Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 61
Offentligt
2650605_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. januar 2023
J nr.
2022-4949
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udbetaling af støtte og opkræv-
ning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og imple-
mentering af dele af VE II-direktivet).
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på
udbudte havvindmølleparker.
b) Gennemførelse af enkelte bestemmelser fra VE II-direktivet
Ad a) Med lovforslaget muliggøres implementering af støtte- og betalingsmodeller
for de kommende udbud af havvindmølleparker, så modeller kan fastsættes direkte
i udbudsmaterialet frem for ved lovændring som hidtil. Dette vil smidiggøre proces-
sen i forbindelse med udbud af nye havvindmølleparker. De konkrete støtte- og be-
talingsmodeller vil fortsat skulle aftales med en eventuel forligs- eller aftalekreds
forinden den vil kunne implementeres i de konkrete udbudsmaterialer. Forslaget
ændrer således ikke ved, at beslutningen om støtte og betaling til etablering af hav-
vind efter udbud er forankret politisk.
Det forventes, at der i de kommende politiske beslutninger om fremtidige havvind-
mølleparker tages stilling til evt. støtte og opkrævning af betaling gældende for de
havvindmølleparker (9 GW), som skal være opført inden udgangen af 2030.
Ad b) Med lovforslaget gennemføres og muliggøres gennemførelse af de generelle
støttebestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (omarbejd-
ning), herefter benævnt VE II-direktivet, der ikke blev gennemført i dansk ret inden
den 30. juni 2021.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet)
2650605_0002.png
Bestemmelserne blev ikke implementeret ved lov eller bekendtgørelser inden 30.
juni 2021 (implementeringsfristen for VE II-direktivet), da Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet vurderede, at direktivbestemmelserne var generelle myndigheds-
forpligtelser, samt at de blev efterlevet i de enkelte støtte- og udbudsbetingelser, og
at der ikke var behov for gennemførelse i danske retsregler.
Disse ovenstående vurderinger er revideret, og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet vurderer, at det er nødvendigt at implementere dele af direktivbestemmel-
serne i danske retsregler. Den nye vurdering er foretaget på baggrund af en be-
grundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, som Danmark modtog den 29. sep-
tember 2022.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar 20.
februar. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende høringssvar og høringsnotat
til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget Mar II.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2