Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling), Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt
Høringsliste
Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Den Sociale Retshjælp
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
20. december 2022
J.nr.
22-004655
/VIC
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2/3
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/Morten Bendtsen, Alm Brand
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Frivilligrådet, (OBS – kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
Gode penge
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Matercard Payment Services Denmark A/S
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
3/3
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen (Rigsrevisionen alene skal høres, hvis det angår ”Revisions-
eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revi-
deres af Rigsrevisionen”)
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Transparency International Danmark
Ældre sagen
Ørsted
Færøerne og Grønland
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Finansiel Stabilitet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Nævnenes Hus
Økonomistyrelsen
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Høringsliste for MID-tilføjelsen
Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
30. maj 2022
J.nr. 22-001055
/KAN
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2/4
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mastercard Payment Services Denmark A/S
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
3/4
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ældresagen
Ørsted
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
4/4
Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam)
Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)
Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)
Finansiel Stabilitet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
National enhed for Særlig Kriminalitet
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus
Økonomistyrelsen
Den Europæiske Centralbank
Den Europæiske Centralbank
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0008.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0009.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0010.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0011.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0012.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0013.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0014.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0015.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0016.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Finanstilsynet
Att.: Andreas Damsboe Petersen
Sendt på mail til [email protected] og [email protected]
Den 18. august 2022
Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om be-
talingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)
Dansk Erhverv har ved mail af 27. juni fået ovenstående lovforslag i høring og vi skal hermed
komme med vores bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at man med ÅOP-loftet og omkostningsloftet, der blev indført
som et opgør med kviklånene, i meget stort omfang har fået fjernet de problematiske lån fra mar-
kedet og vi ser derfor ikke umiddelbart et behov for yderligere stramninger i reglerne for for-
brugslån.
Samtidig skal vi bemærke, at vi som udgangspunkt ikke mener, at regler bør variere alt efter,
hvem der udbyder finansieringen til forbrugerne, men at reglerne derimod bør være ens for alle
og i stedet fokusere på de vilkår, som forbrugerne optager lånene under og ikke hvem de optager
lånene hos.
Endelig skal vi bemærke, at reglerne på dette område bør reguleres på EU-niveau således, at det
sikres, at reglerne er de samme for danske udbydere af tjenesterne som for deres europæiske kon-
kurrenter, så der konkurreres på lige vilkår.
Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at det fortsat bliver muligt for detailhandlen og andre erhvervs-
drivende at sælge for eksempel på faktura eller på anden måde udskyde betalingen kortvarigt for
forbrugerne.
Derfor er vi glade for den foreslåede undtagelse i § 1, stk. 3, nr. 1 men dog foreslår vi, at bestem-
melsen ændres således, at fristen på de 90 dage løber fra leveringen af varen/tjenesteydelsen og
ikke fra aftaleindgåelsen. Det vil sikre, at forbrugerne også i situationer, hvor der går mere end 90
dage fra indgåelsen af aftalen til leveringen af varen/tjenesteydelsen vil kunne vente med at betale
til varen eller tjenesten er leveret uden, at sælgeren af varen/tjenesteydelsen skal have tilladelse
til at drive forbrugslånsvirksomhed.
Specifikke bemærkninger
Lov om forbrugslånsvirksomhed
[email protected]
BDA
Side 1/3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
§ 1, stk. 3, nr. 1
Dansk Erhverv anbefaler, at der ændres i denne bestemmelse således, at tidsfristen på de 90 dage
løber fra leveringen af varen eller tjenesteydelsen og ikke fra aftaletidspunktet. I mange tilfælde,
vil der aftaletidspunktet og leveringstidspunktet ligge umiddelbart op ad hinanden, men det kan
ikke udelukkes, at der kan være situationer, hvor en forbruger bestiller en vare eller en tjeneste-
ydelse, der først skal leveres efter udløbet af de 90 dage.
Det kunne være ved større køb af for eksempel køkkener eller lignende, hvor aftaleindgåelsen kan
ligge flere måneder forud for leveringen og monteringen af køkkenet og hvor reglerne derfor reelt
ville betyde, at køkkenfirmaet skulle have en tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed, hvis
hele eller del af betalingen først skal falde mere end 90 dage efter aftaleindgåelse. Derudover kan
der som følge af de globale leveringsvaskeligheder være situationer, hvor en forbruger bestiller en
vare og accepterer, at den først leveres på et tidspunkt, der ligger ud over de 90 dage og hvor sæl-
geren af varen derfor også ville skulle have en tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed.
En tilsvarende ændring bør naturligvis så også laves i den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-
vens § 3, stk.1, nr. 1
Med venlig hilsen
Bo Dalsgaard
Chefkonsulent
Side 2/3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Side 3/3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0019.png
24. august 2022
EMFJ
Finanstilsynet
Att.: Andrea Damsboe Petersen
Århusgade 110
2100 København Ø
Høringssvar - vejledning om sikker kommunikation
Den 27. juni 2022 har Finanstilsynet udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti,
hvidvaskloven og forskellige andre love (del 1).
DI bemærker indledningsvist, at grundet høringsperioden, der har løbet henover
sommerfe-rien samtidig med en lang række andre høringer, har DI ikke haft tid til en
tilfredsstillende dialog med berørte medlemmer.
DI kvitterer for udkastet og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:
Til lovforslagets § 2, nr.4
DI bemærker, at Finanstilsynet med lovforslagets § 2, nr. 4 ændrer fortolkningen af de
oprindelige specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 38, stk. 6. Heraf
fremgår det, at
kravet i § 38, stk. 6 om, at virksomheder omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-
14, 16, 18, 20 og 22-26, kan
videregive
oplysninger om, at der er givet underretning
til hvidvasksekretariatet efter hvidvaskloven § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes,
eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.
Videregivelsen er bla. forudsat af, at
oplysningerne vedrører samme kunde og samme
transaktion.
Af de specielle bemærkninger til § 38, stk. 6, jf. Folketingstidende A, lov-
forslag L41, fremsat den 13. oktober 2016, fremgår det, at kunden skal være kunde hos
både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en
transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen. Med baggrund i et
fortolkningsbidrag fra EU-Kommissionen
udvider
lovforslaget virksomheder
omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, 16, 18, 20 og 22-26 muligheder for at
dele oplysninger om, at det er givet underretning til hvidvasksekretariatet eller at dette
overvejes.
DI er enige i, at bekæmpelse af hvidvask er vigtigt, men har ved flere lejligheder påpeget,
at tærsklen for indberetning bør være, hvis mistanken er
høj.
DI er bekendt med flere virksomheder, der kæmper med hvidvaskreglerne, eksempelvis
ved ikke at kunne få en almindelig erhvervskonto i en bank, eller få opsagt deres
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
engagement med baggrund i hvidvaskreglerne. DI har også eksempler hvor dette er sket
uberettiget. Virksomheder er afhængige af en bankkonto for at kunne betale regninger,
løn og pension, og trues derfor hurtigt med konkurs, hvis de får lukket deres engagement
ved en fejl- eller overfortolkning af reglerne eller ved lav mistanke.
Ved en udvidelse af fortolkningen af kravene til videregivelse af indberetninger eller
overvejelse om indberetning udvides, vil DI igen kraftigt understrege, at tærsklen for
indberetning bør være, hvis mistanken er
høj.
Til lovforslagets § 2, nr. 5-9
DI bemærker yderligere, at lovforslagets § 2, nr. 5-9, som foretager ændringer i
hvidvasklovens §§ 41, 42 og 45 er uklare og samtidig udgør en overimplementering, der
bør begrundes nærmere.
Ændringerne vedrører betingelserne for, hvornår Finanstilsynet kan give tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed i Danmark. Forslagene udvider de eksisterende ”fit and
proper”-regler
i § 45 til også at gælde valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede
andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Ved kvalificeret andel iht. FIL § 5, stk.
3, forstås ”direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne”. Dvs. fit-and-proper
vurderingen udvides fra at gælde
virksomhedens ledelse til også at gælde ejere med over 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne i virksomheden.
DI er enig i, at valutavekslingsvirksomhed er et område, der bør være i fokus ift.
hvidvaskreguleringen, men DI opfordrer til klarhed om reglerne
ligesom DI mener, at
lovgivning om kompetencekrav til ejere af virksomheder er et meget følsomt område, som
kræver tungtvejende argumenter, og som ikke bør gå videre end absolut nødvendigt.
Ændringerne er uklare, fordi det ikke er tydeligt, om fit-and-proper vurderingen af disse
ejere kun skal ske ”hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og
direktion”, eller om det også er tiltænkt at gælde valutavekslingsvirksomheder, hvor der
er en bestyrelse og/eller en direktion.
Ændringerne er endvidere uklare, fordi de nuværende fit-and-proper krav er formuleret
på en sådan måde, at de er rettet mod ledelsen af en virksomhed
ikke dens ejere. Fit-og-
proper reglerne i § 45 tales således generelt om varetagelse af et ”hverv” eller en ”stilling”,
ligesom der må stilles spørgsmålstegn ved, om kravene er proportionale, hvis de udvides
til at gælde en virksomheds ejere, f.eks. at vedkommende ”skal have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller
stillingen” eller ”skal have
et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen”, jf. § 45, stk. 1, nr. 1 og 2.
DI bemærker i den forbindelse, at det allerede er en betingelse for, at Finanstilsynet kan
give tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, at ”virksomhedens ejere af
kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville
modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning
af virksomheden”, jf. § 41, nr. 3.
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Den foreslåede skærpelse går endvidere længere end anbefalet af Europarådet, idet
Europarådets anbefaling går på egnethed og hæderlighed i forhold til virksomhedens
reelle ejere. Som bekendt er grænsen for, hvornår man som udgangspunkt vurderes at
være en reel ejer, 25 pct. ejerskab
ikke 10 pct.
Lovbemærkningerne nævner, at den foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og
hæderlighed ikke forventes at få praktisk betydning for størstedelen af danske
valutavekslingsvirksomheder,
da der ofte vil være personsammenfald. Efter DI’s
opfattelse er dette ikke en god begrundelse, idet man med samme begrundelse kan hævde,
at så er ændringen ikke nødvendig.
Med venlig hilsen
Emil Fink-Jensen
Fagleder
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0022.png
22. august 2022
LAHJ
Finanstilsynet
Att: Andrea Damsboe Petersen
Sendt pr. mail til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected]
Høring over forslag til lov om forbrugslånsvirksomhed mv (del 2)
DI bemærker indledningsvist, at grundet høringsperioden, der har løbet henover sommerfe-
rien samtidig med en lang række andre høringer, har DI ikke haft tid til en tilfredsstillende
dialog med berørte medlemmer. DI har i sit høringssvar prioriteret at afgive bemærkninger til
forslagene i §§ 1 og 2 vedrørende regulering af gratis lån, som i dag er undtaget fra både lov
om forbrugslånsvirksomhed og kreditaftaleloven.
Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede ændringer har til formål at øge forbrugerbeskyt-
telsen ved, at de pågældende to love også kommer til at omfatte rente- og omkostningsfrie lån.
DI er generelt enig i, at rente- og omkostningsfrie lån i nogle tilfælde kan bidrage til overgælds-
sætning af den enkelte forbruger, herunder den kumulative effekt af lån af meget små beløb,
som kan vokse sig uforholdsmæssigt store ved pålæg af rykkergebyrer og morarenter, hvis lå-
nene misligholdes. I lovforslaget nævnes lån til fx køb af pizza og slik. Regulering heraf bør
som alt anden lovregulering være afbalanceret, undgå formynderi og minimere administrative
byrder. Samtidig bør vi have øje for, hvad der sker i EU.
DI opfordrer til, at den danske regulering af rente- og omkostningsfrie lån afventer CCD3 (3.
version af forbrugerkreditdirektivet, som i øjeblikket er i slutfasen af EU-forhandlingerne),
som vil regulere nøjagtig samme område. Herved undgås, at den danske regulering kommer
til at stride imod det endeligt vedtagne direktiv med risiko for forvirring af både forbrugere og
erhvervsdrivende og unødvendige omkostninger for danske erhvervsdrivende til følge, når de
nye danske regler så er nødt til at blive ændret igen.
DI bemærker også, at der er udsigt til, at direktivet, hvad angår de helt gratis lån, kommer til
at indeholde en option for medlemslandene, om hvorvidt disse lån skal være omfattet af et
”light regime” rent reguleringsmæssigt.
Der kan også være andre krav eller valgmuligheder,
hvor en forudgående dansk regulering på området vil punktere en åbensindet stillingtagen til
direktivets muligheder, når det foreligger.
Besluttes det trods ovenstående at fremsætte lovforslaget, har DI følgende bemærkninger:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger (s. 8), at forslaget til ændring af lov om forbrugs-
lånsvirksomhed bl.a. ikke er
tiltænkt at omfatte ”situationer,
hvor en udbyder selv giver for-
brugeren mulighed for at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger
senere end aftaleindgåelsen. Det sigter på den situation, hvor en erhvervsdrivende, uden
indblanding fra en tredjepart, tillader forbrugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse
på et senere tidspunkt. Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor en forbruger får
�½
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
leveret en håndværksydelse og i den forbindelse får en faktura af den erhvervsdrivende, som
kan betales på et tidspunkt efter aftaleindgåelsen. Sådanne ordninger med udskudt betaling,
som er udbredt og sædvanlig praksis, vurderes at være til gavn for både erhvervsdrivende
og forbrugere, da det giver mulighed for fleksibilitet i forhold til betalingen.”
(Tilsvarende
fremgår på s. 10 vedrørende den foreslåede ændring af kreditaftaleloven)
DI er enig i, at sådanne ordninger er til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende og derfor
fortsat bør være undtaget de to love. Der er dog en række centrale uklarheder i lovforslaget,
som indebærer, at DI ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere, hvad den reelle konsekvens
af lovforslaget vil være for vores medlemmer. Udkastet til lovforslag fastsætter f.eks. en grænse
for kredit på 90 dage, sådan at almindelige erhvervsdrivende, der giver en rentefri henstand
på mere end 90 dage, alligevel bliver omfattet af kravene i de to love. Den foreslåede 90 dages
grænse vil efter DI’s umiddelbare opfattelse bl.a. kunne betyde:
At en håndværksydelse, hvor en erhvervsdrivende tilbyder en forbruger en betalingsfrist
på mere end 90 dage fra aftaletidspunktet, f.eks. hvor betalingen skal forfalde 100 dage
efter aftalens indgåelse, vil kunne blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed og
kreditaftaleloven, uanset om det rente- og omkostningsfrie lån tilbydes af den erhvervs-
drivende eller en tredjepart. DI bemærker, at det i sådanne situationer er uhensigtsmæs-
sigt at beregne en evt. 90 dages frist fra
aftaletidspunktet,
i stedet for det tidspunkt, hvor
den erhvervsdrivende har
leveret
ydelsen til forbrugeren, f.eks. ved større byggeprojekter.
At betaling af en vare- eller tjenesteydelse, hvor henstandsperioden er længere end 90
dage, eller hvor betalingen sker i rater, som både ligger før og efter 90 dage, vil kunne blive
omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven
f.eks. hvor den er-
hvervsdrivende tilbyder en forbruger et rente-/omkostningsfrit lån ved køb af en cykel,
mobiltelefon, køkken, seng, hvidevare eller diverse andre produkter eller tjenesteydelser
- uanset om der er en tredjepart indblandet.
Det er derfor DIs vurdering, at den foreslåede 90 dages grænse kan få vidtrækkende konse-
kvenser for erhvervsdrivende ved at omfatte utallige situationer, hvor der tilbydes rente- og
omkostningsfrie lån til forbrugere, som ellers både er til gavn for forbrugere og erhvervsdri-
vende - såvel med som uden inddragelse af tredjeparter. Disse vidtrækkende konsekvenser
kan efter DIs opfattelse ikke være hensigten med de foreslåede ændringer. Det understøttes
bl.a. af, at det fremgår af lovforslaget, at antallet af virksomheder, som omfattes af loven, er
forbundet med usikkerhed, men at
udvidelsen af anvendelsesområdet vil omfatte ”minimum
en håndfuld virksomheder”
(s. 14-15),
at de administrative konsekvenser for erhvervslivet vur-
deres at være under 4 mio. kr. (s. 15), og at lovændringen vurderes at have ”mindre
efterlevel-
sesomkostninger for erhvervslivet, idet virksomhederne løbende skal være opmærksomme
på de omkostninger, der er forbundet med kreditaftalerne for at overholde omkostningslof-
tet, og skal foretage kreditværdighedsvurderinger forud for kreditaftaleindgåelsen.”
(s. 15)
Med venlig hilsen
Lars Frolov-Hammer
Seniorchefkonsulent
2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0024.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Andrea Damsboe Petersen, fuldmægtig, cand. jur
1. august 2022
Vedr.: Høringssvar for forslag til Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om
betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love.
Dansk Kredit Råd (herefter ”DKR”) har modtaget Finanstilsynets mail af 30. juni 2022, medfølgende
høringsbrev og ovennævnte lovforslag, idet bemærkes at der kommenteres på lovforslagets del 2.
DKR skal på den baggrund fremkomme med nærværende høringssvar:
(I)
Lovens anvendelsesområde
Præliminært hilser DKR en lovændring velkommen, som knæsætter at alle kreditgivere bliver omfattet
af samme legale rammevilkår for kreditgivning.
Det billiges således, at alle kreditgivere med lovforslaget skal foretage en sufficient kreditværdigheds-
vurdering efter Lov om Kreditaftaler § 7c.
DKR anerkender at
”køb nu – betal senere”
produkter skal lovreguleres, som også beskrevet i
lovforslagets pkt. 2.1.
(II)
Undtagelse af visse kreditgivere efter branche
DKR skal adressere det forhold, at med den foreliggende lovtekst indebærer det, at loven omfatter
eksempelvis service, entreprise og håndværksvirksomheder, som indrømmer forbrugeren kredit
udover de i lovforslaget fastsatte frister.
DKR finder ikke, at eksempelvis service, entreprise og håndværksvirksomheder kan pålægges at
foretage kreditværdighedsvurdering efter Lov om Kreditaftaler § 7c.
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
(III)
Starttidspunkt for fristernes begyndelse
DKR skal bede Finanstilsynet præcisere og genoverveje, hvornår 90 dages fristen starttidspunkt
regnes fra. Som det fremgår af lovforslaget, skal den regnes fra aftaleindgåelsen.
Virkeligheden er imidlertid, at ydelser kan
leveres
væsentlig senere end tidspunktet for
aftaleindgåelsen. Herved forskubbes den reelle frist som beskrevet i lovforslaget.
(IV)
Definition af ”debetkort”
DKR finder definitionen af ”debetkort” uklar i det foreliggende lovforslag. DKR opfatter
ikke et
”debetkort”
som et kreditkort med en egentlig kreditramme.
Anvendelse af ”debetkort” fordrer efter DKR`s
opfattelse af korthaver har dækning på den for
”debetkortet” underliggende konto.
(V)
Undtagelse ved tilmelding til betalingsservice tjeneste
DKR skal adressere det forhold, at tilmelding til en betalingsservice tjeneste, ikke altid indebærer at
der de facto sker betaling fra forbrugerens side.
Forbrugeren kan egenhændigt og digitalt afvise en månedlig betaling. Det samme vil ske hvis den
konto beløbet trækkes fra ikke har fornøden dækning for betalingen. Med ovennævnte bemærkninger,
vil DKR følge lovforslagets modificering og senere vedtagelse.
----
OOO
----
På bestyrelsens vegne:
Mikkel
Winston, formand
Christina Trauboth, næstformand
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0026.png
Finanstilsynet
Att.: Andrea Damsbo Petersen
Fremsendt pr. e-mail
F&Ps høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om
forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonto, hvid-
vaskloven og forskellige andre love
F&P har hhv. den 27. juni og den 30. juni modtaget høring over lov om æn-
dring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonto, hvidvask-
loven og forskellige andre love del 1 og 2 af Finanstilsynet. Vi takker for mu-
ligheden for at fremkomme med bemærkninger til lovforslaget.
Indledningsvist bemærker F&P, at det er uhensigtsmæssigt, at et så væsent-
ligt lovforslag sendes i høring hen over en ferieperiode, da dette i realiteten
begrænser interessenternes mulighed for at forholde sig til lovforslaget in-
denfor fristen.
Vi har dog følgende bemærkninger til lovforslaget og de foreslåede ændrin-
ger, særligt til hvidvaskloven og lov om garantifond for skadesforsikringssel-
skaber. De øvrige foreslåede ændringer findes ikke umiddelbart relevante for
forsikrings- og pensionsbranchen.
Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (§ 1, del 1)
F&P støtter hovedformålet med lovforslaget, der sikrer, at også sikrede under
en arbejdsulykkesforsikring tegnet i livsforsikringsselskaber bliver omfattet
af Garantifonden for skadesforsikringsselskabers dækningsområde. Dette
indebærer, at livsforsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer
i Danmark skal være medlem af og bidrage til Garantifonden, hvilket F&P
tillige hilser velkomment.
F&P bemærker endvidere, at erfaringerne med de danske forsikringskonkur-
ser viser, at der er behov for at ændre loven, så reglerne bliver mere smidige
og ikke afgrænses til Konkursloven. På bankområdet har man erfaret det
samme og givet Finansiel Stabilitet mulighed for at håndtere konkurser hur-
tigere til gavn for kunder, kreditorer og Finansiel Stabilitet. F&P mener at
16.08.2022
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
Karen Gjølbo
Juridisk chefkonsulent
Dir.
41919045
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
449228
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
meget taler for at gå samme vej med Garantifonden for Skadesforsikringssel-
skaber. F&P indgår meget gerne i sådanne drøftelser.
F&P har derudover ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Hvidvaskloven (§ 2, del 1)
F&P har primært bemærkninger til udvidelsen af definitionen på politisk ek-
sponerede personer.
For så vidt angår udvidelsen af definitionen på politisk eksponerede personer
til også at gælde ministres særlige rådgivere er vi i tvivl om betydningen af
denne ændring. Vi anser det for helt usandsynligt, at udvidelsen af PEP-kred-
sen vil have relevans for kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark. Vi noterer os
samtidig, at der umiddelbart er tale om en ændring, også i forhold til det un-
derliggende EU-direktiv. Udvidelsen kan derfor skabe udfordringer i forhold
til danske selskabers tjek af særlige rådgivere for ministre i de øvrige EU-
lande, hvor de ikke nødvendigvis er registreret.
Opretholdes udvidelsen bør det præciseres, evt. i bemærkningerne til loven,
hvorledes myndighederne tænker reglerne efterlevet særligt i forhold til tjek
af særlige rådgivere for ministre i de øvrige EU-lande. F&P efterlyser eksem-
pler på den reelle betydning af udvidelsen af PEP-begrebet for kriminalitets-
bekæmpelsen.
F&P mener at en effektiv efterlevelse af reglerne forudsætter at reglerne er
proportionale, og at de tager højde for den konkrete risiko for hvidvask og
terrorfinansiering gennem en given virksomhed eller branche.
F&P skal også her endnu engang understrege vigtigheden af, at udvidelser af
forpligtelserne i hvidvaskloven bør følges op af digitale løsninger, der bl.a.
kan lette de omfattende indberetningskrav, der ligger i reglerne. Med den fo-
reslåede udvidelse er det kun blevet endnu mere presserende, at Finanstilsy-
net får færdiggjort arbejdet med den digitale PEP-løsning, som regeringen
har forpligtet sig til efter oplæg fra Erhvervslivets EU- og Regelforum tilbage
i december 2021.
F&P kan støtte forslaget til præciseringer i lovbemærkningerne for så vidt
angår offentliggørelse af administrative bødeforlæg samt lovfæstningen af
Finanstilsynets praksis vedrørende dispensation fra krav til for bestyrelses-
medlemmer om gennemførelse af grundkursus.
F&P har ingen bemærkninger til forslaget om at indføre en permanent hjem-
mel i hvidvaskloven til tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
449228
Side 2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Lov om finansiel virksomhed (§§ 3 og 4, del 2)
De foreslåede ændringer i FIL indebærer en beløbsregulering, som afgrænser
Solvens II-direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæs-
sigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. Be-
løbsreguleringen er en følge af Solvens II-direktivet, der skal indeksreguleres
hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016, og
implementeres i national ret.
Reguleringen vil medføre, at beløbsgrænserne i lov om finansiel virksomhed
og lov forsikringsformidling reguleres i opadgående retning, hvilket kan have
betydning for, hvilke selskaber, der omfattes af de pågældende bestemmel-
ser.
F&P har noteret sig de foreslåede ændringer, og at der er tale om nødvendige
ændringer, så de kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som
Kommissionen har offentliggjort med hjemmel i Solvens II-direktivets arti-
kel 300.
F&P har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget. Vi står naturligvis til
rådighed ved behov for uddybning af ovenstående.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
449228
Med venlig hilsen
Karen Gjølbo
Side 3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0029.png
Finanstilsynet
Att.: fuldmægtig Julius Petersson
Sendt til
[email protected], [email protected]
samt
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber
(implementering af dele af 6. motorforsikringsdirektiv)
F&P takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov om ændring
af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, der har til formål at
implementere dele af 6. motoransvarsforsikringsdirektiv.
F&P ser positivt på forslaget om at udpege Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
som
erstatningsorgan
i
forhold
til
motoransvarsdirektivet. Garantifonden får dermed igen konkursrisikoen
vedr. danske selskabers udenlandske motoransvarsforsikringer. Det passer
fint sammen med Garantifondens nuværende konkursdækning for danske
motoransvars - og kaskoskader. Hertil kommer Garantifondens erfaring med
at håndtere konkurser generelt.
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at Garantifonden allerede skal yde
dækning fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træder i likvidation. Det
bør i den forbindelse overvejes om der skal ske konsekvensrettelser fx af 4-
ugers reglen i § 5, stk. 3 i garantifondsloven. Det er endvidere vigtigt at være
opmærksom på, at konkurs- og likvidationsreglerne langt fra er ens i
EU/EØS.
F&P
skal
endvidere
henlede
opmærksomheden
på,
at
motoransvarsforsikring ikke defineres ens i alle EU/EØS-lande. Dette skal
der tages højde for både i forhold til Garantifondens dækningsforpligtelse
men også i forbindelse med selskabernes bidragsforpligtelse over for
Garantifonden. Det er endvidere vigtigt, at finansieringsmodellen tilpasses
risikoen, så der ikke oparbejdes en stor passiv kapital i den nye ordning.
