Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2670726_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1777
Den 3. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 44 (EUU alm. del) stillet 8. februar 2023 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 44
” I forlængelse af Miljøministeriets pressemeddelelse: ”Magnus Heunicke vil forbyde
PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser” af 31. januar 2023 bedes
ministeren redegøre for baggrunden for, at PFAS ikke allerede blev forbudt i
brandslukningsskum i forbindelse med vedtagelsen af direktiv om begrænsning af
markedsføring og anvendelse af perfluoroktansulfonater direktiv 2006/122/EF
(ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF) fra 2006, idet spørgeren gør opmærksom
på, at flere aktører, bl.a. Greenpeace, i høringssvarene i forbindelse med
direktivforslaget pegede på, at reguleringen burde være mere omfattende og
dække flere fluorholdige stoffer end blot PFOS.”
Svar
I 2006 var der endnu meget begrænset viden om de miljø- og sundhedsmæssige effekter af de fleste
PFAS-stoffer. Det var på dette tidspunkt kun PFOS, som var undersøgt i tilstrækkelig grad til at
begrunde begrænsning af markedsføring og anvendelse. Perfluroktansyre (PFOA) - en anden PFAS -
var under mistanke for at have samme risikoprofil som PFOS, og Kommission blev derfor i direktiv
2006/122/EF pålagt at overvåge den løbende risikovurdering af PFOA og beslægtede stoffer, samt
indføre risikohåndteringsforanstaltninger herunder begrænsning af markedsføring og anvendelse om
nødvendigt.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk