danmark er beregnet, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 13 om, hvornår Rådet offentliggør en status

over arbejdet med genopretningsfaciliteten og landenes gen-opretningsplaner, fra

finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 12 om, hvornår forudbetalingen af midler fra

genopretningsfaciliteten vil finde sted til landene, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 11 om genopretningsplan fra Holland, fra

finansministeren

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 10 om specifikke scorer for Estland, Finland og

Rumænien i Kommissionens vurdering af genopretningsplanernes efterlevelse,

fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 20 (spm. om den polske genopretnings-plan)

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 19 (spm. om den uudnyttede EU-lånekapacitets

anvendelse til andre formål)

KOM (2020) 0408

–

spørgsmål 18 (spm. om afvikling af det fælles EU-lån)

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanen)

EUU alm. del (20)

–

bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal igen gøre status over den økonomiske genopretning og gen-

opretningsplanerne, hvor Rådet har godkendt beslutningsforslag for 22 lande.

Der er ingen rådsbeslutninger på dette møde. Det er fortsat uvist, hvornår Kommissionen er klar

med vurderinger og forslag om godkendelse af de resterende genopretningsplaner.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 397

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

8. Det europæiske semester 2022: Kommissionens undersøgelse for bæredygtig

vækst, varslingsrapport og anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

−

Præsentation af Kommissionen

KOM (2021) 0741, KOM (2021) 0740 og KOM (2021) 0742

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 70)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

−

Præsentation

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 89)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 398

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

10. Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0313

Rådsmøde 3835

–

bilag 1 (samlenotat side 94)

EUU alm. del (2020-21)

–

bilag 563 (udvalgsmødereferat side 239, senest

behandlet i EUU 26/11-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal drøfte en revision af Adfærdskodeksgruppens mandat. Grup-

pen varetager arbejdet med at sikre, at EU-landene afskaffer og ikke indfører ordninger, som er i

strid med kodekset for erhvervsbeskatning. Ifølge det gældende mandat undersøger gruppen ord-

ninger, som er diskriminerende

–

f.eks. ved at de tilbyder udenlandske selskaber mere lempelig

beskatning end indenlandske selskaber.

Gruppen varetager i praksis også arbejdet med de løbende

opdateringer af EU’s

fælles sortliste

over skattely uden for EU. Gruppen skal fremover kunne undersøge generelle skatteordninger,

som potentielt er skadelige, og ikke kun diskriminerende ordninger. Kompromiset ventes at inde-

bære, at gruppen kun skal kunne undersøge ordninger, som indføres eller ændres efter en given

skæringsdato. Det er usikkert, hvilken skæringsdato der kan opnås enighed om.

Det nye mandat betyder også, at gruppen

formelt kobles til EU’s sortliste over skattely.

Vi har arbejdet for, at gruppen skal have mulighed for at undersøge generelle skatteordninger,

uanset hvornår de er indført eller ændret. Andre lande er imod udvidelsen af mandatet og vil kun

drøfte mulige kompromiser med en fremtidig skæringsdato.

Vurderingen er, at et kompromis

–

selv med en skæringsdato, som er fremtidig

–

vil udgøre en

markant forbedring af det mandat, som gælder i dag. Det skal ses i lyset af, at EU-implementering

af OECD-aftalen om selskabsskat formentlig vil betyde, at en række gældende ordninger skal revi-

deres og derfor eventuelt også vil kunne undersøges. Kommissionen ventes i år at fremsætte for-

slag til EU-implementering af OECD-aftalen med henblik på enighed i 2022.

Danmark arbejder fortsat for at styrke sortlisten, og at krav til tredjelande højnes i takt med kravene

internt i EU. Det nye mandat kan være første skridt i retning af, at gruppen også kan undersøge

generelle skatteordninger i tredjelande.

Regeringen støtter et revideret mandat på linje med det aktuelle kompromis, der afspejler landenes

forskellige ambitionsniveauer i kampen mod skatteunddragelse.

Søren Søndergaard:

Er det ikke korrekt, at der bliver truffet afgørelse allerede på ecofinrådsmødet

den 7. december 2021? Hvad er grunden til, at ministeren ikke forelægger denne sag til forhand-

lingsoplæg? Det er jo ret vigtige sager. Det fremgår af samlenotatet, at Adfærdskodeksgruppen

kun offentliggør dokumenter i det omfang, de finder det passende, og lande som Estland og Un-

garn har udtalt sig meget negativt om mere åbenhed. Betyder det, at referater fra møder i arbejds-

gruppen fortsat vil være skjult for offentligheden? Altså at skatteborgerne ikke får mulighed for at

se, hvilke lande der modarbejder en retfærdig skattepolitik? Mener ministeren ikke, at det er dybt

problematisk, at borgerne ikke har indsigt i den viden? Hvad er ministerens holdning til, at man

Side 399

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

formelt lægger

arbejdet med EU’s

sortliste ind i en arbejdsgruppe, der holder viden om arbejdet i

gruppen skjult?

Finansministeren:

Det er vigtigt for regeringen, at Adfærdskodeksgruppens mandat er tidssva-

rende og ambitiøst. Vi har derfor arbejdet for, at det skal blive nemmere for gruppen at undersøge

alle generelle og potentielt skadelige skatteordninger, uanset hvornår de er indført eller ændret.

Kompromiset ventes at indebære, at gruppen kun skal kunne undersøge ordninger, som indføres

eller ændres efter en given skæringsdato. Det er usikkert, hvilken skæringsdato der kan opnås

enighed om. Man har undervejs drøftet skæringsdatoen 1. januar 2020, men der er ikke enighed,

og man drøfter nu senere datoer.

Vi har også arbejdet for, at notificering og vurdering af ordninger bliver mere effektivt og strømlinet,

og kompromiset lægger op til klare frister for, hvornår EU-landene skal underrette gruppen om na-

tionale skatteordninger. Derfor har vi arbejdet for, at gennemsigtigheden af gruppens arbejde for-

bedres ved f.eks. offentliggørelse af vejledninger om efterlevelse af kodekset og vurderinger af

konkrete ordninger på gruppens hjemmeside. Kompromiset lægger op til, at alle dokumenter god-

kendt af Rådet offentliggøres, og at øvrigt materiale offentliggøres, når gruppen finder det passen-

de. Det er nogle vigtige skridt. Derfor er det nok også korrekt, at der af hensyn til fortrolighed i for-

handlingerne fortsat ikke vil blive offentliggjort referater fra gruppens møder. Men jeg vil gerne give

et referat af Danmarks position i denne sag. Danmark trækker i den mest progressive retning, men

der er desværre lande, der trækker i den modsatte retning, og så skal der findes et kompromis

–

det er det, vi har fundet her.

Søren Søndergaard spørger, hvorfor jeg ikke forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Sagen har

stor interesse for Europaudvalget, ligesom arbejdet med en ambitiøs revision af Adfærdskodeks-

gruppens mandat er en prioritet for regeringen. Den foreslåede revision af Adfærdskodeksgrup-

pens mandat ventes drøftet og måske besluttet på ecofinrådsmødet den 7. december 2021, men

revisionen har ikke i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller direkte økonomiske konsekvenser.

Adfærdskodekset er ikke et juridisk bindende instrument, men et politisk tilsagn om at fjerne eksi-

sterende foranstaltninger, der udgør skadelig skattekonkurrence, og om afstå fra at indføre sådan-

ne nye skadelige foranstaltninger fremadrettet. På den baggrund har regeringen vurderet, at dette

ikke er en sag af større rækkevidde. Det er baggrunden for, at jeg forelægger sagen til orientering i

dag. Det betyder ikke, at sagen ikke er væsentlig, eller at regeringen ikke er optaget af sagen.

Søren Søndergaard:

Vi bliver ikke enige, men jeg er da glad for, at regeringen altid vil arbejde for

en progressiv linje. Jeg mener, det er et kæmpe problem, at borgerne i Europa ikke kan få indsigt i,

hvem der kæmper for at begrænse skattely, og hvem der kæmper imod det. Det har jo hele tiden

været praksis, men nu bliver det formaliseret, og det er bekymrende.

Side 400

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

11. Rådserklæring om niveauet for ansatte i Europa-Parlamentet

−

Information fra formandskabet

KOM (2021) 0300

Rådsmøde 3835

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 401

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

13. Siden sidst

Forhandlingerne om EU’s 2022-budget

KOM (2021) 0300

Finansministeren:

Jeg vil generelt henvise til den skriftlige orientering, jeg oversendte kort efter

indgåelsen af budgetaftalen den 17. november 2021. Dette har i øvrigt kobling til rådserklæringen

omkring ansatte i Europa-Parlamentet, som formelt vedtages på ecofinrådsmødet. Rådserklærin-

gen blev først tilføjet dagsordenen for ecofinrådsmødet sent fredag, og jeg vil her generelt henvise

til det samlenotat, vi eftersendte i mandags.

Først og fremmest vil jeg fremhæve, at der var enstemmig opbakning til aftalen om EU’s 2022-

budget blandt alle landene. Aftalen er også godkendt af Europa-Parlamentet. Det er godt, at der

kunne findes en så bred opbakning til næste års EU-budget. Det sikrer stabile rammer.

Det var dog ikke nemme forhandlinger. De var lange og svære, og længe så vi ind i meget store

udgiftsstigninger. Det kunne flertallet af lande ikke acceptere. Derfor konkluderede formandskabet

sent fredag aften den 12. november 2021, at der var brug for en tænkepause hen over weeken-

den. Sent mandag aften lykkedes det så endelig at få landet en aftale, som alle kunne acceptere.

Vi har kæmpet hårdt for at trække forhandlingerne i retning af danske interesser. Det er i et godt

omfang lykkedes, og vi bør også af hensyn til kommende forhandlinger vise, at vi anerkender det.

Jeg vil især fremhæve to centrale imødekommelser af danske prioriteter, som har været udslagsgi-

vende for, at vi stemte for den endelige budgetaftale:

1. Det lykkedes os sammen med ligesindede lande at moderere nogle af de meget store

stigninger i betalingsniveauet, som Europa-Parlamentet havde foreslået.

2. Vi har sikret, at der prioriteres udgifter til moderne politikker som migration, klima, humani-

tær bistand, forskning og digitalisering.

Et lavere betalingsniveau og de nævnte udgiftspolitiske prioriteringer er to væsentlige danske aftryk

på den endelige budgetaftale, som vi kan være tilfreds med.

På baggrund af regeringens mandat samt vores ligesindede landes vurderinger og prioriteter, har

vi samlet vurderet, at vi kunne støtte den endelige aftale.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 402

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3833 (transport- telekommunikation og energi) den 2.-3.

december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger punktet til orientering.

1. Forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0281

Rådsmøde 3833

–

bilag 5 (samlenotat)

Finansministeren:

I har modtaget et samlenotat om EU-Kommissionens lovforslag om digitale

identiteter. Notatet er oversendt til orientering og er en opdatering af grund- og nærhedsnotat fra

den 2. juli 2021. Forslaget lægger op til, at det vil blive obligatorisk for alle medlemslande at udste-

de en digital id-tegnebog eller en såkaldt wallet, der skal gøre det muligt at opbevare og dele identi-

tetsdata på en sikker måde fra sin telefon.

Regeringen arbejder fortsat for, at Danmarks erfaringer med udvikling af digitale løsninger bringes i

spil for at påvirke den videre proces for lovforslaget i EU, idet udviklingen af en id-tegnebog i EU

ikke skal påvirke eller erstatte vores kommende nationale MitID-løsning.

Regeringen har besluttet konkret at arbejde for, at implementeringstidslinjen skal være mere reali-

stisk, skal tilpasses nationale krav og forhold og med fordel kan integreres i de nationale 2030-

køreplaner beskrevet i Kommissionens forslag om etablering af 2030-programmet for »Vejen mod

det digitale årti«.

Jeg vil inddrage udvalget igen, når der bliver behov for at forelægge forhandlingsoplæg i sa-

gen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 403

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Siden oversendelsen af samlenotatet er de politiske drøftelser om de kom-

mende forslag til kodeks om EU-politisamarbejde og Prüm

–

dvs. punkt 2 og 3 i det første samle-

notat

–

taget af dagsordenen, da forslagene nu først forventes fremsat umiddelbart forud for råds-

mødet. Kommissionen vil derfor nu blot orientere om forslagene på mødet. Når Kommissionen har

fremsat forslagene, vil Justitsministeriet udarbejde et grund- og nærhedsnotat, der vil tilgå Euro-

paudvalget.

Formandskabet har således nu sat seks punkter på dagsordenen, hvoraf to er omfattet af retsfor-

beholdet.

1. COVID-19 pandemien

–

Opnåede erfaringer i forhold til de nationale domstoles virke

og adgangen til retlig prøvelse af hasteforanstaltninger

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3837

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Justitsministeren:

Det er min forventning, at drøftelsen vil tage afsæt i Kommissionens anden

retsstatsrapport, der blev offentliggjort den 20. juli 2021.

Drøftelserne af rapporten foregår som bekendt primært i regi af Rådet for Almindelige Anliggender

(GAC), men suppleres således her af en mere temaspecifik drøftelse i Rådet for Retlige og Indre

Anliggender (RIA).

Regeringen er positivt indstillet over for drøftelsen og de tiltag, som Kommissionen har iværksat for

at styrke retsstatsprincippets overholdelse i EU.

Der er bred opbakning til Kommissionens øgede monitorering af retsstatsforholdene. Det er dog

ikke nogen hemmelighed, at enkelte lande har været kritiske.

Side 404

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

UDG

2. Schengen-pakken

–

Sikring af vores fælles område: Kodeks om EU-politisamarbejde

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3837

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

UDG

3. Schengen-pakken

–

Sikring af vores fælles område: Prüm

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3837

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Organiseret kriminalitets infiltrering af genopretningsinstrumentet

”NextGenerationEU”

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3837

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Justitsministeren:

Der vil på mødet være en drøftelse af retshåndhævende myndigheders rolle i

forebyggelse af infiltrering fra organiseret kriminalitet i udbetalingen af covid-19-

genopretningsmidler gennem det såkaldte »NextGenerationEU«-instrument.

Pandemien har vist, at kriminelle netværk er modstandsdygtige og omstillingsparate, når det er

nødvendigt. Genopretningsmidlerne kan altså være mål for kriminelle aktiviteter.

Det er min forventning, at drøftelsen vil omhandle, hvorvidt der er behov for en mere koordineret

indsats for at bekæmpe problemet, og om eksisterende værktøjer kan tages i brug.

Der er inden for instrumentet afsat over 800 milliarder euro til at hjælpe medlemslandene med at

håndtere konsekvenserne af epidemien. Jeg ser drøftelsen på rådsmødet som udtryk for rettidig

omhu. Vi skal selvsagt forhindre, at pengene havner i de forkerte hænder.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 405

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

−

Statusorientering

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3837

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (19)

–

bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/10-19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 450, behandlet i EUU

30/11-18))

EUU alm. del (09)

–

bilag 447 (udvalgsmødereferat side 1159 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 28/5-10)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmålet fra udvalget.

Søren Søndergaard:

Det fremgår, at forhandlingerne foregår i fire overordnede dele. Jeg finder to

af disse dele relativt problematiske. Den ene del vedrører klageproceduren. Der står i samlenota-

tet, at der er fremsat konkrete forslag til håndtering af sager mellem to EU-medlemsstater, herun-

der proceduren for en tilbagetrækning af sagen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kan ministeren uddybe det? Det er nødvendigt at få uddybet, da det hænger sammen med den

tredje del om EU’s retslige princip om gensidig tillid, som grundlæggende handler om, at EU-

landene ikke skal stævne hinanden for andre domstole end EU-Domstolen.

Der står i samlenotatet, at der er fremlagt reviderede forslag til en bestemmelse i tiltrædelsestrakta-

ten og den dertilhørende forklarende rapport vedrørende samspillet mellem overholdelse af prin-

cippet om gensidig tillid og EU’s tiltrædelse af EMRK.

Hvad mener regeringen om det? Jeg synes,

der kunne være god grund til at indklage Polen eller Ungarn for Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol for brud på helt fundamentale principper, de har skrevet under på. Jeg håber ikke,

vi kommer i en situation, hvor man ikke kan det, fordi man har et princip om gensidig tillid inden for

EU. Vi må ikke havne i en situation, hvor vi ikke kan indklage andre medlemslande for EU-

Domstolen, fordi vi ikke kan affyre den store bazooka, og vi heller ikke kan gå til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, fordi vi har lovet hinanden gensidig tillid. I samlenotatet står der, at

regeringens generelle holdning er, at man er positiv over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s

tiltrædelse af EMRK

–

hvilket er meget fornuftigt, da det var en del af løftet til befolkningen i forbin-

delse med Lissabontraktaten. Men det siger ikke meget om regeringens holdning til de konkrete

spørgsmål her. Vil ministeren uddybe regeringens holdning?

Justitsministeren:

Jeg erindrer, at vi har diskuteret emnet her i udvalget et par gange før. Det er

komplekst at få to retssystemer til at samordnes. I forhandlingerne udestår fire aspekter.

For det første udestår enighed om, hvorvidt EU skal give en begrundet tilkendegivelse, når EU af-

viser at være medindstævner.

For det andet udestår enighed om, hvordan en sag skal trækkes tilbage fra Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, hvis sagen i stedet skal indbringes for EU-Domstolen. Jeg kan ikke svare

Søren Søndergaard på, hvordan man ville håndtere en sag, hvor én medlemsstat mener, at en

Side 406

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

anden medlemsstat har handlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i rela-

tion til EU-retten.

For det tredje udestår enighed om, hvorvidt det EU-retlige princip om gensidig anerkendelse mel-

lem medlemsstaterne skal indgå i tiltrædelsestraktaten.

For det fjerde udestår enighed om, hvordan der kan tilrettelægges kompetencer på områder for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion.

Der mangler generelt en vedtagelse med enstemmighed af de interne EU-regler til gennemførelse

af tiltrædelsestraktaten.

Søren Søndergaard:

Der er ingen tvivl om, at EU og Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol i visse tilfælde opfatter sager forskelligt, herunder absolutiteten i visse rettigheder. Det kom

tydeligt til udtryk ved Vaxholmdommen, hvor man med henvisning til Den Europæiske Unions

Charter om Grundlæggende Rettigheder slog fast, at folk selvfølgelig har ret til at strejke og aktio-

nere, men ikke hvis det går for hårdt ud over den frie bevægelighed. Regeringen bør melde klart

ud, at den arbejder for, at der skal være så få restriktioner som overhovedet muligt, når det kom-

mer til muligheden for at appellere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om overtrædel-

ser, som man mener, at lande måtte begå

–

inklusive lande i EU. Vi er medlem af EU, og vi er

medlem af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og vi ønsker ikke at få pålagt nogen re-

striktioner på, hvilke klager vi kan indgive til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den

politiske udmelding er vigtig.

NOT

Justitsministeren:

Jeg er oplyst om, at EU vil kunne blive indklaget for Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, hvis vi tiltræder Menneskerettighedskonventionen. Jeg vil gerne give

et mere uddybende svar skriftligt.

Side 407

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

6. Forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager

−

Statusorientering

KOM (2018) 0225

Rådsmøde 3837

–

bilag 6 (berigtiget samlenotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Statusorientering

Rådsmøde 3837

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra udvalget.

Kim Valentin:

Hvad går vi glip af i kraft af retsforbeholdet? Lande som Polen og Ungarn er ikke

med, hvilket ikke er så overraskende. Men hvorfor er lande som Sverige og Irland ikke med?

Søren Søndergaard:

Vil ministeren bekræfte, at Justitsministeriet tidligere har givet tilsagn om, at

man aktivt vil undersøge mulighederne for parallelaftaler

–

sådan som vi har med Europol

–

hvis

noget skulle stå i vejen for dansk interessevaretagelse? Jeg forventer, at regeringen er proaktiv.

Justitsministeren:

Til Kim Valentin: Hvor er det ærgerligt, at du ikke har mulighed for at være fy-

sisk til stede, når nu vi er i en situation med covid-19-smitten, der faktisk tillader, at man kan være

fysisk til stede. Der er stor gevinst ved at diskutere live. Men sådan er det desværre. Der er sikkert

andre vigtigere ting, når man ikke kan være her.

Danmark har modtaget en henvendelse fra Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) om at

indlede drøftelser med henblik på at indgå en mulig samarbejdsordning. Vi har modtaget et udkast

til samarbejdsordningen med EPPO, og Justitsministeriet og Rigsadvokaten overvejer, hvordan

man skal forholde sig til udkastet til en samarbejdsordning. Det er for at imødegå de negative kon-

sekvenser, det har, at vi er underlagt retsforbeholdet på dette punkt og ikke kan være en direkte del

af arbejdet, som Den Europæiske Anklagemyndighed udfører.

Jeg ved ikke, hvorfor en række andre lande ikke er med.

Kim Valentin:

Jeg er meget glad for, at ministeren gerne ville have set mig i lokalet. Jeg er faktisk

til europarådsmøde, hvor vi taler om covid-19 og brug af tvang i den sammenhæng. Vi taler om

civilsamfundets indblanding i professionel fodbold. Begge er vigtige dagsordener for danskerne.

Jeg kan kun være ét sted ad gangen, og derfor er det dejligt at have mulighed for

–

trods alt

–

kunne stille nogle kritiske spørgsmål til en vigtig minister. Og så kan jeg glæde mig til næste gang,

ministeren kommer på besøg.

Justitsministeren:

Jeg har stor respekt for det arbejde, som Kim Valentin er med til at udføre i

europarådsregi.

Side 408

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

13. Samarbejde mellem kompetente myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse

−

Orientering fra EU’s antiterrorkoordinator (EU CTC)

−

Orientering fra antiterrorgruppen (CTG)

Rådsmøde 3837

–

bilag 4 (supplerende samlenotat)

Justitsministeren:

Udvalget har modtaget et supplerende samlenotat om det nyligt tilføjede punkt

om samarbejde mellem kompetente myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse.

På rådsmødet ventes terrorismebekæmpelsesgruppen

(CTG) og EU’s antiterrorkoordinator at give

en status over samarbejdet inden for terrorbekæmpelsesområdet. Det hilser vi velkommen. Rege-

ringen bakker selvsagt op om arbejdet på terrorbekæmpelsesområdet i EU. Det gælder også initia-

tiver, der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen.

Samtidig har vi fokus på, at et styrket samarbejde i EU-regi ikke kommer til at komplicere det alle-

rede eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

15. Eventuelt

Justitsministeren:

Rådsmødet byder også på en uformel frokostdrøftelse om bekæmpelse af ha-

defuld tale og hadforbrydelser.

Det er et vigtigt emne, og regeringen har på nationalt plan iværksat en række initiativer til at be-

kæmpe hadforbrydelser. Den 20. april 2021 vedtog Folketinget L 154 om strafskærpelse for forbry-

delser med grund i offerets handicap.

Ligestillingsministeren har den 6. oktober 2021 endvidere fremsat et lovforslag, hvor det bl.a. fore-

slås, at handicap skrives ind i racismeparagraffen, ligesom kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika bliver skrevet direkte ind i både racismeparagraffen og i straffelovens § 81, nr. 6 om had-

forbrydelser.

Dertil har vi i flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 taget ini-

tiativ til en række ændringer på området, der skal styrke indsatsen for de ofre, der er særligt udsat-

te på grund af deres handicap, seksuelle orientering, race, tro og lignende.

Også i EU-regi har emnet været i fokus, herunder i relation til bekæmpelse af hadefuld tale online.

Regeringen bakker fuldt ud op om dette fokus, men har også øje for, at bekæmpelsen af hadefuld

tale online ikke må føre til, at vi går på kompromis med grundlæggende rettigheder, såsom ytrings-

friheden. Det er en svær balancegang.

Jeg ser frem til at drøfte med mine europæiske kolleger, hvordan vi bedst kan forsøge at omsætte

vores fælles fokus til resultater

–

samtidig med, at vi finder den rette balance.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 409

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

16. Siden sidst

b) Orientering om afsigelse af dom i sagerne C-793/19 og C-749/19, Spa-ceNet m.fl.,

C-140/20, Commissioner of the Garda Síochána m.fl. og C-339/20 og C-397/20, VD

m.fl.

EUU alm. del (19)

–

bilag 409 (notat om afsigelse af dom i sagerne C-793/19 og

C-749/19)

EUU alm. del (19)

–

bilag 899 (notat om afsigelse af dom i sag C-140/20)

EUU alm. del (20)

–

bilag 452 (notat om afsigelse af dom i sagerne C-339/20 og

C-397/20)

Justitsministeren:

Jeg vil nævne tre præjudicielle sager ved EU-Domstolen om tyske, irske og

franske regler om logning af teleoplysninger og adgangen til disse. Europaudvalget blev orienteret

om sagerne henholdsvis den 17. februar 2020, den 11. august 2020 og den 14. april 2021.

Sagerne skal ses i forlængelse af de efterhånden mange præjudicielle sager om medlemsstater-

nes logningsregler. Danmark og en række andre medlemsstater har afgivet indlæg i sagerne.

Sagerne drejer sig navnlig om forståelsen af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 om de belgi-

ske og franske logningsregler. Dommen danner bl.a. baggrund for lovforslaget om revision af de

danske logningsregler, som netop er fremsat og førstebehandlet i Folketinget den 23. november

2021.

Der er alene kommet forslag til afgørelser fra generaladvokaten i sagerne, og de peger ikke i ret-

ning af en grundlæggende ændret retstilstand i forhold til dommen fra 6. oktober 2020 om de belgi-

ske og franske logningsregler. Når dommene foreligger, vil Justitsministeriet selvfølgelig undersø-

ge, om de har betydning for den danske retstilstand.

c) Status på det internationale arbejde i kølvandet på sag C-311/18, Schrems II

Justitsministeren:

Som jeg tidligere har nævnt for udvalget, har dommen sået tvivl om, hvorvidt

man fremadrettet i samme omfang som tidligere vil kunne overføre personoplysninger til bl.a. USA.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har i sommer vedtaget og offentliggjort endelige an-

befalinger om fastsættelse af supplerende foranstaltninger ved overførsel af personoplysninger til

tredjelande med forhold, der kan være problematiske i kølvandet på Schrems II.

Kommissionen har samtidig vedtaget nye standardkontraktbestemmelser, der efter omstændighe-

derne kan anvendes til tredjelandsoverførsler.

Kommissionen er også fortsat i dialog med USA for at finde en ny smidig løsning, hvor den seneste

melding fra begge parter i marts 2021 lød, at forhandlingerne om en ny løsning var blevet intensi-

veret.

Jeg vil holde udvalget orienteret, når der sker nye væsentlige udviklinger på området.

Side 410

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

d) Den verserende sag C-817/19, Ligue des Droits Humains

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 508 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-817/19)

Justitsministeren:

Til sidst vil jeg orientere om en præjudiciel sag ved EU-Domstolen om forskelli-

ge aspekter af indsamlingen, opbevaringen og anvendelsen af PNR-oplysninger.

Den belgiske forfatningsdomstol har forelagt hele 10 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om

den belgiske PNR-lovs forenelighed med bl.a. Charterets bestemmelser om respekt for privatliv og

familieliv samt beskyttelse af personoplysninger.

Danmark afgav den 24. april 2020 skriftligt indlæg i sagen, da en eventuel underkendelse af Belgi-

ens PNR-lov kan få betydning for den danske PNR-ordning. Generaladvokaten forventes at afgive

sit forslag til afgørelse den 9. december i år, og Domstolen forventes at komme med sin dom 4-6

måneder derefter. Når dommen foreligger, vil Justitsministeriet undersøge, om den får betydning

for den danske PNR-ordning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 411

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Social- og ældreministeren:

Jeg forelægger på vegne af udlændinge- og integrationsministeren.

Der er på nuværende tidspunkt fire punkter på udlændinge- og integrationsministerens del af

dagsordenen:

•

Revisionen af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen.

Rådskonklusioner om opfyldelsen af de nødvendige betingelser for fuld anvendelse af

Schengenreglerne i Kroatien.

Interoperabilitet.

Migration som et redskab til hybride angreb

–

især foranlediget af situationen ved grænsen

til Belarus.

UDG

9. Schengenpakken

–

sikring af vores fælles område: Forslag til revision af

Schengengrænsekodeks

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3837

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Social- og ældreministeren:

Kommissionen havde planlagt at vedtage et forslag til revision af

Schengengrænsekodeks i går, men vedtagelsen internt i Kommissionen er udsat til den 8. decem-

ber 2021. Det betyder, at dette vigtige spørgsmål nu blot er på som eventuelt på rådsmødet.

Schengengrænsekodeks fastsætter reglerne om både de ydre og indre Schengengrænser. For

regeringen er det vigtigt, at en revision af Schengengrænsekodeks sikrer den nødvendige fleksibili-

tet for medlemsstaterne, især med hensyn til muligheden for at udføre den nødvendige kontrol på

de indre grænser.

For det første skal det respekteres, at medlemsstaterne kan træffe en beslutning om at genindføre

midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. For det andet skal de nuværende tidsperioder for

genindførelse af midlertidig grænsekontrol ikke udvandes. Og for det tredje skal der sikres mere

fleksibilitet til at udføre politikontrol ved de indre grænser og i grænsenære områder.

Det vil efter regeringens opfattelse være den rigtige pakke, for at medlemsstaterne kan udøve den

nødvendige kontrol.

Udlændinge- og integrationsministeren vil selvfølgelig holde udvalget orienteret om Kommissio-

nens forslag, når det er fremsat.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 412

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

10. Rådets forordning om Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen

−

Generel indstilling/fremskridtsrapport

KOM (2021) 0278

Rådsmøde 3837

–

bilag 3 (samlenotat side 6)

Social- og ældreministeren:

Revision af den såkaldte Schengenevaluerings- og overvågnings-

mekanisme har sit udgangspunkt i selve Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), der bestemmer, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal evaluere gen-

nemførelsen af Schengenreglerne.

Formandskabet havde oprindelig planlagt vedtagelse af en generel indstilling på rådsmødet i næ-

ste uge, men det er nu ændret til en fremskridtsrapport.

Forslaget sigter på at styrke mekanismens strategiske fokus og forenkle reglerne. Samtidig opret-

tes en pulje af eksperter, som medlemslandene som noget nyt er forpligtede til at bidrage til.

Som med Schengengrænsekodeks deltager Danmark i forhandlingerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 413

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

11. Konklusioner vedr. opfyldelsen af de nødvendige betingelser for den fulde

anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien

−

Godkendelse

Rådsmøde 3837

–

bilag 3 (samlenotat side 12)

Social- og ældreministeren:

Kroatien blev medlem af EU i 2013 og dermed automatisk medlem

af Schengen. Det blev dog fastsat i Kroatiens tiltrædelsesakt fra 2011, at ophævelsen af grænse-

kontrol ved de indre grænser ikke fandt anvendelse på tiltrædelsestidspunktet.

Ophævelse af den interne grænsekontrol vil først ske efter en separat rådsafgørelse. Ophævelsen

kan ske, efter at det på baggrund af Schengenevaluerings- og monitoreringsmekanismen er blevet

sikret, at de nødvendige betingelser for ophævelsen er opfyldt.

Kommissionen meddelte i oktober 2019, at Schengenevalueringer af Kroatien i perioden 2015-

2019 havde vist, at Kroatien har opfyldt betingelserne. Kommissionen har i 2020 gennemført et

målrettet genbesøg ved Kroatiens ydre grænser, som ifølge Kommissionen bekræfter dette.

Kommission mener, at det derfor er på høje tid at ophæve grænsekontrollen ved Kroatiens indre

Schengengrænser. Det blev også fremhævet i Schengenstrategien fra i sommers.

Formandskabet har nu fremlagt udkast til rådskonklusioner, som konkluderer, at Kroatien har op-

fyldt de nødvendige betingelser. Dermed er grunden lagt for, at Rådet ifølge konklusionerne kan

vedtage en rådsafgørelse om at ophæve den interne grænsekontrol ved Kroatiens indre Schen-

gengrænser.

Regeringen kan støtte vedtagelse af rådskonklusionerne. Vi anerkender, at det under Schengen-

reglerne er op til Kommissionen at vurdere, hvorvidt et land opfylder betingelserne for ophævelsen

af grænsekontrollen ved de indre grænser.

Regeringen anerkender dermed også, at forudsætningerne for, at Rådet som et efterfølgende

skridt kan vedtage en afgørelse om at ophæve den interne grænsekontrol ved Kroatiens indre

Schengengrænser, er til stede.

Det er vigtigt at understrege, at rådskonklusionerne ikke foregriber en kommende beslutning om

rent faktisk at ophæve grænsekontrollen ved Kroatiens indre Schengengrænser.

Udlændinge- og integrationsministeren vender tilbage med forhandlingsoplæg, hvis der måtte blive

fremsat udkast til rådsafgørelse på et senere tidspunkt. Danmark vil have stemmeret ved vedtagel-

sen af en sådan afgørelse, der skal vedtages ved enstemmighed blandt de stemmeberettigede.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 414

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

12. Implementering af interoperabilitet

−

Orientering fra Kommissionen og eu-LISA

−

Udveksling af synspunkter

KOM (202) 0688

Rådsmøde 3837

–

bilag 3 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (20)

–

bilag 681 (udvalgsmødereferat side 345, vedr.

interoperabilitet forelagt 8/12-20)

Social- og ældreministeren:

Kommissionen og it-agenturet, eu-LISA, vil gøre status over gen-

nemførelse af interoperabilitet, som handler om implementeringen af en række it-systemer for vi-

sum, grænsekontrol og indre sikkerhed. Implementeringen er et vigtigt bidrag til at styrke kontrollen

med de ydre grænser.

Kommissionen og eu-LISA har meddelt, at der på grund af forsinkelser i implementeringen af de

centrale løsninger og i udviklingen i nogle medlemslande

–

Danmark er ikke heriblandt

–

er behov

for at revidere tidsplanerne. Jeg forventer, at vi bliver præsenteret for de reviderede tidsplaner på

mødet den 9. december 2021.

Trods forsinkelserne forventes tidsplanen fortsat at overholde målsætningen om en samlet imple-

mentering af systemenerne ved udgangen af 2023.

Regeringen lægger vægt på, at implementeringen sker så hurtigt som muligt for at styrke kontrollen

med de ydre grænser. Samtidig er det dog også vigtigt, at implementeringen sker på forsvarlig vis.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 415

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

14. Migration som et hybridangrebsværktøj

−

Orienterende debat

Rådsmøde 3837

–

bilag 5 (supplerende samlenotat)

Social- og ældreministeren:

Emnet skal drøftes på baggrund af hybridangrebene fra Belarus

mod Litauen, Letland og Polen. Det er endnu ikke meldt ud fra formandskabet, hvad formålet er

med dette punkt. Så vidt vi forstår, vil der inden mødet blive udarbejdet et drøftelsesdokument af

formandskabet.

Jeg kan oplyse, at Kommissionen den 23. november 2021 har fremlagt en række tiltag mod in-

strumentalisering af migranter. Kommissionen har bl.a. offentliggjort et forslag til en ny forordning

med tiltag mod transportører, som faciliterer handel med eller smugling af migranter med henblik

på ulovlig indrejse i EU.

Kommissionen har i går også fremlagt forslag om midlertidige tiltag på asylområdet i nødsituatio-

ner. Kommissionen vil endvidere fremsætte forslag til justeringer i Schengengrænsekodeks til

håndtering af instrumentalisering af migranter.

De midlertidige tiltag på asylområdet skal give mulighed for midlertidige foranstaltninger, hvis en

eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredje-

landsstatsborgere. Kommissionen understreger, at både Frontex og asylagenturet står parate til at

yde yderligere assistance, hvis Litauen, Letland og Polen måtte ønske det.

Kommissionen fremhæver også, at Kommissionen allerede har tilført betydelig økonomisk assi-

stance fra EU’s budget. Kommissionen er bl.a. i kontakt med Litauen, Polen og Letland om at

stille

op mod 1,5 mia. kr. til rådighed for landene til grænseforvaltning.

Regeringen støtter, at EU-reglerne tilpasses med nye sanktionsmuligheder over for transportører,

midlertidige tiltag på asylområdet i nødsituationer og nye bestemmelser i Schengengrænsekodeks.

De ydre grænser i Litauen, Letland og Polen er også EU’s ydre grænser.

Det er derfor vigtigt, at

–

i det omfang landene efterspørger det

–

på solidarisk vis tilbyder assistance. Den solidariske

assistance kan bl.a. ske gennem Frontex og tilførsel af EU-midler.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

15. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 416

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

16. Siden sidst

a) Orientering forud for dom i EU-Domstolens forenede sager C-368/20 og C-369/20,

Landespolizeidirektion Steiermark m.fl.

EUU alm. del (2020-21)

–

bilag 136 (notat om afgivelse af indlæg i sagerne C-

368/20 og C-369/20)

Social- og ældreministeren:

Der er tale om to præjudicielle sager indbragt for EU-Domstolen af

en østrigsk ret. Sagerne omhandler en række spørgsmål om genindførelse af grænsekontrol ved

de indre Schengengrænser.

Hovedspørgsmålet i sagerne vedrører muligheden for, at medlemsstaterne løbende kan genindfø-

re grænsekontrol ved de indre Schengengrænser i en ny periode på 6 måneder straks efter udlø-

bet af en forudgående periode på 6 måneder med grænsekontrol. Det samlede tidsrum for græn-

sekontrol kommer på den måde til at overstige de maksimale tidsrum, der gælder for forlængelser,

der er nævnt i Schengengrænsekodeks.

Derimod siger Schengengrænsekodeks efter regeringens opfattelse ikke noget om det maksimale

tidsrum for nye genindførelser af midlertidig grænsekontrol. Det er lovligligheden af denne frem-

gangsmåde, som EU-Domstolen skal forholde sig til.

Udvalget modtog den 3. december 2020 en skriftlig orientering om sagerne med den danske ar-

gumentionslinje. Den danske forståelse er klar. Alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den

indre sikkerhed lader sig ikke på forhånd begrænse i tid. Derfor mener regeringen heller ikke, at

EU-reglerne er til hinder for, at grænsekontrol genindføres flere på hinanden følgende gange, hvis

hensynet til et lands offentlige orden eller nationale sikkerhed nødvendiggør det, og hvis genindfø-

relsen vurderes strengt nødvendig for at imødegå truslen.

En generaladvokat ved EU-Domstolen fremsatte i oktober måned forslag til afgørelse i sagerne.

Generaladvokatens fortolkninger og konklusioner ses i store træk at være på linje med den danske

argumentation i sagerne. Generaladvokaten udtaler således, at medlemsstaterne ikke skal være

tvunget til at opgive kontrollen ved de indre grænser efter udløbet af tidsrummet på 6 måneder,

hvis der fortsat eksisterer en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed, der gør

grænsekontrollen absolut nødvendig.

I de situationer, hvor den alvorlige trussel i det væsentlige er den samme som den tidligere trussel,

foreslår generaladvokaten dog et skærpet proportionalitetskrav.

Ved hver beslutning om at genindføre midlertidig grænsekontrol foretager de danske myndigheder

allerede på nuværende tidspunkt en indgående vurdering af, hvorvidt det er strengt nødvendigt.

Selv om der fra dansk side er grund til optimisme på baggrund af generaladvokatens afgørelses-

forslag i sagerne, er det vigtigt at sige, at forslaget ikke er bindende for EU-Domstolen. Det er der-

for først, når EU-Domstolen har afsagt dom, at det kan afgøres, om dommens konklusioner får

betydning for Danmarks mulighed for at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser. Denne

Side 417

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

vurdering vil Udlændinge- og Integrationsministeriet foretage sammen med Justitsministeriet, når

EU-Domstolen afsiger dom i sagen i løbet af de kommende måneder.

Afhængigt af dommens eventuelle betydning for Danmark vil udvalget blive orienteret på ny.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 418

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 6. Revision af rådets henstillinger om rejserestriktioner på de indre og ydre

grænser

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9.-10. de-

cember 2021, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

Social- og ældreministeren:

Jeg forelægger på vegne af udlændinge- og integrationsministeren.

Den 25. november 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til rådshenstilling om rejserestriktioner i

EU og et ændringsforslag til rådshenstilling om rejser ind i EU.

Jeg forelægger Kommissionens forslag til orientering allerede i dag, da formandskabet har lagt op

til en komprimeret proces med vedtagelse allerede næste uge.

Selv om Kommissionen og formandskabet håber på snarlig vedtagelse, er der i kølvandet på den

nye omikronvariant ikke overraskende rejst bekymring omkring timingen for de nye henstillinger.

Derfor er der helt naturligt overvejelser om at udskyde forhandlingerne, indtil der er bedre overblik

over variantens betydning.

Rådshenstillingerne er alene en anbefaling, hvorfor Danmark såvel som de øvrige lande ikke er

eller vil blive juridisk bundet heraf.

Formålet med henstillingerne

–

hvilket regeringen generelt støtter

–

er at sikre en mere koordineret

tilgang til og forenkling af rejserestriktioner, særlig i forhold til at sikre den frie bevægelighed af per-

soner, varer og tjenesteydelser og samtidig forsinke spredningen af nye bekymrende virusvarianter

ved hjælp af den såkaldte nødbremseordning.

a) Forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til fremme af den frie

bevægelighed under covid-19-pandemien og som erstatter henstillingen (EU)

2020/1475

KOM (2021) 0749

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Social- og ældreministeren:

Kommissionens forslag til en ny rådshenstilling om rejserestriktioner

i EU lægger bl.a. op til en mere personbaseret tilgang. Det vil sige, at rejserestriktioner som ud-

gangspunkt ikke bør afhænge af, hvorfra EU-borgere indrejser, men mere om de er vaccineret,

tidligere smittet eller har en negativ test forud for indrejse.

Kommissionen lægger også op til en mere strømlinet nødbremseordning, så EU-landene sammen

og hurtigt kan lukke ned for rejser fra områder med nye, bekymrende virusvarianter.

Forslaget til en ny henstillingen på de indre grænser skal ses i lyset af den stigende vaccinations-

dækning, den effektive udrulning af EU's digitale covid-certifikat og den fortsat udfordrende epide-

miologiske situation i EU.

Side 419

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

b) Forslag til Rådets henstilling om ændring af henstilling (EU) 2020/912 om de

midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse

af disse restriktioner

KOM (2021) 0754

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Social- og ældreministeren:

Kommissionens ændringsforslag til rådshenstillingen om de ydre

grænser lægger bl.a. op til bedre rejsemuligheder for tredjelandsborgere, der er tidligere smittede,

eller som er vaccinerede med vacciner på WHO’s nødliste. Det skal ses i lyset af, at vaccination

har spillet en stor rolle i at genoptage rejser til EU, og at man samtidig ønsker at skabe incitament

til øget vaccineudrulning i tredjelande.

Forslagene introducerer en mere simpel model baseret på EU's digitale covid-certifikat, der er

nemmere for borgerne at gennemskue.

Regeringens linje

Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget om mere koordinerede og forenklede rejse-

restriktioner.

Regeringen arbejder for, at rådshenstillingerne flugter med aftalen om de danske rejserestriktioner,

der blev indgået af regeringen med et bredt flertal i Folketinget den 12. oktober 2021. Der er flere

elementer i forslagene, som flugter hermed, f.eks. tanken om at anlægge en mere personbaseret

tilgang og en styrket nødbremsemekanisme.

Det er centralt for os, at vi fortsat har national kompetence til at træffe de nødvendige politiske og

sundhedsmæssige beslutninger, herunder fastsættelse af konkrete indsatser på rejseområdet som

reaktion på covid-19-pandemien og ikke mindst med fokus på mulige bekymrende virusvarianter.

Det kan vi stadig inden for rammerne af rådshenstillingerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 420

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3834 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Social- og ældreministeren:

Jeg skal som social- og ældreminister præsentere ét punkt på dags-

ordenen, en fremskridtsrapport for det såkaldte antidiskriminationsdirektiv.

Desuden vil jeg på vegne af den fungerende beskæftigelsesminister og minister for ligestilling fore-

lægge seks punkter, som skal drøftes på rådsmødet. Det drejer sig om to direktivforslag, det euro-

pæiske semester, en politisk drøftelse og to rådskonklusioner.

Derefter vil jeg kort give udvalget en status over tre vigtige sager på beskæftigelsesområdet, nem-

lig Kommissionens kommende udspil om platformsarbejde, nationale 2030-mål, og forhandlingerne

om revision af forordning 883.

Alle sager forelægges til orientering.

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

−

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3834

–

bilag 2 (samlenotat)

KOM (2008) 0426

–

bilag 7 (udtalelse af 26/9-08 fra EUU til Kommissionen)

KOM (2008) 0426

–

bilag 8 (Kommissionens svar)

KOM (2008) 0426

–

svar på spm. 8 om, hvorledes det danske indlæg, hænger

sammen med den i samlenotatet angivne holdning om, at ”Regeringen

[overordnet] støtter målet om bekæmpelse af diskrimination og accepterer idéen

om et direktiv på området, fra social- og indenrigsministeren

KOM (2008) 0426

–

svar på spm. 6 om, hvorvidt regeringen vil arbejde for at

Antidiskriminationsdirektivet opdateres, således at der tages højde for udviklingen

på området, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

KOM (2008) 0426

–

svar på spm. 5 om, hvilke garantier regeringen kan stille for,

at direktivet ikke efterfølgende får et bredere virkningsfelt end tilsigtet, fra social-

og indenrigsministeren

KOM (2008) 0426

–

svar på spm. 4 om, hvorvidt direktivforslagets artikel 8, stk. 1

indebærer omvendt bevisbyrde, hvorved det er den indklagede, der skal bevise,

at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er blevet overtrådt, fra social- og

indenrigsministeren

KOM (2008) 0426

–

svar på spm. 3 om, hvorvidt direktivforslaget vil have

konsekvenser for medlemsstaternes mulighed for selv at bestemme, om de vil

tillade ægteskab mellem to personer af samme køn, fra social- og

indenrigsministeren

Side 421

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

EUU KOM (2008) 0426

–

svar på spm. 2, fra udenrigsministeren

EUU - KOM (2008) 0426

–

svar på spm. nr. 1, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 67, senest behandlet i

EUU 11/10-19)

Social- og ældreministeren:

Antidiskriminationsdirektivet blev fremsat i 2008, og udvalget er ble-

vet orienteret mange gange, senest i juni 2021.

Forslaget går ud på at gennemføre princippet om ligebehandling af mennesker uden for arbejds-

markedet; uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering.

Forslaget kræver enstemmighed, og forhandlingerne har reelt været blokeret i rådet siden frem-

sættelsen.

Forhandlingerne siden sidste forelæggelse

Under det nuværende formandskab har sagen kun været behandlet på ét embedsmandsmøde.

Man har haft tekniske drøftelser om nærhedsprincippet, implementeringsomkostninger og direktiv-

tekstens juridiske klarhed.

Det siger sig selv, at en enkelt forhandlingsrunde ikke bringer et direktiv af dette format nærmere

en vedtagelse. Sagen er derfor på rådsmødet til såkaldt fremskridtsrapport, altså blot en status

over forhandlingerne, og der forventes ingen debat mellem ministrene.

Den danske holdning til forslaget

Der er tale om et komplekst direktiv, og der er behov for en afbalanceret tilgang.

På den ene side er der princippet om ligebehandling. Vi har støttet formålet med direktivet siden

fremsættelsen. På den anden side rummer direktivet en lang række juridiske og økonomiske uklar-

heder, som gør det vanskeligt for medlemsstaterne at gennemskue forslagets konsekvenser.

Det er vigtigt for Danmark, at der fortsat arbejdes på at få klarlagt direktivets rækkevidde. Det har

derfor været helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klarhed over forslagets juridiske og øko-

nomiske aspekter, før videre skridt overvejes. Det er fortsat den danske tilgang.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 422

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

2. Forslag til direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0682

Rådsmøde 3834

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2020) 0682

–

bilag 11 (Internt dokument: brev fra beskæftigelsesudvalget

vedr. udtalelse)

KOM (2020) 0682

–

bilag 7 (fortroligt notat vedr. Rådets Juridiske Tjenestes

vurdering af hjemmelsgrundlaget)

KOM (2020) 0682

–

svar på spm. 32, om forhandlingsoplæg vedr.

Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn, fra beskæftigelsesministeren

KOM (2020) 0682

–

svar på spm. 9, om annullationssøgsmål ved EU-Domstolen i

forbindelse med vedtagelse af direktiv om passende mindstelønninger, fra

beskæftigelsesministeren

EU-note (21)

–

E 7 (EU-nyt af 12/11-21 om status for forslaget)

EUU alm. del (21)

–

bilag 86 (foreløbigt referat, forhandlingsoplæg vedr.

mindsteløn forelagt 18/11-21)

Social- og ældreministeren:

Der skal stemmes om, hvorvidt formandskabet i Rådet kan gå videre

med det kompromisforslag, der ligger på bordet, og indgå i trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Der skal altså ikke stemmes om det endelige direktiv endnu. Det kommer senere

–

det kan være

om 2 måneder eller om 2 år. Det kommer an på de kommende formandskabers forhandlinger.

Det er positivt, at regeringen for 2 uger siden fik et bredt mandat her i udvalget til at stemme imod

den generelle indstilling på rådsmødet. Det betyder, at vi fra dansk side sammen kan sende et klart

og tydeligt signal om vores modstand mod forslaget. Det er i øvrigt en tilgang, som arbejdsmarke-

dets parter bakker op om.

Siden den fungerende beskæftigelsesministers forelæggelse her i udvalget har sagen været drøftet

blandt EU-ambassadørerne i Coreper. Der tegner sig et stort flertal for den generelle indstilling.

Faktisk er det kun Danmark, der på forhånd har sagt klart nej. Herudover er der nogle enkelte uaf-

klarede lande.

Samtidig har vi kunnet konstatere, at Europa-Parlamentets plenarforsamling har givet grønt lys til at

starte trilogforhandlinger på basis af den betænkning, som Europa-Parlamentets beskæftigelses-

udvalg har vedtaget.

Da den fungerende beskæftigelsesminister sad her for 2 uger siden og forelagde sagen, kan jeg

forstå, at der tikkede en nyhed ind om, at der var samlet 71 underskrifter, så beskæftigelsesudval-

gets betænkning kunne blive forelagt plenarforsamlingen. Men det endte altså ikke med at få be-

tydning. Den blev vedtaget i plenarforsamlingen.

Lad mig endnu en gang understrege, at regeringen fortsat vil arbejde hårdt på alle niveauer for at

værne om den danske model. Regeringen vil fortsat gøre vores stemme gældende og minde de

Side 423

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

andre lande om de meget snævre rammer i traktaten på dette område. Det vil være en del af rege-

ringens videre arbejde på området.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 424

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

3. Det Europæiske Semester 2022

−

Politisk debat og vedtagelse

KOM (2021) 0741, KOM (2021) 0740, KOM (2021) 0742 og KOM (2021) 0743

Rådsmøde 3834

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Social- og ældreministeren:

Punktet består denne gang af tre dele:

1. En politisk debat om det europæiske semester.

2. Vedtagelsen

af en vurdering af implementering af EU’s styrkede ungegaranti.

3. En orientering

om de nationale planer for implementering af EU’s rådshenstilling om ad-

gang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Politisk debat

Det slovenske EU-formandskab har lagt op til en bred debat om det europæiske semester 2022.

Debatten tager udgangspunkt i semestrets efterårspakke, der blev offentliggjort i sidste uge. Særlig

relevant for EPSCO-rådet er udkastet til »Den fælles beskæftigelsesrapport«, der skal vedtages på

EPSCO-rådsmødet i marts 2022. Rapporten udarbejdes hvert år og er en uddybende analyse af

udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene. På den baggrund forventes

en bred drøftelse af udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet med fokus på det europæi-

ske semesters rolle.

Fra dansk side vil vi fremføre, at vi kan bakke op om social retfærdighed som en af Kommissio-

nens prioriteter for semestret. Regeringen ønsker et økonomisk samarbejde i EU, der bidrager til at

fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til gode

–

særlig for at modvirke

kriser og ustabile konjunkturer, der typisk rammer samfundets svageste grupper hårdest. I den for-

bindelse vil vi fra dansk side også komme ind på de danske erfaringer med at håndtere konse-

kvenserne af covid-19-pandemien. Det gælder bl.a. vores trepartssamarbejde og de brede aftaler

med Folketingets partier, som har formået at holde hånden under beskæftigelsen.

Vurdering af implementering af ungegarantien

EPSCO-rådet skal

godkende en vurdering fra Beskæftigelseskomitéen om implementering af EU’s

styrkede ungegaranti. Den styrkede ungegaranti er en rådshenstilling, der blev vedtaget i 2020.

Henstillingen handler om, at unge under 30 år skal have et tilbud om f.eks. beskæftigelse eller ud-

dannelse inden for 4 måneder, efter at de bliver ledige.

Vurderingen har en tværgående karakter og går således ikke i dybden med de enkelte landes im-

plementering af henstillingen. Generelt kan jeg dog oplyse, at Danmark samlet set vurderes at leve

op til rådshenstillingens anbefalinger. Med det udgangspunkt kan regeringen støtte vedtagelsen af

vurderingen.

Orientering om nationale planer vedrørende

EU’s rådshenstilling om adgang til social beskyttelse

for arbejdstagere og selvstændige

Rådshenstillingen blev vedtaget i 2018, og alle medlemslandene har skullet indlevere en plan for

implementering af henstillingen til Kommissionen.

Side 425

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

I den danske plan redegøres der for, at det danske socialsikringssystem overvejende er skattefi-

nansieret og generelt baseret på lige adgang uanset ansættelsesform. Det vurderes derfor, at

Danmark lever op til rådshenstillingens anbefalinger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. På vej mod et Europa med lige muligheder

−

Politisk debat

Rådsmøde 3834

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Social- og ældreministeren:

På rådsmødet har det slovenske formandskab lagt op til en drøftelse

af ligestilling under overskriften »Mod et Europa med lige muligheder«. Drøftelsen ventes især at

have fokus på ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er et vigtigt tema, som optager regeringen. Der-

for ser vi positivt på drøftelsen.

På rådsmødet vil vi bl.a. fremhæve, at Danmark generelt støtter op om ligestillingsarbejdet i EU.

Det gør vi, så vi i fællesskab kan fremme lige muligheder og rettigheder for alle uanset køn

–

også i

lande, hvor de ikke er så langt med ligestilling som i Danmark.

Ligestillingen og kvinder og pigers rettigheder er under pres internationalt

–

også i lande i Europa i

disse år. Derfor støtter vi,

at ligestilling tænkes ind i EU’s

samarbejde, hvor det er relevant. I den

forbindelse er

EU’s ligestillingsstrategi et helt centralt redskab, fordi den sætter retningen på EU’s

arbejde med ligestilling inden for en række områder.

Hvad angår ligestilling på arbejdsmarkedet er vi netop nu i EU-regi i færd med at forhandle direktiv-

forslaget om løngennemsigtighed. Vi har i regeringen positive forhåbninger til, at dette initiativ kan

bidrage til at fremme ligeløn på arbejdsmarkedet.

Vi vil på rådsmødet appellere til, at vi tager os tid til at forhandle dette detaljerede og omfattende

forslag grundigt. Hvis forslaget skal gøre en positiv forskel, er det helt afgørende med klarhed og

en fælles forståelse af forslagets betydning.

På rådsmødet forventer jeg også, at vi vil fremhæve, hvordan vi i Danmark

–

gennem en bred poli-

tisk aftale

–

vil ligestille forældres ret til orlov efter fødslen og samtidig gennemføre orlovsdirektivets

regler om øremærket forældreorlov.

Vi vil samtidig fremhæve de udfordringer, vi har oplevet i forbindelse med implementeringen af di-

rektivet og gøre det klart, at regulering

–

også på dette område

–

skal tage hensyn til forskellige

nationale modeller, og at man ikke kan regne med, at one size fits all.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 426

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

5. Rådskonklusioner om bæredygtigt arbejde over livsforløbet

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3834

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

Social- og ældreministeren:

Punktet handler dybest set om at præsentere overvejelser om, hvor-

dan vi kan imødekomme de forandringer, som vi ser på arbejdsmarkedet

–

f.eks. på grund af tek-

nologiske fremskridt og globalisering. Det skal bl.a. ske ved at have leve- og arbejdsvilkår, der tilla-

der folk at indgå og blive i beskæftigelse gennem et udvidet arbejdsliv. Det er vigtigt for de europæ-

iske samfund,

bl.a. fordi EU’s befolkning i den arbejdsdygtige alder skrumper.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at der kommer flere personer ind på arbejdsmar-

kedet og foreslår, at det bl.a. sker ved at tilbyde kvalitetsjob, livslang læring og ved at forbedre pro-

duktiviteten.

Regeringen bakker op om, at der sættes fokus på vigtigheden af bl.a. sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen samt livslang læring. Det er en essentiel del af at gå på arbejde

–

og bevare tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet

–

at det sker under gode vilkår. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at

løsninger findes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. De kender deres områder bedst.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Rådskonklusioner om betydningen af kunstig intelligens for kønsligestillingen på

arbejdsmarkedet

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3834

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

Social- og ældreministeren:

Rådskonklusionerne er lavet ud fra en rapport, der er udarbejdet af

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

Formandskabet ønsker med rådskonklusionerne at opfordre medlemslandene til at fremme op-

mærksomhed på og viden om konsekvenserne for kønsligestilling i brugen af kunstig intelligens

med fokus på kvindelige platformsarbejdere.

Regeringen er opmærksom på betydningen af kunstig intelligens, især i relation til nye arbejdsfor-

mer, og er enig i, at det er nødvendigt at være opmærksomme på eventuelle ligestillingsmæssige

konsekvenser i den forbindelse.

På den baggrund kan regeringen støtte rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 427

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

7. Forslag til direktiv om bindende løngennemsigtighedstiltag

−

Generel indstilling

KOM (2021) 0093

Rådsmøde 3834

–

bilag 4 (supplerende samlenotat)

KOM (2021) 0093

–

bilag 7 (henvendelse af 24/11-21 fra Fagbevægelsens

Hovedorganisation)

KOM (2021) 0093

–

bilag 4 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2021) 0093

–

bilag 3 (Folketingets udtalelse om forslaget)

EU-note (20)

–

E 32 (EU-nyt af 9/4-21)

EUU alm. del (20)

–

bilag 656 (beskæftigelsesministerens talepapir fra EUU-

mødet 10/6-21)

Social- og ældreministeren:

Jeg vil på vegne af den fungerende beskæftigelsesminister kvittere

for det brede mandat, regeringen fik i sidste uge.

Regeringen har sammen med otte andre lande kæmpet hårdt imod, at Rådet skulle stemme om

dette detaljerede og omfattende forslag allerede den 6. december 2021. Det slovenske formand-

skab har desværre fortsat vist meget lidt forståelse for de danske bekymringer vedrørende den

forhastede proces. Formandskabet har dog været lydhøre over for medlemslandenes ændringsfor-

slag. Kompromisteksten har derfor bevæget sig i den rigtige retning.

Efter den fungerende beskæftigelsesminister forelagde sagen i torsdags, er der kommet endnu et

kompromisforlag, som er reflekteret i det opdaterede samlenotat, som blev oversendt i tirsdags.

I lyset af bl.a. de fortsatte uafklarede spørgsmål og ønsket om at fremme ligelønsprincippet er det

positivt, at regeringen har fået mandat til at stemme ja til den generelle indstilling med henblik på at

indgå i de videre forhandlinger. På den måde kan vi gøre vores indflydelse gældende i de kom-

mende trilogforhandlinger og bidrage til at sikre, at der landes en tekst, som reelt kan hjælpe med

at fremme ligeløn uden at gribe ind i nationale arbejdsmarkedsmodeller.

Regeringen vil vende tilbage til udvalget, inden der tages endelig stilling til direktivteksten efter tri-

logforhandlingerne.

På Coreper i går stod det klart, at sagen går videre til generel indstilling i EPSCO-rådet på basis af

et kvalificeret flertal.

Regeringen vil i denne sag kæmpe for at lande en tekst, der fremmer ligeløn og ligestilling, men

samtidig sikrer fuld respekt for den danske model.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 428

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Social- og ældreministeren:

Jeg kort orientere om status over tre vigtige EU-sager på beskæfti-

gelsesområdet. Disse sager skal ikke drøftes på rådsmødet.

Platformsarbejde

Kommissionen har meldt ud, at den forventer at offentliggøre forslag om platformsarbejde den 8.

december 2021, altså 2 dage efter rådsmødet. Vi forventer to initiativer, som skal supplere hinan-

den.

Det ene er et direktivforslag om klassificering af platformsarbejdere, bl.a. for at undgå falske selv-

stændige og sikre rettigheder, der gælder for arbejdstagere.

Det andet hører under erhvervsministerens område og vil forventeligt være nogle retningslinjer,

som skal skabe mere klarhed over, hvordan konkurrencereglerne og kollektive overenskomster

ikke spænder ben for hinanden.

Regeringen ser som udgangspunkt positivt på forslagene, men vi vil selvfølgelig arbejde for at sik-

re, at de giver den fornødne fleksibilitet for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets

parters rolle. Beskæftigelsesministeren vil holde Europaudvalget løbende orienteret om forslaget

om platformsarbejdere, som hører under Beskæftigelsesministeriets område.

Nationale 2030-mål

Europa-Kommissionen offentliggjorde i marts 2021 en handlingsplan for Den Europæiske Søjle af

Sociale Rettigheder. Handlingsplanen præsenterede bl.a. tre politiske 2030-mål på beskæftigelses-

og socialområdet.

Målene lyder:

•

Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i 2030.

Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsaktivitet hvert år i

2030.

Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion bør reduceres med mindst

15 millioner inden 2030.

EU-målene blev senere budt

velkommen af EU’s stats-

og regeringschefer i erklæringen fra det

sociale topmøde i maj og ved et formelt møde i Det Europæiske Råd i juni.

Efterfølgende har beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, i et brev til medlemsstaternes be-

skæftigelses- og socialministre opfordret til, at landene sætter nationale 2030-mål, der skal bidrage

Side 429

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

til at nå de fælles EU-målsætninger. Medlemslandene er ikke forpligtet til at fastsætte nationale

mål, og målene er ikke bindende. Det er dog vurderingen, at alle medlemslande vil fastsætte mål

og melde dem ind til Kommissionen.

Regeringen har besluttet, at Danmark også vil fastsætte nationale 2030-mål og har igangsat et

analytisk arbejde på tværs af de relevante ministerier for at fastsætte niveauet for målene. Som en

del af det arbejde vil regeringen også iværksætte en høring af relevante interessenter.

Sagen forventes at være på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet i marts 2022, og udvalget vil na-

turligvis blive orienteret i den forbindelse.

Forordning 883

Forordningen drejer sig om koordinering af sociale sikringsordninger. Der har ikke været afholdt

trilogforhandlinger under det slovenske formandskab. Det er derfor usikkert, hvornår der kan ind-

gås en endelig aftale. Indtil da arbejder regeringen for at trække aftalen så meget som muligt i ret-

ning af de danske ønsker.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 430

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3834 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Sundhedsministeren:

Der er tre punkter på dagsordenen. Først skal vi have en drøftelse af for-

slag til forordning om en ramme til sikring af forsyning af kriserelevante medicinske modforanstalt-

ninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan. Det er det såkaldte HERA-

forslag, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg.

Andet punkt på dagsordenen er en drøftelse om covid-19 og den nuværende og fremtidige indsats

mod pandemien. Tredje punkt omfatter et udkast til et sæt rådskonklusioner. Jeg forelægger disse

to dagsordenspunkter til orientering.

Ud over dagsordenspunkterne for det kommende rådsmøde forelægger jeg også en orientering

om Kommissions ændringsforslag om en overgangsordning for forordningen om in vitro-

diagnostisk udstyr, som ventes vedtaget inden længe.

Under »Siden sidst« vil jeg give udvalget en tidlig orientering om status over Kommissionens

kommende forslag om European Health Data Space.

Jeg vil også orientere udvalget om to verserende EU-Domstolssager, hvor der snart falder dom.

Det er de to præjudicielle sager om henholdsvis »Merck Sharp og Dohme m.fl.« og om »Bayer

Intellectual Property«.

8. Forslag til Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til sikring af

forsyninger af kriserelevante medicinske foranstaltninger i tilfælde af en

folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan

−

Status

KOM (2021) 0577

Rådsmøde 3834

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Sundhedsministeren:

Jeg gav udvalget en orientering om det såkaldte HERA-forslag i oktober

2021. Kommissionen fremsatte forslaget den 16. september, og siden hen har det slovenske EU-

formandskab arbejdet intensivt på at opnå enighed om forslaget i Rådet.

Formandskabet havde indledningsvis meldt ud, at man ville forsøge at opnå politisk enighed på det

kommende rådsmøde. Flere lande har dog givet udtryk for, at man gerne så, at de igangværende

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget for grænseoverskridende sundhedstrus-

ler bliver afsluttet, inden man lukker forslaget om HERA. Det skyldes bl.a., at HERA-forslaget har

en række væsentlige henvisninger til forslaget om grænseoverskridende sundhedstrusler, som

altså endnu ikke er helt på plads. Det drejer sig bl.a. om forholdene for, hvornår Kommissionen kan

erklære en folkesundhedsmæssig krisesituation, som jo er helt centralt for HERA-forslaget.

Det slovenske formandskab vil nu i stedet præsentere og gøre status over forslaget på rådsmødet,

og der vil ikke skulle opnås enighed om teksten under mødet. Vi må dog fortsat forberede os på, at

Side 431

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

det kan gå stærkt, og her er det vigtigt, at der er klarhed om den danske linje, så vi kan tage stilling

til de løsninger, der måtte komme på bordet.

Indholdet i HERA-forslaget

Forslaget lægger op til, at medlemslandene i krisetid kan aktivere et nødhjælpsrammeværk og be-

slutte at give Kommissionen mandat til at anvende en række forskellige redskaber og tiltag for at

sikre forsyningssituationen.

Medlemslandene kan med forslaget f.eks. gøre følgende:

•

Etablere en sundhedskrisebestyrelse, som består af repræsentanter fra medlemslandene,

Kommissionen og relevante EU-institutioner.

Aktivere en mekanisme til overvågning af forsyning af kriserelevante sundhedsprodukter.

Give Kommissionen mandat til at agere som centralt indkøbsorgan og derigennem for-

handle med virksomheder af eksempelvis råmaterialer og indholdsstoffer.

Sikre reservering af såkaldt opskalérbar produktionskapacitet.

Iværksætte nødhjælpsforskning og innovation.

Udforme inventarlister for sundhedsprodukter, råmaterialer, indholdsstoffer, infrastruktur.

Aktivere finansiering fra EU’s nødhjælpsinstrument.

Der er indsat en revisionsbestemmelse i forslaget, hvor Kommissionen skal foretage en evaluering

af forordningen.

Finansiering

Der er lagt op til, at HERA og det tilhørende forslag skal finansieres af omkring 6 mia. euro inden

for EU’s

MFF for 2022-2027. Finansieringen kommer fra sundhedsprogrammet EU4Health, forsk-

ningsprogrammet Horizon og fra civilbeskyttelsesprogrammet RescEU. I krisetider kan der, hvis

der er behov, mobiliseres

finansiering fra EU’s nødhjælpsinstrument.

Det danske perspektiv

Der er mange gode takter og elementer i HERA-forslaget. Intentionen er overordnet at gøre EU og

medlemslandene bedre i stand til at håndtere sundhedskriser

og at styrke EU’s sundheds-

og for-

syningssikkerhed. Det stiller regeringen sig grundlæggende positiv over for.

Covid-19-pandemien har jo netop demonstreret, at der i EU har været svagheder med hensyn til at

sikre tilgængelighed og forsyning af både lægemidler, medicinsk udstyr og andre kritiske sund-

hedsprodukter. I Danmark og i andre medlemslande var vi derfor i begyndelsen af pandemien nødt

til at træffe vores egne nationale foranstaltninger for at sikre forsyningssikkerheden. Det gav nogle

udfordringer

–

også herhjemme. Vi er derfor enige med Kommissionen i, at der er behov for tiltag,

som skal sikre forsyningen af de helt afgørende sundhedsprodukter i EU i tilfælde af fremtidige

grænseoverskridende sundhedskriser.

Mere konkret kan forslaget skabe merværdi for de enkelte medlemslande, da der kan være bety-

delige økonomiske og tidsmæssige fordele i, at man i EU går sammen om at koordinere bl.a. inve-

steringer og tiltag mod grænseoverskridende sundhedstrusler.

Side 432

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Fælles indkøb er f.eks. en måde at opnå en bedre forhandlingsposition på over for producenter og

udviklere. Samtidig er det værd at bemærke, at forordningen skaber en ramme for fælles tiltag for

forsyningssikkerheden, der kan sikre, at medlemslandene er forberedte før krisen rammer. Endelig

kan forslaget give mulighed for at få et overblik over uudnyttede ressourcer på europæisk plan.

Når det er sagt, er det naturligvis meget vigtigt for regeringen, at forslaget ikke bliver en erstatning

for

–

men et supplement til

–

medlemslandenes egne nationale beredskaber, og at forslaget ikke

bliver en hindring for planlægning af nationale beredskaber.

Indledningsvis havde vi desuden nogle forbehold over for den foreslåede styring og ledelse af HE-

RA, hvor vi gerne så, at medlemslandene blev inddraget i højere grad i de beslutningsprocesser,

der ligger i forordningsforslaget. Danmark har ikke stået alene, og i den seneste kompromistekst er

dette blevet forbedret meget, når det kommer til beslutningskompetencer og respekt for nationalt

ansvar

–

ikke mindst ved, at Rådet nu lægger op til medformandskab, men også ved, at det nu

bliver frivilligt, om medlemslandene vil informere sundhedskrisebestyrelsen, før visse nationale til-

tag iværksættes.

I seneste version af forslaget lægges der også op til, at en revision af forslaget skal finde sted alle-

rede i 2024. Dette er en forbedring, vi har støttet, da vi hurtigt får mulighed for evaluere, om forsla-

get virker, som det skal i praksis.

Samlet set er det regeringens vurdering, at forslaget i sin nuværende form vil kunne bidrage positivt

til at styrke det fælles beredskab til at sikre forsyningen af kritiske sundhedsprodukter i en kom-

mende sundhedskrise.

Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at Danmark tilslutter sig forordningsforslaget om

styrkede rammer for forsyningssikkerhed i forbindelse med en sundhedskrise

•

Regeringen vægt på, at medlemslandene har tilstrækkelig indflydelse i beslutningsproces-

serne i forslaget.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget ikke bliver en hindring af planlægning af na-

tionalt beredskab, herunder i relation til indkøb, lagerføring og produktion af medicinske

modforanstaltninger, samt at forslaget generelt respekterer nationalt ansvar og kompeten-

ce på sundhedsområdet.

Regeringen lægger også vægt på, at forslaget understøtter offentligt-privat samarbejde,

herunder rettidig inddragelse af interessenter og virksomheder og bidrager til at identificere

og kvalificere forskning og innovationsbehov i hele værdikæden.