Hertil kommer, at selskaberne har brug for min. 6 måneder fra reglernes
ikrafttrædelse til at implementere it-ændringer mv.
F&P ser endelig frem til at blive involveret i drøftelserne vedr.
bestemmelserne om udveksling af skadedata.
31.01.2023
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
Pernille Gram
Sekretariatschef
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00272
458261
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
F&P
Med venlig hilsen
Pernille Gram
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00272
458261
Side 2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0031.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att. Andrea Damsboe Petersen
Sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Lov om forbrugslånsvirksomheder, lov
om betalingskonti, hvidvaskloven og for-
skellige andre love (del 1)
Resumé
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til
forslag til ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti,
hvidvaskloven og forskellige andre love (del 1).
Finans Danmark har bemærkninger til lovforslagets § 2, der handler om ændrin-
ger til hvidvaskloven.
Finans Danmark støtter den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 38, stk. 6, og
herunder den vigtige ændring i lovbemærkningerne, som fastlægger Kommissio-
nens fortolkning. Det er vigtigt at styrke samarbejdet på området, og det er nød-
vendigt at kunne dele oplysninger for at forebygge kriminelles udnyttelse af det
finansielle system.
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692393-v1
Kontakt Ida Bruun
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0032.png
Høringssvar til ændring af lov om for-
brugslånsvirksomheder, lov om beta-
lingskonti, hvidvaskloven og forskellige
andre love (del 1)
Lovforslagets § 2, nr. 4
Med lovforslaget forslås en ændring af hvidvasklovens § 38, stk. 6. Selve ændrin-
gen skal findes i bemærkningerne, hvor den tidligere og mere restriktive implemen-
tering af hvidvaskdirektivets regler om undtagelse til tavshedspligten korrigeres.
Finans Danmark støtter den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 38, stk. 6, og
herunder den vigtige ændring i lovbemærkningerne, som fastlægger Kommissio-
nens fortolkning. Det er vigtigt at styrke samarbejdet på området, og det er nød-
vendigt at kunne dele oplysninger for at forebygge kriminelles udnyttelse af det
finansielle system.
Det har derfor afgørende betydning for forebyggelsen af hvidvask og terrorfinan-
siering, at to pengeinstitutter med en fælles mistænkelig transaktion kan tale sam-
men om denne. Indtil nu har bestemmelsen været fortolket således, at der også
skulle være tale om fælles kunde, og dermed var muligheden i praksis uden virk-
ning, da dette er sjældent forekommende.
Det er bemærkningernes ordlyd: ”Den pågældende [kunden]
behøver således
ikke være kunde hos både modtageren og afsenderen, men den pågældende
transaktion skal finde sted mellem modtager-
og afsendervirksomheden”, som vil
få gavnlig og praktisk effekt i det forbyggende arbejde.
Idet pengeinstitutter kun kan se transaktioner og kundemønstre inden for egne
vægge, giver ændringen konkret mulighed for mere samarbejde. Det skal dog
samtidig fremhæves, at ændringen ikke giver mulighed for at dele oplysninger
om flere relaterede mistænkelige transaktioner
som det er meget klart afgræn-
set i lovbemærkningerne i lovforslaget. Kriminelle ses ofte at sløre deres aktiviteter
gennem netværk af transaktioner og konti både nationalt og internationalt for
på den måde at undgå, at de enkelte transaktioner fremstår mistænkelige. Der-
for vil Finans Danmark fremhæve, at der fortsat er behov for at arbejde for, at
der i lovgivningen gives bredere mulighed for deling af oplysninger, så netværk
af mistænkelige transaktioner bedre kan opspores og forebygges.
Endeligt bemærker Finans Danmark, at det med lovændringen bør præciseres
hvilke oplysninger, der kan udveksles. Vi mener, at en henvisning til hvidvaskloven
§§ 25, stk. 1, og 26, stk. 1 og 2, ikke er tilstrækkelig, men at det bør konkretiseres
18. august 2022
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-692393-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0033.png
hvilke oplysninger, der med undtagelsen kan deles. Et konkret eksempel på en
sådan konkretisering, som med fordel kan danne grundlaget for § 38, stk. 6, føl-
ger i de specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 32, 2. pkt., om krav om ud-
veksling af oplysninger om underretninger inden for koncerner. Her fremgår
det:
”Der
kan i medfør af den foreslåede bestemmelse aldrig sendes yderligere
oplysninger end de oplysninger, der har indgået i underretningen til SØIK.”
Finans
Danmark mener, at denne konkretisering vil være passende og sikre klarhed i for-
hold til, hvad de omfattede virksomheder må dele af oplysninger efter bestem-
melsen.
Lovforslagets § 2, nr. 11
Det fremgår af den foreslåede ændring, at ”[d]er er alene tale om en sproglig
ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at tydeliggøre det forhold, at vedtagne administrative bødeforelæg er en reak-
tion i henhold til § 55, stk. 1, 1. pkt. Der er ikke tilsigtet ændringer af den gæl-
dende retstilstand.”
Finans Danmark mener umiddelbart ikke, at der på nuværende tidspunkt er for-
mel hjemmel til at offentliggøre vedtagne administrative bødeforlæg, selvom der
er praksis herfor. Det skyldes primært, at administrative bødeforlæg vedtages ef-
ter hvidvasklovens § 78 a, og ikke efter de i § 55 angivne bestemmelser (§§ 47,
stk. 1 og 2, 51 og 51 b) eller efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse.
Vi mener samtidig, at de angivne bemærkninger til § 55, stk. 1, som stammer fra
2017-loven, ikke kan tages til indtægt for, at senere indførte muligheder for tilsyns-
reaktioner automatisk bliver omfattet af pligten til offentliggørelse, hvilket under-
støttes af, at bestemmelsen i 2020 blev udvidet med en henvisning til hvidvasklo-
vens § 51 b, som blev indført ved ændring af hvidvaskloven i 2019.
Vi vil derfor foreslå, at der i overensstemmelse med tidligere udvidelser af pligten
til at offentliggøre vedtagne reaktioner indsættes en direkte henvisning til hvid-
vasklovens § 78 a i lovbestemmelsen, så denne fremadrettet vil have følgende
ordlyd:
Ӥ
55. Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51, eller § 51 b
eller § 78 a
eller
af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggø-
res af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6. Beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggø-
res som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller
fysiske persons navn, jf. dog stk. 3.”
18. august 2022
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-692393-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0034.png
Finans Danmark vil samtidig opfordre til, at det afklares, om Finanstilsynet mener,
at der er hjemmel til at offentliggøre andre tilsynsreaktioner, end de som er angi-
vet i bestemmelsen (eksempelvis §§ 51 a og c).
Med venlig hilsen
Kjeld Gosvig-Jensen
Direkte: 40 83 83 27
Mail: [email protected]
Høringssvar
18. august 2022
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-692393-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0035.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Finans Danmarks høringssvar til forslag til
lov om ændring af lov om forbrugslåns-
virksomheder, lov om betalingskonti,
hvidvaskloven og forskellige andre love
(del 2)
Finans Danmark skal indledningsvist takke for muligheden for at afgive bemærk-
ninger til nærværende lovforslag.
Regulering af betalingsformen “køb nu, betal senere”
Finans Danmark ser positivt på det fremlagte forslag om at lovregulere betalings-
metoden “køb nu, betal senere”, der de senere år har vundet stigende indpas i
Danmark. Finans Danmark har tidligere – i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK
– netop argumenteret for at lade denne slags kreditter være omfattet af et krav
om kreditværdighedsvurdering.
Vi finder det afgørende, at denne udbredte betalingsmetode underlægges de
samme forbrugerbeskyttende regler som andre kreditter, der udbydes til forbru-
gere. Finans Danmark finder det derfor hensigtsmæssigt, at denne slags kreditter,
samt udbydere heraf, omfattes af lov om forbrugslånsvirksomheder med tilhø-
rende tilsyn, krav om kreditværdighedsvurdering, god skik regler, ÅOP-loft, m.v.,
samt af kreditaftaleloven.
I lovforslagets § 1, nr. 2, (og tilsvarende § 2, nr. 2) foretages en ændring af undta-
gelsesbestemmelsen til lovens anvendelsesområde, idet det fremgår, at loven
ikke omfatter aftaler om debetkort med udskudt betaling på op til 40 dage. Idet
vi henviser til definitionen på en debetkorttransaktion (og kreditkorttransaktion) i
artikel 2, nr. 4 (og 5), i Inter Change Fee forordningen, er det vores vurdering, at
man pr. definition ikke kan have et
debetkort
med udskudt betaling. Vi mener, at
det vil være mere retvisende at ændre “debetkort” til “betalingskort”. I den for-
bindelse bemærker vi, at definitionen på et ”betalingskort” i førnævnte forord-
ning lyder som følger:
en betalingsinstrumentkategori, der gør det muligt for beta-
leren at initiere en debet- eller kreditkorttransaktion.
