Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2698296_0001.png
NOTAT
22. juni 2022
Betragtninger om en hensigtsmæssig håndtering af PFAS i
kølemidler
I forlængelse af kølebranchens tidligere positionspapir af 30.
september 2021 om et muligt forbud imod anvendelse af
produkter, der indeholder PFAS
–
herunder en lang række
kølemidler
–
har kølebranchen videre drøftet situationen og har
fundet frem til de nedenstående betragtninger.
Kølebranchen i Danmark, består i denne sammenhæng af
brancheforeningen Dansk Køl & Varme samt virksomhederne bag
driften af returordningen for flourerede kølemidler, KMO.
Overordnet set er kølebranchen enig i, at målet for den fremtidige
anvendelse af kølemidler må være, at nedfase anvendelsen af de
kølemidler, der indeholder potentielt skadelige stoffer. For dette
taler ikke kun spørgsmålet om PFAS, men også at der er tale om
drivhusgasser.
Det er dog vigtigt, at denne nedfasning foregår i et
hensigtsmæssigt tempo i forhold til en række hensyn. Herunder
især hvor hurtigt kæden af producenter og leverandører samt
installatører er i stand til omstille sig til brugen af alternative
kølemidler.
Denne omstilling er forbundet med en række udfordringer
–
blandt andet, at en del af omstillingen er afhængig af producenter
af udstyr der befinder sig udenfor EU og derfor ikke direkte kan
styres af aktører i EU eller Danmark. Navnlig det forhold, at
Danmark er et meget lille marked for disse producenter, er allerede
i dag en kendt udfordring.
Effekter af dette vil dels være, at der kan opstå situationer, hvor
visse typer anlæg ikke kan skaffes og dels, at omkostningerne til
alternative løsninger vil være højere. Der vil på den baggrund være
erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med
omstillingen.
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke interessenter, virksomheder mv. ministeriet har været i dialog med i forbindelse med ønsket om at indføre et forbud imod anvendelsen af PFAS, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
2698296_0002.png
NOTAT
En anden udfordring er, at der ikke i alle tilfælde findes gode
alternativer til de nuværende HFC-kølemidler. Det gælder for
eksempel i forhold til frostrum, hvor det vil være svært på kort sigt
at finde omkostningseffektive alternativer. På dette punkt er det
især alternativernes højere forbrug af el, der er udfordringen. Der er
med andre ord modstridende hensyn idet det også er et hensyn i
EU og Danmark at nedbringe forbruget af el.
En tredje type udfordring er kompetencerne i den ovenfor omtalte
kæde fra producent over leverandører og til installatører.
Kompetencerne i Danmark er generelt gode og bedre end i det
meste af Europa, men det vil kræve en betydelig
efteruddannelsesindsats hvis en lang række flourerede kølemidler
forbydes indenfor få år. Desuden er det vigtigt at være
opmærksom på kompetencekravene til installationsarbejdet.
Opmærksomheden på udfordringerne med PFAS-stofferne i HFC-
kølemidler understreger vigtigheden af at fastholde de nuværende,
danske krav til sikker installation, vedligeholdelse, reparation og
nedtagning (kølemontørcertifikat ved fyldninger over 2,5 kg).
Behovet for en hurtig udskiftning af gasfyr til varmepumper
indebærer et pres for at øge kapaciteten af installatørtimer, men
det bør ikke være på bekostning af lavere kompetencekrav da det
højest sandsynligt fører til større udslip
–
herunder af PFAS.
På baggrund af de ovenstående betragtninger peger
kølebranchen på, at disse skridt vil være de mest hensigtsmæssige
hvis et forbud imod flourerede kølemidler kommer på tale på
grund af indholdet af PFAS:
1) Som også anført i det tidligere positionspapir, vil EU's
nedfasning af kvoterne for flourerede kølemidler i sig selv
reducere den tilhørende problemstilling med PFAS i
kølemidler. Da EU-kommissionen i deres nye forslag lægger
op til en endnu kraftigere nedfasning, bør det overvejes, om
ikke den nye nedfasningsplan mere eller mindre
imødekommer et ønske om at udfase PFAS i kølemidler.
2) En udfasning af kølemidler på grund af deres indhold af
PFAS bør foregå i et realistisk tempo. Producent-leverandør-
installatør kæden skal kunne omstilles. Det kunne tale for en
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke interessenter, virksomheder mv. ministeriet har været i dialog med i forbindelse med ønsket om at indføre et forbud imod anvendelsen af PFAS, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
2698296_0003.png
NOTAT
overgangsperiode på for eksempel 5 år. Risikoen ved et for
højt tempo er enten, at markedet i en periode vil være
underforsynet med køle-/varmepumpe udstyr eller, at det
eksisterende problem med uautoriserede installationer øges.
3) Udfasningen af kølemidler med PFAS bør foretages selektivt
og ikke generelt. Der bør differentieres imellem anlægstyper,
hvor der umiddelbart er alternativer til rådighed og typer,
hvor der ikke eller kun med væsentlige ulemper er
alternativer. Anlægstyper med dårlige alternativer kunne for
eksempel få en længere overgangsperiode.
4) Der er behov for en kraftig opprioritering af
efteruddannelsesindsatsen i sektoren idet omstillingen til
brug af alternative kølemidler skal gå betydeligt stærkere i
tilfælde af, at flourerede kølemidler forbydes på grund af
PFAS. Samtidig er det vigtigt ikke at slække på
kompetencekravene til de udførende montører idet lavere
krav vil føre til større udslip.
Samlet set må det siges, at de tekniske løsninger for en omstilling
principielt er til stede, men at omstillingen skal håndteres med de
hensyn, der er nævnt ovenfor. Ellers forudser vi en afsmitning af
negative effekter på andre områder, herunder
samfundsøkonomisk og i forhold til energiforbruget.
Med venlig hilsen
Christian Ildor
formand
KMO
Søren Bülow
direktør
Dansk Køl & Varme