Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2825867_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5166
Den 17. februar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. januar 2024.
Spørgsmål nr. 62 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
”Vil
ministeren
som opfølgning på den lukkede spørgetime i Udvalget for Småøer den 10. januar 2024
redegøre for mulighederne for at ændre reglerne, så der ikke gives ø-støtte til braklagt landbrugsjord?”
Svar
Fjernbrak på småøer er i visse tilfælde en udfordring, idet andelen af braklagt jord på nogle småøer
udgør helt op mod 20-25 pct. af det samlede landbrugsareal på øen. Jeg er optaget af, at der findes
løsninger, der kan sikre, at fjernbrak ikke bliver den primære form for anvendelse af landbrugsarealer
på småøerne.
Det er samtidig vigtigt, at ø-støtten har til formål at opretholde og sikre en rentabel landbrugsdrift for
de landbrugsarealer, der er særligt påvirkede af naturbetingede begrænsninger ved at være beliggende
på en ø. I den forbindelse er det centralt at holde sig for øje, at landbrugsbedrifter på øer er underlagt
de samme krav som landbrugsbedrifter i resten af landet, hvor der for eksempel stilles krav om udlæg-
ning af brak til opfyldelse af GLM8-kravet. Jeg ville derfor finde det meget uhensigtsmæssigt at ændre
reglerne, så der generelt ikke kan gives ø-støtte til braklagt landbrugsjord.
For at sikre, at der findes hensigtsmæssige løsninger, der adresserer ovenstående, har jeg bedt Land-
brugsstyrelsen undersøge mulighederne for at begrænse brugen af fjernbrak på øer. Til brug for besva-
relsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der gør status for det igang-
satte arbejde. Landbrugsstyrelsen har oplyst følgende:
”Landbrugsstyrelsen
har undersøgt, om det vil være muligt at sætte et loft for ø-støtte til braklagte are-
aler, så hver bedrift maksimalt kan få ø-støtte til et braklagt areal svarende til for eksempel 5 pct. af
bedriftens samlede omdriftsareal på ikke-brofaste øer. Landbrugsstyrelsen vurderer, at en løsning med
procentvis begrænsning af ø-støtte på en ikke-brofast ø sandsynligvis vil udgøre et ikke-sagligt hensyn i
forhold til forordningsgrundlaget for ø-støtteordningen i artikel 71 i EU-forordning 2021/2115. Land-
brugsstyrelsen vil indlede dialog med EU-Kommissionen med henblik på en vurdering heraf.”
./.
Der henvises endvidere til svar på spørgsmål nr. 60 (alm. del)
Jacob Jensen
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk