kom (2021) 0802 - Bilag 6: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 325 om, hvor mange private ejendomme i Danmark der vil blive omfattet og skal energiforbedres efter reglerne i EU’s reviderede bygningsdirektiv

Europaudvalget 2023-24
KOM (2021) 0802 Bilag 6
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

8. april 2024

J nr.

2023-5977

Svar på KEF alm. del – spm. 325

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 15. marts 2024 stillet

mig følgende alm. del spørgsmål 325, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 325

Hvor mange private ejendomme i Danmark vil blive omfattet og skal

energiforbedres efter reglerne i EU’s reviderede bygningsdirektiv?

Svar

Det forventes, at det omarbejdede bygningsdirektiv bliver endeligt vedtaget se-

nere på foråret 2024. Direktivet er omfattende, hvorfor medlemslande har to år

til at implementere direktivet. Vi sætter nu i gang i et analysearbejde af direktiv-

teksten, herunder hvem der er omfattet, og hvordan kravene kan implementeres

omkostningseffektivt i Danmark. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere, hvor

mange private, statslige og kommunale bygninger, der vil blive omfattet af direk-

tivet og som skal energiforbedres.

Fra dansk side har vi under forhandlingerne arbejdet på at præge direktivet i en

ambitiøs og balanceret retning, der var meningsfuldt ift. de forskelligartede byg-

ningsmasser, der er i EU-landene. Det første forslag til bygningsdirektivet inde-

holdt en såkaldt harmonisering af energimærkningsskalaen, der ville have givet

et skævt billede af tilstanden af den danske bygningsmasse sammenholdt med

andre lande. Samtidig ville kravene til renoveringer af bygninger skulle baseres

på den harmoniserede energimærkningsskala. Det ville i praksis have medført

en devaluering af den danske bygningsmasse eftersom eksempelvis 15 pct. af

den dårligste bygningsmasse ville skulle være samme energimærke på tværs af

EU, hvorefter visse bygninger ville skulle renoveres op til det oprindelige mærke.

I det politisk vedtagne bygningsdirektiv indgår den harmoniserede energimærk-

ningsskala ikke længere og udformningen af kravene til energiforbedringer er

anderledes, hvilket har været i dansk interesse.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

kom (2021) 0802 - Bilag 6: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 325 om, hvor mange private ejendomme i Danmark der vil blive omfattet og skal energiforbedres efter reglerne i EU’s reviderede bygningsdirektiv

Jeg kan derudover oplyse, at i det politisk vedtagne bygningsdirektiv er kravene

til energiforbedringer af bygninger opdelt med forskellige krav til: 1) ikke-beboel-

sesbygningsmassen (bl.a. erhvervsbygninger og offentlige bygninger) og 2) be-

boelsesbygningsmassen (boliger).

Kravene til energiforbedringer i beboelsesbygninger er fokuseret på den sam-

lede beboelsesbygningsmasse som en helhed, og ikke som en forpligtelse over

for den enkelte private boligejer. Dermed forventes der en mere fleksibel forplig-

telse til energirenoveringer af beboelsesbygninger, end hvad der var lagt op til i

det oprindelige forslag til bygningsdirektivet.

Kravene til energiforbedringer i ikke-beboelsesbygningsmassen er bl.a. fokuse-

ret på, at medlemslandene skal fastsætte en maksimal tærskel for energimæs-

sig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger. Dette vil sige, at de ringeste bygninger

skal renoveres først. Dermed forventes der en større grad af forpligtelse for den

enkelte ikke-beboelsesbygningsejer end ved beboelsesbygninger. Offentlige

bygninger, herunder statslige og kommunale bygninger, hører ind under kra-

vene til ikke-beboelsesbygninger.

Direktivet skitserer en række undtagelsesmuligheder for kravene til energifor-

bedringer af bygningsmassen, herunder bl.a. religiøse bygninger, midlertidige

bygninger og fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m

mv.

Der er derfor, som også nævnt indledningsvist, igangsat et omfattende analyse-

arbejde af de endelige krav, og hvordan disse kan implementeres omkostnings-

effektivt i Danmark.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 2/2