EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 15. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 12. januar 2024

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Drøftelse af rejse

2. Drøftelse af høring om implementering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 223 (udkast til skitse for høring)

3. Meddelelser fra formanden

Den 11. januar 2024

4. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

Forelæggelse ved finansministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 217 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 218 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 222 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 21, senest behandlet

i EUU 3/11-23)

5. Ændring af forordning om europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA)

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0593

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0593

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 222 (kommenteret dagsorden)

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

6. Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4000

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 222 (kommenteret dagsorden)

7. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 6 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024

1. Præsentation af det belgiske formandsskabsprogram for foråret 2024

−

Orientering

KOM (2023) 0638

2. Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af anbefalinger til

euroområdet

−

Orientering

KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0902, KOM (2023) 0903

3. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Orientering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)

4. Forberedelse af G20-møde 26.-29. februar 2024

−

Orientering

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Økonomiministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

Europaudvalget

Referat af 15

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 12. januar 2024

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Alexander Ryle (LA), Alex

Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL),

Christian Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius (UFG)

Finansminister Nicolai Wammen og økonomiminister Stephanie

Lose.

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af rejse

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Punkt 2. Drøftelse af høring om implementering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 223 (udkast til skitse for høring)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Punkt 4. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 217 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 218 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 222 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 161 (udvalgsmødereferat side 21, senest behandlet

i EUU 3/11-23)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Jeg forelægger sagen om regnskabsgodkendelsen for

EU’s budget for 2022, den såkaldte decharge til forhandlingsoplæg.

Dechargeprocedure for EU’s budget

for 2022

Den 3. november 2023 forelagde økonomiministeren Revisionsrettens årsberetning om gennemfø-

relsen af EU’s budget for 2022 til Europaudvalgets orientering. Som bekendt er det i sidste ende

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen. Forinden giver Rådet en

henstilling til Europa-Parlamentet. Henstillingen indeholder derudover Rådets bemærkninger til

Kommissionen, som Kommissionen skal følge op på.

Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltning for at efterkomme bemærkningerne i både

Europa-Parlamentets afgørelse og Rådets henstilling. Kommissionen følger altså op på vores hen-

stilling.

Revisionsrettens resultater

Retten giver for 16. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Dermed konkluderer

de, at regnskabet i al væsentlighed er retvisende. Revisionsretten giver også en positiv erklæring

om EU’s indtægter.

I Revisionsrettens undersøgelse af de bagvedliggende transaktioner er billedet dog væsentlig mere

kritisk. Revisionsretten vurderer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i betalingerne fra EU-bud-

gettet udgør 4,2 pct. Det er en stigning fra 2021-budgettet, hvor fejlforekomsten var 3,0 pct. På

baggrund af fejlforekomsten giver Revisionsretten for fjerde år i træk en såkaldt afkræftende erklæ-

ring om udgifternes lovlighed og rigtighed.

Retten giver derudover en erklæring med forbehold

om EU’s genopretningsfacilitet, der udmønter

de fælles covid-19-lån. Det er baseret på en vurdering af, at der er problemer med opfyldelsen af

15 ud af de 281 reviderede mål og milepæle.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at revisionsretten selv oplyser, at fejlraten ikke er en må-

ling af svig. Der kan være flere årsager til, at der opstår fejl i udbetalinger. Revisionsretten henviser

især til komplekse regler, der eksempelvis forårsager manglende dokumentation i ansøgningspro-

cesser.

Svig derimod er forsætlig forsømmelse eller vildledning for egen vindings skyld. Revisionsretten

har ikke mandat til at undersøge svig, men i tilfælde af mistanke om svig videregiver de sagerne til

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF). I 2022 er det sket i alt 14 gange.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Regeringens holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate igen er steget og fortsat

er over den væsentlighedstærskel på 2 pct., som Revisionsretten arbejder med. Samtidig er det

stærkt utilfredsstillende, at Revisionsretten for fjerde år i træk har afgivet en afkræftende erklæring

for betalingerne som helhed. Vi finder det ligeledes utilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet

en erklæring med forbehold for udgifterne under genopretningsfaciliteten.

Regeringen vil derfor

•

lægge stor vægt på, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt

af Kommissionen og medlemslandene, og at henstillingen tilstrækkeligt tager højde for den

stigende fejlrate.

Vi skal også se på årsagerne til, at fejl opstår. Derfor vil regeringen

•

lægge stor vægt på, at der fokuseres på årsagerne til kompleksiteten, og at der arbejdes

hen imod enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støtte-

modtagere.

Vi skal yderligere se på særligt fejlbehæftede udgiftsområder. Regeringen vil derfor

•

lægge vægt på, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de områder, der

generelt er fejlbehæftede. I særdeleshed når udgifterne på de områder vokser i både ab-

solut størrelse og som andel af budgettet.

Regeringen vil ligeledes

•

lægge vægt på, at de primære kilder til uopdagede fejl adresseres ved at fremme nødven-

dige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndighederne.

Sund forvaltning er vigtigt både i EU’s traditionelle budget og i genopretningsfaciliteten, som flere

lande nu har fået udbetalt midler fra. Regeringen vil derfor

•

lægge vægt på, at Kommissionen og medlemslandene styrker definitionen af mål og mile-

pæle i eventuelle fremtidige revisioner af nationale genopretningsplaner, og at Kommissio-

nen fører en proportional kontrol med medlemslandenes planer.

Effektmålingen er central for at sikre, at EU’s budget opnår de ønskede resultater. Regeringen vil

•

lægge vægt på, at Revisionsretten styrker sit fokus på effektmåling og EU-budgettets re-

sultatopnåelse.

Endelig vil regeringen

•

lægge afgørende vægt på, at danske interesser

–

samt vores kerneallieredes interesser

–

er tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Det betyder bl.a., at det samlede sprog i henstillin-

gen skal afspejle alvorligheden af endnu en markant stigning i fejlraten, den fjerde nega-

tive erklæring om betalingerne i træk, samt at fokus på effektmåling og opfølgning fremstår

som en central prioritet.

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Vi har endnu ikke modtaget et udkast til en rådshenstilling og ved derfor ikke, hvordan de øvrige

lande vil stille sig. På nuværende tidspunkt forventer jeg dog ikke, at danske prioriteter vil blive til-

strækkelig afspejlet i rådshenstillingen til, at vi fra dansk side kan støtte den.

Fra dansk side stemte vi sidste år imod Rådets henstilling. Fejlraten er siden steget markant

–

endnu en gang. Og Revisionsretten giver for fjerde år i træk en negativ erklæring om udgifterne. I

fravær af meget tydelig kritik i henstillingen mener jeg derfor, det vil være et passende signal igen i

år at stemme imod Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om at give decharge til Kommissio-

nen. For at regeringen kan stemme for henstillingen vil det kræve, at teksten styrkes markant, og

det har jeg ikke på nuværende tidspunkt grund til at tro vil ske.

Sagen forventes på dagsordenen til ecofinrådsmødet i marts 2024. Her er forventningen, at der

også uden dansk opbakning vil kunne opnås det nødvendige kvalificererede flertal for rådshenstil-

lingen. Det ændrer dog ikke ved, at den danske position bør være meget klar, og det synes jeg

også, at jeg her har givet udtryk for.

