Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125 Spørgsmål 24
Offentligt
2709212_0001.png
Kulturudvalget
Til:
Dato:
Kulturministeren
17. maj 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 125
Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Gennemførelse af dele af direktiv om
ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked).
Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Spørgsmål 24
Det fremgår af direktivets betragtning 72, at formålet med direktivet også er at beskytte
de ophavsmænd og udøvende kunstnere, der indgår aftaler gennem deres egne virksom-
heder – de soloselvstændige.
Betragtning 72 dækker både retten til passende og forholdsmæssigt vederlag, gennem-
sigtighedsforpligtelsen og muligheden for aftalejustering.
Det er alle rettigheder, som er tiltænkt at skulle opveje den svage forhandlingsposition,
som ophavsmænd – uanset om de er soloselvstændige – ofte er i.
EU kommissionen har derfor i forlængelse heraf udstedt retningslinjer for anvendelsen
af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selv-
stændige uden ansatte.
Retningslinjerne er tilpasset DSM-direktivet og den beskyttelse af soloselvstændige, som
er udtrykt dér.
I retningslinjernes pkt. 38 og 39 erklærer Kommissionen, at den ikke vil gribe ind over
aftaler, som ellers vil være konkurrencebegrænsende, hvis de er indgået i henhold til
nationale foranstaltninger, som følger af DSM-direktivet.
Vil på den baggrund ministeren bekræfte, at soloselvstændige ophavsmænd og udøven-
de kunstnere kan indgå kollektive aftaler med henblik på at opnå:
(1) passende og forholdsmæssigt vederlag efter § 55,
(2) regler for gennemsigtighed efter § 55 a,
(3) mulighed for aftalejustering efter § 55 b?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Christian Schmidt
formand
1/1