Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2778832_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. november 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Clara Folmer Middelboe
2023-06734
3003283
Besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om ministeren vil kommentere kronikken "Ytringsfriheden for fængselsindsatte er urimeligt beskåret"
2778832_0002.png
Spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere kronikken "Ytringsfriheden for
fængselsindsatte er urimeligt beskåret", af Hans Jørgen Engbo,
tidl. Direktør for kriminalforsorgen i Grønland og ekstern lektor
i strafferet, Information, den 23. august 2023 og jf. REU alm.
del – bilag 275?”
Svar:
1.
Ytringsfriheden er beskyttet af grundlovens § 77 og artikel 10 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:
Ӥ
77.
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde
påny indføres.”
Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77
indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den
formelle og den materielle ytringsfrihed.
Den formelle ytringsfrihed beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer
selve offentliggørelsen af ytringer. Den formelle ytringsfrihed er beskyttet i
medfør af grundlovens § 77, 2. pkt.
En materiel ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold
eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af
f.eks. straf. Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur, at
grundlovens § 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. Poul
Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 716 og 724, Max
Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 374,
og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side
503 f.
EMRK artikel 10 har følgende ordlyd:
”Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter
meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om ministeren vil kommentere kronikken "Ytringsfriheden for fængselsindsatte er urimeligt beskåret"
eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden
hensyn til grænser. Denne Artikel forhindrer ikke stater i at
kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives
i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter
og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser,
betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er
foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller
offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden for at beskytte
andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre
udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre
domsmagtens autoritet og upartiskhed.”
Ved ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 forstås retten til at ytre sig i bred
forstand, dvs. uanset ytringens indhold (satire, faglige vurderinger, politiske
meningstilkendegivelser osv.) og form (tekst, tale, billeder osv.).
Ytringsfriheden omfatter også meddelelse af oplysninger eller tanker
gennem nonverbale handlinger og aktiviteter. Retten til ytringsfrihed
omfatter også ytringer om religion og religiøse personer.
Retten til ytringsfrihed er ikke absolut. Der kan gøres indgreb i retten til
ytringsfrihed, hvis indgrebet opfylder betingelserne i EMRK artikel 10, stk.
2, dvs. indgrebet skal være foreskrevet ved lov og nødvendigt (herunder
egnet og proportionalt) i et demokratisk samfund til varetagelse af nærmere
bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den nationale sikkerhed,
den offentlige tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse eller for at
beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
Lovgivningen indeholder en række begrænsninger af ytringsfriheden. Dette
gælder bl.a. for så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens institutioner, hvor
der er fastsat visse begrænsninger i ytringsfriheden, bl.a. af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn.
2.
I kronikken anføres som eksempel på et indgreb i ytringsfriheden
straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 2, hvor der er en undtagelse til indsattes
ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til
medierne, hvorefter denne ret kan begrænses af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved
lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af
retsfølelsen.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om ministeren vil kommentere kronikken "Ytringsfriheden for fængselsindsatte er urimeligt beskåret"
Det følger af forarbejderne, at et ordens- eller sikkerhedsmæssigt hensyn
eksempelvis kan gøre sig gældende i den situation, hvor mediet er til stede
fysisk i institutionen. I et sådant tilfælde kan et sikkerhedsmæssigt hensyn
være en risiko for undvigelse eller indsmugling, jf. Folketingstidende 2021-
22, tillæg A, L 76 som fremsat, side 14. Desuden anføres i forarbejderne, at
hensynet til at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen sigter til at
beskytte den konkrete retsfølelse hos befolkningen i almindelighed. Her er
det et krav, at krænkelsen skal være åbenbar, dvs. at der skal være særligt
stærke grunde til at afslå kontakt til medierne med denne begrundelse, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 76 som fremsat, side 14.
3.
Et andet eksempel i kronikken er kriminalforsorgens praksis for
disciplinærstraf for ytringer, som af kriminalforsorgen bedømmes som
upassende sprogbrug.
Den 1. september 2017 trådte nye retningslinjer i kraft vedrørende
upassende adfærd og sprogbrug i kriminalforsorgens institutioner.
Retningslinjerne indeholder bl.a. skærpelser i normalreaktionerne i tilfælde
af vold mod medindsatte og personale samt trusler om vold mod
medindsatte og personale. Desuden indeholder retningslinjerne eksempler
på, hvornår man skal reagere over for upassende sprogbrug og adfærd.
Retningslinjerne har til formål at understøtte en bedre og mere respektfuld
relation mellem personale og indsatte og dermed medvirke til at nedbringe
konfliktniveauet og skabe et bedre miljø for både medarbejdere og indsatte.
Det fremgår af retningslinjerne, at der som regel vil være tale om upassende
sprogbrug og/eller adfærd, når en person f.eks. benytter racistisk,
injurierende, sexistisk eller nedsættende tale eller bruger provokerende
håndtegn.
Det afgørende for vurderingen er, om handlingen bidrager til en markant
dårligere relation mellem den indsatte og personalet vurderet ud fra ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn, og det er navnlig de hensyn, som
retningslinjerne for upassende adfærd og sprogbrug skal varetage.
4.
Det forhold, at der er fastsat visse begrænsninger i ytringsfriheden for
indsatte i kriminalforsorgens institutioner, ændrer imidlertid efter min
opfattelse ikke på, at også indsatte generelt har vide rammer for at udøve
deres ytringsfrihed.
Side 4/4