Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3970 (konkurrenceevne) 25-26/9-23 Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

Indhold

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til

styrkelse af Europas øko-system for produktion af

nettonulteknologier (”forordning om nettonul-industri”)

........... 2

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til

styrkelse af Europas øko-system for produktion af

nettonulteknologier (”forordning om nettonul-industri”)

KOM (2023) 161

Opdateret udgave af grund- og nærhedsnotat af den 26. maj 2023.

Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 fremsat for-

slag til en forordning om nettonulindustri (KOM (2023) 161. Forslaget, der

på engelsk hedder Net Zero Industry Act, blev modtaget i dansk sprogversion

d. 2. maj 2023.

For at styrke EU’s markedsandel i den grønne omstilling skal forslaget

bidrage til at fastholde og udvikle grøn industriproduktion i EU. Forudsi-

gelig og forenklet regulering, særligt hurtigere tilladelsesprocesser, skal

understøtte virksomheder, der producerer grønne teknologier og som øn-

sker at etablere sig i EU. Centralt i forslaget står også bedre rammevil-

kår for erhvervsmæssig innovation og fremme af EU’s kapacitet til CO

injektion i geologiske lagre.

Som del af EU’s grønne industripolitik skal forslaget

ses i sammenhæng

med EU-Kommissionens lempede støttemuligheder på statsstøtteområdet.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Der er tale om en forordning, som gælder

direkte og umiddelbart i dansk ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det

blive vurderet, hvorvidt der er behov for at supplere med nationale regler.

Forslaget er bl.a. relevant for de danske regler om eksempelvis udbud, plan-

lægning og tilladelser.

Der lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som in-

deholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk grøn

industri og konkurrenceevne i lyset af det globale teknologkapløb. Formå-

let om at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider er et konkur-

renceparameter, som kan styrke EU i det globale teknologikapløb. Øget

miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed i offentlige udbud om

grønne teknologier kan medføre en betydelig konkurrencefordel for euro-

pæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien, som i højere grad vil kunne

konkurrere med virksomheder fra tredjelande. Især modstandsdygtighed

skal være med til at sikre, at forsyning af kritisk grøn teknologi ikke kon-

centreres om enkelte tredjelande. Samtidig arbejder regeringen for at

sikre, at forslagets omkostninger i højere grad står på mål med dets formål.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2023

”Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for

foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af net-

tonulteknologier (KOM (2023) 161)”.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget kommer som opfølgning på

fremsættelsen af EU’s grønne indu-

stripolitik i

meddelelsen ”En

industriplan for den grønne pagt til den CO

neutrale tidsalder (KOM (2023) 62)”,

som blev præsenteret den 1. februar

2023 af Kommissionen. Industriplanen, som der blev udarbejdet særskilt

grund- og nærhedsnotat om, indeholder i alt fire ben, hvor Net Zero Indu-

stry Act primært indfører reguleringsmæssige tiltag for at fremme kritiske

teknologier, skabe forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige ram-

mer for virksomheder og sikre og bæredygtige forsyningskæder.

Forslaget indeholder ikke nye tiltag eller støttemuligheder på statsstøtte-

området, men suppleres af og skal ses i tæt relation til de reviderede stats-

støtteregler i Temporary Crisis and Transition Framework (TCTF), hvor

der er vedtaget midlertidige lempelser i EU's statsstøtteregler frem til ud-

gangen af 2025 for blandt andet at fremme projekter inden for grønne tek-

nologier. Derudover har Kommissionen fremsat et nyt forslag til at mål-

rette EU-midler til strategiske teknologier (STEP).

Forslaget kommer også i lyset af den amerikanske Inflation Reduction Act

(IRA), der har til hensigt at reducere USA's drivhusgasudledninger med

50-52 pct. i 2030 ift. 2005.

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse for forslaget.

Kommissionen har 23. marts 2023 præsenteret en delvis behovsanalyse,

som analyserer investeringsbehovet for fem udvalgte teknologier. Kom-

missionen præsenterede d. 19. juni 2023 et arbejdsdokument, som beskri-

ver og forklarer de regulatoriske foranstaltninger foreslået i forordningen

om nettonulindustri.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at styrke produktionen af teknologier i

EU, som vurderes afgørende

for at indfri EU’s klimamål og sikre mod-

standsdygtigheden i EU’s energisystem.

Konkret foreslås det, at EU-lan-

dene i 2030 skal producere 40 pct. af disse såkaldte nettonulteknologier,

der er påkrævet for at nå EU’s 2030-klimamål.