Høringssvar
18. august 2022
Dok: FIDA-1826564804-692353-v1
Kontakt Anne Aarup Fenger
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0036.png
Endvidere mener vi, at det maksimale antal dage, hvorefter det samlede trans-
aktionsbeløb senest debiteres på kortindehavers konto bør ændres fra 40 dage til
minimum 47 dage for at tage hensyn til weekender og helligdage. Det gælder
både i forhold til den foreslåede ændring af § 1, stk. 3 (forslagets § 1, nr. 2), i lov
om forbrugslånsvirksomheder og § 3, stk. 1 (forslagets § 2, nr. 2), i kreditaftalelo-
ven.
Finans Danmark vil afslutningsvist gerne bemærke den valgte lovtekniske model. I
nærværende lovforslag har man inkluderet omkostnings- og rentefrie kreditter til
lovenes anvendelsesområder ved at foretage en ændring af lovenes undtagel-
sesbestemmelser. Der er redegjort herfor i bemærkningerne til lovforslaget. Det
fremgår derfor ikke direkte af lovteksten, at omkostnings- og rentefrie kreditter
(undtagen fakturaer og debetkort med udskudt betaling) er omfattet af loven.
18. august 2022
Dok. nr.:
Høringssvar
Vi anerkender, at rente- og omkostningsfrie kreditter sprogligt er omfattet af ”kre-
ditaftaler” i § 1 i kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder, men fin-
der ikke, at det ved opslag i begge love vil fremstå helt klart, at loven fremadret-
tet også omfatter omkostnings- og rentefrie kreditter. Finans Danmark opfordrer til
en yderligere tydeliggørelse i lovteksten.
I er velkomne til at kontakte mig, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.
FIDA-1826564804-692353-v1
Med venlig hilsen
Anne Aarup Fenger
Direkte: 30161136
Mail:
[email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0037.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0038.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0039.png
Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email: [email protected]
www.finansogleasing.dk
18. august 2022
Til
Finanstilsynet
Udkast til lov om ændring af lov om forbrugsvirksomheder, kreditaftaleloven m.v.
(regulering af BNPL) – Der er behov for lignende regulering i form af licensordning for
leasingselskaber
Finanstilsynet har med brev af 30. juni sendt ovenstående lovudkast i høring med anmodning om
Finans og Leasings bemærkninger.
Vi takker først og fremmest for fremsendelsen og muligheden for at give vores besyv med i
processen.
Finans og Leasing har alene bemærkninger til lovudkastets §§ 1 og 2, som omhandler regulering
af gratis lån, som i dag er undtaget for kreditaftaleloven.
Vi er grundlæggende enige i tankegangen om, at gratis lån også kan bidrage til overgældsætning
af den enkelte forbruger, hvorfor disse lån bør være omfattet af krav til at foretage en individuel
kreditværdighedsvurdering. Vi finder det dog hensigtsmæssigt, at reguleringen af området sker i
forbindelse med implementeringen af kommende nye CCD3 (3. version af forbrugekreditdirektivet,
som fortiden er til forhandling i EU på baggrund af Kommissionens forslag fra sommer 2021).
Der er fuld opbakning til Kommissionens forslag om, at gratis lån skal være omfattet af
reguleringen i fremtiden både hos Rådet, Parlamentet og repræsentanter i Brussels for de
finansielle virksomheder herunder Eurofinas, som vi er medlem af. Alle iagttagere forventer, at
direktivet falder endeligt på plads i dette efterår, hvorefter dansk implementering pr. tradition starter
kort derefter for at overholde implementeringsfristen på 24 mdr. Man vinder derfor kun megen kort
tid ved at gå dansk ene gang lige nu. Og til gengæld risikerer man at ”ramme skævt” i forhold til
indholdet af det endelige direktiv. Det vil skabe stor frustation og øgede administrative byrder hos
långiverne, som vil skulle tilrette sig med kort tid skiftende regulering af samme område.
Vi har således bemærket os, at der er udsigt til, at direktivet, hvad angår de helt gratis lån,
formentlig vil komme til at indeholde en option for de enkelte medlemslande til at afgøre, om disse
lån skal være omfattet af et såkaldt ”light regime” rent reguleringsmæssigt. Der kan henvises til
”FINAL
Compromise amendments on the Draft Report on the Proposal for a Directive of the
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
European Parliament and of the Council on consumer credits Rapporteur: Kateřina Konečná
(2021/0171(COD))”
art. 2, litra 6 a.
I det lys mener vi, at dansk regulering på området bør afvente direktivet og ikke som foreslået i
nærværende lovudkast med et pennestrøg afvise denne diskussion om ”et light regime” men i
stedet indføre fuld overholdelse af alle regler i kreditaftaleloven.
Forslaget om undtagelse for
”2) Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede
transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest
40 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med
kreditten.”
er øjensynligt kopieret fra Kommissionens forslag til nyt forbrugerkreditdirektiv. Som det
fremgår af det følgende, er formuleringen af dette forslag dog temmelig uklart/uforståeligt, hvorfor
man også af den grund bør afvente dansk regulering på området, indtil disse uklarheder er afklaret
i forbindelse med direktivets færdiggørelse.
Terminologien og brugen af ”debetkort” i sammenhæng med ”udskudt betaling” virker uforståelig,
idet et debetkort sædvanligvis forbindes med et kort, der er knyttet direkte med en bankkonto i
kortholders pengeinstitut. For at undgå misforståelser, bør bestemmelsen i stedet angive, at der er
tale om ”betalingskort med udskudt betaling”.
Endvidere finder vi det potentielt problematisk at angive en frist på 40 dage efter transaktionen for
at aftalen kan være omfattet af undtagelsen. Typisk forholder det sig sådan, at kredittiden for et
betalingskort, hvor der betales fuld saldo hver måned – det som sædvanligvis kaldes et ”charge
cards” - kan indebære op til 42-45 dages kredittid, afhængig af den konkrete ”cut-off/billing dag”
for det enkelte kortprodukt. Det er vores opfattelse, at hensigten er at undtage disse charge cards
fra kravene i hhv. LOF og KAL, og derfor er det hensigtsmæssigt med en mere realistisk ultimativ
frist, som ikke bør være kortere end 45 dage.
Leasingselskaber bør omfattes af lov om forbrugslånevirksomhed for at sikre en ordentlig
kreditværdighedsvurdering
Fra og med 15. okt. 2021 er der indført krav kreditaftalelovens § 52 a om, at der skal ske en
kreditværdighedsvurdering af private leasingtagere af motorkøretøjer.
Der bør derfor ske en udvidelse af lov om forbrugsvirksomheder, således at leasingselskaber også
underlægges de krav, der fremgår af denne lov, idet der selvsagt i den nærmere udformning skal
tages hensyn til leasingaftaler særlige karakter af at være brugsretsaftaler og ikke aftaler om
pengelån. Loven har jo netop til hensigt via forudgående licens hos Finanstilsynet at sikre, at
leasingselskabet har det rette set up på plads til at foretage den krævede, individuelle
kreditværdighedsvurdering. Det bør også ske for leasingselskaber, således at leasingtagere opnår
den samme beskyttelse i praksis, som i dag er tilfældet for låntagere.
Privat leasing af motorkøretøjer er et hastigt voksende forretningsområde, og lovgivningen bør
derfor følge med.
En licensordning vil i øvrigt kunne reparere på det hul der er i den nuværende regulering om, hvilke
leasingselskaber, der er forpligtet til at foretage kreditværdighedsvurdering. Det er sådan i dag, at
det kun er leasingselskaber, som har enten selvanmelder-status efter registreringsafgiftsloven eller
som er omfatte af hvidvasklovgivningen (kun virksomheder der beskæftiger sig med finansiel
leasing), som er omfattet af kreditværdighedsvurderingskravet. Det betyder altså, at
leasingselskaber kan ”holde sig ude af” kravet om at foretage en kreditværdighedsvurdering ved
alene at beskæftige sig med operationel leasing og lade andre selskaber/samarbejdspartnere om
at afregne registreringsafgiften, eller lade Motorstyrelsen opkræver afgiften bil for bil (altså holde
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
sig ude af selvanmelder-status). Det er ikke holdbart, at det er den konkrete forretningsmodel, der
afgør om private leasingtagere får den fornødne beskyttelse i form af en ordentlig individuel
kreditværdighedsvurdering.
Som Finans og Leasing har gjort opmærksom på i henvendelse af 19. jan. 2021 til
erhvervsministeren (vedhæftet) er der også andre vægtige kriminalitetsforebyggende hensyn der
taler for en licensordning for leasingselskaber.