Søren Søndergaard (EL):

Forhandlingsoplægget er generelt godt, men vil det ændre på situatio-

nen? Det er klart, at med enklere regler vil der komme færre fejl, men er det det centrale redskab?

Jeg kan ikke se, at de andre elementer af forhandlingsoplægget skal føre til mindre fejlrater. Jeg

tror, man bliver nødt til at kigge på den dobbelte beslutningskompentece, for den giver ofte proble-

mer. Jeg mener, at Revisionsretten skriver, hvilke områder der specielt giver problemer.

Jeg synes, at regeringens vægtning af enklere regler er problematisk. Selvfølgelig skal der være

enklere regler, men problemet er, at når ansøger har mulighed for at fortolke reglerne, så fortolkes

de i de fleste tilfælde til gavn for modtageren. Kun i et mindretal af tilfældene fortolkes reglerne så-

ledes, at det gavner EU-kassen. Det spørgsmål er interessant. Jeg vil ikke afvise, at der er behov

for enklere regler, men der er også behov for mere kontrol. For uanset hvor enkle reglerne er, vil

der altid være rum for fortolkning.

Jeg vil gerne give tilsagn til forhandlingsoplægget under den forudsætning, at ministeren stemmer

nej, medmindre der sker en revolution i forhandlingerne.

Hvad er forhandlingssituationen? Vi har tidligere haft en alliance, der var meget kritisk. Jeg mener,

det var Storbritannien, Sverige, Nederlandene og Danmark. Er der mulighed for at skabe en alli-

ance igen? Problemet med høje fejlrater skal helt sikkert ændres på den lange bane, og derfor

gælder det om at få flere med ombord.

Alex Ahrendtsen (DF):

Bruxelles er papirnussernes Paradis. Det viser denne sag med al tydelig-

hed. Ministeren har gjort glimrende rede for sagen, men i Dansk Folkeparti er vi absolut ikke til-

fredse. Danmark bidrager med omkring 24 mia. kr. til EU’s kasse hvert år. 4 pct. svarer

til omkring

1 milliard. Hvis regeringen ville meddele EU, at vi tilbageholder de 4 pct. af vores tilskud, indtil der

kommer styr på svig og forkerte udbetalinger, så kunne jeg respektere det. Men vi kan ikke være

sikre på, hvad regeringen kan finde på i Bruxelles. Det kunne være, man blev besnakket og stemte

ja. Vi sidder her år efter år, og det går kun én vej, nemlig den gale vej. På et tidspunkt bliver man

nødt til at slå i bordet. Jeg synes ikke, regeringen slår i bordet. Det må kunne gøres bedre.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Søren Søndergaard: Jeg er enig i, at enklere regler er

et værktøj, men at det ikke løser hele problemet. Revisionsretten peger på, at meget komplekse

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

regler i sig selv gør, at folk har svært ved at ansøge på den korrekte vis. Man kan altså begå for-

melle fejl, fordi ansøgningsprocedurerne er meget komplicerede. Uanset partifarve har vi vel en in-

teresse i, at vi får nogle ansøgningsprocedurer, der er så transparente og åbne som muligt.

Der er en række konkrete anbefalinger til Kommissionen i Revisionsrettens årsberetning. Det skal

der bestemt kigges på. Retten har også i en årrække påpeget, at de høje fejlrater især ses under

samhørighedspolitikken og EU-midler, der er refusionsbaserede. Jeg mener derfor, at det ville give

god mening, at reglerne for samhørighed og strukturfondene kigges grundigt igennem, inden man

kommer med det næste MFF-forslag (den flerårige finansielle ramme) i 2025. Med regeringens

øjne er enklere regler altså ikke løsningen på alle problemer, men det er et vigtigt bidrag til, at vi

forhåbentlig kan bringe fejlraten ned.

Søren Søndergaard vil gerne være sikker på, at regeringen ikke stemmer for rådshenstillingen,

medmindre der sker en revolution i forhandlingerne. Vi har ikke set forslaget til en tekst endnu, og

derfor er det noget vanskeligt at forholde sig til det. Men jeg synes, jeg er meget klar, i det jeg siger

her: Medmindre der sker noget markant anderledes, end det der er vores forventning, vil vi ikke

kunne støtte, at man giver decharge. Og det er ikke bare snak

–

vi viste allerede sidste år, at vi

sætter handling bag ordene. Derfor synes jeg ikke, at Alex Ahrendtsens bemærkninger er helt fair.

Vi har allerede vist, at vi er parate til at stemme nej, og det er vi igen. Jeg håber, der er opbakning

til, at vi kan gøre det.

De kerneallierede er Sverige og Nederlandene. Sidste år stemte vi sammen med Sverige og Ne-

derlandene imod, og sammen med Nederlandene sendte vi en erklæring, som understregede alvo-

ren, mens Sverige havde formandskabet og derfor undlod at indgå i den konkrete erklæring. Vi for-

venter, at begge lande vil være kritiske. Vi så selvfølgelig gerne, at alliancen blev udvidet. Man

kunne have en forhåbning om, at vi kunne man få skærpet nogle af instrumenterne i forbindelse

med de kommende MFF-forhandlinger.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er et meget vigtigt emne. Tidligere på mødet, før ministeren kom,

drøftede udvalget over- og underimplementering af EU-lovgivning. På en måde er dette et andet

aspekt af en lignende problemstilling: Hvad beslutter vi, og bliver pengene brugt korrekt

–

enten for

meget eller for lidt? Meget af det handler ikke om svig, men at man bruger pengene ukorrekt på

grund af f.eks. komplekse regler. Spørgsmålet er, hvor årsagen til problemet ligger. Nogle mener,

det er på grund af papirnusserne i Bruxelles, men det er det sandsynligvis ikke. Det er sandsynlig-

vis medlemslandene selv, som ikke har forstået, hvilke regler de skal søge efter. Det gælder sådan

set også Danmark, og en stor del handler om genopretningsfaciliteten. Det er noget, vi skal kigge

meget grundigt ind i, når vi søger alle disse milliarder

–

gør vi det efter en korrekt metode, eller er

der nogen problemer? Hvor ser ministeren årsagen til problemet? Problemet kan jo ligge flere ste-

der, men vi er nødt til at kunne kigge indad, så medlemslandene tager ansvar for visse ting, og

skylden ikke altid skal gives til Bruxelles. Det er også medlemslandenes eget ansvar, at man bru-

ger pengene korrekt.

Nogle gange diskuterer vi, om vi skal øge budgettet til mere administrativ kapacitet i Bruxelles. Hvis

vi skal holde styr på disse penge, har vi brug for administrative ressourcer, men hvis man ikke er

villig til det, er det klart, at fejlraten stiger. Er der den rigtige kontrol?

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Historisk set er der sket et fald over 20 år, som jeg synes er vigtigt at bemærke. Det stiger så nu,

og det skal vi være bekymrede for.

Marianne Bigum (SF):

I SF er vi helt enige i, at fejlraten i udbetalingerne ikke er acceptabel, og vi

bakker op om regeringens forhandlingsoplæg.

Det er ikke første gang, vi giver kritik og stemmer imod, men hvad sker der egentlig? Hvad er pro-

cessen for at få fulgt op på anbefalingerne fra Revisionsretten? Hvornår kan vi forvente, der sker

noget?

Det bliver også fremhævet af Revisionsrettens årsberetning for 2022, at vi i Danmark ikke er særlig

gode til at bruge de penge, vi har fået lov til at bruge. Vi mister finansiering, fordi vi er for dårlige til

at absorbere midler fra ESI-fondene (de europæiske struktur- og investeringsfonde). Vi har en

bundplacering sammen med Malta i at få brugt disse penge. Det er også kritisabelt. Hvilke tanker

har ministeren gjort sig om det? Hvad er planen?

Henrik Møller (S):

Det er lidt irriterende, at det er vand på kritikeres mølle. Det er nemt at stille krav

til ministeren om, at EU skal ændre på noget, men det er jo større, end noget vi kan klare alene.

Det er positivt, at signalet og den danske regerings holdning er meget klar. Derfor kan vi selvfølge-

lig godt bakke op om forhandlingsoplægget.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Theresa Scavenius: Jeg synes, der er mange admini-

strative ressourcer i EU, men de bliver måske ikke alle sammen brugt lige fornuftigt. Her kunne

man bruge dem fornuftigt ved at sørge for, at det er så gennemskueligt og transparent som muligt

at søge midler, samtidig med at man har bedst mulig kontrol af det.

Det er korrekt, at der har været en udvikling over 20 år, men de seneste år er det gået i den for-

kerte retning. Revisionsrettens smertetærskel er omkring 2 pct., og nu har vi ramt mere end det

dobbelte, nemlig 4,2 pct. Det er simpelt hen stærkt utilfredsstillende.

Theresa Scavenius spørger også til, om problemet skyldes, at medlemslandene eller EU ikke er

gode nok til at fortolke og følge reglerne. Jeg tror, det er en kombination. Det skal vi selvfølgelig ar-

bejde med i fællesskab.

Jeg synes, det er vigtigt, at Danmark stemmer nej til rådshenstillingen, medmindre der sker noget

meget overraskende i forhandlingerne. Jeg mener nemlig ikke, der er grundlag for at stemme ja.

Det er alvorligt, at fejlraten er helt oppe på 4,2 pct. Det at stemme nej er et klart signal. I årene før

har vi forsøgt med dialogens vej på traditionel dansk vis, men vi må erkende, at vi ikke er kommet i

mål på trods af de forsøg. Og så er det at stemme nej det næste skridt, vi kan tage.

Hvad betyder det så, når vi stemmer nej, spørger Marianne Bigum. Hvis vi stemmer nej, men et

flertal stemmer ja, så er det jo sådan, det er, men det betyder ikke, at vores stemme ikke er blevet

formidlet. Det går ikke ubemærket hen i Bruxelles, men det ville helt klart stå stærkere, hvis et fler-

tal af landene stemte imod. Det er vi dog ikke herre over. Vi er herre over Danmarks position, og

der er budskabet meget klart. Jeg håber, at vi i forbindelse med arbejdet frem mod den næste MFF

kan få flere lande med til at sige, at vi skal gøre det på en bedre og mere transparent måde, så der

i fremtiden ikke kommer nye eksempler, hvor fejlraten er så høj. Jeg er bekymret for, at fejlraten

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

næste år er lige så høj eller måske endda højere, hvis der ikke bliver gjort noget nu. Der er ikke no-

get de seneste år, der tyder på, at det går den rigtige vej. Det er vi nødt til at forholde os til.

NOT

Det er korrekt, at man forholder sig til den såkaldte absorption af EU-midler, hvor Danmark ligger

lavt. Det har jeg fuld forståelse for interessen for. Jeg har derfor bedt om at få udarbejdet en over-

sigt over, inden for hvilke ministerområder Danmark kan søge midler, som vi ikke har hentet hjem.

Det vil blive oversendt til udvalget, når arbejdet er færdigt.

Niels Flemming Hansen (KF):

Det Konservative Folkeparti bakker op om forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard (EL):

Som det fremgår, er det mest alvorligt med virkelig høje fejlrater på

strukturfonde- og samhørighedsområdet. Det er kendetegnende for de områder, at der er delt for-

valtningsmyndighed. Det er altså ikke kun Bruxelles ansvar, men også landenes. Man bliver lidt be-

tænkelig, når lande har meget højre fejlrater, og landene ikke vil gøre noget ved det. Hvad dækker

det mon over? Man kunne bl.a. løse det ved at arbejde hen imod, at det får konsekvenser for lande

med meget høje fejlrater. Jeg mener, at vi i Danmark på et tidspunkt havde det i forbindelse med

landbrugspolitikken. En ting er, at man sidder i Rådet og råber op, men hvis ikke det får nogen kon-

sekvenser for de lande, som har fordel af den ineffektive kontrol, så sker der ikke noget.

Vi vil som sagt gerne kunne støtte forhandlingsoplægget. Kunne vi lave en aftale om, at ministeren

vender tilbage til udvalget med et revideret forhandlingsoplæg, hvis der mod ministerens forvent-

ning kommer så mange gode ting på bordet, at man overvejer at bakke op om rådshenstillingen?

For så kan vi bakke op om dette forhandlingsoplæg.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Det er bestemt en fremragende idé.

Kim Valentin (V):

Ikke overraskende mener vi i Venstre, at regeringen ligger det rigtige sted. Vi er

meget kritiske, hver gang der sker fejl i budgetgennemførelsen, og det har vi været igennem en hel

del år, men vi kan jo ikke stemme imod, før vi ser en tekst. Derfor er der vel ingen, der kan være

imod det. Dette forhandlingsoplæg er så hårdt i filten, at man ikke kan forvente, at det er hårdere.

Som ministeren siger, vil man stemme imod, hvis der ikke ændres i det, der lægges op til nu. Det

er vi helt tilfredse med i Venstre.

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres ved det. Jeg mener, at man skal lægge vægten på at gøre sy-

stemet mere simpelt. Det er lidt kafkask at skulle forstå ansøgningsprocedurerne nogle gange. Jeg

siger ikke, at der ikke sker fejl bevidst, men rigtig mange fejl begås ikke bevidst, fordi det er meget

svært at forstå det sprog, man bruger. Jeg tror, man kan komme langt med at prøve at forstå ens

kunder, og det er Kommissionen nødt til at arbejde med generelt, nemlig at kommunikationen til

ansøgere bliver bedre. Der skal man lægge hovedparten af kritikken.

Alex Ahrendtsen (DF):

Med al respekt, minister, er det ikke godt nok. Det minder mig om 90-års-

fødselsdagen: Det er det samme som sidste år. Det, der vil virke, er, at regeringen melder ud, at

man tilbageholder den del, der svarer til 4,2 pct. af vores bidrag

–

det er ca. 1 milliard

–

indtil man

har fået styr på det i papirnusserparadiset. Vil regeringen være med til det? Det ville svare til, at

den gode butler i 90-årsfødselsdagen ikke fik noget vin og ikke snublede over isbjørneskindet hele

tiden. Hvorfor vil regeringen ikke gøre det? Lige nu stemmer man nej, man bliver lidt småsur, men

det kører jo, som det altid har kørt.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er selvfølgelig enig i problemstillingen.

Det er vigtigt at få et overblik over de administrative ressourcer. Det ville kvalificere diskussionen,

næste gang vi skal diskutere antallet af medarbejdere i Bruxelles. Kan vi få et notat på det? På den

måde kunne vi få et bedre indblik i, om problemet ligger her, eller om problemet skal findes et an-

det sted. Vi skal først finde årsagen, og derefter kan vi få det løst.

Tidligere på mødet snakkede udvalget om en høring om over- og underimplementering, som vi

skal afholde i foråret. Man kunne overveje en lignende høring i efteråret om eftersyn af Danmarks

brug af EU-midler. På den måde kan vi være et foregangsland og vise de andre medlemslande, at

vi forsøger at holde styr på, at vi ikke bruger pengene forkert. Synes ministeren, at det kunne være

en interessant idé?

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Det vil vi fra formandskabets side overveje.

Marianne Bigum (SF):

Ministeren redegjorde rigtig fint for, at Revisionsretten undersøger, om der

er sket fejl i udbetalingerne

–

det er ikke nødvendigvis udtryk for snyd eller misbrug, men der sker

fejl. Det kunne være, at man ikke har afleveret alle bilagene, fordi man har misforstået reglerne

f.eks. Løsningen er derfor ikke at gå efter de lande, der ikke kan finde ud af det, men netop at følge

op på Revisionsrettens anbefalinger. Revisionsretten kommer hvert år med denne kritik, men jeg

forstår også, at man ikke rigtig kan følge anbefalingerne fra år til år, fordi ændringer undervejs mu-

ligvis kan føre til en endnu højere fejlrate. Hvornår er der mulighed for reelt at følge op på anbefa-

lingerne?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Søren Søndergaard spørger, om vi kan lave en aftale om,

at jeg vender tilbage til udvalget med et revideret forhandlingsoplæg, hvis regeringen mod forvent-

ning synes, at det giver god mening at stemme for. Det vil jeg gerne give tilsagn om.

Til Alex Ahrendtsen: Det retoriske niveau er som altid højt og inspirerende, men billedet er måske

lidt sværere at følge. Jeg er lidt i tvivl om, hvem der er isbjørneskindet, den gamle dame og butle-

ren. Men jeg kan i hvert fald sige, at regeringen i lighed med sidste år er meget klar i spyttet. Vi er

med i EU, og vi betaler vores andel, ligesom vi også skal have mulighed for at modtage det, vi er

berettiget til. Måske var det en fortalelse fra Alex Ahrendtsens side, men der blev sagt, at når der er

svig for 4,2 pct., så skal man agere, men det er vigtigt at pointere, at Revisionsretten forholder sig til

fejl. I de tilfælde, hvor der er mistanke om svig, sender man det videre til de relevante myndighe-

der. I 2022 var der 14 eksempler på det. Man kan altså ikke sætte lighedstegn mellem de 4,2 pct.

og svig.

NOT

Til Theresa Scavenius: Vi skal prøve efter bedste evne at udarbejde en oversigt over ressourcerne

i embedsværket, men det handler ikke alene om dem, der skal kontrollere. Det handler også om,

hvordan man udformer tekster i de forskellige dele af EU-systemet, så man skal have en bredere

horisont.

Til Marianne Bigum: Det bedste tidspunkt at få ændret på dette er, når vi skal forhandle den næste

MFF. Der har vi muligheden for at dreje på nogle håndtag, hvis der er viljen til det. Det kræver, at

andre lande er parate til det, hvilket jeg af gode grunde ikke kan vide, om de er, men vi vil i hvert

fald arbejde for det fra dansk side.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Christian Friis Bach (RV):

Vi har haft en drøftelse forud for mødet, som jeg sætter pris på. Radi-

kale Venstre bakker op om forhandlingsoplægget, og at der bliver stemt nej. Jeg kan forstå, at der

er lovet en rapport om absorptionskapaciteten på de forskellige områder, så vi kan tage bestik af

det. Svig er også blevet diskuteret. I den tekniske gennemgang fik vi en beskrivelse af, at antallet af

sager, der bliver anmeldt og afgjort, ikke er steget, men er der en opgørelse på det?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Det er rigtigt, at jeg gav tilsagn om, at vi vil udarbejde en

oversigt over absorptionen af EU-midler fordelt på ministerområder og sende til udvalget. Jeg vil

også gerne udarbejde en opgørelse over, hvor mange sager med mistanke om svig der har været

indbragt for de relevante myndigheder.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Punkt 5. Ændring af forordning om europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA)

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0593

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0593

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 222 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Formålet med forslaget er dels at nedbringe de finansielle

institutters byrder forbundet med indberetning af data til finansielle tilsynsmyndigheder dels at mu-

liggøre øget deling af data.

Forslaget skal muliggøre, at relevante data, som banker og andre finansielle institutter har indberet-

tet, i højere grad kan deles mellem europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og de nationale til-

syn. Det skal understøtte, at finansielle institutter ikke skal indberette samme data flere gange.

Forslaget lægger også op til, at de europæiske tilsynsmyndigheder skal effektivisere indberetnings-

kravene, herunder ved at foreslå at fjerne overflødige informationer og lignende fra kravene. Og

parter under InvestEU, f.eks. virksomheder, skal fremover kun indberette én gang om året i stedet

for to gange.

Derudover muliggør forslaget brug af data til andre formål end tilsyn. De nationale og europæiske

tilsynsmyndigheder får mulighed for at dele anonymiseret data til andre formål end tilsyn med Kom-

missionen, finansielle institutter, forskere m.v., der har en legitim interesse i disse data. Kommissio-

nen kan f.eks. bruge data til konsekvensvurderinger af dens forslag.

Indberetningskravene spiller en central rolle i at sikre korrekt håndhævelse og tilsyn med den finan-

sielle regulering. Kravene er samtidig forbundet med administrative omkostninger for finansielle in-

stitutter. Det er derfor vigtigt, at indberetning ikke er unødigt byrdefuldt. Institutterne kan opleve byr-

delettelser, hvis omfanget af indberetninger falder. Det er dog endnu svært at vurdere, i hvilket om-

fang byrderne reduceres i praksis.

Regeringen støtter, at de administrative byrder forbundet med institutternes indberetning af data

nedbringes. Samtidig er det vigtigt, at der er tilstrækkelig stærke og hensigtsmæssige rammer for

datadeling, når datadelingen udvides, så data beskyttes i tilstrækkelig grad, og tavshedspligten ikke

brydes

–

det vil sige, så f.eks. fortrolig information ikke tilgår institutioner m.v. uden ret til at be-

handle denne information.

Det er vigtigt, at data indsamlet til tilsynsmæssige formål som udgangspunkt alene anvendes til

dette formål med henblik på at sikre en høj tillid til rammen for dataindsamling og -deling. Det er

også vigtigt, at rammerne for datadeling udmøntes, så nationale myndigheder kan håndtere an-

modninger om data. Det kan blive byrdefuldt for de nationale tilsyn at behandle anmodninger om

datadeling, hvis omfanget heraf mod forventning stiger væsentligt. Samtidig er det vigtigt, at natio-

nale tilsyn ikke begrænses i deres indhentning af data. Det gælder f.eks. i forbindelse med de euro-

pæiske tilsynsmyndigheders arbejde med at vurdere nationale indberetningskrav, der bør tage

højde for nationale forhold.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på, at ændringerne til rammerne for datadeling medfører den tilsigtede

reduktion af byrder.

lægger vægt på tilstrækkelig stærke og hensigtsmæssige rammer for datadeling, så tavs-

hedspligt ikke utilsigtet brydes.

lægger vægt på, at data indsamlet til tilsynsformål som udgangspunkt alene bør anvendes

til dette formål.

lægger vægt på, at nationale tilsyn kan håndtere en øget datadeling og fastholder deres

nuværende muligheder for at indhente data fra finansielle institutter.

Regeringen går på dette grundlag aktivt ind i de videre forhandlinger og forventer at kunne tilslutte

sig et kommende kompromis.

Søren Søndergaard (EL):

Vi bemærker, at der i samlenotatet står: »Indberetningskravene spiller

en central rolle i at sikre korrekt håndhævelse og tilsyn med reglerne.« Jeg konstaterer også, at mi-

nisteren gentager det i sit mundtlige oplæg. Vi synes, at det er et helt afgørende udgangspunkt, og

det fremgår også her. Derfor har vi behov for en lille smule strammere forhandlingsoplæg. Vores

tilslutning til forhandlingsoplægget hænger sammen med, om ministeren kan være positiv over for

to ting. For det første at lægge stor vægt på, at man fastholder de nationale tilsynsmyndigheders

nuværende muligheder for at indhente data fra finansielle institutter i forbindelse med tilsynsarbej-

det. For det andet at lægge stor vægt på, at de dele af forslaget, der omhandler ESA’ernes

mulig-

hed for at foreslå og evaluere nationale indberetningskrav, tages ud.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Regeringen mener, at forhandlingsoplægget balancerer

de hensyn, der er. Det er rigtigt, at det er afgørende, at man har mulighed for at tage højde for nati-

onale forhold, og at man derfor kan indhente de nødvendige data. Det er der også udsigt til, og for-

handlingsoplægget afspejler balancerne i det.

Alex Ahrendtsen (DF):

Jeg har lyttet meget nøje til ministerens forklaringer, og jeg har også for-

søgt at sætte mig ind notatet. Umiddelbart er det meget positivt, at man forsøger at få færre byrder

for erhvervslivet og for finanssektoren, for det er godt for det indre marked. Men hvorfor skal det fo-

regå på EU-niveau? Hvorfor kan Danmark og andre lande ikke gøre det af sig selv? Hvorfor er det

nødvendigt, at vi gør det på præcis denne måde? Jeg har ikke helt fået svar på det, hverken af at

lytte til ministerens gode forklaring eller gennem notatet, som er udmærket. Det kan skyldes, at det

er fremstillet lidt kompliceret. Kan ministeren gøre mig lidt klogere?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er ikke sådan, at Danmark ikke selv kan spille en

rolle. Nu bliver der lagt vægt på, at man stadig væk har mulighed for at kunne tage højde for natio-

nale forhold i, hvad der kunne være af behov for at indsamle data og modtage indberetninger, og

det er der god grund til. På den måde vil de danske myndigheder fortsat også skulle vurdere, om

de data, man beder om at få, og den dataindsamling, der sker, står mål med de administrative byr-

der. Forslaget udelukker ikke, at man også fra dansk side er opmærksom på, hvordan man balan-

cerer den indberetning, man generelt efterspørger fra de finansielle institutter.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Det er et relevant EU-tema, fordi institutterne opererer på kryds og tværs af EU, og derfor er der

fælles regler for en række ting hvad angår data. Formålet her er sådan set også at forhindre, at

man som finansielt institut skal indberette de samme data flere gange til flere forskellige steder, så

man i stedet strømliner ved at give mulighed for, at man kan dele de data, der allerede indberettes

ét sted. Hvis man f.eks. i forvejen indberetter til EU-myndigheder, kan man dele med danske myn-

digheder. I og med at der bliver delt data på EU-niveau, er det relevant også at diskutere det i en

EU-sammenhæng.

Kim Valentin (V):

Venstre bakker selvfølgelig op om forhandlingsoplægget, men jeg vil gerne på-

pege, at det er vigtigt at skabe ens regler på områder, hvor vi arbejder sammen i EU, så der er le-

vel playing field mellem landene. Ellers risikerer man, at et enkelt land løber ud ad en tangent, hvor

f.eks. en bank for det første ikke bliver særlig sikker, og for det andet kunne man forestille sig, at

nogle lande måske fandt på at give deres egne banker særligt gunstige vilkår. Der skal ikke være

tvivl om, at der selvfølgelig også er områder, hvor vi skal tage hensyn til, hvordan vi gør det i Dan-

mark, men det synes jeg netop, at forslaget giver plads til. Det vigtigste er, at man på områder som

dette netop indfører fælles regler og en fælles standard, så vi kan gøre det på samme måde alle

steder i hele EU.

Alex Ahrendtsen (DF):

Det er positivt, at man strømliner. Men jeg vil gerne gå et spadestik dybere

og blive mere konkret. En ting er, at det sker på en kompliceret måde nu, og at man så gør det

enklere fremover. Men hvordan gavner det den danske finanssektor, at vi overhovedet skal indbe-

rette disse data?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

I og med at den europæiske finansielle sektor opererer

på kryds og tværs af EU, giver det rigtig god mening, at reglerne er fælles på tværs, som de alle-

rede er for f.eks. kapitalkrav. Derfor bliver man også nødt til at kunne få indberettet data på kryds

og tværs, så man kan holde øje med, at der er ensartede vilkår, og at man spiller efter reglerne på

kryds og tværs, apropos Kim Valentins bemærkning. Det har vi en interesse i, at de danske institut-

ter gør, men når danske institutter indberetter, så indberetter man også fra andre lande, og derfor

får vi også den interesse i at kunne holde øje med, hvad der sker i andre lande.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Punkt 6. Rådsmøde nr. 4000 (økonomi og finans) den 16. januar 2024

Rådsmøde 4000

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 222 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Præsentation af det belgiske formandsskabsprogram for foråret 2024

−

Orientering

KOM (2023) 0638

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Formandskabet vil på det økonomisk-politiske område

prioritere reformen og implementeringen af EU’s finanspolitiske regler. Der blev opnået en politisk

aftale om reformen i Ecofin-rådet før jul, som jeg orienterer om under »Siden sidst«, og der udestår

nu forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Målet er at afslutte forhandlingerne snarest

i lyset af valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Der vil også være fokus på den økonomiske assistance til Ukraine samt implementeringen af gen-

opretningsfaciliteten og REPowerEU.

På det finansielle område ventes formandskabet at prioritere forhandlinger med Europa-Parlamen-

tet om bl.a. pakken af forslag til at bekæmpe hvidvask og forslaget vedrørende miljømæssige, soci-

ale og ledelsesmæssige vurderingsaktiviteter (ESG-vurderinger).

Man vil også fortsætte forhandlinger om en række sager med henblik på enighed i Rådet. Det dre-

jer sig bl.a. om EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, så princippet om,

at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af bankernes aktionærer (bail-in) og ikke statslige

midler (bail-out), skal udbredes til flere kreditinstitutter, ikke kun de største. Samtidig skal indskyder-

garantimidler i højere

grad kunne bruges til krisehåndtering. Det drejer sig også om EU’s detailinve-

storstrategi, der bl.a. har til hensigt at gøre det lettere for private at investere.

På skatteområdet ventes formandskabet bl.a. at prioritere forslaget om nye regler for mere sikker

og hurtigere lempelse af udbytteskat og arbejde videre med forslagene om moms i den digitale

tidsalder, toldreform og en fælles EU-ramme for selskabsbeskatning. Der ventes også fokus på

indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse, bl.a. ved at få vedtaget den halvår-

lige opdatering af EU’s sortliste over skattely uden for EU.

Theresa Scavenius (UFG):

Bæredygtig vækst er på en måde den overordnede ramme for euro-

pæisk økonomipolitik. Jeg lægger mærke til, at et af hovedinstrumenterne er REPowerEU og gen-

opretningsfacilitetspakken, og det bekymrer mig, at vi i Danmark brugte pengene på gamle tiltag.

Hvad er ministerens kommentar til den overordnede linje i Europa

–

vi vil have den bæredygtige

vækststrategi, men vi har i virkeligheden ikke brugt hovedinstrumentet til virkelig at starte en omstil-

ling af vores infrastruktur. Skal vi genoverveje den måde, vi har brugt pengene på? De anbefaler

også udfasning af subsidier

–

hvad er regeringens holdning til det?

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Danmark har ikke planer om at revurdere det arbejde, der

allerede er lavet. Danmark er i øvrigt også på en lang række felter langt i forhold til mange andre,

og det skal også ses i det lys.

For så vidt angår anbefalingen om at udfase subsidier, hvor der tænkes på forskellige initiativer i

forbindelse med pres fra inflationen, er det i regeringens optik en fornuftig anbefaling. Sammenlig-

net med andre EU-lande har de danske tiltag været målrettede og midlertidige. Effekten af dem har

derfor været fornuftige sammenlignet med andre lande hvad angår forlængelse af den potentielle

inflationære effekt og de økonomiske konsekvenser. Derfor er det generelt klogt at ikke at indføre

meget dyre og brede tiltag, men i stedet målrettede midlertidige tiltag.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

2. Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af anbefalinger

til euroområdet

−

Orientering

KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0902, KOM (2023) 0903

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Ecofin-rådet skal også vedtage konklusioner om Kom-

missionens undersøgelse for bæredygtig vækst og varslingsrapporten om makroøkonomiske uba-

lancer (AMR), og eurolandene skal godkende anbefalinger til euroområdet som helhed.

Udkastet til konklusioner om bæredygtig vækst er generelt på linje med Kommissionens prioriteter

og har fokus på sund økonomisk politik samt den grønne og digitale omstilling. EU-landene opfor-

dres bl.a. til at tilbagerulle støttetiltag relateret til de høje energipriser og inflationen og til at redu-

cere store offentlige underskud.

Konklusionerne om varslingsrapporten har fokus på behovet for at nedbringe ubalancer vedrø-

rende privat og offentlig gæld samt betalingsbalancer og risici relateret til ejendomsmarkedet. Der

er aktuelt risici for ubalancer i 12 EU-lande (Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Un-

garn, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Slovakiet).

Konklusionerne skal sætte retning for det europæiske semester i 2024, herunder Kommissionens

udkast til landespecifikke anbefalinger, der ventes offentliggjort i juni 2024.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtig ærgerligt, at bæredygtighedskravene bliver udskudt. Hvad

er regeringens holdning til det? Støtter vi det, eller er vi også kede af, at det sker? Det kommer i

forbindelse med, at vi gerne vil have reduceret byrderne for vores virksomheder, så der ikke er

unødvendige indberetningskrav, men meget af det handler om, at vi skulle være i gang med en

omstilling, og så er det lidt uheldigt, at det, der netop skulle styrke de grønne virksomheder, nu igen

bliver udskudt.

Det europæiske arbejdsmarked er generelt relativt robust, og der er ikke ekstremt høj arbejdsløs-

hed, hvilket kan skabe meget uhensigtsmæssige politiske bevægelser. Kommissionen nævner

også at købekraften er ved at blive udhulet, hvilket er meget komplekst at løse, og jeg forventer

ikke at ministeren har en løsning på bordet. Men kan vi adressere og diskutere, hvad vi fremadret-

tet gør, når købekraften bliver udhulet? Det skaber nogle risici i vores samfund.

Christian Friis Bach (RV):

Der er også et lille hip til Danmark om den private bruttogæld, og at vi

har lidt for stort overskud på betalingsbalancen. Det er vel et positivt problem.

NOT

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Theresa Scavenius: Vi må vende tilbage om indberet-

ninger om bæredygtig vækst osv.

Med hensyn til købekraft er det rigtigt, at det uundgåeligt vil betyde noget for købekraften i en situa-

tion, hvor inflationen stiger hurtigt og meget. Det kan man også se på de danske tal i den seneste

økonomiske redegørelse. For så vidt angår Danmark er vurderingen, at rigtig mange i løbet af det

indeværende år vil opleve, at deres købekraft bliver genetableret svarende til niveauet, før inflatio-

nen steg rigtig meget. Dermed er det en god nyhed, at inflationen er kommet så hurtigt under kon-

trol, og at den ligger ret lavt nu, også selv om vi forventer, at den kommer til at stige lidt igen på den

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

korte bane. Det er også godt, at det ikke har sat sig i inflationsforventningerne, for de er også ret

centrale for, hvad der sker. Set med danske briller er der derfor faktisk grund til at mene, at det ser

fornuftigt ud

–

også i lyset af hvor stort et chok inflationen var.

Til Christian Friis Bach: Det er rigtigt, at Kommissionen peger på Danmarks betalingsbalance og

private bruttogæld, men det er ikke genstand for yderligere opmærksomhed. For så vidt angår be-

talingsbalance er der ikke noget, der tyder på, at det er et dybereliggende balanceproblem for Dan-

marks vedkommende. Der er også særlige forhold, der har hævet betalingsbalanceoverskuddet.

Det er også velkendt, at der er fokus på den private bruttogæld i Danmark. Men det skal med i det

samlede billede, at opsparingerne i Danmark for så vidt angår f.eks. pension er store.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

3. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Orientering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Et tema kan være EU’s finansielle assistance til Ukraine.