Forslaget skal bl.a. være

med til at sikre:

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

•

Forenklet adgang til myndigheder og hurtigere tilladelser

Nye metoder til at bedømme udbud i henhold til bæredygtighed og

modstandsdygtighed

Øget fokus på CO2-injektionskapacitet og -lagring

Bedre rammer for testfaciliteter til innovative teknologier.

Forslaget indeholder en række reguleringsmæssige tiltag for at opnå dette,

jf. nedenfor:

Styrke produktion af net-zero teknologier

Forslaget præsenterer tiltag til forbedrede rammevilkår for såkaldte net-

zero teknologier. Herved forstås teknologier, som vurderes vigtige for den

grønne omstilling. Forslaget følges af et bilag, der udpeger otte strategiske

net-zero teknologier, som vurderes særligt vigtige og dermed kan opnå

særligt gunstige regulatoriske rammevilkår

sammenlignet med de ”ikke-

strategiske”

nettonulteknologier. De otte teknologier er: sol, vind, batterier,

varmepumper, elektrolyseanlæg, teknologier til bæredygtig biogas/biome-

tan, teknologier til fangst- og lagring af CO

, forsyningsteknologier.

For at blive betragtet som strategisk skal en teknologi opfylde tre ekspli-

citte krav: 1) kommerciel modenhed, 2) bidrage til indfrielse af EU’s 2030

klimamål og 3) være særligt udsat for forsyningsvanskeligheder, f.eks. når

EU er afhængig af import fra tredjelande.

Endvidere indeholder forslaget tiltag til at fremme innovative teknologier,

der har potentiale til at bidrage til indfrielse af EU’s

klimamål, men som

ikke er markedsmodne til produktion i større skala.

Forenklet adgang til myndigheder (kvikskranke)

For at forenkle virksomheders ansøgningsproces, når der ansøges om tilla-

delse til at opføre en produktionsfacilitet inden for forslagets rammer, på-

lægges medlemslande at tildele én national kompetent myndighed ansvaret

for at koordinere og facilitere godkendelsesprocessen. Myndigheden skal

være eneste indgang for projektholder under hele forløbet, indtil en afgø-

relse foreligger. Denne myndighed omtales som en

’kvikskranke’ (”one-

stop-shop”).

Hurtigere tilladelsesprocedurer

Forslaget definerer ligeledes tidslofter for, hvor lang tid det må tage at god-

kende tilladelser til at opføre en produktionsfacilitet. For net-zero teknolo-

gier sættes loftet til 12 måneder for produktionsfaciliteter med årlig kapa-

citet under 1 GW og 18 måneder for faciliteter med årlig kapacitet over 1

GW. Hvis projektet handler om at udvide allerede eksisterende produkti-

onsfaciliteter, halveres lofterne.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

Tidsfristen kan forlænges med én måned i generelle tilfælde og med seks

måneder, såfremt der er exceptionelle helbreds- eller sikkerhedsrisici for

personale og/eller den generelle befolkning. For projekter, der kræver mil-

jøvurdering, gælder særlige procedurer. Desuden indeholder forslaget til-

tag, hvor nationale, regionale og lokale myndigheder skal indtænke opfø-

relse af projekter til produktion af net-zero teknologi i nye områdeplaner.

Strategisk projekt inden for net-zero teknologi

For projekter, der opererer inden for de i forslaget udpegede otte strategi-

ske net-zero teknologier, kan

projektholder ansøge om betegnelsen ’strate-

gisk projekt’. Såfremt projektet bidrager til at indfri

EU’s klimamål samt

opfylder mindst ét centralt udvælgelseskriterium, skal ansøgningen god-

kendes. Ud over produktionsfaciliteter skal medlemsstater også anerkende

projekter til CO

-lagring som strategiske projekter, forudsat at de opfylder

en række betingelser.

Forslaget fastsætter også en ramme for, hvordan projektholder i praksis

ansøger om at blive anerkendt som strategisk projekt inden for net-zero

teknologi. Det indebærer, at der i forbindelse med ansøgningen skal leveres

en forretningsplan, der blandt andet vurderer projektets økonomiske leve-

dygtighed i overensstemmelse med forslagets målsætning om at skabe kva-

litetsjobs. Medlemsstaten skal senest én måned efter ansøgningen have en-

ten godkendt eller afvist anmodningen.

Såfremt en eller flere adspurgte myndigheder under godkendelsesforløbet

for et strategisk projekt ikke

har afgivet svar til ’kvikskranken’ inden for

den gældende frist, tilsiger forslaget, at ansøgningen betragtes som væ-

rende godkendt. Dette gælder dog ikke miljøvurderinger, idet forslaget ek-

splicit vurderer, at en sådan ikke kan vurderes automatisk godkendt, så-

fremt et svar udestår.

