Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125
Offentligt
2711046_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
19. maj 2023
Folketingets Kulturudvalg har 16. maj 2023, efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF), stillet mig følgende spørgsmål 16 ad (L 125), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad hensynet bag tekst- og datamining-undtagelserne er i
forhold til retten givet til danske udgivere i lovens § 69a, herunder hvorvidt
undtagelserne kan udhule værdien af § 69a, som blev indført for at understøtte en
fri og bæredygtig danske mediebranche?
Svar:
Jeg tillader mig at henvise til mine svar på spørgsmål 4 og 13 vedrørende hensynet bag
de foreslåede bestemmelser om tekst- og datamining.
Det bemærkes, at den ene undtagelse er afgrænset til forskning og har et snævert an-
vendelsesområde (og forudsætter lovlig adgang), mens den generelle undtagelse for
tekst og dataming alene finder anvendelse, såfremt rettighedshaverne ikke tager forbe-
hold. Forslaget forhindrer således ikke rettighedshaverne i at udstede licens og bør ikke
udhule værdien af udgivernes nye rettighed i § 69 a, hvortil bemærkes, at denne nye ret
kommer fra samme direktiv, som indeholder de bestemmelser, som foreslås gennemført
i de foreslåede §§ 11 b og c. Bestemmelserne er således udarbejdet i sammenhæng med
hinanden.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 105149