På EU-topmødet i december 2023 opnåede 26 lande enighed om en MFF-revision, herunder for-

slaget til Ukrainefacilitet. Sagen kræver dog enstemmighed. Der afholdes derfor et ekstraordinært

møde for stats- og regeringscheferne den 1. februar 2024 med henblik på at opnå fuld enighed.

Drøftelserne på ecofinrådsmødet vil kunne dreje sig om eventuelle alternative løsninger på finan-

siering til Ukraine på kort sigt, hvis der ikke kan opnås enighed om Ukrainefaciliteten. Drøftelserne

kan også omhandle mulighederne for, at indefrosne russiske aktiver kan anvendes til at støtte

Ukraines genopbygning, hvor fokus ligger på bidrag fra afkastet af disse aktiver. Der arbejdes fort-

sat på tekniske og juridisk gangbare løsninger. Arbejdet sker i koordination med internationale part-

nere især i G7-regi.

Regeringen støtter fortsat, at EU indtager en ledende rolle i assistance til Ukraine, og regeringen

støtter derfor den foreløbige aftaletekst om en MFF-revision

blandt 26 af EU’s stats-

og regerings-

chefer, som indeholder etableringen af Ukrainefaciliteten. Regeringen støtter, at der findes løsnin-

ger på at anvende indefrosne russiske aktiver til genopbygningen af Ukraine.

Søren Søndergaard (EL):

Da udvalget diskuterede topmødet den 12. december 2023, opfordrede

vi statsministeren til at være proaktiv i at finde en løsning på, hvordan man kunne omgå Viktor

Orbáns blokade mod støtten til Ukraine. Derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at det skal disku-

teres på mødet, hvordan man kan omgå blokaden, hvis den fortsætter, så de penge, man har lo-

vet, og som Ukraine er fuldstændig afhængig af, kommer til udbetaling.

Den model, man har skitseret, er MFA+ (Macro-Financial Assistance Plus). Jeg kan ikke

gennemskue, hvor stor en del af beløbet der rent faktisk vil blive udbetalt til Ukraine, hvis man væl-

ger den model, bl.a. fordi jeg ikke ved, om beløbet på 50 mia. euro over 4 år udbetales med 12,5

om året, eller om der er en kurve. Hvor meget vil det dække af de 50 mia. euro og i hvor lang tid?

Det er nok ikke forkert at sige, at 50 mia. euro er i underkanten af, hvad Ukraine har brug for. Hvis

modellen ikke dækker fuldt ud, hvilke andre modeller er der så?

Der er også fuldt tilsagn til forslaget om at kigge på de russiske indefrosne midler til at hjælpe med

genopbygningen af Ukraine, som vi også har haft oppe tidligere. Jeg forstår, at det er noget andet

end de 50 mia. euro. Det er ikke noget, der skal dække nogle af de 50 mia. euro, men det er til ren

genopbygning. Står midlerne et sted, hvor de giver et afkast, og er det det afkast, man vil bruge?

Christian Friis Bach (RV):

Det er godt at høre, at der bliver arbejdet intenst på at finde en løsning

–

den skal findes. Vi har ingen forståelse for, hvis der skal gives nogen som helst former for ind-

rømmelser, koncessioner eller lempelser til Ungarn i den forbindelse. Det vil vi stærkt modsætte os.

Så hellere finde en model udenfor. Jeg fornemmer også, at det er den danske position.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Jeg har tidligere opfordret til at se på de indefrosne midler, men med en vis rettidig omhu og over-

vejelse af, hvilke konsekvenser det kan have for danske virksomheder. Hvordan forholder man sig,

hvis der skulle blive inddraget ikke bare afkast, men egentlige midler fra danske virksomheder?

Karin Liltorp (M):

Har man estimater på, hvor mange penge de indefrosne midler udgør? Og hvad

er juraen i det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at der er taget ud-

gangspunkt i MFA+, og der ligger ikke på nuværende tidspunkt en aftale om f.eks. et konkret be-

løb. Det konkrete spørgsmål om, hvad det præcis vil være, kan jeg derfor ikke svare på her. Men

tænkningen er, at det kan bygge en bro frem mod, at man forhåbentlig lykkes med en egentlig af-

tale om en Ukrainefacilitet. Fra dansk side har vi en generel inklination til at hjælpe Ukraine og selv-

følgelig en interesse i, at det ikke stiller Ukraine dårligere, end en egentlig aftale om Ukrainefacilite-

ten ville gøre, selv om instrumentet måtte blive et andet.

Hvad angår de indefrosne aktiver er det korrekt, at man arbejder på en model for afkastet af akti-

verne. Der er stadig væk løbende overvejelser om, hvordan man kan gøre det. Kommissionen og

den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, har fremsat et foreløbigt for-

slag, som skal drøftes på teknisk niveau i EU-landene. Vi vil rigtig gerne være med til at finde løs-

ninger, men det er selvfølgelig vigtigt, at det er i overensstemmelse med EU og folkeretten, og at

man også har blik for de finansielle risici, der måtte være ved det. Vi har ikke taget stilling til det fo-

reløbige forslag, og et endeligt forslag skal vedtages i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC).

Jeg henviser derfor til udenrigsministeren for øvrige spørgsmål.

Til Karin Liltorp: Jeg kan ikke svare på spørgsmål om beløbsstørrelser her.

Til Christian Friis Bach: Der er generelt en risiko ved nye tiltag, som man ikke på forhånd kan vide,

hvordan Rusland vil reagere på. Der vil ikke nødvendigvis være et en til en-forhold imellem nye

EU-tiltag og russiske modsvar, så vi har svært ved på forhånd at svare på, hvordan danske eller

europæiske virksomheder potentielt rammes. Risikoen skal selvfølgelig være med i overvejelserne

om potentielt at lade russiske centralbankaktiver bidrage til Ukraines genopbygning. Vi vil følge det

tæt, og vi vil også læne os op ad drøftelser i andre fora, f.eks. G7.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

4. Forberedelse af G20-møde 26.-29. februar 2024

−

Orientering

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

6. Siden sidst

Aftale om reform af EU’s finanspolitiske regler

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Vi indgik aftalen på Ecofin-rådets ekstraordinære, ufor-

melle videokonference den 20. december 2023.

Aftalen er generelt på linje med de ventede kompromisser, som vi løbende har drøftet i udvalget og

senest i forbindelse med ecofinrådsmødet den 8. december 2023. Aftalen fastholder flere væsent-

lige elementer fra Kommissionens forslag fra april 2023.

Aftalen indebærer således, at landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitik med en sti for de offentlige nettoudgifter. Planerne skal indeholde en tilpasnings-

periode for udgiftsstien, hvorefter høj gæld skal falde mod mere holdbare niveauer. Tilpasningspe-

rioden er 4 år, men kan forlænges til 7 år, hvis landet forpligter sig til reformer og investeringer, der

bl.a. styrker vækstpotentialet og den finanspolitiske holdbarhed.

Der er også enighed om en procedure for store underskud på linje med de gældende regler, hvor

lande med underskud over 3 pct. af bnp kan få en henstilling om at rette op på finanspolitikken.

Aftalen indeholder justeringer i forhold til Kommissionens forslag på centrale områder:

•

Der er indført minimumskrav hvad angår gældsreduktion, så udgiftsstierne for lande med

gæld mellem 60 og 90 pct. af bnp skal sikre, at gælden falder med 0,5 pct. af bnp årligt i

gennemsnit under tilpasningsperioden. Lande med gæld over 90 pct. af bnp skal sikre, at

gælden falder med 1 pct. af bnp årligt i gennemsnit. Reglerne indeholder således væsent-

lige elementer fra det danske forslag, herunder at kravet til årlig gældsreduktion skal af-

hænge af gældens niveau og måles som et gennemsnit over en vis periode.

Aftalen indeholder et underskudskrav. Lande med høje underskud eller høj gæld skal såle-

des fastlægge udgiftsstier, der sikrer, at underskuddet har en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.

af bnp til grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af bnp.

Aftalen præciserer kriterierne for reformer og investeringer, der giver adgang til en forlæn-

get tilpasningsperiode, altså fra de 4 til de 7 år, inden høj gæld skal begynde at falde. Det

præciseres bl.a., at reformer og investeringer, som indgår i et lands genopretningsplan,

kan medføre en længere tilpasningsperiode, hvis de styrker vækst og finanspolitisk hold-

barhed.

Aftalen præciserer også bestemmelserne om håndhævelsen af reglerne. Det gælder bl.a.

den kontrolkonto, der skal registrere afvigelser fra udgiftsstierne. En vis sum af små årlige

overskridelser af udgiftslofterne, eller en større overskridelse i et enkelt år, vil således ud-

løse en vurdering af, om landet skal tildeles en henstilling.

Forøgelser af forsvarsudgifter kan udgøre en formildende omstændighed i forbindelse

med vurderingen af, om et land skal have en henstilling.

•

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

Regeringen ser positivt på, at vi nu er blevet enige om nye finanspolitiske EU-regler i Ecofin-rådet.

Der er tale om et godt kompromis, der rammer en god balance mellem realisme og ambition, hvil-

ket har været en central dansk prioritet.

Det er især positivt, at vi får gældsreduktionskrav, der er mere konkrete og målbare end Kommissi-

onens forslag. Principperne er baseret på det forslag, som Danmark fremlagde, netop for at ramme

en balance mellem ambition og realisme i kravene til, hvor meget og hvor hurtigt høj og uholdbar

gæld skal reduceres.

Det er også positivt, at reglerne indeholder et mellemfristet underskudskrav, så man kan gå ind i en

lavkonjunktur med en større buffer og samtidig undgå for store faktiske underskud. Og det er posi-

tivt, at der skal gennemføres reformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt, hvis man vil

forlænge sin tilpasningsperiode og dermed opnå mere fleksibilitet i finanspolitikken på kort sigt. Det

har også været en vigtig dansk prioritet.

Vurderingen er derfor, at aftalen matcher godt med det forhandlingsoplæg, der blev forelagt for ud-

valget den 14. juni 2023. For en grundigere gennemgang af Rådets aftale vil jeg henvise til den

skriftlige orientering, som vi sendte til udvalget 22. december 2023.

Når der er en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet, er opgaven at sikre, at reglerne bliver

efterlevet af landene og håndhævet af EU, dvs. Kommissionen og Rådet. Vi vil i den forbindelse

løbende komme tilbage til arbejdet med de finanspolitiske regler i udvalget.

Christian Friis Bach (RV):

Det er rigtig gode nyheder om de finanspolitiske regler. Det troede vi

ikke rigtig på, da vi drøftede det sidst. Der var stemningen, at det ikke ville komme til at ske, og at

det ville gå i fisk på grund af europaparlamentsvalget, men nu ser det ud til at komme, og det er rig-

tig godt. Er der overvejelser om, hvilke konsekvenser reglerne får for Danmark? Er der noget, vi

skal være opmærksomme på fremadrettet, som vi skal indrette os på?

Karin Liltorp (M):

De nye finanspolitiske regler er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men

hvad er forhåbningerne for, at lande som Grækenland og Italien faktisk får rettet op? De er nogle af

de lande, der i mange år har haltet gevaldigt med underskud. Tror man på, at det får en reel betyd-

ning, eller er det mere på det symbolske plan, at vi mener, at det ser positivt ud?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Christian Friis Bach: De finanspolitiske regler får for

Danmarks vedkommende ikke direkte nogen konsekvens. Vi kan operere inden for det regelsæt, vi

kender i forvejen og får ikke yderligere restriktioner eller nye regler at skulle forholde os til, fordi vi

er et lavgældsland med en sund økonomi. Men det er klart, at der er en indirekte konsekvens i den

forstand, at vi har en interesse i, at der er sunde offentlige finanser i resten af EU.

Til Karin Liltorp: Det er svært at svare på, hvordan man vil håndtere det i de øvrige lande. Baggrun-

den for reglerne har været, at de stadig væk skal være ambitiøse, men også mere realistiske, så

man rent faktisk har mulighed for at arbejde med det i de enkelte lande. Formålet er også, at der

bliver et større landespecifikt ejerskab, så det ikke bare er en generel regel, men man kan udar-

bejde egne mellemfristede planer, som man kan tage udgangspunkt i. Det instrument kender vi rig-

tig godt fra Danmark i forvejen. Man vil også kunne træffe beslutninger, der giver en større grad af

fleksibilitet, og få dem vurderet ind i planerne. Forhåbningen er, at det vil blive et afsæt til ambitiøse

planer, der gør en forskel, hvor lande tager et større ejerskab til det. Men det er også ambitiøse

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/1-24

15. europaudvalgsmøde 12/1 2024

planer, og derfor vil det kunne mærkes i række af landene, og det vil kræve, at man træffer beslut-

ninger og tilpasser sig den situation, man er i.

Makrofinansiel assistance til Ukraine

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Ministeren for udvikling og global klimapolitik har under-

skrevet to aftaler med Kommissionen vedrørende makrofinansiel assistance til Ukraine. Begge af-

taler bekræfter tidligere danske tilsagn i Ecofin-rådet

–

dels den danske andel af garantistillelse for

EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine i 2022 på 6 mia. euro,

og dels et tilsagn om at yde

Danmarks del af finansieringen af rentebetalinger på 2023-assistancen til Ukraine på 18 mia. euro i

perioden 2024-2027. Udgifterne finansieres under Danmarks udviklingsbistand. Aftalerne er tidli-

gere forelagt til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Fra det tidspunkt, hvor en EU-tiltrædelsestraktat måtte fastsætte en dato for Ukraines optagelse i

EU, vil økonomisk støtte til Ukraine ikke længere kunne opgøres som udviklingsbistand. Det følger

af OECD's Development Assistance Committees (DAC) gældende retningslinjer. I det tilfælde skal

der tages fornyet og særskilt stilling til finansieringen af den danske andel af udgifterne ved långiv-

ningen.

Mødet sluttede kl. 10.21.

Side 28