For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan medlemsstaterne anvende støt-

teordninger og yde administrativ støtte til strategiske projekter. Støtten skal

være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

-injektionskapacitet

Forslaget angiver, at der senest i 2030 skal være tilvejebragt en årlig injek-

tionskapacitet på 50 millioner ton CO

i EU. Det vil sige, at EU skal have

både selve kapaciteten til rådighed samt tilstrækkelige anlæg til at injicere

’en

ned i undergrunden. Ved at fremme foranstaltninger til at CO

kan

injiceres i geologiske lagringsfaciliteter skal forslaget være med til at støtte

dekarbonisering af de virksomheder, der udleder mest CO

. Til dette for-

mål skal forslaget skabe større transparens over nationale lagringskapaci-

teter og sikre bidrag fra olie- og gasproducenter.

For så vidt angår transparens pålægges medlemsstaterne at offentliggøre

data for arealer, hvor der potentielt kan gives tilladelse til at lagre CO

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

Herudover skal medlemsstater forpligte olie- og gasselskaber, som er ak-

tive på deres territorie, til at offentliggøre geologisk data for tidligere na-

turgas- og/eller olielagre. Olie- og gasproducenternes bidrag skal sikres

ved, at virksomhederne pålægges enten at stille en specifik lagringskapa-

citet til rådighed eller ved at de lever op til deres andel ved at indgå aftaler

med projektudviklere, der kan tilvejebringe injektionskapacitet. Kapacite-

ten er fastlagt ud fra virksomhedernes andel af

EU’s

olie- og gasproduktion

fra i perioden 1. januar 2020 til 31 december 2023. Medlemsstater skal

årligt afrapportere om fremgangen i projekter vedrørende CO

-lagring

samt behovet for lagring og nationale støttemuligheder.

Udbud

Forslaget indeholder regler for, at ordregivende myndigheder med ansvar

for udbud af net-zero teknologier skal give projektet til den tilbudsgiver,

som 1) har det bedste forhold mellem pris og kvalitet samt 2) løfter hensyn

til miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Forslaget fremsætter således nye metoder til at bedømme et udbuds bi-

drag til miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed. Ordregi-

vende myndigheder skal vægte positivt (mellem 15 og 30 procent), hvor-

vidt tilbuddet bidrager til EU’s modstandsdygtighed inden for produktion

af en net-zero teknologi, hvor EU i høj grad er afhængig af import. Krite-

riet om modstandsdygtighed skal forbedre europæiske producenters mu-

ligheder for at vinde udbud i kraft af, at bud fra lande, der leverer mere

end 65 pct. af det omfattede produkt, kan vægtes ned. Hvis et tilbud bli-

ver mere end 10 procent dyrere, når der tages hensyn til miljømæssig bæ-

redygtighed og modstandsdygtighed, kan ordregivende myndighed anse

omkostningerne for disproportionale og dermed undlade at lægge vægt på

kriterierne. Reglerne gælder udbud over EUR 25 mio. (ca. 186 mio. kr.).

Færdigheder

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen skal støtte oprettelsen af aka-

demier for at udvikle læringsprogrammer, som kan styrke kompetencer in-

den for net-zero teknologier. Disse akademier skal have særligt fokus på at

modvirke stereotyper og arbejde for at aktivere kvinder samt unge uden

tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover skal akademierne bidrage til at

styrke anerkendelsen af kvalifikationer.

Innovation

Medlemsstater kan som følge af forslaget etablere såkaldte regulerings-

mæssige sandkasser for at fremme innovation, udvikling og test af net-zero

teknologier. Sandkasserne har det formål at tillade virksomheder at afprøve

forskellige innovative teknologier, metoder og produkter inden for afgræn-

sede områder. Særligt for små- og mellemstore virksomheder skal med-

lemsstater sikre prioriteret adgang til regulatoriske sandkasser, øge kend-

skabet til disse og opsætte dedikeret kommunikation omkring mulighe-

derne i sandkasserne.

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

Medlemsstater opfordres desuden til, at sandkasser implementeres på tværs

af grænser for at øge synergien i EU. De nærmere omstændigheder for re-

gulatoriske sandkasser fastlægges i en kommende gennemførelsesretsakt.

Tværgående koordination

Der oprettes en koordinerende enhed,

’Platformen

for net-zero teknologi i

Europa’ med deltagelse fra medlemsstaterne og Kommissionen. Platfor-

men skal koordinere medlemsstaters indsatser, rådgive Kommissionen og

overvåge effekten af forslagets tiltag og få en rolle i samarbejdet med tred-

jelande om forsyningskæder. Platformen har dog ikke beføjelser til at på-

lægge medlemsstater konkrete forpligtelser. Der kan desuden oprettes spe-

cifikke undergrupper under platformen til at håndtere specifikke problem-

stillinger inden for hver teknologi, som forslaget vedrører.

Andre bestemmelser

Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede

beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Forordningen giver Kommissionen

beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at

give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anvendelse af

forordningen og delegerede retsakter. Kommissionen skal tre år efter forsla-

gets ikrafttræden evaluere forslaget samt hver tredje år herefter. Denne eva-

luering skal vurdere, hvorvidt målene er indfriet og har haft de tilsigtede ef-

fekter.

Forslaget indeholder ændringer i forordning (EU) 2018/1724 om oprettelse

af en fælles digital oplysningsportal. Ændringerne tilføjer overordnet de de-

finitioner og termer, der bruges ift. nettonulteknologier, og sikrer at den digi-

tale portals omfatter begreberne fra indeværende forslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiudvalget (ITRE)

det ledende udvalg på forordningen om nettonulindustri. D. 26 maj 2023

offentliggjorde ITRE sit udkast til ændringsforslag, som ønsker forordnin-

gens anvendelsesområde udvidet til at gælde alle grønne teknologier. ITRE

foreslår yderligere at sænke produktionsmålet til 25% i 2030, forkorte de

foreslåede lofter over myndighedsbehandling til hhv. 9 og 12 måneder i

stedet for 12 og 18 måneder samt at medlemsstater allokerer minimum

25% af den nationale indtægt fra

EU’s emissionshandelssystem

til indfri-

elsen af forordningens mål.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at udfordringerne med at accelerere udrulningen af

nettonulteknologier, øge produktionskapaciteten, sikre tilstrækkeligt kvalifi-

ceret arbejdskraft og forebygge strukturelle afhængigheder nødvendiggør

foranstaltninger på EU-plan. Kommissionen vurderer endvidere, at handling

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

på EU-plan er med til at begrænse (eller helt undgå) en fragmenteret indsats

i EU, statsstøttekapløb og sub-optimale nationale løsninger.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør

ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere ener-

gikrisen i

EU, og dels at adressere EU’s strukturelle udfordringer inden for

produktion af grøn teknologi og undgå forsyningsvanskeligheder til den

grønne omstilling. Derfor vurderer regeringen på det foreliggende grundlag,

at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for pro-

duktionsfaciliteter eller reguleringsmæssige sandkasser for net-zero teknolo-

gier. Der findes ej heller specifikke danske lofter over behandlingstid til an-

søgningsprocesser, krav til olie- og gasproducenter om at lagre CO

eller øv-

rige specifikke juridiske rammer for områder indeholdt i forslaget.

Der findes dog dansk lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder speci-

fikke krav til net-zero teknologier, men fastsætter regler om eksempelvis ud-

bud, planlægning og på tilladelsesområdet.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk

ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der

er behov for at supplere med nationale regler i forbindelse med den kon-

krete udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets administrative tiltag medfører statsfinansielle omkostninger.

Det gælder blandt andet udgifter til oprettelse af og årsværk til oprettelsen

af en ”one-stop-shop”

til godkendelse af produktionsfaciliteter, administra-

tion af strategiske projekter, oprettelse, tilsyn og drift af regulatoriske sand-

kasser. Det skønnes med betydelig usikkerhed på det foreliggende grund-

lag, at udgifter hertil kan udgøre ca. 16 mio. kr. årligt afhængigt af i hvilket

omfang Danmark ønsker at gøre brug af mulighederne i forslaget. Udgifter

som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afhol-

des inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningen.

Ift. udbud så vil forslagets model med tildelingskriterier overordnet med-

føre meromkostninger, der fordyrer den grønne omstilling på grund af hø-

jere priser og administrative omkostninger i form af nye byrdefulde opga-

ver for offentlige indkøbere, der kan medføre stigende takster hos forsy-

ningsselskaber eller DUT-krav fra kommuner og regioner. Hertil kan til-

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

delingskriterier forlænge udbuds- og tildelingsprocessen samt øge proces-

risiko for bl.a. klagesager og dermed forsinke den grønne omstilling, fordi

det vil være op til den enkelte myndighed at anvende tildelingskriterierne

i praksis, hvilket kan gøre, at tilbudsgiver vil stille spørgsmål tegn ved vur-

deringen og potentielt klage. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at

estimere meromkostninger forbundet ved tildelingskriterier, da det i høj

grad vil afhænge af den konkrete implementering.

Forslagets bestemmelser om CO

-injektionskapacitet forventes at medføre

statsfinansielle udgifter, idet en nettoudgift for de danske kulbrinteprodu-

center vil medføre et nedsat selskabsskatteprovenu og eventuelt også på-

virke provenuet fra kulbrinteskatten. De samfundsøkonomiske konsekven-

ser for Danmark kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes, da mange for-

hold fortsat er uafklarede.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider kan

fremskynde opskalering af produktionsindustrier i EU og gøre det mere

attraktivt for grønne virksomheder at placere sig i EU i lyset af den inten-

siverede globale konkurrence inden for grøn omstilling og teknologikaplø-

bet mellem USA og Kina.

De nye udbudsregler om miljømæssig bæredygtighed og modstandsdyg-

tighed ventes desuden at kunne medføre en betydelig konkurrencefordel

for europæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien, som i højere grad

vil kunne konkurrere med virksomheder fra tredjelande i offentlige udbud.

Fsva. CO

-injektionskapacitet forventes forslagets bestemmelser at med-

føre betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for specifikt olie- og

gasvirksomheder, da disse vil være forpligtede til at tilvejebringe forslagets

samlede målsætning om CO

-injektionskapacitet.

Forslaget ventes også at kunne medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Omfanget af de samlede administrative konsekvenser

er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere, særligt fordi den

konkrete udmøntning af forslagets krav endnu ikke kendes, og fordi de

samlede administrative konsekvenser afhænger af udformningen af kom-

mende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Det vurderes dog

umiddelbart at forslaget kan medføre administrative konsekvenser over 4

mio. kr.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

modstandsdygtigt europæisk økosystem for grønne teknologier, skabe sta-

bile

forsyningskæder hertil samt øge EU’s egenproduktion af

grønne tek-

nologier og dermed mindske afhængigheden fra tredjelande til gavn for

borgere, forbrugere, klimaet og samfundet som helhed.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11. april 2023.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Offshore, Danske Maritime,

Danske Rederier, Finans Danmark, Green Power Denmark, Ingeniørforenin-

gen (IDA), Landbrug & Fødevarer og Lederne.

Dansk Arbejdsgiverforening

DA ser positivt på, at Kommissionen lægger op til at omskoling og opkvali-

ficering skal spille en afgørende rolle for at sikre, at arbejdsstyrken er klædt

på til de nye jobs, som den grønne og digitale omstilling vil kræve. DA bak-

ker op om at sætte målrettet ind for at øge kvinders og unges deltagelse på

arbejdsmarkedet samt forslagets fokus på at anerkende kompetencer på tværs

af medlemsstater samt uden for EU.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til at styrke den grønne

industri i Europa. Dansk Erhverv er generelt af den holdning, at der er behov

for at trimme og strømline de regulatoriske krav og myndighedstilladelser på

tværs af EU. Dansk Erhverv pointerer, at der generelt er behov for, at der

sættes klare krav til deadlines og fremdrift på tværs af alle typer af erhvervs-

rettede myndighedstilladelser. Dansk Erhverv påpeger, at forslaget til Net

Zero Industry Act kun sætter krav til myndighedstilladelserne til etablering

af produktionsfaciliteter til grønne løsninger. Imidlertid er etableringen af nye

VE-anlæg såsom sol og vind også udfordret af lange sagsbehandlingstider.

Derfor finder Dansk Erhverv det oplagt, at der også sættes bindende dead-

lines for myndighedstilladelser til VE-projekter på tværs af EU. Dansk Er-

hverv påpeger behovet for en indsats ift. biosolutions, hvor det typisk tager

seks til otte år at få godkendt nye produkter i EU. Dansk Erhverv mener der-

for, at Net Zero Industry Act bør sikre en mere smidig proces for nye biolo-

gisk baserede produkters vej til markedet, så godkendelserne i EU ikke tager

længere tid end tilsvarende processer i lande uden for EU.

Dansk Industri

DI er positive over for den fornyede politiske opmærksomhed på EU's indu-

stri- og clean tech konkurrenceevne, men er også bekymret over omfanget af

indgriben i markedet og en mulig skævvridning af det indre marked. DI fin-

der, at EU skal arbejde systematisk for at sikre europæisk erhvervsliv ved at

styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor er det positivt, at EU-

Kommissionen blandt andet fokuserer på at forbedre investeringssikkerheden

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

og mindske virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med udvik-

ling af clean tech projekter samt på at sikre fri bevægelse for net-zero tekno-

logier på det indre marked. DI mener videre, at biosolutions og vandteknologi

også bør omfattes som net-zero teknologier. DI finder det positivt, at forslaget

blandt andet fokuserer på hurtigere og enklere godkendelsesprocedurer. Net

Zero Industry Act sammen med Temporary Crisis and Transition Framework

åbner for op for, at medlemsstaterne får lettere adgang til at uddele statsstøtte.

DI mener, at statsstøtte kan spille en vigtig rolle, hvis det målrettes strategiske

indsatser i en afgrænset tidsperiode, men finder at der samtidig er brug for at

skabe lige vilkår ift. statsstøtte medlemsstaterne imellem, så det indre mar-

ked ikke udfordres unødigt.

Dansk Metal

Dansk Metal deler Kommissionens ønske om at sikre hurtigere godkendel-

sesprocesser inden for den grønne omstilling og påpeger at det i EU kan tage

op mod otte år at få godkendt nye grønne projekter. Derfor er det positivt, at

EU nu lægger op til at gøre godkendelsesprocesserne hurtigere og mere sim-

ple. Dansk Metal er også tilfreds med, at danske styrkepositioner som vind-

møller, varmepumper og lagring af CO

bliver fremhævet som strategisk vig-

tige Net-Zero teknologier, men finder at biosolutions også bør indgå i strate-

gien, da det er en dansk styrkeposition med flere gode arbejdspladser.

Danske Maritime

Danske Maritime finder målsætningen om at støtte udviklingen af net-zero

teknologier for at nå i mål med EU's 2030-målsætning om reduktion og 2050-

målsætningen om klimaneutralitet ambitiøs og realistisk. Danske Maritime

bemærker i den forbindelse, at omlægningen til klimaneutral fremdrift i den

maritime industri kræver meget betydelige investeringer.

Dansk Offshore

Dansk Offshore hilser det overordnet velkomment, at EU-Kommissionen øn-

sker at fremme fangst og lagring af CO

inden for Unionens grænser. Dansk

Offshore deler EU-Kommissionen og Europa-Parlamentets opfattelse af, at

lagring af CO

er en afgørende del af løsningen på klimakrisen og finder det

derfor nødvendigt hurtigst muligt at komme op i skala, hvis CCS skal spille

en afgørende rolle i dekarbonisering af det europæiske kontinent. Dansk Off-

shore finder dog ikke målene for lagringskapacitet hensigtsmæssige, idet

disse kun forpligter kapacitetssiden af værdikæden, uden at tænke hele mar-

kedet for CO

lagring ind, herunder særligt fangst og transport. Hertil finder

Dansk Offshore, at indeværende forpligtelse indeholder stor risiko for at olie-

og gasselskaberne stiller CO

-lagringskapacitet til rådighed uden en konkret

markedsefterspørgsel for denne kapacitet.

Danske Rederier

Danske Rederier ser generelt meget positivt på Net Zero Industry Act og fin-

der det vigtigt at der kommer et positivt europæisk svar som matcher den

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

amerikanske IRA og øvrige grønne investeringsplaner. Danske Rederier fin-

der det positivt, at forslaget søger at fremme fangst og lagring af CO2, men

påpeger udfordringer med olie- og gasindustriens forpligtelser hertil. Danske

Rederier stiller sig positiv overfor indførelsen af bestemte tidsrammer for ud-

viklingen af net-zero teknologi projekter i Unionen. Danske Rederier bemær-

ker, at Kommissionen lægger vægt på udfordringen med adgang til kvalifi-

ceret arbejdskraft i Net Zero Industry Act

–

og byder initiativet på Net-Zero

Industry Academy velkommen.

Finans Danmark

Finans Danmark støtter overordnet Kommissionens forslag om at etablere

rammer for at fremme Europas ’Net Zero industry’ som f.eks. vindenergi,

elbiler, solceller, energieffektivisering, CO2-fangst og -lagring. Finans Dan-

mark er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at få private finansierings-

kilder i spil, og at det skal være nemmere og mere attraktivt for private lån-

givere og investorer at bidrage til finansieringen, hvis Kommissionens mål-

sætninger skal nås. Finans Danmark understreger vigtigheden af klare og for-

udsigelige rammer på lang sigt for at fremme privat finansiering, herunder

hvad der kan investeres i og udlånes til under Net Zero Industry Act.

Green Power Denmark

Green Power Denmark finder det positivt, at EU-Kommissionen har fremsat

Net Zero Industry Act og ser store erhvervsgevinster forbundet med forsla-

get. Green Power Denmark bakker generelt op om arbejdet med at lette ad-

ministrative byrder for grønne teknologier, men finder at myndighedsgod-

kendelser ikke er et stort problem for opførelsen af produktionsfaciliteter til

hardware til den grønne omstilling i Danmark. Green Power Denmark mener

i stedet, at EU bør fokusere på bedre risikodeling samt støtte til skaleringen

af produktionen af Power-to-X-teknologier. Dette finder Green Power Den-

mark er i tråd med Kommissionens behovsanalyse der følger forslaget, og

estimerer et investeringsbehov på 92 mia. EUR inden 2030, hvoraf 16-18

mia. EUR forventes at skulle komme fra offentlige midler. Green Power Den-

mark vurderer, at tiltagene i Net Zero Industry Act ikke er tilstrækkelige for

at nå de målsætninger den opstiller. Der er herudover stort behov for mere

arbejdskraft til den grønne omstilling, og uden nok arbejdskraft med de rette

kompetencer, kan udbygningen af vedvarende energi ikke realiseres. Green

Power Denmark mener derfor, at arbejdskraftområdet bør prioriteres i rege-

ringens og EU’s arbejde med at styrke rammevilkårene for den grønne ener-

giindustri i Europa. Herunder bør mulighederne for at styrke virksomheder-

nes rammer for at kunne hente arbejdskraft uden for EU’s grænser afsøges.

Ingeniørforeningen

Ingeniørforeningen, IDA bakker op om hovedformålet med Net-Zero Indu-

stry Act omkring, at Europas grønne industrikapacitet i 2030 skal kunne le-

vere “op mod eller mindst 40 pct.” af den teknologi, der skal til for at nå EU’s

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

klimamål. I den sammenhæng finder IDA det fornuftigt at opskalere produk-

tionskapaciteten inden for CO2-reducerende teknologier gennem blandt an-

det hurtigere sagsbehandling, styrke rammerne for innovation og sikre indu-

striens adgang til grønne kompetencer. Den europæiske indsats kan og skal

ikke stå alene. IDA finder det vigtigt, at den danske regering understøtter Net-

Zero Industry Act med en sammenhængende national og regional indsats in-

den for blandt andet innovationsområdet og grønne kompetencer. IDA bak-

ker op omkring at fremme otte udvalgte grønne teknologier i Europa, både

for at skabe europæiske industriarbejdspladser og sikre en global CO2-reduk-

tion. IDA finder det dog beklageligt, at det ikke er lykkedes fra dansk side at

få vandteknologi, cirkularitet, biosolutions og energieffektive produkter/tek-

nologier med i retsakten.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer finder det overordnet positivt, at Kommissionens for-

slag styrker informationen om forskellige finansieringsmuligheder for ved-

varende energi og andre teknologier, der bidrager til nuludledningsmålet.

Landbrug & Fødevarer finder det dog bekymrende, at Kommissionens fore-

slåede forordning kan sætte statsstøttesystemets formål om at sikre lige kon-

kurrencevilkår under pres. Det bliver i forordningen fremhævet, at statsstøtte

kan være et effektivt middel til at sikre den nødvendige udrulning af nulud-

ledningsteknologierne. Her vil Landbrug & Fødevarer kraftigt advare imod

at lade statsstøtte være den drivende faktor, og opfordrer til, at man i udmønt-

ningen af finansieringsretningslinjerne er meget opmærksomme på at sikre,

at der ikke sker en forringelse af konkurrencevilkårene på tværs af EU.

Lederne

Lederne støtter kommissionens forslag om udviklingen af en nettonul-udled-

ningsindustri i EU-regionen, men understreger vigtigheden af, at der også

formuleres en strategi for grøn opkvalificering af ledere, særligt i små- og

mellemstore virksomheder, da kommissionens forslag vil betyde behov for

og krav om betydeligt kompetenceløft blandt danske ledere.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådsarbejdsgruppen for Konkurrenceevne

og Vækst siden marts 2023 og forventes at blive drøftet løbende i 2023.

