Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2660057_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
EUU alm. del spørgsmål 29
Ministeren bedes oplyse både aktuelle og langsigtede konsekvenser for dansk forsk-
ning af, at der ikke er fundet en løsning for Storbritanniens deltagelse i EU’s forsk-
ningsprogram Horisont Europa.
Svar
EU og den britiske regering nåede i slutningen af 2020 til enighed om en aftale
om det fremtidige samarbejde efter Storbritanniens udtræden af EU, herunder også
en associeringsaftale om Storbritanniens deltagelse i
EU’s forskningsprogram,
Ho-
rizon Europe. Associeringsaftalen er således en del af den handels- og samarbejds-
aftale (TCA’en), der skal regulere forholdet mellem EU og Storbritannien
fremadret-
tet. Storbritannien har dog endnu ikke fuldt ud implementeret den internationalt bin-
dende aftale, eftersom den britiske regering i juni 2022 fremlagde et lovforslag, der
giver mulighed for at suspendere store dele af Nordirlandsprotokollen, som netop
var en forudsætning for indgåelse af aftalen.
Så længe Storbritanniens associering til Horizon Europe ikke er på plads, kan briti-
ske ansøgere ikke modtage finansiering (bevillingsbreve). For at imødegå dette,
har Storbritannien selv afsat midler til at finansiere britiske partneres deltagelse i
forskningsprojekter, som skulle modtage finansiering fra Horizon Europe.
Siden Storbritanniens udtræden af EU er Storbritanniens deltagelse i Horizon Eu-
rope faldet til omkring halvdelen af det hidtidige niveau, trods den britiske rege-
rings tilbud om finansiering. Umiddelbart er antallet af projekter med både danske
og britiske partnere indtil videre dog ikke faldet, men en fortsat manglende associ-
ering af Storbritannien til Horizon Europe kan på sigt forventes at kunne få væ-
sentlig indvirkning på mulighederne for forskningssamarbejder mellem danske og
britiske forskningsenheder.
Der er derfor ikke tvivl om, at vi fra dansk og europæisk side har en interesse i
Storbritanniens deltagelse i Horizon Europe. Jeg håber, at der bliver fundet en løs-
ning. Det vil dog afhænge af, om Storbritannien overholder den internationalt bin-
dende aftale med EU. Her er det vigtigt,
at vi står sammen fra EU’s side.
9. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
376086
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om UK’s deltagelse i Horizon Europe, til uddannelses- og forskningsministeren, kopi til udenrigsministeren
2660057_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2