Dertil vil regeringen arbejde for, at der er afklarede og rimelige vilkår og incitamenter for de

virksomheder, som indgår aftaler med Kommissionen om udvikling og produktion af medi-

cinske modforanstaltninger, herunder at tvangslicens kun er en mulighed som en sidste

udvej og efter afsøgning af andre muligheder.

Samtidig arbejder regeringen for en effektiv og klar arbejdsdeling mellem Kommissionen

–

og derved HERA-myndigheden

–

og de øvrige EU-agenturer og komitéer.

•

Side 433

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Jeg kommer naturligvis tilbage til udvalget, hvis der bliver behov for at ændre linjen efter en even-

tuel genåbning af forhandlingerne.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Det er ærgerligt, at det bliver en intern struk-

tur frem for et agentur. Hvorfor blev det sådan?

DI skriver i sit høringssvar:

»DI finder det imidlertid afgørende, at inddragelse af privatsektoren ikke kun forekommer på ad

hoc-basis

i konkrete sager, men også forankres mere generelt i HERA’s opgaveløsning. DI op-

fordrer således til, at det rådgivende forum for HERA og samarbejdsforum for erhvervslivet sy-

stematisk inddrages og gøres centrale i HERA’s operationer.«

Den private sektor løste vigtige opgaver i forbindelse med covid-19-krisen. Venstre mener derfor,

at den private sektor skal sidde som faste medlemmer i de rådgivende udvalg i HERA. Vil regerin-

gen kæmpe for det?

Sundhedsministeren:

Der er fordele og ulemper ved at lade HERA være en intern myndighed

under Kommissionen i stedet for et selvstændigt agentur. Regeringen er positive over for indholdet

– der er behov for at styrke EU’s modstandskrav

mod grænseoverskridende sundhedskriser. Man

vil i 2024 evaluere HERA, og det kan ikke udelukkes, at man ændrer setup til et selvstændigt agen-

tur. I så fald kunne man overveje dansk kandidatur, da vi i Danmark kan bidrage med styrker inden

for sundhedsområdet og det digitale område. Her og nu må vi dog forvente, at det bliver placeret i

Bruxelles. Der kan vi ikke tiltrække værtskabet.

Selvfølgelig vil vi arbejde for, at de private aktører bliver systematisk inddraget. Krisen har jo vist, at

det offentlige og private er nødt til at arbejde sammen

–

det har vi haft meget stor gavn af. Vi var

ikke kommet gennem krisen på den måde, vi gjorde i Danmark, hvis ikke vi havde et tæt samar-

bejde. Det vil være en fejl, hvis man ikke inddrager den private sektor i dette arbejde, så det vil vi

arbejde for.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 434

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

9. COVID-19

–

Nuværende og fremtidig pandemirespons

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3834

–

bilag 3 (samlenotat side 16)

Sundhedsministeren:

Europa oplever igen stigende smittetal, og stort set alle lande i øjeblikket

indfører skærpede restriktioner. Hertil kommer en ny, bekymrende variant. Derfor er der lagt op til

en drøftelse af landenes forskellige tilgange til håndtering af smitteudviklingen. Der skal også drøf-

tes EU’s

coronapas, vaccineboostere, vaccination af unge og børn, lægemidler til behandling af

covid-19 og håndtering af den nye omikronvariant.

På rådsmødet forventer jeg at give en kort status over smittesituationen i Danmark og fortælle om,

at covid-19 igen er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom herhjemme, og at vi har iværksat

en række restriktioner på den baggrund. Det betyder bl.a., at vi nu skal til at bruge mundbind igen

på udvalgte steder, og coronapas skal tages i brug mange steder

–

enten baseret på negativ test,

et overstået sygdomsforløb eller vaccination.

Derudover vil jeg fortælle, at vi er lykkedes med at få en høj vaccinationstilslutning i Danmark, og vi

er allerede godt i gang med revaccinationen. Men som bekendt oplever Danmark også en stærkt

stigende smitte i øjeblikket. Vi opskalerer derfor både test, smitteopsporing og vaccinationsindsat-

sen i takt med smitteudviklingen herhjemme.

Vi planlægger at have indkaldt 1,9 mio. til revaccination inden årets udgang, ligesom vi inviterer alle

børn i alderen 5-11 år til vaccination inden jul. I Danmark har vi dertil indgået aftaler om køb af vac-

ciner i et omfang, der dækker primær- og revaccination af hele befolkningen. Desuden er der nye

lægemidler til behandling af covid-19 på vej fra blandt andet MSD/Merck og Pfizer.

På mødet vil jeg gøre det klart, at vi fra dansk side fortsætter epidemiovervågningen og er klar til at

skalere yderligere op, hvis der bliver behov for det, ligesom vi er klar til at dele alle de data, vi ind-

samler undervejs.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 435

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

10. Rådskonklusioner om en styrket europæisk sundhedsunion

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3834

–

bilag 3 (samlenotat side 20)

Sundhedsministeren:

Overordnet berører konklusionerne følgende fire temaer:

•

Anvendelse af innovative løsninger til at styrke og gøre de europæiske sundhedsvæsner

mere modstandsdygtige.

Forbedring af adgangen og tilgængeligheden til lægemidler og medicinsk udstyr.

Bekæmpelse af kræft.

Styrkelse af EU’s rolle i global sundhed.

Rådskonklusionerne skal bl.a. samle op på covid-19, der har sat sundhed højt på dagsordenen i

EU. Regeringen er overordnet positiv over for rådskonklusionernes hovedelementer. Vi støtter, at

vi skal styrke beredskabet i EU, og vi støtter fokus på digitalisering og tiltag på antibiotikaresistens-

området. Samtidig mener vi, at EU skal tage en ledende rolle i arbejdet med global sundhed.

Vi er dog på nuværende tidspunkt mere forbeholdne over for rådskonklusionernes fokus på over-

vejelser om fælleseuropæiske produktionsfaciliteter for lægemidler og medicinsk udstyr. Dette

skyldes bl.a., at disse overvejelser kunne tolkes som en generel overvejelse og ikke kun for pro-

dukter, som ikke kan leveres på grund af den aktuelle forsynings- eller markedssituation. Fælleseu-

ropæiske produktionsfaciliteter kan derfor potentielt medføre en skævvridning i markedet, som ikke

nødvendigvis er til fordel for udviklingen af nye behandlingsformer.

Vi mener derfor, at man bør afvente konklusionerne i det igangværende arbejde i EU om at afdæk-

ke årsagerne til forsyningssvigt, før man lægger sig fast på løsningsmodeller. Samtidig mener vi, at

det er væsentligt at diversificere forsyningskæderne på globalt plan og derigennem sikre, at EU er

mindre sårbar over for forsyningsvanskeligheder.

Derfor har regeringen arbejdet for at sikre, at f.eks. overvejelserne i rådskonklusionerne om fælles

produktionsfaciliteter er afgrænset til kun at være relevante, når det er nødvendigt, dvs. i tilfælde af

markedssvigt.

Regeringen er dog overordnet enig i, at man skal fremhæve lægemidlers og medicinsk udstyrs

vigtige rolle i sundhedssystemerne og behovet for at sikre kontinuitet og adgang til lægemidler og

medicinsk udstyr i hele EU.

Regeringen kan derfor tilslutte sig rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 436

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2017/746 for så vidt angår overgangsbestemmelser for visse former for

medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og udskydelse af anvendelsen af krav til

internt udstyr

−

Orientering

KOM (2021) 0627

Rådsmøde 3834

–

bilag 3 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (13)

–

bilag 208 (udvalgsmødereferat side 417, forordning vedr.

medicinsk udstyr forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 6/12-13)

Sundhedsministeren:

Mange medlemslande har i forbindelse med IVD-forordningen haft udfor-

dringer med anvendelsesdatoen, især da der ikke er udpeget det antal bemyndigede organer, som

Kommissionen havde forventet.

Danmark har været med til at rejse problemstillingen med budskabet om, at problemerne bedst

løses med en udvidet overgangsordning frem for en udskydelse af hele forordningen. Herved sik-

res et løbende og gradvis løft i patientsikkerheden, samtidig med at producenterne får længere tid

til at blive klar til de nye regler.

På baggrund af Rådets og Parlamentets opfordringer har Kommissionen den 14. oktober 2021

fremsat et forslag til ændring af IVD-forordningen. Forslaget er ikke et formelt dagsordenspunkt på

rådsmødet, men formandskabet vil give en orientering om status over forslaget.

Med de foreslåede ændringer vil der blive indført en udvidet overgangsordning, så forordningen

gradvis vil finde anvendelse for forskelligt IVD-udstyr frem til den 26. maj 2028.

Forslaget indebærer, at jo højere en risikoklasse udstyret har, des hurtigere vil forordningen finde

anvendelse for udstyret. For udstyr i den højeste risikoklasse vil forordningen finde anvendelse fra

den 26. maj 2025. Nyt udstyr, der ikke p.t. er på markedet, vil

–

uanset overgangsordningen

–

skul-

le leve op til de skærpede krav i IVD-forordningen fra den 26. maj 2022.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at den foreslåede overgangsordning vil være med

til at sikre forsyningen af IVD-udstyr, imens der stadig sker et løbende og gradvist løft af patientsik-

kerheden.

Danmark kan derfor støtte Kommissionens forslag om en overgangsordning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 437

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

13. Siden sidst

a) Tidlig orientering om kommende forslag til forordning om et europæisk

sundhedsdatarum (European Health Data Space)

Sundhedsministeren:

Jeg vil give en tidlig orientering om det forventede forordningsforslag fra

Kommissionen om European Health Data Space, der har til formål at fremme udveksling af og ad-

gang til forskellige typer af sundhedsdata. Forslaget forventes at blive fremsat i første kvartal af

2022. Vi kender endnu ikke det konkrete indhold af forslaget, men vi regner foreløbig med, at for-

slaget kommer til at omfatte både anvendelse af sundhedsdata, der understøtter f.eks. konkret pa-

tientbehandling samt anvendelse af sundhedsdata til sundhedsforskning.

Vi støtter generelt samarbejde og erfaringsudveksling om sikker og ansvarlig brug af sundhedsdata

til styrket patientbehandling og forskning. Derfor ser regeringen positivt på initiativer, der kan un-

derstøtte sikker udveksling af sundhedsdata i EU til brug for patientbehandling og forskning samt

udveksling af erfaringer om brug af sundhedsdata og fælles tekniske standarder. Regeringens am-

bition i forlængelse af dette er naturligvis, at et europæisk dataunivers udformes efter danske inte-

resser og principper, hvor datasikkerhed og -ansvarlighed samt borgernes tillid er i højsædet. Sam-

tidig kan Danmark drage nytte af det store potentiale i et fælleseuropæisk dataunivers til ny forsk-

ning, øget digitalisering i sundhedsvæsenet og forbedret behandling af patienter.

Den danske holdning er fortsat, at data bør forblive fysisk i medlemslandene, men at det skal være

muligt at analysere sundhedsdata på tværs af landegrænser ved at gøre brug af nye teknologier

som f.eks. algoritmer og kunstig intelligens. Danmark vil med andre ord gerne præge udviklingen af

et fælleseuropæisk dataunivers og understrege sin førende position og store kompetencer på

sundhedsdataområdet ved at gå aktivt ind i pilotprojekter under European Health Data Space eller

andre projekter, hvorigennem vi kan præge udformningen af det kommende European Health Data

Space-forslag.

Et eksempel er, at Danmark er blandt tre kandidater, der har budt ind på etablering og drift af et

datakoordinationscenter kaldet DARWIN. Formålet med etableringen af centeret er at anvende nye

teknologier til at understøtte, at der kan udføres analyser på tværs af data i forskellige lande, uden

at data flyttes fysisk. Vi forventer, at erfaringerne fra arbejdet med DARWIN skal spille ind i Kom-

missionens kommende forslag, og Danmark er bl.a. af den grund gået aktivt ind i arbejdet.

Vi ser frem til at modtage forslaget til forordningen og til at arbejde for, at data bruges til at forbedre

den enkelte patients behandling, og samtidig at forordningen respekterer national lovgivning på

både sundhedsområdet og dataområdet.

b) Orientering om to præjudicielle sager ved EU-Domstolen C-224/20 - Merck Sharp

& Dohme og C-204/20 - Bayer Intellectual Property

EUU alm. del (20)

–

bilag 36 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-224/20)

Sundhedsministeren:

EU-Domstolens generaladvokat forventes at komme med en udtalelse i

Side 438

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

begge sager den 13. januar 2022. En generaladvokatsudtalelse er ikke bindende for Domstolen.

Den endelige dato for EU-Domstolens efterfølgende afsigelse af dom i sagerne kendes endnu ikke.

For begge sager gælder, at der er rejst en række spørgsmål ved EU-Domstolen vedrørende for-

tolkningen af reglerne i varemærkedirektivet, varemærkeforordningen samt direktivet om beskyttel-

se mod forfalskede lægemidler.

Jeg har givet udvalget en skriftlig orientering om de pågældende sager i forbindelse med, at rege-

ringen afgav indlæg ved EU-Domstolen i efteråret 2020.

Den første sag om Merck Sharp og Dohme m.fl. er blevet forelagt Sø- og Handelsretten. Der er

tale om et sagskompleks bestående af syv sager. Sagerne drejer sig om parallelimport og ompak-

ning af lægemidler. Sagsøgerne er originalproducenter, herunder MSD Danmark, Novartis, H.

Lundbeck og Ferring Lægemidler. De sagsøgte er parallelimportører, som importerer originalpro-

ducenternes lægemidler fra andre medlemsstater og derefter ompakker de parallelimporterede

lægemidler i nye, ydre pakninger.

En tysk domstol, Landesgericht Hamburg, har forelagt en anden lignende sag for Domstolen om

Bayer Intellectual Property. I denne sag har originalproducenten Bayer Intellectual Property anlagt

sag mod parallelimportøren kohlpharma. De forelagte spørgsmål i denne sag omfatter grundlæg-

gende samme juridiske problemstilling som den danske sag.

Originalproducenterne rejser i sagerne, at parallelimportørernes ompakning krænker deres vare-

mærkerettigheder, da originalproducenternes logo forsvinder fra lægemiddelpakningen ved om-

pakningen.

Parallelimportørerne mener derimod, at udgangspunktet efter direktivet om beskyttelse mod forfal-

skede lægemidler og forordningen om sikkerhedselementer er, at der ved brud på pakningen som

hovedregel skal ske ompakning.

Fra dansk side har vi fortolket direktivet om beskyttelse mod forfalskede lægemidler og forordnin-

gen om sikkerhedselementer således, at en parallelimportør som altovervejende hovedregel skal

ompakke parallelimporterede lægemidler i nye pakninger, når den originale emballage er brudt, og

at genforsegling af den ydre emballage kun undtagelsesvis skal anvendes i ekstraordinære situati-

oner.

Såfremt EU-Domstolen måtte anlægge en anden fortolkning af direktivet om beskyttelse mod for-

falskede lægemidler og forordningen om sikkerhedselementer, kan sagerne få betydning for Læ-

gemiddelstyrelsens praksis på området, og sagen er derfor af principiel betydning for Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 439

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3836 (transport, telekommunikation og energi, transportdelen)

den 9. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Jeg forelægger Kommissionens forslag til forordning om etablering af infra-

struktur for alternative brændstoffer, også kaldet AFI-forordningen til forhandlingsoplæg.

De to øvrige sager på dagsordenen er ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime, som hører under

henholdsvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Erhvervsministeriets ressortområder.

Erhvervsministeren forelagde sit punkt om FuelEU Maritime for udvalget den 18. november 2021,

og Klima-, Energi- og Forsyningsministeren forelagde sit punkt om ReFuelEU Aviation den 25. no-

vember 2021.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur

for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/94/EU (AFI-forordningen)

−

Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM (2021) 0559

Rådsmøde 3836

–

bilag 2 (samlenotat)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

Transportministeren:

Formålet med forslaget er at sikre etableringen af en minimuminfrastruktur

for alternative drivmidler og derigennem en øget anvendelse af transportformer, der er drevet af

alternative drivmidler.

For vejtransport fastsættes der en række krav til offentligt tilgængelig elektrisk ladeinfrastruktur på

TEN-T-nettet med hensyn til afstand mellem ladeparker og ladeparkernes ladeeffekt. Derudover

stilles et generelt krav til den offentlige tilgængelige ladekapacitet.

Forslaget stiller også en række krav til ladeinfrastrukturen for så vidt angår standardisering, intelli-

gente målere og betalingsmuligheder.

For de lette køretøjer fastsættes der mål om, at der opstilles 1 kW offentligt tilgængelig ladekapaci-

tet for hver indregistreret elbil og 0,66 kW for hvert pluginhybridkøretøj. Herunder skal der til lette

køretøjer opstilles ladeparker langs TEN-T-vejnettet for hver 60 kilometer.

Tilsvarende stiller forslaget krav til offentligt tilgængelig elektrisk ladeinfrastruktur til tunge køretøjer

på TEN-T-nettet i form af afstandskrav, krav til ladeeffekten samt krav om ladeinfrastruktur i såkald-

te sikre parkeringsområder og i byknudepunkter.

Derudover fastsættes mål for tankinfrastruktur for brint, både langs TEN-T-vejnettet og i byknude-

punkter samt mål for LNG-tankfaciliteter. LNG-tankstationer skal dog ikke etableres, såfremt om-

kostningerne er uforholdsmæssige i forhold til fordelene, herunder de afledte klima- og miljøfordele.

Side 440

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

For maritim transport stilles der mål om, at der stilles landstrøm til rådighed i visse havne, som er

omfattet af TEN-T-nettet, alt efter typen og størrelsen af skibe og hvor ofte de anløber havnen.

Dertil opstilles der også mål for infrastruktur til LNG i havnene i 2025. Medlemsstaterne skal i deres

nationale politikrammer, under hensyntagen til de faktiske markedsbehov og udviklinger, udpege

de TEN-T-hovedhavne, der skal give adgang til optankning af LNG.

For luftfarten stilles der mål om, at der fra år 2025 i TEN-T-lufthavne skal sikres levering af elektrici-

tet i alle gates, der benyttes til kommerciel luftfart, samt at der i 2030 stilles elektricitet til rådighed

ved øvrige standpladser, der bruges til kommerciel luftfart. Herudover skal forslaget til forordning

sikre fuld teknisk interoperabilitet til drivmiddelinfrastrukturen og sikre tilstrækkelig brugerinformati-

on og passende betalingsmuligheder.

Bestemmelser om betalingsmuligheder, prisgennemsigtighed og forbrugeroplysning, ikkediskrimi-

nerende praksis, intelligent opladning og mærkning af elektricitet til ladestandere skal sikre, at op-

ladningsinfrastrukturen er brugervenlig for alle brugere på tværs af

EU’s

medlemslande.

Sluttelig indeholder forslaget en række bestemmelser om periodisk rapportering og opfølgning for

medlemslandene til Kommissionen for at sikre en effektiv og rettidig implementering af forslagets

krav og målsætninger.

Økonomiske konsekvenser

Implementeringen af forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med de krav,

som Danmark ikke opfylder, såfremt markedet ikke selv kan drive udviklingen.

Da forslaget fastsætter krav frem til 2035

–

herunder for udrulning af teknologier med begrænset

anvendelse i Danmark

–

og da kravene ikke er fastlagt endnu, er vurderingen af de statsfinansielle

konsekvenser behæftet med stor usikkerhed.

Regeringen forventer dog, at markedet vil stå for størstedelen af investeringsbehovet. Et eventuelt

statsligt finansieringsbehov vil muligvis kunne dækkes med de allerede afsatte puljemidler uden

yderligere tilskud.

Forhandlingssituationen

Medlemslandene har generelt taget positivt imod forslagets intentioner, om end flere har udtrykt

bekymring for forslagets høje ambitionsniveau og har påpeget behov for fleksibilitet i dets gennem-

førelse.

Der har således under forhandlingerne tegnet sig klare grupper af medlemslande med forskellige

ambitionsniveauer.

For at imødekomme disse grupper og sikre fremdrift i forhandlingerne har formandskabet fremsat

en række kompromisforslag, som desværre har trukket forslaget i en mindre ambitiøs retning. Det-

te gør sig især gældende vedrørende forslagets effekt- og afstandskrav for ladeinfrastruktur i med-

lemslandene.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslagets overordnede målsætning.

Side 441

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Regeringen finder, at man i EU bør have et højt ambitionsniveau for udrulning af ladeinfrastruktur

for alternative drivmidler til transport.

Regeringen finder det positivt, at Europa-Kommissionen med forslaget adresserer behovet for ud-

rulning af alternativ drivmiddelinfrastruktur til transport i medlemsstaterne, herunder ved at foreslå

fælleseuropæiske mål for medlemsstaternes udrulning af infrastruktur for alternative drivmidler til

vejtransport, skibsfart samt fly på standpladser i lufthavne, idet regeringen finder, at fælleseuropæi-

ske mål kan være et effektivt middel til at fremme grøn omstilling i Danmark og i hele EU.

Danmarks høje ambitionsniveau for den grønne omstilling betyder, at fælleseuropæiske krav kan

være en markant fordel for Danmark, idet ambitiøse EU-krav kan bidrage til at drive den teknologi-

ske udvikling og derigennem medvirke til en mere omkostningseffektiv omstilling, samtidig med at

der sikres mere ligeværdige konkurrencevilkår for erhvervslivet.

Det er afgørende, at den grønne omstilling understøttes fra europæisk side med ambitiøse krav for

udrulning af alternativ drivmiddelinfrastruktur i EU, dog bør kravene udarbejdes, så de i et vist om-

fang tager højde for lokale forhold i medlemsstaterne.

Det indstilles således, at Danmark lægger stor vægt på, at

•

det generelle effektkrav for offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur for lette køretøjer fasthol-

des, men efter 2030 nedjusteres i takt med udrulning af ladeinfrastruktur til hele landet og

teknologiudviklingen.

Kommissionen monitorerer markedsudviklingen med henblik på at justere effektkravet i

forbindelse med en revision af forordningen i 2026.

kravet til antal ladestationer til tunge køretøjer langs TEN-T-vejnettet kan opfyldes ved

etablering inden for maksimalt 1 km fra TEN-T-vejnettet.

•

Idet der lægges vægt på, at

•

stillingtagen til krav om brintinfrastruktur afventer monitorering af markedet og efterspørgs-

len med henblik på at sikre et passende ambitionsniveau. Eventuelt fremtidige krav kan

indgå i et kommende revisionsforslag fra Europa-Kommissionen.

kravet om etablering af landstrømanlæg til containerskibe og passagerskibe

–

herunder

krydstogtskibe

–

fastholdes, så der sikres adgang, når skibene anløber kaj i længere tid.

•

Idet der arbejdes for

•

en ambitiøs udrulning af alternative brændstoffer til søfarten, dog ikke LNG, for at sikre

sammenhæng med andre dele af Fit for 55-pakkens søfartsforslag.

at kravet til elektricitetsforsyning i lufthavne bibeholdes.

at betaling for opladning af elektriske køretøjer på ad hoc-basis ved ladestandere med ef-

fekt på 50 kW eller derover i hele EU kan foretages via betalingskort til rimelige, transpa-

rente og ikke-diskriminerende priser.

at forordningen ikke omfatter krav om etablering af infrastruktur for LNG for såvel vejtrans-

port som søtransport.

•

Side 442

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Jeg ser frem til den politiske drøftelse af forslaget ved rådsmødet, hvor vi fra dansk side vil give

udtryk for, at vi fastholder en ambitiøs udrulning af infrastruktur til alternative drivmidler.

Ligeledes ser jeg frem til det kommende franske formandskab og vil ønske dem al held og lykke

med deres formandskab.

Søren Søndergaard:

Jeg går ud fra, at vi er fuldstændig enige om, at LNG er et fossilt brændstof,

som er dybt skadeligt for klimaet. Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget, med mindre

ministeren lægger afgørende vægt på, at forordningen ikke skal omfatte krav om etablering af in-

frastruktur for LNG.

Kim Valentin:

Vi har i Venstre drøftet dette forhandlingsoplæg meget grundigt. Vi er kommet frem

til, at vi godt kan støtte forhandlingsoplægget. Men vi er også ærgerlige over, at ambitionsniveauet

ikke er højere. I Danmark går vi meget længere på en del områder. Jeg vil læse en udtalelse op,

som er en bemærkning til forhandlingsoplægget:

Venstre ser overordnet positivt på forhandlingsoplægget og støtter de overordnede målsætninger i

Kommissionens forslag. Vi mener, at fælleseuropæiske mål er en fornuftig måde at fremme den

grønne omstilling på, og det vil sandsynligvis være en fordel for Danmark og dansk erhvervsliv,

fordi vi allerede har sat endnu mere ambitiøse målsætninger.

Venstre støtter en udrulning af alternativ driftmiddelinfrastruktur i EU, der er ambitiøs og har fokus

på konkurrence og omkostningseffektivitet til gavn for både privatbilisme, den tunge transport på

land, til havs og i luften samt klimaet. Som teknologien og efterspørgslen udvikler sig, er det vigtigt,

at kravene løbende monitoreres og evalueres med henblik på at opnå den mest omkostningseffek-

tive infrastruktur til alternative driftmidler for dermed at undgå at pålægge virksomheder og borgere

unødvendige økonomiske byrder.

Venstre mener endelig, at det er vigtigt, at regeringen er opmærksom på, om og hvor reduktioner-

ne tælles med, når den alternative driftmiddelinfrastruktur tages i brug af f.eks. krydstogtskibe eller

fly, og hvordan det påvirker Danmarks opfyldelse af både danske og internationale klimamålsæt-

ninger.

Transportministeren:

Til Søren Søndergaard: Vi bakker naturligvis ikke op om, at medlemsstater-

ne forpligtes til at etablere helt ny LNG-tankinfrastruktur. Forhandlingsoplægget lægger op til at

forhandle for, at LNG ikke skal være en del af forordningen, men vi lægger tungere vægt på at hæ-

ve ambitionsniveauet generelt. Mange medlemslandes ambitionsniveau er ikke nær så højt som

Danmarks. Jeg deler dit synspunkt, men spørgsmålet er, hvor vægtene skal ligge, så vi har mulig-

hed for at hæve ambitionsniveauet frem for at forhandle på et for låst mandat.

Til Kim Valentin: Jeg tager udtalelsen til efterretning, og jeg noterer mig især den gode pointe om,

at det er væsentligt, hvor reduktionerne tælles med. Tælles reduktioner med hos os i medlemslan-

dene? Det er nok så væsentligt, for at vi kan anskueliggøre vores målsætninger korrekt.

Anne Valentina Berthelsen:

Er Kommissionens forslag ikke for langsomt og uambitiøst i forhold til

at opnå målsætningerne for bilparken i Fit for 55? Vi har eksempelvis behov for, at ladestandere på

TEN-T-vejnettet bliver udbredt lidt hurtigere, end Kommissionen lægger op til. Vi kan ikke vente til

Side 443

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

2030. Man burde fordoble antallet af f.eks. lynladere allerede i 2025 og så igen i 2030. Har ministe-

ren nogen perspektiver på det?

I hvilken forordning hører jernbaner til? Det er jo kun 40 pct. af den europæiske jernbane, som er

elektrificeret lige nu, så vidt jeg ved.

Katarina Ammitzbøll:

Det Konservative Folkeparti bakker op om ministerens forhandlingsoplæg.

Jeg er enig med Venstre i, at ambitionsniveauet er for lavt. Men jeg kan ikke lade være med at

tænke på realismen i dette. Vi har udfordringer med energiknaphed, og det vil kræve store om-

kostninger af udbygge infrastrukturen. Har man taget højde for det med hensyn til forventelige om-

kostninger og investeringer?

Det Konservative Folkeparti bakker op om, at vi hurtigst muligt får en grøn infrastruktur, der er med

til at styrke regionaliseringen.

Transportministeren:

Til Anne Valentina Berthelsen: Der lægges op til, at kravet om ladeinfra-

struktur matcher mængden af biler. Men hvis kravet også skal matche de danske målsætninger om

1 mio. elbiler, så skal forslaget i hvert fald ikke udvandes. Men forslaget indebærer skalerbarhed,

og vi vurderer, at det kan matche vores ambitioner, og at vi kan overholde kravene.

Jernbaner ligger i TEN-T-forordningen, og der er truffet beslutninger om elektrificering af kernenet-

værket i 2030, og hele netværket skal være elektrificeret i 2050. Så det bliver ikke berørt af dette

forslag. For Danmarks vedkommende kommer vi i mål med aftalerne om elektrificering af jernba-

nenetværk, så det kan vi godt være stolte over.

