L 125 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om notatet af professor Eleonora Rosati om samspillet mellem DSM art. 3 og art. 15

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 125
Offentligt

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

31. maj 2023

Folketingets Kulturudvalg har 30. maj 2023, stillet mig følgende spørgsmål 26 ad (L

125), som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere notatet udarbejdet af professor Eleonora Rosati om

samspillet mellem DSM art. 3 og art. 15, jf. L 125 - bilag 11?

Svar:

Indledningsvist bemærkes, at DSM-direktivets art. 3 foreslås gennemført i § 11 c, mens

direktivets artikel 15 blev gennemført i ophavsretslovens § 69 a i 2021.

Notatet vedrører emner, som er behandlet i tidligere spørgsmål vedrørende lovforslaget.

Jeg tillader mig derfor at henvise til mit svar på spørgsmål 21, som bl.a. angiver, at den

foreslåede § 11 c giver adgang til tekst og datamining på forskningsområdet, mens den

foreslåede § 11 b rækker ud over forskningsområdet, men til gengæld er mere restriktiv

ift. adgangen til tekst- og datamining. Den eksisterende bestemmelse i § 69 a indehol-

der en ny ophavsret til presseudgivere. De foreslåede bestemmelser i §§ 11 b og 11 c in-

deholder undtagelser til presseudgivernes ret og alle andre rettighedshavere såsom op-

havsmænd, udøvende kunstnere og kulturproducenter. Undtagelserne gælder dog alene

på området for tekst- og datamining, mens rettighedshavernes rettigheder på andre om-

råder er uberørte af undtagelserne. Når der er tale om tekst- og datamining uden for

forskningsområdet, kan rettighedshaverne tage forbehold for deres rettigheder. Det be-

tyder, at fx danske presseudgivere kan vælge, at man ikke må bruge deres rettigheder,

således at fx tech-giganter mv. ikke kan benytte disse uden aftale. Det er således hver-

ken hensigten eller den forventede konsekvens, at beskyttelsen i § 69 a kan omgås via

de foreslåede bestemmelser i §§ 11 b og 11 c.

Jeg tillader mig ligeledes at henvise til mit svar på spørgsmål 4 ad L 125, som omhand-

ler gennemførsel af DSM-direktivets artikel 3 om adgang til at foretage tekst og data-

mining til forskningsbrug, hvoraf det fremgår, at der foreslås en direktivnær og dermed

snæver implementering af direktivets regler, der muliggør tekst- og datamining i form

af automatiseret søgning på tværs af store mængder indhold.

I forlængelse af dette tillader jeg mig ligeledes at henvise til mit svar på spørgsmål 12

ad L 125, som angiver, at for at være omfattet af muligheden for at bruge tekst- og data-

Dok. nr. 107665

L 125 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om notatet af professor Eleonora Rosati om samspillet mellem DSM art. 3 og art. 15

mining på forskningsområdet skal enheden/subjektet enten være en forskningsorgani-

sation eller en kulturarvsinstitution, og som henviser til lovforslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 2.1.2, som bl.a. angiver følgende:

”Definitionen på forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner fremgår af

artikel 2 i DSM-direktivet. Efter artikel 2, stk. 1, forstås der ved en forskningsor-

ganisation et universitet, herunder dets biblioteker, et forskningsinstitut eller en-

hver anden enhed, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller

udføre uddannelsesaktiviteter, der også omfatter videnskabelig forskning, som er

organiseret uden fortjeneste for øje, eller som investerer hele overskuddet i sin vi-

denskabelige forskning eller varetager af medlemsstaten anerkendte almennyt-

tige opgaver. Dette på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frem-

bringes af den pågældende enhed af en sådan videnskabelig forskning ikke kan

nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver afgørende indfly-

delse på en sådan institution. Ved en kulturarvsinstitution forstås et offentligt

tilgængeligt bibliotek eller museum, et arkiv eller en film- eller lydarvsinstitution

jf. definitionsbestemmelsen i DSM-direktivets

artikel 2, stk. 3.”

Jeg tillader mig desuden at henvise til mit svar på spm. 14 ad L 125 vedrørende ram-

merne for offentlig-private partnerskaber og spørgsmål 15 ad L 125, som angiver, at en

privat partner ikke via sin afgørende indflydelse på en forskningsorganisation eller kul-

turarvsinstitutioner kan få privilegeret adgang til de resultater, som er skabt af forsk-

ningsorganisationen/kulturarvsinstitutionen ved brug af tekst- og datamining efter den

foreslåede § 11 c. Bestemmelserne om tekst og datamining regulerer alene mulighed for

at foretage udtræk og fremstille eksemplarer med henblik på tekst- og datamining.

Deraf må følge, at et eventuelt efterfølgende salg eller lignede ikke er omfattet af be-

stemmelserne, hvorfor de almindelige regler finder anvendelse.

Herudover tillader jeg mig at henvise til mit svar på spørgsmål 19 ad L 125, som bl.a.

angiver, at videnskabelig forskning i direktivets forstand må være forskning, som skal

foretages af en organisation uden fortjeneste for øje, eller som investerer hele overskud-

det i sin videnskabelige forskning eller varetager af medlemsstaten anerkendte almen-

nyttige opgaver, da det alene er denne form for forskningsorganisation, som er omfattet

af bestemmelsen om tekst og datamining til forskningsbrug. I forlængelse af dette tilla-

der jeg mig at henvise til mit svar på spørgsmål 21 ad L 125 vedrørende udenlandsk

brug af den pågældende bestemmelse.

Endelig bemærkes det, at det fremgår af professor Elenora Rosatis notat (udvalgets bi-

lag 11 ad L 125), at professoren selv er opmærksom på, at de i notatet foreslåede tiltag i

forslag 3 og 4, som går videre end den rene direktivtekst, kan medføre udfordringer ift.

EU-retten.

Med venlig hilsen

Jakob Engel-Schmidt

Side 2