Forslaget er generelt blevet godt modtaget i Rådet, hvor der er bred støtte

til formålet om at styrke produktion af grønne teknologier, optimere admi-

nistrative rammer, reducere barrierer og tiltrække investeringer. Imidlertid

er der varierende holdninger blandt medlemslandene til udformningen af

bæredygtigheds- og modstandsdygtighedskriterier i offentlige udbud, hvor

der dog er udbredt enighed om, at den foreslåede model er meget vanskelig

at implementere i praksis. Forhandlingerne har også centreret sig om for-

slagets afsnit om CO

-lagring, hvor virksomheder i nogle enkelte lande vil

blive pålagt forpligtelser om at indfri målet ud fra forslagets nuværende

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

ordlyd, herunder i Danmark. Herudover er der divergerende holdninger til

udpegelsen af strategiske teknologier, hvor en række lande ønsker atom-

kraft tilføjet som strategisk teknologi, hvilket en række lande er kraftigt

imod. I forhold til tilladelsestider forventes de generelt fastsatte tidslofter

ikke at være en central knast i forhandlingerne, da der er enighed om be-

hovet for at sætte skub myndighedsbehandlingen generelt i EU. Men der

er forskellige holdninger til, om fristerne er realistiske.

10.

Regeringens generelle holdning

I lyset af skærpet global konkurrence er det vigtigt at øge indsatsen for at

gøre EU mere attraktivt for grønne virksomheder. Samtidig gør den geo-

politiske virkelighed det nødvendigt at mindske EU’s strategiske

af-

hængigheder af tredjelande, når det gælder teknologier, der er kritiske for

EU’s energiforsyning og indfrielse af klimamålene. Dette skal dog vejes

op mod risici for, at tiltag, der har til formål at favorisere europæisk pro-

duktion af grøn teknologi, kan fordyre og forsinke den grønne omstilling.

Derfor lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som

indeholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk

grøn industri og konkurrenceevne, men arbejder for at sikre at forslagets

omkostninger i højere grad står på mål med dets formål.

Regeringen finder det vigtigt, at anvendelsesområdet begrænses til sekto-

rer og teknologier, der ud fra en evidens-baseret tilgang vurderes særligt

vigtige for at komme i mål med den grønne omstilling. Regeringen støtter

hertil de otte udpegede strategiske teknologier samt de kriterier Kommis-

sionen anvender til at udpege disse. Regeringen vil arbejde for, at forslaget

desuden omfatter biosolutions, da teknologien vil kunne understøtte udvik-

lingen af en potentiel dansk styrkeposition, som samtidig kan bidrage til at

reducere EU’s CO

-udledning. Det vurderes at biosolutions kan få særligt

gavn de regulatoriske sandkasser.

Regeringen bakker op om forslagets fokus på forenklet myndighedsad-

gang, da det kan forbedre rammerne for virksomheder, som ønsker at ud-

vikle eller producere de teknologier, som er omfattet af forslaget, i EU. Til

det formål kan oprettelsen af en national kvikskranke bidrage til at gøre

ansøgningsprocesser mere simple og effektive og være med til at mindske

byrder for virksomheder og gøre det mere attraktivt for grønne produkti-

onsindustrier at placere sig i EU i lyset af det globale teknologikapløb.

Regeringen vurderer, at krav til offentlige udbud bør indrettes, så de i hø-

jere grad bruges til at opnå klimamålsætningerne. Det vurderes, at formålet

om at fremme miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed er vig-

tigt, men at det bør opnås mere omkostningseffektivt og mindre byrdefuldt

ved for eksempel EU-fastsatte tekniske specifikationer i form af mere sim-

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 25/9-23, pkt. 5

ple og operationelle minimumskrav. Særligt krav om vægtning af produk-

ter fra enkelte tredjelande kan have handelspolitiske konsekvenser og bør

håndteres ensartet i EU gennem en harmoniseret tilgang.

Regeringen støtter et styrket fokus i EU på CO

-injektionskapacitet, men

vurderer, at forslagets ambition bedre kan indfries gennem forbedrede ram-

mevilkår og incitamenter til at oprette frivillige aftaler med transport- og

injektionsoperatører uafhængigt af branchetilhørsforhold, frem for forplig-

telser til en enkelt branche. Samtidig bør vejen til målet løfte hele værdi-

kæden for fangst, transport og lagring af CO

for at mindske risikoen for

tomme lagre. Såfremt forpligtelsen for olie- og gasselskaber bortfalder og

EU-målet fastholdes, må det ikke føre til, at forpligtelsen i stedet pålægges

medlemsstater i form af nationalt bindende mål.

Slutteligt er det ift. fremme af teknologier positivt, at forslaget sætter fokus

på arbejdskraft med oprettelsen af europæiske akademier, der skal udvikle

læringsprogrammer for at styrke kompetencer inden for de omfattede tek-

nologier. Det er dog vigtigt, at det samtidig fremgår tydeligt, at uddannelse

er national kompetence.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

17. maj 2023. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg 26. maj 2023. Teknisk gen-

nemgang af forslaget blev afholdt 7. juni 2023 for Folketingets Europaud-

valg.