ÅOP- og omkostningsloft
En følge af lovudkastet er, at de gratis lån bliver omfattet af ÅOP- og omkostningsloftet (hvad
angår gratis lån er det klart, at det alene er omkostningsloftet, der er relevant) i lov om
forbrugslånevirksomheder. Vi vil derfor benytte lejligheden til at gentage vores synspunkt om, at
der bør indføres en mekanisme i loven, således at disse lofter indekseres op imod
renteudviklingen. Den seneste hurtige og store udvikling i renteniveauet viser med al tydelighed, at
en indeksering bør indføres på forhånd.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987
[email protected]
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0042.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0043.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0044.png
Finanstilsynet
18. august 2022
Høring om ændring af lov om
forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti,
hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)
Til Finanstilsynet
Idet Forbrugerrådet Tænk takker for modtagelsen af høringsbrevet vedrørende høringen om ændring af
lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2),
skal vi hermed afgive vores bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk forholder sig i følgende høringssvar udelukkende til de foreslåede ændringer i
udvidelsen af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven. I henhold til
beløbsreguleringen af grundbeløbet i henhold til artikel 300 i Solvens ll-direktivet, har vi intet at bemærke.
Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at om at inkludere rente- og omkostningsfrie kreditter i loven om
forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven. Forbrugerrådet Tænk mener at forbrugerne bør kunne
have en ret og rimelig forventning om at alle forbrugslån også er underlagt lovgivningen om forbrugslån.
Det skal bemærkes at Forbrugerrådet Tænks opbakning til lovændringen ikke kan tolkes således, at vi
dermed mener, at der ikke er behov for yderligere regulering. Heriblandt mener Forbrugerrådet Tænk at
48-timers reglen fra 2017 bør ændres, så reguleringen vil virke efter hensigten og give en bedre
beskyttelse af forbrugerne.
I første halvår af 2022 fik Forbrugerrådet Tænk, i samarbejde med TrygFonden gennemført en
undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte og opdelte betalinger, fordi vi siden indførelsen af
”Kviklånsloven” har kunne se en større udbredelse af denne type lån. Som en del af undersøgelsen blev
der særskilt set på forbrugere med betalingsproblemer. Over halvdelen af danskerne i betalingsproblemer
havde inden for de sidste tre år opdelt eller udskudt en betaling. Der er altså tale om en større gruppe af
økonomisk pressede danskere, der benytter sig af de nye låneformer. Derfor finder Forbrugerrådet Tænk
det også nødvendigt, at de nye låneformer bliver underlagt den samme regulering som det øvrige
forbrugslånsmarked.
Som vi har tilkendegivet i vores høringssvar til ”Evaluering af aftalen om et opgør med kviklån”, finder vi
det fra Forbrugerrådet Tænks side ikke muligt, på nuværende tidspunkt at fuldt ud at evaluere på
kviklånsloven og effekterne af denne, da det formentlig er for tidligt at vurdere på konsekvenserne af
opgøret med kviklån. Af denne årsag vil vi advare imod at der lempes på reguleringen af
forbrugslånsmarkedet på nuværende tidspunkt, da aftalen om et opgør med kviklån utvivlsomt har
forbedret forbrugerbeskyttelsen på forbrugslånemarkedet.
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0045.png
Kreditværdighedsvurderinger
Forbrugerrådet Tænk finder det essentielt at det med den nye lovgivning bliver pålagt virksomheder at lave
kreditværdighedsvurderinger, før der kan ydes udskudte eller opdelte betalinger til forbrugere. Fra
undersøgelsen af udskudte og opdelte betalinger, som Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens fik
gennemført, ved vi at 18% af forbrugerne med betalingsproblemer ikke kunne blive godkendt til at låne
pengene andre steder og derfor valgte en ”køb-nu-betal-senere”-løsning.
Undersøgelsen fandt ligeledes at mere end hver femte havde modtaget et rykkergebyr, fordi de ikke havde
råd til at betale et afdrag. Ydermere fandt vi at over 10% af respondenterne med betalingsproblemer enten
var blevet sendt til inkasso eller registreret i RKI som følge af, at de ikke havde betalt et afdrag eller en
udskudt betaling. Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at lånene bør pålægges krav om
kreditværdighedsvurderinger, for at undgå der bliver ydet lån til forbrugere, der aldrig vil kunne betale
lånene tilbage og dermed risikerer at havne i en gældsspiral.
Forbrugerrådet Tænk forstår behovet for undtagelsen i lovgivningen for håndværksydelser og betalingskort
der er indrettet således, at transaktionsbeløbet først bliver trukket senere. Det er Forbrugerrådet Tænks
opfattelse at denne type betalinger, for nuværende, ikke fører til gældsproblemer. Forbrugerrådet Tænk vil
dog opfordre myndighederne til at holde skarpt øje med nye lånetyper, som kan opstå i forbindelse med
undtagelserne i lovgivningen.
48-timers betænkningstid og fortrydelsesret
I 2017 trådte nye regler for kviklån i kraft. Reglerne skulle give forbrugerne 48 timer til at genoverveje
optagelsen af et kviklån. Reglerne havde til formål at begrænse impulslån, med en 48 timers ”cool-off”-
periode, hvor forbrugeren skulle genbekræfte sit lån. En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fra 2015, viste, at mere end 40 procent af forbrugerne efterfølgende fortrød, når de havde taget et
kortfristet forbrugslån på mindre end 12.000 kroner. I Forbrugerrådet og Trygfondens undersøgelse om
rentefrie og udskudte betalinger, fandtes det ligeledes at næsten 40% af forbrugerne med
betalingsproblemer ligeledes fortrød deres udskudte eller opdelte betalinger. Reguleringen fra 2017 har
desværre kun haft begrænset effekt, eftersom forbrugslånsfirmaerne ændrede deres lån og dermed omgik
reguleringen. Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at der er behov for at ændre reguleringen fra 2017, så
den får effekt på markedet for forbrugslån.
Med den nye lovgivning får forbrugeren en fortrydelsesret, hvorved det vil være muligt at fortryde sit køb,
såfremt forbrugeren fortryder købet. Forbrugerrådet Tænk er af den overbevisning, at det er vigtigt
forbrugeren aktivt skal genbekræfte sit lån og ikke kun har muligheden for fortrydelse. Det er
Forbrugerrådet Tænks overbevisning, at hvis lovgivningen har til hensigt at begrænse mængden af
impulslån, så er det vigtigt forbrugeren aktivt skal genbekræfte sit lån.
Omkostningsloft
Tidligere beregninger fra Forbrugerrådet Tænk har vist hvordan en pizza på 70 kr. købt gennem en ”køb-
nu-og-betal-senere”-løsning kan ende med at vokse til en udgift 720 kr. på kun 2 måneder. Ligeledes har
MyBanker lavet beregninger, hvor bland-selv-slik til 104 kr. på 37 dage var næsten firdoblet i pris til 404 kr.
Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte og opdelte
betalinger fra første halvår 2022, viste at 17 % af forbrugerne med betalingsproblemer, havde udskudt
Side 2 / 3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0046.png
eller opdelt betalinger på mad, dagligvarer eller take away. Forbrugerrådet Tænk mener at et
omkostningsloft er nødvendigt, for sikre forbrugerne mod at omkostningerne på et lån ikke bliver
uproportionelt store, i forhold til lånets oprindelige værdi.
Forbrugerrådet Tænk støtter derfor at rente- og omkostningsfrie kreditter bliver underlagt
omkostningsloftet.
Tydelig markedsføring
Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens undersøgelse af markedet for rentefrie udskudte og opdelte
betalinger fra første halvår 2022 viste, at det var under 30% af respondenterne som var i stand til at
korrekt identificere udskudte og opdelte betalinger som lån. Forbrugerrådet Tænk har ligeledes bemærket
at udskudte og opdelte betalinger, markedsføres uden at gøre opmærksom på der er tale om lån.
Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at der skal stilles skrappere krav om, at lånene tydeligt skal
markedsføres som lån.
Førtidig indfrielse
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt at det med den nye lovgivning, bliver muligt for forbrugeren at
indfri sit lån før tid. Det har hidtil ikke været muligt for forbrugerne, hvilket har været til gene for forbrugere,
der gerne ville betale deres udskudte eller opdelte betaling ud før tid. Fra Forbrugerrådet Tænk og
TrygFondens undersøgelse af udskudte og opdelte betalinger, fandt at vi at 10% af alle forbrugere og
næsten 20% af forbrugerne med betalingsproblemer, havde oplevet at de ikke kunne få lov til at betale
beløbet tilbage før tid.
Venlig hilsen
Jacob Ruben Hansen
Økonom
Uffe Rabe Krag
Politisk chef
Side 3 / 3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0047.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att. Andreas Damsboe Petersen
Sendt pr. mail; [email protected]
Dato: 5. august 2022
J. nr.: 10081
Sagsbehandler:
Karsten Warming
Direkte tlf.: 3318 8508
E-mail: [email protected]
Deres j.nr. 22-001055 - Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbrugs-
lånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love
Som advokat for Forbrugsforeningen af 1886 skal jeg herved anerkende modtagelsen af Finanstil-
synets skrivelse af 30. juni d.å., med anmodning om bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
På vegne min klient skal jeg tillade mig at fremkomme med følgende bemærkninger til lovforsla-
gets §§ 1-2.