Til Katarina Ammitzbøll: Vi vurderer, at midlerne afsat til infrastrukturaftalen i kombination med

markedskræfterne vil dække behovet for forsyningsinfrastruktur i Danmark. Når der er kunder til et

drivmiddel, vil der også være nogle, der er interesseret i at sælge det. Jeg kan ikke svare for alle

europæiske landes vedkommende. Det er et helt relevant spørgsmål, men det skal håndteres i

energiregi. Jeg er ikke den rette til at redegøre for, i hvilket omfang alle de øvrige europæiske lande

har deres energiforsyning på plads til at kunne understøtte det.

Søren Søndergaard:

Det er jo en

meget god illustration af problemet med EU’s klimapolitik. På

den ene side opstiller man en masse flotte målsætninger, og på den anden side giver man med-

lemsstaterne pålæg om at sikre at gøre det muligt for tunge LNG-motorer at køre i hele Unionen på

sort energi. Det kan man ikke påstå er til gavn for klimaet. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Anne Valentina Berthelsen:

Én ting er elektrificering af jernbanen. Hvad med ladeinfrastrukturen

til brinttog, er det også en del af TEN-T-forordningen?

I EU har man for vane at fastlægge krav og standarder for noget uden at vide, hvordan teknologien

og markedet udvikler sig. Kommissionen lægger op til en voldsom investering i brinttankstationer,

både gasformig og flydende. Dels vil man indføre krav om maksimalafstand på 150 km mellem

tankstationer med gasformig brint på TEN-T-hovedvejsnettet

–

min vurdering er, at hvis den tunge

transport kommer til at køre på brint, kommer det til at være flydende brint og ikke gasformig. Jeg

er bekymret for, at vi får en masse brinttankstationer, som vi ikke kan bruge til noget som helst.

Side 444

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Man vil også indføre krav om maksimalafstand på 450 km mellem tankstationer med flydende brint,

hvilket er fornuftigt nok, men man vil samtidig stille krav om, at alle offentligt tilgængelige brinttank-

stationer med gasformig brint også skal have flydende gas. Betyder det ikke, at vi får tankstationer

med flydende brint med væsentlig kortere afstand imellem end 450 km? Jeg mener, at man bør

vente med udbredelsen af brintinfrastruktur, til vi har et bedre billede af, hvad det kommer til at be-

tyde i den tunge transport. Om ikke andet bør man indføre mere fornuftige afstandskrav mellem

tankstationerne. Hvad tænker ministeren om det, og hvordan tegner forhandlingsrummet sig på

brint?

Transportministeren:

Til Søren Søndergaard: Der lægges op til, at det er muligt at afvige fra kra-

vet om tankinfrastruktur til LNG, hvis de økonomiske omkostninger ikke står mål med klimafordele-

ne. Det er vores vurdering, at det vil det ikke gøre i Danmark. Regeringen mener ikke desto min-

dre, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at LNG slet ikke indgår som krav.

NOT

Anne Valentina Berthelsen spørger, om man kan opfylde kravene i TEN-T-forordningen via

batteriinfrastruktur. Det er vi nødt til at undersøge nærmere. Der sidder en hel stribe eksperter her,

som ikke kan svare på det, så jag kan med sindsro sige, at det kan jeg heller ikke. Vi svarer på det

skriftligt.

Jeg deler Anne Valentina Berthelsens skepsis over, at der både adresseres gasformig og flydende

brint. Flydende brint er ikke udbredt i Danmark endnu, men potentialet er

–

som Anne Valentina

Berthelsen så rigtigt siger

–

meget stort, fordi det giver stor rækkevidde for den tunge transport.

Men man risikerer at ende med strandede omkostninger, hvis man investerer i både gasformig og

flydende brint, ganske enkelt fordi den gasformige kan gå hen og blive overflødig. Men det er svært

at afgøre, hvilken teknologi der ender med at vinde, og derfor lægger vi i forhandlingsoplægget

vægt på, at man med hensyn til brintinfrastruktur afventer monitorering af markedet.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at man bør afvente monito-

rering af markedet. Hvis man ikke kan komme igennem med det

–

bl.a. fordi Tyskland har ret stor

interesse i brintinfrastruktur

–

må ministeren love at være opmærksom på afstandskravene.

En anden dimension er, at brint helst skal være grøn

–

det er nemlig ikke al brint, der er grøn. Hel-

digvis går markedet i en retning, hvor grøn brint har en prisfordel. Vil ministeren være opmærksom

på, at vi får grøn brint, hvis denne forordning bliver til noget? I Socialistisk Folkeparti mener vi ikke,

at de eksisterende muligheder for certificering er særlig gode. Det skaber nogle udfordringer. Er der

andre måder, man kan sikre sig det på, i tilfælde af at vi ikke kan komme uden om brintdelen?

Socialistisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget med et håb om, at ministeren vil være meget

opmærksom på alle disse ting.

Transportministeren:

Jeg er enig i, at det ikke er det mest perfekte kompromis, der ligger lige nu.

Danmark vil dog leve op til tankinfrastruktur for gasformig brint med et afstandskrav på 150 km

med de tankstationer, vi har etableret, og de tankstationer, som er undervejs. Men det ændrer ikke

på, at vi skal satse på den flydende brint, hvis vi gerne vil fremme brint inden for den tunge trans-

port. Derfor er det optimale, at vi venter med brinten, og det vil vi selvfølgelig være meget skarpe

på.

Side 445

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Hvad angår grøn brint og bekymringerne om certificeringsordningerne, ligger det i direktivet for

vedvarende energi og dermed under andet ressort. Men jeg er enig i, at drivmidler skal være grøn-

ne.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 446

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3837 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december 2021

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

Jeg forelægger punktet til orientering.

8. Forslag til direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed

−

Fremskridtsrapport

KOM (2020) 0829

Rådsmøde 3837

–

bilag 2 (samlenotat)

KOM (2020) 0829

–

bilag 3 (beslutningsreferat fra EUU-møde 18/11-21 vedr.

kritiske enheders modstandsdygtighed)

EUU alm. del (20)

–

bilag 802 (udvalgsmødereferat side 654, behandlet i EUU

4/3-21)

Forsvarsministeren:

Det forventes, at der forud for rådsmødet opnås generel enighed om det

seneste kompromisforslag fra rådsformandskabet. Af formelle årsager vil der dog forventeligt alene

blive fremlagt en fremskridtsrapport på rådsmødet.

Jeg henholder mig til regeringens forhandlingsoplæg, som jeg præsenterede for Europaudvalget

den 18. november 2021.

Rådsformandskabet har i sidste uge lavet et nyt kompromisforslag, som er offentliggjort, efter sam-

lenotatet er oversendt til jer i udvalget. Der er ikke tale om større, gennemgribende ændringer i di-

rektivets overordnede formål eller omfang og heller ikke i de tiltag, der skal implementeres.

Vi vil derfor bakke op om kompromisforslaget og tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 447

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Punkt 11. Forslag til forordning om etablering af et kvikskrankemiljø (”single

window”)

på toldområdet

−

Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2020) 0673

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 109 (Kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Jeg orienterede udvalget om sa-

gen så sent som den 18. november 2021.

Forslaget går kort fortalt ud på, at der bliver etableret én digital indgang i EU, hvorfra myndigheder-

ne kan kontrollere virksomhedernes certifikater og tilladelser til at importere varer. Det betyder, at

virksomhederne fremover alene skal afgive dataene én gang og ikke som i dag flere gange til for-

skellige myndigheder. Samtidig betyder forslaget, at myndighedernes kontrol af, om der er de for-

nødne certifikater m.m.

–

hvilket i dag foregår manuelt

–

fremover skal ske digitalt og automatisk for

de certifikater og ordninger, der er omfattet af Single Window.

Alt i alt ligger forslaget i naturlig forlængelse af digitaliseringen af hele handelsområdet.

Selv om forslaget rummer flere gode takter, er der også aspekter, der vækker stor bekymring hos

regeringen. Det skyldes, at forslaget kræver ny it-udvikling allerede fra marts 2023. Skatteforvalt-

ningen er i dag og flere år frem allerede under et stort pres på grund af mange komplekse og pres-

serende opgaver, der også kræver it-udvikling. Det vender jeg tilbage til.

Regeringen vurderer overordnet, at etableringen af et Single Window giver god mening, bl.a. fordi

kontrollen fremover vil kunne foregå digitalt, og virksomhedernes data vil kunne genbruges på

tværs af myndigheder. Det vil være data om f.eks. en vare, hvor den kommer fra, hvad dens vægt

og værdi er osv. Når forslaget er gennemført, vil de forskellige myndigheder kunne tilgå disse data

via Single Window-løsningen. Det vil medføre administrative lettelser for både de involverede myn-

digheder og de virksomheder, der handler med varer ind og ud af EU.

Implementeringen af Single Window kræver, at der bliver udviklet en række digitale løsninger

–

både mellem toldmyndighederne og EU-Kommissionen, men også mellem forskellige danske

myndigheder.

Fristerne i forslaget for at gennemføre Single Window giver anledning til væsentlig bekymring i

Skatteministeriet. Med forslaget skal nye it-løsninger kunne sættes i drift allerede i starten af 2023

og senere

–

frem mod 2031

–

vil Single Window-løsningen skulle udvides med yderligere elemen-

ter.

Udviklingskapaciteten i Skatteforvaltningen er i dag og de kommende år under stort pres. Flere

store og komplekse it-udviklingsprogrammer og it-projekter lægger beslag på kapaciteten, ligesom

opdateringen af gamle systemer

–

vores såkaldte legacyudfordringer

–

også gør det. Udfordringer-

ne medfører usikkerhed om, hvorvidt Skatteforvaltningen har kapacitet til at implementere forslaget

inden for en overskuelig fremtid. Og i givet fald vil en implementering skulle ske på bekostning af

andre højt prioriterede opgaver.

Side 448

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Selv om regeringen fortsat ser grundlæggende positivt på forslaget, er der altså meget stor

bekymring over tidsplanen. Derfor vil regeringen arbejde for, at der landes et kompromis, der i vi-

dest muligt omfang tager hensyn til den hårdt pressede udviklings- og it-kapacitet herhjemme.

Det betyder, at regeringen i den tekniske arbejdsgruppe lægger vægt på, at fristen for, hvornår de

første dele af det nye system skal være klar, bliver udskudt. Det kan f.eks. ske ved, at man som

medlemsstat kan vælge at sætte reglerne i anvendelse frem mod udgangen af 2025, hvis man har

brug for mere tid. Alternativt vil vi arbejde for en tidsfrist på udgangen af 2024, hvis vi ikke kan

komme igennem med 2025. Selv en sådan udskudt frist vil medføre en udfordret implementering.

Rådets tekniske arbejdsgruppe har drøftet forslaget på en række møder, primært med fokus på at

skabe klarhed over forslagets meget tekniske indhold. Det slovenske EU-formandskab har fremlagt

forskellige

–

hidtil overvejende tekniske

–

kompromisforslag. Det seneste er fra den 30. november

2021.

Jeg vil henvise til det oversendte samlenotat og nævner derfor kun nogle enkelte

–

men centrale

–

knaster i forhandlingerne:

Den primære knast

–

set med danske øjne - er tidspunktet for, hvornår især første del af it-

løsningerne skal være sat i drift. Nogle lande er heldigvis på linje med os og ønsker tidspunktet

udsat, mens andre

–

herunder Kommissionen og Europa-Parlamentet

–

ønsker, at tidspunktet bli-

ver bibeholdt. Med det seneste kompromisforslag fra det slovenske EU-formandskab lægges der

op til, at fristen i Rådets kompromistekst udskydes til 2025, hvilket regeringen hilser velkommen.

Den anden knast er, at virksomhederne kun skal give data én gang, og at data kan genbruges på

tværs af myndigheder. På dette punkt er indholdet ikke særlig udbygget i forslaget. Det skyldes, at

der fortsat arbejdes på denne del. Regeringen finder, at denne del er en så vigtig del af forslaget, at

vi er villige til at acceptere, at det alene er rammen, der fastlægges nu, mens det mere konkrete

indhold kommer til senere.

I Europa-Parlamentet offentliggjorde Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) sin rapport om forslaget i oktober 2021. Her er det tydeligt, at udvalget ønsker mere omfat-

tende og hurtigere gennemførelse, end nogle medlemsstater ønsker. Samtidig kræver Europa-

Parlamentet, at EU’s samlede plan for kommende initiativer på toldområdet gøres juridisk binden-

de. Det er vigtigt for både Danmark, de øvrige medlemslande og Kommissionen, at det ikke sker.

Da man lavede planen, var det ikke hensigten, at den skulle være en retsakt, og den er derfor på

flere måder ikke egnet til det.

Det er forventningen, at der vil kunne skabes enighed

–

eller det nødvendige kvalificerede flertal

–

for en kompromistekst i Rådet inden for den næste måned eller snart herefter. Regeringen agter at

tilslutte sig en sådan kompromistekst, som forhåbentlig vil indeholde en mere fleksibel deadline for

første del af forslaget, og som fastholder en lang tidshorisont for anden del af forslaget.

Såfremt den endelige rådstekst ikke indeholder den for Danmark nødvendige udskydelse af tidsfri-

sten, vil regeringen i forbindelse med fastlæggelsen af Rådets holdning afgive en erklæring, der

udtrykker den stærke danske bekymring om it-udviklingen.

Side 449

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-21

9. europaudvalgsmøde 2/12 2021

Kim Valentin:

Man burde kunne udvikle sådan et system lynhurtigt, og det giver nogle store ratio-

naliseringsgevinster. Men vi har ikke kapaciteten til det, og så er det jo farligt at begive sig ud i så-

dan et projekt. Venstre deler regeringens bekymring om implementeringsfristen, og vi støtter derfor

regeringens forhandlingsoplæg.

Man kunne dog overveje en simplere løsning til en start. Interesseorganisationerne er meget inte-

resserede i sådan et system, så det ikke er så besværligt at taste oplysninger ind mange gange.

Skatteministeren:

Regeringen er enig med Venstre i, at det er et godt projekt, som vil være til for-

del for både dansk erhvervsliv og myndigheder, da det vil betyde afbureaukratisering. Men det skal

også være til at implementere. Vi tager overvejelsen om en simplere løsning med.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 16.29.

Side 450