Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 391
Offentligt
2836829_0001.png
Orientering om resultaterne
fra WTO’s 13. ministerkonference (MC13)
WTO’s 13. ministerkonference (MC13) blev afholdt fra d. 26. februar til 2. marts 2024
i Abu Dhabi. Konferencen blev forlænget med mere end et døgn.
Forventningerne var på forhånd begrænsede, og håbet opbygget efter den succesfulde
MC12 og under selve konferencen om substantielle resultater blev ikke indfriet. MC13
blev ikke den
”reformkonference”,
som bl.a. generaldirektør Ngozi Okonjo-Iweala og
værterne fra De Forenede Arabiske Emirater havde erklæret som ambition. MC13
overraskede ikke positivt på samme måde MC12 i 2022; dertil var interessemodsætnin-
gerne for store og den reelle politiske vilje på vigtige områder som reformer, landbrug
og fiskeri for begrænset
måske særligt i et valgår i lande som Indien, Indonesien og
USA. EU spillede under hele konferencen en proaktiv og konstruktiv rolle i forsøgene
på at sikre flest mulige resultater.
I et lidt bredere perspektiv må det dog stadig betegnes som positivt, at medlemmerne
trods alt blev enige om en afsluttende ministererklæring, og at det vigtige e-handels-
moratorium blev forlænget med yderligere ca. 2 år, selvom det også blev aftalt, at det
herefter skal ophøre. Det var også symbolsk vigtigt, at der blev optaget to nye med-
lemmer af organisationen. Reformarbejdet og arbejdet med andre vigtige emner som
landbrug og fiskerisubsidier vil kunne videreføres i Genève med afsæt i bl.a. fremskridt
under MC13. Resultatet har ikke styrket WTO i drøftelsen af organisationens relevans
og funktionsduelighed, og det styrker heller ikke det regelbaserede multilaterale han-
delssystem. Men det modsatte er heller ikke tilfældet; der er ikke tale om en decideret
svækkelse. Der vil nu blive gjort forsøg på at bruge MC13 som en konstruktiv træde-
sten frem mod MC14 i Cameroun.
Det kan nævnes, at handelsministre fra EU-landene, herunder udenrigsministeren, og
ministre fra en række ligesindede lande den 25. februar 2024 i Abu Dhabi deltog i
et
solidaritetsarrangement for Ukraine
med EU som vært, hvor de viste deres fortsatte
støtte til Ukraine som markering af to-året Ruslands ulovlige angrebskrig.
Fra konferencen kan følgende resultater fremhæves:
Den overordnede
ministererklæring fra MC13
(”Abu Dhabi Ministerial Declara-
tion”)
er relativt svag og uden de fremadskuende, scenesættende og reformorienterede
elementer, som man kunne have ønsket. Den indeholder bl.a. ikke tekst om
miljø/klima. I forhandlingerne kom
EU’s autonome instrumenter
fx CBAM og af-
skovningsforordningen under angreb fra mange tredjelande. Den indeholder heller
ikke den af EU ønskede henvisning til industripolitik / industrisubsidier som nyt frem-
adrettet fokusområde for WTO. Begge dele er skuffende set fra et dansk perspektiv.
Dog blev der på miljø-/klimaområdet i margin af MC13 holdt møde i klimakoalitionen
af handelsministre med dansk deltagelse og opnået fremskridt i drøftelserne under de
plurilaterale fællesinitiativer om plastikforurening, reform af fossile subsidier og struk-
turerede drøftelser af handel og miljømæssig bæredygtighed.
1
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 391: Notat om resultater fra WTO’s 13. ministerkonference (MC13) i Abu Dhabi den 26. februar til 2. marts 2024
Mht.
e-handelsmoratoriet
og det tilsvarende arbejdsprogram var der på konferencen
et overvældende flertal, som ønskede en forlængelse frem til MC14, men pga. en hånd-
fuld landes modstand kunne der ikke opnås konsensus herom. Det blev på den bag-
grund som kompromis vedtaget at forlænge moratoriet en sidste gang til enten MC14
eller den 31. marts 2026 (det tidligste af de to tidspunkter), hvorefter det vil udløbe
endegyldigt. Det er i givet fald et skridt tilbage, at moratoriet dermed står til at bort-
falde, herunder i lyset af den voksende betydning af digital handel. Det er usikkert, om
der til MC14 vil kunne findes en måde at sikre toldfriheden på fremadrettet. Umiddel-
bart udtrykkes der generelt fra erhvervslivets side mest lettelse over, at moratoriet ikke
bortfaldt øjeblikkeligt, men trods alt blev forlænget med tid til at forberede dets for-
ventede endelige bortfald.
Mht.
tvistbilæggelse
var der konsensus om en ministerbeslutning, der gentager målet
fra MC12 om at finde en løsning inden udgangen af 2024, som skal bringe systemet til
at fungere fuldt ud igen. Om end der således ikke blev tale om fremdrift, så var denne
bekræftelse af målsætningen vigtig. Forhandlingerne af emnet vil blive videreført i Ge-
nève.
På det centrale landbrugsområde var der ikke enighed om forslaget til tekst / udkast
til arbejdsprogram pga. store uenigheder om ambitionsniveauet, herunder vedrørende
markedsadgang, landbrugsstøtte, fødevareimport til udsatte udviklingslande og offent-
lige fødevarelagre (PSH) samt tidsfrister for egentlige forhandlinger. Drøftelserne af
emnet vil blive videreført i Genève frem mod MC14.
Det lykkedes heller ikke at opnå enighed om anden del af forhandlingerne om en aftale
om at begrænse
miljøskadelige fiskerisubsidier.
Også hér stod få lande stejlt vedr.
subsistensfiskeri og overgangsordninger. Der blev dog undervejs opnået fremskridt i
drøftelserne på MC13, og igen vil forhandlingerne fortsætte frem mod MC14 med
henblik på at gøde jorden for et resultat på det tidspunkt.
udviklingsområdet
var der til gengæld konsensus om en ministererklæring om
sundheds- og plantesundhedsmæssige tiltag og tekniske handelshindringer, som især
retter sig mod teknisk bistand og fortsatte drøftelser mht. særlig og differentieret be-
handling af udviklingslande. Det var endvidere meget tilfredsstillende, at ministerkon-
ferencen besluttede at yde visse
overgangsordninger
til medlemmer i en kortere pe-
riode efter overgangen fra at være
LDC’er til lavindkomstlande.
På det plurilaterale område lykkedes det i margin af MC13 endeligt at komme i mål
med integration af den
plurilaterale aftale
om regulering af
indenlandske tjeneste-
ydelser
i WTO’s ”schedules”, hvilket kan få aftalen til
fuldt og helt at træde i kraft. De
omkring 120 deltagere i aftalen om
investeringslettelse for udvikling
markerede på
MC13 færdiggørelsen af aftalen, men der var ikke enighed om at inkorporere den i
WTO’s regelsæt
(via den såkaldte Annex 4), med den principielle blåstempling af den
plurilaterale metode som dette ville indebære.
Endelig godkendte og fejrede WTO på MC13 optagelsen af to
nye medlemmer: Co-
morerne og Østtimor
som hhv. nummer 165 og 166. Der er tale om ganske små
økonomier, men der er positiv signalværdi i det fortsatte ønske hos mange lande om
medlemskab og udvidelsen af medlemskredsen.
2