Der er ved lovforslagets § 1, nr. 2 og ved lovforslagets § 2, nr. 2, lagt op til, at der skal indsættes
nye bestemmelser i henholdsvis lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 3, nr. 2 og i lov om kre-
ditaftaler § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter
”Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på
kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter transaktionen, uden
der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten.”
Den i lovforslaget indsatte frist på 40 dage er imidlertid uhensigtsmæssig, eftersom at lagt de fleste
betalingskort som vil blive omfattet af bestemmelsen, opgøres på 8. sidste bankdag i måneden, med
efterfølgende betaling den 1. bankdag i efterfølgende måned.
I nogle måneder vil en frist på 40 dage ikke give anledning til udfordringer, men i nogle måneder,
særligt i måneder hvor der er helligdage eller andre ikke bankdage i slutningen af måneden, vil 40
dages grænsen blive problematisk.
Et eksempel herpå kan f.eks. ses i december 2023. Hvis et betalingskort/debetkorts transaktioner
opgøres 8. sidste bankdag i måneden, vil den samlede opgørelse ske den 18. december 2023. Et køb
foretaget den 19. december 2023 vil først blive opkrævet til betaling den 1. februar 2024, og således
efter 44 dage. Hvis 40 dages fristen skal overholdes, vil transaktionerne skulle opgøres så sent som
23. december 2023, hvilket vil være 3. sidste bank dag i måneden, hvilket vil gøre det umuligt, med
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
nuværende gængs set-up, at nå at gennemføre opkrævningen til den 1. i måneden.
Det ville på den baggrund være hensigtsmæssigt, om ”40 dage” i begge bestemmelser ændres til
”50 dage”, for derved at sikre den praktiske gennemførelse, uden at formålet med loven, jf. be-
mærkningerne til lovforslaget forspildes.
Med venlig hilsen
Advokatfirmaet Bonde & Noringriis
Karsten Warming
2.
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0049.png
FINANSTILSYNET
SENDT TIL:
[email protected]
CC:
[email protected], [email protected]
Buy-Now Pay Later
Høringssvar
fra Mastercard
18 AUGUST
Mastercard har den 30. juni 2022 modtaget forslag til lov om ændring af lov om
forbrugslånsvirksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2).
Mastercard sender hermed sine bemærkninger til høringen.
Mastercard støtter overordnet de foreslåede ændringer. Vi her enige i målsætningen om at styrke
og modernisere reglerne for forbrugerkreditter og sikre, at lovgivningen er opdateret i forhold til
den digitale udvikling, stigningen i nye forbrugerkreditprodukter, såvel som ændringer i
forbrugsvaner, herunder stigningen i omfanget af e-handel. Forbrugerbeskyttelse og forebyggelse
af uforsvarlig gældsætning bør være centrale hensyn i reguleringen af kreditgivning til forbrugere.
Den lovgivningsmæssige ramme til sikring af forbrugerbeskyttelse bør gå hånd i hånd med den
stigende konkurrence og innovation i dette marked.
Sikring af proportionalitet ogen risikobaseret tilgang
Mastercard er enig i hensigten om at
udvidde anvendelsesområdet
for kreditaftaleloven og lov om
forbrugslånsvirksomheder, således at de blandt andet omfatter udbydere af
Buy Now Pay Later’
(BNPL). Den senere tids vækst i BNPL har været markant, hvilket medfører såvel væsentlige
fordele som mulige risici, som potentielt kan være til skade for forbrugere. BNPL giver forbrugerne
yderligere valgmuligheder i et marked for kreditgivning, som allerede er præget af stor
P
AGE
1
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0050.png
konkurrence. Dette indebærer håndgribelige fordele for forbrugere, som vælger BNPL. Mens BNPL
repræsenterer fordele for såvel forbrugere som sælgere af produkter, BNPL bør være underlagt
hensigtsmæssig regulering på linje med øvrige forbrugerkreditprodukter, og udbydere bør generelt
udvise ansvarlighed.
I denne forbindelse støtter Mastercard en
proportional og risikobaseret tilgang
til reguleringen i
kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder. Reguleringen bør sikre et betryggende
niveau af forbrugerbeskyttelse, som står i passende forhold til den potentielle skade i relation til
de pågældende produkter. Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til brugeroplevelsen for
sædvanlige BNPL løsninger. Den eksisterende lovgivning er udarbejdet med henblik på
kreditforhold, som er relativt forskellige fra BNPL, idet der f.eks. ikke tages hensyn til
betalingsaspektet. BNPL-transaktioner kombinerer et lån med en betaling. Det bør sikres, at
lovgivningen muliggør dette som forretningsmodel, som betyder styrkelse af konkurrence i
markedet for forbrugerbetalinger. Det bør således ikke underlægges regulering, som reelt
forhindrer anvendelse af produktet på den måde, som forbrugeren ønsker. Det bør derfor sikres,
at ændringerne af kreditaftaleloven og forbrugslånsloven tager højde for brugeroplevelsen og
anerkender betalingselementet i produktet, således at ny lovgivning ikke udgør en forhindring for
introduktionen af nye produkter og betalingsløsninger.
Information til låntagere og kreditvurdering
Mastercard går ind for krav om grundig information til forbrugerne om kreditprodukter. Det er i
denne forbindelse væsentligt, at indholdet af oplysningspligten er forenelig med udviklingen af nye
produkter, herunder BNPL. I denne sammenhæng bør det tages i betragtning, at BNPL adskiller
sig fra traditionelle forbrugslån i flere henseender, bl.a. at anvendelsesområdet for BNPL i høj grad
er e-handel. Det er vigtigt, at reguleringen på området ikke gør det unødigt byrdefuldt at opfylde
oplysningspligten, hvilket ellers vil betyde en forringelse af muligheden for at tilbyde innovative
løsninger på forbrugerkreditområdet.
Mastercard anerkender og støtter behovet for effektiv forbrugerbeskyttelse. I forbindelse med
rente- og omkostningsfri BNPL-produkter bør information til forbrugeren om kreditprofil m.v.
kunne formidles via
standardformularer, som er udformet klart og tydeligt, og som er tilpasset
den digitale virkelighed og gør det muligt at sammenligne flere udbydere.
Krav om anvendelse af
én bestemt standardformular vil derimod betyde, at forbrugeren præsenteres for information,
som ikke er væsentlig i den konkrete sammenhæng. F.eks. vil et krav om beskrivelse af ÅOP være
overflødig for et rente- og omkostningsfrit BNPL-produkt.
P
AGE
2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0051.png
Informationskravene bør således ikke udformes, således at de betyder unødig forstyrrelse af
købsoplevelsen, idet dette kan indebære forringelse af forbrugerens frie valg af løsninger på
detailbetalingsområdet.
Mastercard støtter et velreguleret BNPL-marked, hvor forbrugererne er omfattet af passende
beskyttelse og kan have tillid til udbudte produkter på grundlag af lovkrav om, at disse formidles
på en forsvarlig måde.
Krav om kreditvurdering er en væsentlig del heraf, og Mastercard går ind
for de foreslåede ændringer på dette punkt.
På denne baggrund bakker Mastercard op om forslagets formål og indhold.
Specifikke kommentarer
Mastercard opfordrer til, at vejledning om kreditværdighedsvurdering gennemgås med henblik på
at sikre, at de foreskrevne skridt er proportionale i den konkrete sammenhæng, herunder f.eks. at
give større mulighed for at foretage kreditvurdering baseret på standardskemaer. Det bør
overvejes, om rente- og gebyrfri kreditprodukter kan ske i henhold til mindre omfattende processer
end eksempelvis højt forrentede forbrugslån.
Mastercards eneste bemærkning til lovforslagets konkrete udforming relaterer sig til begrebet
”debetkort” i
den foreslåede nye § 1, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder og § 3, stk. 1, nr. 2,
i lov om kreditaftaler:
»2)
Aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på
kortindehavers konto på en forud aftalt bestemt dato, dog senest 40 dage efter transaktionen, uden
der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten. Lovens § 8 b, stk. 2, finder dog
anvendelse.«
En lignende ordlyd ses anvendt i Europaparlamentets lovforberedende arbejde i relation til
opdateringen af Forbrugerkreditdirektivet.1 I denne sammenhæng anvendes begrebet
’deferred
debit cards’.
Vi bemærker, at et ’deferred debit card’ eller ’charge card’ almindeligvis forstås netop som et kort,
hvor transaktionsbeløbet debiteres på kortindehaverens konto på en på forhånd aftalt dag, typisk
den følgende måned (eller den dernæst følgende for så vidt angår transaktioner sent i måneden).
Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on consumer credits - General approach,
Permanent
Representatives Committee, 7. juni 2022, 9433/1/22.
1
P
AGE
3
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0052.png
I regi af Forordning om Interbankgebyrer2 er et sådant kort et kreditkort. Ud fra et hensyn til
begrebsmæssig overensstemmelse med Interbankgebyrforordningen foreslår vi at ændre
”debetkort” til ”kreditkort” eller simpelt hen ”betalingskort”.
***
Såfremt der måtte være spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er Finanstilsynet
velkommen
til
at
tage
kontakt
til
undertegnede
(+45
4175
5001,
[email protected]).
Med venlig hilsen
THOMAS ERIKSEN
DIRECTOR, PUBLIC POLICY
2
Europaparlamentets og Rådets Forordning (EU) 2015/751 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner
P
AGE
4
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0053.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0054.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0055.png
Høringssvar til samlelovforslag, herunder lov om en ga-
rantifond for skadesforsikringsselskaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har gennemgået udkast til lov-
forslag vedr. udvidelse af Garantifondens dækningsområde til at omfatte
livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i
Danmark.
Garantifonden støtter formålet med lovforslaget, der etablerer en bedre rets-
stilling for de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer tegnet i livsforsik-
ringsselskaber.
Garantifonden skal samtidig udtrykke tilfredshed med at der skabes overens-
stemmelse mellem de bidragspligtige forsikringer og Garantifondens dæk-
ningsområde på arbejdsulykkesforsikringsporteføljerne.
Garantifonden vil i den forbindelse gerne opfordre til at der tilsvarende ska-
bes overensstemmelse mellem bidragspligtige forsikringer og erstatnings-
modtagere på de øvrige (forbruger)områder omfattet af Garantifonden.
Efter Garantifondens opfattelse bør bygningsbrandforsikringer på erhvervs-
ejendomme således ikke være omfattet af Garantifondens dækningsområde,
idet denne type forsikringer ikke bidrager til Garantifonden.
Bidragspligten er begrænset til privatforsikringer (forbrugerforsikringer) og
det er derfor specielt, at Garantifonden skal dække en dyr erhvervsbygning,
mens forsikringen end ikke skal bidrage til ordningen.
Garantifonden har noteret sig, at man benytter lejligheden til at præcisere, at
dækningen fra Garantifonden er rettet mod forsikringstagere og sikrede og
ikke de omfattede forsikringsselskaber.
Garantifonden er enig i præciseringen og skal opfordre til, at der foretages en
gennemgang af Garantifondens lovgrundlag, der løbende er blevet ændret
15.07.2022
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.skadesgarantifonden.dk
Danske Bank 30014001060279
IBAN DK58 30004001060279
SWIFT-BIC DABADKKK
Pernille Gram
Sekretariatschef
Dir.
+4541919095
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00226
447809
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0056.png
for at kunne absorbere de forskellige typer af konkurser. I den forbindelse
bør man også se på om de nuværende regler om håndtering af konkurser i
forsikringsselskaber er tidssvarende.
Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående kan undertegnede kon-
taktes på
[email protected].
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00226
447809
Med venlig hilsen
Pernille Gram
Side 2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0057.png
Finanstilsynet
Att. Julius Petersson
Sendt til
[email protected], [email protected]
samt
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber
(implementering af dele af 6.
motoransvarsforsikringsdirektiv)
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har gennemgået lovudkastet
og ser positivt på, at Garantifonden udpeges som erstatningsorgan i forhold
til 6. motoransvarsforsikringsdirektiv. Garantifonden har som bekendt
allerede stor erfaring med at håndtere motorkøretøjsskader – både ansvar og
kasko – i Danmark og udlandet.
I henhold til udkastet til lovforslag skal Garantifonden yde dækning fra det
tidspunkt, hvor forsikringsselskabet træder i likvidation. I dag er
udgangspunktet i garantifondsloven, at det involverede selskab enten er gået
konkurs
eller
får
frataget
retten
til
at
drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Garantifonden skal derfor opfordre
til at det overvejes, om det ændrede dækningstidspunkt indebærer et behov
for yderligere rettelser i loven og tilhørende bekendtgørelse.
En væsentlig del af 6. motoransvarsforsikringsdirektiv vil efter det oplyste
blive implementeret ved et lovforslag i efteråret 2023.
Garantifonden lægger i den forbindelse vægt på, at den fremtidige model:
sikrer, at også danske kunder i udenlandske selskaber bidrager til
Garantifonden, idet disse kunder fortsat vil kunne få fuld
erstatningsdækning
og
restpræmie
fra
Garantifonden
kaskoforsikringen og restpræmie på ansvarsforsikringen. Der bør derfor
også være en afgift på ansvarsforsikringerne.
om muligt ikke indebærer, at det samlede bidrag på motorforsikringen
(ansvar + kasko) bliver højere end i dag.
at et selvstændig formuekrav til den del af Garantifonden, der skal dække
motoransvar, bliver mindre end den for den oprindelige Garantifond og
den for arbejdsskadeområdet.
31.01.2023
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.skadesgarantifonden.dk
Danske Bank 30014001060279
IBAN DK58 30004001060279
SWIFT-BIC DABADKKK
Pernille Gram
Sekretariatschef
Dir.
+4541919095
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00272
457876
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Garantifonden for
Garantifonden skal endvidere henlede opmærksomheden på, at der på tværs
af EU/EØS-landene kan være forskel på hvilke motorkøretøjer, der skal
tegnes en ansvarsforsikring på. Dette bør adresseres både i forhold til
Garantifondens dækningsforpligtelse men også i forbindelse med
selskabernes bidragsforpligtelse over for Garantifonden.
Da reglerne vedr. selskabernes ændrede bidragsforpligtelser først vil kunne
vedtages i efteråret 2023, bør disse tidligst få virkning fra 1. januar 2025.
Baggrunden er at Garantifondens betalingssystemer skal ændres,
Garantifondens 327 medlemsselskaber skal orienteres, og at selskaberne har
brug for minimum 6 måneder til at implementere ændringerne. Hertil
kommer at forsikringsselskaberne skal have mulighed for at advisere deres
kunder op til hovedforfald, som typisk er pr. 1. januar.
Endelig skal Garantifonden udtrykke tilfredshed med, at det er hensigten at
fremsætte forslaget om, at Garantifonden
fremadrettet skal omfatte
livsforsikringsselskaber og filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, som blev sendt i høring
den 27. juni 2022 i samme lovforslag. Det er vigtigt, at der etableres en
bedre retsstilling for de sikrede ved arbejdsulykkesforsikringer tegnet i
livsforsikringsselskaber.
Med venlig hilsen
Pernille Gram
skadesforsikringsselskaber
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00272
457876
Side 2
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0059.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0060.png
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2675623_0061.png
Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om
betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)
Visa Europe opinion
Thank you for the opportunity to comment on these proposals. Our comments relate to the
proposed changes to the Act on consumer loan companies and the Act on credit
agreements.
Visa supports the FSA’s aim to ensure appropriate credit assessments are carried out to
protect consumers. We also believe it is critical to ensure a level playing field between
Fintech and more “traditional”
players, to support competition and innovation and also
maintain
‘future-proof’
legislation given the fast-changing and dynamic nature of the
payment market. We therefore support in principle the intention to include
‘buy
now pay
later’ within the scope of consumer credit regulation. We also agree that deferred payment
offered by the merchant or via deferred debit cards should remain out of scope, given the
lack of harm and rather benefit to consumers in terms of managing their finances.
With reference to the specific amendments
1
, we understand that the intention is that when a
merchant allows a consumer to pay for goods/services at a later date and the credit is
provided by a third party (even without interest or costs), the third party is subject to the
Acts on consumer loan companies and credit agreements. It would be helpful for this to be
confirmed in the FSA’s final decision.
However, this issue is currently also subject to debate at European level as part of the
European Commission’s
review of the
EU Consumer Credit Directive (CCD). We note that the
proposed FSA’s amendments mirror the latest revised CCD text, however the revised CCD
text is not yet finalised and further political negotiations are due to take place from
September. We strongly recommend that national regulators align with pan-European
regulatory approaches as far as possible. Duplicative or disparate regulatory regimes can lead
to increased risk and inefficiency for regulators, economic distortions, and an uneven playing
field across the payments ecosystem. As the EU rules are not yet final, we would encourage
the FSA to consider delivering any updates to consumer credit legislation through the
European process. If the relevant section of the revised CCD should change, there is a risk that
lenders and merchants may need to make disproportionately costly changes only to have to
amend these again relatively shortly afterwards. At a minimum, the FSA should be prepared
to update the relevant legislation once the revised CCD is finalised to ensure alignment
between Danish and EU law.
We would be happy to discuss any questions or comments you have on any aspect of this
response.
1
§ 1, stk. 3, nr. 1 i lov om forbrugslånsvirksomheder og § 3, stk. 1, nr. 1 i lov om kreditaftaler.
L 58 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren