Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 399
Offentligt
2839384_0001.png
Europaudvalget
Referat af 20. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 23. februar 2024
Tidspunkt:
kl. 09.00
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
1. Rådsmøde nr. 4007 (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024
Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rådsmøde 4007
Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 338 (kommenteret dagsorden)
Den 22. februar 2024
2. Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den
11.-12. marts 2024
Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren
Rådsmøde 4011
Bilag 1 (samlenotat)
Rådsmøde 4011
Bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 338 (kommenteret dagsorden)
L
L
3. Evaluering af høring om implementering af EU-ret
4. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 1 og 2 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FO =Forhandlingsoplæg
L
=Lukket behandling
Side 1
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Rådsmøde nr. 4007 (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024
1. Behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren
Udveksling af synspunkter
EUU alm. del (20231)
Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 23, handelsaftaler
forelagt 19/1-24)
EUU alm. del (20231)
Bilag 252 (udvalgsmødereferat side 17,
markedssituationen forelagt 8/12-23)
2. Eventuelt
3. Siden sidst
Dagsordenspunktet hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.
Side 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den
11.-12. marts 2024
1. Det Europæiske Semester 2024
Politisk drøftelse/Vedtagelse
KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0904
2. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde
Politisk drøftelse/Vedtagelse
KOM (2021) 0762
EU-note (20211)
E 9 (EU-nyt af 10/12-21)
EUU alm. del (20222)
Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 17 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 22/11-22)
3. Eventuelt
4. Siden sidst
a) Orientering om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg
KOM (2024) 0014
b) Orientering om forslag til revision af forordning 883/2004 om koordinering af sociale
sikringsordninger
KOM (2016) 0815
c) Orientering om direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer
KOM (2022) 0689, KOM (2022) 0688
d) Orientering om opdatering af rammen for praktikophold
e) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet
C (2023) 0019
f) Orientering om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
KOM (2008) 0426
g) Orientering om udvidelse af direktiv om etablering af EU-handicapkortet og EU-
parkeringskortet til personer med handicap til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der
har lovligt ophold i en medlemsstat
KOM (2023) 0512
Side 3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Punkt 1 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Boligministeriet. Dags-
ordenspunkt 3f og 3g hører under Social-, Boligministeriets ressort. De øvrige punkter hører
under Beskæftigelsesministeries ressort.
Side 4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
2839384_0005.png
Europaudvalget
Referat af 20
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 23. februar 2024
kl. 09.00
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-
mand, Kim Valentin (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alex Ah-
rendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Victoria Velasquez (EL), Chri-
stian Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius (UFG).
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og be-
skæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 4007 (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024
EUU alm. del (20231)
Bilag 338 (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 4007
Bilag 1 (samlenotat)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Jeg forelægger punkterne til ori-
entering.
1. Behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren
Udveksling af synspunkter
EUU alm. del (20231)
Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 23, handelsaftaler
forelagt 19/1-24)
EUU alm. del (20231)
Bilag 252 (udvalgsmødereferat side 17,
markedssituationen forelagt 8/12-23)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
I den seneste tid har der været
store demonstrationer i en række medlemslande. Utilfredsheden går på en blanding af nationale
forhold, bekymring over nye eller kommende EU-regler og import af fødevarer.
I lyset af demonstrationerne lægger formandskabet op til en drøftelse af, hvilke tiltag der er brug for
i den aktuelle situation. Kommissionen vil også informere om, hvilke tiltag den vil iværksætte.
Kommissionen har allerede vedtaget en ændring af reglerne om brak under den fælles landbrugs-
politik, så medlemslandene får mere fleksibilitet i gennemførelsen af reglerne. Muligheden for det
har været drøftet i forligskredsen bag landbrugsaftalen, hvor der ikke var enighed om at bruge und-
tagelsesmuligheden i Danmark.
Side 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Derudover har Kommissionens formand meddelt, at Kommissionen trækker sit forslag om bære-
dygtig anvendelse af pesticider tilbage. Forslaget var allerede afvist af Europa-Parlamentet. Sagen
hører under miljøministeren.
Kommissionen vil også foreslå administrative byrdelempelser for landbruget. Konkrete forslag til
forenkling forventes derfor drøftet på rådsmødet. Fokus på forenkling og bedre regulering har vi
netop taget op fra dansk side i september 2023. Det er helt indlysende, at det er vigtigt at se på en
fortsat forenkling af reglerne. Det er nødvendigt for at understøtte sektorens konkurrenceevne og
for at lykkes med den fortsatte grønne omstilling.
Et eksempel er de uforbrugte landdistriktsmidler i Danmark, som vi ikke fuldt ud kan anvende til be-
stemte tiltag, da det ikke tidligere var defineret som grønt. Vi skal passe på med at kaste den
grønne omstilling overbord. Derfor skal eventuelle undtagelser fra grønne krav være af midlertidig
karakter.
Det er også meget vigtigt, at vi holder fast i et velfungerende indre marked for landbrugsvarer med
de samme rammevilkår på tværs af EU. Ellers risikerer vi at stå i en situation, hvor medlemslan-
dene kæmper om, hvem der kan beskytte eller støtte deres egne sektorer mest.
Endelig mener regeringen, at ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler er med til at styrke land-
brugssektoren. Det helt indlysende argument er, at EU i 2022 havde et handelsoverskud på næ-
sten 58 mia. euro, når det kommer til fødevarer. Det er ikke den rigtige vej at gå at lukke os om os
selv i EU.
Kommissionens strategiske dialog om landbruget i EU kan forhåbentlig også skabe en mere nuan-
ceret debat, hvor man ikke kaster sig ud i hurtige løsninger, som ikke er til fordel for EU’s landbrug
på længere sigt.
Theresa Scavenius (UFG):
Hvad er regeringens holdning til, at pesticidforslaget bliver trukket til-
bage?
Vi har alle disse landbrugsprotester, og en del af kritikken er rettet mod handelsaftalerne. Vi har
drøftet det løbende i udvalget, og jeg har flere gange nævnt, at der er inkonsistens mellem vores
handelspolitik og miljø- og klimapolitikken. Den kritik rejser landmændene også. Ministeren forhol-
der sig ikke til den udfordring, at landmændene i EU skal overholde miljølovgivning, samtidig med
at landene, vi indgår handelsaftaler med, ikke overholder de miljøhensyn. Det stiller vores land-
mænd dårligere i konkurrencen, så det er vi nødt til at forholde os til. Enten skal man vælge ikke at
have miljøpolitik i EU, ellers skal man indføre såkaldte spejlbestemmelser. Hvad er regeringens
holdning til det? Arbejder vi for, at alle får det samme niveau? Jeg synes, det ville være det politisk
rigtige at gøre.
I øjeblikket slækker vi på miljøkravene og taler om lempelser og forenkling, men forenkling plejer at
gå ud over miljøreguleringen. Kan vi få et notat med information om, hvad forenklingerne konkret
dækker over? Politiske valg kan blive skjult i den slags forenklinger.
I øjeblikket handler vi meget med Ukraine, hvilket er godt, men det lyder også til, at de eksporterer
virkelig meget. Hvordan er den nationale fødevaresituation og prisudvikling i Ukraine? Importerer vi
mad, der skulle have været spist i Ukraine?
Side 6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
På side 5 i samlenotatet står der, at EU har indgået nye handelsaftaler med ambitiøse standarder
for bæredygtighed, dyrevelfærd og fødevaresystemer. Det kan ikke være rigtigt, for det er ikke til-
fældet. Vi har indgået aftaler, som ikke inkluderer disse ting, og der er samarbejde, forskning og
dialog om bæredygtighed osv., men der er ingen krav til det. Formuleringen er misvisende.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Forslaget om pesticider har tidli-
gere været blokeret i Rådet og Parlamentet, og derfor trækker Kommissionen forslaget tilbage. Jeg
vil ikke gå ind i regeringens holdning til det, da det hører under Miljøministeriets ressort.
Handelsaftaler hører under Udenrigsministeriets ressort, men jeg vil gerne nævne, at det for rege-
ringen handler om at indgå aftaler, så vi kan åbne op for eksport af fødevarer, hvilket er en central
del af vores økonomi. Derfor er det vigtigt for os at indgå den slags aftaler. Man kan selvfølgelig
diskutere, hvilke krav og samarbejdsniveauer disse aftaler indgås på. Det er altid en forhandling,
som vi også har talt om tidligere i udvalget. Der er en klar opfordring og profil i forhandlingerne fra
EU’s side om at stræbe efter at inkludere visse krav i aftalerne. Det er også noget, vi fra dansk side
kan bidrage til, især når det handler om at producere fødevareprodukter med et stadig mindre
miljø- og klimaaftryk. Men når vi indgår aftaler, kræver det, at begge parter er enige.
Det gælder også i forhold til spørgsmålet om lempelser. Fra dansk side handler det ikke om at
lempe kravene, men snarere om at gøre det lettere at opfylde dem, både hvad angår klima og
miljø. Der er mange bump på vejen, og nogle af de kritiske røster handler også om, at der er
mange svære regler at leve op til. Det hører vi også fra danske landmænd. De vil gerne leve op til
miljøkravene, men visse regler kan ikke virke ude i den virkelige verden.
Hvad angår handel med Ukraine er der udfordringer af forskellig art, som fortsat skal tackles. Vi
mener, at vi skal opretholde de frie handelsveje, så ukrainsk korn kan nå frem til de markeder, hvor
der er efterspørgsel, såsom i Mellemøsten og Nordafrika. Det vil også understøtte den ukrainske
økonomi. Vi arbejder fortsat på at åbne handelskorridorerne. Det hjælper ikke at indføre lokale til-
tag, og det har vi talt imod fra dansk side.
Christian Friis Bach (RV):
Hvad angår handelsaftalerne og den grønne profil
især med det kom-
mende europaparlamentsvalg for øje
er det afgørende, at regeringen står fast på de grønne krav
og den grønne omstilling. Vi ser en tendens til, at den grønne profil kan blive svækket i Parlamen-
tet, og derfor håber jeg virkelig, at ministeren vil understrege betydningen af at fastholde de grønne
krav i sit indlæg på mødet.
Desuden er jeg bekymret for situationen i Ukraine, og jeg håber, at regeringen tydeligt vil fastholde
en politik, der støtter og åbner op for samarbejde med Ukraine i denne svære tid.
Theresa Scavenius (UFG):
Ministeren adresserer ikke rigtig den store frustration, der er i hele EU.
Man må forstå landbrugssituationen og økonomien i øjeblikket. Tænketanken Europa har udarbej-
det en rapport om, at miljøreglerne og klimatiltagene bliver udvandet, samtidig med at vi oplever en
vækst inden for landbrugssektoren, som er lavere end inden for sektorer som kunst og underhold-
ning. Vi står altså med en sektor, som er døende. Det er en industri, der ikke er bæredygtig økono-
misk set. Hvordan hjælper vi dem, samtidig med at vi har handelsaftaler, som netop åbner op for at
handle med lande, hvor der ikke er nogen bæredygtighedstiltag? Det er vigtigt at erkende, at for at
Side 7
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
kunne konkurrere globalt med bedre landbrugsprodukter, skal vi opretholde de samme bæredyg-
tighedskrav.
Jeg vil stadig gerne bede om et skriftligt notat angående lempelserne i miljøreglerne og klimatilta-
gene
Hvilke blokader taler ministeren om i forbindelse med Ukraine? Det er vigtigt at forstå både de glo-
bale og nationale konsekvenser af vores politikker, især når det handler om fødevareforsyningen
og økonomien i Ukraine.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Til Christian Friis Bach: Jeg kan
garantere, at regeringen vil fortsætte med at være en stærk fortaler for den grønne omstilling. Det
er afgørende for landbrugets fremtid, vores klima og vores miljø, og vi vil fortsat arbejde for at ud-
vide vores grønne positioner og vise resten af verden vejen frem. Jeg tror ikke, at mine kollegaer i
EU er i tvivl om, hvor vi ligger på den skala i forhold til de andre medlemslande.
Vores holdning til Ukraine er også klar. Vi vil fortsat stå for åbenhed og samarbejde med Ukraine i
en svær tid. Det er afgørende for Ukraine at kunne eksportere, og de har selv et stort fokus på selv-
forsyning, især i lyset af den delvise besættelse af deres territorium.
Når det gælder blokaderne ved den polsk-ukrainske grænse, har der været forskellige situationer
og årsager til disse blokader. Det har bl.a. været en del af den politiske dagsorden op til det polske
valg. Nogle gange er det lokale, nationale hensyn, ud over at der er en landbrugsfrustration i disse
lande. Vi kan også se, at blokaderne har handlet om, at man ikke ønsker, at kornet skal lande i
nærmarkedet og presse priserne, bl.a. på det polske marked. Men det er vigtigt at forstå, at natio-
nale blokader ikke er løsningen. Det vil kun eskalere situationen og gavne ingen.
Theresa Scavenius spørger ind til handelsaftaler og bæredygtighed. Vi forsøger altid at inkludere
bæredygtighedskrav i vores handelsaftaler, f.eks. som vi gjorde med New Zealand for nylig. Men
det er en balance, og det kræver to parter at indgå en aftale. Man kan vælge slet ikke at indgå en
aftale, men jeg mener, at det er bedre at indgå en aftale, som trækker i en retning, også selv om
man ikke kommer helt i mål. Ved at indgå handelsaftaler kan vi være med til at understøtte et lokalt
marked.
Når jeg taler om forenklinger, handler det ikke om at skrue ned for de grønne krav. Det handler om
at gøre reglerne mere klare og enkle, så landmændene bedre kan leve op til de grønne krav.
Side 8
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
2. Eventuelt
a)
UK’s beslutning om at forbyde tobisfiskeri
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
UK besluttede i slutningen af ja-
nuar 2024 at forbyde tobisfiskeri i britisk farvand. Forbuddet træder i kraft lige før tobisfiskeriets be-
gyndelse den 1. april.
UK’s beslutning er både disproportional og diskriminerende mod danske fiskere, der har stort set
hele tobiskvoten.
Efter UK’s beslutning har jeg igen sendt et brev til den britiske fiskeriminister. Jeg har kraftigt opfor-
dret dem til omgående at indgå i en dialog for at undersøge alternativer til en fuld lukning.
Jeg har også skrevet til den skotske fiskeriminister og til fiskerikommissæren.
Ministeriet er i løbende kontakt med Kommissionen om deres håndtering af sagen. Kommissionen
er i gang med en analyse af de juridiske aspekter i forhold til brexitaftalen. Jeg har understreget, at
sagen haster.
Beslutningen
om lukning er blot ét eksempel på UK’s ensidige tiltag, som rammer fiskerne. Derfor
vil jeg rejse sagen på rådsmødet den 26. februar 2024 under »Eventuelt«.
Jeg vil her understrege nødvendigheden af, at EU står sammen.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 9
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Punkt 2. Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 11.-12. marts 2024
Rådsmøde 4011
Bilag 1 (samlenotat)
Rådsmøde 4011
Bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 338 (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Alle sager forelægges til orientering.
Jeg vil også benytte lejligheden til at give udvalget en status på en række aktuelle sager på be-
skæftigelsesområdet. Jeg vil også kort orientere om to sager på vegne af social- og boligministe-
ren.
1. Det Europæiske Semester 2024
Politisk drøftelse/Vedtagelse
KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0904
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i en ud-
talelse fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) om fremti-
den for EU’s sociale søjle, som vi skal vedtage på mødet. Søjlen består af
20 overordnede og ikke-
juridisk bindende principper for social- og beskæftigelsespolitikken i EU. Vi skal desuden vedtage
to analytiske dokumenter, nemlig den fælles beskæftigelsesrapport og Kommissionens årlige stra-
tegi for bæredygtig vækst. Endelig skal vi vedtage hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen
om implementeringen af ungegarantien.
Beskæftigelsesrapporten og strategien for bæredygtig vækst
Overordnet tegner rapporterne et billede af en europæisk økonomi og et arbejdsmarked, der efter
genopretningen efter covid-19 har udviklet sig positivt i langt de fleste medlemslande. Beskæftigel-
sen er nu mange steder højere end før pandemien. I beskæftigelsesrapporten påpeges også en
udbredt mangel på arbejdskraft i EU, og det anbefales, at medlemslandene derfor prioriterer op-
kvalificering og videreuddannelse.
Mangel på arbejdskraft
særlig i visse sektorer
er også en udfordring i Danmark. Derfor er det
vigtigt for regeringen, at så mange som overhovedet muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.
Regeringen kan bakke op om analysen af europæisk økonomi og arbejdsmarked og af de overord-
nede anbefalinger til løsninger i rådskonklusionerne, som ligger i fin forlængelse af regeringens po-
litik. Derfor vil jeg støtte vedtagelsen af den fælles beskæftigelsesrapport og godkendelsen af råds-
konklusionerne på mødet. Det forventer jeg også, at alle mine ministerkollegaer vil.
Udtalelsen fra EMCO og SPC
Det er også min forventning, at der vil være opbakning til udtalelsen om den sociale søjle fra Be-
skæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse. Udtalelsen er udarbejdet efter ønske fra
det belgiske formandskab som en del af en drøftelse af retningen for beskæftigelses- og socialom-
rådet for den kommende Kommission. Det er en prioritet for det belgiske formandskab, at den soci-
ale søjle skal stå centralt i den kommende valgperiode i EU.
Side 10
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Fra regeringens side bakker vi op om den sociale søjles grundlæggende formål om at skabe frem-
gang på beskæftigelses- og socialområdet. Men det er vigtigt for os at minde om, at søjlen ikke er
juridisk bindende, og at det fortsat er EU’s medlemslande, der har det primære ansvar for at træffe
beslutninger på beskæftigelses- og socialområdet. Det er budskaber, jeg vil fremhæve under den
politiske drøftelse.
Komitéernes udtalelse bekræfter den kompetencedeling, og at implementering af søjlens initiativer
skal tage hensyn til nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller samt arbejdsmarkedets par-
ters rolle. Det er vigtigt for regeringen. Derfor vil vi kunne bakke op om at vedtage udtalelsen.
Det er også vigtigt, at EU-samarbejdet fokuserer på de områder, hvor der er europæisk merværdi
som f.eks. arbejdsmiljøområdet og det aktuelle platformsdirektiv.
Theresa Scavenius (UFG):
Vi har tidligere diskuteret relationen mellem den sociale søjle, euro-
pæisk konkurrenceevne og en stærk økonomi globalt set. Regeringens officielle holdning er, at vi
ikke skal arbejde for meget med det i europæisk sammenhæng. Men hvad er stemningen i EU?
Ser vi en stigende opbakning til at adressere emnerne inden for den sociale søjle på europæisk ni-
veau?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Min fornemmelse er, at positionerne ikke
rykker sig så meget. Nogle lande ser vejen til at få gennemført nationale mål gå via EU. En række
andre lande
herunder Danmark
mener, at det er godt, at vi har fælles årlige statusrapporter og
fælles anbefalinger, men at de enkelte lande i sidste ende selv skal definere områderne.
Christian Friis Bach (RV):
Idéen om en EU-ramme for social konvergens er et pilotprojekt, og jeg
oplever, at regeringen springer ned i en grøft med det samme og påpeger den danske model. Men
er der ikke gode perspektiver i at styrke den sociale konvergens og sætte fokus på udfordringer for
arbejdstagere og de mest udsatte i samfundet på tværs af EU-landene? Det undrer mig, at man
går så kritisk til værks med en national vinkel frem for at lægge vægt på, at det også tjener det dan-
ske samfund og danske virksomheders interesser. Jeg vil opfordre til en mere positiv og konstruktiv
linje i debatten.
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Jeg synes, der er noget principielt i an-
svarsfordelingen, men jeg mener ikke, at den danske regering springer ned i grøften. Vi har faktisk
sagt o.k. til at teste noget af i en pilotfase, men jeg vil fastholde, at der allerede i dag er en god ba-
lance mellem den økonomiske og den sociale dimension i instrumenterne under semesteret, og
hvordan vi monitorerer både beskæftigelses- og socialområdet. Det afgørende har været at holde
fast i, at der skal være merværdi, der faktisk gør en forskel for mennesker, når vi indfører yderligere
rapporteringsforpligtelser. Vi går med til et pilotprojekt, og så får vi afgjort, om der faktisk er mere
værdi i denne yderligere rapportering eller ej.
Side 11
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
2. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde
Politisk drøftelse/Vedtagelse
KOM (2021) 0762
EU-note (20211)
E 9 (EU-nyt af 10/12-21)
EUU alm. del (20222)
Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 17 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 22/11-22)
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
I onsdags besluttede Coreper at tilføje
sagen til dagsordenen for EPSCO-rådsmødet med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse.
Derfor skyndte vi os i går at oversende et revideret samlenotat.
Drøftelsen kommer på dagsordenen, fordi belgisk formandskab ønsker at gøre et nyt forsøg på at
finde et kvalificeret flertal for en aftale med Europa-Parlamentet om platformsdirektivet.
Der er blevet afholdt 15 triloger om sagen og opnået to foreløbige aftaler mellem formandskabet og
Europa-Parlamentet. Det har dog ikke været muligt at opnå det nødvendige kvalificerede flertal i
Rådet for aftalerne. Senest måtte belgisk formandskab i Coreper den 16. februar 2024 erkende, at
det ikke kunne lykkes.
Det belgiske formandskab arbejder dog videre for at forsøge at finde det nødvendige flertal i Rådet.
Det er derfor, at de med relativt kort varsel har besluttet at sætte sagen på EPSCO-rådsmødet. Jeg
tør ikke spå om, om det vil lykkes. Det har hele vejen igennem været vanskelige forhandlinger, og
formandskabet har et meget begrænset råderum
både internt i Rådet og i forhold til Europa-Par-
lamentet.
Den foreløbige aftale, som Rådet afviste i fredags
men som der nu alligevel arbejdes videre ud
fra
betyder som noget nyt, at alle EU-medlemslandene bliver forpligtet til at etablere en effektiv
national formodningsregel, der hjælper til at afgøre beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder
for en digital arbejdsplatform. Medlemslandene skal med denne model selv beslutte formodnings-
reglens konkrete indhold og udformning. Det vil sige, at det er op til medlemsstaterne at definere,
hvornår platformen foretager så meget kontrol og instruktion af arbejdet, at der er formodning om
lønmodtagerstatus.
Derudover indfører aftalen krav til de digitale platforme om gennemsigtighed i forhold til de algorit-
mer, der overvåger og planlægger arbejdet, og et krav om, at det ikke må være en algoritme, der
bestemmer, om en platformsarbejder f.eks. skal fyres
det skal i sidste ende besluttes af et men-
neske. Det er ikke nyt i forhold til Kommissionens forslag og Rådets generelle indstilling.
Regeringen har bakket op om at sikre et direktiv, der kan bidrage til at skabe bedre arbejdsvilkår for
platformsarbejdere i hele EU og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der udfører ar-
bejde gennem digitale arbejdsplatforme. Det vurderer vi, at vi har opnået i forhandlingerne. Derfor
kan vi
i kompromisets ånd
bakke om en aftale på det her grundlag.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg er forvirret over den danske regerings position. Der står i samle-
notatet, at regeringen arbejder for, at reelt selvstændige kan forblive selvstændige, at virksomhe-
Side 12
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
derne ikke pålægges unødigt store byrder, og at der skal være nationalt råderum i implementerin-
gen. Hvad betyder det i praksis for en platformsarbejder i Danmark? Skal vedkommende klassifice-
res som enten selvstændig eller lønmodtager? Det er uklart.
Der står også, at et flertal har ønsket fælles regler på EU-plan, men er det rigtigt forstået, at vi fra
dansk side har modarbejdet det og foretrækker nationale regler?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
I dag har vi to kategorier
enten er man
arbejdstager eller selvstændig. Vi har nu set en ret stor gråzone vokse frem. Platformsdirektivet er
et forsøg på at få klare regler, så man nemmere kan afgøre, om man falder i den ene eller den an-
den kategori
ikke at indføre en tredje kategori. Korrekt klassificering er afgørende for at undgå tab
af visse rettigheder, som arbejdsmarkedet generelt tilbyder arbejdstagere. I nogle lande vil det
også påvirke sikringsordninger, som vi i Danmark betaler gennem velfærdsstaten, men som er
knyttet til beskæftigelse i andre lande. Derudover ligger der spørgsmålet om algoritmeledelse osv.,
som selvfølgelig vil påvirke den enkelte platformsarbejder.
Forhandlingerne rykker sig hele tiden. Der er stor forskel på det, som det spanske formandskab
lagde op til inden jul, og det, som det belgiske formandskab tryktester nu. Det er svært at spå om,
om det lykkes denne gang.
Danmark har arbejdet for en løsning, der lægger sig op ad Kommissionens oprindelige forslag,
som indebærer fælles europæiske regler. Forhandlingsoplægget er dog ret fleksibelt, og derfor lig-
ger det belgiske formandskabs kompromisforslag også inden for rammerne af det. Det eneste, der
lægges afgørende vægt på, er, at det ikke kommer på tværs af vores arbejdsmarkedsmodel, og
det at give mere fleksibilitet til at beslutte flere ting nationalt kan ikke siges at komme på tværs.
Jeg håber, at vi snart kan finde en løsning, så vi kan komme videre, for det er en rigtig vigtig sag.
Victoria Velasquez (EL):
Ser du nogen modsætninger mellem det nuværende forhandlingsbord,
efter mindretallet i Rådet har blokeret for platformsdirektivet og formodningsreglen, og det at ar-
bejde videre på et spor i Danmark? Vi ser allerede nu, at det, der bliver vedtaget, ikke tilnærmel-
sesvis er i overensstemmelse med, hvad et flertal herhjemme ville ønske. Vi ser også, at bæredyg-
tige virksomheder ikke kan modstå den uretfærdige konkurrence på grund af manglen på et plat-
formsdirektiv. Så det haster med at få rettet op på den manglende lovgivning på området.
Theresa Scavenius (UFG):
Det er stadig uklart, hvad regeringens position er, og hvad det konkret
betyder for den enkelte medarbejder. Skal vi forvente, at vi i Danmark betragter dem som selv-
stændige eller som lønmodtagere?
Ministeren nævner, at det afgørende er, at man ikke kan blive fyret af en algoritme. Har ministeren
en forventning til, hvordan denne nationale formodningsregel vil blive udformet?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Det afhænger af så meget. Der er et hav
af forskellige tekniske platforme, og hver gang teknologien udvikler sig, ser vi nye forretningsmodel-
ler og nye måder at styre den form for ansættelser og arbejde på. Man vil altså i de enkelte tilfælde
skulle vurdere, hvor meget instruktion man har, i hvilken grad der er rammer for arbejdet, osv. Alt
det vil have indflydelse på, om man betragtes som ansat eller selvstændig. Uanset hvilken model vi
Side 13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
ender med, vil der være tale om en vurdering. Til gengæld bliver det lettere at afgøre ud fra det nye
regelsæt. Kompromisforslaget lægger også op til en formodningsregel med omvendt bevisbyrde.
Til Victoria Velasquez: Al min energi går til at bakke op om en europæisk løsning. Det er prioriteten
her og nu, men det er klart, at der enten vil være en diskussion om en national plan eller en natio-
nal implementering af det, der bliver vedtaget.
Theresa Scavenius (UFG):
Er regelsættet blevet udviklet, og kan vi i så fald få det oversendt til
udvalget?
Hvordan kommer vurderingen praktisk til at foregå? Det lyder meget administrativt bøvlet, at vi skal
ind og tjekke hver eneste virksomhed i stedet for at have generelle regler.
Jeg er meget uenig med regeringens politiske linje, som prioriterer at undgå administrative byrder
for virksomhederne i stedet for at fokusere på de problemer, medarbejderne oplever i denne type
nye virksomheder. Det er jeg ærgerlig og skuffet over.
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Det spanske formandskab lagde op til en
konkret model med parametre og kriterier. Det belgiske formandskab har nu lagt op til en ikkekon-
kret model, men en aftale om, at hvert enkelt land skal udarbejde en konkret model nationalt. Der-
for er der ikke svar på disse spørgsmål endnu.
Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi i stedet for at varetage medarbejdernes interesser skulle
stille os på virksomhedernes side. Regeringen arbejder faktisk for at få en model
gerne i nærhe-
den af Kommissionens forslag
hvor der er klare regler, der fjerner gråzoner, så reelle selvstæn-
dige kan forblive selvstændige og reelle medarbejdere kan få de rettigheder, de har krav på som
medarbejdere på det danske arbejdsmarked.
Victoria Velasquez (EL):
Det er dejligt at høre den energi, der bliver lagt i det europæiske spor.
Det bakker vi fuldt op om. Men jeg mangler svar på, om der er noget modstridende i også at løfte
det danske spor. Vi ved, at det bliver et minimumsdirektiv, så vi har mulighed for at gå længere na-
tionalt. Samtidig ved vi også, hvordan det kommer til at lande
uanset om belgierne får overtalt
nogle eller ej, kommer det ikke til at blive præcis som Kommissionens oprindelige forslag med klare
regler, der fjerner gråzoner. Vi hører fra branchen, at de har brug for disse regler nu, hvis de bære-
dygtige virksomheder, der behandler deres ansatte ordentligt og undgår social dumping, skal over-
leve. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi kommer i gang med det danske spor. Er der noget mod-
stridende i det?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Der er både et principielt politisk aspekt
og et lavpraktisk aspekt. Man kan være uenig i min vurdering, men jeg mener, det ville være et ær-
gerligt signal at slå op i banen og begynde at arbejde på en national løsning i stedet for at bakke op
om det belgiske formandskab. Hvis vi ønsker det europæiske spor nu, skal vi signalere det mest af
alt.
Der har været mange modeller i spil på ganske få måneder, så jeg mener, at det giver mening at
afvente, om der kommer kriterier fra den europæiske aftale, eller om det ender med den belgiske
model. Aftalen giver formentlig et manøvrerum til at gå videre, men spørgsmålet er: videre fra
Side 14
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
hvad? Vi skal se aftalen, før vi tager hul på det nationale arbejde. Jeg siger det, vel vidende at det
er svært, men også fordi jeg stadig har en tro på, at det kan lade sig gøre.
3. Eventuelt
Dansk ministerbrev
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Danmark har taget initiativ til et minister-
brev til beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, hvor vi
og en række andre lande
opfordrer
Kommissionen til at sætte tempoet op i EU’s arbejde med at fastsætte grænseværdier for farlige
stoffer i arbejdsmiljøet.
Selv om EU har taget store og vigtige skridt for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, er der fortsat behov
for at gøre langt mere.
Der findes en lang række kemiske stoffer, hvor der er fastsat grænseværdier i medlemslandene,
men ikke på EU-niveau. Det er til skade for europæiske arbejdstageres arbejdsmiljø, og det giver
mulighed for at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at prioritere
flere ressourcer til området og til at gøre brug af den viden, der allerede findes i medlemslandene
f.eks. herhjemme.
Vi forventer støtte til brevet fra en bred gruppe af lande. Jeg ser frem til at tage dette vigtige emne
op med mine kollegaer på rådsmødet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
4. Siden sidst
a) Orientering om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg
KOM (2024) 0014
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Kommissionen har fremsat et forslag til
revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg.
Jeg orienterer om sagen allerede nu, da formandskabet har lagt op til en generel indstilling for sa-
gen allerede på EPSCO-rådsmødet i juni 2024. Jeg vender derfor nok tilbage til udvalget for at ind-
hente forhandlingsoplæg i april.
Europæiske samarbejdsudvalg er organer, som repræsenterer arbejdstagere i EU eller EØS (Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). De arbejder i det, der kaldes fællesskabsvirksom-
heder eller fællesskabskoncerner med mindst 1.000 ansatte. Derudover skal virksomheden have
mindst 150 ansatte i mindst to forskellige lande i EU eller i EØS.
Kommissionen vil med revisionen skabe et mere klart, effektivt og sammenhængende regelsæt.
Formålet er at styrke mulighederne for at arbejdstagere i disse fælleskabsvirksomheder kan få in-
formation og blive hørt om beslutninger, der påvirker deres arbejdsliv.
Direktivet berører ikke nationale regler om information og høring, men udgør et supplement i rela-
tion til beslutninger, der kan berøre arbejdstagere i andre lande.
Regeringen har først fået den danske sprogversion for et par dage siden. Vi forventer inden længe
at kunne oversende grund- og nærhedsnotat om forslaget, som vil uddybe regeringens holdning til
dette.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
b) Orientering om forslag til revision af forordning 883/2004 om koordinering af
sociale sikringsordninger
KOM (2016) 0815
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Sagen er sat på rådsmødedagsordenen
som et informationspunkt under »Eventuelt«.
Det belgiske formandskab har forgæves forsøgt at fremme sagen under formandskabet. Formand-
skabet har derfor oplyst, at man forventeligt ikke vil kunne nå til enighed inden europaparlaments-
valget. Det er derfor usikkert, om og i givet fald hvornår der kan indgås en endelig aftale.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 16
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
c) Orientering om direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer
KOM (2022) 0689, KOM (2022) 0688
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Kort før jul 2023 nåede Rådet og Parla-
mentet frem til en aftale om det ene direktiv. I januar 2024 opnåede Rådet enstemmighed om det
andet direktiv. Begge direktiver ser derfor nu ud til at blive endeligt vedtaget i løbet af de næste par
måneder.
Det er rigtig godt, for det betyder, at vi får et mere ensartet beskyttelsesniveau over for diskrimina-
tion på tværs af hele EU, og vi styrker håndhævelsen af gældende rettigheder.
I Danmark har vi allerede stærke og uafhængige institutioner, der håndhæver lovgivningen og
overvåger udviklingen i forskelsbehandling. Det giver os et godt udgangspunkt, når direktiverne
skal gennemføres i Danmark.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
d) Orientering om opdatering af rammen for praktikophold
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Der er et nyt forslag på vej fra Kommissi-
onen om at opdatere kvalitetsrammen for praktikophold. Det er endnu sparsomt med informationer
om det kommende udspil, men vi forventer, at der vil være tale om et direktiv og en rådshenstilling,
som fremsættes i slutningen af marts 2024.
Formålet med forslaget skulle så vidt oplyst være at adressere problemer med ulige adgang til
praktikophold, uhensigtsmæssig brug af praktikanter og praktikophold af lav kvalitet i EU.
Jeg vil selvfølgelig orientere udvalget, når forslaget er fremsat, og når vi ved mere om sagen.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
e) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet
C (2023) 0019
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Den skriftlige behandling af sagen er nu
afsluttet. Næste skridt er, at EU-Domstolen skal beslutte, om der skal afholdes mundtlig forhand-
ling, dvs. et fysisk retsmøde ved Domstolen i Luxembourg. Alle involverede parter i sagen kan an-
mode om det, og regeringens frist udløber den 11. marts 2024. EU-Domstolen kan også beslutte at
afholde mundtlig forhandling, selv om ingen af de involverede parter har anmodet herom.
Regeringen agter at anmode om en mundtlig forhandling. Det vil vi først og fremmest, fordi mind-
stelønsdirektivet er et stykke lovgivning uden fortilfælde og en helt principiel sag. På den baggrund
ser vi det som et naturligt skridt, at argumenterne på begge sider bliver testet i en mundtlig forhand-
ling. Samtidig vil det give os mulighed for at uddybe vores argumenter over for EU-Domstolen.
Side 17
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
Hvis EU-Domstolen accepterer anmodningen, vil den mundtlige forhandling formentlig blive afholdt
inden for det næste halve års tid. Senere vil en af EU-Domstolens generaladvokater komme med
et forslag til afgørelse, inden der til sidst afsiges dom.
Vi ved selvsagt ikke, hvornår dommer falder. Men et bud kunne være ultimo 2024 eller primo 2025.
Jeg vil fortsat holde jer orienteret om sagen.
Theresa Scavenius (UFG):
Mange er i arbejde, men der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og
det diskuteres, om lønniveauet er tilstrækkeligt, og om lønnen bliver udhulet af inflationen. Har man
på baggrund af den nye rapport ændret holdning til modarbejdelsen af mindstelønsdirektivet? Er
der ikke en begyndende forståelse af, at vi bør arbejde for, at vi i fællesskab i EU løfter bunden af
det europæiske samfund?
Uagtet om dommen falder til dansk eller europæisk fordel, hvad vil der så ske i praksis?
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Jeg har tidligere svaret, at det ikke er min
vurdering, at vi møder skepsis over at have anlagt annullationssøgsmålet. Det er fint at få det te-
stet, og det er stadig min vurdering.
Hvad der konkret sker, når dommen falder, afhænger af dommen.
f) Orientering om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering
KOM (2008) 0426
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Nu vil jeg på vegne af social- og boligmi-
nisteren orientere om det såkaldte antidiskriminationsdirektiv.
Forslaget går ud på at gennemføre princippet om ligebehandling af mennesker uden for arbejds-
markedet, uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der er tale om
et meget bredt direktiv, der spænder over ca. 13 ministres ressortområder.
Forslaget blev fremsat tilbage i 2008, og udvalget er blevet løbende orienteret
senest i juni 2023.
Den danske holdning har siden 2008 været, at man støttede forslagets formål, men at det konkrete
forslag gav anledning til store betænkeligheder.
Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed, og forhandlingerne har været blokeret af en række
lande i Rådet siden fremsættelsen.
Imidlertid er det nu regeringens vurdering, at forhandlingssituationen er ved at ændre sig. Af
samme årsag prioriterer det belgiske formandskab sagen højt og har sat det på dagsordenen til et
EPSCO-rådsmøde om ligestilling den 7. maj 2024 med ambition om at opnå generel indstilling. Jeg
skal derfor orientere udvalget om, at social- og boligministeren forventer at tage forhandlingsoplæg
i sagen umiddelbart efter påske.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 18
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/2-24
20. europaudvalgsmøde 23/2 2024
g) Orientering om udvidelse af direktiv om etablering af EU-handicapkortet og EU-
parkeringskortet til personer med handicap til at omfatte tredjelandsstatsborgere,
der har lovligt ophold i en medlemsstat
KOM (2023) 0512
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
Social- og boligministeren har tidligere
taget forhandlingsoplæg på direktiv om EU-handicapkort og EU-parkeringskort til personer med
handicap.
Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2023 et forslag til tillægsdirektiv, som udvider direktivet til
også at omfatte personer fra tredjelande. Det betyder, at personer fra tredjelande med lovligt op-
hold i et EU-land også vil få adgang til EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet til personer med
handicap.
Udvalget har allerede modtaget grund- og nærhedsnotat om forslaget.
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark er derfor ikke berørt af udvidelsen.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
h) Sociale investeringer
deltagelse i ECOFIN
Punktet var ikke på dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.
Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
På rådsmødets anden dag er EPSCO-
ministrene desuden inviteret til at deltage i en del af ecofinrådsmødet. Formålet er en fælles tvær-
ministeriel drøftelse af sociale investeringer og deres potentiale for at give en samfundsøkonomisk
gevinst. Jeg er glad for, at man også på europæisk plan tænker over sammenhængene mellem
finanspolitik, beskæftigelsespolitik og sociale investeringer i forhold til bæredygtige samfundsøko-
nomier. I Danmark er arbejdsmarkeds- og pensionsreformer en naturlig del af den økonomiske po-
litik, og derfor er jeg glad for at være inviteret til at deltage i ecofinministrenes drøftelse. Økonomi-
ministeren vil i næste uge gå i flere detaljer om drøftelsens indhold under sin forelæggelse af dags-
ordenen for ecofinrådsmødet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 10.15.
Side 19